^^' '^^ Tromsø Museums Aarshefter. 27. 1904. TR 0/^SØ TROAVSOPOSTF.NS BOGTRYK.KERI 1905 06.

Tromsø Museums Aarshefter. 27. 1904. TROASØ TROMSØPOSTENS BOGTRYKKERI 1905-06.

» Fortegnelse» Arkæologiske «Fortegnelse Indhold. Andr, Notø : Fjeldfloraen raellem Altevand og Kirkesdalen 1 Pag. A. B. Wessel: Ornithologiske meddelelser fra S3^dvaranger (med 1 planche) 20 Hans Kiær: Om Tromsøsundets fiske (med 4 tekstbilleder og English Summary) 127 fauna 170 0. Nicolaissen : Arkæologiske undersøgelser i Nordland 1902 (med 2 tekstfig.) 206 over oldsager indkomne til Tromsø museum 1902 230 undersøgelser i Nordland 1904 (med 2 tekstfig.) 234 over oldsager indkomne til Tromsø museum 1904 254 optagne Forfatterne er selv ansvarlige for de i aarsheftet afhandliuger. J. Sparre Schneider: Sydherøs malakologiske og entomologiske

Sarvesoalgge') Gæivvevarre fraregnet Tager Fjeldfloraen mellem Altevand og Kirkesdalen. Af Andr. Notø. Fjeldfækken Alapen-Ruten skiller den egeutlige Kirkesdal fra Maalselveus hoveddal. Kirkesdalen er et temmelig trangt dalføre med mægtigo fjeldrækker paa begge sider : paa østsiden Alapen (Graahøgda), ["aa vestsiden De tre brødre (Rnbljen). Næsten parallelt med Kirkesdalen gaar paa vestsiden af den sidstnævnte fjeldrække Iselvdaleu, som paa vestsiden begrænses af Rundskarfjeld og Njerppecokak. man opover selve Kirkesdalen, har man ikke nævneværdige tverdale i fjeldraassen nogen Mæece vagge (Si vertskaret) paa østsiden, og Evenstadskaret paa vestsiden før man kommer til dalens øverste gaard, Bjørkaaseii. Her gaar mod øst mellem Graahøgda og Rita Gerdogaissa (Kirkesjordfjeldct) Gæivverieppe-vagge. Raa østsiden stæuges denne tverdal ac Bægacamvarre, som er on udløber af det paa østsiden al^ Graabøgda liggende Jii;egtige Moskogaissa. Over Rægacamvarre forer dog Læddovagge over til Beinelvdalen (Anitskartet er for dette (hstrikts vedkonunende temmelig nnøiagtigt, ja tildels vil"l- ') Denne uidate fjeldiække ei paa aiutakaitet kaldt Isehdalji'ield. 1

2 Tromsø Museums Aarshefter 27. ~ 1904. ledende ; saaledes er ogsaa Beinelvdalen og Rævelvdalen forvekslede med hinanden). Øst for Beinelvdalen ligger de mægtige Laugfjeld,som skiller denne dal fra Dividalen. Paa sydsiden af Bægacamvarre fortsætter Gæivverioppe- vagge, til den gaar over i sletterne øst for Bægaeamjavre. Mellem Bægacamvarre og Coardajavre (amtskartets (Teivijavve)ligger en lavere høide, Coardavarre. Kirkesjordfjeldet, der bestaar af 3 af satser, den høieste sydligst (Jertnagaissa), fortsætter som en høifjeldslette 1500 (1300 ru. o. h.) mod øst til Ridagerddo, og mod syd gaar det over i Stallo- og Jertnivarre, der skraaner ned mod Altevand, Paa Anavandets vestside minder derimod fjeldpartiet (Gaibevarre)mere om det mellem Iselvdalen og Bardo: vilde tinder med alle sprækker og skar fyldte med evig sne og is. Derfor er Vegetationenhøiere oppe i det strøg meget kummerlig. Fra det østenfor Anavand liggendeluobal Anajavre fører en aasryg over til Vuobmasjavre, som ved en række af smaavand og smaaelve staar i forbindelse med Saravuobme. Fra Vuobmas fører en høislette, paa sydsiden af (-raibevarre og vest for Guolasvarre,over til Altevand. De mægtigste af fjeldene i den del af trakten er Guolasvarres østligedel (Kistefjeld) og det nordøst for Anavand ensligliggendenjunnesvarre, begge naaende en bøide af henimod 1800 m. o. li. Paa sydskraaningenaf Nj unnes varres høieste del er en stor traktformigfordybning, som udfyldesaf en vældig gletscher. Gaar vi saa tilbagetil Kirkesdalen, Jivorfra vi fra Bjørkaasentog en afstikker mod øst, og følgerdalbunden indover, har vi ret imod os et af det arktiske Norges i størrelse mest imponerende og i botanisk henseende mest interessante fjeld,kirkestinden. Fra selve dalbunden, 100 m. 0. h., hæver fjeldetsig til ca. 1600 m. (læugeresyd betydelighøiere),den nedre tridjedelgrønklædt.meu de

indsnevrer uaar Dalen 500 A. Nota. Fjeldfloraen m. Altevand og Kirkesdslon. H øvre to tridjedele, ialfald den mod nordvest vendende del af fjeldet, nøgne, endende oppe i glatte,lodrette vægge. Længere syd,paa vestsiden af tinden, hæver dalbunden sigterrasseformig opover til en høide af 600 m. Der er da saa pas fremkom meligt,at der er arbeidet en slags kjøreveiopover til Jensvoldsætrene,som liggernæsten ved trægrænseu paa sydsidenaf Sarvesoalgge. I nærheden af disse sætre forener Sarvesjokka sig med Cunojokka, den øvre Kirkesdalselv. Sarvesjokka kommer vestfra, fra en strupe,hvor Sarvesoalgge og Njuolasgaissa gaar over i et vildt,altid af gletschereopfyldtfjeldparti. Hele den lange dal mellem Kirkestinden og Jertnivarre i øst, Nord- og Syd-Njuolasgaissa og Lihammeren i vest, kaldes af fjeldlapperne Cunovagge. Denne dal er paa søndre side af vandskillet temmelig vid, men én kommer søndenfra den sig et stykke nordenfor vandskillet til en port mellem næsten lodrette klippevægge,for længere nord igjen at gaa over i et mere vidt og fladere dalføre,den egentligecunovagge. Njuolasgaissa, midt mod Kirkestinden, er ogsaa et imponerende fjeld, paa de (lesu; steder utilgjængeligt, og paa de faa steder, hvor cu kunde kravle et stykke opover, er det livsfarligt at gaa, da der næsten i hvert øieblik gaar stenras, enten enkelte stene eller flere i følge. Særlig gjælderdette sydsiden af fjeldet, som i botanisk henseende saa meget lovende ud. Flere steder paa Kirkestindens vestside var dei al" den samme grund vaiiskeligt at gaa. Naar jeg stod nede i Cunovagge, liavde jeg den tilfjcldsvelkjeudtelyd al' raftende sten fra begge sidei- af dalen. mellem Kir kestinden og Kirkesjordfjeld, Gævletvagge,er altid,især i den sydligedel, fyldt med sne. I midten af august det aar var sne- og ishøiden paa sine steder 400 moter, fra dalbunden til siieens overbade, i midteii af dalen, og gik i buer opover Ul fjeldeneshøieste punkter,1700-1800

selv Kirkestindeu 100 At i 4 Troms«Museums Aarsbefter S'/. 19Ü4. ]ii. o. h. blev først bestegeti 1889 af nuværciidc cand. jur. P. Vigstad og forfatteren, og først ccter flere forgjæves forsøgkom vi op til toi)pen ved at gaa neto[" paa denne «snebuen». Andre steder var der ikke tale om at konnue op til toppen. Oveupaa er dens nordlige del 50 m. bred og en times gang sydover ganske vandret, lidt efter lidt bredere, r»g derefter hæver den sig umerkelig et par hundrede meter, overalt bestrøet med opstaaendc «skjærheller». Soiuiiici/eii l'j02,da jeg fra midien af juli Lu 24. au gust undersøgte ovennævnte distrikt,var et i botanisk henseende hoist uheldigtaar. Den foregaaendevinter var der tilfjelds faldt en ualmindeligmængde sne, og da vaaren kom sent, og forsommeren var kold, gik det smaat med snesmeltiiiugen Ḅom eksempel kan nævnes, at Cuordajavre forst gik op 11. august, og Bægacamjavre laa lielt isbedækket den 14. august. Det første ligger i en høide af 550 m., det sidste henimod 600 m. o. h. Ved Vuobmasjavre, 750 m. o. li.,var, paa solsiden, Salix lanata netop begyndt at blomstre i midten af august, og jo hengere jeg kom hen mod grænsen af Sverige,des \nev stod Vegetationentilbage. 1 Nord Sverige var, som bekjeudt, dette aar et stort uaar. foretagebotaniske undersøgeh ser høiere op end 1000 1100 m. var ikke at tale om, da alt enten var snel)edækket, eller berg og mark saa overrislet af ovenfra konnnende isvaud, at intet plantelia^ kunde konmie til ud vikling. Kun paa Kirkestindens nordostkant var dor fremkommet lidt liv midten al" august i en høide af 1300 m., da fjeldetder var saa brat, at der utesten ingen sne kunde ligge,hverken der eller ovenfor. Jeg tror derfor, at høiere oppe vil paa flere af disse fjeldhndes liere plantearter,end jeg observeredé.

FjeWflovaenni. A. Note. Altovand oç; Ivirlce.sdalen. 5 Særlig skulde jeg formode, at eu plantesom Stellaria longipes maa ßndes paa Kirkestinden. Hvad l^ergarten angaar, saa er den i næsten hole det uudersøgte distrikt i botanisk henseende førsterangs; ligetil øverste toppe bestod fjeldenokun al' løsere lerglimmerskifere. Moskogaissas sydvestside og Gæivvevarres sy «løstside var isj^rængt med marmor, og der trivedes naturligvis den arktiske vegetation endda l"edre. Gaibevarres nordøstside bestod af haardere skifer, hvorfor der, af de sjeldnere arktiske planter,ikke fandtes en eneste. Traktens ])eliggenlied, temmelig langt fra havet, tjeldenes terrasse formige sider,bestaaende af løse skifer, gav i botanisk henseende haab om et godt resultat. Dette haab l)lev heller ikke skuffet. Den er i det arktiske Norge en af de bedste bosteder for de kontinental-arktiske planter. Følgende alfabetiske fortegnelse deler jeg i 2 afsnit : i det første regnes de op, som fandtes paa alle fjeld, i det andre nævner jeg dem, som enten der i trakten var sjeldnere, eller som i det store og hele taget er en sjeldnere arktisk plante. Kun de egentligefjeldplaiiter tager jeg med, fraregnetnogle faa undtagelser. I. Følgende fandtes paa alle fjeld: Agrostis borealis Hn., Ålsine bißora W g., A^idromeda tetragona L. (almindolig), Antennaria alpina R. Br., Arabis alpina L., Ardostapjhylosalpnvm Spr.,Aspidium lonchitis S\v., BartscMa alpina L., Betula nana L., Calamagrostis lapponica Hn. (særdelestalrigi Cunovagges sydligere del),oarex alpina Sw., G*.atrata L., 0. Buxbaumii \Vg., 0. capillarisl., C. lagopina Wg., C. rigida Good., C. rupestris All., C. vaginata Tauscli., Oerastium alpinum L., 0. trigynum L., CystopterisfragilisBernh., Ûraba rupestris

6 Tromsø Museums Aarsbefter 27. 1904. R. Br., Dryas, Equisetxmi scirpoidesmielix., Eriophorum ScJieuchzeri Hoppe, Festuca ovina L., GetiHana nivalis L., Hahenaria viridis R. Br., Juncus trifidus L., Kobresia seirpina Willd. {= Elyna Bellardi All. ; gik ned til 100 m o. h,),luzula spicatad. C, L. confusa Ldbg,, Oxyria di gyna Hill., Pediculavis lapponical., Phleum alpinum L Phyllodoce coerulea Bab., Pinguicula alpina L., Poa «/? pina L., P. nemoralis L., P. pratensis L. (i flere former) Rhodiola rosea L., Sagina Linnæi Presl., Sa^to; hastata (ikke alm.), 5. lanata Ij.,"S. glauca L., S. myrsinites L., Ä reticulata L., Saussurea alpina D. C, Saxifraga aizoides L., S. stellaris L. (hovedformen temmelig spredt; underf ormen, se senere) Ș', cernua L,, S. oppositifolia L., S. cæspitosal. (gik langt op i lavbeitet), Sihbaldia procumbens L., Silene acaulis L., Thalictrum alpinum L,, Tofieldia palustrishnds., Trisetum subspicatum F. B., F^rowzca a^ pmt«l. H. ^/sme Mr^a Hn. : BægaSamvarre; Kirkesti nden. Begge steder paa nøgen jord. Talrigved Hæggevold paa dyrket mark nede i Kirkesdalen. A. stricta Wg. : Kirkestindeu ; Njuolasgaissa ; Bæga- Samvarre ; Evenstadskaret ; i birkebeltet ovenfor Bjørkaasen ; ved Lilleeng(se under Deschampsia alpina); talrig ved Hæggevold (sammen med foregaaende),70 m. o. h. Andromeda hypnoidos L. : Mens A. tetragona var talrig paa alle fjeld,var denne temmelig sjelden.jeg saa den kun paa Gæivvevarre og paa Sarvesoalgge. brødre Antennaria carpaticar. Br. : Paa sydsidenaf De tre (Isdalstind) i lavbeitet, sammen med Potentilla nivea, Draba nivalis, Carex nardina og Arnica alpina; Kirkestinden, mange steder. Af blomstrende individer saa jeg kun et par paa tindens nordostside, 1200 m. o. h., og nogle faa paa sydvestsiden,800 m. o. h. Paa det første

A. Note, Fjeldfloraenm. Alterand og Kirkasdalen. 7 af de to sidstnævnte steder faudtes den mest paa glacialgriis, sammeu med Salix polaris. Paa tindeus vestside vokste den sammen med de samme slagsplantersom paa De tre brødre ; Beegaßamvarres høieste ryg, ogsaa sammen med samme slagsplantersamt med Poa arctica. Arenaria norvegica Gunn. : Kirkestindens vestside ; Gæivvevarre (lavl^eltet) ; Evenstadskaret, ved birkegrænsen ; Lilleeng(40 m. o. h.); Hæggevold nede i Kirkesdalen, talrig paa dyrket mark. Om vaaren risler en del af det vand, som styrterudover Gæivvevarres bratte vestside, over dette jordstykke; derfor vokste der mange liøifjeldsplanter. Arnica alpina Olin. : De tre brødre, temmelig talrig, men indskrænket kun til et sted ; BægaSamvarre ligesaa; Kirkestindens vestside mange steder. (Jveralt saa jeg kun rodblade. Asplenium viride Huds.: Sarvesoalggeog Gæivvevarre. Astragalus alpinus L. : Forekom a f og til paa de lieste fjeld. Talrigsaa jeg den kun ved foden af Gæivvevarre. Straks ovenfor birkegrænsenpaa Kirkestindens nordside fandtes en Astragalus,som jeg maa opfere som varietet under denne : var, vittatus nov, var : petala omnia pnriter alhida; legumina cum duohus albis inli-marginibus: foliola elliptica late ohovata. Hvad der giver denne form sit særpræg, er belgernes to hvide haarrænder, en paa ryg- og en paa bugsisiden ; siderne sorthaarede. Meget faa individer i blomst, men mange i knop ; ingen med modne frø. Botry(Mum boreale Milde : Inderst inde i Kirkesdalen. ved foden af Kirkestinden, ca. 100 ni. o. h. Den vokste sammen med B. lunaria. Enkelte exempl. nærmede sig meget B. rutacetim Willd. Braya alpina S. " H. : Sparsomt paa Gæivvevarres

800 8 Tromsø Museums Aarsheftcr 27. 1904..sydside600 m. o. li. Talrig nede ved Bjørkaasen paa nordsiden af Læddojokka. Er antageligved smaabække ført ned fra førstuævnte sted. Kirkestindens vestside, sparsomt, 800 ni. o. h. Campanula unifloral. : Sarvesoalgges østside ; Kirkestindens vestside,samt ved fodeu af Moskogaissa. Paa alle 3 steder vokste den sammen med Çarex nardina og i en liøide af 700 m. o. b. Alle steder sparsomt Cardamine hellidifolia L. : Jeg saa den kun ved Coardajavrre. Oarex aquatiliswg. : Gunovagge. C. dioica L, ß paralleloides Lund : Talrig paa myrene ovenfor Bjørkaassætren. C. misandra R. Br. : Gæivvevarre ; Kirkestinden ; Sarvesoalgge. Alle tre steder meget talrig,men endnu ikke i bloinst 20. august. 0. nardina Fr. : Temmelig alm. paa de tørrere afsatser fra Gæivvevarres sydvestside og østover laugs fjeldet og det med dette sammenhængende Moskogaissa,samt paa dennes udsending mod syd, Bægaeamvarre. Ligeledes alm., mest sammen med Arnica alpina,åntennaria carpatica og Campanula uniflora; paa Kirkestindens vestside paa mange steder paa lignende lokaliteter. Talrig paa sydsiden af De tre brødre. Sparsommere forekom den paa Njuolasgaissasnordøstside,antageligfordi der paa de ste* der, livor den der fandtes, var for lidet sol,da dette er en plante,som fremfor alle andre kun bolder sig paa de solaabne steder. Paa de fleste steder fandtes den mest fra 600 800 m. o. b. ; paa De tre brødre derimod i en bøide af 1200 m. C. parallela Somf. : Kirkestinden fl.st. ; Cunovagge ; Sarvesoalgge.Nede i dalbunden fl. st. talriglangs elven. C. pedata Wg. : Gæivvevarre ; Moskogaissa; Kirkestinden ; Njuolasgaissa ; Sarvesoalgge; Njunnesvarre. Paa

Fjeldtloraenm. A. Note. Altevand og Kirkesdaleu. 0 lignendelokaliteter som Ç. nardina og mest sammen med den. C. pulla Good. : Cunovaggos nordligedel ved foden af Kirkestinden. C. rarißora Sm. : Cuno vagge. C. rigida Good. /? inferalpina Læst. : Saaes paa de fleste fjeld.øverst paa afsatserne mellom Kirkesdalen og Cuno vagge faudtes en form, som gaar ganske over i C. aquatilis. Den vokste i og omkring en vand})yt. De exempl.,som vokste paa den dyndede bund, var vanskelig at skille fra aquatilis;men umerkeliggik den, efterhvert som den gik op efter pyttens sider, op af våndet og op paa de tørrere steder,over i varieteten inferalpina, og videre l)ortover den mer og mer tørre mo over i liovedai'tens typica. C. Totundata \Vg. : Öunovaggc^ C. rußna Dr, V Syd for Moskogaissa, paa et sted,hvor sneen netop var gaaet af, fandtes en hel de^ tuer af en fjordgammel Carex, som vistnok var denne. Den har før været samlet nordenfor denne bergkjæde, øst for Alapen. C. ustulata Wg. : Gæivvevarre ; Sarvesoalgge.Begge stfider i hirkebeltet. Nedenfor Hæggevold paa hjemmem arken. Alle 3 steder meget talrig. CerasHum Edmonstonii (Wats.) M. " 0.: Sarvesoalgge; (îa^ivncvarrc ; Kirkestinden ; paa elvebredden nedenfor Djørkaasen, 90 m. o. li. Til fjelds blomstrede den næsten ikke det aar, idet sneen paa de steder, den holdt sig, nylig var gaaet af, da nysneen kom (22.august). Den Andes vistnok fl. st. høiere tilfjelds i distriktet,under det daværende sneteppe. Paa Kirkestindens nordøstside i en hoide af 1300 m. o. h. fandtes var. cæspitosum Malmgr., iiuii kun i kno]». Bladene og de halvtomshøie stængler aldeles glatte. Længere nede paa glacialgmset vokste foriner af Edmonstonii, som gaar over i C',vulgare Tin. var,

føre 10 Tromsø Museum» Aarahefter 27. 1904, næspitosum Neuni. Stænglerne længere, bladene smalere og kronbladene kortere end hos typica. Af C. alpinum L. var. lanatum (Lam.) fandtes paa Læddopiggen^)en overgangsform til C. Edmonstonii. Den er meget tæt tuet, uæsten som 0. Edm. cæspitosum, mere tætbladet, og bladene for det meste bredt elliptiske ; bægerbladene ogsaa bredere end hos den almindeligealpinum. Hele planten tæt filthaaret. Af kjertelhaar kun nogle faa paa bægeret. Dette og tildels haarene paa samme var oftest mørkt lilafarvede. Muligens formen kunde henføres til C. Edmonstonii formrække ; men da exemplarerue var saa unge, at hverken kapslereller frø var udviklede, faar jeg foreløbig paa grund af dens haarbeklædning den til alpinum. Rimeligviser formen en rehktform, som paa dette tørre, exponerte sted har maattet bytteklæder. Denne spidsvar meget rig paa arktiske planter. C',vulgare Hn. * alpestre Lindbl. : Saaes af og til i birkeregionen.ovenfor Bjørkaasen var den talrig,men nærmede sig der meget hovedarten. Chamorchis alpina Rich. : Sarvesoalgge; Kirkestinden ; nedenfor Bjørkaasen,ca. 100 m. o. h. Cypripedium cakeolus L. : Talrigved Bjørkaasen,ca. 180 m. 0. h., sammen med Convallaria verticillata,epipactis,triticum violaceum og Elyna spicata. brødre. Cysfopterismontana Bernh. : Kirkesjordfjeld ; De tre Deschampsia alpina (L.) R. " S. (= Aira alpina L.): Sarvesoalggesnordskraaning; Cunovagge ved foden af Kirkestinden, paa ganske tørt morænegræ-s ; paa bredden al' ') En vest for Bæg-aoamvarre enslig-staaende skarp spids,ragende ca. 150 m. op over omgivelserne. Toppen naar kun en bøide af 800 m. 0. h.

12 Tromsø Museums Aarsbefter 27. l!»u4. D. fladnizensisx nivalis {= D. hrachyearpa Lindbl.): Bægaoam\'arre; Cunovagge, ved foden af Kirkestiiiden. D. nivalis Liljebl. : Sarvesoalgge(1200 m. o. li, talrig); Kirkestindeii ; Cunovagge (talrig) ; Kirkesjordfjeld (spredt) ; Bægaeanivarre. D. alpina \j : Et eneste netop ud))lonistret individ ]iaa riuolasvaite melleni Ana- og Altevand, ca. 1000 m. o. h. Individet svarer nærmest til D. algida Adams. Trods ivrigsogen, var det umnligt at tinde liere,skjønt der, hvor det fandtes, var sneen paa en flade af et par hundrede m^ gaaet af ; men da det fandtes nær snekanten, er det rimehgt at antage, den findes længere oppe paa fjeklet. D. crassifolia(irah. : Et par smaa sikre individer paa Kirkestindens nordostside,ca. 1350 m. o. li. Paa lignende lokalitetșoiii den vokser paa paa nordsiden af tløifjeldet ved Tromsø. Der er vel ikke tvil om, at der fandtes mere af den o\'enfor ; men lodrette,glatteklippevægge et stykke opefter hindrede videre undersøgelseovenfor. Ogsaa rodbladene paa disse individer aldeles glatte. EpildbiurnalsinifoliumVill. : Jensvoldsætren. E. anagallidifoliumlam. : Op for Bjørkaasen. E. Hornemanni Reich. : Kirkesjordsætren. E. lactiflorumhauskn. : Bjørkaasen. Epipactislatifolia Sw. : Bjørkaasen. Den form, som fandtes der, er nærmest intermediær inellem latifolia og rubiginosa. De væsenligstekjendemerker, særhg frugtknuden og arret, svarer dog nærmest til latifolia. Equisetum arvense L. /" alpestrewg. : Fl. st. paa fjeldene. Paa vestsiden af Kirkestinden, i en hoide af 900 m. o. h., fandtes den med aks. var. boreale Milde. Kirkesjordfjeld Ḍenne form er ikke sjelden i det arktiske Norge. E. hiemale L. : Paa sydsiden af (jæivvevfirre,

Å. Notø. Fjeldtloraen m. Alto^and og Kirkesdaleu. lo E. tenellum Krok : Ved foden af " ræivvevarre. Erigeron alpinusjj. : Et par steder nede i Kirkesdulcii. E, elongatus auet. scaud. : Ved fodeii at' (læivvevarre. E. rigidus Fr. : Fonner fra Bjørkaaseu og Hæggevold luaa føres hid. E. unißorus L. : Jeg saa den kuu ved fodcn af ( Jæiv- Nevare og [»aa Kirkestinden. Taa det sidste sted 1300 ni. o. h., en form udeu stængel. ])en blomstrende kurv nedsænkt niellem rodbladene (f.acaulis). Eriophorum angustifolium Roth. : Jensvoldsætreu. E. latifoliwmho})}"e: Op for l^jorkaassætren. E. vaginatimi L. : Cunovaggo, i vidjebeltet. Euphrasia latifoliapursh. : Gæivvevarre. E. minima Jac(.: Fl. st. paa fjeldene.. E. salisburgensis Funcke : 'J'ab-ig paa sydsiden af Læddopiggcii. E. stricta Hust.: VimI fodcn af " ijoivvevarro. Gentiana tendla RottI). : Vo"l J^æddopiggen,700 Jii. 0. b. ; Sarvesoalgge 1100 m. o. b. ; Kirkestindens vestside, 1)00 m. o. b. Talrig fl. st. nede i Kirkesdalen, især Bjørkaasens slaattemark. Tilfjeldsvar individerne mindre, mere spredteog bavde en mørkere farvetone end de, som vokste nede i dalen. Gnaphalium siqdnuia L. :.legsaa den kun ved Vaiigssætren. Habenaria albida R. Br. : Sarvesoalggesøst- og nordside. Paa det sidste sted sammen med H. obtusata. H. ronopsea Bentb. : Talrig op for Bjørkaassætren. H» obtifsafa iiicb. (= FlatantJtera obtusata Liudl.): Sarvesualggesnordside,straks ovenfor birkegrænsen.!s[)redt. De øverste exemplarer,som saaes, vokste i selskab med paa Pedicidaris hir suta og P. flammea. Paa Kirkestindens vestside (850 m. o. b.)nogle faa,endnu (11.august) i knop staaende indivitler.

14 Tromsø Museums Aarshefter 27. 1904. Hieracium. Jeg næviier kun formerne her. Hvor intet voksested er tilføiet, er de samlede nede i Kirkesdalen. A. Alinna: H. hrachyglossxmidt,, H. leioglossiimdt., H. leptocranum Dt. (Bjørkaassætren), H. longirarnum. Dt,, H, microglossum Di., H.jjræmaturumYjlisir., var. integrellum Dt., H. (Bjørkaassætren og purpurifoliiuh P]lfstr. (Bjørkaassætren), H. macrostylum Dt., H. folioliferwn Elfstr. (paa de samme steder),. Kirkestinden), H. SundhergiiElfstr. B. Nigrescentia : H. curvatum Elfstr.,H. subcurvatum Elfstr. (flṣt. nede i dalen ; Stallovarres s^^dside), II. amblyglochin Dt., H. hathycephalum Dt. C. Silvatka " subvulgata: H. cæsiiflorum AhiKiv.,II. cæsiifl.ß subcanitiosum Dt. (en meget konstant form), H. canonigrum Dt. " Joh., H. copjwlepium Dt., H. elliphcumdt., H. extradiceps Dt., H. farreatum Dt., H. feshviforme Dt., H. fuscovirens Dt., H. lasiocybe Dt., H. legnodes Dt., II. leucograptum Dt., (en luljuerket form),h. Notøii Dt., H. dbtextimi Dt., H. oligograptum Dt., H. matifrons Dt., H. philanthrax Stenstr.,H. poliocranum Dt., H. prætenerum Alm( V., H. stenocybedt., H. subacidotum Dt., H. subcaudcuulum Dt., H. subexpallidum Dt. D. ViUgata: H. involutum Dt. Af gruppen AlpestriaFr. saa jeg ingen. ijimeligvis kom dette af don kolde sommer. Hierochloa alpina R. " S. : Kirkesjordfjeld C"»ai'(lajavre; Cunovagge og et stykke opover Kirkestindens vestre side ; Njunnesvarre. Juncus arcticus Willd.: Nede i Kirkesdalen ved elven (1.st. ; Jensvoldsætren ; Bjørkaassætren;længereopi)e i Tiæddovagge 11. st. ; paa vestsiden af Kirkestinden ned mod Ouuuvagge.

1300 1200 Å. Notø. Fjeldfloraen m. Altevand cg Kirkesdalen. 15 J. biglumis L. : Gæivvevarre m. ti. st. J. triglumis L. : Gæivvevarre. Luzula arcuata S\v. : Sparsomt paa Kirkesjordfjeld og Kirkestiudeu. L. campeséris L. /3 frigidabuch. : Fl. st. paa fjeldene, især talrig paa vestsiden af Kirkestinden. L. confusa Liudeb. /? sudeiico-arcuata Rupr. : Sarvusoalggesøstside,800 ni. o. h. L. nivalis (Læst.) Beurl. {= L. arciica Bl.): Sarvesoalgge,1000 m. "". h., spredtover en læugere strækning; Kirkestiudens nordside paa afsatser, 800 m. o. h. ; særligtalrigpaa Kirkestindens sydvestsidesammen med L. camp. frigida og Pedicularis flammea. Fleraksede individer af nivalis var skuffende ligfrigida; men fraregnet rodbiadenes større bredde har nivalis' s i levende tilstand altid en eiendommelig blaagrøn(glaucus)farve, som ingen anden Luzula-ionns blade har. Fjorstænglerpaa Gæivvevarre, 1300 m. 0. h., var vistnok af denne ; Langfjeldenes vestside sparsomt ; Njuolasgaissasnordøstside sparsomt. L. parviflorades v. ; Kirkestindens nordside, i birkebeltet. L. Wahlenbergii Rupr. : Fandtes paa de fleste fjeld. Især talrig i Cuuovagges nordligedel ved foden af Kirkestinden. En form, som i alle henseender staar midt mellem denne og foregaaende, var meget talrigpaa Læddopiggen. Lycopodium alpinum L. : Saaes af og til [»aa fjeldene. Oxytropislapponica Gaurl. : Gæivvevare ; Bægacamvarre ; Moskogaissa; Kirkestind ; Öarvesoalgge; alle steder i vidjebeltet. Meget talrigpaa slaattemark ved Hæggevold nede i Kirkesdalen. Papaver nudicaule L. : Kirkestindens nordside, si)arsomt ira 1000 m. o. h. ; Sarvesoalgge,ca. 1000 m. o. h. Ficldformen dei cr den yamme, liuin lindes paa

16 Tromsø Museums Aarshetter 27, 1904. Dovre, nieu synes at være noget forskjelligfra de fonner, som i den nordligstedel af Tromsø amt og i Finmarkens amt lindes næsten ned til havstranden. P. flammea L. : Gæivvevares sydside mange steder op til 1100 m, 0. 11.;KirkesjordfjeldCoardajavre;Sarves- oalgges nordside talrig țildels ned til birkebeltet ; Cunovagges nordligeredel almindelig paa morænegrus ; Kirkestindens nord- og vestside almindelig; Njuolasgaissa; almindelig fra Bægacamvarre til Anajavre (endog tildels paa myrer) og opover Njunnesvarres vestligedel. At den det aar blomstrede saa talrig, kom vistnok af den varme eftersommer 1901. Den 21. august havde den endnu ikke modne frø. I midten af aug. saa jeg paa Kirkestindens vestside en masse nyudsprungne exem})l.af den, nær sneranden 900 ]ii. o. h., saa jeg antager, ilen vokser laiigt opover fjemel. Faa steder var den det aar udmoiiistrrt lor 10. anglist. redicularis Jiirsuia L. : SiU-vesoalggfọst- og nordside, fra midten af birkebeltet og oj)ovc'r til omtrent 800 m. 0. h. Cunovagge og Kirkestinden mange steder; Njunnesvarres og Langfjeldenesvestside s["arsomt. Phaca frigida L. : Fl. st. i trakten. (îik ved Ujork aasen ne"l til 150 m. o. li, Poa Balfourii 1'arn. : \\'d Kven.sladelven, c;i. 100 m. 0. 11. ; paa st".)restene i nærheden af luisene i)aa Bjørkaasen. Paa begge steder talrig. P. ßexuosa Wg. : Cunovagge, ved Kirkestindens fod. f. arciica (R. Br.): P"æ'gacamvarres og Sarvesoalgges høieste rygge; Kirkestindens vestside (1000 m. o. h.). ]^]ndnu ikke i blomst i midten af august. P. glauca Vald: Paa nordsiden af Kirkesjordfjeld. f. aspera (Gaud.): Pæddopiggen. Potentilla nivea L. : Forekom næsten paa alle un-

A. Noto. Fjeldfloraen m. Altevand og- Kirkosdalen. 17 dersøgtefjeld. Særlig talrig var den pua Gæivvevarro, Kirkestindeu og Læddopiggen. ß pallidior Sw. : (læivvcvarrc ; Kirkcstiiidcns sydvestside. Tydelige overgange fra a til /? saaes ikke. Primula stricta Horn, ''obesior Norm. : Et eneste exempl. nede i Kirkesdalen ved Sandeggen Ranunculus glacialisl. : TeranieJigsjelden i det undersøgtedistrikt. Den forekom sparsomt paa Coardavarres høieste ryg, og ved foden af Kirkestinden, ned mod Cunovaggo. R. nivalis L. : Ikke alm. Jeg saa den kun paa Kirkesjordfjeld og paa Kirkestinden, paa Ilegge steder i en høide af 600 700 m. o. h. R. pygmæus Wg. : Jeg saa den kun paa Coardavarre. Rhododendrum lapponicum \\'g.: Fandtes mer eller mindre talrig paa alle undersøgte fjeld. Særdeles talrig var den paa Gæivvevarres sydside (gikder ned til liirkegrænsen) og paa Kirkestindens vestside. Vokste for det meste sammen med Potentilla nivea. Den var paa enkelte steder udblomstret den 17. juli. Efterlivert sneen gik af tilfjelds, blomstrede den i nærheden af sneranden, ligetil uysneen kom. Ruhus arcticus L. gaar i Kirkesdalen op(jver til nedre Sandeggen. Rumex ariifolins All. : Talrig i birkelierue ovenfor Bjørkaasen. Sagina nivalis Fr. : Kirkestindens nordostside. Vistnok (1. st. i trakten, men gjemtes det aar under sneteppet. Salix arhuscula L. : Alm. i trakten. Meget talrig l)aa elvebredderne nede i Kirkesdalen. S. herhacea L. : Kirkesjordfjeld; Kirkestijid;Guolasvarre. Jeg saa den ikke lavere end 1000 m. o. h. Paa Guolasvarre var dens blade (paa blomstrende exempl.) ikke saa store som en lilleiingernegl.

18 Tromsø Museums Aarsliefter 27, 1904. S. herbacea X lappomun : Cunovagge, ved fodeu af Kirkestiuden. S. polaris Wg. : Ciinovagge, Kirkestind og Kirkesjprdfjeld. Paa Kirkestindens nordøstside, ca. 1300 m. o. h., fandtes ß herbaceoides Ands. Fraregnet voksemaaden minder denne form meget om S. rotundifohatrautv. Formen fra Kirkestinden har næsten lielkantede Iliade og aldeles glattekapsler. Den er efter min mening ikke bastard. Saxifraga adscendens L.: Op for Bjørkaaseu ; Sarvesoalggessydsideved trægrænsen. S. nivalis L. : Saaes paa de fleste fjeld,men ingensteds talrig. S. stellaris L. ß comosa Retz. : Spredt paa fjeldene. De eneste steder,jeg saa den noget talrigere, var paa Kirkestindens nordside og i Cunovagge. Stellaria borealis Big. : Ved foden af De tre brødre. Triticum violaceum Horn. : Bjørkaasen og ved Evenstadelven. Begge steder i birkebeltet,talrig. Veronica saxatiilis Scop.: Gæivvevarre ; Læddopiggen ; Njunnesvarre ; Kirkestinden ; Njuolasgaissa. Viola arenaria D. C'. : Talrig paa Gæivvevarres sydside. V. biflora L. : Denne ellers i det arktiske Norge al- Jiiindeligeplantesaa jeg kun ved Bjørkaasen. V. suecica Fr. : Jeusvoldsætren. Viscaria alpina Don. : Spredt paa fjeldene. Waldbergella apetala Fr. : Fandtes paa de flestefjeld. Meget talrig paa Kirkestindens nordside og nede i Kirkesdalen, nær Hæggevold, paa slaattemark. Af dalen paa elvebredderne. og til nede i Woodsia glabella R. Br. : Kirkesjordfjeld ; Sarvesoalgge; Gæivvevarre ; talrig paa Kirkestindens nordside, men for det meste i utilgjængeligekløfter i de lodrette liamre.

III, Ornithologiske meddelelser fra Sydvaranger Af A. B. Wessel. 03^(1 Varanger liorer til de i ornitliologisk lienseeiide bedst iindersøgte distrikter af Finmarken. Allerede i 1866 blev det bereist af prof. E s m a r k, der herfra blandt andet ogsaa medbragte en del ornitliologisk udbytte. A. G. Nord vi, der har meddelt adskilhge oplysninger om Østfinmarkens fugleverden (K. Vet. Akad. Ofversigt 1862, Cab. Jonrn. f. Orn. 1871), har ogsaa en og anden meddelelse, der specielt vedrører Sydvaranger. Det samme gjælder Ohr. So m m e r f e 1 1, der i sin»fortegnelse over de i Østfinmarken iagttagne Fugle etc. (Ofvers. af kgl. Vet.- Akad.'s Forhandl. 1861 p. 67) meddeler alle indtil 1861 foreliggende observationer af ornitliologisk interesse fra Østfinmarken. Senere har prof. R. Collett paa sine 6 Finmarks-reiser mindst 3 gange besøgt Sydvaranger, nemlig i 1876, 1878 og 1885. De af ham indsamlede facta og oplysninger, der findes indtagne i»mindre Meddelelser vedrørende Norges Fuglefauna«*) I omfatter blandt alt det øvrige ogsaa alt, hvad man til 1892 har vidst om fuglenes forekomst i dette grænsedistrikt. Imidlertid har Sydvaraugers fuglefauna delvis været ') ITjt Magazin fur Naturvideuokabeine, Biud 23, 26 og o5.