IDRÆTTENS ORGANISERING

Transkript

1 IDRÆTTENS ORGANISERING Integrationsministeriet Kulturministeriet (Eliteidrætsloven, TV-lovgivning) Miljøministeriet Skatteministeriet (Tips- og lottoloven) Undervisningsministeriet (Folkeoplysningsloven, Dansk Skoleidræt) Sundhedsministeriet (Dopingloven) Lokale- og anlægsfonden Anti Doping Danmark Idrættens Analyseinstitut Idrættens fællesråd Team Danmark DIF DGI DFIF 60 specialforbund 200 lokalunioner 15 landsdelsforeninger 80 bysammenslutninger foreninger foreninger firmaklubber 1,66 mio. medl. 1,3 mio. medl medl.

2 Foreningsidrætten er ikke død Kilde: IDAN: Danskernes Sports og Motionsvaner 2007

3 Idrætsfaciliteter i kommunerne Tidens krav Generelt efterslæb Fleksibilitet, tilgængelighed, kvalitet/komfort Traditionelle idrætsfaciliteter imødekommer ikke kvindernes / ungdommens behov Skolerne er ofte nedslidte og uegnede til foreningsbrug De uorganiserede har også behov

4 Idrætsfaciliteter i kommunerne Mulige initiativer Øge kapacitetsudnyttelsen af eksisterende idrætsfaciliteter Skabe muligheder for udnyttelse af uderum natur, parker, byrum og havne Skabe fleksibilitet i forhold til brugere og døgn-/ugerytme Åbenhed overfor fornyelse: plads til fitness, muligheder for frie aktiviteter, rum for bløde bevægelsesformer, forskellige rumtyper

5 Hvad tager DIF af initiativer DIF har medvirket i dommerkomite under Lokale og Anlægsfonden, vedr. renovering og ombygning af idrætshaller fra 60`erne og 70`erne ( Nyt liv i gamle haller ) DIF rådgiver Idrætsråd i forhold til udviklingen indenfor breddeidrætsområdet DIF udgiver i efteråret 2009 bogen Aktiverende Arkitektur, der for første gang i Danmark kommer med konkrete anbefalinger til hvordan fremtidens idrætsfaciliteter skal planlægges og designes, så de lever op til de krav, som foreningerne og borgerne har til deres idræt i dag.

6 Aktiverende Arkitektur skal give idrætten nye alliancer Idræt i anlæg der har flere og andre formål Nytænkende anlæg der giver plads til nye idrætsgrene Åbne for fleksibel tilrettelæggelse af brugstider Styrke nærhedsprincipperne Forbedre udnyttelsen af tomme arealer

7 Friarealer i boligområder Ideforslag, Allotment Athletic, Oigem, Belgien

8 Friarealer i erhvervsområder Vibeholm Business Park, København

9 Facaden Das Netz, Berlin

10 Pladsen SMALL Siena, Italien

11 Pladsen MEDIUM Beetsplein, Dordrecht, Holland

12 Parkeringspladsen Asphalt Spot, Tokamachi-shi, Japan

13 Overskudsarealer A8, Koog aan de Zaan, Amsterdam

14 Post-industrielle områder Landschaftspark, Duisburg

15 Det blå rum Winterbadeschiff, Berlin

16 Skolegården Trekroner Skole, Roskilde

17 Tagfladen Ideforslag, JDS + BIG arkitekter, Magasin, København

18 Fremtidens Idrætscentre om 5 10 år og gerne tidligere Multifunktionelle faciliteter (idrættens svar på det traditionelle forsamlingshus) Familien skal kunne tage til hallen og engagere sig i forskellige aktiviteter Forældre - der venter på at være chauffør - skal selv kunne være aktive f.eks. Foreningsfitness Unge skal have lyst til at hænge ud fordi der er liv og rummelighed Generationer blandes Udendørsområder (i gamle dage P-pladserne) er lige så vigtig en idrætsfacilitet, som den indendørs hal Omklædningsrum har fokus på ophold og rekreation og ikke bare hurtig omklædning Folk har mulighed for at komme spontant forbi og dyrke idræt online reservation

19 Anbefalinger Husk og overvej at der ved renoveringer/nybyggeri tages hensyn til alle brugergrupper såvel børn og unge, som voksne, der ønsker at dyrke motion og idræt på selvvalgte tidspunkter at der udover selve idrætsfaciliteterne tænkes i mødelokaler, cafémuligheder m.v. at der tages højde for nye aktiviteter, der kræver fleksibilitet at alle brugergrupper inddrages/høres Skabe muligheder for udnyttelse af uderum natur, parker, byrum og havne

20