Elektriske modstande for forskellige jordtyper

Relaterede dokumenter
OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Geologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler

LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV 2011/05/03 GERDA-MØDE

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering

Sammenstilling af et atlas over resistivitet af danske geologiske aflejringer

Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning.

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?

Kortlægning af begravede dale i Danmark

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

Web-baseret værktøj til vurdering af jordens varmeledningsevne. -ved etablering af nye anlæg

Fravalg af LAR-metoden nedsivning. LAR-metodekatalog

GEOFYSIKSAMARBEJDET. Geofysisk Afdeling Geologisk Institut Aarhus Universitet

Notat vedr. opdatering af geologisk model i forbindelse med revision af indsatsplan

Thue Weel Jensen. Introduktion

Mini-SkyTEM -et nyt instrument

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S

Miljøcenter Roskilde Notat til trin 1. Kortlægning af grundvandsressourcens sårbarhed på baggrund af eksisterende data: Geologisk model Slimminge

Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE UGGELØSE

NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE I-50

3.6 Private vandværker i Hinnerup Kommune

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE

LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI?

Nordkystens Fremtid. Forundersøgelser. Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE

Rekvirent. Rådgiver. Silkeborg Kommune Søvej Silkeborg. Malene Caroli Juul Telefon Malene.CaroliJuul@silkeborg.

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.

Cityringen Evalueringer og faglige resultater. Jesper Damgaard

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE

Kortlægning af Skarø

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

Petrografiske analyser anvendt til korrelation af den kvartære lagserie på Fyn og herunder de vigtigste grundvandsmagasiner

Kortlægning af begravede dale i Danmark

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne

Conefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Indholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR SAND, GRUS, STEN. Butterup, Holbæk Kommune

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)

Geologisk, geofysisk og hydrologisk karakterisering på Naverland 26; Opstilling af hydrogeologisk konceptuel model.

Transkript:

Elektriske modstande for forskellige jordtyper Hvilken betydning har modstandsvariationerne for de geologiske tolkninger? Peter Sandersen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate and Energy

Geologisk modellering Fastlæggelse af laggrænser i 3D-rummet Gode data, der understøtter hinanden Veldefinerede laggrænser Dårlige data, der ikke understøtter hinanden Gode data, der ikke understøtter hinanden! Fokus på TEM-data og boringer

Geologi og elektriske modstande Geofysik skal oversættes til geologi Der skal tolkes! Der skal tages beslutninger!?

Jordlagenes modstandsintervaller Den målte elektriske modstand afspejler: Mineralsammensætningen (ler) Vandindholdet Porevandets kemi (fx. opløst salt) Målemetoden

TEM-modstande af typiske danske aflejringer Kvartær Prækvartær Aflejring Modstand [Ωm] Ferskvandstørv, gytje, ler 10 35 Diatomit 20 80 Marint tørv, gytje, ler (saltvandsholdigt) 1 15 Moræneler 20 60 (typisk 40) Morænesand og grus >40 Smeltevandsgrus >80 Smeltevandssand >60 Smeltevandssilt 40 80 Smeltevandsler 10 40 (typisk 25) Miocænt kvartssand/glimmersand >80 Miocænt glimmersilt 40 80 Miocænt Oligocænt glimmerler 10 40 Oligocænt fed ler (bl.a. Viborg Form.) 3 12 Søvindmergel (fed ler) 3 8 Paleocænt Eocænt plastisk ler 1 3 Kertemindemergel 5 30 Lellinge Grønsand 25 80 Kalk >80 Skrivekridt 30 100 Jørgensen et al. 2003/Jørgensen et al. 2005

TEM-modstande af typiske danske aflejringer Kvartær Prækvartær Aflejring Modstand [Ωm] Ferskvandstørv, gytje, ler 10 35 Diatomit 20 80 Marint tørv, gytje, ler (saltvandsholdigt) 1 15 Moræneler 20 60 (typisk 40) Morænesand og grus >40 Smeltevandsgrus >80 Smeltevandssand >60 Smeltevandssilt 40 80 Smeltevandsler 10 40 (typisk 25) Miocænt kvartssand/glimmersand >80 Miocænt glimmersilt 40 80 Miocænt Oligocænt glimmerler 10 40 Oligocænt fed ler (bl.a. Viborg Form.) 3 12 Søvindmergel (fed ler) 3 8 Paleocænt Eocænt plastisk ler 1 3 Kertemindemergel 5 30 Lellinge Grønsand 25 80 Kalk >80 Skrivekridt 30 100 Geofysiksamarbejdet 2003/Jørgensen et al. 2005

Tertiær ler Smeltevandsler Moræneler Sand/grus

Farver forfører!

Eksempel, Hindsholm Op til 105 ohmm Ned til 21 ohmm

Eksempel, Hindsholm

Eksempel, Hindsholm

Eksempel, Odense Syd SkyTEM-data: Lavere modstande end forventet ved boring Adskillelse af magasiner? Vandprøver fra boringens filtre viser chloridindhold på 470 og 690 mg/l SkyTEM afspejler porevandskemien i den kvartære lagserie Opadrettet gradient Ingen geologisk adskillelse af magasiner Grontmij 2011

Atypiske modstande i områder med. Højere modstand end forventet: Tørre lerlag i øvre del af lagserien Tertiær silt ( sort ler ) Højt kalkindhold (mergel) Fersk porevand i sprækker (skifrig palæogen ler) Lavere modstand end forventet: Moræneler over palæogent ler opblandet med PL Smeltevandsler opblandet i ML

Atypiske, fordi: Lithologien er anderledes end forventet (mere sandet, mere leret, større kalkindhold ) Varierende lithologi i laget (faciesvariationer: kornstørrelse, tynde lag, opblanding) Vekslende vandindhold (tør moræne!) Sprækker Varierende porevandskemi TEM-metoden midler!

Hvad stiller vi op med de atypiske elektriske modstande? Tolkningsmæssigt dilemma: Hvilket/hvilke datasæt har ret? Eksempel Hindsholm: Ingen logs Hvad skyldes de høje modstande af ML? Tør vi basere geologiske tolkninger på de atypiske elektriske modstande? Hvordan får vi koblet modstande og lithologi?

Samtolkning af data Kombination af datasæt vigtig TEM/SkyTEM Prøvebeskrivelser Resistivitetslogs Kombination af data giver større sikkerhed i tolkningerne En indledende vurdering af res-logs, lithologi og TEM Sandersen et al. 2009

Formationer og modstandsintervaller Vendsyssel: Modstandsintervaller fra resistivitetslogs Sandersen et al. 2009

Den geologiske modellering Problemstillinger ifbm. atypiske modstande Tolkning af laggrænser er vanskelig Usikkerheden på den geologiske models laggrænser øges på trods af gode data Tolkninger på baggrund af modstande alene er vanskelig/usikker Konsekvenser for tykkelsen af magasiner og dækkende lerlag Meningerne om hvor laggrænserne ligger kan være delte!

Den geologiske modellering Spørgsmål, som bør afklares Er der tale om atypiske modstande, som er generelt forekommende i modelområdet? Er de kun forekommende stedvist? Har vi flere datasæt, der bekræfter modstandene? (logs eller andre geofysiske data) Hvad er usikkerheden på boredata? Hvad er det modstandene afspejler, geologisk set?

Den geologiske modellering Handling Afklaring af spørgsmålene Tabel over lithologier og modstande Diskussion af, hvor laggrænserne trækkes Tolkning Konsekvens Dokumentation

Atypiske elektriske modstande er ikke ualmindelige Udfordringer for den geologiske modellering Løsninger: Konklusioner Målrettet anvendelse af borehulslogs Grundig, manuel samtolkning af data (Andre farveskalaer?) Indledende diskussion af lagseriens modstandsforhold (tolkningsprocedurer) Konsensus Erfaringsudveksling (supplement til standardintervallerne ) Varsomhed med automatiserede tolkninger