Endelig tilladelse til indvinding af 40.000 m³ grundvand pr. år til vanding af frugttræer og specialafgrøder for: Guldborgland Frugtplantage A/S v/ Lars Skov Hansen Vigsnæsvej 36 4862 Guldborg Sags nr. 13/30519 Gyldighedsperiode: 27-06-2013 til 27-06-2028
Afgørelse Guldborgsund Kommune giver tilladelse til, at der på ejendommen Vigsnæsvej 36, 4862 Guldborg kan indvindes op til i alt 40.000 m³ grundvand pr. år fra boringerne: DGU nr. 231.106 DGU nr. 231.233 Tilladelsen gives for 15 år på følgende vilkår: Vilkår 1. Tilladelsen gælder udelukkende til vanding af specialafgrøder og frugttræer - der må ikke vandes landbrugsafgrøder som f.eks. korn og roer. Hvis du ønsker at anvende vandet fra boringen til andre formål, skal du søge om at få revideret tilladelsen. Hvis ejendommen skifter ejer, tilfalder boringerne og tilladelsen den ny ejer. Boringerne skal senest sløjfes, når tilladelsen udløber, eller når boringerne ikke længere ønskes anvendt til indvinding. Ønskes boringerne bibeholdt skal der søges om fornyet tilladelse, og retten til den fortsatte indvinding vil blive vurderet. Sløjfningen skal ske efter gældende regler. 2. Boring 231.106 s timekapacitet må ikke overstige 10 m³/time. Under pumpning må grundvandsstanden ikke sænkes til under kalkoverfladen, som træffes ca. 20 m under terræn. Grundvandet må endvidere ikke sænkes mere end 10 m under pumpning i forhold til når der ikke pumpes. Boring 231.233 s timekapacitet må ikke overstige 20 m³/time. Under pumpning må grundvandsstanden ikke sænkes til under kalkoverfladen, som træffes ca. 21,8 m under terræn. Grundvandet må endvidere ikke sænkes mere end 10 m under pumpning i forhold til når der ikke pumpes. 3. Boringerne skal forsynes med en vandmåler. De skal renses og justeres efter behov, dog mindst hvert 5. år. Boringerne skal kunne pejles, og boringernes vandspejl skal pejles mindst 1 gang i kvartalet. Boringerne skal pejles både under drift og i ro. Inden pejling i drift skal pumpen have kørt i mindst 4 timer, og inden pejling i ro skal pumpen være standset i mindst 4 timer. Oppumpede vandmængder og pejleresultater skal hvert år indberettes til kommunen. Du vil hvert år modtage et skema til indberetningen. 4. Der skal udlægges et sammenhængende fredningsbælte hele vejen rundt om boringerne i en afstand af mindst 5 meter. Fredningsbæltet skal afgrænses med en blivende egnskarakteristisk beplantning, hegn eller kampesten, eller med tydelig afgrænsning mellem juletræer og boringen. Inden for fredningsbæltet må der ikke gødes eller anvendes gifte eller bekæmpelsesmidler. Der må desuden ikke håndteres, anbringes eller bruges stoffer på en måde, der kan udsætte boringen og dermed grundvandet for forureningsrisiko. 5. Indenfor en afstand af 150 meter fra boringen er det ikke tilladt at have nedsivningsanlæg, andre indretninger eller oplag, hvor forurenende stoffer kan sive ned til grundvandet. Der må dog godt ske nedsivning af tagvand inden for beskyttelsesområdet. 6. I de år, hvor der vandes afgrøder, som kan spises i rå tilstand, skal vandet kontrolleres for kim og bakterier 1-2 uger efter vandingens begyndelse. Prøvetagning og analyser skal udføres af et akkrediteret laboratorium. Hvis vandet ikke overholder drikkevandskravene til kim og bakterier, må afgrøderne ikke vandes de sidste 14 dage før høst.
7. Af hensyn til magasinets indvindingstolerance skal begge boringer midt i hver vandingssæson have udført en analyse for natrium og klorid. Af hensyn til magasinets nikkeltolerance skal begge boringer midt i vandingssæson 2013 have udført en analyse for nikkel. Resultater vil blive brugt i vurdering om der skal ske ændringer mht. tilladte indvindingsmængde og/eller timekapaciteter. Prøverne skal udføres når boringerne har været i drift i mindst 4 timer. Prøvetagning og analyser skal udføres af et akkrediteret laboratorium. 8. Gødnings/syre-doseringsanlæggene skal være udført således, at der ikke kan ske tilbageløb i boringen. Det er ikke tilstrækkeligt med kontraventil, men der skal være luftgab eller anden anordning der mekanisk sikre imod tilbageløb. 9. Der skal betales en årlig afgift til SKAT for indvindingstilladelsen eller indvindingen. Generelle oplysninger Lovgrundlag Tilladelse og vilkår er fastlagt efter: - Vandforsyningslovens 20 - Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land - Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg - Miljøbeskyttelsesloven Erstatningsregler Hvis din indvinding af vand volder skade i bestående forhold, er du erstatningspligtig efter reglerne i vandforsyningslovens 23. Det betyder, at din indvinding ikke må sænke grundvandet, så områdets øvrige indvindinger får problemer med at indvinde vand, eller med at kvaliteten af vandet forringes væsentligt. Andre indvindere kan i det tilfælde kræve erstatning. Hvis der opstår uenighed om erstatningen, afgøres spørgsmålet af en taksationsmyndighed. Det er den der søger erstatning som skal indbringe sagen for taksationsmyndigheden. Kommunen dækker udgifterne til taksationsmyndigheden bortset fra vederlag til formand og sekretær. Taksationsmyndigheden kan dog pålægge parterne helt eller delvist at refundere kommunens udgifter. Endvidere må din indvinding ikke i væsentligt omfang sænke vandføringen i vandløb eller vandstanden i søer og moser, herunder vådområder omfattet af 3 i naturbeskyttelsesloven. Hvis det sker, vil du blive pålagt at medvirke til at forbedre sommervandføringen eller - vandstanden efter nærmere retningslinjer fra kommunal bestyrelsen.
Baggrund for tilladelse Anledning til ansøgning Guldborgland Frugtplantage fik i 2009 tilladelse til at udføre en ny boring (231.233), idet den gamle boring ikke helt kunne give den ønskede mængde vand. Der ønskes samtidigt en øget indvinding op til 40.000 m³/år, da den nuværende indvindingstilladelse er lige i underkanten til det nuværende areal. Vandbehov Vandet bruges til vanding af kernefrugt (æbler og pærer) samt sukkermajs og jordbær. Der er pt. 23,5 ha med frugttræer, 30 ha med sukkermajs og 2,5 ha med jordbær. Ifølge Storstrøms Amts procedure for vandingsbehov blev der givet en vandmængde på 100 mm for vandingskrævende arealer. Dette gjaldt for indvindingstilladelser op til ca. 20.000 m³/år. Ved større tilladelser blev der regnet på de konkrete afgrøder. Frugttræer har et nedbørsunderskud på 138 201 mm/år afhængig af målestation. Nærmeste målestation er Abed hvor nedbørsunderskuddet er 138 mm/år. Ifølge ansøger er der dog generelt en lav regnmængde i hans område. Majs har et nedbørsunderskud på 55 92 mm/år, og jordbær 69 98 mm/år. Rodzonekapaciteten ligger mellem 45 og 140 mm afhængig af afgrøderne. Vandingsbehovet udregnes som nedbørsunderskud fratrukket den halve rodzone kapacitet. Frugttræer: Majs: Jordbær: 150 mm 0,5 * 140 mm = 80 mm 80 mm 0,5 * 130 mm = 15 mm 90 mm 0,5 * 45 mm = 67 mm Dette giver følgende behov: Frugttræer: 19.000 m³/år Majs: 4.500 m³/år Jordbær: 1.700 m³/år Der er meget stor usikkerhed på disse data. Afgrødeskemaerne tager ikke højde for at de majs der dyrkes er sukkermajs, hvorfor nedbørsunderskuddet sandsynligvis er underestimeret. Frugttræerne vandes via drypvanding hvorfor nedbørsunderskuddet sandsynligvis er overestimeret. Faktum er, at der er brugt langt mere vand til majs end til frugttræer. Den tidligere tilladelse lød på 20.000 m³/år hvilket mange år ikke har kunnet overholdes. I 2012 var der en indvinding på ca. 35.000 m³. Ansøger ønsker en vandmængde på 40.000 m³/år, hvilket sandsynligvis også stemmer nogenlunde overens med behovet. Vandkvalitet Afgrøder der kan fortæres i rå tilstand skal overholde de bakteriologiske drikkevandskrav. Da frugttræerne drypvandes er der ikke risiko overfor at der kommer bakterieforurenet vand op på frugterne, hvorfor der ikke er krav til bakteriologiske analyser. Hvis ikke der vandes 14 dage inden høst af afgrøder kan det undlades at analysere for bakteriologi. Da området er kystnært og det nærliggende vandværk har lidt forhøjet saltkoncentration i forhold til helt upåvirket grundvand, er der stillet krav om at undersøge for natrium og klorid hvert år midt i vandingssæsonen når boringerne har kørt i mindst 4 timer. Dette krav er også stillet da vandmængden sættes op til det dobbelte i forhold til den tidligere tilladelse. Når der indvindes sker der sænkninger i magasinet. Den gamle boring 231.106 sænker grundvandet ned i sandmagasinet. Sandmagasinet ligger lige oven på kalkmagasinet hvorfra der indvindes, der er derfor nærmest tale om et sammenhængende magasin, selv om det i vandplanen er defineret som 2 forskellige vandforekomster. I boring 231.233 er der et siltlag imellem. Men da magasinet i princippet blotlægges når der indvindes, selv om der er langt til kalken, så er der stillet et vilkår om at der i år 2013 skal undersøges for nikkel, som magasiner kan være sårbare overfor ved blotlægning. Hvis der ikke er problemer med nikkel
skal der ikke moniteres for nikkel mere. Hvis magasinet er meget sårbart kan der revideres i indvindingstilladelsen mht. mængder og timekapaciteter. Boringer Boring 231.106 Boringen er 38 m dyb, og indvindingen sker fra områdets primære grundvandsmagasin, som er kalk/kridt. Kalken træffes ca. 20 m.u.t., men indtaget er først 30 m.u.t. Direkte over kalklaget er der et sand/gruslag går fra 10 m.u.t. til 20 m.u.t. De øverste 10 m er ler. Boringen er prøvepumpet med 10 m³/time, som gav en sænkning af grundvandet på 12 m, hvilket viser en dårlig ydeevne. Dette skyldes sandsynligvis at indtaget først sker 10 m nede i kalken hvor den ikke er lige så opsprækket som de øverste meter. Samtidigt kunne boringen godt være filtersat i det øverste sand/gruslag da det ligger lige over kalklaget, og der ikke er nogle særlige krav til beskyttelsen af indvindingen. Det fremgår ikke af borejournalen om prøvepumpningen er før eller efter en udsyring. Måske vil en syring af boringen kunne give en bedre ydelse, hvis den forholdsvis store sænkning skyldes egensænkning af magasinet. Ansøger oplyser at boringen indvinder ca. 10 m³/time, men det sandsynligvis er en 12 m³/time pumpe der er i boringen. Der er udført pejlinger både i drift og i ro, og forskellen mellem ro og drift er ca. 6 m. Boringen bruges til drypvanding af frugttræer og jordbær. Der er vandbehandling i form af beluftning og sandfilter for at fjerne jern/okker. Der er påsat et anlæg der doserer syre og gødning. Af vilkårene fremgår det at der ikke må kunne ske tilbageløb fra kemikaliebeholderen til boringen. Doseringsanlægget pumpe drives uden el, men ved det strømmende vand fra boringen. Der suges derfor først når der er strømning i vandet. Boring 231.233 Boringen er 35 m dyb, og indvindingen sker fra områdets primære grundvandsmagasin, som er kalk/kridt. Kalken træffes ca. 22 m.u.t. Grundvandsmagasinet er dækket ler, sand og silt. Boringen er prøvepumpet med 18 m³/time, som gav en sænkning af grundvandet på 11,3 m efter 3 døgns pumpning, hvilket er en moderat til dårlig ydeevne. Ansøger oplyser at boringen yder ca. 20 m³/time. Der er udført pejlinger både i drift og i ro, og forskellen mellem ro og drift er ca. 10 m. Boringen bruges til en vandkanon der vander majs. Påvirkning af øvrige indvindinger I nærheden af indvindingsboringerne er der følgende andre aktive boringer: DGU nr. Afstand Indvinder Tilladt indvinding 231.165 1.050 m Guldborgland 237.190 1.200 m Vandværk 75.000 m³/år Ud over vandværket har ejendommen Vigsnæsvej 50, har deres egen drikkevandsindvinding i form af en boring DGU nr. 231.45. Afstanden til denne ejendom er ca. 1.200 m. Da boring 231.233 blev etableret i 2009 blev der pejlet i boringen. Der var ikke nævneværdig sænkning i boringen. Sænkningen var meget svær at registrere, da der samtidig var forbrug fra denne boring. Det maksimale udsving var på 8 cm, hvilket kan skyldes egen indvinding eller påvirkning fra prøvepumpningen. Hvis en nærliggende boring påvirkes kan det resulterer i et øget indhold af f.eks. salt (natrium og klorid) i boringen. Guldborgland Vandværk har 2 aktive boringer. Begge boringer har et kloridindhold på ca. 60 mg/l, hvilket er lidt højere end helt upåvirket grundvand som har et kloridindhold ikke over 40-50 mg/l. Begge boringer er meget kystnære, hvilket sandsynligvis er årsagen til det let forhøjede indhold af klorid (salt). Indholdet ligger dog stabilt og langt under grænseværdien på 250 mg/l. Der er ikke umiddelbart tegn på at boringerne er påvirket af indvindingen fra frugtplantagen, da saltindholdet er yderst stabilt, selv om frugtplantagens boringer har indvundet en meget svingende vandmængde.
Hvis en øget indvinding fra frugtplantagens boringer i fremtiden resulterer i en stigende saltkoncentration kan der komme restriktioner på indvindingen. For at kende nærmere til magasinets sårbarhed overfor en øget indvinding er der stillet vilkår om at der skal måles for klorid i begge frugtplantagens boringer. Påvirkning af omgivelserne Grundvandsforekomst Områdets forekomst hedder DK 2.5.2.14 Østlolland.SK, som er det regionale Skrivekridtmagasin på Østlolland. Oven på magasinet er der en sandforekomst DK 2.5.2.4 Øst-lolland.M, som er et regionalt sandmagasin som ligger i større eller mindre områder over kalkmagasinet. Begge boringer indvinder fra DK 2.5.2.14 Østlolland.SK. Ifølge borejournalen til boring 231.106 ligger sandlaget direkte oven på kalkmagasinet, hvorfor der er hydraulisk kontakt. Til vurdering af kalkforekomstens størrelse kan man derfor lægge sandlaget, hvis det antages, at det er det sandlag der menes med forekomst DK 2.5.2.4. Ifølge Statens vandplan (den som er sendt til fornyet behandling) er der en 35 % udnyttelig ressource på 882.000 m³/år, og der udnyttes 653.000 m³/år, hvilket vil sige at der er en restressource på 229.000 m³/år. Påvirkning af Overfladevand er vurderet til ikke at være et problem, det samme er gældende for saltvandsindtrængning. Der er ikke vurderet terrestriske naturtyper. De nærliggende drikkevandsindvindingsboringer tilhører Guldborgland Vandværk, hvis boringer ligger 1.050-1.200 m fra Planteskoles boringer. Vandværket indvinder fra denne forekomst. Nikkel Den kemiske tilstand af forekomsten er vurderet til, at der er problemer med nikkel. Dette kan være et problem i forhold til den kvantitative teoretiske restressource, idet øget indvinding kan betyde øget indhold af nikkel i vandet. Hvis grundvandsmagasinet bliver blottet for vand kan magasin-matrixen bliver oxideret og der kan derved blive frigivet visse stoffer heriblandt nikkel. Nikkel kan også komme fra andre kilder. Ofte kan det være meget svært at finde den direkte årsag til forhøjet nikkel. Guldborgland Vandværk har dog ikke problemer med nikkel. Der er stillet vilkår, om at der i vandingssæsonen 2013 skal analyseres for nikkel i begge boringer. Analysen skal tages ca. midt i vandingssæsonen og efter at boringerne har været i drift i mindst 4 timer. Hvis der er et lavt indhold af nikkel i boringerne skal der kun tages denne ene prøve. Hvis indholdet er højt vil der blive kikket på indvindingsmængde og/eller timekapacitet. Påvirkning af natur og overfladevand Boringen er beliggende i vandløbsopland nr. 6.302.801, delopland til K.o Soesmarke. Ifølge udkastet til vandplanen er der ikke negativ påvirkning af vandløb i denne forekomst. Påvirkningen af terrestriske naturtyper er ikke vurderet i udkastet til vandplanen Der er ikke tale om en ny indvinding, men en fornyelse af indvindingstilladelsen. Selve tilladelsen bliver dog fordoblet, men der har flere år været indvundet op mod de nu tilladte vandmængder. Den øgede oppumpning vurderes til ikke at have større negativ indflydelse på vandføringen i vandløbet eller terrestriske naturtyper. Forureningskilder Der er ikke registreret forurenede arealer tæt ved boringerne. Boring 231.106 ligger dog tæt ved et slaggeudlæg. Udtalelser til sagen Da der er tale om en fortsættelse af indvindingen og en lovliggørelse af den faktiske indvinding er der ingen parter der har fået sagen til udtalelse. Guldborgland Vandværk får kopi af tilladelsen og kan derfor påklage afgørelsen inden for 4 uger.
Vurdering Indvindingen ligger uden for Områder med almene Drikkevandsinteresser, og det vurderes, at der ikke kommer nye boringer til almen drikkevandsforsyning nærmere end de nuværende der tilhørere Guldborgland Vandværk på grund af den kystnære beliggenhed. Vandværket har et stabilt indhold af salt, og det vurderes derfor at påvirkningen af nærliggende boringer er relativ lille. Den private drikkevandsindvinding på ejendommen Vigsnæsvej 50 ligger i samme afstand som vandværket boringer, hvorfor det vurderes at påvirkningen her også er relativ lille. Da ansøger at indvindingstilladelsen skal stige så den stemmer overens med det faktiske forbrug er der stillet vilkår om at der i frugtplantagens 2 boringer skal moniteres for salt for at kunne vurdere magasinets saltsårbarhed. Vi vurderer, at denne indvinding ikke vil påføre andre indvindinger væsentlige gener eller ulemper, og at den ikke i væsentlig omfang vil skade natur og miljø. Hvis denne vurdering skulle vise sig fejlagtig, efter at indvindingen har fundet sted gennem et stykke tid, er vanderen ansvarlig for eventuelle skader, se også under afsnittet Erstatningsregler. Tilsyn Guldborgsund Kommune fører tilsyn med indretning og drift af vandforsyningsanlægget, samt med de indvundne vandmængder. Jakob Lysholdt teamleder Henrik Andersen civilingeniør Bilag 1. Kortbilag