Velfærd for danske køer og kalve

Transkript

1 Velfærd for danske køer og kalve DANSK KVÆGS BRANCHEPOLITIK FOR DYREVELFÆRD

2 Politik for dyrevelfærd DANSK KVÆG HAR EN BRANCHE- POLITIK FOR DYREVELFÆRD Danske kvægbrugere tager ansvar for dyrenes velfærd gennem branchepolitikken Det er et sæt principper for, hvordan landmanden bør tænke og handle i forhold til at arbejde med dyr. producerer mælk og kød, som forbrugerne kan være trygge ved at købe og spise respekterer dyrene som selvstændige individer ved at tage hensyn til deres adfærd, sundhed og fysiologi ser branchepolitikken som et supplement til de gældende love og aftaler, der beskriver minimumskrav til vores produktion af mælk og kød O S Branchepolitikken beskriver de værdier, vi lægger til grund for mælke- og kødproduktion. tilegner sig løbende viden om, hvordan dyrene skal fodres, passes og plejes og omsætter den viden til konkrete handlinger. Den definerer, hvad vi forstår ved dyrevelfærd og beskriver konkrete holdninger og handlinger inden for forskellige områder af dyrevelfærd. Pjecen her er en kort version af branchepolitikken for dyrevelfærd, rettet mod interesserede danskere, der ikke arbejder i landbruget. Specielle fagudtryk er markeret og forklaret kort på bagsiden. HVAD ER DYREVELFÆRD? For Dansk Kvæg er dyrevelfærd, at dyrene er sunde, og at de har mulighed for at bevare deres naturlige adfærd. KALVEBOKSE Dyrevelfærd er også, at dyrene ikke påføres smerter. Det kan være i forbindelse med sygdomme, skader forvoldt af uhensigtsmæssig staldindretning, dårligt huld, eller at de ikke kan komme til at lægge sig og rejse sig på en naturlig måde. Vi bedømmer og vurderer dyrevelfærd både på det, vi ser i stalden og på den viden, vi får gennem videnskabelige forsøg og resultater. Side 2 Læs mere på Side 3

3 TRANSPORT Politik for dyrevelfærd ARBEJDET MED DYREVELFÆRD MERE END BARE ORD O I dansk kvægbrug arbejder vi med dyre velfærd på mange måder. Vi sætter fokus på seks områder, der er særlig vigtige for dyrevelfærden: Arbejdet indebærer blandt andet, at vi: støtter en offentlig stikprøvekontrol af dyrevelfærd og leverer det nødvendige dokumentationsmateriale modtager rådgivning og informationer på de områder, kontrollen evt. udpeger Dødelighed i besætningen Dødeligheden blandt vores dyr skal holdes på eller nedbringes til et minimum. Det kræver, at den daglige styring og ledelse af besætningen afpasses efter besætningens behov. Det indebærer, at den enkelte landmand løbende vurderer besætningens sundhed i samarbejde med relevante rådgivere. Vi mener, at dyrene har krav på en værdig afslutning på livet. Derfor foregår aflivning efter nøje fastlagte retningslinjer. deltager i forskning og produktionsforsøg, der kombinerer fysiologi, adfærd, sundhed og økonomi overvåger smitsomme sygdomme, som f.eks. BSE (kogalskab) og salmonella, via systematiske overvågningsprogrammer deltager i løbende udvikling af metoder til vurdering af dyrevelfærd vælger de bedste dyr i avlsarbejdet og undgår avlsdyr med kendte, genetiske defekter kontrollerer kvaliteten i vores produktionssystemer (f.eks. via mejeriernes kvalitetsprogrammer og branchekoden for egenkontrol) følger løbende, hvordan dyrevelfærden udvikler sig på vores bedrifter. Transport Når dyr transporteres, sikrer vi, at de ikke lider overlast. Transporttiden minimeres og er maksimalt otte timer. Dyrene skal læsses og transporteres så lempeligt som muligt. Vi vurderer altid, om dyret er egnet til transport og benytter skånetransport, hvis dyret er uegnet til normal transport. Hvis dyret ikke er transportegnet, nødslagtes eller aflives det på korrekt vis. Indretning af stalde, motion og social adfærd Moderne stalde er åbne med masser af lys, frisk luft og rigelig plads. Staldene er indrettet med tørre og rene båse samt skridsikre gangarealer. Den udvikling har medført, at mange køer ikke kommer på græs, da staldene i høj grad imødekommer dyrenes behov mht. motion og social adfærd. Dyr fra mindre besætninger eller fra bindestalde er typisk på græs. Økologiske køer er altid på græs i sommerhalvåret i minimum 150 dage. Stadig flere køer er løsgående i stalden. Dyrenes behov for social adfærd og naturlige bevægelser tilgodeses bedre hos løsgående dyr end hos bundne dyr. Dansk Kvæg Side 4 Læs mere på Side 5

4 Politik for dyrevelfærd arbejder for, at der ikke laves bokse med fuldspalter ved nybygning. Når eksisterende bokse med fuldspalter renoveres, etableres systemer, hvor der kan anvendes strøelse. Kælvningsbokse indrettes, så de både tilgodeser koens behov for plads og ro under kælvningen og giver mulighed for fødselshjælp. Stalden skal have ligge- og ædepladser til alle dyr. Krisesituationer Vi tilser dyrene i vores besætninger systematisk. I tilfælde af tekniske svigt eller menneskelige fejl har vi en beredskabsplan, som vejleder os i at handle og iværksætte tiltag, så dyrevelfærden opretholdes. Beredskabsplanerne skal være kendt af alle, der arbejder med dyrene. Beredskabsplaner er især vigtige på følgende områder: Strømafbrydelse Forurening af vand eller foder til dyrene Sygdom blandt staldpersonalet eller vikarer Ødelagt staldinventar / gødningsudslip / svigtende teknik / gasudslip fra gødnings- og foderlager Ekstreme vejrforhold Brand. Intern smitte Kælvningsfaciliteter skal altid være rene Vi tager hånd om nyfødte kalve og sørger for, at de får rettidig og tilstrækkelig råmælk Vi sætter kun kalve ind i rengjorte bokse. Afdelingen med kalve holdes ren, og vi sørger for god hygiejne i forbindelse med, at kalvene æder Vi tager hånd om syge dyr, så risikoen for videre smitte minimeres. Syge dyr, der kan smitte andre, isoleres i specialindrettede sygebokse Vi sørger for pasningsrutiner og rutiner for malkning, der minimerer risikoen for smitte mellem køer. Forebyggelse af produktionssygdomme Når koen bliver syg, er det ofte yver og klove, der rammes. Vi forebygger yversygdomme ved at: sikre, at malkeanlægget fungerer fejlfrit fodre køerne efter deres behov renholde dyr og materiel behandle syge dyr hurtigst muligt. MALKNING Beskyttelse mod sygdomme Smitte udefra Det er utrolig vigtigt, at besætningen ikke smittes med sygdomme udefra. Vi åbner meget gerne vore gårde for gæster, men sikrer, at regler omkring gårdbesøg overholdes. Bl.a. modtages besøgende kun efter aftale, og besøgende bør vaske hænder og fodtøj før og efter besøget. Vi tager stilling til, om dyrene må berøres. Der købes så få dyr til besætningen som muligt. Hvis det er nødvendigt at købe dyr, indkøbes dyr med kendt og accepteret sundhedsstatus. Via dyrenes CHR-nummer, der følger dem fra fødsel til død, kan vi altid finde ud af, fra hvilken besætning et dyr kommer og derved opspore evt. smitte. MALKNING Vi forebygger problemer med klovene ved at sikre: skridsikre gangarealer rene og tørre gang- og liggearealer regelmæssig klovbeskæring hurtig behandling af halte dyr. Side 6 Læs mere på Side 7

5 Dansk Kvæg er brancheorganisation for alle danske mælke- og oksekødsprodu center Organisationen er et samarbejde mellem Dansk Landbrug, Mejeriforeningen, KØDBRANCHENS FÆLLESRÅD og Kvægavlsforeningen Dansire I samarbejdet varetager Dansk Kvæg de opgaver, der vedrører det levende dyr I Dansk Kvæg er kvægbrugets kompetencer og interesser inden for rådgivning, forskning og udvikling, økonomi og politik samlet. Ordbog Huld Produktionssystem Mejeriernes kvalitetsprogrammer Egenkontrol Fuldspalter CHR-nummer Produktionssygdomme Et udtryk for dyrets tilstand. Godt huld betyder, at dyret hverken er for tykt eller magert og ellers i god stand. Stald og malkeanlæg. Altså det på gården, der bruges til at producere mælk. F.eks. kvalitetsprogrammerne Arlagården og Kvalitetsprogrammet for gården, der stiller krav til de gårde, der leverer mælk til mejeriet. De fleste danske mejerier har et kvalitetsprogram. Det landmanden selv skal kontrollere f.eks. for at sikre mælkens kvalitet. Hele gulvarealet, hvor dyret går, er spalter, som gødningen kan falde ned igennem. Køernes personnummer, der kan ses på øremærket. CHR står for det Centrale Husdyrbrugs Register. Sygdomme, oftest i ben, yver og mave-tarmkanal, som opstår pga. uheldige forhold vedrørende stald inventar, malkning og fodring. Fotos: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier August 2006 Læs mere på