Belysningsplan Februar 2007

Transkript

1 Belysningsplan Februar 2007

2 Titel Belysningsplan, februar 2007 Bestiller Hillerød Kommune, Vejsektionen v. Gitte Sloth Nielsen Udarbejdet af Hansen & Henneberg Rådgivende Ingeniører Dato 12. februar 2007 Dokumentnr. 4058rap001-Rev0- Belysningsplan_Hilleroed.doc Intern KS Udført SAP Kontrol FRS Godkendt ALR

3 Indhold 1. INDLEDNING EKSISTERENDE FORHOLD MÅLSÆTNING FOR FREMTIDENS BELYSNING BELYSNINGSANLÆGGETS UDFORMNING VALG AF BELYSNINGSANLÆG SPECIFIKATION AF BELYSNINGSANLÆG PRIORITERINGSOVERSIGT FOR RENOVERINGER...20 Bilag Kort A Oversigt over trafikveje B Beregning af typiske belysningsanlæg Armaturplan Særbelysning på udvalgte pladser og områder Side rap001-Rev0-Belysningsplan_Hilleroed.doc

4 1. Indledning Baggrund Denne belysningsplan er udarbejdet for Hillerød Kommune og dækker vejbelysningen på offentlige færdselsarealer i Gl. Hillerød Kommune inkl. private fællesveje. Udarbejdelse af belysningsplanen er sket inden kommunesammenlægningen og der har derfor ikke været tilgængelige tekniske data for de nye områder i kommunen. Ved første revision af belysningsplanen udvides denne med de nye veje fra det tidligere Skævinge Kommune, Uvelse valgdistrikt samt ca. 23 km tidligere amtsveje. Det anbefales, at de specifikke anvisninger i belysningsplanen vedrørende valg af armaturer, lyskilder og master revurderes med jævne mellemrum og eventuelle nye produkter tages i betragtning, som udgangspunkt hvert 4. år. Afgrænsning Belysningsplanen omfatter vejbelysning på følgende færdselsarealer: Trafikveje Lokalveje Stier Pladser og særlige områder Trafikveje betjener den gennemkørende trafik og forbinder kommunens bydele og lokalsamfund med hinanden og med omverdenen. Lokalveje betjener lokalområderne og forbinder disse med trafikvejnettet. Stierne betjener cyklister og gående og omfatter både stier i eget tracé og stier langs vejene. Torvet i bymidten er et særligt område som kræver en individuel tilpasning af belysningen. Formål med belysningsplanen Belysningsplanen skal være et redskab til at fastlægge en sammenhængende og logisk vejbelysning i Hillerød Kommune på både veje, stier og pladser. Planen skal bruges af såvel kommunens planlæggere som den udøvende del i kommunens driftsafdeling. Belysningsplanen udstikker de overordnede retningslinier for, hvordan belysningen af trafikveje, lokalveje, stier og pladser udformes i Hillerød Kommune. Retningslinierne fastlægger både omfanget af belysning, samt valg af armaturer, lyskilder og master til forskellige vej- og områdetyper. Med belysningsplanen sikrer kommunen, at fremtidig belysning - både nyanlæg og renovering - udføres udfra et helhedssyn, og således at der er sammenhæng mellem æstetik, funktionalitet og driftsøkonomi. Samtidig medvirker belysningsplanen til at sikre opfyldelse af de overordnede målsætninger for Hillerød kommunes byudvikling. Pladser og særlige områder behandles kun i begrænset omfang i belysningsplanen, da belysningen disse steder forudsætter en individuel tilpasning til det enkelte område, som først kan fastlægges i forbindelse med en egentlig planlægning og projektering. Kommunen har udarbejdet en oversigt over pladser og særlige områder med potentiale for individuel belysning. Oversigten er vedlagt som bilag. Milnersvej er et eksempel på en trafikvej hvor vejbelysningen skal udskiftes i forbindelse med kabellægning af luftledninger. Side 2

5 2. Eksisterende forhold Den eksisterende belysning er generelt meget uens med mange varianter af armaturer og mastetyper også inden for samme område. I bymidten består vejbelysningen hovedsageligt af ældre kuffertarmaturer eller lysrørsarmaturer på høje master. På Østergade er de ældre armaturer inden for de senere år udskiftet med det nyere Københavnerarmatur som er et moderne armatur med god optik. Der er ligeledes sket udskiftninger til nyere kuffertarmaturer med mere moderne optik. Dominerende belysningsanlæg med langt armudlæg og høje master langs med Postmosen. I Sophienborg er der en blanding af nye og gamle belysningsanlæg primært baseret på kuffertarmaturer. På Aksel Jarls Vej hvor belysningsanlægget er helt nyetableret er der opsat Icon Mini Opal, som er et moderne armatur med god optik og hvis visuelle udtryk er velegnet til den aktuelle vej. På en del af Sophienborg Allé og på mange stier i området er opsat Iridium; et moderne kuffertarmatur, hvis visuelle udtryk dog ikke vurderes i harmoni med området. Mod Søndre Jernbanevej. Et ældre belysningsanlæg uden karakter midt i centrum af Hillerød. I gågadeområdet benyttes parklampen Helios til belysning af gader og pladser. Området behandles ikke specifikt i belysningsplanen, da det betragtes som et særligt område med individuel belysning. Vestbyen domineres af lysrørsarmaturer, som visse steder er erstattet af Københavnerarmaturet inden for de seneste år. På lokalveje i området findes også en del ældre parklamper. I Østbyen består vejbelysningen langs de større veje primært af ældre kuffertarmaturer og lysrørsarmaturer på gamle træmaster. Sophienborg Allé med en blanding af gamle og nye kuffertarmaturer. Erhvervsområderne domineres typisk af kuffertarmaturer. En undtagelse er dog vejene omkring Trollesminde og Brennum Park hvor der er opsat moderne projektører på master, som giver et karaktermæssigt løft til området. Dyrehavevej med et utilpasset og uskønt belysningsanlæg. Kongens Vænge og Prinsens Vænge er langs de større veje præget af kuffertarmaturer på lange dominerende arme. På de mindre lokalveje forekommer forskellige slags parklamper, herunder Tandlægespejl og Kineserhat som begge er udgået af produktion. På de mindre veje er anvendt lave master på 3-4 m. I landsbyerne domineres de større veje af ældre armaturer på træmaster, typisk lysrørsarmaturer eller kuffertarmaturer. De mindre lokalveje er præget af ældre parklamper. Enkelte steder er nyere belysningsanlæg med Københavnerarmaturer eller nye kuffertarmaturer. Side 3

6 Byhat-armatur på lokalvej i Nødebo. Byhat-armaturet kan ikke opfylde dagens krav til belysningsklasse. Parklamper giver karakter til området i dagslys men er ikke særligt effektive, og armaturet har svært ved at opfylde dagens krav til belysningsklasse. Vurdering af eksisterende belysningsanlæg Størsteparten af de eksisterende belysningsanlæg er etableret før de gældende vejbelysningsregler trådte i kraft i Disse anlæg kan følgelig ikke forventes at opfylde de gældende regler i dag, hvor der stilles strengere og mere specifikke krav og anbefalinger til belysningsniveau, regelmæssighed og blænding. Dette gælder især for trafikveje og kryds. Ligeledes er der mange af de gamle armaturer som ikke egner sig til anvendelse i et moderne belysningsanlæg, enten pga. deres lystekniske egenskaber eller pga. deres visuelle udtryk. Førstnævnte er tilfældet for de fleste af de gamle parklamper som Tandlægespejl og Kinerserhat og for det lille byhat-armatur. Disse tre armaturer er da også alle udgået af produktion. Kuffertarmaturer anvendt på en grøn sti. Armaturet virker stort i forhold til mastehøjden og fremtræder ikke harmonisk. Lysrørsarmaturer anvendes ikke i dag på grund af deres ringe farvegengivelse og dårlige muligheder for styring af lyset. Kuffertarmaturer er i dag prisbillige armaturer, hvor der ikke er lagt vægt på design. For nyere armaturer kan optikken dog være i orden. Ældre kuffertarmaturer har ikke den samme gode optik og giver typisk ikke mulighed for at anvende de mere moderne lyskilder med god farvegengivelse. Københavnerarmaturet som er anvendt en del steder ved fornyelse af gamle belysningsanlæg er et moderne og effektivt armatur, som fint går at anvende i dag. Dette gælder også Icon Mini. Iridium er også effektivt, men bør dog begrænses til områder, hvor der ikke stilles de store krav til anlæggets visuelle udtryk. Lysstofrør på træmaster på Lærkevej. Belysningsanlægget virker voldsomt på den mindre boligvej. Side 4

7 3. Målsætning for fremtidens belysning Den fremtidige belysning i Hillerød kommune skal bidrage til at opfylde målsætninger vedrørende: Forbedret trafiksikkerhed Øget tryghedsfølelse og komfort Energibesparelser Forskønnelse af byrummet Ovenstående overordnede målsætninger gennemføres inden for vejbelysningen ved: At alle veje belyses korrekt i henhold til vejbelysningsreglerne og i forhold til vejens trafikale betydning. At stier, pladser og andre områder hvor gående og cyklende trafikanter færdes, er hensigtsmæssigt belyst så det dels er lettere at orientere sig og dels giver overblik over området. At belysningsanlæg udføres energimæssigt korrekt i forhold til lyskildevalg, korrekt belysningsniveau samt muligheder for styring og regulering. At belysningsmateriel er driftsøkonomisk og driftssikkert. At belysningsanlæg er æstetisk tilpasset omgivelserne både i lys og mørke. At der tilføjes særlige belysningselementer på udvalgte steder for at skabe stemning eller fremhæve særlige karakteristika. Generelle retningslinier for belysning Regler og anvisninger for belysning af færdselsarealer er beskrevet i Vejbelysningsreglerne, som omfatter en blanding af bindende krav, vejledninger og kommentarer. Til trods for, at der ikke altid er tale om bindende krav bør Vejbelysningsreglerne altid følges, med mindre der er væsentlige forhold som taler imod dette. Vejbelysningsreglerne vedrører belysning af alle færdselsarealer i bymæssige områder samt belysning af visse veje, kryds og rundkørsler i åbent land. Kun i særlige tilfælde belyses veje beliggende udenfor bymæssig bebyggelse, f.eks. hvis vejen har en særlig trafikal funktion. Dette er bl.a. med til at understrege overgangen mellem by og natur og forhindre lysforurening af naturområderne. Vejbelysningsreglerne specificerer en belysningsklasse, som dækker over en række lystekniske kvalitetskrav til et belysningsanlæg. Disse omfatter belysningsniveau (hvor meget lys der rammer vejbanen), luminansniveau (hvor lys vejbanen fremstår), regelmæssighed (jævnhed) af belysningen og blændingsforhold. Belysningsklassen fastsættes primært ud fra vejtype og vejens omgivelser. Da vejbelysningen skal opfylde forskellige formål på hhv. trafikveje, lokalveje, stier og pladser samt i kryds og rundkørsler findes der forskellige grupper af belysningsklasser. Med udgangspunkt i vejbelysningsreglerne arbejdes der med følgende principielle belysningsklasser for Hillerød Kommune: Område Belysningsklasse 1 Trafikveje med høj hastighed (60-70 km/t) L6 eller L7a Trafikveje med middel eller lav hastighed (30-50 km/t) Signalregulerede kryds Større trafikvejskryds Rundkørsler Lokalveje i centrale byområder eller hvor der er tæt, høj bebyggelse L7a eller L7b LE4 eller LE5 E1 Lokalveje med lav eller spredt bebyggelse Stier der indgår i det overordende stinet Parkeringspladser 1 Laveste tal angiver strengeste krav, dvs. L6, LE4 og E1 stiller de strengeste krav inden for de respektive grupper. E2 Malet mast og armatur giver et andet udtryk end galvaniseret udstyr. Side 5

8 Trafikveje Trafikveje skal fortrinsvis belyses for at give gode oversigtsforhold for den motoriserede trafik. Derfor stilles der særlige krav til belysning af kørebanen. Kryds I kryds vælges belysningsklassen så den svarer til den bedst belyste af de tilstødende veje. For kryds på trafikveje findes særlige belysningsklasser: Belysningsklassen for trafikveje bestemmes ud fra antal kørespor, hastighed samt tilstedeværelsen af fortov, cykelsti og midterrabat. Belysningsklasse på tilstødende vej Belysningsklasse i kryds på trafikveje Ud fra disse kriterier er udarbejdet en oversigt over belysningsklasser for trafikvejene i Hillerød Kommune, vedlagt som bilag A. En endelig fastlæggelse af belysningsklasse bør dog først ske ved en egentlig projektering, da lokale forhold kan medføre enten en skærpelse eller en lempelse af kravene, f.eks. ud fra forhold som uheld på strækningen og anvendelse af vejen som skolevej. Disse forhold fremgår også af bilag A. Mange trafikveje forløber udenfor bymæssig bebyggelse. På disse veje belyses som udgangspunkt kun kryds og rundkørsler. Dog kan kommunen på baggrund af vejens anvendelse og funktion vælge at hele vejen skal belyses. Lokalveje Lokalveje belyses hovedsaglig for færdsel til fods, på cykel og lignende, hvor motoriserede trafikanter supplerer med egne lygter. Lokalveje udenfor bymæssig bebyggelse belyses kun i det omfang der vurderes behov for det ud fra vejens anvendelse og funktion. Stier Stier som ikke indgår i det overordnede stinet belyses kun i det omfang der vurderes behov for det ud fra stiens anvendelse. I stitunneler som er belyst både dag og nat skal belysningsstyrken på stitunnelens gulv være min. 25 lux om dagen. Om natten kan belysningsniveauet være lavere. Det anbefales at stitunneler generelt males lyse for at sikre den bedste udnyttelse af lyset. L7a eller L6 L7b LE4 LE5 Kryds på lokalveje belyses med samme belysningsklasse som den bedst belyste af de tilstødende lokalveje (E1 eller E2). Fodgængerfelter Fodgængerfelter skal belyses særskilt i følgende tilfælde: Strækninger hvor der kræves særskilt belysning af fodgængerfelt Lokalveje med belysningsklasse E2 Ubelyste veje Fodgængerfelter på fri strækning eller med anden kritisk beliggenhed Belysningsklasse i fodgængerfelt F2 F2 F1 eller F2 Signalregulerede fodgængerfelter samt fodgængerfelter beliggende i forbindelse med rundkørsler og kryds belyses ikke særskilt. Hastighedsdæmpende foranstaltninger Hastighedsdæmpende foranstaltninger skal belyses, så der er direkte lysindfald på de flader, som vender mod kørselsretningen. På stibroer skal være samme belysningsklasse som på den tilstødende sti. Parkeringspladser Parkeringspladser er ikke beregnet til ophold og belyses i reglen kun af hensyn til sikkerhed og tryghed bl.a. mod kriminalitet og i nogen grad af hensyn til komfort. Side 6

9 4. Belysningsanlæggets udformning De belysningsanlæg som anbefales til Hillerød Kommune består af følgende hovedelementer: Armaturer Lyskilder Master Hillerød-detalje Elforsyning og styring Armaturer Som udgangspunkt anvendes vejbelysningsarmaturer som er den mest energieffektive armaturtype. Kun på steder hvor det ikke er hensigtsmæssigt med et vejbelysningsarmatur anvendes parklamper, f.eks. på dobbeltrettede stier, hvor armaturet placeres imellem de to stier. Ved planlægning og projektering af belysningsanlæg er det vigtigt at lyskildevalget er tilpasset formålet, f.eks. at der vælges korrekt wattage, for at opnå så høj energieffektivitet som muligt. Der skal altid anvendes den samme type lyskilde indenfor en sammenhængende vejstrækning, men wattagen kan variere afhængigt af lokale forhold og krav til belysningsklasse. Master Der anvendes enten rundkoniske rørmaster eller lige master. Alle master skal være galvaniseret eller have en dokumenteret tilsvarende rustbeskyttelse. Malede master skal som udgangspunkt være pulverlakerede, alternativt sprøjtemalet på værksted. Maling skal være i glans 50. n vælges generelt så lav som muligt under hensyntagen til skalaen i omgivelserne. Der anvendes primært ensidig masteplacering med master placeret i samme vejside. På brede veje eller veje med boulevardpræg kan dog anvendes tosidig masteplacering eller masteplacering i midterrabat. På veje med vejtræer placeres master som udgangspunkt i trærækken så vidt muligt midt mellem to træer. Vejbelysningsarmaturet Stockholm. Parklampen Metropol. Vejbelysningsarmaturerne skal være velafskærmede og må ikke give unødig blænding eller indstråling på privat grund og ind ad vinduer. Armaturer med plan skærm i vandret montering opfylder dette. På veje hvor master placeres tæt på kørebanen og ikke er beskyttet med autoværn eller lignende skal der afhængigt af hastigheden anvendes eftergivelige master eller opsættes autoværn, jf. vejregel om faste genstande. Lyskilder Der anvendes som udgangspunkt lyskilder med gode farvegengivende egenskaber og som udsender et varmt hvidt lys, som f.eks. metalhalogen (HIT/HIE) eller kompaktlysrør(tc). Som udgangspunkt skal lyskildens farvegengivelsesindeks være større end 80 R a (på en skala fra 0 til 100) og farvetemperaturen skal ligge mellem 2800 og 3000 K (varmt hvidt lys jo lavere farvetemperatur des varmere farve). Da metalhalogen er noget dyrere end f.eks. højtryksnatriumlamper kan der på steder hvor der er brug for meget lys (typisk de store trafikveje) anvendes højtryksnatrium (HST) som alternativ. Højtryksnatrium har dog en noget dårligere farvegengivelse og et mere gult lys, hvilket gør at brugen bør begrænses til steder der ikke har særlig betydningsmæssig værdi. Mast placeret meget tæt på kørebanen. Der bør anvendes en eftergivelig mast. Side 7

10 Hillerød-detalje For at tilføre Hillerød Kommune et særligt visuelt kendetegn, som adskiller sig fra andre kommuner, foreslås det at master eller armaturer på udvalgte strækninger tilføjes en særlig detalje. Detaljen kan f.eks. designes med inspiration i Hillerød Kommunes nye byvåben. Detaljen skal kunne forarbejdes i vejrbestandigt materiale (rustfrit stål eller lign.) og skal kunne monteres på mast eller armatur på simpel vis uden at mast eller armatur ødelægges. F.eks. vha. en ring som sættes i spænd mellem mastearm og armatur. Det foreslås at Hillerød-detaljen opsættes i bymidten og på trafikvejene indenfor vejtrekanten, som leder frem til bymidten Retningslinier for udformning af belysningsanlæg for specifikke anlægstyper: Trafikveje Der anvendes primært lyskilder med klar kolbe, som sikrer den bedste ydeevne. Ved risiko for blænding eller indstråling på private grunde eller ind ad vinduer kan der anvendes mat kolbe, men dette giver en noget mindre masteafstand. Lokalveje Der anvendes primært lyskilder med mat kolbe. Master må aldrig være højere end master på tilstødende trafikveje. Stitunneler Armaturer planforsænkes/indbygges i tunnelloft eller tunnelvæg. Armaturer skal min. være i vandalklasse II og med blændingstal på min. D4. Stibroer Ved broens ender anvendes samme armatur som på den tilstødende sti. Eksempel på armatur med detalje. Hvis der er behov for belysning henover broen tilpasses belysningen til broen evt. ved montering på selve broen. Elforsyning og styring For at minimere energiforbruget og begrænse lysforureningen skal alle vejbelysningsanlæg kunne styres på følgende måder: Tænd/sluk på baggrund af dagslysmålinger eller i angivne tidsrum Dæmpning af lyset i angivne tidsrum Belysningsanlæggene skal ved projektering opdeles på hensigtsmæssige grupper i forhold til følgende principper: Belysning i erhvervsområder skal kunne slukkes om natten Belysning i åbne områder skal kunne slukkes/dæmpes om natten Eksisterende tændingsområder bør opdeles i mindre enheder for at optimere driften. Parkeringspladser Der vælges armaturer af samme type som på de tilstødende lokalveje eller stier. Master vælges i samme højde eller lavere end master på lokalveje eller i samme højde som master på stier (3-5 m). Fodgængerfelter Der anvendes så vidt muligt samme armaturtype som på tilstødende strækning men med specialoptik til fodgængerfelter. Hastighedsdæmpende foranstaltninger Master placeres umiddelbart før den hastighedsdæmpende foranstaltning i kørselsretningen. Side 8

11 5. Valg af belysningsanlæg På baggrund af de forskellige vejtyper samt områdernes arkitektoniske karakteristika inddeles kommunens veje i harmoniske grupper for hvilke der vælges armatur, lyskilde og mast. Bymidten Bebyggelsen i bymidten hører til Hillerøds ældste, hvor enkelte bygninger er fra begyndelsen af 1800-tallet og beliggende i de to gågader, Helsingørsgade og Slotsgade. Strukturen er 2½-5 etager tæt byggeri med smalle gaderum og mindre pladser, hvor det centrale torv danner bykernens centrum. I dette delområde er der et livligt handelsliv, enkelte dagligvarebutikker og offentlige institutioner bl.a. Politistationen, Hillerød Kirke, Biblioteket samt Viden- og Kulturparken. Al bebyggelse i dette delområde bærer præg af den tætte relation og nærhed til Hillerøds særkende, Frederiksborg Slot. Slotsarkaderne og Gallerierne er store butikscentre beliggende midt i bykernen. Fire store parkeringshuse er placeret i umiddelbar nærhed af handelslivet og arkitekturen for dette nyere byggeri er forsøgt indpasset i og med respekt for den eksisterende slotsbybebyggelse. Valg af belysningsanlæg Til bymidten vælges Københavnerarmaturet fra Philips opsat på en lang buet arm. Mast og armatur males i grågrøn RAL 7009 og det foreslås, at der designes en særlig Hilllerød-detalje som tilfører belysningsanlægget en unik identitet. Forklaring til kortudsnit på følgende sider. Baggrunden for valg af belysningsanlæg beskrives i det følgende sammen med en beskrivelse af områdets arkitektur og funktion. I afsnit 7 specificeres de enkelte belysningsanlæg nøjere. Et kort med den samlede armaturplan er vedlagt. Det valgte armatur tilfører, gennem sin farve, mast og udformning på en enkel måde noget positivt til Hillerød bymidte uden at virke alt for dominerende. Der skelnes ikke mellem trafikveje og lokalveje bortset fra, at højden på masterne kan variere afhængig af bebyggelsen og vejens bredde. Visualisering af Københavnsarmaturet på mast med dobbelt lang buet arm. Side 9

12 lav bebyggelse. Det som gør området særligt, er de store og dominerende veje, henholdsvis Kongens Vænge og Prinsens Vænge, som indrammer og afgrænser dette område. Bymidten og Østbyen Østbyen Parcelhusudstykningen Elmegårdskvarteret i Østbyen er fra 1960 erne og består af typiske 1 plans ejendomme med velvoksne haver. Området forbindes af stamvejen, Elmegårdsallé. Blinde sideveje samt interne stier giver muligheder for adgang til Grib Skov over Helsingør-lokalbanen. Valg af belysningsanlæg Til lokalvejene er valgt to armaturer. På de større stamveje anvendes et nyt armatur fra Philips, City Soul, som ved sin runde, tynde form giver et identitetsskabende og samlende udtryk i hele området. På de mindre boligveje anvendes armaturet Nyx fra Focus Lighting. Dette armatur passer til vejenes mindre skala og kan om nødvendigt anvendes på de eksisterende master. Til trafikveje er valgt armatur som øvrige trafikveje inden for vejtrekanten. Se afsnittet Trafikveje. I Østbyen mellem Jespervej og Skansevej ligger også store murstensvillaer fra begyndelsen af 1900-tallet. Langs Skansevej og Dyrehavevej ligger bebyggelse fra 1950 erne, hvor 2-3 etage ejendomme og større murstensvillaer præger billedet af større lidt ældre bebyggelser på forholdsvis små grundarealer. I området findes dagligvarebutikker, institutioner for børn, unge og ældre og få detailbutikker beliggende i Skansevej-området. Hillerød Sygehus udgør med sin max. højde på 6 etager en særlig arkitektur og aktivitet i dette delområde. Valg af belysningsanlæg Da Dyrehavevej med blandt andet Hillerød Sygehus er en vigtig del af Hillerød, er der her valgt samme armatur som i bymidten. Det er tanken at Sygehuset på denne måde skal kobles sammen med bymidten. Se afsnittet Bymidten. Til lokalveje i Østbyen er der valgt Københavnerarmaturet fra Philips, på en kort buet arm. En kombination som er neutral og passer til områdets varierende arkitektur. Til trafikveje er valgt armatur som på øvrige trafikveje inden for vejtrekanten. Se afsnittet Trafikveje. Kongens og Prinsens Vænge Kongens Vænge og Tolvkarlevej-kvarteret er præget af store 3-4 etageejendomme beliggende i større sammenhængende grønne områder, hvor få stamveje og interne mindre boligveje og stier forbinder området med Store Dyrehaven mod syd og Østbyens store grønne kile mod øst. I Kongens og Prinsens Vænge ligger også traditionelle parcelhuskvarterer og kvarterer med tæt, Kongens og Prinsens Vænge Sophienborg og Vestbyen Sophienborgområdet er udbygget i slutningen af 1970 erne til starten af 1990 erne. Hele området er delt i mindre kvarterer, hvor forskellige boligtyper ligger som enklaver tilpasset terrænet. Her findes både traditionelle parcelhusudstykninger, tæt-lav bebyggelse, punkthuse og etageejendomme. Området er udbygget som en samlet bydel, hvor offentlige funktioner indgår i bebyggelserne, herunder institutioner for børn og ældre, dagligvarebutik og skole. Sophienborg-gården kommer til at være det samlende kvartercenter midt i bydelen. Bebyggelserne bindes sammen af karakteristiske krumme vejforløb og interne stier, der forbinder bebyggelserne med de omkringliggende grønne områder, et nyt skovområde, mindre søer og vandhuller og sportsarealer. Hillerød Vestby er udbygget fortrinsvis i 70 erne, hvor hele Selskovkvarteret med dets parcelhusudstykning nord for Hillerødholmsallé præger denne bydel. Fuglekvarteret og Ålholmkvarteret langs Tulstrupvej samt Åvangskvarteret syd for Frederiksværksgade er også en typisk parcelhusudstykning fra 1960 erne. Disse bebyggelser bærer præg af fritliggende 1 plans huse omgivet af velvoksne haver, mindre boligveje, stamveje og interne stier, der forbinder kvarteret og giver mu- Side 10

13 ligheder for at nå ud til de mere uformelle grønne områder, skove og Slotsparken, som ligger tæt på bebyggelserne i Vestbyen. Ved Hillerødholmsallé ligger også en del etageejendomme i 3-4 etager. I kvarteret i Amtmandsvang ligger både en parcelhusbebyggelse og tæt-lav-byggeri, hvor små interne boligveje forbinder områderne med hinanden og giver muligheder for færdsel ud til det omliggende lidt våde landskab, Holmene. I delområdet ligger 2 kommunale skoler, 2 plejehjem, en del børneinstitutioner og dagligvarebutikker samt mindre småerhverv. Bebyggelsen langs Frederiksværksgade er fra 1920 rne, dog er bebyggelsen længere ind mod bymidten noget ældre. Bebyggelsesstrukturen er fortrinsvis store murstensvillaer beliggende på mindre grunde med små forhaver og skjulte baghaver. Valg af belysningsanlæg Vestbyen og Sophienborg behandles i belysningsplanen som ét område for at skabe ensartethed i denne del af byen. Til lokalveje er valgt Louis Poulsens Icon Mini på en lige mast med lige arm. Denne kombination forekommer på vejene omkring et af Sophienborgområdets nyere boligområder. Karaktermæssigt passer valget til hele Vestbyen og Sophienborgs varierende arkitektur og giver belysningsanlægget et moderne udtryk. Icon Mini findes både i en lystæt og en opal udgave, som begge kan anvendes på lokalvejene. Opal-udgaven anvendes primært hvor der ønskes en visuel ledning af vejforløbet, eller på steder hvor der er beplantning tæt ved armaturerne. Til trafikveje er valgt armatur som på øvrige trafikveje inden for vejtrekanten med undtagelse af Hillerødholms Allé og Kirsebær Allé hvor der anvendes Icon Mini i opaludgaven, som vil give en svag belysning af træ-allén. Ullerødbyen Ullerødbyen bliver i disse år, med start i 2006, udbygget over en ca. 10-årig periode. Delområdet er en sluttet bystruktur af boligområder, der som tunger griber ind i et stort fælles indre landskab. Boligformen er både ejer- lejer- og andelshuse og rummer parcelhuse, tæt-lav, dobbelthuse og etageejendomme. Infrastrukturen er en stamvej langs støjvold og det forstbotaniske skovområde mod Hillerød motorvejen og mindre, boligveje og stier med mulighed for cirkulation, som forbinder bebyggelserne med hinanden og giver mulighed for bevægelser gennem bebyggelserne og det store fælles indre landskab. På Frederiksværksgade placeres et bycenter med en kvadratisk sluttet struktur. Centeret indeholder dagligvarebutikker, plejecenter og specialbutikker. I delområdet er også planlagt en børneinstitution, og det store fælles landskab skal indeholde landskabelige elementer så som søer, vandløb, trælunde, boldarealer og naturlegeplads. Valg af belysningsanlæg Ullerødbyen er unik og fortjener på grund af sin størrelse og ensartede arkitektur at få sit eget armatur. Til både lokalveje og trafikveje i området er der valgt armaturet Lavinia fra iguzzini. Armaturet er enkelt og moderne og giver området identitet og karakter. Stierne i Ullerødbyen belyses ved hjælp af mastelygten BEGA 8382, som er med til at differentiere stibelysningen fra vejbelysningen. Erhvervsområderne Erhvervsområdet langs Herredsvejen og Roskildevejen er fra først i 1970 erne og bliver til stadighed udbygget. Området er præget af større sammenhængende bygningskroppe i 1-3 etager med store arealer til parkering og varekørsel. Beplantningen er enkel og skal forsøge at skabe rum, understrege den store bebyggelsesskala og i visse tilfælde sløre de mange aktiviteter, der foregår i disse kvarterer. Valg af belysningsanlæg Lokalvejerne i erhvervsområdet belyses ved hjælp af armaturet Iridium fra Philips, som er et effektivt og driftsøkonomisk armatur. Til trafikveje er valgt armatur som på øvrige trafikveje inden for vejtrekanten. Se afsnittet Trafikveje. Vestbyen/Sophienborg, Ullerødbyen og erhvervsområder Side 11

14 Landsbyerne Lykkesholm, Tulstrup, Alsønderup, Gadevang, Nødebo, Ny Hammersholt og Nørre Herlev er alle mindre landsbysamfund, hvor man kan finde spor af tidligere tiders stjerneudskiftningsstruktur. Landsbysamfundene er præget af en til to større gennemfartsveje hvor den ældste bebyggelse og mindre dagligvarebutikker, skole, kirker og institutioner er koblet på. I langt de fleste landsbyer er der mindre parcelhuskvarterer fortrinsvis fra 1960 erne og en del tæt-lav bebyggelser, som ofte er flettet ind i mellem ældre gårde eller større ejendomme, hvis oprindelige jorde er blevet udstykket. Valg af belysningsanlæg Til lokalveje i landsbyer er valgt Københavnerarmaturet fra Philips på kort buet arm som er neutralt i sit udtryk og passer til armaturvalget på trafikvejene. Nødebo (øvrige landsbyer belyses efter samme princip) Til gennemfartsvejene gennem landsbyerne, er der valgt Stockholmarmaturet fra Ateljé Lyktan. Dette armatur på en cirkulært buet arm giver landsbyerne en helt unik karakter. Armaturet bliver lidt af et vartegn og signalerer disse mindre landsbysamfund på en fin måde. Armatur og mast males i grågrøn RAL Visualisering af Stockholmsarmaturet gennem en landsby. Side 12

15 Trafikveje Trafikvejene i Hillerød kommune har meget forskellig karakter med hensyn til trafikmængder, vejbredder mv. I forbindelse med valg af belysningsanlæg skelnes på følgende typer af trafikveje: Trafikveje indenfor vejtrekanten Trafikveje udenfor vejtrekanten Trafikveje igennem landsbyerne Krydsbelysning på trafikveje I Ullerødbyen er der valgt mastelygten BEGA 8382, et armatur som også kan anvendes på andre stier i kommunen som alternativ til Nyx. På stier hvor et enkeltrettet armatur som Nyx eller Bega ikke er hensigtsmæssigt, f.eks. på dobbeltrettede stier, og på stier hvor der ønskes mere rumlys kan anvendes parklampen Metropol fra Philips. Trafikvejene indenfor vejtrekanten belyses ved hjælp af Københavnerarmaturet fra Philips på en kort buet arm. Armatur og mast males i grågrøn RAL 7009 og tilføres en eventuel fremtidig Hillerød-detalje på tilsvarende vis som i bymidten. Selve vejtrekanten og de større indfaldsveje frem til vejtrekanten belyses typisk kun i krydsene, da de forløber uden for bymæssig bebyggelse. Her anvendes Iridium fra Philips som er et enkelt og driftsøkonomisk armatur. Trafikvejene gennem landsbyerne belyses ved hjælp af stockholmarmaturet fra Ateljé Lyktan. Se afsnittet Landsbyerne. Øvrige trafikveje udenfor vejtrekanten belyses kun i begrænset opfang, da de fleste veje forløber uden for bymæssig bebyggelse. På belyste strækninger anvendes Københavnerarmaturet fra Philips på en kort buet arm. Eksempel på stibelysning med Nyx. (Foto:Focus Lighting) 6. Specifikation af belysningsanlæg De efterfølgende sider viser specifikationer for de anvendte belysningsanlæg mht. armatur, lyskilder, mastetype, mastehøjder og mastearme og evt. særlige forhold. For lyskilder anvendes følgende forkortelser (iht. ZVEI-betegnelser Zentralverband Elektrotechnik und Elektronikindustrie): TC HIE HIT HST Kompaktlysrør Metalhalogen, mat Metalhalogen, klar Højtryksnatrium Eksempel på trafikvejsbelysning med Københavnerarmatur. Stier Stier omfatter både overordnede stier, som indgår i et samlet stinet samt mindre, lokale stier som forbinder vejene indenfor det samme område. I vedlagte bilag B er gennemført en række lystekniske beregninger med de anvendte belysningsanlæg på typiske vejstrækninger. Beregningerne anviser en masteafstand samt omtrentlige anlægs- og driftsomkostninger ved de forskellige anlægsudformninger og ved forskellige lyskildevalg. Stier belyses generelt ved hjælp af armaturet Nyx fra Focus Lighting. Armaturet er enkelt i sit design og med sit velafskærmede armaturhus giver det et godt grundlys til stierne. Side 13

16 Lokalveje og Trafikveje i bymidten Lokalveje i Østbyen Armatur Philips, Københavnerarmatur, lille hus Ø380 / stort hus Ø460 Armatur Philips, Københavnerarmatur, stort hus Ø460 Mast Rundkonisk rørmast Mast Rundkonisk rørmast 5-9 m 5-7 m Mastearm Lang buet arm, radius 90cm, udlæg 1m Mastearm Kort buet arm, 0,5 m udlæg Overflade Malet mast og armatur, RAL 7009, grøngrå Overflade Galvaniseret mast, Lys grå armatur (standard) Lyskilder TC 42W, 57W HIE 70W, 100W HIT 70 W Lyskilder TC 42W, 57W HIE 70W Særlige forhold Mast/armatur monteres evt. med Hillerøddetaljen som beskrevet i afsnit 4 Særlige forhold Ingen Slotsgade i bymidten med kuffertarmatur som ikke er tilpasset miljøet eller tilfører bybilledet noget positivt. Træmaster med lysrørsarmatur ved Skovgærdet i Østbyen. Et umoderne og ineffektivt belysningsanlæg. Side 14

17 Lokalveje i Kongens og Prinsens Vænge Lokalveje i Vestbyen og Sophienborg Armatur 1) Philips, CitySoul (5m og opefter) 2) Nyx (< 5 m) Armatur Louis Poulsen, Icon Mini Opal / Icon Mini Basic Mast Rundkonisk rørmast Mast Rundkonisk rørmast 3,5-7 m 5-7 m Mastearm Topmonteret Mastearm Kort lige arm Overflade Galvaniseret mast 1) Armatur i standard farve (mørk grå) 2) Armatur i silvergrå (standardfarve) Overflade Galvaniseret mast Armatur i standard alu farve Lyskilder Særlige forhold TC 36W, 42W, 57W HIE 70W, 100W Nyx opsættes på eksisterende master på de små boligveje. CitySoul opsættes på de større stamveje. Lyskilder Særlige forhold TC 42W, 57W HIE 70W Icon Opal anvendes på Hillerødholms Allé Kirsebær Allé og på lokalveje hvor der ønskes en visuel ledning af vejforløbet eller hvor der er beplantning tæt ved armaturerne. Icon Mini Opal Icon Mini Basic 1 2 Smedievej i Kongens Vænge med Tandlægespejl armatur giver karakter til området men giver ikke et lys, som opfylder kravene til belysningsklassen. Her opsættes Nyx. Axel Jarls Vej i Sophienborg-kvarteret med Icon Mini Opal. Et godt eksempel på et moderne belysningsanlæg. Side 15

18 Lokalveje i Ullerødbyen Lokalveje i erhvervsområder Armatur iguzzini, Lavinia Armatur Mast Rundkonisk rørmast Mast Rundkonisk rørmast 4-7 m 5-9 m Mastearm Topmonteret Mastearm Topmonteret Overflade Malet mast og armatur, RAL 7009 Overflade Galvaniseret mast Armatur i standard farve Lyskilder HIT 70W Lyskilder TC 42W, 57W HIE 70W, HIT 70W, 100W HST 70W, 100 W Særlige forhold Ingen Særlige forhold Højtryksnatriumlyskilde (HST) anvendes kun på veje uden særlig betydningsmæssig værdi. Visualisering af boligvej i Ullerødbyen hvor der opsættes Lavinia. Philips, Iridium Høgevej erhvervsområde med et almindeligt kuffertarmatur. Side 16

19 Lokalveje i landsbyerne Trafikveje igennem landsbyerne Armatur Mast Mastearm Overflade Lyskilder Særlige forhold Philips, Københavnerarmatur, lille hus Ø380 Rundkonisk rørmast 5-7 m Kort buet arm, 0,5 m Galvaniseret mast, Lys grå armatur (standard) TC 42W, 57W HIE 70W Ingen Armatur Fagerhult, Stockholm 590 Mast Mastearm Overflade Lyskilder Særlige forhold Rundkonisk rørmast 7 m Cirkulær arm, Radius 45 cm Malet mast og armatur, RAL 7009, grøngrå HIT 70W HIE 70W, 100W Ingen Nødebohave med kuffertarmaturer som ikke er tilpasset et boligområde. Uvelsevej igennem Nørre Herlev. Lysrørsarmatur på træmast som ikke er tilpasset miljøet. Side 17

20 Trafikveje indenfor vejtrekanten Trafikveje udenfor vejtrekanten Armatur Philips, Københavnerarmatur, stort hus Ø460 Armatur 1) Philips, Københavnerarmatur, Ø460 2) Philips Iridium Mast Rundkonisk rørmast Mast Rundkonisk rørmast 7-9 m 7-9 m Mastearm Kort buet arm, 0,5 m Mastearm 1) Kort buet arm, 0,5 m 2) Topmonteret Overflade Malet mast og armatur, RAL 7009 (grøngrå) Overflade 1) + 2) Galvaniseret mast 1) + 2) Standard armaturoverflade og farve Lyskilder HIT 70W, 100W, 150W HIE 70W, 100W Lyskilder HIT 70W, 100W, 150W HIE 70W, 100W HST 100W, 150 W Særlige forhold Mast/armatur monteres evt. med Hillerøddetaljen som beskrevet i afsnit 4. Særlige forhold Omfatter ikke trafikveje igennem landsbyer, jf. næste afsnit. Iridium anvendes kun i kryds på større trafikveje uden belysning i øvrigt. Højtryksnatriumlyskilde (HST) anvendes kun på veje uden særlig betydningsmæssig værdi. 1 2 Frederiksværksgade med Københavnerarmatur på galvaniserede master med kort buet arm. En malet mast vil fremstå mere diskret og passe bedre ind i bybilledet. Funkevej med kuffertarmatur på træmast. Masterne nedlægges i forbindelse med kabellægning af luftledninger. Her opsættes Københavnerarmatur. Side 18

21 Stier (alternativer) Stier (1. valg) Armatur Focus Lighting, Nyx 330 Armatur 1) Philips, Metropol 2) Bega 8382 Mast Rundkonisk rørmast Mast 1) Specialmast (Metropolmast) 2) Specialmast 3,5-5 m 3,5-5 m Mastearm Topmonteret Mastearm Topmonteret Overflade Galvaniseret mast Silvergrå armatur (standard) Overflade Galvaniseret/malet mast Lyskilder TC 26W, 32W, 42W Lyskilder 1) HIT 70W 2) TC 26W, 32W Særlige forhold Nyx vælges til alle stier hvor der ikke er særlige forhold som taler for anvendelse af Metropol eller Bega Særlige forhold 1) Anvendes på dobbeltrettede stier 2) Ullerødbyen samt på andre stier med særlige forhold, f.eks. Slotssøstien 1 Sti ved Smedievej med Tandlægespejl som er fin i dagslys men godt kan udskiftes til et mere effektivt armatur. 2 Slotssøstien er en sti med unikke forudsætninger hvor der findes gode muligheder for at skabe en ekstra oplevelse via belysningen. I dag er stien belyst med pullerter. Side 19

22 Pladser og særlige områder Belysning af pladser og særlige områder bør være unik og tilpasset det enkelte områdes særlige karakter, hvorfor der ikke fastlægges konkrete armatur- og lyskildevalg i belysningsplanen. Ganglinier og andre områder med trafikal funktion belyses iht. vejbelysningsreglerne for at skabe tryghed, overblik og trafiksikkerhed. Derudover kan byrumselementer i områderne belyses med scenografisk belysning for at skabe stemning og oplevelser. Visse dele af en plads kan med fordel bevares ubelyste for at skabe en spændende kontrast mellem lys og skygge. Enkeltstående træer, bygningsdele, facader eller kunstværker, som ønskes fremhævet kan belyses med særskilt belysning. Generelt skal anvendes belysningsmateriel af høj kvalitet, som passer sammen med områdets øvrige elementer, herunder bygninger, beplantning og andet byinventar. Til pladsbelysning anvendes primært parklamper. Til scenografisk belysning og supplerende belysning på færdselsnettet kan f.eks. anvendes rettet lys fra projektører, LED-armaturer eller fiberoptiske lysledere. En særlig belysning kan endvidere anvendes til at skabe ekstra opmærksomhed hos trafikanter på særlige sikkerhedskritiske punkter i færdselsnettet det kan f.eks. være at belyse kritiske stikrydsninger med supplerende markeringslys eller markere særlige cyklistområder på vejarealet vha. lys. Kommunen har allerede gennemført en række særbelysninger på pladser og særlige områder. Vedlagte kort viser både nuværende særbelysninger og nye områder som vurderes egnede til særbelysning. 7. Prioriteringsoversigt for renoveringer Renovering af eksisterende belysningsanlæg forventes at ske successivt over en længere årrække, således at de gamle belysningsanlæg gradvist udfases. Renovering vil ske efter følgende overordnede kriterier: Belysningsanlæg som er nedslidte og med flere ikke funktionsduelige armaturer udskiftes først. På strækninger hvor der kabellægges luftledninger udskiftes belysningsanlæggene i forbindelse med kabellægningen. På strækninger hvor der foregår større anlægsarbejder udskiftes belysningsanlæggene så vidt muligt samtidig med disse. Belysningsanlæg på trafikveje udskiftes før belysningsanlæg på lokalveje og stier. Belysningsanlæg som ikke opfylder de gældende vejbelysningsregler udskiftes før de anlæg som opfylder vejbelysningsreglerne. Belysningsanlæg som er dyre i drift udskiftes før mere driftsøkonomiske anlæg. Ovenstående punkter, på nær punkt 4, beror på Hillerød Kommunes og driftsoperatørernes registreringer og fremgår ikke af belysningsplanen. På strækninger hvor mast og masteplacering kan genanvendes kan der, hvis kommunen skønner det hensigtsmæssigt ske en delvis udskiftning ved f.eks. kun at udskifte armatur og lyskilde. Kun master som er af typen rundkonisk og som er i god stand, bør genanvendes. Kommunens årsplan for renovering af belysningsanlæg anvendes ved den konkrete projektering og renovering. I denne forbindelse vurderes muligheder og behov for genbrug af dele af de eksisterende belysningsanlæg. Effektbelysning på parkeringshus Øst. Effektbelysning af skulptur. Side 20

23 Hillerød Belysningsplan oversigt over trafikveje Bilag A Tabellen viser samtlige trafikveje med angivelse af belysningsklasse. Belysningsklassen er med udgangspunkt i Vejbelysningsreglerne fastlagt ud fra parametre vedr. antal kørespor samt tilstedeværelsen af fortov/cykelsti og midterrabat. For veje med varierende tværprofil eller hvor profilet ikke har kunnet afklares endeligt, er der angivet belysningsklasse for alle situationer. Ved projekteringen af belysningsanlæg kan belysningsklassen justeres op eller ned afhængigt af andre forhold, f.eks. trafikmængde og trafikproblemer som er medtaget i tabellens venstre side (kilde: Hastighedsplan, august 2004). Belysningsklassen må dog aldrig justeres lavere end til klasse L7b. I skemaet er belysningsklassen for mindre trafikveje (typisk i landsbyerne) nedjusteret fra L6 til L7a i forhold til Vejbelysningsreglerne (markeret med *). Trafikveje > køretøjer pr. døgn Trafikproblem So=Sort plet Sk=Skolevej B=Borgerhenv. L=Lokalrådsuds. Antal spor S= Stor vej L= Lille vej Hastighed, km/t ( ): I by [ ]: I kryds Midterrabat m. fortov og cykelsti Belysningsklasse m. fortov u. fortov /cykelsti Hammersholt Nr. Herlev Københavnsvej JA B 2 S 80/70 (50) Delvist L7a (L7b) Gl. Frederiksborgvej B 2 L/S 80/60 (50) L7a (L7b) Brødeskovvej Sk,B 2 L 80/60 L7a Hammersholt Byvej 2 L 50 L7b L7a L7a* Uvelsevej L 2 L 80 (50) L7a L7a* Lyngevej 2 S 80 (60) L7a Roskildevej JA B 2 S 80/70 [60] L7a Harløse Tulstrup - Alsønderup Harløsevej Sk,L 2 S 80/60 (50) L7a (L7b) (L7a) L7a* Herredsvejen JA So,B 2-4 S 80/60 JA L7a Nordhøjvej Sk 2 S 80 L7a Præstevej 2 S 80 [60] L7a Hillerødvej Sk,B 2 S 80 (50) L7a (L7b) Nejedevej L 2 L 80 (50) L7a (L7b) L7a L7a* Ramsbjergvej 2 L 80 (50) L7a (L7b) L7a L7a* Møllerisvej 2 L 80 L7a Gadevang - Nødebo Baunevej 2 L 80 L7a Fruebjergvej 2 L 80 L7a Gadevangsvej Sk,B,L 2 L 80 (50) L7a (L7b) Gadeledsvej Sk,B,L 2 L 50 L7a* Helsingevej 2 S 80 Delvist L7a Kildeportvej B 2 L 80 L7a Nødebovej L 2 L 80 (50) L7a (L7b) Stenholtsvej B 2 L 50 L7b L7a L7a* Fredensborgvej JA 2 S 80 L7a Jespervej Sk,B 2 L 80 (50) L7a (L7b) Kulsviervej B 2 L 40/50/80 L7b/L7a* Østbyen Kongens Vænge 4 S 50 JA L6 Skovledet Sk,B 2 L 50 L7b L7a L7a* Skansevej So,Sk 2 L 50 L7a Dyrehavevej 2 L 50 L7b L7a Tamsborgvej B 2 L 50 L7b Holmgårdsvej JA Sk 2 L 50 L7b Vestbyen Tulstrupvej 2 S 60/50 L7b L7a L6 Frederiksværksgade So,Sk 2 S 50 L7b Kirsebær Allé 2 L 50 L7b Hillerødholms Allé Sk 2 L 50 L7b Selskovvej Sk,B 2 L 50 L7b Frejavej 2 L 50 L7b Erhvervsområdet Egespurs Allé 2 S? L7a Peder Oxe s Allé 2 S 80 L7a Vølundsvej 2 L 50 L7b Industrivænget 2 L 50 L7b Heimdalsvej 3 L 50 JA L7a Bymidten Slotsgade 2 L 50 L7a Slangerupgade B 2 L 50 L7b Milnersvej So,Sk 2 L 60/50 L7a/L7b L7a Nordsteensvej JA So 2-3 S 50 Delvist L7a Hostrupsvej JA 2-3 S 50 L7a Funkevej Sk 2 S 50 L7b L7a* Hammerholtsvej 2 S 50 L7b Carlsbergvej So 2 L 50 L7b Søndre Jernbanevej JA 2 L 50 L7b Nordre Jernbanevej JA 2 L 50 L7b Østergade JA Sk 2 L 50 L7b Helsingørsgade JA 2 L 50 L7a Langesvej Sk 2 L 50 L7a HANSEN & HENNEBERG\...\4058bil003-rev0-Trafikvejsoversigt.doc, Side 1 / 1

24 Hillerød Belysningsplan beregningseksempler for typiske belysningsanlæg Bilag B Beregning af typiske belysningsanlæg Efterfølgende er udført beregninger for de foreslåede armatur- og lyskildetyper på hhv. trafikveje, lokalveje og stier. Der er dels udført en beregning for masteafstand i forhold til de belysningsklasser som skal opfyldes og dels en økonomisk beregning i forhold til anlægs- og driftsudgifter. Anlægsudgifter er estimeret udfra en enhedspris på kr pr. mast (for stier ). Dette beløb dækker udgifter til kabelgrav i rabat, etablering og levering af fundament, levering og opstilling af mast/mastearm samt levering og montering af armatur, lyskilde, kabel og sikringsindsats. Driftsudgifter er beregnet under hensyntagen til tab i forkoblinger. Beregningerne er tænkt som en tommelfingerregel i forhold til planlægning af de fremtidige belysningsanlæg. De viser rimeligt dækkende variationer for typiske anlæg, men andre valg kan udmærket være hensigtsmæssige. I forbindelse med projektering af konkrete belysningsanlæg bør udføres endelige lystekniske beregninger som tager hensyn til lokale forhold. Forkortelser For lyskilder anvendes følgende forkortelser (iht. ZVEI-betegnelser Zentralverband Elektrotechnik und Elektronikindustrie): TC/TC-T HIE HIT HST Kompaktlysrør Metalhalogen, mat Metalhalogen, klar Højtryksnatrium Beregning for typisk trafikvej Der er udført beregninger for København og Stockholm armaturerne. Beregninger er udført for almindelige 2-sporede veje med ensidigt belysningsanlæg og for henholdsvis min. og max. mastehøjde (lyspunktshøjde). Der kan udmærket anvendes mastehøjder imellem disse, f.eks. 8 m. Der er ikke udført beregninger for Iridium, som på trafikveje kun anvendes som krydsbelysning. Masteafstande for Iridium HIT svarer omtrent til masteafstande for Københavnerarmaturet HIT. København og Stockholm anvendes på veje hvor belysningsklasse L7b, L7a og L6 kan forekomme. Københavner armaturet er udgave SGS361 eller 363 til HIT-lyskilde og udgave SGS355 til HIE-lyskilde. Der er ikke udført beregninger med højtryksnatriumlyskilder. For denne lyskildetype kan der typisk regnes med en anelse længere masteafstand (5 %) i forhold til de beregnede masteafstande. På veje uden fortov/cykelsti eller med et smalt fortov/cykelsti bliver mastens afstand fra kørebanen lille, f.eks. ca. 1,5 m. På veje hvor fortov/cykelsti har en vis bredde bliver masternes afstand fra kørebanen større, f.eks. 3 m. Der er udført beregninger for begge afstande. HANSEN & HENNEBERG\...\4058bil004-rev0-beregningseksempler.doc, Side 1 / 4

25 Hillerød Belysningsplan beregningseksempler for typiske belysningsanlæg Bilag B Anlægsdata Kørebanebredde 7 m Masteplacering Ensidigt Afstand fra mast til kørebane 1,5 m / 3,0 m Armudlæg 0,5 m 7 m / 9 m Armatur København SGS361 og SGS355/ Stockholm Lyskilde HIE/HIT 70W, 100W, 150 W, lyskilde 7 m mast, HIE 70 W 7 m mast, HIT 70 W 9 m mast, HIE 100 W 9 m mast, HIT 100 W Beregnet masteafstand i m samt (optik-position) Afstand København Stockholm til kørebane L7b L7a L6 L7b L7a L6 1,5 m 3,0 m 9 m mast, HIT 150 W 1,5 m m (L2) 23 m (L1) 29 m (L2) 21 m (L1) 1,5 m 33 m (P2) 30 m (P2) 21 m (P2) 31 m (L3) 31 m (L3) 25 m (L4) 3,0 m 30 m (P1) 24 m (P1) 20 m (P2) 29 m (L5) 29 m (L5) 26 m (L4) 1,5 m 36 m (piii) 30 m (pii) 23 m (pii) 29 m (L3) 21 m (L2) 3,0 m 31 m (piii) 25 m (piii) 20 m (pii) 31 m (L1) 21 m (L1) 1,5 m 42 m (P3) 39 m (P3) 30 m (P3) 3,0 m 43 m (P2) 35 m (P2) 29 m (P3) m (P2) ,5 m 7 m mast, HIE 70 W 3,0 m Anlægsudgift pr. km vej, 1000 kr./km / Elforbrug pr. km vej, kw/km / 2, / 3,5 862 / 2, / 3,9 1,5 m 758 / 2,5 833 / 2, / 3,9 806 / 2,6 806 / 2, / 3,2 7 m mast, HIT 70 W 3,0 m 833 / 2, / 3, / 4,1 862 / 2,8 862 / 2,8 962 / 3,1 1,5 m 694 / 2,3 833 / 2, / 3,5 862 / 2, / 3,9 9 m mast, HIE 100 W 3,0 m 806 / 2, / 3, / 4,1 806 / 2, / 3,9 1,5 m 595 / 1,9 641 / 2,1 833 / 2,7 9 m mast, HIT 100 W 3,0 m 581 / 1,9 714 / 2,3 862 / 2,8 9 m mast, HIT 150 W 1,5 m / 2, Grå felter markerer ikke-anvendelige eller ikke-mulige kombinationer 1 Begrænset af regelmæssighed for våd kørebane, masteafstand < 20 m. 2 Begrænset af middelluminans, masteafstand < 20 m. 3 Ikke relevant da lige så stor afstand opnås med 100W HANSEN & HENNEBERG\...\4058bil004-rev0-beregningseksempler.doc, Side 2 / 4

26 Hillerød Belysningsplan beregningseksempler for typiske belysningsanlæg Bilag B Beregning for typisk lokalvej Der er udført beregninger for de fire armaturer som anvendes på lokalveje. Beregninger er udført for hhv. min. og max. mastehøjde. Der kan udmærket anvendes mastehøjder imellem disse, f.eks. 6 m. Nyx anvendes kun på lokalveje i begrænset omfang og på lavere master end de nedenfor anvendte. For beregning af masteafstande henvises til projekteringsvejledning fra Focus Lighting. Alle armaturer er beregnet i forhold til belysningsklasse E2. København er endvidere beregnet til klasse E1 som anvendes i bymidten. Anlægsdata Vejbredde inkl. fortov 10 m Masteplacering Ensidigt Afstand fra mast til skel 0,25 m Armudlæg 0-0,5 m 5 m / 7 m Armatur Icon, CitySoul, Københavner, Iridium Lyskilde TC-T 42W, 57W eller HIE/HIT 70W, lyskilde Icon 0,5 m udlæg CitySoul topmonteret Beregnet masteafstand København 0,5 m udlæg Iridium Topmonteret (kun erhverv) E2 E2 E2 E1 E2 5 m mast, TC-T 42 W 28 m (P4/P6) 22 m (P7) 4 26 m (P1) 5 6, 7, 8 22 m (alle) 5 m mast, TC-T 57 W 40 m (P4) 24 m (P3) 4 32 m (P1) m (alle) 6, 8 5 m mast, HIE 70 W 36 m (P6) Ingen data 38 m (P3) 36 m (P3) 5 m mast, HIT 70 W 28 m (P0/P1) 6 7 m mast, HIE 70 W 50 m (P4) Ingen data 45 m (P0) 22 m (P0) 7 m mast, HIT 70 W 48 m (P6) 6 Anlægsudgift pr. km vej, 1000 kr./km / Elforbrug pr. km vej, kw/km 5 m mast, TC-T 42 W 893 / 1, / 2,1 962 / 1, / 2,1 5 m mast, TC-T 57 W 625 / 1, / 2,6 781 / 1, / 2,8 5 m mast, HIE 70 W 694 / 2,3 658 / 2,1 694 / 2,3 5 m mast, HIT 70 W 893 / 2,9 7 m mast, HIE 70 W 521 / 1,7 556 / 1, / 3,7 7 m mast, HIT 70 W 521 / 1,7 Grå felter markerer ikke-anvendelige eller ikke-mulige kombinationer 4 Med PC-glas 5 Masteafstand < 20 m. 6 Beregning foretaget med åben reflektor og plant glas. Lysfordeling findes kun for få spejlstillinger. 7 Lysfordeling findes ikke, benyttet 57W TC-T (skaleret). 8 Begrænset af regelmæssighed 9 Lysfordeling findes ikke, benyttet 42W TC-T (skaleret). HANSEN & HENNEBERG\...\4058bil004-rev0-beregningseksempler.doc, Side 3 / 4