Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling Børns retsstilling og ret til begge forældre 1. Der er efter Dansk Kvindesamfunds opfattelse ved at ske en udviking på området børns ret til to forældre, som ikke nødvendigvis er i barnets tarv, men tilsyneladende ofte mod dette. Ved politisk at forcere en udvikling, der ikke afspejler virkeligheden, men at der i den politiske korrektheds navn gennemtvinges en praksis, risikerer man en udvikling, der er til gode for få men til skade for flere. Der er ikke p.t. forskningsmæssigt belæg for, at fælles-forældremyndighed gavner mere end det skader. Over 80 % af familier i opløsningssituationen klarer sig med den nuværende fleksible lovgivning. 20 % har behov for rådgivning og hjælp til at løse konflikterne, og kun ca. 5 % har vedvarende problemer. For så vidt angår de sidstnævnte 5 % vil gennemtvingelse af kontakt til begge forældre ikke være til glæde for barnet. Gennemtvingelsen kan være til skade for det enkelte barn, men vil kunne hævdes at være til gavn for en samfundsmæssig ønskelig udvikling, hvor man ønsker at statuere eksempler. Altså uanset situationen skal barnet se begge forældre kun ved påvist vold og incest kan der gøres undtagelser. 2. Vi vil fremhæve følgende: - I Danmark har vi tradition for rådgivningstilbud og frivillighed. - At forcere eller gennemtvinge en bestemt udvikling er ikke normal praksis, og efter vor opfattelse ikke hensigtsmæssig. - FN's børnekonvention er en væsentlig kilde m.h.t. børns rettigheder, herunder retten til et godt liv og til forældre. Indirekte skal befolkningen forstå, at der ønskes et samfund, hvor fædre forholder sig til deres børn og vedbliver at være i kontakt med disse, enten ved at have forældremyndigheden over dem eller samvær med dem i relation til skilsmisse eller samlivsopløsning. I relation til mødrene forventes de at medvirke til at give fædrene bedre mulighed for, at samvær kan etableres, og mødrene forventes at overveje, om forældremyndigheden skal deles med faderen eller overdrages til denne. Vi må erindre om, at kvinden er den, der biologisk gennem 9 måneder er knyttet fysisk til barnet. Først under skabelsen, og dernæst gennem de første leveår naturligt via kropsfunktioner, amning og homonbalance. Kvinden er således i denne periode tættere knyttet til barnet end faderen. I en iver efter at skabe en ligestilling bør denne forskel ikke glemmes eller formindskes, da den er helt central for det enkelte barns velbefindende og senere udvikling. Dette betyder ikke, at faderen ikke har en rolle, blot at moderen via biologien er tættere knyttet til barnet som udgangspunkt.
For så vidt angår den politiske udvikling kan Dansk Kvindesamfund kun understøtte en udvikling, der mindsker konfliktniveauet mellem forældrene i forbindelse med familiens opløsning. Konfliktsituationer er meget belastende for barnet, når det drejer sig om dets nære relationer. I sådanne situationer mener Dansk Kvindesamfund, at forældre, ikke mindst for børnenes trivsel, burde kunne få adgang til professionel information og rådgivning. At styrke parternes indsigt i og kompetence til at håndtere opløsningssituationen vil være til alles bedste. Konfliktforståelse og konfliktløsning bør tidligt være tilgængelig for forældrene. Det vil gavne børnene på langt sigt, hvis forældrene blev i stand til at sætte egne ønsker lidt i baggrunden og fokusere på børnenes behov - et stykke hen ad vejen. Når begge forældre har forståelse for barnets situation i en opløsningssituation, kan det betyde, at "barnets perspektiv" vil komme mere i fokus. En gennemtænkt politik til fremme af en sådan udvikling bør ikke have grund i en reduktion af kvinden til en rugemaskine ved at fratage hende forældremyndighedsrettigheder inden barnets fødsel, som det vil være tilfældet ved afskaffelsen af pater-est-reglen, eller ved at tvinge samvær igennem, hvor det sker trods en markant modstand fra moderens side, - jfr. psykolog Helene Flendt, der påviser, at det helt centrale for barnet er stabil og rolig kontakt med mindst een person. Der opfordres til, at der skaffes mere viden om de faktiske reaktionsmønstre hos børn i brudte familier, og at det undersøges, hvorledes konkrete samværskonflikter får indvirkning på barnets livslyst og livsmod. Endvidere ønskes det undersøgt, hvorledes og i hvor høj grad konkrete fædre anvender samværs-, orlovsog forældremyndighedsmulighederne i praksis - både set ud fra mødrenes, børnenes og fædrenes perspektiv. Dansk Kvindesamfund finder, at området må undersøges grundigere før en ny lovgivning kan gennemføres. Det foreliggende vidensmateriale er alt for spinkelt og bygger mere på tilfældige strømme af følelsesmæssig karakter end på viden om forholdene. Dansk Kvindesamfund mener, at en påvirkning må gå gennem oplysning, viden og pædagogisk virksomhed. 3. Der henvises til tidligere redegørelser*), som belyser problemstillingerne. Vedlagt er desuden nogle aktuelle avisartikler, der ser på den nyeste udvikling. *) Brev af 25.09.95 fra Dansk Kvindesamfund til Børnelovsudvalget Brev af 26.04.96 fra Dansk Kvindesamfund til Børnelovsudvalget Brev af 23.10.97 fra Dansk Kvindesamfund til Børnelovsudvalget Brev af 14.03.98 fra Dansk Kvindesamfund til Børnelovsudvalget
25. august 1995 VEDR. REVISION AF LOV OM BØRNS RETSSTILLING (Børnelov) Dansk Kvindesamfunds argumentetion overfor børnelovsudvalget Børnelovsudvalget Justitsministeriet Slotsholmen 10 1216 København K. Dansk Kvindesamfund anmoder herved om Foretræde for Justitsministeriets Børnelovsudvalg. Vi vedlægger vores oplæg, som vi håber at kunne få lov til at uddybe ved et personligt fremmøde. I henhold til kommissoriet for Justitsministeriets Børnelovsudvalg arbejder Børnelovsudvalget med en blanding af problemstillinger. Problemstillingerne kommer dels fra forandringerne i befolkningens samlivsmønstre, dels fra udviklingen i den medicinske teknologi (retsgenetik). Hertil har Dansk Kvindesamfund følgende kommentarer: Dansk Kvindesamfund beder om, at der ikke via lovgivning konstrueres et modsætningsforhold mellem en kvinde og hendes foster. Dette vil ske, hvis en mand kan rejse et myndighedskrav over for et foster. Et sådant retskrav vil kunne krænke kvinders menneskerettigheder i forhold til CEDAW-konventionen (FNkonventionen, der forbyder al diskrimination mod kvinder), herunder kvinders fysiske selvbestemmelse. I) SAMLIVSMØNSTRE Vedrørende anerkendelse af faderskab: "Pater est" contra "Samliv est". Der bør skelnes skarpt mellem: 1) At tage stilling til forældremyndighedsspørgsmålet 2) At anerkende faderskabet Under revisionen af Myndighedsloven er denne skelnen blevet udvisket. Justitsministeren skelnede således ikke ved den skriftlige fremsættelse af lovforslag L 176 d. 22. februar 1995, og det samme gjorde sig gældende under debatten i Folketinget d. 7. marts 1995. Der sker i Børnelovskommissoriet en sammenblanding af social aktivitet (fx at flytte sammen og få fælles adresse) og den kropslige graviditet og fødsel. Justitsministeren understreger denne sammenblanding i følgende udtalelse i forbindelse med fremlæggelsen af L 176: "[Myndigheds]udvalget har imidlertid ikke stillet forslag om fælles forældremyndighed for ugifte samboende forældre. Det skyldes, at det ikke for tiden er muligt at udskille denne gruppe af forældre fra gruppen af enlige forældre. Udvalget lægger op til, at spørgsmålet kan tages op igen i forbindelse med en
eventuel ændring af faderskabsreglerne, der for tiden overvejes i Justitsministeriets Børnelovsudvalg." (Vores udhævning). Dansk Kvindesamfund tager skarpt afstand fra tanken om, at fastsættelse af forældremyndighed skulle foregå automatisk i henhold til fælles bopæl ("samliv est"). Vi ønsker den nuværende ordning bevaret. Der følger forskellige rettigheder og forskellige pligter af henholdsvis forældreskab og forældremyndighed. Dansk Kvindesamfund mener, at en automatik angående de voksnes deling af forældremyndigheden over et barn imod deres udtalte fælles vilje kan fremme konflikter mellem de voksne til skade for barnet. At tvedele kompetance imod deres vilje kan "tvedele" barnet. Det har samtidigt været stærkt fremme i debatten omkring Myndighedsloven, at det burde være muligt for en ugift mand at fremskynde aftale om forældremyndighed til et tidspunkt inden barnets fødsel. Dette vil betyde, at der laves en juridisk distinktion midt ned i kvindekroppen. Det er vi naturligvis imod. II) RETSGENETIK Vedrørende anerkendelse af moderskab Dansk Kvindesamfund hæfter sig ved, at kommissoriet angiver, at "Hverken i børneloven eller i lovgivningen i øvrigt findes der regler om, hvem der skal anses som mor til et barn. Den medicinske udvikling i anvendelse af befrugtningsteknikker, særligt mulighederne for ægdonation, giver grund til at overveje behovet for at indføre udtrykkelige regler om moderskab i børneloven." (s. 2) For mænds vedkommende er der sammenfald mellem det biologiske og det genetiske faderskab. Dette har hidtil også gjort sig gældende for kvinders vedkommende. Dansk Kvindesamfund ønsker, at lovgivningen fortsat baseres på, at moderskabet tildeles den fødende kvinde. Dansk Kvindesamfund ønsker ikke, at udgangspunktet tages i det isolerede æg hentet ud af kvindekroppen. Vedr. faderskabssager: "DNA est" Dansk Kvindesamfund noterer sig, at Børnelovsudvalget skal "(...)overveje nye regler om faderskab særligt set i lyset af de nye arvebiologiske bevismuligheder og udviklingen i samlivsformer." (s. 3, vores fremhævning). Dansk Kvindesamfund er betænkelig ved, at det genetiske hensyn sættes over det sociale. Dansk Kvindesamfund ser det derfor som meget problematisk, at f.eks. en genetisk far, der ikke har haft kontakt til sit barn i en årrække, kan gøre krav på faderskabssag og dermed få forrang for den sociale far.
Med kommissoriet for Børnelovsudvalget er der taget de første skridt til en fusion af Børnelov og den nye udskilte lov omkring forældremyndighed og samvær. Vi frygter denne fusion efter norsk og også engelsk forbillede (Children's Act). Dansk Kvindesamfund vil gerne uddybe dette punkt ved et evt. foretræde for udvalget. Med venlig hilsen Dansk Kvindesamfund Brita Foged Landsforkvinde