Vølund og Kloster, 2016 Ældre- og plejeboliger Rette bolig til rette borger Et fokus på visiteringen til ældre- og plejeboliger, Tildeling. Ældre og plejeboliger Formålet med nærværende fokus på ældre- og plejeboliger er dels at kvalificere tildelingsprocessen, således at den fremstår klar og tydelig for visitationen og dels at optimere de konkrete sagsgange på området. At komme i mål hermed vil kræve dels politiske og dels ledelsesmæssige beslutninger. Vedkommende notat indeholder et samlet oplæg på ældre- og boligområde. Derudover vil der også være et notat med konkrete forslag til optimering af sagsgange i Visitationen. Nærværende notat indeholder forslag omhandlende serviceniveauet, hvor afklaring synes nødvendigt i forhold til klar tildelingsproces. 1 Ældreboliger For at opnå en kvalificering af tildelingsprocessen vil det kræve en større tydelighed på, hvilke borgere der er omfattet af målgruppen til ældreboliger. Hvis der også er et ønske/behov for større styrbarhed og nedbringelse af ventelisten, vil det samtidig være nødvendigt med en stramning af serviceniveauet. Uanset - skal der skal træffes en overordnet beslutning om, hvornår behovet for en ny bolig er et kommunalt anliggende og hvornår behovet for ny bolig er den enkelte borgers anliggende. Derudover er der foretaget vurdering på arbejdsgangsbeskrivelse.
1.1 Serviceniveaubeskrivelse for tildeling til ældrebolig 1.1.1. Målgruppe: I dag er Frederikssund Kommunes målgruppebeskrivelse til ældreboliger bred og utydelig. Hvornår er en bolig f.eks. uhensigtsmæssig? Hvilke krav stilles til en fysisk funktionsnedsættelse? Og kan en borger få en ældrebolig, fordi pågældende er boligløs? Den nuværende praksis og serviceniveau er medvirkende årsag til en voksende venteliste og dermed et pres på behovet for ældreboliger. Tildelingsprocessen er uklar for både visitation og borgerne. En klar og tydelig målgruppebeskrivelse er nødvendig for at få styring med visitationerne. Derudover vil en skærpelse i målgruppen betyde en reducering af borgere på venteliste samt en reducering af antallet af ansøgninger. 1.1.2 Skærpelse af målgruppen Der er flere muligheder for en skærpelse af målgruppen. Nedenfor oplistes forskellige forslag til stramninger: Som udgangspunkt skal borgeren have et behov for en handicapvenlig bolig, dvs. brede dørkarme, ingen dørtrin, stort badeværelse osv. Som udgangspunkt har/modtager borgeren et behov for pleje og praktisk hjælp, som ikke kan tilgodeses i nuværende bolig. Som udgangspunkt kan borgeren ikke komme omkring i nuværende bolig på grund af større mobilitetshjælpemidler. For at tydeliggøre målgruppen endnu mere, kan det samtidig anbefales at udarbejde en negativ liste, dvs. tydeliggørelse af den gruppe der ikke er omfattet af ældreboliger. Nedenfor oplistes forskellige forslag til borgere, der ikke vil være omfattet: : Borgere der søger, fordi de er blevet ældre Borgere der mangler bolig pga. tvangsauktion eller andre sociale årsager Borgere der bor uhensigtsmæssigt f.eks. pga. uhensigtsmæssig varmekilder (fx sommerhus) 2
Borgere, der har besvær med trapper, men kan, om end med besvær, benytte dem. Men borger har fx ikke brug for særlig handicapvenlig bolig, da der ikke benyttes hjælpemidler. Borgere der aktuelt deltager eller er tilbudt et genoptrænings- eller rehabiliteringsforløb og hvor det forventes, at borgerens funktionsevne forbedres. Målgruppen kan skærpes i et større eller mindre omfang. Eventuelle stramninger vil få effekt for ventelisten i form af nedbringelse, dog afhængig af skærpelsen. Vedrørende målgruppen der har besvær med trapper, skal dog gøres opmærksom på, at der skal sondres mellem har besvær med at komme ud og kan ikke komme ud af egen bolig. Hvis borgeren ikke kan komme ud af egen bolig, skal kommunen være behjælpelig med enten boligændring eller hjælpemiddel til brug herfor og her kan det til tider være mere hensigtsmæssig med tilbud om ældrebolig (progredierende lidelse, boligændring kan ikke foretages uden store omkostninger osv.) Ankestyrelsen har i konkrete sager stadfæstet afgørelser, hvor der gives afslag til borgere, der har besvær med at klare trapperne til egen bolig: Vi lægger vægt på kommunens kriterier for visitation til ældrebolig. Det fremgår heraf, at der skal være tale om borgere, som har en varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne og et varigt behov for pleje og praktisk hjælp samt et varigt behov for en specialindrettet bolig Du kan ikke selv klare fysisk anstrengende opgaver såsom rengøring og tøjvask, og er bevilget praktisk hjælp efter servicelovens 83 hertil. Du færdes både inde og ude uden hjælpemidler og kan klarer trapperne i din bolig om end med besvær.klarer de 8 trappetrin, der er i forbindelse med din nuværende bolig om end med besvær Du kan rette henvendelse til kommunen, såfremt du i forbindelse med fraflytning af din nuværende bolig, ikke er i stand til at finde en egnet bolig. Her kan du blive vejledt om selv at søge om en almen bolig via kommunen eller de almene boligselskaber. 1.2 Vejledning og rådgivning til borgerne / pårørende Såfremt målgruppen skærpes, vil det være relevant og nødvendigt at vejlede borgere, om det almene boligmarked, hvor borger kan leje sig ind på almindelige vilkår. F.eks. i sager hvor problemet alene er trapperne, da kan der vejledes om at kontakte det almene boligmarked med bolig i stueetage eller med elevator. 3
Denne vejledning kan f.eks. også gives til de borgere, der finder sommerhuset uhensigtsmæssigt, fordi det er blevet tungt at slæbe brænde eller adgangsforholdende gør det svært, m.v. Vejledning finder sted samtidig i dialogen med borgeren og på den måde hjælpes den enkelte videre til at tage ansvar for egen boligsituation. 1.2.1 Det boligsociale område Der vil være borgere, der ikke formår at søge bolig på det almene boligmarked. Her kan det være en kommunal forpligtelse at hjælpe med at finde bolig. Der tildeles boliger i henhold til de boligsociale kriterier, som er godkendt i Byrådet. Det er afgørende, at sondre mellem den sociale boligtildeling og en visitering til en ældrebolig. Selv om det muligvis er samme boliger der bliver brugt, er det afgørende at der ikke visiteret til en ældrebolig, hvis der reelt set er tale om en tildeling af bolig. Sondringen mellem visitering og tildeling er vigtig. Dels har den betydning for ventelisten til ældreboliger og dels har den et økonomisk aspekt. Ventelisten vil påvirkes, hvis der skal tildeles en bolig via den sociale boligtildeling (som tidligere er visiteret til som ældrebolig). Borgerne vil ikke stå på listen, men afvente et tilbud fra den sociale boligtildeling. Samtidig kan det have økonomisk betydning, når en borger flytter til anden kommune, om man er visiteret til ældrebolig eller tildelt en bolig. Hvis borger er visiteret til ældrebolig vil økonomien følge den visiterede over kommunegrænserne, dette er ikke tilfældet ved tildeling af bolig. 1.3 Forventningsafstemning med borgerne og de pårørende via hjemmeside og kvalitetsstandard. I dag får visitationen ansøgninger på ældreboliger, hvor det er oplagt, at borger ikke er i målgruppen. Med en entydig, klar og tilgængelig kvalitetsstandard vil borgerne / pårørende selv have mulighed for, at vurdere om en ældrebolig kan være relevant for dem. Dette kræver, at målgruppebeskrivelsen er tilgængelig på fx kommunens hjemmeside. For nogle borgere / pårørende vil det fremstå klart, at de ikke er i målgruppen, og muligheden for denne selvscreening, kan derfor betyde færre henvendelser til Visitationen. 4
Reduktion i mængden af henvendelser afhænger dog af det vedtagne serviceniveau på målgruppen. Vedlagt er forslag til tekst til brug for kvalitetsstandarder med skærpelse i målgruppen (justerbar), jf. bilag 1. 1.4 3-rums ældreboliger og venteliste I Frederikssund Kommune er der både 2- og 3-rums ældreboliger. Dog er der kun 7 stk. 3- rumsboliger. Alle 7 boliger er ved Rosenfeldt. Flere borgere på ventelisten ønsker kun at flytte i en ældrebolig, hvis de bliver tilbudt en 3- rums bolig. Disse borgere kan stå på venteliste i uforholdsmæssig lang tid - der kan f.eks. gå op til år inden en 3-rums bolig bliver ledig, hvilket presser ventelisten. En overvejelse er, at det ikke skal fremgå af kvalitetsstandarderne, at der er 3-rumsboliger. Fremadrettet bliver udgangspunktet, at hvis man visiteres til en ældrebolig, er det til en 2- rums bolig. De borgere der kun ønsker en 3-rums bolig, kan blive henvist til at finde andre muligheder (bl.a. blive længere tid i hjemmet eller ud på det almene boligmarkede), og ellers må de acceptere en visitering til en 2-rums bolig. De 7 stk. 3-rums boliger vil stadig indgå i tildelingen, men skal som udgangspunkt tilbydes til familier med hjemmeboende børn og hvor en af forældrene opfylder kriterierne om en handicapvenlig bolig Med denne arbejdsgang vil der blive tale om reducering i ventelisten. Enten vil disse borgere ikke ønske at flytte i ældrebolig pga. for små boliger, dvs. de ønsker ikke at søge eller også vil de indgå i det almindelige flow til 2-rums-boliger og dermed ikke stå på venteliste i op til år. Det kunne evt. være muligt for familierne (den særlige målgruppe) at stå på venteliste hertil. Gennemgang af eksisterende venteliste Den eksisterende venteliste foreslås gennemgået. En aktiv gennemgang hvor der tages kontakt, til de borgere der har stået på listen i længere tid, for at få afklaret behov og hvordan de klarer sig i dag. Et særligt fokus kan være på de borgere: der egenhændigt har udsat deres boligtildeling, fx hvis en borger ønsker at en flytning sættes i bero indtil vinter, 5
der står på venteliste til kun 3-rums boligerne der har takket nej til første tilbud. Det kan overvejes om fremadrettede ugrundede ønsker om udsættelse, skal betyde, at borgeren sættes af ventelisten eller ikke kommer på. Hvis dette vedtages skal borger informeres herom i forbindelse med ønsket om udsættelse. F.eks. såfremt borger retter henvendelse for at blive visiteret til ældrebolig, og allerede her oplyser at pågældende ikke er interesseret førend til vinter, da skal borger informeres om, at borger skal vente med at søge til vinter, dvs. når behovet for bolig opstår. Derudover kan der være et fremadrettet fokus på kommunikationen i både visiteringen og ved de borgere der takker nej til bolig. Dette bør ligeledes reducere i ventelisten. 1.5 Effekten af målgruppestramning Ved stramning af målgruppen samt tydeliggørelse og tilgængelighed af serviceniveaubeskrivelsen forventes, en større klarhed for borgere, pårørende samt medarbejdere om, hvem der er berettiget til ældrebolig. Dette bør give færre henvendelser om ældreboliger, færre visiteringer og dermed færre på venteliste. Samtidig vil tydelighed betyde en lettelse i forhold til at arbejde med ensartet sagsbehandling/niveau. 2. Plejeboliger Fokus på plejeboligområdet har været serviceniveaubeskrivelsen, målgruppen, venteliste og dermed også ophold i midlertidige boliger. Derudover har der været foretaget vurdering på arbejdsgangsbeskrivelse. 2.1.1 Serviceniveauet / målgruppen Ud fra modtagne materialer, synes der umiddelbart ikke at være et højt serviceniveau for tildeling af plejebolig. Derfor arbejdes der ikke med muligheden for en generel skærpelse af målgruppen. Parametrene for visiteringen til plejebolig er samtidig forholdsvis klare. Den vedlagte forslag til kvalitetsstandarder er opdateret og tydeliggørelse af den gamle beskrivelse, men ikke en ændring i kriterierne, jf. bilag 2. Serviceniveaubeskrivelsen kan bruges punktvis eller justeres efter behov og ønske. 6
I de sager hvor der er tvivl om, hvilken type plejebolig pågældende skal tilbydes, kontaktes plejepersonalet. På denne måde bør fejlvisiteringer være minimale. Der er inden denne opsamling været sendt forespørgsel ud til lederne af plejeboligerne om de oplevede fejlvisiteringer. En enkelt plejebolig svarede tilbage om 4 konkrete sager. 2.1.2 Plejeboligventelisten Ventelisten på plejeboliger er, ligesom ældreboligerne, udsat for pres med flere visiteringer. Frederikssund Kommune arbejder p.t. med at oprette flere plejeboliger. 2.2 Ophold på midlertidige pladser Ophold på midlertidige pladser kan være oprettet efter servicelovens 84, stk. 2. I lovgivningen er 84, stk. 2 defineret som et kan tilbud. Det betyder, at det er op til den enkelte kommune, hvorvidt der skal være et sådan tilbud og i så fald under hvilke rammer. I Frederikssund Kommune er formålet med ophold på midlertidig plads på Afdeling C på De Tre Ege at flytte videre til plejebolig, idet borgeren ikke længere kan bo alene eller modtage relevant pleje i sit hjem. Det synes uklart, hvorvidt borgere med ophold på midlertidige pladser, hidtil har kunnet takke nej til plejebolig uden konsekvens. I nuværende kvalitetsstandarder står beskrevet, at borgeren skal tage imod tilbud om plejebolig, men praksis er umiddelbart mere uklar. Det er oplyst, at i forbindelse med ophold på midlertidig plads, skal borger skrive sig op på garantiventelisten og tage imod første tilbud. Derfor anbefales en tydeliggørelse af det allerede vedtagne niveau. Samtidig er det oplyst, at det primært er borgere, der ønsker at flytte til andre kommuner, der bliver i længere tid på de midlertidige pladser. Det er ikke afklaret, om det forventes, at de skriver sig på garantiventelisten i andre kommuner. Det anbefales derfor, at der kommer klar praksis på, hvorvidt borgere der ønsker plejebolig i anden kommune, forventes at skrive sig op på denne kommunes garantiventelisten. Hvis dette besluttes, vil det give et større flow i de midlertidige pladser. Hvis borgeren ikke ønsker at være på garantiventelisten, vil konsekvensen evt. være, at borgeren skal tilbage til eget hjem efter 2 måneders ophold på midlertidig plads, dvs. en praksis der svarer til de borgere der vælger Frederikssund Kommunes plejeboliger, jf. afsnit 2.2.1 7
2.2.1 Mulighed for bedre styring af området Det kan tydeliggøres, at der er en maksimal længde på ophold på de midlertidige pladser uanset, hvilken kommune man agter at flytte til efterfølgende. Tidslængden kan være indtil tilbud om plejebolig foreligger, dvs. maksimalt 2 måneder. Alle der har ophold i midlertidigt tilbud, vil dermed få tildelt plejebolig indenfor 2 måneder. Dette vil også gælde for borgere, der ønsker at flytte uden for kommunen, idet ventelistegarantien er lovfæstet. I Frederikssund Kommune vil plejeboliger herefter tildeles til de borgere, der har det største behov, herunder har ophold på midlertidig plads, og dernæst til dem der har stået længst på ventelisten. Borgere, der ikke ønsker at komme tilbage til eget hjem, skal således være skrevet op på den generelle venteliste til plejebolig - uanset hvilken kommune man ønsker at flytte til. Hvis det besluttes, at der skal være en begrænsning i længden af ophold i midlertidige boliger, er det nødvendigt, også at skulle træffe beslutning om, hvad konsekvensen er, hvis borgeren takker nej til tilbuddet om plejebolig. Hvis borgeren ikke ønsker at modtage den tilbudte plejebolig, kan tilgangen være, at borgeren kommer hjem i egen bolig. Selv om borgers tilbagevenden til hjemmet giver problemer i forhold til modtagelse af pleje og anden støtte, vil det ikke ændre ved beslutningen. At borgeren skal tilbage i eget hjem, kan i yderste konsekvens betyde, at borgeren ikke kan modtage den berettigede pleje m.m. på grund af forholdene i hjemmet. Det er dog her vigtigt at fastslå, at dette ikke er begrundet i kommunens forhold og tilbud, men alene er borgers eget ansvar. Hvis borger havde takket ja til den tilbudte plejebolig, ville borger kunne modtage rette støtte. Hertil henvises til formålsbestemmelsen i servicelovens 1, stk. 3, hvor der står Hjælpen efter denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Borger og de pårørende skal mundtligt og skriftligt vejledes herom. Denne vejledning bør finde sted både ved indflytning i de midlertidige boliger og ved tilbuddet om plejebolig (hvis borger ikke ønsker denne). Samtidig bør der ske vejledning til borger i forhold til muligheden for at flytte internt mellem plejeboliger efterfølgende. Tydeliggørelsen bør ligeledes afspejles i kvalitetsstandarden for midlertidige boliger også at det gælder for borgere, der søger udenfor kommunen. 8
3.0 Og hvad skal navnet være!! Ældreboliger signalerer at der er tale om boliger til den ældrebefolkning. I lovgivningen kaldes boligerne for almene ældreboliger og ligeledes står, at boligerne skal udlejes til ældre og personer med handicap, der har særligt behov for sådanne boliger. Og dermed er det op til den enkelte kommune at definere målgruppen og det særlige behov. Hvorvidt en navneforandring kan have en betydning for ansøgerskaren er uklart, dog må antages, at flere ældre søger uden anden grund end at de er blevet ældre. Ved at signalere i navnet at der er tale om behov for en handicapvenlig bolig, vil dette måske, undlade raske ældre i at søge ældrebolig. I dag står der ældre/handicapvenlige boliger. 9