Smittebeskyttelseplan for STOREGÅRD

Relaterede dokumenter
Bekendtgørelse om smittebeskyttelse i besætninger med kvæg og svin

Svært, men vigtigt emne. Smittebeskyttelse er flere ting: Svært emne fordi: Ekstern smittebeskyttelse. Ekstern smittebeskyttelse. team.

Hold sundheden oppe og sygdommen ude. Rikke Skrubel og Kirsten Pihl SPF, Sundhed og Diagnostik, rådgivningsdyrlæger

Vejledning om udarbejdelse af smittebeskyttelseplan

Smittebeskyttelse er alfa-og-omega!

SOP - Smittebeskyttelse

SUNDHEDSSTYRING. Smittebeskyttelse 2018

Rettelsesblad til DANISH Produktstandard

Tilsyn i staldene. - forholdsregler ift. smitterisiko. Svinefagdyrlæge Jane Rasmussen SEGES, Sundhedskontrollen

PRRS-regler. for konventionelle besætninger. gældende fra 2. januar 2019

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

Medicinsk sanering i frilandsbesætninger. Ved Thomas Hansen Fagdyrlæge vedr. svin Vet Team Special praksis for svin og mink.

Immunitetsstyring og smittebeskyttelse. Sundhedsstyring 2013

PRRS-regler for konventionelle besætninger

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL

Rettelsesblad til DANISH Produktstandard

KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING

KOMMER PED OG AFRIKANSK SVINEPEST TIL DANMARK? Anne-Grete Hassing-Hvolgaard, distriktsdyrlæge Videncenter for Svineproduktion

Spirokætose og Svinedysenteri Betydningen af infektion. Svinefagdyrlæge Kirsten Jensen, Novartis

Bekendtgørelse om veterinær godkendelse af zoologiske anlæg 1)

Når du sanerer - organisation

SVINEBRANCHENS REGELSÆT FOR IMPORT, SLAGTNING OG HANDEL MED IMPORTEREDE SVIN OG AFKOM HERAF

SEKTIONERING OG HOLDDRIFT HELT FREM TIL MÅLSTREGEN

SPF-Sundhedsregler for SPF-besætninger

Udkast til Bekendtgørelse om krav til karantænefaciliteter og eksportkarantæner

Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen

Besætningsoplysninger

at importerede svin skal slagtes på et slagteri, som ikke er USA-godkendt,

Bekendtgørelse om bekæmpelse af fåre- og gedepest samt af fåre- og gedekopper 1)

Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd

Bekendtgørelse om supplerende bestemmelser for omsætning af klovbærende dyr

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

Fødevarestyrelsen vil hvert år opdatere tabellerne og udmelde de tal, der skal benyttes i forbindelse med bødefastsættelsen.

Konsekvens og forebyggelse af Afrikansk Svinepest Hvordan sikre jeg min egen bedrift?

Smittebeskyttelse er flere ting:

SPF-Sundhedsregler for SPF-besætninger

Udkast til certificeringsprogram. for produktion af fjerkræ med mindre Campylobacter

Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM

SPF-Sundhedsregler. for SPF-besætninger. gældende fra 9. januar 2019

Hygiejnefolder. Regler for hygiejne ved arbejde på Svinninge Vandværk. Svinninge Vandværk, Holmegården 2, 4520 Svinninge

Retningslinjer ved implementering af smittebeskyttelse ved byggeri. Retningslinjer når du indretter bygninger Kalve Ungdyr...

PRRS-regler for konventionelle besætninger

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

NYT OM MRSA. Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg

Færre døde og behandlede grise

LVK Årsmøde 2011 Per Henriksen, Veterinærdirektør, Fødevarestyrelsen

Sund produktionspraksis- Hotspots fra dyrlægen. Kasper Jeppesen Danvet K/S

DANISH Produktstandard Oktober Produktstandard for produktion af Englands-grise

MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM

Vejledning om smittebeskyttelse ved besætningsbesøg i fjerkræbesætninger

Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme

ERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE

Hygiejne ledningsnet. > Regler for hygiejne ved arbejde med vandledninger. nye veje for vandet

Salmonella er der flere problemer nu?

Slutrapport for kampagnen. Håndtering af syge og tilskadekomne slagtesvin og søer

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning.

Bilag 1.b Kvægbedrift og drøvtyggere, fokusliste foder- og hygiejnekontrol

KURSUS I SUNDHEDSSTYRING

Udkast til bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr

Bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr

Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark

Sanering og saneringsøkonomi. Dyrlæge Tage Rødbro, LVK og Konsulent Preben Høj, LandboNord SvineRådgivning

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

Bekendtgørelse om bekæmpelse af klassisk svinepest 1)

Hvad får du ud af at vaccinere?

Bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr

Bekendtgørelse om bekæmpelse af vesikulær stomatitis 1)

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af svinebruget beliggende Fugdalvej 8, 7250 Hejnsvig

Bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr

Bekendtgørelse om bekæmpelse af afrikansk svinepest 1)

Velfærd for danske køer og kalve

Kontrol af dyrevelfærd

Bekendtgørelse om IBR-infektion hos kvæg

KOLDING ONSDAG DEN 4. MARTS 2015

SEGES P/S seges.dk EKSPORTPROBLEM TEAM SUNDHED 1. NOVEMBER 2016 PRRS I DANMARK MIG? SKAL VI UDRYDDE PRRS? LANGSIGTET PRRS- PLAN FÅ STYR PÅ PRRS

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1

Status på smittebeskyttelse

SOP Smittebeskyttelse

Affaldssortering i landbruget

Indsigt Vækst Balance. DANISH Produktstandard Oktober DANISH Transportstandard April 2011, version 2.0

Hygiejne og adfærd. > Procedure for adfærd og færdsel i Herning Vand. nye veje for vandet

Retningslinjer for opdrætning og udsætning af agerhøns Baggrund

Bekendtgørelse om bekæmpelse af bluetongue 1)

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark

Regler for. Opformering

Vejledning om hestehold. - til dig, der har mere end fire heste. Miljøregler for indretning og drift af hestehold. Skive det er RENT LIV SKIVE.

Baggrund for strafskærpelsen i 2006 Formålet med lovændringen, der trådte i kraft den 1. marts 2006, var at opnå et ensartet forhøjet bødeniveau.

Dyresundhed, Dyrevelfærd & Veterinærmedicin og Foder- & Fødevaresikkerhed J.nr Ref. SIBZU/KISE/ANNBE Den 10.

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion

Miljøtilsyn på Landbrug Acadresag: 07/34753 Ankomst: 9.00 Afgang: 10.30

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2

4. august Peter Juhl Friedriksen Felstedvej Gråsten. Miljøtilsyn på husdyrbruget, Felstedvej 39, 6300 Gråsten

PRRS - kan vi sanere os ud af problemet lokalt/regionalt?

Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD)

Vejledning om hestehold. Version 1.3. Udarbejdet af Kultur, Miljø & Erhverv

Transkript:

Smittebeskyttelseplan for STOREGÅRD En svinebesætning med integreret produktion i.e. 1.500 søer + årlig produktion af ca. 30.000 slagtesvin. (1.600 DE) Gårdejer Mads Skjern Korsbæk

Væsentlige områder af betydning for smittebeskyttelsen 1. Beliggenhed 2. Stamdata for smittebeskyttelsesplan 3. Definition af besætningsområde 4. Kontrol af kontakter til omverdenen indkøb af dyr personadgang indlevering af foder, strøelse, sæd, medicin, mm. dyr til slagtning dyr til destruktion gødning 5. Gnaverbekæmpelse og kontrol med fugle 6. Afværgeforanstaltninger for kritiske punkter 2

1. Beliggenhed Besætningen ligger knapt 1 km fra Fjorden mod vest. Der er ingen andre ejendomme på denne strækning. Dette vurderes som en gunstig faktor med hensyn til vindbårne sygdomme som mykoplasma lungesyge og PRRS. Transportveje på og i umiddelbar nærhed af ejendommen anlægges og benyttes på en sådan måde, at trafik, der har lav risiko for at tilføre smitte til besætningen føres ad en vej og trafik med høj risiko føres ad en anden vej. Personer, foder, nye avlsdyr, som udgør lav smitterisiko, tilføres af veje markeret med grønt. Slagterivogne og gyllevogne, som udgør en høj smitterisiko skal benytte vejen, markeret med rødt. 3

2. Stamdata for smittebeskyttelsesplan Smittebeskyttelseplan for Antal dyreenheder: <Ejer, adresse, chr-nr> Ejers andre CHR-ejendomme: <chr-nr, adresse> <chr-nr, adresse> Dyrlægens navn: Dato for sundhedsrådgivningsaftale: (kopi vedlægges) Leverandør 1 (levende dyr)* Leverandør 2 (levende dyr)* Leverandør 3 (levende dyr)* <chr-nr, adresse> <chr-nr, adresse> <chr-nr, adresse> * gælder kun malkekvægs- og sobesætninger Tabel. Besætningsoversigt (se bilag X) Staldnr/ Dyregruppe(r) Antal Flyttes som led i Områdenr. dyr produktionen til stald nr Tidspunkt for flytning (alder,..) Underskrifter Døde dyr - - - Dyrlæge dato, underskrift: Ejer dato, underskrift: Dyrlægens stempel: 4

3. Definition af besætningsområde Besætningsområdet fremgår af tegningen på side 3, hvoraf det ses: hvad der er inden for besætningsområdet, og hvad der er udenfor af besætningsområdet. Besætningsområdet er den del af besætningen der benyttes til den daglige drift og pasning af dyrene Hvor er adgang for personer til besætningsområdet Hvor er indlevering af foder og strøelse Hvor er udlevering af slagtedyr Hvor er udlevering af dyr til destruktion Ved fremtidige ændringer vil disse blive indføret på skitsen. Der foreligger altid en opdateret skitse, som bl.a. gennemgås med nye medarbejdere. 4 Kontrol med kontakter til omverdener Der indsættes kun grise i form af avlsdyr i besætningen. Dog indføres katte, som aldrig har haft kontakt med svinebesætninger. 4.a Indkøb af dyr Alle indkøbte dyr leveres fra besætninger med deklareret og kontrolleret sundhedsstatus Karantænen er placeret på en anden ejendom Al personadgang skal ske gennem et forrum, der er adskilt i en ren og uren zone. Krav om vask af hænder, skift af tøj og fodtøj 5

Dyrene i karantænen passes af markpersonalet. Driftslederen tilser dyrene mindst hver 2. dag og udfører alle nødvendige medicinske behandlinger. Der holdes 12 timers personkarantæne i forhold til besætningen Karantænen drives efter alt ind/alt ud princippet. Hvis der i en periode indsættes kontinuerligt starter karantæneperioden først, når de sidste dyr er indsat Dyrene frigives først fra karantænen efter 6 uger ophold Transport til og fra karantænen sker med smittesikret transportvogn 4.b Personadgang Eneste personadgang til besætningen er gennem et forrum. (gælder alle besøgende og servicemedarbejdere) Forrummets indretning og brug skal godkendes af den praktiserende dyrlæge. Den daglige brug kontrolleres af driftslederen Forrummet indrettes med en uren og en ren afdeling. Ved passage fra uren til ren afdeling vaskes hænder og der skiftes tøj og fodtøj Der føres besøgsliste. 4.c Indlevering af foder, strøelse, sæd, medicin mm Færdigtblandet foder blæses ind gennem studse til fodersiloer placeret udenfor besætningsområdet Der anvendes kun halm, der ikke har haft kontakt med andre svinebesætninger. Indsættes i besætningsområdet og bruges efter 2 dages karantæne Sækkevarer placeres i særskilt rum i besætningsområdet og benyttes efter en karantæne på 2 dage Sæd, medicin mm indføres gennem forrummet 6

Besætningen stiller det mest almindelige værktøj til rådighed for håndværkere. Medbragt specialværktøj desinficeres inden indførsel i besætningsområdet. 4.d Dyr til slagtning Der er indgået skriftlig aftale med vognmanden om, at der kun afhentes slagtesvin i tomme rengjorte vogne Slagtesvin udleveres fra faciliteter og på en måde, der hindrer overslæbning af smitstoffer fra slagterivogn og chauffør til besætningsområde. Søer til slagtning udleveres til besætningens egen rengjorte og desinficerede udleveringsvogn. Denne køres væk fra besætningen ad den urene vej. Herfra afhentes søerne. Udleveringsvognen rengøres og desinficeres af markpersonalet og henstår mindst et døgn inden den bruges igen 4.e Dyr til destruktion Alle døde dyr placeres i en stationær kølebeholder, der er placeret umiddelbart udenfor besætningsområdet ved den urene vej Døde dyr transporteres til beholderen i plastcontainere, som rengøres og desinficeres af markpersonalet og henstår et døgn inden den tages i brug igen Beholderen er overdækket, så fugle, hunde og katte ikke har adgang. Rengøres af markpersonalet efter hver tømning 4.f Gødning. Fast gødning fjernes på en måde, så der ikke er risiko for uønsket smitte af besætningen Flydende gødning føres i rør væk fra besætningen til gyllebeholder 7

Gylle spredes af maskinstation med hvem der er indgået skriftlig aftale om, at alt materiel er rengjort og desinficeret før ankomst. Tilsvarende gælder materiel til håndtering af fast gødning 5. Gnaverbekæmpelse, kontrol med fugle. Besætningsområdet er indrettet på en sådan måde at det i videst mulig omfang er sikret mod indtrængen af rotter og mus. Katteholdet medvirker til bekæmpelse af gnavere Der er indgået aftale med autoriseret firma for gnaverbekæmpelse om bekæmpelse og regelmæssigt tilsyn. Fugle må ikke findes i besætningsområdet. Evt. forbindelsesgange mellem stalde skal være fugletætte. 6. Afværgeforanstaltninger for kritiske punkter Det fremgår, at fodertransport og transport af slagtesvin over en mindre strækning sker ad samme vej (rød og grøn transport). Dette afværges dels via aftalen med slagterivognmand om afhentning af slagtesvin med tom rengjort vogn. Dels ved en aftale med foder leverandøren om, at foder ikke leveres samme dag, som slagtesvin afhentes. KBHdokumenter:89974.1 / 26. november 2007/NIN/mkl 8