Kilde- og billedoversigt

Kilde- og billedoversigt Kilde 1 33: 1. Afgørelser i Magistratens 3. afdeling angående de uterlige børn, dec. 1868. Fra 1840 bestod Københavns bystyre af Magistraten og Borgerrepræsentationen. Magistraten bestod af en overpræsident, borgmestre og rådmænd. I 1857 blev Magistraten opdelt i 4. afdelinger hver med sin borgmester. Bl.a. hørte skolevæsenet under Magistratens 1. afdeling, hospitaler under 2. afdeling, fattigvæsenet under 3. afdeling og renovationsvæsenet under 4. afdeling. 2. Almisseprotokol 1855-1915 (Oplysninger om familien Jensen nr. 1103). I almisseprotokollen blev alle de personer registreret, der fik offentlig hjælp. Når hjælpen ophørte, blev man udslettet af protokollen, dvs. indførslerne ophørte. Fattige familier fik ofte hjælp af flere omgange. 3. Anmeldelse fra Kommunehospitalet vedr. børns uterlighed 25.10.1868. Koleraepidemien i 1853 var med til at give stødet til opførelsen af et nyt kommunalt hospital som afløser for Almindelig Hospital. Det nye kommunale hospital stod klar til brug i 1863. Det blev opført på terrænet uden for det gamle voldanlæg, der havde været under afvikling siden 1857. 4. Det Kjøbenhavn, der forsvinder.. Artiklen findes i Illustreret Tidende årg. 14, 30.3.1873. Illustreret Tidende udkom en gang om ugen i perioden 1859-1924. Bladet bragte Skildringer af vigtige Begivenheder og Nutidens Personligheder, fremdeles Noveller, Fortællinger, Reiseskizzer, samt Meddelelser henhørende under Videnskab, Literatur, Kunst og Industri. 5. Distriktslægens beretning om, 1871. Ferdinand Ulrik (1818-1917) blev i 1866 distriktslæge for det område, hvor Peder Madsens Gang lå. Han kom til København fra en lignende stilling (fysikus) i Tønder. Herfra blev han afskediget i 1864, da Sønderjylland blev tysk. Ulrik var medlem af Borgerrepræsentationen i København fra 1867-1873 og sad også i Sundhedskommissionen. Beretningen findes i Magistratens 4. afdeling, Bro- og Vejlægningskommissionen, journalsag 847/1877. 6. Ejendomsvurdering af nr. 16, matr. 297, 6.2.1869. Vurdering af en ejendom skete ved salg eller optagelse af lån i ejendommen. I den forbindelse blev der givet en detaljeret beskrivelse af, hvordan ejendommen så ud og var indrettet. Findes også som scanning af originalteksten. 7. Ejendomsvurdering af nr.14, matr. 298, 16.1. 1862. Se intro.teksten til kilde 6. Findes også som scanning af originalteksten. 8. Flinch s skrivelse til Kommissionen for omdannelsen af. Xylograf (træskærer) Andreas Christian Ferdinand Flinch (1813-72) kom allerede i 1846 med en plan til forandring af. Brevet er udateret men formodentlig fra efteråret 1871. I maj 1872 præsenterede Flinch sit eget projekt, der dog faldt til jorden, da han døde nogle måneder senere. Skrivelsen findes i Magistratens 4. afdeling, Bro- og Vejlægningskommissionen, journalsag 847/1877 1

9. Forslag til sundhedsvedtægt 2.7.1869. Den københavnske sundhedskommission blev nedsat i 1860. Samme år blev byens første sundhedsvedtægt vedtaget. Den 6.9.1869 vedtog Borgerrepræsentationen et tillæg til sundhedsvedtægten, der i marts 1870 blev godkendt af justitsministeren. Forslaget findes i Sundhedskommissionens journalsager 1867-70. 10. Fortegnelse over antal beboere i 1.11.1968. Fortegnelsen er udarbejdet af politiet, formodentlig på baggrund af de oplysninger, som fremkom i forbindelse med politiets halvårlige registrering af byens borgere. Se intro. teksten til kilde 25. 11. Hornemann til Sundhedskommissionen 4.11.1870. Emil Hornemann (1810-90) var læge og utrættelig forkæmper for forbedring af byens hygiejniske forhold. Under koleraen i sommeren 1853 var han formand for den private Lægeforening mod Koleraens Udbredelse, der også stod bag opførelsen af Lægeforeningens Boliger. Han samarbejdede med distriktslæge Ferdinand Ulrik for at få forbedret forholdene i. 12. Indstillingspapirer mv. fra Flakkebjerg Opdragelsesanstalt 7.1.1969. Flakkebjerg Opdragelsesanstalt blev startet i 1836. Her blev utilpassede og småkriminelle drenge anbragt til genopdragelse under streng overvågning og fysiske afstraffelser. 13. Justitsministeriets svar til politidirektøren i anledning af klage fra husejere 11.3.1869. Det var Justitsministeriet der havde det sidste ord at skulle have sagt i forhold til bordelvirksomhed i. (se politidirektørens brev, kilde 24) 14. Kort over området ved ca. 1872. Kortet viser området ved og planen for forløbet af den nye gade. Kortet findes i det historisk topografiske tidsskrift Før og Nu for 1917. 15. Københavns politis årsberetning for året 1869. Politidirektøren afgav hvert år en beretning til Justitsministeriet om forholdene i hovedstaden. Heri kan du læse om kriminalitet, prostitution, ind- og udvandring, oplysninger om gader og bygninger indsamlet af sundhedspolitiet mv. Benyt kilde 20 for at se, hvilke gader, der hørte til de forskellige politikredse. 16. Lidt om Kjøbenhavns Logihuse. Artikel i Illustreret Tidende årg. 15, 9.8.1874. Se intro.teksten om Illustreret Tidende kilde 4. 17. Magistraten til forstander Møller på Flakkebjerg Opdragelsesanstalt. Blev børn og unge grebet i småkriminalitet eller andet, der stødte mod den offentlige moral og orden, kunne de risikere at blive anbragt på en opdragelsesanstalt. Som regel var datidens socialforvaltning, dvs. Magistratens 3. afdeling, inde over sagen. (se også kilde 12) 18. Miasmeteorien. Her fortælles kort om, hvad miasmeteorien går ud på. 19. Ny Østergade. Artikel i Illustreret Tidende årg. 17, 23.1.1876. Se intro.teksten om Illustreret Tidende kilde 4. 2

20. Oversigt over politikredse i København 1870. København var i 1870 opdelt i 6 politikredse. Af oversigten fremgår, hvilke gader, der hørte til de enkelte kredse. Oversigten kan bruges i forbindelse med læsning af politiets årsberetning, kilde 15. 21. Patientjournal for Peter Jensen på Kommunehospitalet 24.10.-3.12.1868. I patientjournalen fra Kommunehospitalet berettes i lægesprog om Peters sygdom og behandling. Findes også som scanning af originalteksten. 22. Plantegning A om ændring af, 1871. I forbindelse med spørgsmålet om forbedring af de hygiejniske forhold i nedsatte Borgerrepræsentationen i 1871 et udvalg, der skulle se på sagen. Et flertal af udvalgsmedlemmerne kom med det forslag, der er vist med plantegningen. (plantegning A, se udvalgsbetænkningen, kilde 32) 23. Plantegning B om ændring af, 1871. I forbindelse med spørgsmålet om forbedring af de hygiejniske forhold i nedsatte Borgerrepræsentationen i 1871 et udvalg, der skulle se på sagen. Et mindretal af udvalgsmedlemmerne kom med det forslag, der er vist med plantegningen. (plantegning B, se udvalgsbetænkningen kilde 32). 24. Politidirektør Crone til Justitsministeriet i anledning af husejeres klage 3.2.1869. Det var Justitsministeriet, der skulle tage endelig stilling til klagen fra husejerne i Peder Madsens Gang over ophævelsen af bordelvirksomheden. (se Justitsministerens svar kilde 13) 25. Politimandtal over beboerne i 14, 1.5.1870. Da den københavnske befolkning ofte flyttede, blev der indført en halvårlig registrering af samtlige københavnere over 10 år. Registreringen skete på tjenestefolkenes skiftedage, 1. maj og 1. november. Det var husejeren, der skulle sørge for, at ejendommens lejere blev opført på dertil udsendte skemaer med navn, fødested, alder og erhverv. Findes også som scanning af originalteksten. 26. Politimandtal over beboerne i 16, 1.5.1870. Se intro.teksten til kilde 25. Findes også som scanning af originalteksten. 27. Politirapport med forslag om nedlæggelse af bordellerne i, 14.11.1868. Ud over forslaget fra sundhedspolitiet findes også Justitsministeriets svar i kildematerialet. (se også kilderne 13 og 24) 28. Politirapport med afhøring af drengene i sagen om uterlighed, 21.11.1868 Politirapporten er den eneste kilde, hvor de involverede børns egen beretning er nedfældet. 29. Politirapport over prostitueret 1866-69 Politiet skrev rapporter over unge kvinder, der var mistænkt for at være prostituerede eller for at være smittet med kønssygdomme. Rapporterne indeholder persondata og oplysninger om kvindens liv og færden, indtil hun officielt blev registreret som prostitueret. 30. Skoledirektionens brev til politidirektør Crone 16.1.1869. Ud over politiet og Magistratens 3. afdeling var også skoledirektionen involveret i uterlighedssagen. Skoledirektionen og de skoler, hvor børnene gik, blev underrettet og kom 3

med deres vurderinger og anbefalinger om videre tiltag mod de involverede børn. (se også kilde 30 og 31) 31. Skoledirektør Holbech til Magistratens 3. afdeling, 23.12.1868. Se intro.teksten til kilde 29. 32. Skoleinspektør Brangstrups brev til skoledirektør Holbech, 22.12.1868. Cand. phil. G. Brangstrup var skoleinspektør på drengeskolen i Holmens Arbejdshus i Bredgade. Skolen hørte under byens fattigvæsen og havde i slutningen af 1869 460 elever. Se også intro.teksten til kilde 29. 33. Udvalgsbetænkning 8.11.1871. Betænkning fra det udvalg som Borgerrepræsentationen havde nedsat for at undersøge hvad der kunne gøres for at forbedre de hygiejniske forhold i. (se også kilde 22 og 23, plantegninger, der omtales i betænkningen) Udvalgsbetænkningen findes i Magistratens 4. afdeling, Bro- og Vejlægningskommissionen, journalsag 847/1877 Gotisk skrift. Alfabet, der kan hjælpe til at tyde trykt og håndskreven skrift. Billede 1 11: 1. Almindelig Hospital set fra Amaliegade. Tegningen af Almindelig Hospital er af H. G. F. Holm, 1848. Fra Almindelig Hospitals Historie 1769-1892. København 1940. Almindelig Hospital blev oprettet i 1769 som plejestiftelse og arbejdshus for byens fattige. Fra 1771 blev det også brugt som sygehus. Fra 1885 blev det alene benyttet som plejestiftelse og arbejdshus. 2. Blik ind i fra porten ved Svaneapoteket. Billedet er fra Københavns Bymuseum, dateret ca. 1870. 3. En skænkestue i logihuset Holger Danske. Illustration til artiklen Lidt om Kjøbenhavns Logihuse. Illustreret Tidende årg. 15, 9.8.1874. Tegning af Knud Gamborg. Se intro.teksten om Illustreret Tidende kilde 4. 4. Flyttedag. Den fattige københavnske befolkning flyttede ofte flere gange om året. Som voksen mindes Ejler en sådan flytning: Havde vi ikke til huslejen, blev der lejet er trehjulet trækvogn. Habenguttet læsset på. Mor bar hængelampen, vi unger sad på toppen af læsset og så flyttede vi en mørk aften et andet sted hen. Pensionisterindring nr. 1457/1869. Billedet er fra Illustreret Tidende årg. 3, 27.4.1862. Tegneren er ukendt. Se intro. teksten om Illustreret Tidende kilde 4. 5. Indgangen ved Svane Apotek. Billedet er fra det historisk topografiske tidsskrift Før og Nu, 1917. 6. Klassebillede fra Østre Gasværksvej Skole. Der følger ingen oplysninger med billedet andet end skolens navn og det er udateret. Formodentlig er det fra o. 1900. Ingen af drengene fra gik i den skole. 4

Men det kan give en fornemmelse af, hvordan drengene fra arbejderklassen så ud dengang. Billedet findes på Københavns Stadsarkiv. 7. Ny Østergade billede af gaden. Illustration til artikel med samme navn. Illustreret Tidende årg. 17, 23.1.1876. Se intro. teksten om Illustreret Tidende kilde 4. 8. under sanering. Illustration til artiklen Det Kjøbenhavn, der forsvinder. Peder Madsens gang. Tegnet af Bernhard Olsen. Brug teksten til billedet fra i artiklen i Illustreret Tidende årg. 14, 30.3.1873. Se intro.teksten om Illustreret Tidende kilde 4. 9. Peter Klæstrup: I logihuse. Peter Klæstrup (1820-1882) regnes for at være den første danske professionelle blad- og karrikaturtegner. Billedet er fra Københavns Bymuseum. 10. Peter Klæstrup:. Billedet er fra Det forsvundne Kjøbenhavn, 1877, der er en samling af Peter Klæstrups tegninger. Se i øvrigt intro. teksten til billede 9. 11. Prostituerede i bordel Et bordel i Holmensgade omkring 1890. Det er bordelmutter, der er klædt i sort. Billedet er fra Københavns Bymuseum. 5