1 KY-enkeltydelse... 3 1.1 Person... 4 1.1.1 Attributter... 4 1.2 Økonomisk ydelse... 6 1.2.1 Attributter... 6 1.3 Ydelse... 7 1.3.1 Attributter... 7 1.4 Konteringsregel... 7 1.4.1 Attributter... 8 1.5 Bevillingsregel... 8 1.5.1 Attributter... 8 1.6 Beregningsregel... 8 1.6.1 Attributter... 9 1.7 Sats... 9 1.7.1 Attributter... 9 1.8 Ydelsesansøger...10 1.8.1 Attributter...10 1.9 Bevilling...10 1.9.1 Attributter...10 1.10 Bevilget ydelse...11 1.10.1 Attributter...11 1.11 Bevillingsmodtager...11 1.12 Sag...12 1.12.1 Attributter...12 1.13 KY-sag...13 1.14 Udbetalingsanmodning...13 1.15 Økonomisk effektueringsplan...14 1.15.1 Attributter...14 1.16 kontering...15 1.17 Økonomisk ydelseseffektuering...15 1.17.1 Attributter...15 1.18 Enkeltydelsesansøgning...16 1.18.1 Attributter...16 1.19 Dokument...17 1.19.1 Attributter...17 1.20 Journalpost...18 1.20.1 Attributter...19 1.21 Formueforhold...19 1.21.1 Attributter...19 1
1.22 Faste indtægter...20 1.22.1 Attributter...20 1.23 Anden indtægt...21 1.23.1 Attributter...21 1.24 Faste udgifter...21 1.24.1 Attributter...21 1.25 Anden udgift...21 1.25.1 Attributter...21 1.26 Ægteskab...22 1.26.1 Attributter...22 1.27 Enkeltydelsesbevilling...22 1.28 Beslutningsgrundlag...22 1
1 KY-enkeltydelse 3
Regler for fastsættelse af beløb vedr. enkeltydelse eller anden ydelse I forretningsprocesserne vedr. Enkeltydelser (LAB kap. 10 og INL kap. 6) Udbetaling af andre ydelser (fx SEL 52, 100) samt udbetaling af - helbredstillæg til folkepensionister (Pensionsloven 14 a) og førtidspensionister, før 2003 (Førtidspensionsloven 17) - udvidet helbredstillæg til folkepensionister (Pensionsloven 14 a) og til førtidspensionister, før 2003 (Førtidspensionsloven 18) - personligt tillæg til folkepensionister (Pensionsloven 14) og til førtidspensionister, før 2003 (Førtidspensionsloven 18-20) tager sagsbehandleren stilling til størrelsen af det beløb, som skal udbetales, såfremt ydelsen bevilges. I modsætning til de øvrige ydelser som kontanthjælp, ledighedsydelse mv. sker fastsættelsen af beløbet for enkeltydelser og andre ydelser som hovedregel ud fra en konkret individuel vurdering. KY-systemet understøtter således ikke særskilt reglerne for fastsættelse af beløb for enkeltydelser og andre ydelser, ligesom eventuel beregning og indeholdelse af A-skat, ATP, feriegodtgørelse eller optjening af pensionsret ikke understøttes.. 1.1 Person En person er et individ, som enten kan være dansk med cpr-nummer eller udlænding med eller uden cpr-nummer som har pligter og rettigheder i forhold til dansk offentlighed Det kan være både personer som er danske statsborgere og andre som har ret til offentlige ydelser ifølge lovgivningen. 1.1.1 Attributter Personnummer Personnavn Køn alder Fødselsdato Civilstand Unik identifikation af en person i Det Centrale Personregister på en person. Består af Fornavn, eventuelle mellemnavne og efternavn En persons køn. M=mand, K=Kvinde En persons alder. Forskellen mellem dags dato og fødselsdato, nedrundet til heltal (beregnet attribut). Den dato en person er født. Civilstand er primært en persons ægteskabelige stilling. Dog 4
er D (død) også en mulig civilstand i de nuværende systemer. Statsborgerskab U = ugift G = gift F = fraskilt S = Separeret E = enke/enkemand P = registreret partnerskab O = ophævelse af registreret partnerskab L = længslevende partner D = død Statsborgerskab angiver til hvilket land en person har sine rettigheder og forpligtelser. Statsborgerskab giver en række forskellige rettigheder og forpligtelser under national lovgivning og internationale konventioner. I Danmark kaldes dette dansk indfødsret. Borgerrettighederne omfatter især valgret, valgbarhed, ret til at opholde sig i landet og beskyttelse mod udlevering til andre lande samt muligheden for at blive ansat som statstjenestemand. Derudover giver statsborgerskab ret til assistance fra udstationeret diplomatisk repræsentation i udlandet. StatsborgerskabDato Fødselsregistreringssted I Danmark er dobbelt statsborgerskab ikke tilladt for voksne, medmindre det fremmede statsborgerskab er tildelt uden at man har ansøgt om det (f.eks. hvis man har giftet sig til det, eller er født ind i det). Ca. halvdelen af alle andre lande tillader dobbelt statsborgerskab, men for udenlandsdanskere er det stadig umuligt at bibeholde det danske statsborgerskab hvis man også ønsker statsborgerskab i et andet land. Datoen, hvorpå en person har fået tildelt/ændret sit statsborgerskab. Den myndighed der har registreret en persons fødsel. 5
Er der tale om en dansk født person, angives den danske myndighed, der har registreret fødslen. Er det en udenlandsk person, angives det land, personen er født i. 1.2 Økonomisk ydelse En type ydelse, der består af en udbetaling af penge. Det kan eksempelvis være uddannelseshjælp, kontanthjælp, pension, dagpenge, ressourceforløbsydelse m.m. 1.2.1 Attributter A-skattepligtig B-skattepligtig ATP-pligtig AMB-pligtig Beregningsfrekvens Er ydelsen A-skattepligtig? Ja eller Nej Er ydelsen B-skattepligtig? Ja eller Nej Er ydelsen ATP-pligtig? Ja eller Nej Er ydelsen AMB-pligtig? Ja eller Nej Et udtryk for den frekvens, som den bevilgede ydelse beregnes i: forud-bagud Daglig (dækker også engangsydelser) Ugentlig 14 dage Månedlig Kvartårlig? Betales ydelsen forud eller bagud i forhold til den periode, hvori den er beregnet? Dispositionsdag Værdisæt: Forud eller Bagud Et udtryk for den dag pengene skal være til disposition på modtagerens konto: 6
SkalManueltGodkendes F.eks.: Sidste bankdag i perioden Første bankdag efter perioden Første bankdag i perioden (ved forud) Sidste bankdag før næste periode (ved forud)? Angiver om effektueringerne i planen manuelt skal godkendes af en sagsbehandler, inden de effektueres. Ja eller Nej 1.3 Ydelse En ydelse er det, det offentlige kan bevilge til deres borgere. Der er grundlæggende 3 typer ydelser. - Økonomiske ydelser: Eksempelvis kontanthjælp, pension osv. - Ressourceydelser: Ydelser, der trækker på arbejdskraft. Eksempelvis rengøring, græsklipning osv. - Fysiske ydelser: Noget man får udleveret fysisk. Eksempelvis en kørestol, krykker osv. 1.3.1 Attributter Ydelsesnavn Ydelsesdefinition et på en given ydelse Definition af ydelsesbetegnelsen. Tilbagebetalingspligtig Eks: "behandling/træning, der rettes mod en familie og har til formål at bevare familien samlet" Angiver hvorvidt ydelsen er tilbagebetalingspligtig for den, som modtager ydelsen. Ja eller Nej 1.4 Konteringsregel Regel for kontering af den konkrete ydelse. 7
Nogle ydelser skal blot konteres på et bestemt kontonummer, mens andre har mere komplicerede regler. Eksempelvis kunne en regel være at en ydelse skal konteres på en konto, hvis personen er under 18 år og på en anden, hvis personen er over 18 år. En anden regel kunne være bestemt af, hvorvidt der er statsrefusion i den givne situation eller ej. 1.4.1 Attributter Konteringsregel Regel for kontering af den konkrete ydelse. Nogle ydelser skal blot konteres på et bestemt kontonummer, mens andre har mere komplicerede regler. Eksempelvis. kunne en regel være at en ydelse skal konteres på en konto, hvis personen er under 18 år og på en anden, hvis personen er over 18 år. En anden regel kunne være bestemt af, hvorvidt der er statsrefusion i den givne situation eller ej. 1.5 Bevillingsregel En regel for hvornår man er berettiget til at modtage ydelsen. Denne regel afprøves, når sagen er fuldt oplyst og der foreligger et beslutningsgrundlag. Det er den regel, der afgør om man er berettiget til en bevilling eller ej. 1.5.1 Attributter Bevillingsregel En regel for hvornår man er berettiget til at modtage ydelsen. Denne regel afprøves, når sagen er fuldt oplyst og der foreligger et beslutningsgrundlag. Det er den regel, der afgør om man er berettiget til en bevilling eller ej. 1.6 Beregningsregel Regel for beregning af ydelsens størrelse 8
Beregningsreglen definerer, hvordan en bevilget ydelses størrelse til den bliver beregnet. Som parametre til beregningen indgår ofte en sats og elementer fra bevillingsmodtageren, som eksempelvis alder, formue, indtægt osv. Når den bevilgede ydelses størrelse beregnes, indhentes de relevante parametre i den givne situation. 1.6.1 Attributter beregningsregel Regel for beregning af ydelsens størrelse Beregningsreglen definerer, hvordan en bevilget ydelses størrelse til den bliver beregnet. Som parametre til beregningen indgår ofte en sats og elementer fra bevillingsmodtageren, som eksempelvis alder, formue, indtægt osv. Når den bevilgede ydelses størrelse beregnes, indhentes de relevante parametre i den givne situation. 1.7 Sats Den sats en økonomisk ydelses skal bruge i beregningen eller en bevillingsregel skal bruge som parametre Ofte et en af parametrene til beregning af en økonomisk ydelse en sats, som reguleres en gang om året. Det betyder at det udbetalte beløb reguleres mens beregningsreglen er uændret. Satser indgår også i Bevillingsregler. Eksempelvis er alderen for folkepension ændret. Dette er en sats (variabel beregningsparameter) i forhold til bevillingsreglen. 1.7.1 Attributter Ydelsessats Den sats en økonomisk ydelses skal bruge i beregningen. Ofte er en af parametrene til beregning af en økonomisk ydelse en sats, som reguleres en gang om året. Det betyder at det udbetalte beløb reguleres mens beregningsreglen er uændret. 9
Bevillingssats Sats kunne også være det maksimale beløb, der kan bevilges i en enkelt bevilling. En sats (variabel parameter) som indgår i en bevillingsregel. 1.8 Ydelsesansøger En person i rollen som ydelsesansøger De oplysninger, som kan udredes fra grunddata Person (CPR), forventes hentet der. Det drejer sig om Personens navn, adresse, tilfllytningsdato, seneste kommune, ægtefælle, om der bor andre voksne på adressen, ophold i udlandet osv. 1.8.1 Attributter Telefonnummer Samlivsstatus Kontakttelefonnummer. Fastnet- eller mobiltelefonnummer Ud over personens civilstand angives yderligere forhold omkring en persons samlivsforhold: - Gift, men samliv ophørt pga. uoverensstemmelser - Samlevende - Separeret 1.9 Bevilling En bevilling er et udtryk for en aftale mellem en person/virksomhed og kommunen/staten. En bevilling omfatter en række bevilgede ydelser, som kan være af forskellig art: Økonomiske ydelser (penge) Ressourceydelser (tid) Fysiske ydelser (ting) Alle bevilgede ydelser, hørende til samme bevilling, skal tidsmæssigt ligge inden for rammen af bevillingen. Et positivt tilsagn fra myndigheden (her kommunen) om at borgeren/virksomheden har fået bevilget en eller flere ydelser. Bevillingen er en tilkendegivelse af "retten til at få" og betragtes som en kontrakt mellem borgeren og myndigheden. Bevillingen består af en række bevilgede ydelser 1.9.1 Attributter BevillingStartDato BevillingSluttDato Datoen for bevillingens start. Datoen for bevillingens slut. 10
Begrundelse Bevillingens begrundelse Hver bevilling en person eller virksomhed får, gives af en eller anden grund. Denne begrundelse kan noteres her. Bemærk at der er særskilte begrundelser på de bevilgede ydelser, så på dette niveau, er der tale om den samlede, fælles begrundelse. 1.10 Bevilget ydelse En bevilget ydelse er et udtryk for 1 ydelse der er bevilget til en person/virksomhed. Der kan være en eller flere bevilgede ydelser til 1 bevilling. Hver bevilget ydelse beregnes for sig efter de regler, der gælder for den. Udbetalingen vil ofte følge bevillingen, hvor de bevilgede ydelser vil fremgå som linier på udbetalingsmeddelelsen. 1.10.1 Attributter bevilgetydelsestartdato bevilgetydelseslutdato Begrundelse Datoen for start på den bevilgede ydelse. Datoen for slut på den bevilgede ydelse. Den bevilgede ydelses begrundelse Tilbagebetalingspligtig Hver bevilget ydelse en person eller virksomhed får, gives af en eller anden grund. Denne begrundelse kan noteres her. Angiver hvorvidt ydelsen er tilbagebetalingspligtig for den, som modtager ydelsen. Ja eller Nej 1.11 Bevillingsmodtager Den person/virksomhed, en eller flere ydelser er bevilget til. Det er ikke altid bevillingsmodtageren, der modtager ydelsen. Det er Ydelsesmodtager der gør det..det vil dog ofte være den samme. 11
1.12 Sag Sag forstås som en samling af sammenhørende dokumenter og øvrige sammenhørende oplysninger, der i sit hele anvendes til at dokumentere en arbejdsproces, typisk til administrative formål, herunder til at træffe afgørelser. En sag består af et antal dokumenter, der vedrører det samme begivenhedsforløb. Et dokument kan indgå i flere sager, dvs. have relation til flere begivenhedsforløb. En sag samler forskellige oplysninger og dokumenter, der vedrører et bestemt formål. Begrebet kan sammenlignes med et fysisk omslag. Der findes forskellige typer af sager: enkeltsag (de oplysninger, der ligger til grund for en afgørelse), dossiersager (en sag om en bestemt person eller objekt), samlesag (oplysninger om et bestemt emne) og projektsag, dagsordenssag osv. Sager kan indgå i andre sager. En sags egenskaber bestemmes af dens sammenhænge til andre forretningsobjekter. 1.12.1 Attributter BrugervendtNøgle Brugervendt identifikation, der er unik inden for myndigheden. Sagsnummer Titel Hjemmel OffentlighedUndtaget AlternativTitel BrugervendtNøgle tildeles ved oprettelse af sagen og må efterfølgende ikke ændres. Ved eksport fra én myndighed og import til en anden myndighed risikerer man dog, at den brugervendte nøgle ikke længere er unik. Frit sagsnummer Officiel sagstitel, der kan anvendes i forbindelse med åbne dagsordenspunkter. Dette er yderligere dokumentets Objektnavn, jf dokument vedr. generelle egenskaber for serviceinterfaces. Sagsbeskrivelse i fri tekst. Evt. supplerende beskrivelse af indhold og formål. Henvisning til hjemmel fx lov og for sagens behandling. Angives, hvis der er truffet beslutning om undtagelse fra offentligheden. Værdisættet består af de to følgende elementer, AlternativTitel og OffentlighedUndtagetHjemmel Alternativ journalnotatstitel, der kan anvendes i forbindelse med lukkede dagsordenspunkter, som skal vises på åbne 12
Hjemmel Principiel Kassationskode dagsordener samt i forbindelse med postlister. Tekstuel henvisning til lovhjemmel, der anvendes som grundlag for beslutning om undtagelse fra offentligheden. Indikator for om sag er udnævnt som principsag. Kassationskode, der styrer varighed før kassation. Afleveret Kassationskoden angiver koden for varighed før mulig kassation af sagen. Sagsservicen sætter dog ikke på denne baggrund tilstand Livscyklus til værdien Slettet frem i tiden. En sådan tildeling af tilstand Livscyklus overlades til det enkelte system (service), afhængig af sagens forretningskontekst. Er afleveret til Statens Arkiver/ 7 arkiv. 1.13 KY-sag Ky-sag er en specialisering af Sag og har samme UUID som standard-sagen. Sag indeholder metadata på sagen og referencer til Aktører, parter og dokumenter, arkiv og klassifikation. KY-sag indeholder referencer til øvrige KY-elementer som ansøgning, bevilling, beregningsgrundlag, effektueringer m.m. Bemærk at der i KY-sager udelukkende bevilges Økonomiske ydelser 1.14 Udbetalingsanmodning En anmodning om udbetaling af et beløb til en person/virksomhed i forbindelse med en eller flere bevilgede ydelser. Anmodningen sendes til et udbetalingssystem eller -komponent, der foretager selve udbetalingen. i udbetaligsanmodningen samles resultatet af ydelsesberegningen, sanktioner, betalingsaftaler m.m. Attributter mangler. Skal defineres af udbetaling. En anmodning om udbetaling af et beløb til en borger/virksomhed i forbindelse med en eller flere bevilgede ydelser. Anmodningen sendes til et udbetalingssystem eller -komponent, der foretager selve udbetalingen. 13
1.15 Økonomisk effektueringsplan En plan for, hvorledes en bevilget økonomisk ydelse skal effektueres. Indeholder en plan for hvorledes den bevilgede ydelse skal effektueres (udbetales, leveres eller udføres). Ofte er økonomiske ydelser kendetegnet ved gentagen udbetaling af et beløb - eksempelvis en gang månedligt, startende på en bestemt dag. Effektueringsplanen (for økonomisk ydelse) indeholder således informationer som: - startdato - frekvens (måned, uge etc.) - udbetalingsdag ("sidste bankdag", "sidste torsdag i måneden" etc) - beløb (et "alt andet lige"-beløb, som ændres, hvis forholdene ændres) - 1.15.1 Attributter Beregningsfrekvens Et udtryk for den frekvens, som den bevilgede ydelse beregnes i: forud-bagud Daglig (dækker også engangsydelser) Ugentlig 14 dage Månedlig Kvartårlig? Betales ydelsen forud eller bagud i forhold til den periode, hvori den er beregnet? Dispositionsdag Værdisæt: Forud eller Bagud Et udtryk for den dag pengene skal være til disposition på modtagerens konto: F.eks.: Sidste bankdag i perioden Første bankdag efter perioden 14
ydelsesbeløb SkalManueltGodkendes Første bankdag i perioden (ved forud) Sidste bankdag før næste periode (ved forud)? Det beregnede beløb, som dækker en beregningsfrekvens for en bevilget ydelse. Alt andet lige, vil dette beløb være det samme for alle ydelsesperioder i hele bevillingsperioden. Angiver om effektueringerne i planen manuelt skal godkendes af en sagsbehandler, inden de effektueres. Ja eller Nej 1.16 kontering At kontere betyder at bogføre på de dertil indrettede konti. Hvilke konti der kan bogføres på, fremgår af en kontoplan. Kontoplanen tager udgangspunkt i Økonomi- og Indenrigsministeriets budget- og regnskabssystem for kommuner. Kommunerne har mulighed for at oprette et antal underkonti hertil. 1.17 Økonomisk ydelseseffektuering Den faktiske udførte handling, som det fremgår af planen. Er der tale om ydelser med gentagelse (eksempelvis pension), vil der være mange effektueringer til sammen effektueringsplan. Effektueringerne er således et udtryk for hvad der er sket (til forskel fra effektueringsplanen, som fortæller hvad der skal ske) Effektueringen vil ofte synliggøres i form af en udbetalingsmeddelelse eller en udbetalingsanmodning til et udbetalingssystem. 1.17.1 Attributter YdelsesperiodeStartDato YdelsesperiodeSlutDato Et udtryk for en beregnet periode: 1/1-2012 - 31/1-2012 Folkepension grundbeløb kr. 5714,00 YdelsesperiodeStartDato er den første dag i perioden Et udtryk for en beregnet periode: 1/1-2012 - 31/1-2012 Folkepension grundbeløb kr. 5714,00 YdelsesperiodeSlutDato er den sidste dato i perioden 15
Dispositionsdato ydelsesbeløb Den faktiske dispositionsdato, som beregnes fra periode til periode ud fra Dispositionsdag. Dispositionsdatoen er den dato, hvor pengene skal være til rådighed på modtagerens konto. Det beregnede beløb, som dækker en beregningsfrekvens for en bevilget ydelse. Alt andet lige, vil dette beløb være det samme for alle ydelsesperioder i hele bevillingsperioden. 1.18 Enkeltydelsesansøgning Ansøgning om enkeltydelse. Ved enkeltydelser tager sagsbehandleren stilling til berettigelsen og størrelsen af det beløb, der udbetales ud fra en konkret vurdering. En lang række af de informationer, som afgives på ansøgningen er oplysninger om ansøgeren (personen) og er derfor modelleringsmæssigt defineret der. 1.18.1 Attributter Henvendelsesdato ModtagetDato AnsøgningOm ForventetUdgift Dato for ansøgerens henvendelse til ydelsescentret Dato for sagsbehandlerens modtagelse af ansøgningen/indstillingen En tekstuel beskrivelse af hvilke udgifter, der søges om hjælp til Den forventede udgift til det, der søges om hjælp til BegrundelseForAnsøgning Dokumentation skal vedlægges, hvis det er muligt. Dette lægges på sagen i form af dokumenter Begrundelse for ansøgingen Det forventes at der defineres et fast værdisæt, således at informationen kan anvendes til bl.a. statistik 16
1.19 Dokument Dokumenter er afgrænsede samlinger af informationer, på kendte formater. Et dokument kan foreligge på papir, digitalt medium, mikrofiche eller et hvilket som helst andet medie, der kan være bærer af information. Et dokument kan bestå af et hoveddokument og et eller flere underdokumenter. Et underdokument kan principielt indgå i flere hoveddokumenter. Samme dokument kan i forskellige sammenhænge være hoveddokument henholdsvis underdokument. Et digitalt dokument er en sammenhængende mængde af data, som har en informationsretning. Dokumenterne i EDH- og ESDH-systemer vil oftest være digitale (skriftlige) dokumenter, men kan også være lydfiler, billedfiler, grafik filer, filer fra grafiske informationssystemer, databaser, regneark mv. Et dokument kan indgå i et arkiv sammen med eller adskilt fra sagen. 1.19.1 Attributter BrugervendtNøgle Brugervendt identifikation, der er unik inden for myndigheden. Titel BrugervendtNøgle tildeles ved oprettelse af dokumentet og må efterfølgende ikke ændres. Ved eksport fra én myndighed og import til en anden myndighed risikerer man dog, at den brugervendte nøgle ikke længere er unik. Den officielle titel på et dokument Type Officiel dokumenttitel, der kan anvendes på åbne postlister. Dette er yderligere dokumentets Objektnavn, jf dokument vedr. generelle egenskaber for serviceinterfaces. Dokumentbeskrivelse i fri tekst. Typen af dokument. - Faktura - Brev: Indgående og udgående brev - Notat - Rapport 17
Brevdato OffentlighedUndtaget Alternativtitel Hjemmel Major Minor Kassationskode - Dagsorden - Anden: Anden dokumenttype, specialiseres når andre dokumenttyper ikke slår til. Den brevdato, der fremgår af det indgående dokument. Angives, hvis der er truffet beslutning om undtagelse fra offentligheden. Værdisættet består af de to følgende elementer, AlternativTitel og OffentlighedUndtagetHjemmel Alternativ dokumenttitel, der kan anvendes i forbindelse med lukkede dagsordenspunkter, som skal vises på åbne dagsordener samt i forbindelse med postlister. Tekstuel henvisning til lovhjemmel, der anvendes som grundlag for beslutning om undtagelse fra offentligheden. Hovednummer i systematisk versionering af dokumentet. Undernummer i systematisk versionering af dokumentet. Kassationskode, der styrer varighed før kassation. Afleveret Kassationskoden angiver koden for varighed før mulig kassation af dokumentet. Dokumentservicen sætter dog ikke på denne baggrund tilstand Livscyklus til værdien Slettet frem i tiden. En sådan tildeling af tilstand Livscyklus overlades til dokumentserviceanvenderne. Er afleveret til Statens Arkiver/ 7 arkiv. 1.20 Journalpost Journalpost definerer relationen mellem sag og dokument. Er der ikke tilknyttet et dokument, vil journalposten kunne indeholde en note (se generelle egenskaber), som vil udgøre journalnoten. Der kan være flere dokumenter knyttet til samme journalpost. Journalpost svarer til den måde "akt" bruges i store dele af det statslige område. Journalpost indgår som i det samme arkiv som sagen, mens dokumentet godt kan indgå i et andet arkiv. Det er noten fra generelle egenskaber, der udgør journalnoten. Knytter sagen sammen med dokument. Journalpost definerer relationen mellem sag og dokument. Der kan være flere dokumenter knyttet til samme journalpost. Journalpost svarer til den måde "akt" bruges i store dele af det statslige område. Journalpost indgår som i det samme arkiv som sagen, mens dokumentet godt kan indgå i et andet arkiv. 18
1.20.1 Attributter Objekttype RelationsRolle Journalpost Index Dokumenttitel Tilhørsforhold OffentlighedUndtaget AlternativTitel Hjemmel Unik identifikation af journalposten indenfor den givne sag. Angiver rækkefølgen af journalposter i sagen. Dette indeks behøver ikke være unikt indenfor sagen, men unikke indeks sikrer entydige rækkefølger. Angiver en tredje dokumenttitel (fx ved behov for alternativ titel på dokumentet i forbindelse med den konkrete sag) Angives, hvis der er truffet beslutning om undtagelse fra offentligheden. Værdisættet består af de to følgende elementer, AlternativTitel og OffentlighedUndtagetHjemmel Alternativ journalnotatstitel, der kan anvendes i forbindelse med lukkede dagsordenspunkter, som skal vises på åbne dagsordener samt i forbindelse med postlister. Tekstuel henvisning til lovhjemmel, der anvendes som grundlag for beslutning om undtagelse fra offentligheden. 1.21 Formueforhold Samlet oversigt over formueforhold. Er ansøgeren gift eller i registreret partnerskab, angives formuen for begge parter. Både formue i Danmark og Udlandet medregnes. 1.21.1 Attributter Kontanter IndeståendeIPengeinstitut Kapitalpension Værdipapirer EjerboligType Kontantbeholdning angivet i kroner Indestående i pengeinstitut angivet i kroner Værdien af kapitalpension, pensionsopsparing og/eller aldersopsparing, alderspension angivet i kroner Kursværdien af værdipapirer (aktier, obligationer m.m.) angivet i kroner Typen af ejerbolig - Hus 19
EjerboligVærdi EjerboligUdlandetVærdi HandelsværdiType - Andelsbolig - Ejerlejlighed - Sommerhus Offentlig vurderingsværdi af ejerboligen, angivet i kroner Ejendomsværdi af ejerbolig i udlandet, angivet i kroner Typen af anden formue med handelsværdi HandelsVærdi AndenFormue AndenFormueVærdi KanFormueRealiseres - Bil - Båd - Motorcykel Værdien af bil, båd eller motorcykel, angivet i kroner Typen af anden type formue som f.eks. metaller, ædelstene, ægte tæpper og lignende. Værdien af anden formue som f.eks. metaller, ædelstene og ægte tæpper Det angives hvorvidt formuen på ansøgningstidspunktet kan hæves/sælges. KanIkkeRealseresBegrundelse Ja eller Nej Hvis formuen ikke kan realiseres på ansøgningstidpunktet angives en begrundelse herfor. 1.22 Faste indtægter Informationer om alle faste indtægter efter skat. Angives for både ansøger og ansøgers ægtefælle/registrede partner. 1.22.1 Attributter Løn Dagpenge Pension Kontanthjælp Revalideringsydelse Boligstøtte Børnebidrag Børnetilskud Udbetalt løn pr. måned efter skat Udbetalte dagpenge pr. måned efter skat Udbetalt pension pr. måned efter skat Udbetalt kontanthjælp pr. måned efter skat Udbetalt revalideringsydelse pr. måned efter skat Udbetalt Boligstøtte/Boligydelse pr. måned. Udbetalt Børnebidrag og/eller ægtefællebidrag pr. måned. Udbetalt Børnetilskud pr. måned. 20
1.23 Anden indtægt 1.23.1 Attributter AndenIndtægtTekst AndenIndtægtBeløb Modtages anden indtægt beskrives den her Modtages anden indtægt angives det månedlige beløb 1.24 Faste udgifter Alle faste udgifter opgøres her. Dette for både ansøger og ansøgers ægtefælle/registrede partner 1.24.1 Attributter HuslejeUdgift Terminsudgifter Boliglån Ejendomsskatudgift Vandudgift ElGasUdgift Månedlig husleje angivet i kroner. Angives ved lejebolig. Terminsudgifter pr. måned Månedlige udgifter til boliglån Omkostninger pr. måned til ejendomsskat Omkostninger pr. måned til vand El- og gas-udgift a conto pr. måned i kroner Varmeudgift TV-licens TelefonabonnementUdgift ForsikringUdgift TransportUdgift A-kasseUdgift BørnepasningUdgift Bidragsforpligtigelser Varmeudgift a conto pr. måned i kroner Den månedlige udgift til TV-licens Den månedlige udgift til telefonabonnement Den månedlige udgift til forsikringer Den månedlige udgift til transport til arbejde Den månedlige udgift til A-kassekontingent Den månedlige udgift til børnepasning Den månedlige udgift til børne- og/eller ægtefællebidrag 1.25 Anden udgift 1.25.1 Attributter AndenUdgiftTekst AndenUdgiftBeløb Har ansøgeren andre udgifter end de nævnte, beskrives den her Har ansøgeren andre udgifter end de nævnte, angives det 21
månedlige beløb her 1.26 Ægteskab Ægteskabet markerer, at der er indgået et ægteskab mellem 2 personer. Der vil altid indgå præcis 2 personer i et ægteskab og en person kan kun have et ægteskab ad gangen. Den 7. juni 2012 vedtog Folketinget en ny lov der giver homoseksuelle ret til at blive gift på traditionel vis. Dermed slutter Danmark sig til rækken af lande, der går ind for kønsneutrale ægteskaber. Registreret partnerskab blev samtidig afskaffet, men partnerskaber indgået før loven træder i kraft er fortsat gyldige og kan omdannes til et ægteskab. 1.26.1 Attributter Civilstandsdato Separationsstartdato Separationsslutdato Dato for start på den pågældende civilstand. Eksempelvis vielsesdato. Dato for start af eventuel separation i ægteskabet. Dato for slut på eventuel separation i ægteskabet. 1.27 Enkeltydelsesbevilling Bevillingsskrivelse til ansøgeren om tilkendelse af enkeltydelse(r) 1.28 Beslutningsgrundlag Beslutningsgrundlaget består af en række oplysninger, som enten kan være oplyst af ansøger eller indhentet af kommunen. Oplysningerne anvendes som grundlag for beslutning om ansøger har ret til de søgte ydelser og indgår nogle gange også i beregningsgrundlaget. 22