årsberetning 2012 I Lokale og Anlægsfonden

årsberetning 2012 I Lokale og Anlægsfonden

i formandens forord i Rusten kærlighed 2012 gav nyt liv og flere aktiviteter i og på vandet. Gammel kærlighed kan godt ruste. Især når følelserne udleves i et miljø med høj fugtighed, megen kropsudfoldelse og masser af klor. Men der findes metoder til at banke rusten af, så ny kærlighed kan opstå. Det viser denne årsberetning 2012 for Lokale og Anlægsfonden gode eksempler på. 2/3 af landets ca. 270 svømmehaller er mindst 30 år gamle. Mange steder har nedslidning af bygninger og erodering af bassiner sammen med ændrede idrætsmønstre i befolkningen betydet et fald i antal af gæster og en stigning i regningen for bare nødtørftig vedligeholdelse. Det var baggrunden for, at Fonden tog initiativ til Nyt liv i gamle svømmehaller, som sidste år resulterede i ombygning og modernisering af Ringkøbing Svømmehal. Målet var at skabe en facilitet, som appellerer til nye brugergrupper og aktivitetsformer, der rækker ud over den traditionelle banesvømning. Den første uge efter genåbningen havde svømmehallen 4.000 gæster, et antal som de lokale initiativtagere ikke engang havde turdet håbe på. Vandglæden er genopstået i Ringkøbing til inspiration for andre kommuner, som overvejer, hvordan de kan bevare den lokale mulighed for leg, undervisning, motion og træning i vand. sidste år med fokus på andet og mere end renhed. Det gamle bad fremstår nu som et kurbad og et kulturelt værested for bydelen Christianshavn. I den anden kategori finder vi snart havbadet i Nørre Vorupør. Livet på og ved vandet udendørs er også det bærende element i et af de andre projekter, som Lokale og Anlægsfonden støttede i 2012. På forbilledlig vis er fire kommuner i det sydfynske øhav gået sammen om en helhedsplan for at udnytte de lokale kyster og fjorde. I fremtiden vil surfere, roere, kajakroere, dykkere og vandrere få en række faciliteter til at understøtte deres aktive friluftsliv. Alt dette kan der læses meget mere om i denne beretning, der også indeholder eksempler på faciliteter til den tørskoede del af det danske idræts-, fritids- og kulturliv. Men vand bliver man aldrig helt færdig med, heller ikke i Lokale og Anlægsfonden. Det begynder med ni måneder i 37 grader varmt vand i mors lidt trange, men trygge bassin og trods klorangreb og noget koldere vand bevares fascinationen af det våde element gennem hele livet. God læselyst. 2 Men vandglæden kan også udfolde sig i det mere stille og i nogle tilfælde udendørs. I den første kategori blev en af landets ældste badeanstalter, Sofiebadet i København, genindviet Mette Touborg Formand, Lokale og Anlægsfonden

i indhold i Nyt liv i Ringkøbing Svømmehal... 04 Sofiebadet glimter igen... 08 Landets første havbad i Nørre Vorupør... 10 Nye pladser har givet udsat område et godt ry... 12 Et Kinderæg i dansk eliteidræt... 16 Enestående faciliteter til udeliv ved kysten... 18 Spiralformet bevægelseshus til kampsport... 20 Kunstig ø til idræt i Vejle... 22 Fra nedlagt folkeskole til kultur og bevægelse... 24 Fremtidens idrætspark i Bjerringbro... 26 Puljeprojekter... 28 Fonden i tal... 29 Visioner formes af viden... 30 Bestyrelsens beretning... 32 Bevillinger fra Fonden... 34 Bevillinger fra Puljen... 35 Rådgivningssager... 39 Regnskab... 40 Bestyrelsen... 43 Sekretariatet... Bagsiden 3

4

Tema I Ringkøbing Svømmehal er den første facilitet, der er blevet omdannet som led i Lokale og Anlægsfondens indsats for Nyt liv i gamle svømmehaller. De nye tiltag har været en stor succes, og antallet af brugere er steget med næsten 20 procent. Nyt liv i Ringkøbing Svømmehal Før ombygningen var svømmehallen i Ringkøbing meget klassisk og en smule kedelig i sin fremtoning. Et traditionelt 25 meter bassin, som der kunne svømmes frem og tilbage i, indtil man blev træt af det, og et mindre legebassin til de mindste badegæster. Netop en af den slags svømmehaller, der oplever, at mange af brugerne forsvinder til fordel for andre mere tidssvarende aktiviteter. Både i Danmark og i udlandet er der i de senere år lukket flere og flere svømmehaller, fordi udviklingen i og omkring de blå bassiner ikke er fuldt med tiden. Mange brugere ønsker helt andre og langt mere varierede aktivitetsmuligheder end tidligere. I To almindelige bassiner er blevet til fleksible vandaktivitetsområder I I Ringkøbing er de to almindelige bassiner blevet til fleksible vandaktivitetsområder med forskellige dybder og kvaliteter. Der er blevet plads til både vandleg og meget fysisk betonet idræt og en række nye muligheder med saunaer og behandlerrum. Det er stadig muligt at svømme klassisk motionssvømning på fire 25 meter baner, og dykning og 5

6

undervandsrugby har fået bedre forhold. Men en række helt nye tiltag har været afgørende for svømmehallens store popularitet. Allerede i den første uge efter åbningen kom der over 4.000 gæster, som blev introduceret til de nye vandparkourforhindringer, der kan gøre svømmeturen sjovere og mere afvekslende for dem, der ikke går op i antal svømmede baner, vendeteknik og hastighed. Åbningen åbenbarede også et nyt udspringstårn og en klatrevæg, der gør det muligt at udnytte vandets evne som faldunderlag. I En ny oplevelse for gæster i alle aldre I Ringkøbing Svømmehal er blevet udstyret med en række supplerende muligheder, som gør turen i svømmehallen til en ny oplevelse for gæster i alle aldre. To saunaer og en tyrkisk hammam byder på afslapning og massage med udsigt over det mere salte vand i Vesterhavet. Der er kommet to særlige varmtvandsbassiner. Et, der er placeret i en grotte, og et, der er målrettet de allermindste svømmere. På første sal er der kommet en ny multisal til fx aerobic og dans. Endelig er der gjort meget ud af at gøre vandoplevelserne lettilgængelige for gangbesværede, så alle kan få lov til at være med til alt det sjove i den nye svømmehal. Svømmehalsinspektørerne melder om en stigning i antallet af brugere på 20 procent i månederne efter åbningen, hvilket mere end noget andet vidner om fremtidsmulighederne i at omdanne de gamle svømmehaller. Ikke kun i Ringkøbing, men over hele landet. I Det er muligt at bringe nedslidte svømmehaller ind i en ny tid I Hele idéen med den særlige indsats for Nyt liv i gamle svømmehaller er at vise, at det er muligt at bringe nedslidte svømmehaller ind i en ny tid, hvor de kan tilbyde flere oplevelser end konkurrencesvømning og være et mere aktiverende tilbud end de dyre ture i vandlandenes rutsjebaner. Alt sammen inden for bygningsrammerne af en almindelig svømmehal. Da der er tale om en særlig indsats for at vise, hvor store muligheder, der er i at udvikle tidssvarende aktive vandfaciliteter, støttede Lokale og Anlægsfonden moderniseringen i Ringkøbing med et særligt højt beløb til etablering af projektet. Nyt liv i gamle svømmehaller er ikke overstået med dette projekt. Der har i 2012 været dialog med flere kommuner om lignende omdannelser af lukningstruede svømmehaller, som også kan tjene som eksempler på fremtiden i dansk svømning og vandleg. Lokale og Anlægsfonden hører fortsat gerne fra flere kommuner, der har lyst til at indgå i et samarbejde om at puste nyt liv i svømmehallerne. Ringkøbing Svømmehal Pris 31,5 mio. kr. Fondens støtte 10 mio. kr. Areal 2.216 m² (heraf 470 m² nybygning) Bygherre Ringkøbing Kommune Arkitekt C.F. Møller Region Midtjylland 7

Sofiebadet glimter igen Tema I Sofiebadet er en historisk perle, der nu glimter igen. En nænsom modernisering og ombygning af den gamle badeanstalt har skabt nye kurbadsoplevelser midt i København. 8 De københavnske bade blev oprettet som følge af hygiejniske tiltag, der startede i slutningen af 1800-tallet på grund af nye medicinske landvindinger og ikke mindst byernes fortætning. Sofiegades Badeanstalt blev opført i 1909. Den smukke bygning i det gamle Christianshavn er den ældste og mest intakte af de to brusebadeanstalter, der er tilbage i København. I januar 2000 blev huset fredet efter ansøgning fra den nedsatte badehusgruppe på grund af dets kulturhistorie og enestående interiør. Foreningen Christianshavns Agenda 21 Bade- og Sundhedshus blev stiftet, og det lykkedes gennem støtte fra Kommunens Byøkologiske Fond og andre fonde at genåbne badet samme år. Lokale og Anlægsfonden gik i 2002 i dialog med initiativtagerne om badets videreudvikling. I Projektet baserer sig på bæredygtige principper I Det ombyggede badeanlæg består af 270 m², heraf 15 m² i en mindre tilbygning. Selve kvindebadet med ankomst, omklædning og bruserum i marmorkabiner er bevaret så intakt som muligt. Interiøret er ført tilbage, så det ligger tæt på det oprindelige. Dermed imødekommer man de fredningsmæssige interesser i huset, således at man har været friere stillet i det store baderum, mandebadet. Det er indrettet med sauna, handicaptoilet og forskellige varme og kolde bade. Projektet baserer sig på bæredygtige principper, både hvad angår vand, ventilation, varmeisolering, materialer og etablering. Bæredygtigheden kommer ikke ud af det blå. Sofiebadet modtog allerede i 2006 Københavns Kommunes Miljøpris for foreningens arbejde med bæredygtighed, miljø og økologi. I Ikke bare et badehus, men et kulturhus I Sofiebadet viser på fineste vis, at byens badeliv stadig kan blomstre. Det er ikke bare et badehus, men et kulturhus med koncerter, oplæsninger, foredrag, udstillinger samt møde- og opholdsmuligheder i form af café. Det nye bad afspejler også en historisk udvikling. Kurbadet imødekommer behovet for moderne wellness, men sat i en folkekulturel tradition. Denne tradition nyfortolkes videre i en global sammenhæng, hvor forskellige elementer og kulturer krydser hinanden, det kolde, det tempererede og det varme; det nordiske, tyrkiske og japanske. Åbenhed mod andre kulturer skaber noget unikt i samklang med de fine historiske detaljer og smukke udsmykninger med referencer til både fortid og nutid. Et globalt bad, der gør lokalt glad.

Sofiebadet Pris 6,3 mio. kr. Fondens støtte 2 mio. kr. Areal 270 m 2 Bygherre Sofiebadet Arkitekt Tegnestuen Thyra og Fornyet Energi Region Hovedstaden 9

Landets første havbad i Nørre Vorupør Tema I Snart bliver det muligt at prøve en tur i det vilde, salte Vesterhav under sikre forhold. Lokale og Anlægsfonden er med at udvikle landets første havbad, hvor svømmere, dykkere og roere kan teste færdighederne uden at bekymre sig over naturkræfternes styrke. 10 Lokale og Anlægsfonden har været med til at udvikle arkitekturen og forbedre funktionaliteten i en række faciliteter til svømning, badning og vandleg. Internationalt prisvindende svømmehaller, vandkulturhuse og havnebade har Fonden været initiativtager til og medvirket til at realisere. Flere af faciliteterne har budt på nye idéer, der på samme tid har fået traditionalisterne til at ryste på hovedet og vakt jubel hos både eksisterende og helt nye brugergrupper. Fonden har altså prøvet meget i, på og omkring vandet og dets utallige aktivitetsmuligheder. Men aldrig et havbad, der tæmmer oceanernes vilde styrke, og gør det sikkert og nemt at kaste sig ud i fx Vesterhavet, som det bliver tilfældet i Nørre Vorupør i Thisted Kommune. I Vil prøve kræfter med Vesterhavet uden at bekymre sig for risikoen I Landets første havbad målrettes alle dem, der gerne vil prøve kræfter med Vesterhavet uden at bekymre sig for risikoen for at blive overvældet af høje bølger, fanget af understrøm eller trukket ned under vandet i hestehuller. Havbadet anlægges ved molen i Nørre Vorupør, hvor det sikres af en mur, der løber parallelt med molen. Muren dæmmer op for store bølger og den direkte passage til havet og sikrer samtidig en konstant udskiftning af badevandet i havbadet. Havbadets muligheder for at svømme, lege, pjaske, dykke og fx forbedre færdighederne i havkajakken før turen går ud på rigtigt frit farvand suppleres af en række aktiviteter inde på land, beachvolley, strandfodbold og udendørs fitness og styrketræning bliver blandt tilbuddene, når solen skal tørre de badende. Vinterbaderne går ikke forgæves i Nørre Vorupør, hvor omklædningsfaciliteterne udstyres med en sauna, så de og alle andre kan få varmen igen efter en tur i havbadet. Klitlandskabet omkring havbadet bearbejdes af arkitekterne, så hele området knyttes sammen på bedst mulig vis også i forhold til at skabe nem adgang fra parkeringspladsen og helt ned til vandoverfladen. Projektet i Nørre Vorupør er et samarbejde mellem Lokale og Anlægsfonden og Thisted Kommune samt Realdania og Det Obelske Familiefond.

Havbad i Nørre Vorupør Pris 13,5 mio. kr. Fondens støtte 3 mio. kr. Areal 4.500 m² Bygherre Thisted Kommune Arkitekt Preben Skaarup Landskab Region Nordjylland 11

12

Nye pladser har givet udsat område et godt ry Indviet projekt I De nye udearealer omkring Agora-Hallen i Aabenraa har givet området et bedre image, gjort skolen populær blandt forældre med skolesøgende børn og tiltrækker skatere helt fra den anden side af grænsen. Da der manglede boliger i Aabenraa i slutningen af 1960 erne blev løsningen, som mange andre steder i landet, at opføre en helt ny bydel i beton placeret i naturskønne omgivelser. De første indbyggere kunne flytte ind i de nye lejligheder i Høje Kolstrup i 1972. I 1976 åbnede en idrætshal, der med både arkitektur og funktionalitet fremstod mere fremsynet end de meget ensformige og ensidige idrætsanlæg, der blev opført mange af på den tid. Idrætshallen skulle både rumme idræt, kultur, værksteder, folkeskole og fritidsklub. Bortset fra folkeskolen, der hurtigt flyttede ind i et byggeri ved siden af hallen, så findes de andre aktiviteter stadig inden for rammerne af Agora-Hallen (Agora er en oldgræsk betegnelse for et sted, hvor idræts-, kunst og åndsliv foregik). Høje Kolstrup blev dog ramt af de samme udfordringer som de fleste andre nye betonbydele. Lave indkomster, arbejdsløshed og indbyggere fra mere end 35 forskellige lande gjorde stedet til et udsat boligområde med et dårligt ry. Det var ikke et sted, hvor forældre uden for bydelen ville sende deres børn i skole eller til idræt. I Omverdenens syn på Høje Kolstrup er blevet forandret I I forbindelse med en større byfornyelse er omverdenens syn på Høje Kolstrup blevet forandret. Det sidste nøk ser ud til at være kommet med etableringen af to nye pladser omkring Agora-Hallen. Pladserne knytter idrætshallen og skolen sammen og skaber en ny sammenhæng med omgivelserne omkring de to vigtige steder for særligt områdets børn. Aktivitetspladsen mellem hallen og skolen ligner en god opskrift på positiv forandring af et udsat område. Da der skulle diskuteres ny skolestruktur i Aabenraa Kommune var Høje Kolstrup Skole 13

14

for mange forældre det absolut værste sted, hvor deres børn kunne tilbringe deres hverdage. Men efter at idrætshallens nye aktivitetsplads med fodboldbane, skateranlæg og kulørt legeområde er blevet anlagt, er nye elevers søgning til skolen vokset i utrolig grad. Høje Kolstrup Skole har i pladsen nemlig fået byens bedste skolegård, hvilket både børn og deres forældre har opdaget. I Tiltrækker mange brugere der ikke bor i bydelen I Aktivitetspladsen også kendt som det Aktive Torv tiltrækker mange brugere, der ikke bor i bydelen. Multibanen er oplyst til langt ud på aftenen, og den lange åbningstid giver brugere fra hele byen. Skateanlæg er altid attraktive, og det er det også i Aabenraa. Det lille anlæg er professionelt anlagt af amerikanske specialister ligesom i de store anlæg i Rabalderparken i Roskilde, Multiparken i Helsingør og Fælledparken i København. Det er noget, der bliver lagt mærke til, og Agora-Hallens centerleder har talt med tilrejsende skatere fra København, Odense og Flensborg i Tyskland, som er kommet på besøg kun for at prøve skatefaciliteten. Bag Agora-Hallen ligger den anden plads. Her er der tale om et kulturtorv med et overdækket siddeområde, der egner sig fortrinligt til filmforevisninger. Mere end 200 tilskuere har der været ved Open Air-filmarrangementer. Kulturtorvet græns er helt op til Agora-Hallens store dobbeltporte. Det gør det nemt samtidigt at udnytte både hallens indre rum og det store udeareal til fx markedsdage og festivaler. I Kan følge med i alle aktiviteter I Lokale og Anlægsfonden har ikke kun været involveret i udviklingen af de udendørs muligheder for aktivitet og kulturoplevelser. Inde i Agora-Hallen er der kommet en aktivitetskorridor, der åbner hallen, så man kan følge med i alle aktiviteter på og omkring idrætsbanen. Selve korridoren byder på en lille futsalfodboldbane og klatrevæg. Inde i en tidligere teaterrotunde er der mulighed for at dyrke fitness. Langt nede i Agora-Hallens indre kan man finde værksteder til sløjd, håndarbejde og keramik. Værkstederne har altid væ - ret der, men blev glemt af brugerne. I dag er de gjort up to date, og særligt keramikken er blevet interessant for nye brugere. Projektet i Høje Kolstrup berører flere af Lokale og Anlægsfondens indsatsområder og er gode eksempler på det vigtige i at aktivere de nære udearealer omkring idrætshallerne og i at udvikle mulighederne i flere aktivitetstilbud i udsatte boligområder. Ikke kun for de små 4.000 nuværende beboere, men også for helt nye brugere i nærheden og i fremtiden. I Høje Kolstrup er der store forventninger til, at det nye gode image, som bydelen har fået, vil kunne tiltrække flere beboere, når et nyt hospital åbner i Aabenraa, og det forventes, at 1.600 nye indbyggere vil komme til byen, når de bliver ansat på hospitalet. Udearealer ved Agora-Hallen Pris 13,1 mio. kr. Fondens støtte 2,92 mio. kr. Areal 6.600 m² Bygherre Aabenraa Kommune Arkitekt Sweco Architects, Weile Arkitekter og GBL Kolding Region Syddanmark 15

Et Kinderæg i dansk eliteidræt Indviet projekt I Lokale og Anlægsfonden har overtaget Elitefacilitetsudvalgets opgaver. Det giver mulighed for, at ansøgere kan søge støtte til opvisningsfaciliteter, der også kan bruges til træning for både elite og bredde. Som det kan opleves i Herlev Squash Center. Men det er jo hele tre ønsker på en gang! Den kendte vending fra reklamerne for Kinderæg passer fint til det moderniserede squashcenter, der er en tilbygning til Skinderskovhallen i Herlev. Herlev/Hjorten Squash Klub er med over 800 medlemmer landets største i det hurtige spil med de små bolde. Det giver grobund for både en stor bredde og en dygtig elite. Herlevfaciliteterne rummer derfor også dansk squash østlige elitecenter. Det kræver gode faciliteter til både træning og kamp og gjorde det oplagt at arbejde på at skabe en dansk opvisningsfacilitet, der kunne tiltrække Europa- og Verdensmesterskaber, så landets squashentusiaster på hjemmebane kunne få chancen for at opleve de bedste af verdens 20 mio. squashspillere. I Herlev blev der valgt et godt eksempel på, hvordan den opgave løses. Ved en større ombygning af squashfaciliteterne i tilbygningen til Skinderskovhallen blev der plads til 9 baner plus en særlig opvisningsbane med plads til 200 tilskuere. Ombygningen inkluderede også en ny indgang og adgangsforhold, baderum og værestedsfaciliteter. Med den indsats lykkedes det dermed at forbedre både de daglige træningsforhold for både bredde og elite samt at skabe en facilitet, der kan rumme de største internationale arrangementer i squash. Projektet opfylder de tre ønsker på en gang, som gør det nye Herlev Squash Center til et idrættens svar på et Kinderæg. 16 I Bruges af både elite og bredde til træning I Elitefacilitetsudvalget blev bedt om at deltage i udformningen og finansieringen af den nye facilitet. Udvalget blev nedsat af Kulturministeriet i 2008 og fik sekretariat placeret i Lokale og Anlægsfonden. Elitefacilitetsudvalget blev sat i verden for at hjælpe med at udvikle danske elitefaciliteter, der kunne tiltrække verdens største mesterskaber og tour- eller grand prix-turneringer til Danmark. Et særligt fokus for faciliteterne var dog, at de også skulle kunne bruges af både elite og bredde til træning, når der ikke var store arrangementer. I Fortsat muligt for elitefaciliteter at få bevillinger til projekter I Da Elitefacilitetsudvalgets bevillingsperiode fra Kulturministeriet udløb med året 2011, har Lokale og Anlægsfonden overtaget udvalgets særlige formål. Det gør det fortsat muligt for elitefaciliteter at få bevillinger til projekter, der opgraderer faciliteterne til højeste internationale niveau. Men med den tilføjelse at elitefaciliteterne i videst muligt omfang skal stilles til rådighed for både bredde og elite på daglig basis samt, at størrelsen af støtten vil afhænge af det enkelte projekts arkitektoniske kvalitet.

Herlev Squash Center Pris 8,8 mio. kr. Udvalgets støtte 3 mio. kr. Areal 700 m² Bygherre Herlev Squash Fonden Arkitekt Herlev Kommune Region Hovedstaden 17

Enestående faciliteter til udeliv ved kysten Bevilget projekt I Fire kommuner omkring Det Sydfynske Øhav har sammen med Lokale og Anlægsfonden taget initiativ til en række arkitektonisk nyskabende faciliteter, der skal støtte udelivet ved den smukke kyststrækning. 18

De fem særlige faciliteter til udelivet langs kysten i kommunerne Svendborg, Langeland, Ærø og Faaborg-Midtfyn går under betegnelsen blå støttepunkter. Det gør de, fordi de på forskellig vis støtter de mange populære aktiviteter ved havet. Støttepunkterne er skabt som en familie af fem forskellige bygninger, der kan indpasses i den lokale natur og sammenhæng. Med inspiration i det gammeldags hyttefad hvor fiskere opbevarede indfangede fisk levende supplerer de forskellige bygningstyper hinanden. Det gør det nemt at skabe alsidige naturpladser til dem, der holder af at være aktive udendørs. Projektet er sat i værk af det tværkommunale selskab Naturturisme I/S, der i 2011 udpegede seks særlige brugergrupper til en friluftsstrategi for Det Sydfynske Øhav: havkajakroere, lystfiskere, lystsejlere, dykkere og undervandsjægere, surfere og de almindelige naturnydere. For at imødekomme de forskellige brugeres behov er de fem bygninger tegnet fleksibelt og multifunktionelt og med mulighed for forskelligt indhold i de samme bygningstyper. I Opkaldt efter lokale fiskearter I Bygningerne er udviklet i samarbejde mellem Naturturisme I/S, Lokale og Anlægsfonden, Praksis Arkitekter og en række lokale repræsentanter for brugergrupperne. De fem bygningstyper er opkaldt efter lokale fiskearter. 16 steder i øhavet vil der blive opstillet en eller flere af de fem bygningstyper, alt efter hvilke brugergrupper lokaliteten forventes at tiltrække, og hvilken funktion pladsen skal have. Havtasken er et stort shelter, der kan rumme ni overnattende voksne fordelt på et opholdsrum i grundniveau og to hemse. Bygningen kan op - varmes med en ovn, og et solcellepanel gør det muligt at oplade mobilen langt væk fra en almindelig strømkilde. Havtasken kan også bruges som fuglekigsplateau ved at ændre den øverste hems. Stenbideren kan både stå på land eller placeres på en flydeponton på havet. Den kan bruges som overnatningssted eller som sauna. Ålekvabben er designet til at kunne rumme grejopbevaring, tørreplads, omklædning og toilet. Ulken kan indrettes som overnatningssted, depotrum eller omklædning. Hornfisken er primært udformet som kajakhotel med mulighed for oplagring af indtil ni kajakker, men kan også fungere som madpakkehus for større grupper. Selv om bygningerne er lokalt inspirerede, er de i deres tankegang universelle og kan derfor bruges, som de er andre steder i landet eller inspirere til nye bygninger målrettet det aktive udeliv. Blå Støttepunkter til aktivt udeliv Pris Fondens støtte Bygherre Arkitekt Region 6,9 mio. kr. 2,3 mio. kr. Naturturisme I/S Praksis Arkitekter Syddanmark 19

Spiralformet bevægel Bevilget projekt I Det kommende bevægel seshus i Kalundborg vil skabe optimale rum og rammer for kampsport og også til andre mere fredelige bevægelsesaktiviteter. 20

seshus til kampsport Bevægelseshuset i Kalundborg repræsenterer en nyskabende arkitektonisk tankegang for idrætsbyggerier. For at sikre en dynamisk omstilling mellem de mange forskellige aktiviteter, der kan foregå i huset, bliver Bevægelseshuset udformet som en spiral. Fire idrætsområder i forskellige størrelser placeres inde i spiralens opadgående retning, hvilket giver en stærk visuel kontakt mellem udøverne og tilskuerne til de forskellige aktiviteter. På første niveau i spiralen placeres det største idrætsområde samt café og omklædning. På andet og tredje niveau er der mindre idrætsområder og fællesrum. Det fjerde og øverste niveau er tiltænkt roligere børnearrangementer bl.a. for børn med motoriske vanskeligheder. Dette niveau kommer også til at rumme en opholdslounge. De forskellige områder bliver forbundet med hinanden via to mindre spiraler, der både kan bruges aktivt og mere afslappet på henholdsvis en forhindringsbane og en balkon. På den udvendige side af Bevægelseshuset bliver det muligt at nyde solen på en tagterrasse og i flere opholdsområder. Huset opføres med en række energi- og miljøvenlige løsninger. Kalundborg har tradition for at være en by, hvor indbyggerne er glade for kampsport. Da de mange kampsportsforeninger ligger spredt over hele byen i stedet for at være samlet på et sted, lider de under dårlige og for små lokaleforhold eller må tage til takke med de mindst attraktive haltider i de almindelige idrætshaller. I Første større idrætsbyggeri med fokus på kampsport I Derfor var det oplagt for Kalundborg Kommune og Lokale og Anlægsfonden at gå sammen om at skabe landets første større idrætsbyggeri med fokus på kampsport. Projektet er blevet udviklet over en længere periode sammen med de kommende brugere og arkitekterne fra Mutopia. Samarbejdet mellem parterne om indhold og arkitektur i forhold til placeringen i lokalområdet sikrer de hensyn omkring Herredsåsen, som der lokalt ønskes taget i forbindelse med etableringen af Bevægelseshuset. Bevægelseshuset bliver ikke kun til foreningsbrug. Det bliver også et åbent hus til selvorganiseret og spontant idrætsliv, som kan foregå samtidig med de organiserede foreningsaktiviteter. Bevægelseshuset får også eleverne fra Skolen på Herredsåsen som faste brugere. Dermed får skolens elever for første gang deres egen idrætsfacilitet og behøver ikke blive transporteret langt væk, når de skal have idrætstimer. Projektet modtager en ekstra stor bevilling fra Fonden, da der bliver tale om et unikt eksempel på idrætsbyggeri til kampsport. Bevægelseshuset modtager også støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers fond til almene formaal. Bevægelseshuset i Kalundborg Pris 45 mio. kr. Fondens støtte 12 mio. kr. Areal 2.600 m² Bygherre Kalundborg Kommune Arkitekt Mutopia Arkitekter Region Sjælland 21

22 Kunstig

ø til idræt i Vejle Bevilget projekt I En ny havnebydel er under udvikling i Vejle og derfor skal en række mindre klubhuse ved vandet rives ned. De erstattes ved at opføre en kunstig ø, hvor den nye bydels idræts- og fritidsliv samles. Vejle Kommune og Lokale og Anlægsfonden har allerede samarbejdet om etableringen af det flydende foreningshus til kajaksporten. Parterne fandt igen sammen, da udviklingen af den nye havnebydel gjorde det nødvendigt at fjerne vandsportsforeningernes klubhuse tæt på fjorden. Ligesom med kajakhuset blev løsningen at flytte aktiviteterne ud på vandet. Den 2.400 m² store kunstige ø til idræt bliver anlagt på pæle ved den nye lystbådehavn. Områdets maritime klubber og foreninger får ny plads i en bygning på 1.142 m². Bygningen rummer samværsrum til brugerne samt en restaurant, et havnekontor og et indendørs værksted, hvor medlemmerne af de forskellige klubber og foreninger kan mødes og udveksle erfaringer. Samværsrummene indrettes fleksibelt, så de kan tilpasses de forskellige foreninger og andre brugergruppers behov. Det bliver muligt at bevæge sig op på bygningens sider og tagflader via store trappeanlæg, der udformes som aktivitetsflader, hvor der kan dyrkes trappeløb, og hvor siddeplinte kan udnyttes til fysisk træning. Ovenpå bygningen indrettes en tagterrasse med et styrketræningsområde, der er specielt designet til sejleres behov. Arealet tættest på vandet får et udendørs værksted, hvor der kan udføres mindre reparationer og vedligeholdelse af både. I Ikke kun et gode for medlemmerne af de maritime klubber og foreninger I Idrætsøen bliver ikke kun et gode for medlemmerne af de maritime klubber og foreninger. Mange af øens muligheder kan også tages i brug af gæstesejlere, selvorganiserede aktive og fritidsklubber. Faciliteten vil også være et oplagt stoppested for de forbipasserende i havnebydelen, der kan slappe af i restauranten, nyde udsigten fra tagterrassen eller komme helt tæt på aktiviteterne nede på vandet. Den kunstige ø til idræt er et eksempel på, hvordan plads til idræts- og foreningsliv kan indpasses fra starten i udviklingen af planerne for nye bydele. De maritime klubber og foreninger mister deres gamle hjem, men vinder til gengæld en enestående idrætsfacilitet, der bringer dem helt tæt på vandet og dermed det element, som er udgangspunktet for deres aktiviteter. Øen og dens muligheder er udformet i samarbejde mellem Transform Arkitekter, de kommende brugergrupper og Vejle Kommune. Klubøen i Vejle Pris 39,950 mio. kr. Fondens støtte 3,5 mio. kr. Areal 2.400 m² Bygherre Vejle Kommune Arkitekt Transform Arkitekter Region Syddanmark 23

24

Fra nedlagt folkeskole til kultur og bevægelse Bevilget projekt I Fondens første projekt med at omdanne en nedlagt landsbyskole til nye aktiviteter finder sted i Gudum. Her får landsbyens borgere nye muligheder for kulturoplevelser og bevægelsesaktiviteter. Der bliver fortsat lukket folkeskolebygninger over hele landet. Det betyder, at mange mindre byer mister en central livsnerve. En undersøgelse foretaget af Lokale og Anlægsfonden viser, at en tredjedel af de folkeskolebygninger, der blev lukket i 2011, stadig står tomme. Det vil Fonden gerne gøre noget ved og erstatte lukkede bygningers mørke vinduer og tomme gange med lys og nye aktivitetsrum. I mange små byer er skolerne nemlig ofte det eneste sted, hvor beboerne kan samles til foreningsaktiviteter og andre former for fælles oplevelser. Gudum Sognehus i Lemvig Kommune er Fondens pilotprojekt på dette særlige indsatsområde. Det bliver i 2013 fulgt op af et udviklingsforløb for tre udvalgte lukkede skolebygninger. I Gudum nægtede de lokale beboere at lade mørket og støvet falde hen over den lukkede skole. Det lykkedes dem at indsamle mere end 800.000 kr., og den stærke indsats har gjort det muligt at gå i gang med at skabe en ny livsnerve for landsbyen. I Forvandlet til det centrale aktivitetssted I Skolebygningen bliver forvandlet til det centrale aktivitetssted for mange i forskellige brugergrupper i og omkring Gudum. De tidligere klasseværelser og aktivitetsrum indrettes med stor fleksibilitet, så arealet på 1.700 m² kan udnyttes fuldt ud. Aulaen bliver til en foyer og opholdsrum med café. Der kommer et fitnessrum og et samlingsrum, der kan slås sammen til et stort lokale fx til udstillinger og optræden. Gymnastiksalen fortsætter som idræts- og legeområde og vil stå i direkte forbindelse med en ungdomszone med musikøvelokale og bevægelsessal. Under gymnastiksalen og ungdomszonen er der kælderværksted til bl.a. sløjd og keramikfremstilling. Skolekøkkenet moderniseres og får tilføjet et køkkenbibliotek fyldt med madopskrifter. Skolegården vil blive brugt til gadeidræt som streetbasket, streetfodbold og rulleskøjtehockey og til markedsdage eller andre større udendørs arrangementer. En græsplæne ved det tidligere skoleområde forbedres til et haveanlæg med plads til afslappet ophold, yoga og udendørs bordtennis på træterrasser. I Opmærksomhed fra de omkringliggende sogne I Omdannelsesprojektet i Gudum har også tiltrukket sig opmærksomhed fra de omkringliggende sogne, hvor beboerne giver udtryk for også at ville benytte sig af husets muligheder. I stedet for en lukket folkeskole, der kunne have truet byens hverdagsliv, får Gudum et levende sognehus, der er med til at forny interessen for byen og øge lokalområdets følelse af fællesskab. Gudum Sognehus Pris 4,5 mio. kr. Fondens støtte 2 mio. kr. Areal 1.700 m² Bygherre Gudum Sognehus Arkitekt BSAA Arkitekter Region Midtjylland 25

Fremtidens idrætspark i Bjerringbro Bevilget projekt I Bjerringbro er en by i vækst, og det samme er aktivitetsniveauet blandt beboerne i byen og dens opland. Derfor skal byens idrætspark udvikles til et moderne aktivitetscenter med plads til idræt, wellness og kultur. 26 Siden Bjerringbro Hallen blev opført i 1969, har området omkring den udviklet sig til en hel idrætspark med svømmehal, atletikanlæg og baner til tennis og fodbold. Da foreningerne i Bjerringbro og byens op land har været i vækst i flere år, og den selvorganiserede aktivitet også er stig ende, er det blevet tid til igen at videreudvikle hallen og idrætsparken. Lokale og Anlægsfonden blev derfor bedt om at medvirke til at skabe et moderne idrætsanlæg, der tager højde for nutidens og fremtidens idrætsmønstre, krav til kulturoplevelser og ønsker om uformelle samlingssteder. Bjerringbro Idrætspark får et 185 meter langt aktivitetsbånd, der bliver inddelt i fem zoner med forskellige muligheder. Det bliver bl.a. muligt at styrketræne, skate og lege. To multibaner anlægges som en del af aktivitetsbåndet. En overdækket multibane med sportsgulv til boldspil, som fører direkte ind i selve idrætshallens nye multisal. En anden multibane bliver til sandboldspil som beachvolley og strandhåndbold. I Foyer i åben forbindelse med den nye multisal, de eksisterende idrætsbaner og svømmehallen I Idrætshallens indgangsparti bliver til en stor foyer i åben forbindelse med den nye multisal, de eksisterende idrætsbaner og svømmehallen. Det giver brugerne gode muligheder for at danne sig et indtryk af de mange samtidige aktiviteter. Den åbne forbindelse er yderligere et vigtigt aktiv ved afvikling af koncerter og anden

optræden, hvor foyer og multisal kan udnyttes optimalt. På første sal over foyeren får de unge deres eget område. Det indrettes med læsecafé, siddenicher og IT-opkobling, men kan også bruges aktivt til basketball, bordfodbold og pool. Multisalen på 1.200 m² udformes til bløde bevægelsesaktiviteter som dans og gymnastik, men kan også bruges til bordtennis, badminton og basketball. Hejseporte vil gøre det muligt at åbne og sammenkoble multisalen med den overdækkede multibane med sportsgulv magen til det, der lægges inde i multisalen. Den nye multisal præges i det hele taget af en række meget fleksible muligheder for rumdannelser med mobilvægge og hejseporte. Idrætsparken får også landets første udendørs wellnessområde tilknyttet en almindelig svømmehal. Wellnessområdet anlægges som en gårdhave med tre spabade, et koldtvandsbassin, ildsted, udendørs bruser, sauna og en lille café. Der kommer et sejloverdækket trædæk, der vil være oplagt til udendørs yoga. Fremtidens Idrætspark Pris 30 mio. kr. Fondens støtte 4,5 mio. kr. Areal 1.775 m² om- og tilbygning og 2.830 m² udeareal Bygherre Bjerringbro Kommune Arkitekt GPP Arkitekter Region Midtjylland 27

Puljeprojekter Puljen til mindre projekter er Lokale og Anlægsfondens særlige støttemulighed til de mange små projekter med etableringsudgifter mellem 100.000 kr. og 1 mio. kr. I 2012 fik 132 projekter i alt støtte for 16,184 mio. kr. fra Puljen og det kommer en række foreninger, klubber, og andre til gavn. Som de projekter, der beskrives her på siden. Åben bogbørs i Gentofte Bevilget beløb 120.000 kr. Gentofte Kommune fik støtte til et innovativt kulturprojekt, der ikke tidligere er set i Danmark. Der er tale om tre åbne bogbørser etableret som skulpturelle bogskabe, hvor brugerne kan mødes for at bytte læseoplevelser ved at sætte eller tage en gratis bog og drøfte litteratur og mange andre emner. Skulpturerne med bogbytning er også tænkt ind i en bæredygtig sammenhæng, da de er oplyst med energi fra solceller. Kultur- og aktivitetshus i Gassum Bevilget beløb 150.000 kr. Purhus Idrætsforening i Randers Kommune modtog støtte til en tilbygning til Kultur- og aktivitetshuset i Gassum. Tilbygningen er på 75 m² og rummer et samlingsrum, et grupperum samt handicaptoiletter. Kultur- og aktivitetshuset i Gassum er opført som et lokalt samlingssted, der både fungerer som forsamlingshus, kultursted og idrætsfacilitet. Efter indvielsen viste det sig hurtigt, at huset sagtens kunne have været større, og derfor blev det besluttet at tilføje den tilbygning, som har opnået støtte i Puljen. Klubhus til løbere i Kalundborg Bevilget beløb 150.000 kr. Løbeklubben 5 Tårns Motion i Kalundborg fik støt te fra Puljen til at opføre et nyt klubhus på 100 m². Klubhuset rummer et stort forsamlingslokale, et kontor, et køkken og toiletter. Omkring klubhuset er der etableret en delvist overdækket terrasse, der gør det muligt for løbeklubbens medlemmer også at opholde sig udendørs. Aktivitet og ophold i Hellum Bevilget beløb 150.000 kr. Hellum Landsbyforening i Rebild Kommune fik støtte til opholds- og aktivitetsfaciliteter i en ny landsbypark. Parken består af forskellige overdækkede motionsredskaber, aktivitets- og bålhytte, en multibane, et redskabsskur og en helårskælkebakke med glidedug. Parken ligger midt i landsbyen og er tilknyttet et net af stier, der ofte benyttes til motionsaktiviteter. Ombygning af Løvskal Hus Bevilget beløb 150.000 kr. Løvskalegnens Lokalråd i Viborg Kommune tog i 2009 initiativ til et omfattende projekt med udbygning af Løvskal Hus og området omkring det. Samlingsstedet for den lille by blev opgraderet i flere etaper med indvielse i 2012. Løvskal Hus rummer i dag et nyt aktivitetsrum på første sal, der også fungerer som opholdsrum, forbedrede handicapfaciliteter og er moderskib for et nyt udendørs pitstop ved Nørreå. 28

Fonden i tal Lokale og Anlægsfonden uddelte godt 103 mio. kr. i 2012 fordelt på 161 projekter. 29 fondsprojekter og 132 puljeprojekter. Fordelingen af etableringstilskuddene fra Fonden og Puljen er relativt uændrede i forhold til 2011. Dog er tilskuddet til kulturfaciliteter steget med ni procent, mens friluftsliv er faldet med syv procent. Det skyldes, at Fonden har kunnet vægte kulturfaciliteterne højere, efter at den fireårige bevillingsperiode med Elitefacilitetsudvalget udløb med udgangen af 2011. Kategorien Børne- og Ungdomsvirksomhed er taget ud, da de fleste projekter har børn og unge med i formålet således er 88 procent af de tildelte midler i 2012 gået til projekter med børne- og ungdomsvirksomhed. De gennemsnitlige bevillinger fra Fonden (Fig. 3) og Puljen (Fig. 4) er stort set uændret fra 2011. Samlet set har tilskuddene i Fond og Pulje genereret projekter for godt en halv milliard kroner. Lokale og Anlægsfondens uddelinger er finansieret af Danske Spils Tipsmiddelpulje. Læs mere på www.danskespil.dk Der kan læses mere om de enkelte bevillinger i 2012 på: www.loa-fonden.dk/nyheder/bevillinger 2012 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 3.500.000 3.000.000 2.500.000 2.000.000 1.500.000 Figur 2: Antal bevillinger i Fonden og Puljen 2007-2012 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Figur 3: Gennemsnitsbevilling Fonden Fond Pulje Etableringstilskud fra Fond og Pulje 2012 2 % 3 % 1.000.000 500.000 0 2007 2008 2009 2010 2011 2012 13 % Figur 4: Gennemsnitsbevilling Puljen 140.000 120.000 9 % 65 % 100.000 80.000 Idrætsbyggeri 60.000 8 % Klublokaler Friluftsliv Kulturhuse Handicapfacilitet Undersøgelser mm. 40.000 20.000 0 2007 2008 2009 2010 2011 2012 29

Visioner formes af viden Viden og rådgivning I Fondens formål er at rådgive og støtte projekter, der bæres af visioner om fornyelse i formgivning, funktionalitet og organisering. Det er visioner, der løbende formes af den nødvendige produktion af viden på støtteområdet. 30 2012 stod i de større, kvantitative undersøgelsers tegn. I februar blev undersøgelsen Idræt i udsatte boligområder præsenteret ved en velbesøgt konference på Syddansk Universitet i Odense. Undersøgelsen blev gennemført af Syddansk Universitet og Metopos/Bascon på opdrag fra flere ministerier og fonde. Undersøgelsen viste, at idrætsdeltagelse i de udsatte boligområder er lidt lavere end landsgennemsnittet, men højere end forventet. Til gengæld viste den også, at især pigerne med forældre med anden etnisk herkomst end dansk halter gevaldigt efter, når det gælder idrætsdeltagelsen. I Kultur- og idrætsvaner under lup I Også danskernes kultur- og idrætsvaner blev sat under lup i 2012. I november præsenterede Kulturministeriet den første undersøgelse af danskernes kulturvaner siden 2004. Og Idrættens Analyseinstitut gennemførte endnu en undersøgelse af idrætsvanerne, støttet af idrættens organisationer samt Lokale og Anlægsfonden. Resultaterne viste overordnet for begge undersøgelser, at danskerne er et aktivt folkefærd. Tilbage står yderligere analyser af faciliteternes betydning for den kulturelle og idrætslige udfoldelse. Alle tre undersøgelser vil indgå i Fondens arbejde fremover og ikke blot bidrage til rådgivningen, men også til særlige, strategiske indsatser. Ud over at støtte disse undersøgelser, hvor det er muligt, får Fonden også gennemført en større, tematisk evaluering hvert år. Denne gang var det tre udendørs aktivitetsanlæg ved hhv. Skåde Skole (Aarhus), Gasværksgrunden (Fredericia) og Charlotte Ammundsens Plads (København). Evalueringen viste, at brugerne kommer primært på aktivitetspladserne, fordi det er sjovt og for at være sammen med andre. Det gælder især pigerne. De forskellige pladsers mulighed for ophold og mangfoldige aktivitetsmuligheder giver rum til pigerne og til flere målgrupper i det hele taget. I Formidling gennem konferencer I En del af Fondens formidling, opsøgning af viden og netværksarbejde går gennem konferencer. I 2012 var Fonden involveret i flere projekter med afslutningskonferencer, Bevægelse i alle planer (i samarbejde med Naturstyrelsen) og Naturrum (i samarbejde med Arbejdsmarkedets Feriefond og Friluftsrådet). Desuden bidrog Fonden med

oplæg i bl.a. Boligsocialt Netværk, på Vejen-konferencen Idrættens største udfordringer (sammen med Idrættens Analyseinstitut) og på den europæiske Sport for All-konference Sportvision 2012, som en række af idrættens aktører herunder Fonden støttede. Konferencen blev afholdt i forlængelse af Danmarks EU-formandskab med det formål at sætte idrætten på dagsordenen. En anden måde at sætte en dagsorden på er at uddele priser som hyldest til dygtige arkitekters arbejde med at skabe originale og inciterende rammer for bevægelse og rekreation. Kulturministeriets Idrættens Arkitektpris, som Fonden er sekretariat for, gik i 2012 til Bjarke Ingels (BIG) og Julien De Smedt (JDS Architects) for som tegnestuen PLOT at skabe Det Maritime Ungdomshus, Havnebadet på Islands Brygge og Ungdomskulturhuset Sjakket og for også hver for sig at sætte originale projekter i søen både nationalt og internationalt. Også vækstlaget blev fremhævet og hyldet, idet Talentprisen 2012 blev uddelt til Liv Redder Storgaard for sin afgangsopgave fra Kunstakademiets Arkitektskole. I Hvidbog om drift af idrætsanlæg I Selvom arbejdet i Lokale og Anlægsfonden er rettet mod de fysiske rammer, følges og støttes bestræbelserne på at afdække driftsformernes betydning. Hele 80-90 % af kommunernes udgifter til idræt går til anlæg, men der findes kun sporadiske undersøgelser af driftssiden. Faktisk udgør området lidt af en hvid plet, når det gælder viden. Af samme årsag fik Fonden udarbejdet en hvidbog, som kortlagde de mange områder, som har betydning for driften og peger på nødvendigheden af en øget uddannelses- og forskningsmæssig indsats i fremtiden. Ligesom Fonden har støttet flere ph.d.-projekter, der handler om optimering af brugen af faciliteterne. Det er også et spørgsmål om drift og økonomi, når kommuner landet over vælger at lukke lokale skoler og samle elever i større enheder. Lokale og Anlægsfonden gennemførte i 2012 en undersøgelse, der viste, at hver tredje lukkede folkeskole fra 2011 stadig står tom Fonden ønsker at skabe eksempler på ny brug af de lukkede skoler, og i 2012 fik man i Gudum støtte til et pilotprojekt, hvor skolen bliver omdannet til kultur- og bevægelseshus. Et eksempel på processen fra vidensproduktion over visioner til konkret støtte og forhåbentlig et eksempelprojekt til efterfølgelse. 31

Bestyrelse 2012 I Der er ikke noget, der er så godt, at det ikke kan blive bedre. Andre har sagt det før os, men ordene inddamper på fineste vis en stor del af Lokale og Anlægsfondens aktiviteter i 2012. Derfor tillader vi os at gentage dem. En lang række af årets projekter byggede på allerede realiserede idéer, som havde muligheden i sig for at blive endnu bedre. Det var bl.a. baggrunden for det udviklingsprojekt, som Fonden satte i gang for at få udviklet en ny generation af lethaller. Rundt om i Danmark står allerede fem lethaller til stor glæde for det lokale idrætsliv. De blev udviklet efter det koncept for en helt ny facilitetstype, som Fonden opfandt i 2003. En lethal bygger på princippet om en uopvarmet idrætshal uden omklædningsrum og bad og med stærk arkitektonisk kvalitet. Trods de første hallers åbenbare kvaliteter vurderede Fonden, at den arkitektoniske og tekniske tilgang til udformningen af lethaller kunne forbedres yderligere, så de i endnu højere grad lever op til deres navn ved at skabe endnu større lethed og samtidig løse nogle kondensproblemer. Derfor lod Fonden tre arkitekt- og ingeniørteams arbejde på udviklingen af "Lethal 2.0". Det resulterede i løbet af sidste år i tre projekter, som alle ser ud til at blive realiseret i 2013. 32 En anden af Fondens satsninger i 2012 stod også solidt på skuldrene af et godt og velafprøvet koncept, nemlig forsamlingshus-traditionen. I over 100 år har danske forsamlingshuse været rammen om lokalt idræts- og

ns beretning kulturliv. Men i dag står mange af de tilbageværende 1.100 huse med eksistensproblemer. Nedslidte faciliteter og færre brugere betyder, at de historiske rammer i dag ofte kun bruges til suppe-stegog-is -arrangementer. Det er for nogen måske godt nok, men kan blive bedre. Spørgsmålet er, om der findes en berettigelse for forsamlingshuse i det 21. århundrede? Om de kan revitaliseres og ved enkle forbedringer og ombygninger igen blive ramme om lokalt, folkeligt liv? Efter en række workshops i løbet af 2012 mellem tre udvalgte forsamlingshuse og tre tegnestuer gøres forsøget nu med støtte fra Lokale og Anlægsfonden. Et sidste eksempel fra Fondens arbejde sidste år på noget godt, der kan blive bedre, er udnyttelse af vand som aktivitetsflade. Danmark har altid kunnet glæde sig over lange kyststrækninger og mange svømmehaller. Der er de seneste år med Fondens medvirken realiseret en række fine havnebade, bl.a. i København og Aalborg. Sidste år blev paletten udvidet, da Fonden bevilgede støtte til et havbad i Nr. Vorupør og et søbad i Jels. Derudover er der, som det kan læses andre steder i årsberetningen, givet tilskud til projekter ved og på vandet, bl.a. Blå Støttepunkter i det fynske øhav og klubfaciliteter på havnen i Vejle. Indendørs er den moderniserede svømmehal i Ringkøbing åbnet med stor succes. Men 2012 blev også året, hvor helt nyudviklede projekter uden en historie at bygge på så dagens lys. To anlæg, hvis hovedformål var at beskytte byer mod fremtidige skybrud, blev også til fine rekreative områder, hvor masser af fysisk udfoldelse blev muliggjort. Det skete i Selsmosen i Høje Taastrup, og det allerede prisbelønnede Rabalderparken i Roskilde, som bl.a. fik Byplanprisen 2012. Verdens første dansekapel, skabt i det nedlage Bispebjerg Kapel i København, blev også indviet i årets løb og fik Københavns Kommunes bygningspris. Når Lokale og Anlægsfonden er i stand til at udvikle og støtte idrætsog kulturbyggerier, er årsagen, at Fonden hvert år modtager en del af overskuddet fra Danske Spil. Sidste år blev en ny ordning indført. Den betyder, at tilskuddet nu kommer fra den del af Danske Spil, som hedder Danske Lotteri Spil. Datterselskabet står for Lotto, skrabelodder m.m., mens tipning og odds findes i et andet selskab. Ordningen bliver evalueret i 2014, men allerede i år skal der foregå et udredningsarbejde af Idrættens økonomi og struktur. Den udredning vil Lokale og Anlægsfonden med glæde bidrage til. Fordi noget godt altid kan blive bedre, men også fordi, Fondens arbejde allerede værdsættes af ansøgerne. En undersøgelse foretaget sidste år viser, at 93 procent af alle ansøgere - både dem som har fået tilskud og afslag er tilfredse med den samlede sagsbehandling i Fonden. Tilfredsheden på det område kan måske dårlig blive meget højere, men der vil altid være andre felter, der kan arbejdes med. I Fonden tilslutter vi os de ord, som den engelske statsmand Oliver Cromwell sagde for små 400 år siden: Hvis vi ikke stræber efter at blive bedre, holder vi op med at være gode. Den stræben deler vi heldigvis med gode samarbejdspartnere blandt lokale ildsjæle, foreninger, kommuner, arkitekter, håndværkere og bygherrer. Det viser projekterne fra 2012, og det vil vi bygge videre på de kommende år. 33

Bevillinger fra Fonden Støttemodtager Projekt Bevilget beløb i kr. Bjerringbro Idrætspark Fremtidens Idrætspark 4.500.000 Bornholms Regionskommune Nyt liv i gamle svømmehaller - Rønne Svømmehal 342.500 Brobyværk Hallen AktivitetsBroen, Brobyværk Hallen 5.000.000 Danmarks Sportsfiskerforbund Sportsfiskeriets Hus 3.000.000 Dansk Arkitektur Center BYG DET OP 2.750.000 Danske Handicaporganisationer Parken for Alle, Høje Taastrup 2.000.000 Egense/Rantzausminde Beboerforening Ombygning af forsamlingshus, Egense 2.400.000 Gentofte Kommune Lethal til skateranlæg 2.500.000 Glyngøre Borger og Erhvervsforening Salling Dykker Park, Glyngøre 800.000 Gudum Sognehus Gudum Sognehus, Gudum 2.000.000 Harboøre Idræts- og Kulturcenter Lethal, Harboøre 2.500.000 Holstebro Kommune Teen Town Ulfborg 859.000 Høje-Taastrup Kommune Parkeringsidræt i Hedehusene 1.736.000 Kalundborg Kommune Bevægelseshuset på Herredsåsen, Kalundborg 5.000.000 Kræftens Bekæmpelse Drøn på Skolegården 5.000.000 Lihme Forsamlingshus Ombygning af Lihme Forsamlingshus 2.000.000 Naturturisme I/S Blå Støttepunkter i Det Sydfynske Øhav 2.300.000 Odense kammeraternes sportsklub Spark Sportspark, Odense 2.100.000 Rudersdal Kommune Udvikling Kulturcenter Mariehøj i Gl. Holte 4.000.000 Rudersdal Kommune Støttepunkt til triatlon 510.000 Runavikar Kommuna Idrætsfacilitet, Runavik 4.000.000 Sdr. Bork Forsamlingshus Ombygning af forsamlingshus i Sdr. Bork 2.500.000 Syddansk Universitet (University of Southern Denmark) Fremtidens Atletikanlæg Odense 4.000.000 Thisted Kommune Havbad i Nørre Vorupør 3.000.000 Udviklingsprojekt Lethaller, version 2.0 8.500.000 Udviklingsprojekt Skybrud og bevægelse 7.000.000 Vejen Kommune Jels Søbad, Jels 3.000.000 Vejle Kommune Klubøen i Vejle 3.500.000 Aalborg Kommune Maritimt center - Aalborg Idékonkurrence 350.000 34