[Bl. 23r] Vi sad i kupeen jeg Horneman og Dansken Vi skulde[?]... Rivieraen Vi for forbi landskaber fremmed for os skjønne underlige som i eventyrerne Et feland fra tusind og en nat Blændende hvide villaer i rækker og ovenpå hinanden ind i mellem palmer opover fjelderne næsten helt til toppen Disse fjelde så for os så inderlig naive til da** med sine rette former rette linier snart i kjægler treangler snar i trekante i en blålig dis mod luften Dam Røgen a lokomotivet lægger sig hvid og skinnende som ind i mellem T in imellem frugttræer og palmer mellem og apelsintræer med grene næsten til jorden trykket af sin gule frugt. Å Se den villaen der sa jeg til Dansken Som Om vi hadde den bode der levet her under denne stadige sol Den hævet sig så let den villaen skinnende hvid over palmer og det blå Middelhav bag og så udover Middelhavet [Bl. 23v] Revieraen Beaulie Nizza Beaulieu Villafranche Monte Carlo Mentone Ikke sandt Det er som solen skjønheden glæden ligger i disse or. Vi[?] stan

Jeg og dansken gik langs terassen mod havet Horneman var alt ivrig optat med spillet Gik gjennem de mørke gange i haven på over den jord jeg vidste var gjødet Høit opp mod luften raget den svære spillebank med...... tusinders blod Her er de skyder begår selvmord sig der alle disse vi har læst om Her akkurat Jeg hadde netop læst i aviserne om to selvmord en engelsk dame og en fransk ofiser Ja Jeg måtte se på jorden bag busken som vilde jeg endnu kunne se blod Udover lå la havet blåt og svært Langt nedenunder os villaer Monaco og derborte bag os fyr fyrstens palads kneisende op på en klippe med imponerende ringmure Lilleput keiseren Vi gik ind i Spille spillebanken Jeg måtte hæve mit kort E* * Hvad nationalitet Norsk Renter, propritær [Bl. 24r] maler Herr, Værsgo Svære saler tunge elegante l en dyster elegance Høit under taget og svære speile Hvilken kvælende duft luft jeg mine fødder gled på det polerede flisegulv Disse Store sale med et par bore mit i Et par klumper af mennesker mit i rygge hatter, arme

Spilleborene En svær sal derborte var en hvor stilt. Derborte ved spillepordet en klump af mennesker bøiede rygge noen armer noen hatte og noen ansigter belyste a lampen Jeg går videre nye sale samme stilhed m samme * klumper a mennesker ved spilleborene Som i et fortryllet slot hvor djævlene har en sammenkomst Spillehelvede i Monaco Jeg var ved i det inderste værelse Derborte ved enden a klumpen så jeg Hornemanns ansigt belyst af lampen Jeg går bort til ham Goddag Goddag Han vendte sig ikke Jeg så [Bl. 24v] Det grønne bordt tæppe var over såd a guldpenger og hu sedler Ret over for mig sad en fe blegfed liden tyksak og med en sort rage i hånden Der tar han og skuffer til sig guldet Den gule tykke glindsende ormen der på ved siden a ham det var guldpenger hundredefrancstykker Det var en stilhed i denne klynke[?] Jeg så ikke noe usædvanli i disse ansigter * ved første øiekast

Vilde men Disse kvinderne som sat der bøiet over papirer var temmeli røde så man nok med var hadde en underli rødme over ansigtet ru op til tindingerne og Mændene blege Og den der var temmeli bleg og øinene stirrede svært Men Man opdaget ikke at formun tages ind og formun tages ud Han der nede hadde en tyk bunke sedler foran sig Og det nu som tages in af formuer som går ud stadig væk Det var så stilt Jeg s ** Damerne[?] sad ind Int Jeg så på disse som sad der Damer og[?] om[?] jeg[?] og tog ind og gav ud formuer[?] Et lidet træk om [Bl. 25r] munden En underli rødme i ansigterne helt op til * tindingerne det var som stærk sminke det var mest damer E** Mænderne var mest bleke og så små nervøse tag med hænderne Jeg slenterer in i de andre salene Lidt Bedøvet a den lumre luft Jeg sat mig på en a bænkene lan ved væggen Atter måtte jeg se på ham der over for mig på bænken den unge fyren i den lysegrå dragt Jeg hadde tat mig i at stirre på ham flere gange Det var no uhyggeli i hans stikkende blik som så ud i veiret og han uden at få fæste Nå så Han så

Det var en bleghed over ansigtet som som var fæl * En sort blød hat trykkede han... stadig mellem hænderne Jeg reiser mig forat for ikke at genere ham I det samme ser jeg Horneman fra ta gulvet i lange skridt Han kommer bort Nå spiller du ikke n Nei Syns De jeg skal spille nå jeg har vundet 1000 fr. Nei det er ikke værdt Nei jeg vil ikke Jeg skal vise D vise [Bl. 25v] omkring L Der på bænken lå en mand og osså og så ud i veiret med dette underlige blikket som jeg nu hadde truffet fler hos flere Han var ildrød i ansigtet og smilte og læberne bevæget sig Var han Han så ud som gal Og den tykke Strax efter møder vi en tyk figur med rødt båndt han kaster med engang hatten Ja jeg * i veiret og ler vil de Han hadde vundet det så man og glad jublende glad varn Vil De ikke spille lidt sa Horneman Jeg hadde ikke tænkt sa jeg Men sæt du 5 francs

Jeg skjønner mig ikke på det Vi gik bort til rouletten Han sto en stun og ventet i taushed en liden knærtende lyd fra rouletten Værs go Jeg viste[?] fem[?] frank[?] igjen og en til Hvorfor vexler du den sedlen spurte jeg Horneman Vil de spille igen Nei langtifra Et par minutter efter stod han på samme plet ved rouletten belyst a lampen [Bl. 26r] Vil De reise Ja da vil jeg osså Vil De Jo jeg tænker det Ja vil blir De blir jeg osså Men jeg bør vist ikke spille mer jeg har tabt ser de 500 fr. Igår tabte jeg 1000 Ville ikke si det Han var blek med sveddråber nedover næsen Vi gik gjennem salen ud i forhallen Jeg tok fat Ta lidt ned slipse deres sa jeg til Horneman De ser Det er helt op i nakken på dem Men han hørte ikke Han smilte ud i veiret La mig se en, to, 3 han talte guldstykkene intet svar Vundet næsten 1000 Vundet igjen det tabte så 1500 vandt så 100 Jeg tabte i går Nei jeg vil reise Hva De reiser vel blir de kanske Han så på mig... som om jeg skulde hjælpe ham til at beslutte sig

Jeg reiser Er hun ikke pen hun derborte sa jeg [Bl. 26v] a g jo da Først sat jeg 20 på sort sa vandt jeg så lod jeg det hele stå vandt Sat så på rødt og tabte De jeg går in og snakker lidt med dansken vent her så længe Jeg sat mig En time ingen kom Så tog jeg mit h tøi og gik ned på stationen forat vente på toget Hvor hun rar hun er den damen som derborte Hva var det Hun Den damen som kommer mod dig stiv og med blege... og bleg Hun ser på jo lige på dig nei hun ser ud i luften hendes hendes blik er ved rouletten åndsfraværende Hendes blege læber bevæger sig hun tæller regner efter Un, deux trois Hun er ved rouletten Dystert hævet lå hævet fjeldene sig mod aftenluften Jeg længtet tilbage til det smilende Nizza.