Slutrapport fra arbejdsgruppen vedrørende implementering af flexafregning 7. marts 2015 xvje/phq/uss Dok. 14/19086-22 1/20
Indhold 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. Baggrund... 3 Resume af anbefalinger... 4 2.1 Indsendelse af måledata... 4 2.2 Ændringer i beregningstidspunkter... 5 2.3 Ny fordelingskurve for skabelonafregnede kunder... 5 2.4 Opstart og overgang til flexafregning... 5 2.5 Nettoafregningsgruppe 6 og flexafregning... 6 2.6 Lokal lagringskapacitet i fjernaflæste målere... 6 2.7 Konsekvenserne af de ovenfor nævnte anbefalinger... 6 Indsendelse og videreformidling af måledata... 7 3.1 Anbefalinger fra den tidligere nedsatte arbejdsgruppe... 7 3.2 Supplerende anbefalinger... 7 Ændringer i regelsættet for flexafregning... 7 4.1 Estimering af måledata for flexafregnede målepunkter... 7 Tidspunkt for balance- og engrosafregning... 8 5.1 Tidspunkt for aggregeringer... 8 5.2 Tidspunkt for fiksering... 8 5.3 Tidspunkt for refiksering... 9 Beregning af andelstal... 9 Ny fordelingskurve for skabelonafregnede kunder... 10 7.1 Fordeling af målt skabelonforbrug... 10 7.2 Fordelingskurvens effekt for engrosafregningen... 11 Opstart og overgang til flexafregning... 11 8.1 Netvirksomhedernes forventninger... 11 8.2 Arbejdsgruppens forslag til udrulningsplan... 12 8.3 Opstart af flexafregning... 13 8.4 Varsling af overgangen til flexafregning... 13 Nettoafregningsgruppe 6 og flexafregning... 14 9.1 Nettoafregningsgruppe 6... 14 9.2 Flexafregning af nettoafregningsgruppe 6... 15 9.3 Fortsættelse af nuværende løsning korrigeret residual... 18 Lokal lagringskapacitet i fjernaflæste målere... 19 Dok. 14/19086-22 2/20
1. Baggrund Denne rapport er udarbejdet af arbejdsgruppen vedrørende flexafregning og efterfølgende behandlet i Engrosmodellens Teknik- og implementeringsgruppe samt Dialogforum. Arbejdsgruppen vedrørende flexafregning er nedsat af Engrosmodellens direktørgruppe med reference til Teknik- og implementeringsgruppen. Arbejdsgruppens opgaver er beskrevet i kommissorium godkendt på direktørgruppens møde den 21. oktober, 2014. Af kommissoriet fremgår, at arbejdsgruppen skal fastlægge kriterierne for overgangen til flexafregning ud fra følgende retningslinjer: Der skal skabes et overblik over netvirksomhedernes planer for at lade kunderne i netområdet overgå til flexafregning (som forudsættes sker før ultimo 2020 i bekendtgørelse nr. 1358 fra 2013 om fjernaflæste elmålere og måling af elektricitet i slutforbruget) Denne overgang kan ske på forskellige tidspunkter for forskellige grupper af kunder indenfor netområdet. Eventuelle krav til denne gruppering kan fastlægges Det skal afklares, på hvilken måde netvirksomhederne skal meddele elmarkedet, når en kunde eller gruppe af kunder er klar til flexafregning. Det skal afklares, med hvilken varselsperiode denne klarmelding skal ske Det skal afklares, hvilke muligheder der skal være af hensyn til DataHub og elleverandørerne for at indfase og koordinere i forhold til netvirksomhedernes planer og klarmeldinger Slutkunder overføres til flexafregning, når forudsætningerne ovenfor er til stede. Specifikt skal arbejdsgruppen: Undersøge om regelsættet omkring flexafregning med hensyn til forsendelse, estimering, datahuller etc. kan beskrives mere fyldestgørende Undersøge om regelsættet omkring flexafregning med hensyn til forsendelse, estimering, datahuller etc. kan skærpes af hensyn til behovet for rettidig datakvalitet Sikre, at der bliver klarhed over, hvordan kunder med årsbaseret nettoafregning (gruppe 6) håndteres i forhold til flexafregning sikre, at elkunderne får løsninger i overensstemmelse med intensionen i bekendtgørelse nr. 1358 fra 2013 om fjernaflæste elmålere og måling af elektricitet i slutforbruget, og således at netvirksomheder fortsat lever op til at behandle alle lige Foreslå en model for, hvordan skabelonkunders forbrug periodiseres i overgangsperioden Afdække, om der kan dannes løsninger til oftere visning af afregningsgrundlag, for kunder med fjernaflæste målere, der ikke lever op til kravene til lokal lagerkapacitet, således at de nævnte kunder kan blive flexafregnet. Færdiggøre arbejdet som beskrevet i kommissoriet for arbejdsgruppen vedrørende indsendelse af måledata nedsat i maj 2014. Dette vedrører langt overvejende muligheden af at tilpasse tidspunkterne for dataud- Dok. 14/19086-22 3/20
veksling med DataHub, således at DataHub-belastningen minimeres, samtidigt med at serviceniveauet ikke forringes mærkbart, og at omkostningerne ved ændringerne står mål med de fordele, der opnås ved at gennemføre ændringerne. Arbejdsgruppen har afholdt i alt fire møder, hvor ovennævnte problemstillinger er blevet drøftet med henblik på at opstille forslag til løsninger. Disse forslag er indeholdt i nærværende slutrapport, der kort beskriver resultaterne fra det gennemførte arbejde. Arbejdsgruppens sammensætning fremgår af bilag 1 til denne rapport. 2. 2.1 Resume af anbefalinger Indsendelse af måledata Arbejdsgruppen fastholder anbefalingerne fra den tidligere arbejdsgruppe vedrørende indsendelse af måledata: 1. Måledata fremsendes til DataHub hurtigst muligt efter, at netvirksomhederne har indhentet disse (fremsendelse uden ugrundet ophold) 2. Måledata fremsendes til DataHub alle ugens dage i takt med, at de er indhentet fra målepunkterne 3. Der stilles herudover ikke konkrete krav til fremsendelsestidspunktet udover det, som fremgår af forskrifterne 4. DataHub modtager og videreformidler måledata alle ugens dage 5. For timeafregnede målepunkter vil DataHub videresende måledata indenfor 1 time efter modtagelsen (svarer til det nuværende serviceniveau) 6. For flexafregnede målepunkter vil DataHub behandle måledata hurtigst muligt og som minimum sikre, at måledata modtaget inden kl. 21:00 vil være videreformidlet til elleverandørerne senest kl. 8:00 den efterfølgende dag (undtagelse fra den generelle 1-times svartidsregel for at sikre en økonomisk fornuftig kapacitetsudnyttelse af DataHub) 7. Netvirksomhederne bør arbejde hen mod en løsning, hvor genfremsendelser af måledata for et målepunkt kun sker, når der er ændringer til de allerede indsendte data 8. Der etableres opfølgningssystemer på DataHub, som kan vise kvalitetsniveauet i måledataindsendelsen per netområde per afregningstype, hermed menes såvel en opfølgning på indsendelsestidspunkter som på kvaliteten i de indsendte data (antal efterfølgende korrektioner) Herudover anbefaler arbejdsgruppen følgende tilføjelser: 9. De nuværende regler for indsendelse og estimering af måledata for timeafregnede målepunkter på 3. arbejdsdag efter driftsdøgnet fastholdes 10. For flexafregnede målepunkter skal der være indsendt målte eller estimerede værdier til DataHub senest på 5. arbejdsdag kl. 21:00 11. For minimum 95 % af de flexafregnede målepunkter skal de indsendte værdier være målte på 5. arbejdsdag efter driftsdøgnet 12. Senest på 5. arbejdsdag i 3. måned efter driftsmåneden skal alle estimerede værdier så vidt muligt være erstattet af målte værdier. Dok. 14/19086-22 4/20
2.2 Ændringer i beregningstidspunkter Arbejdsgruppen foreslår følgende ændringer i relation til aggregeringer og beregninger: 1. Aggregeringer og andre større beregninger på de indsendte måledata gennemføres om natten baseret på det datagrundlag, som er modtaget fra netvirksomheder senest kl. 21:00 2. Aktørerne vil fremover modtage aggregeringer på alle ugens dage og disse udsendes af Datahub til aktørerne senest kl. 8:00 3. Fikseringskørsler gennemføres som hidtil baseret på det måledata grundlag, der er til rådighed på 5. arbejdsdag efter driftsdøgnet, dog flyttes tidspunktet for seneste indsendelse af måledata fra kl. 10:00 til kl. 21:00. 4. De daglige fikseringsresultater anvendes til fastlæggelse af residualforbruget i et netområde, til beregning af fordelingskurven for målt skabelonforbrug samt til et foreløbigt skøn for balance- og engrosafregning 5. Afregningsgrundlaget for den månedlige balance- og engrosafregning fastlægges i forbindelse med refiksering, der fremskyndes i forhold til i dag, således at refiksering gennemføres allerede natten efter 5. arbejdsdag efter månedsskiftet 6. Andelstal for en måned genberegnes altid på 3 arbejdsdag før månedsskiftet for at sikre det bedst mulige afregningsgrundlag. 2.3 Ny fordelingskurve for skabelonafregnede kunder Arbejdsgruppen foreslår: 1. At den nuværende fordelingskurve, som anvendes til slutafregning af skabelonkunder samt til fordelingen af målt skabelonforbrug i forbindelse med saldoafregningen, erstattes med en ny fordelingskurve, der tager højde for den trinvise ændring i antallet af skabelonkunder i et netområde i forbindelse med udrulningen af flexafregning. 2. Den nye fordelingskurve er en normalisering af den nuværende fordelingskurve, idet der tages højde for ændringen i andelstal hen over tid. Fordelingskurven beregnes for den enkelte time som (timens fikserede residualforbrug)/(månedens sumandelstal). 2.4 Opstart og overgang til flexafregning Et flertal af medlemmerne i arbejdsgruppen ønsker at fremskynde omlægningen til flexafregning og ønsker en form for sammenkædning mellem udrulningen af fjernaflæste målere med udrulningen af flexafregning. Mindretallet finder ikke, at der er lovmæssigt grundlag herfor og mener at tidspunktet for udrulning af flexafregning er op til den enkelte netvirksomhed. Arbejdsgruppen er enige om følgende anbefalinger: 1. Der etableres et fælles planlægningsgrundlag for udrulningen baseret på indmeldelse af forventningerne til udrulningstakt i de enkelte netområder 2. Den konkrete udrulning af flexafregning per målepunkt skal varsles af netvirksomheden i passende tid overfor elleverandøren via en proces i DataHub Dok. 14/19086-22 5/20
3. Arbejdsgruppen har ikke lagt sig fast på en specifik varslingsfrist, men har bedt Dansk Energi om at tage initiativ til at afdække problemstillingen og baseret herpå at fremkomme med forslag til varslingsfrist 4. Skift til flexafregning for et større antal målepunkter skal ske per den 1. i måneden 5. Netvirksomheden skal mindst i 1 måned have indsendt timemålinger for et målepunkt, inden et målepunkt kan overgå til flexafregning 6. Den praktiske implementering af flexafregning startes 3 måneder efter Engrosmodellens start, således at der ikke gennemføres to meget store ændringer i elmarkedet samtidigt. 2.5 Nettoafregningsgruppe 6 og flexafregning Arbejdsgruppen anbefaler: 1. At der findes en løsning, der muliggør flexafregning af nettoafregningsgruppe 6, men erkender, at det ikke har været muligt at opstille en model herfor, som er omkostningsneutral for kunder i denne afregningsgruppe 2. Hvis nettoafregningsgruppe 6 fortsat skal skabelonafregnes, foreslår arbejdsgruppen, at aftagepligten opkøber en energimængde hver time svarende til VE-installationernes leverance til nettet og videresælger energien i engrosmarkedet. Alternativt vil der opstå et negativt residualforbrug i en række timer. Da der i praksis er tale om en lagerudligning af energi, foreslår arbejdsgruppen endvidere, at det er netvirksomhederne, der sælger denne energi til aftagepligten for så på et andet tidspunkt at købe den samme energimængde retur via et forøget nettab. 2.6 Lokal lagringskapacitet i fjernaflæste målere Arbejdsgruppen anbefaler: 1. At der opnås dispensation til netvirksomhederne til at anvende allerede opsatte målere (der ikke lever op til kravene i Målerdirektivet) til flexafregning, indtil de er teknisk forældede og derfor alligevel skal udskiftes 2. Dansk Energi arbejder videre med at sikre en sådan dispensation. 2.7 Konsekvenserne af de ovenfor nævnte anbefalinger For at gennemføre arbejdsgruppens anbefalinger har Energinet.dk behov for at ændre i markedsforskrifterne. Ændringerne vedrører primært forskrifterne D1 afregningsmåling, H2 Skabelonafregning mv. samt H3 Afregning af engrosydelser og afgiftsforhold. Herudover er der behov for at tilpasse BRS-dokumentet, således at dette kommer i overensstemmelse med de ændrede forskrifter. It-mæssigt vedrører ændringerne for såvel aktørerne som for DataHub primært ændringer i driftsmønstret (introduktion af 7x24 drift samt ændrede indsendelses- og beregningstidspunkter). Hertil kommer mindre tilpasninger i systemsoftware i relation til beregningen og udsendelsen af fordelingskurven samt evt. understøttelse af varsling vedrørende skift af afregningsform Dok. 14/19086-22 6/20
3. 3.1 Indsendelse og videreformidling af måledata Anbefalinger fra den tidligere nedsatte arbejdsgruppe Dette punkt er behandlet i den tidligere nedsatte arbejdsgruppe vedrørende indsendelse af måledata og resultaterne dokumenteret i slutrapporten fra arbejdsgruppen dateret 15.10.2014. Anbefalingerne fra den tidligere arbejdsgruppe er opsummeret i afsnit 2.1. 3.2 Supplerende anbefalinger Arbejdsgruppen vedrørende flexafregning har ikke ændret på disse overordnede anbefalinger, der afspejler en afvejning mellem serviceniveau overfor elleverandører og slutkunder mod omkostningsniveau hos netvirksomheder og DataHub. Vedrørende seneste indsendelsestidspunkt for timeafregnede målepunkter ønsker arbejdsgruppen at fastholde, at netvirksomhederne skal indsende måledata (i målt eller estimeret form) senest på 3. arbejdsdag efter driftsdøgnet kl. 10:00. Dette svarer til de nuværende krav og er med til at sikre valide data for de største kunder senest på dette tidspunkt. Herudover foreslår arbejdsgruppen, at kravene for indsendelse af måledata for flexafregnede målepunkter revideres, som det fremgår af afsnit 4. 4. Ændringer i regelsættet for flexafregning Arbejdsgruppen har gennemgået regelsættet omkring flexafregning og anbefaler, at der foretages en opstramning i forhold til de nuværende regler i Forskrift D1. 4.1 Estimering af måledata for flexafregnede målepunkter Med den nuværende model for indmeldelse af måledata for flexafregnede målepunkter risikerer de balanceansvarlige og elleverandørerne, at stå med et ufuldstændigt datagrundlag for flexafregnede målepunkter indtil 5. arbejdsdag i anden måned efter driftsmåneden. Arbejdsgruppen ser ikke dette som hensigtsmæssigt, idet såvel balanceafregning, engrosafregning som slutafregning af kunderne tilsvarende vil blive gennemført på et ufuldstændigt grundlag. Arbejdsgruppen er opmærksom på, at netvirksomhederne kan have svært ved at sikre, at der hurtigt foreligger målte værdier for alle flexafregnede målepunkter. For alligevel at sikre et mere fuldstændigt datagrundlag anbefaler arbejdsgruppen, at netvirksomheden senest på 5. arbejdsdag kl. 21:00 indsender måledata til DataHub for alle flexafregnede målepunkter og at der i tilfælde af manglende værdier indsendes estimerede værdier, indtil der foreligger målinger. Denne metode svarer til kravene for timeafregnede målepunkter, der dog allerede skal være fuldstændige på 3. arbejdsdag efter driftsdøgnet kl. 10:00. Endelige målte værdier for flexafregnede målepunkter forventes allersenest at være indsendt til DataHub 5. arbejdsdag i 3. måned efter driftsdøgnet. Arbejdsgruppen ser gerne, at der opstilles konkrete krav til hvor stor en andel af måledata, der må være estimeret såvel totalt som på det enkelte målepunkt. Et krav om, at et målepunkts timeværdier maksimalt må være estimerede i f.eks. 3 måneder, bør således overvejes indført i forbindelse med udarbejdelsen af de konkrete forskrifter. Dok. 14/19086-22 7/20
Arbejdsgruppen ønsker at fastholde, at der på 5. arbejdsdag kl. 21:00 skal være indsendt målte værdier for mindst 95 % af de flexafregnede målepunkter. Dette svarer til kravet i de nuværende forskrifter. I nedenstående tabel ses netvirksomhederne nuværende forventninger til indsendelse af måledata for flexafregnede målepunkter. Tallene er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, som er gennemført af arbejdsgruppen. Næsten alle netvirksomheder har svaret på spørgeskemaet. Flexdata indsendt -mængder Inden for 6 timer Inden for 12 timer Inden for 20 timer Inden for 36 timer Inden for 2 døgn Inden for 3 døgn Inden for 5 døgn Pct. - - 48,6% 82,6% 96,8% 98,6% 99,3% Som det ses, forventes næsten alle data at være indsendt efter 5 døgn og at netvirksomhederne dermed kun skal estimere relativt få måleværdier for at opnå et fuldstændigt datagrundlag. 5. Tidspunkt for balance- og engrosafregning Arbejdsgruppen har drøftet mulighederne for at ændre på de nuværende regler for balance og engrosafregning. Formålet hermed er at sikre det bedst mulige grundlag for balance- og engrosafregningen. Samtidig tages der højde for de nye indsendelsesfrister for måledata samt et ønske fra Energinet.dk om at flytte driftsafviklingen af de store beregningskørsler til natten, hvor belastningen på DataHub er lavere. Arbejdsgruppen er nået frem til følgende anbefalinger: 5.1 Tidspunkt for aggregeringer I den nuværende model foretages der på arbejdsdage indtil fikseringstidspunktet en aggregering af de måledata, der for timeafregnede målepunkter er indsendt kl. 10:00. Disse aggregeringer videreformidles til aktørerne og anvendes primært af de balanceansvarlige til prognoseformål. Arbejdsgruppen anbefaler, at disse aggregeringer, der fremover også vil omfatte flexafregnede målepunkter, i den nye model beregnes hver nat baseret på de måledata, der er indsendt inden kl. 21:00. Aggregeringerne vil blive sendt til aktørerne senest kl. 8:00 den efterfølgende dag. Aggregeringerne foretages, indtil der fikseres for driftsdøgnet (efter samme principper som i dag). Ændringen betyder, at aggregeringerne i de fleste tilfælde vil være tidligere til rådighed end det er tilfældet i dag, idet der aggregeres på alle dage. 5.2 Tidspunkt for fiksering I den nuværende model foretages fiksering på 5. arbejdsdag efter driftsdøgnet kl. 10:00. Herved sikres det, at timeafregnede målepunkter indgår med et så fuldstændigt datagrundlag som muligt. Resultatet af fikseringen udsendes til aktørerne midt på dagen. Dok. 14/19086-22 8/20
Med de reviderede regler for indsendelse af måledata foreslår arbejdsgruppen, at fiksering foretages natten efter den 5. arbejdsdag efter driftsdøgnet på det datagrundlag, der er modtaget i DataHub kl. 21:00. Herved kan fikseringen tage højde for såvel timeafregnede som flexafregnede måledata, der på dette tidspunkt er enten målt eller estimeret for samtlige målepunkter. Arbejdsgruppen foreslår herudover, at fikseringen alene anvendes til fastlæggelse af residualforbruget per netområde. I den nuværende model anvendes fikseringen også til balance- og engrosafregning. Arbejdsgruppen foreslår, at dette afregningsgrundlag først beregnes ved den 1. refiksering (se nedenfor) og at beregningerne i forbindelse med fiksering dermed kun kan anvendes som et foreløbigt skøn for balance- og engrosafregning for det pågældende døgn. 5.3 Tidspunkt for refiksering I den nuværende model gennemføres refiksering medio 4. måned efter driftsmåneden. Refikseringen anvendes til den endelige balanceafregning og til korrektion af engrosafregningen. Arbejdsgruppen foreslår, at refiksering fremover foretages allerede natten efter 5. arbejdsdag i måneden efter driftsmåneden og at refikseringen anvendes som grundlag for den månedlige balance- og engrosafregning. Herved opnås, at afregningsgrundlaget ved månedsskiftet bliver af en højere kvalitet end det nuværende grundlag, som er baseret på en opsummering af fikseringsresultaterne for de enkelte døgn i driftsmåneden. Arbejdsgruppen foreslår endvidere, at refikseringen gentages på samme tidspunkt i de to efterfølgende måneder, således at den sidst gennemførte refiksering er meget tæt på retvisende for det sidste kvartal og dermed vil være meget tæt på det grundlag, som elleverandøren forventes at anvende til kvartalsafregning af slutkunden. Refikseringen af den ældste af de tre måneder forventes kvalitetsmæssigt at være stort set på niveau med den nuværende refiksering, der gennemføres ca. 1 måned senere (3,5 måned efter en driftsmåned). Refikseringen af den ældste af de tre måneder i den nye refiksering bliver derfor fremover samtidig grundlaget for den endelige balanceafregning for denne måned. Kvalitetskravene til den endelige refiksering vil svare til de krav, der er gældende i dag. Såfremt en refiksering for alle tre måneder af kapacitetsmæssige årsager ikke kan gennemføres på en enkelt nat, vil refikseringen for de to ældste af de tre måneder blive gennemført nætterne forinden 5. arbejdsdag i måneden. Dette burde ikke have en reel kvalitetsmæssig betydning for resultaterne. 6. Beregning af andelstal Arbejdsgruppen anbefaler, at andelstal for den kommende måned altid genberegnes og fremsendes til aktørerne 3 arbejdsdage før månedsskiftet. Dette sikrer, at andelstallene for en måned bedst muligt afspejler skift i leverandørforhold og afregningsform. Dok. 14/19086-22 9/20
7. 7.1 Ny fordelingskurve for skabelonafregnede kunder Fordeling af målt skabelonforbrug I den nuværende afregningsmodel anvendes det fikserede residualforbrug i et netområde til at fordele forbruget per time for en skabelonkunde, når der foreligger et målt forbrug for den pågældende kunde for en given periode. Dette har betydning for slutafregning af skabelonkunderne og tilsvarende i forbindelse med saldoafregning i DataHub. I forbindelse med overgangen til flexafregning for et større antal målepunkter i et netområde vil den nuværende metode betyde, at forbrugsfordelingen for de tilbageværende skabelonkunder bliver fejlagtig. Residualforbruget i netområdet vil falde markant ved overgangen til flexafregning. For de tilbageværende skabelonkunders forbrug betyder dette, at en stor del af deres forbrug fejlagtigt vil blive henført til perioden før dette skifte. For at korrigere denne fejl anbefaler arbejdsgruppen, at der i forbindelse med fikseringen udregnes en ny fordelingskurve per netområde, som skal anvendes til slutafregning af kunderne og til saldoafregning. Den nye fordelingskurve erstatter den nuværende fordelingskurve, der som nævnt ovenfor er det fikserede residual forbrug per time. Den nye fordelingskurve er en normalisering af den nuværende fordelingskurve, idet der tages højde for ændringen i andelstal hen over tid. Fordelingskurven beregnes for den enkelte time som (timens fikserede residualforbrug)/(månedens sumandelstal) og udsendes løbende fra DataHub til aktørerne, således at den kan anvendes til slutafregning af skabelonkunder. I nedenstående figur er konsekvensen af den reviderede metode illustreret. Den blå kurve viser residualkurven på månedsbasis, hvis ingen af de skabelonafregnede kunder overføres til flexafregning. Den røde kurve viser fordelingskurven ved overgang til flexafregning, såfremt der ikke ændres i de nuværende principper. Endelig viser den grønne kurve den fordelingskurve, der opnås med den nye beregningsmetode. Som det ses afspejler den reviderede fordelingskurve ganske godt forbrugsfordelingen henover året for de tilbageværende skabelonkunder også efter skiftet til flexafregning på en stor mængde målepunkter (første gruppe skifter den 1.5 og anden gruppe skifter den 1.8) Dok. 14/19086-22 10/20
7.2 Fordelingskurvens effekt for engrosafregningen Den månedlige engrosafregning for skabelonkunder foretages på basis af månedens andelstal per tarif gange det refikserede residualforbrug. Hermed sikres det, at netvirksomheden løbende modtager den korrekte afregning i forhold til det refikserede residualforbrug. Ved saldoafregningen korrigeres evt. unøjagtigheder, idet de estimerede forbrug erstattes med målte værdier, der fordeles periodemæssigt i henhold til den ovenfor nævnte fordelingskurve. Ved slutafregning af kunderne anvender elleverandøren tilsvarende den ovenfor nævnte fordelingskurve til fordeling af det målte forbrug, der herefter tarifferes efter netvirksomhedens tarifmodel. 8. 8.1 Opstart og overgang til flexafregning Netvirksomhedernes forventninger Gennem spørgeskemaundersøgelsen har arbejdsgruppen indhentet information om netvirksomhedernes forventninger til udrulning af fjernaflæste målere og den efterfølgende overgang til flexafregning. Forventningerne fremgår af nedenstående figur: Dok. 14/19086-22 11/20
Af figuren ses det, at udrulningen af fjernaflæste målere allerede nu dækker tæt på 2 mio. målepunkter og at den resterende udrulning forventes gennemført nogenlunde jævnt henover de kommende 4-5 år, således at alle landets målepunkter vil være fjernaflæst i 2020. Udrulning af flexafregning forventes igangsat i 2016, hvor de første ca. 1 mio. målepunkter vil være omfattet. Udrulningen vil herefter i store træk følge udrulningen af fjernaflæste målere. Forskellen mellem antal fjernaflæste og antal flexafregnede målepunkter på ca. 1 mio. målepunkter indtil 2020 er udtryk for, at enkelte netvirksomheder er tilbageholdende med udrulningen af flexafregning, idet de ikke ser en samlet positiv business case for overgangen til flexafregning. Dette betyder, at udrulningen først vil blive gennemført, når en sådan positiv business case opstår eller senest i 2020, hvor flexafregning er et krav. 8.2 Arbejdsgruppens forslag til udrulningsplan Et flertal i arbejdsgruppen ser gerne, at udrulningen af flexafregning gennemføres lidt hurtigere end de indmeldte forventninger, idet flexafregning set fra elleverandørernes og kundernes synspunkt giver en mere retvisende afregning i forhold til den nuværende skabelonafregning. Omvendt er der forståelse for, at udrulning af de resterende fjernaflæste målere tager tid og at overgangen til flexafregning indebærer en del investeringer også for netvirksomheder, der allerede har udrullet fjernaflæste målere. Sidstnævnte primært til etablering af sikre hjemtagningssystemer og it-løsningerne til håndtering af de meget store mængder måledata herunder automatisering af hjemtagelsesprocessen og estimering af evt. manglende måleværdier. Arbejdsgruppen er på denne baggrund ikke nået frem til enighed om en fremskyndelse af udrulningen af flexafregning. Energistyrelsen har efterfølgende lovet at tydeliggøre fortolkningen af 8 i bekendtgørelse nr 1358 Bekendtgørelse om fjernaflæste elmålere og måling af elektricitet i slutforbruget, som omhandler netvirksomhedernes forpligtelser i forhold til fjernaflæste målere og som dermed er afgørende for, hvordan regler- Dok. 14/19086-22 12/20
ne vedrørende introduktionen af flexafregning skal fortolkes. Indtil denne afklaring foreligger, har arbejdsgruppen valgt at tolke bekendtgørelsen således, at overgangen til flexafregning er frivillig for netvirksomhederne indtil 2020. 8.3 Opstart af flexafregning Et sammenfald mellem opstarten af Engrosmodellen og introduktionen af flexafregning bør efter arbejdsgruppens opfattelse undgås, idet opstarten af Engrosmodellen i sig selv indebærer store udfordringer for hele el-markedet. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at udrulningen af flexafregning udskydes med 3 måneder i forhold til Engrosmodellens startdato, således at opstarten kan foregå i et stabilt driftsmiljø. For at understøtte en sikker opstart af flexafregning anbefaler arbejdsgruppen, at netvirksomhederne inden overgang til flexafregning begynder at indsende timemålinger til DataHub for de skabelonafregnede målepunkter, der planlægges overført til flexafregning, så snart dette er muligt. Dette vil typisk være tilfældet i forbindelse med opsætningen af fjernaflæste målere og indsendelse skal indledes senest 1 måned før overgang til flexafregning på det enkelte målepunkt. Formålet hermed er at sikre, at hjemtagning og indsendelse af måledata til DataHub er af tilstrækkelig kvalitet inden skift til flexafregning. Tilsvarende anbefales det, at elleverandørerne skal åbne op for modtagelse af disse timedata og dermed også er klar, når skiftet af afregningsform gennemføres. Arbejdsgruppen anbefaler endvidere, at skift af afregningsform til flexafregning for et større antal målepunkter altid gennemføres per den 1. i en måned dels af hensyn til administration af afregning m.v. dels for at sikre, at andelstallene, der beregnes ved månedens start, er nogenlunde retvisende for hele måneden. 8.4 Varsling af overgangen til flexafregning Elleverandørerne har behov for at kunne planlægge udvidelsen af kapaciteten i egne it-systemer i takt med udrulningen af flexafregning. Herudover er der behov for en konkret varsling af skiftet til flexafregning på det enkelte målepunkt. For at imødekomme det første behov foreslår arbejdsgruppen, at der etableres en overordnet plan for udrulningen af flexafregning, hvor netvirksomhederne løbende indmelder forventninger til udrulningen per måned eller kvartal for den kommende 12 måneders periode. Denne plan skal være tilgængelig for alle elleverandører. Vedrørende den konkrete varsling på det enkelte målepunkt er der behov for, at elleverandøren informeres om ændringen i afregningsform via en DataHub forretningsproces, i rimelig tid før ændringen gennemføres. Ændringen kan medføre ændringer i den betaling elleverandøren skal erlægge for netvirksomhedens ydelser, hvilket indirekte kan betyde, at elleverandøren har behov for at varsle slutkunden om en sådan ændring. Herudover er det vigtigt for elleverandøren, at denne informeres tidsnok til at kunne tilbyde kunderne evt. produkter, som forudsætter flexafregning. Arbejdsgruppen har endnu ikke lagt sig fast på en konkret anbefaling vedrørende længden af det varsel, som netvirksomheden skal give elleverandøren i forbindelse med skift af afregningsform for det enkelte målepunkt. Dok. 14/19086-22 13/20
I en spørgeskemaundersøgelse gennemført af arbejdsgruppen har de fleste elleverandører tilkendegivet, at et varsel på mindst 3 måneder er ønskværdigt. Hvorvidt dette gælder det enkelte målepunkt eller mere skal ses som et generelt varsel vedrørende større omlægninger i afregningsform, kan desværre ikke aflæses af svarene. Af hensyn til en sikker overgang til flexafregning og for at give elleverandøren mulighed for at orientere kunden om de nye muligheder, som flexafregning indebærer, bør varsling på det enkelte målepunkt dog næppe være under 1 måned. Teknisk set, er der i DataHub behov for, at et skift til flexafregning indmeldes senest 5 arbejdsdage før skiftet finder sted. Dette for at sikre, at beregningen af andelstal bliver så retvisende som muligt. Dansk Energi har påtaget sig opgaven med at undersøge sagen nøjere og på baggrund heraf fremlægge forslag til varslingsbetingelser herunder primært varslingslængde. 9. 9.1 Nettoafregningsgruppe 6 og flexafregning Nettoafregningsgruppe 6 Nettoafregningsgruppe 6 omfatter ca. 83.000 mindre VE-anlæg, hvoraf størstedelen er mindre solcelleanlæg. Afregningsgruppen afregnes efter et såkaldt årsnettoficeringsprincip, hvilket betyder, at afregning foretages en gang årligt baseret på nettoudvekslingen med net. I praksis betyder denne afregningsform, at nettet kan anvendes til lagring af produceret energi, som efterfølgende kan hentes retur til samme pris, så længe dette sker indenfor et afregningsår. Afregningsformen for disse kunder kan kun være skabelonafregning, idet nettoforbruget alternativt nettoproduktionen kun kan opgøres en gang årligt og derefter fordeles på året i henhold til fordelingskurven for skabelonafregnede målepunkter. Hermed udelukkes de 83.000 målepunkter fra at indgå i flexafregning og mister dermed mulighederne for at opnå de økonomiske fordele, som en aktiv styring af energiforbruget på timebasis kan udløse. Den nuværende håndtering af afregningsgruppen indebærer herudover en anden udfordring. Den energimængde, som afregningsgruppen leverer til nettet på timebasis, indregnes i dag ikke i den samlede produktion i netområdet, men medvirker til kunstigt at reducere residualforbruget. Denne reduktion modsvares dog tilsvarende af et øget residualforbrug i de timer, hvor forbrugerne i afregningsgruppen henter overskudsproduktionen retur i form af et nettotræk af energi fra nettet. I den nuværende situation, hvor der er et forholdsmæssigt stort skabelonforbrug, indebærer dette kun en unøjagtighed i fordelingen af skabelonforbruget, men i en fremtidig situation, hvor skabelonafregning i praksis kun vil omfatte nettoafregningsgruppe 6 og nettabet, vil konsekvensen blive, at der i et stort timer antal timer primært i sommerhalvåret vil opstå et negativt residualforbrug, idet nettoleverancen til net fra VE-anlæggene er større end nettabet. Dette er illustreret nedenfor i et eksempel, der er baseret på data fra 1.500 nettoafregningsgruppe 6 målepunkter, som arbejdsgruppen har modtaget fra SEAS- Dok. 14/19086-22 14/20
NVE. I eksemplet er data for de 1.500 målepunkter skaleret med en faktor 7,5 for bedre at afspejle det reelle antal nettoafregnede målepunkter i netområdet. Et negativt residualforbrug kan ikke umiddelbart håndteres i den nuværende afregningsløsning, hvorfor det er nødvendigt at finde en løsning på denne udfordring, inden flexafregning kan udrulles i stor stil. 9.2 Flexafregning af nettoafregningsgruppe 6 Arbejdsgruppen ser helst, at kunderne i nettoafregningsgruppe 6 flexafregnes på linje med andre småkunder. Dette vil muliggøre, at kunderne på linje med andre kunder får mulighed for at optimere energiforbruget i forhold til markedsprisen på el i den enkelte time. Samtidig vil en sådan model indebære, at VEleverancen til net skal sælges til aftagepligten og dermed vil indgå i netområdets samlede produktion. Hermed løses problemet med det negative residualforbrug. I forbindelse med Engrosmodellens indførelse vil timedata for forbrug fra net (M3) og leverance til net (M2) blive tilgængelige på DataHub for nettoafregningsgruppe 6. Dette er nødvendigt for at understøtte netvirksomhedernes nye tarifmodel, der beregner nettarif baseret på M3-målingen. De nødvendige måledata for at gennemføre flexafregning er således til stede. Udfordringen i at indføre flexafregning ligger i det forhold, at alt tyder på, at kunderne vil blive pålagt en merbetaling i forhold til den nuværende situation. Arbejdsgruppen har analyseret på dette gennem anvendelse af data fra de 1.500 målepunkter nævnt ovenfor. Hvis det forudsættes, at kunderne sælger og køber energien til spotpris på timebasis, viser analysen, at dette vil betyde en besparelse på ca. 250 kr per kunde, men disse forudsætninger er ikke realistiske, idet det må forventes, at elleverandørens salgspris på el er højere end spotprisen og at der herudover skal tillægges moms på købet. I relation til kundens salg til aftagepligten vil der ikke tilsvarende kunne tillægges moms, idet der her er tale om salg fra en privatperson. Konsekvensen af ovenstående er, at den ovenfor nævnte fordel ændres til en årlig merbetaling på 200 500 kr. hvis elleverandøren tager et dækningsbidrag Dok. 14/19086-22 15/20
på spotprisen på 10% og 450-750 kr, såfremt dækningsbidraget på spotprisen er 30%. I figuren nedenfor er merbetalingen vist for de 1.500 kunder, der indgår i analysen med det første forudsætningssæt, nemlig et DB på 10%. Som det ses af figuren er der enkelte kunder, der vil få en større merbetaling end gennemsnittet og tilsvarende enkelte kunder, der vil opnå en mindre besparelse ved overgang til flexafregning. Til yderligere illustration af problemstillingen er der nedenfor vist et eksempel på en kunde, der på årsbasis i 2014 får 5.865 kwh leveret fra nettet og leverer 4.288 kwh til nettet. Nettoforbruget på årsbasis er dermed 1.576 kwh. I eksemplet er der anvendt en købspris fra elleverandøren, der svarer til spotpris + et dækningsbidrag på 10 %. Tilsvarende er der anvendt en salgspris til aftagepligten svarende til spotpris. I den nuværende model afregnes de 1.576 kwh til en gennemsnitspris på 27,2 øre per kwh. Den samlede elregning bliver dermed inkl. moms på 536 kr. Nuværende model Pris/kWh kwh Pris Køb 1.576 429 0,272 Moms 107 El-regning 536 I den alternative model (se nedenfor), hvor der afregnes baseret på henholdsvis køb fra net og leverance til net bliver elregningen inkl. moms på 847 kr. Altså en merbetaling på 311 kr. på årsbasis. Dok. 14/19086-22 16/20
Forskellen skyldes langt overvejende en øget momsbetaling (283 kr.), idet det relativt lave dækningsbidrag på 10% ikke får den store betydning ( kun 28 kr.). Ny model 1 Pris/kWh kwh Pris Køb 5.865 1.560 0,266 Moms 390 Køb total 1.950 Salg 4.288 1.103 0,257 El-regning 847 Øges dækningsbidraget til elleverandøren til 30 % stiger kundens merbetaling til 567 kr. Heraf udgør øget moms 334 kr., mens de resterende 233 kr. skyldes det højere dækningsbidrag. Forskellen i den gennemsnitlige købspris per kwh i de to eksempler afspejler to forskellige forbrugsprofiler. I den nuværende model fordeles forbruget efter den generelle skabelon, mens det i den nye model er fordelt efter det reelle forbrugstidspunkt. Når købsprisen per kwh i gennemsnit er højere med den nuværende model, skyldes dette, at en større del af forbruget kunstigt placeres i dagtiden, hvor spotprisen typisk er på sit højeste. Effekten af den højere dagspris ses også i den gennemsnitlige salgspris, der kun er ca. 3,5 % lavere end købsprisen og dermed ikke fuldt afspejler dækningsbidraget på de 10 %. Arbejdsgruppen har udover ovenstående model også set på en løsning, hvor der nettoficeres på timebasis, dvs. at der i den enkelte time beregnes et nettotræk fra nettet. Anvendes en sådan model vil merbetalingen reduceres med ca. 200 kr. i gennemsnit, men der vil fortsat blive tale om en merbetaling for kunden. Arbejdsgruppen er opmærksom på, at en ændring til flexafregning for nettoafregningsgruppe 6 næppe umiddelbart er realistisk på dette grundlag, men vil samtidig påpege, at konsekvensen heraf er, at skabelonafregning vil skulle bevares helt indtil 2032, hvor den nuværende ordning for nettoafregningsgruppe 6 udløber. Udover kundens manglende mulighed for at drage fordel af prisvariationen over døgnets timer, indebærer en fastholdelse af skabelonafregning øgede administrative omkostninger for aktørerne. Fastholdelsen af skabelonafregning mindsker aktørernes og Energinet.dk s mulighed for at effektivisere afregningsmodellerne. At fortsætte med skabelonafregne en mindre kundegruppe til trods for, at der findes konkrete timemålte forbrug/leverancer til net, forekommer herudover ikke at være hensigtsmæssig på længere sigt. Udover kundens manglende mulighed for at drage fordel af prisvariationen over døgnets timer, indebærer en fastholdelse af skabelonafregning øgede administrative omkostninger for aktørerne. Dok. 14/19086-22 17/20
Fastholdelsen af skabelonafregning mindsker aktørernes og Energinet.dk s mulighed for at effektivisere afregningsmodellerne. Skabelonafregningen af en mindre kundegruppe til trods for, at der findes konkrete timemålte forbrug/leverancer til net, forekommer herudover ikke at være hensigtsmæssig på længere sigt. 9.3 Fortsættelse af nuværende løsning korrigeret residual Som nævnt ovenfor er den nuværende metode til beregning af residualforbruget ikke længere realistisk, når hovedparten af kunderne i et netområde flexafregnes, idet residualforbruget i en række timer bliver negativt. For at sikre en korrekt beregning af residualforbruget er det nødvendigt, at leverancen til net fra nettoafregningsgruppe 6 fremover kommer til at indgå i den samlede produktion i netområdet og dermed i balancemarkedet. Dette betyder, at aftagepligten time for time skal opkøbe den samlede leverance til net fra nettoafregningsgruppe 6 og sælge denne energimængde i engrosmarkedet. Udfordringen er, at afregningen af dette køb ikke kan henføres til den enkelte nettoafregningsgruppe 6 kunde, idet kunden ikke sælger energien, men blot midlertidigt lagrer energien i nettet. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at afregningen foregår til netvirksomheden, som dermed varetager lagerfunktionen. Den øgede indtægt for netvirksomhederne, som er konsekvensen af dette salg af energi til aftagepligten, vil blive modsvaret af en tilsvarende udgift, når nettoafregningsgruppe 6 kunderne henter energien retur, idet nettabet vil blive øget med den mængde lagrede energi, som kunderne henter retur. Netvirksomhederne kommer således til at sælge den samlede leverance til net til spotpris time for time og kommer til at købe præcis den samme energimængde tilbage fordelt som skabelonforbrug til den pris, de kan aftale med deres nettabsleverandør. Arbejdsgruppen har på nuværende tidspunkt ikke analyseret den økonomiske konsekvens af denne løsning for netvirksomhederne, men dette er muligt løbende, idet alle relevante energimængder og tilhørende timepriser vil være tilgængelige. Figuren nedenfor viser effekten af den nye løsning. Som det ses undgås det negative residualforbrug. Af figuren fremgår det samtidigt, at nettabet med den nye løsning øges i de timer, hvor nettoafregningsgruppe 6 kunderne henter energi tilbage fra nettet. Dok. 14/19086-22 18/20
Det skal bemærkes, at nettabskurven sandsynligvis i praksis har et lidt anden profil, idet den anvendte profil afspejler den nuværende residual i netområdet. Dette har dog ingen betydning for illustrationen i figuren, da betragtninger her er relative i forhold til den konkrete nettabskurve. 10. Lokal lagringskapacitet i fjernaflæste målere Spørgeskemaundersøgelsen viser, at en stor del af de allerede udrullede fjernaflæste målere generelt lever op til kravene omkring lokal lagringskapacitet, men at der også findes et meget stort antal målere, der ikke har den fornødne lagerkapacitet. Disse målere er typisk af lidt ældre dato, men fungerer fortsat udmærket i relation til såvel timebaseret måling som indhentning af måledata til netvirksomheden. En udskiftning af disse målere inden overgangen til flexafregning vil indebære en ret betydelig investering for en række netvirksomheder og vil utvivlsomt dermed forsinke udrulningstakten for flexafregning. Arbejdsgruppen ser derfor helst, at der findes en løsning, som kan dispensere for kravet om lokal lagerkapacitet for allerede opsatte fjernaflæste målere. Den optimale løsning er en dispensation, der tillader anvendelse af disse målere til flexafregning, indtil målerne skal udskiftes som følge af almindelig forældelse eller alternativt, at de kan anvendes til flexafregning i en længere årrække. Dansk Energi har påtaget sig opgaven med at sikre, at en sådan dispensation så vidt muligt opnås. Dok. 14/19086-22 19/20
Bilag 1- Deltagere i arbejdsgruppen Henrik Hornum Søren Holme Tina Lykke Skafsgaard Hentze/ Thomas Bech Pedersen Annemette Carlsen John Pedersen Agner Svendsen Jens Poulin Frank Bengtson Henrik Bach Pedersen, Ida Joel Camilla Præstiin Jensen Flemming Silius Nielsen Verner Jensen Preben Høj Larsen Ulrik Stougaard Kiil Mogens Juul Sass-Petersen Mette Nymark Hansen Dansk Energi DONG Energy Energi Danmark Energi Fyn Energi Midt Energi Nord Modstrøm Nettopower OK Scanenergi SE SEAS-NVE Energinet.dk Energinet.dk Energinet.dk Energinet.dk Energinet.dk Dok. 14/19086-22 20/20