Håndtag til minikonfirmandundervisningen Roskilde Stift 2007
Håndtag til minikonfirmandundervisning Roskilde Stift 2007 Indhold 1. udgave, 1. oplag 2007 Roskilde Stift/ Minikonfirmandudvalget: Stinna Ahrenst, Finn Dyrhagen, Kristian Gylling, Palle Johansen, Mette Kaae, Jan Lindhardt, Camilla Munck, Mette Rold. Redigeret af: Stinna Ahrenst Grafisk tilrettelæggelse: PE-Design.dk Roskilde Stift Stændertorvet 3A, 4000 Roskilde Yderligere eksemplarer kan så længe lager haves fås ved henvendelse til Stiftskontoret tlf. 46 38 19 20 Pris 20,- kr. + forsendelse. Tryk: Special-Trykkeriet Viborg a-s ISBN 87-98817-3-2 Se hjemmesiden www.roskildeundervisning.dk Biskoppen byder velkommen 5 Formålet med bogen 7 Målgruppe 9 Den overordnede planlægning 11 Menighedsrådet 11 Hvem underviser? 11 Den indledende kontakt til skolen 12 Kontakten med SFO en 13 Kontakt til forældrene 14 Overvej praksis og form 17 Inddrag en frivillig 20 Budget 21 Indhold 23 Forslag til forløb 24 Afslutning på forløbet 27 Litteratur og links 29 Hvis du vil vide mere 31 Til egne notater 32 2 3
Biskoppen byder velkommen Kirkens opgave er at formidle kristendom. At fortælle hvem Kristus er, og hvad han har gjort for os. Det kan ske på mange forskellige steder og måder: i kirken, i skolestuen, i offentlige diskussioner, i private samtaler og under mange former. I mange sogne er der tæt og godt samarbejde mellem sognepræsten og skolen. Det strækker sig ofte over flere år og med præsten som en hyppig gæst på skolen. Denne lille bog handler om undervisning på de tidlige trin i folkeskolen, men det foregår ikke i folkeskolen. Skolen var tidligere rammen om kristendomsundervisning, men den har i de senere år ikke været i stand til at løfte denne opgave. Derfor har kirken valgt at løfte opgaven med at give en kortfattet undervisning til børn, der er yngre end konfirmander. Vi kalder dem minikonfirmander eller minier. Det er ikke nogen omfattende viden, man vil formidle, og det er måske ikke engang viden, der er i centrum, men en vis 4 5
fortrolighed med salmer, ritualer, Bibel og kirkerum. Og på den måde, at man selv har sunget, selv været med i ritualet, selv er blevet betaget af de bibelske fortællinger og selv har taget et kirkerum i besiddelse ved at gå på opdagelse i det. Det er altså ikke så meget orientering om tingene som det at møde dem og at få dem ind under huden. Heraf giver sig også, at vi ikke stiller krav om, at underviserne, præsten, sognemedhælperen eller andre, skal være neutrale. De må gerne stå inde for det, de siger til børnene. Altså selv tro på Gud, selv se på Jesus som forkynder og frelser og selv støtte sig til Helligånden som den, der oplyser og opklarer sandheden for os. På den måde er vi overbevist om, at undervisningen bliver spændende og vedkommende. God fornøjelse. Jan Lindhardt Biskop over Roskilde stift Formålet med bogen Bogen her er tænkt som en hjælp til opstart af minikonfirmandundervisningen. Hvordan gør man helt konkret, når man vil starte et hold op? Hvem henvender man sig til? Hvordan planlægger man et undervisningsforløb? Hvordan laver man en god afslutning? Hvem kan hjælpe til med praktisk hjælp og gode idéer undervejs? Disse spørgsmål og mange flere står enhver med, som vil undervise minikonfirmander, og bogen her skal være en overskuelig og lettilgængelig samling af gode råd og erfaringer fra folk, som selv har stået med hænderne i det. Bogen er skrevet af præster, sognemedhjælpere og folk med pædagogisk og kommunikationsmæssig baggrund fra Roskilde stift, og vi håber, I får god fornøjelse med undervisningen. 6 7
Målgruppe Undervisningen af minikonfirmander henvender sig til børn i alderen fra ni år og opefter, svarende til folkeskolens tredje eller højere klassetrin. Tilbudet gives gennem de lokale skoler, således at man følger skoledistrikterne. Distrikterne følger langtfra altid sognegrænserne, men sognene må være villige til også at undervise børn, som går på en skole uden for sognet. Så når man nemlig ikke dertil, hvor en del af klassen ikke tilbydes undervisning, fordi denne del af klassen bor uden for sognet. 8 9
Den overordnede planlægning Menighedsrådet Det at starte minikonfirmandundervisning er en beslutning, der skal være enighed om præst og menighedsråd imellem. Nogle præster kan komme et par måneder før, de vil begynde undervisningen og bede om penge, mens andre må gå den slagne vej omkring budgetmøder, menighedsrådsmøder mv. for at få vedtaget, at der skal undervises og sættes penge af. Hvis det sidste er tilfældet, skal man være ude i god tid helt op til halvandet år før man ønsker at starte med at undervise. Det afhænger helt af sognet. Hvem underviser? Er der præsten, eller er det en af de ting, som en sognemedhjælper skal stå for i det daglige? Det er vigtigt at vide, at det altid er præsten, som har det overordnede ansvar for undervisningen, og det er en vigtig del af undervisningen, at minierne bliver fortrolige med kirkens personale, herunder 10 11
især præsten. Præsten kan også lære meget af at formulere sig over for børn i den alder. De siger, hvis de ikke forstår det, man vil fortælle dem, og er meget umiddelbare. Den indledende kontakt til skolen Det er vigtigt, at både forældre, skoleinspektør, klasselærer og SFO en føler sig godt informeret. Det kan virke, som om man skal sende mange breve eller Kontakten emails af sted, men tiden er godt givet ud. til skolen er vigtig! Det første, man gør, er at ringe til skolelederen. Her præsenterer man enten minikonfirmandundervisningen i samtalen over telefonen eller - allerbedst - beder om et møde med ham/hende. Det er vigtigt at få sagt, at timerne ligger uden for skoletid, bede om lov til at informere klasselærerne og til at få adresserne på de kommende tredje- eller fjerdeklasser. Henvendelsen bør ske i foråret, hvis man ønsker at starte undervisningen i efteråret. Det er også en god idé at bede om 20 minutters taletid på et forældremøde, der allerede er planlagt på skolen, hvor der informeres om undervis- 12 ningen til forældre og lærere samtidigt. Det er ikke alle steder, det er muligt at få udleveret adresserne på de kommende minikonfirmander. Så kan man i stedet prøve at få lov til at møde op i klasserne og fortælle om minikonfirmandundervisningen. Her kan man have en kuvert med til hvert barn, men husk lige at få tilladelse til det af skolelederen og klasselærerne. Kan man ikke få lov at møde op i klasserne, må man lave et sæt invitationer til hver klasse, som klasselæreren så måske vil dele ud. Denne model giver ikke så mange tilmeldinger, fordi sedler og meddelelser fra skolen ofte bliver spist af rygsækkværnen! En mulighed er også at invitere gennem en annonce i lokalavisen. Det er en dyr og ikke særlig givtig metode, men det kan være sidste udvej, hvis ikke skolen ønsker at samarbejde. Kontakten med SFO en Det er en god idé at sende et brev til børnenes SFO med oplysninger om, hvornår man vil hente børnene og bringe dem tilbage igen. Hvis nogle børn ikke går i SFO, kan man aftale med SFO en, 13
at børnene mødes med resten af holdet ved SFO en. Spørg ind til SFO ens daglige rutiner. Hvilke dage gør de hvad? Hvornår vil det passe dem bedst at forløbet ligger, og har de evt. lyst og mulighed for at følge børn frem og tilbage til kirken? Spørg ind til, om mange af børnene deltager i fritidsaktiviteter én særlig ugedag - går alle til svømning om torsdagen, er det rigtig dumt at lægge undervisningen der. Det er vigtig at få etableret kontakt til alle dem, der er med til at få børnenes dagligdag til at fungere. Det er dem, der skal sørge for, at de glemsomme husker at komme af sted osv. Desuden er det vigtigt at tage kontakt, fordi det viser en respekt for deres arbejde og en vilje til at samarbejde. Kontakt til forældrene Det er forældrene, som skal tilmelde deres barn til minikonfirmandundervisningen, så derfor er det vigtigt, at de får en god forståelse for, hvad det er, deres barn indbydes til i kirken. 14 Invitationen til forældrene skal som minimum indeholde følgende: tid og sted for undervisningen, og hvor mange gange forløbet strækker sig over. Husk at skrive de gange, der er ferie eller andre aflysninger. Fortæl, om der er afhentning i SFO en, hvem der underviser (præst og/eller sognemedhjælper), og giv eksempler på, hvad skal de skal lave. Se eksempel på invitation på www.roskildeunderviser.dk/minikonf Der skal også stå, at det ikke www. er en forudsætning at være roskildeundervisning.dk døbt for at deltage i undervis- /minikonf ningsforløbet, samt at man ikke behøver at deltage for at blive konfirmeret senere. Der skal stå at det er, gratis, eller hvad prisen er, og hvor man kan tilmelde sig. Det er en god idé både at lave tilmelding via e-mail og almindelig post, for der er nogle, som ikke har adgang til computer hjemmefra. Hvornår skal tilmeldingen senest ske (der kommer altid et par stykker senere, også inde i forløbet, når det rygtes blandt børnene, at det er sjovt), og bed forældrene om at sætte kryds i kalenderen allerede nu ved datoen for afslut- 15
ningsgudstjenesten og minikonfirmationen. Man kan på en pæn måde skrive, at der er en form for mødepligt- at gudstjenesten er en del af undervisningen. Overvej praksis og form Der er en del ting, som skal afklares, inden man kan gå i gang med at undervise et hold minikonfirmander. Følgende er nogle af de overordnede ting, som er vigtige at have tænkt igennem, før man begynder: Kig dig omkring: Er der nabosogne, som har minier? Kan vi slå os sammen, både hvad angår at undervise områdets minier og om at få en evt. medhjælp? Fordel gerne skolerne mellem præster eller sogne på provstikonventet. Hele klasser skal følges ad, således at en klasse ikke er delt over to sogne, eller at kun den ene halvdel af klassen får tilbud om undervisning, fordi den anden halvdel bor uden for sognet. Afklar indadtil i sognet, hvordan der skabes plads i sognets ugentlige kalender: Der kan 16 17
18 være behov for, at den præst, som ikke har miniholdet, tager nogle flere bisættelser/ begravelser. Kirkekontoret kan have telefontid, en præst kan have træffetid, der kan ligge mange bisættelser en bestemt dag i ugen, der skal tages hensyn til personalemøder osv. Overvej, hvilket klassetrin der skal tilbydes undervisning (herunder er også et tilbud allerede i sidste halvdel af anden klasse muligt). Hvor stor er afstanden mellem kirke, skole og sognegård? Skal børnene hentes i bus, eller bliver de fulgt til og fra SFO? Skal børnene selv finde hen til kirken, bør det fremgå af den invitation, som forældrene får, så de får mulighed for at tage højde for det. Overvej også, om vejen fra skolen/ SFO en er sikker for børnene. Hvilken ugedag skal der undervises, hvor længe skal det vare pr. gang, og hvilket tidspunkt på dagen er bedst? Bekendtgørelsen nævner, at forløbet maksimalt må vare 40 timer. Vælger man et forløb, som løber over nogle uger, er varigheden typisk en dobbelttime inkl. afhentning og aflevering. Forløbene kan også ligge i skolernes ferier, som et 14- dages forløb eller som weekendture. Se eksempler på hjemmesiden www.roskildeundervisning.dk/minikonf. Hvad er det laveste antal minier på holdet, der som minimum skal være, for at undervisningen kan gennemføres, og hvad er den øvre grænse for, hvor mange der må være på holdet. Den øvre grænse afhænger selvfølgelig af, om man er en eller flere til at undervise, den nedre grænse er op til underviseren at afgøre. Hvilket slags sogn er du i: Hvad passer ind, der hvor du er? Er det et stort sogn med flere skoler, skal man måske køre undervisningen skiftevis mellem de forskellige skoler og klasser. Det kan være nødvendigt at være flere om arbejdet og få kvalificeret hjælp. Er man i et lille sogn, hvor afstande m.m. kan udgøre vanskeligheder, skal man måske overveje en anderledes undervisningsform end den traditionelle tilbagevendende ugedag. Hvis præsten er ene om at stå for undervisningen, så er undervisningen gratis, og han/hun kan benytte sig af frivillig hjælp til at lave saft og bage boller. Der vil altid være loka- 19
20 le hensyn, som man skal tage med i betragtning. Overvej, om der en erfa-gruppe i provstiet. Det er en gruppe, hvori man kan dele sine erfaringer, hvad enten man er nystartet eller har prøvet det nogle gange. Grupperne er i opstartsfasen, men der vil være en gruppe i alle provstier inden for et år. Spørg provsten for nærmere oplysninger. Inddrag en frivillig Skal der tilknyttes en frivillig medarbejder, eller er det nødvendigt med en timelønnet medarbejder til at hjælpe præsten? Minikonfirmandområdet er et oplagt sted at inddrage frivillige medarbejdere. F.eks. en pensioneret formningseller sløjdlærer, religionslæreren, en lokal billedkunstner, Få en kirkesangeren, organisten, graveren til rundturen på kirkegården, osv. Kun fantasien sæt- Alle har et frivillig. ter grænser, og folk vil tit rigtig talent! gerne hjælpe. Man kan også spørge blandt forældrene og miniernes søskende, om nogle vil hjælpe til. Også menighedsrådsmedlemmerne og medlemmerne af børne-/ ungeudvalg og aktivitetsudvalg er gode at trække på. Alle har et talent, som kan bruges. Det kan også være værd at undersøge, om der er andre i provstiet, som gerne vil ansætte timelønnet hjælp eller gøre brug af de frivillige. Hvorfor ikke slå sig sammen, så rækker budgettet måske også lidt længere. Det kan også være rigtig godt at invitere en lokal kunstner til at hjælpe med den kreative del af undervisningen. Budget Det er vigtigt at have et nogenlunde præcist budget for, hvad det vil koste at undervise minikonfirmander. Der er flere poster, som skal med i et budget: lønudgifter, mad og drikkelse, transport, undervisningsmaterialer og kreative materialer. Se et par eksempler på budgetter på hjemmesiden www.roskildeunderviser.dk/minikonf 21
Indhold Når man planlægger et minikonfirmandforløb, kan man disponere stoffet på flere forskellige måder. Man kan bruge kirkeåret, Fadervor, et tema som f.eks. påske eller trinitatistiden, Kristuskransen, gudstjenesten, inventaret i kirken eller Bibelen som disposition. Under alle omstændigheder er det godt at lægge en overordnet plan, før man Lav begynder at undervise. Et forløb skal som minimum inde- gentagelser holde: Bibelhistorier, kirkekundskab, Fadervor, Trosbe- fra gang til gang kendelse, højtider og ritualer. Det er godt med gentagelse fra gang til gang. Start og slut med en salme, bed Fadervor, spis lidt mad hver gang, lav en andagt i kirken osv. Byg alle undervisningsgangene ens op, således at børnene bliver trygge i det forløb, de deltager i. 22 23
Det er også vigtigt, at så meget som muligt foregår i kirkerummet. Man kan godt lægge det meste af undervisningen inde i selve kirkerummet og så starte eller slutte med at spise et andet sted. Man kan også f.eks. afslutte med en andagt i kirken hver gang eller lyse velsignelsen omkring en lysglobe. Forslag til forløb Det vil føre for vidt at skrive en masse forslag til forløb i så kort en bog som denne, så gå ind på hjemmesiden: www.roskildeundervisning.dk/minikonf. Her ligger der forslag til forløb, som strækker sig over hhv. syv dobbelttimer, 14 dage og en uge i skolens ferie. Kig også i bogen Ud fra en gudstjenestelig sammenhæng. Håndbog i indledende konfirmationsforberedelse, Religionspædagogisk Center, 1996, s. 153-179, hvor der er mange gode forslag lige til at plukke af. Pædagogiske fif Samtalen. Man kan med fordel lade undervisningen tage udgangspunkt i samtalen. Samtalen binder lærerens og minikonfirman- 24 dernes verden sammen om det, der er fælles, nemlig troen. I samtalen vil børnene få mulighed for at stille nogle af de mange spørgsmål, de har. Spørgsmål, der ikke altid kan gives et entydigt svar på, f.eks.: Hvad vil det sig at tro?, Hvem er Gud?, og Hvor kommer det onde fra?. At lade børnenes spørgsmål og undren være drivkraften i undervisningen, kan netop være medvirkende til at skabe nogle interessante og tankevækkende samtaler, der henter deres vigtigste inspiration fra Det Gamle og Det Nye Testamente. Det handler derfor om at tage børnene alvorligt. Vi skal i vid udstrækning respektere deres tolkningsmåde. I sidste ende vil undervisningen da være medvirkende til at modne børnenes tro. Den kreative dimension. En kreativ vinkel på undervisningen kan medvirke til at give den mindre håndgribelige del af undervisningen form, det vil sige at gøre den synlige for os andre. Det bliver derved lettere for børnene at fortælle om deres tro og fortælle om, hvordan de forstår det kristne budskab. Mulighederne er mange: 25
26 Det at male et billede, at udtrykke sig dramatisk eller synge salmer. Det, der er svært at sætte ord på og forklare, kan netop komme til udtryk og blive fortalt gennem kreative aktiviteter. Her bliver alle sanser sat i spil, og kroppen bliver et redskab til at lære med. Indlæringen sker for denne aldersklasse meget gennem leg, og det er vigtigt, at undervisningen ikke er for abstrakt. Det er også vigtigt at variere indholdet hyppigt og at skifte mellem de steder, man opholder sig. Sæt alle sanser i Endelig skal man lægge sin undervisning forskelligt an, spil afhængigt af, om man underviser 2. eller 4. klasse. Udenadslære. Det er vigtigt, at man udnytter børnenes store evne og fornøjelse ved at lære vigtige tekster udenad som f.eks. Fadervor, Trosbekendelsen og salmevers sammen med melodierne til. Man kan også glæde dem med mærkelige mystiske ord, som fascinerer et barnesind: Miskundhed, barmhjertighed, retfærdiggørelse er eksempler på gode ord. Evnen til at tilegne sig noget akustisk hører ligesom maleri til i denne alder, og begge dele træder hos de fleste i baggrunden senere, hvis de ikke bliver stimuleret løbende. Det, der er lært udenad, bliver ofte husket resten af livet. Til at styrke og støtte udenadslæren kan det sete, det følte og det hørte være ganske vigtige elementer i undervisningen. Afslutning på forløbet Det er vigtigt at få lavet en god afslutning på forløbet. Det kan være en rigtig god idé at slutte af med en gudstjeneste, som lægger sig op af en af de store højtider: jul, påske, pinse, fastelavn, advent osv. Det kan også være en god idé at slutte af med en minikonfirmation. Der findes et uautoriseret ritual, som man kan bruge til sin afslutningsgudstjeneste. Det står på sognepræst Christina Rantil Smiths hjemmeside for minikonfirmander, www.mini-konf.dk, under afslutning, hvor der også er gjort rede for teologien bag. Man kan i sin afslutning lave procession, drama eller andre ting, som forældre, søskende mv. indbydes til at overvære, og børnene kan få et diplom med hjem. Se et eksempel på to diplomer 27
på www.roskildeundervisning.dk/minikonf. Ligesom til en konfirmation kan man også afslutte med en fest, som i modsætning til konfirmationen ikke er familiens, men kirkens, og derfor skal kirken indbyde. For virkelig at vise familierne, at de er en vigtig del af kirken og dens liv, kan menighedsrådets formand og evt. flere fra rådet deltage i festen. Det er også vigtigt stolt at vise resultaterne fra undervisningen frem. Få lokalavisen ud at skrive en artikel, udstil de ting, minierne har lavet, i kirken, vis det i kirkebladet og nyhedsbrevet og få miniernes familier hen i kirken til fernisering. Litteratur og links Her skal kun nævnes de allervigtigste materialer til undervisningen af minikonfirmanderne. Grundbog: Ud fra en gudstjenestelig sammenhæng: Håndbog om indledende konfirmationsforberedelse. Religionspædagogisk Center, 1996: Alt om opstart, kontakt til hjemmet og skolen, den bibelske fortælling, eksempler på forløb, salmer, bøn, dåb, nadver m.m. Første forløb, du skal i gang med: Ingrid Schrøder-Hansen: Kom og Se! Gyldendal, 2003. Indeholder 13 lektioner af halvanden time. Meget udførligt beskrevet og lige til at kopiere. Inkl. ark m. opgaver mv. til kopiering. 536,25 kr. Lisbeth Margaard Pedersen: Indledende konfirmandundervisning. Lohses Forlag, 2006. De 23 lektioner indeholder forslag til spørgsmål, historier og aktiviteter. 249 kr. 28 29
Som lidt mere erfaren mini-underviser: Søren Christensen m.fl.: Skibet er ladet med. Materialecentralen, 1997. Et materiale til indledende konfirmandundervisning. Gennem fortælling, leg og drama, musik og sang, film og billeder får børnene en fornemmelse af, hvad kristendommen står for, og hvad tro kan være for dem. Materialet består af underviserens idémappe (498 kr.), elevmappe (98 kr.), forældrehæfte (25 kr.) og en invitationsfolder (150 kr. for 25 stk.). andagter, forslag til lege inde og ude, gode steder at købe materialer, fortællinger og historier og meget, meget mere. Det officielle fra Kirkeministeriet om indledende konfirmandundervisning: www.km.dk/daabsoplaering Anordning for indledende konfirmationsforberedelse: http://www.km.dk/220.html Henning Toft Bro m.fl.: Vi kommer til din Kirke. Unitas Forlag, 1996. Som støtte og inspiration til den indledende konfirmationsforberedelse udgives materialet: Vi kommer til din Kirke, der består af en Barnets bog (75 kr.) og en vejledning (348 kr.) til de præster, lærere, sognemedhjælpere mv., der medvirker ved den indledende konfirmationsforberedelse. Hvis du vil vide mere På www.roskildeundervisning.dk/minikonf ligger der rigtig mange links til skole-kirke-tjenester, baggrundsmateriale for indledende konfirmandforberedelse og alt det virkeligt kreative: computerspil, spejdernes hjemmesider, teater, forslag til 30 31
Til egne notater 32