Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Transkript

1 Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

2 SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen

3 Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk Organiseret i Københavns kommunes socialforvaltning VISO-leverandør - bruges af kommuner i hele landet Består af to fuldtidsmedarbejdere, studentermedhjælper og forsker Kan rykke ud indenfor 24 timer 1200 henvendelser fordelt på personsager om året.

4 Definition negativ social kontrol Når børn og unge bliver udsat for kontrol og sanktioner i forsøget på at få dem til at opføre sig på en bestemt måde, som familien har udstukket, og dette overskrider dansk lovgivning og FNs børnekonvention.

5 FNs børnekonvention Artikel 9 Artikel 11 Frihed for tanke, samvittighed og tro Ret til forsamlings og foreningsfrihed Artikel 16 Ret til beskyttelse mod vilkårlig eller ulovlig indblanding i sit privatliv Artikel 2 Ligestilling og beskyttelse mod diskrimination

6 Voksne udsat for æresrelaterede konflikter 12 a. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at personer over 18 år, der henvender sig på grund af æresrelaterede konflikter, får mulighed for at få gratis rådgivning i henhold til 10. Stk. 2. Skønner kommunalbestyrelsen, at der er behov for det, skal personer over 18 år, der risikerer at blive eller er udsat for en alvorlig æresrelateret konflikt, tilbydes en handleplan. Stk. 3. Handleplanen skal indeholde 1) en risikovurdering for den pågældende borger, 2) oplysninger om borgerens aktuelle situation, herunder relevante forhold vedrørende bopæl, arbejde, uddannelse og forholdet til pårørende, 3) overvejelser om eventuelle relevante støttemuligheder i forhold til bopæl, arbejde og uddannelse samt formålet hermed og 4) overvejelser om eventuelle relevante støttemuligheder efter denne lov eller efter anden lovgivning og formålet hermed. Stk. 4. Handleplanen skal udarbejdes i samarbejde med borgeren.«

7 Tvangsparagraffen i straffeloven 260 Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes for ulovlig tvang den, som 1. ved vold eller ved trussel om vold, om betydelig skade på gods, om frihedsberøvelse eller om at fremsætte usand sigtelse for strafbart eller ærerørigt forhold eller at åbenbare privatlivet tilhørende forhold tvinger nogen til at gøre, tåle eller undlade noget 2. ved trussel om at anmelde eller åbenbare et strafbart forhold eller om at fremsætte sande ærerørige beskyldninger tvinger nogen til at gøre, tåle eller undlade noget, for så vidt fremtvingelsen ikke kan anses for tilbørlig begrundet ved det forhold som truslen angår. Stk 2. Tvinges nogen til at indgå ægteskab, kan straffen stige til fængsel indtil 4 år. Stk 3. Tvinges nogen til at bære en beklædningsgenstand, der skjuler vedkommendes ansigt, kan straffen stige til fængsel indtil 4 år.

8 Æresrelaterede problemstillinger Konflikter i familien, relateret til familiens begreber om, hvad der påvirker slægtens og familiemedlemmernes ære, anseelse eller ry. I. Loua: Når Aicha løber hjemmefra, s. 129

9 Æresrelaterede problemstillinger Kontrol Dobbeltliv Pres og begrænsninger Genopdragelsesrejser Tvangsægteskaber Mødomsmyter Kvindelig kønslemlæstelse

10 Tilbud til borgere og fagfolk Etnisk Ung rådgivning til borgere og fagfolk VISO (Etnisk Konsulentteam) rådgivning til fagfolk Foreningen Sabaah rådgivning og arrangementer for homoseksuelle med etnisk minoritetsbaggrund RED krisecenter for kvinder, mænd og par i æresrelaterede konflikter. Ministeriets tilbud kurser, dialogkorps, retningslinier, app

11 Viden om social kontrol blandt unge i Danmark problemets karakter og omfang v. Konsulent Bjarke Følner, Als Research Integrationstræf 2014 Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

12 Hvad er social kontrol og æresrelaterede konflikter? Der er tale om social kontrol når familien eller familiens netværk kontrollerer og adfærdsregulerer den unge med henblik på at beskytte familiens ære og traditioner. Æresrelaterede konflikter opstår typisk inden for familien og skyldes en opfattelse af, at et familiemedlem har krænket eller vil krænke familiens og/eller slægtens ære ved at handle i strid med normer for, hvad der opfattes som ærefuld opførsel. Korte definitioner

13 Introduktion forskning, viden, indsatser -I de seneste 15 år er der udviklet en række specialiserede indsatser og tiltag specifikt målrettet mod social kontrol og æresrelaterede konflikter. -Øget forskning i Danmark særligt i løbet af de seneste 5 år. -Samtidig øget politisk og lovgivningsmæssigt fokus. I Danmark særligt Regeringens Nationale strategi mod æresrelaterede konflikter (2012). -Her fokuseres på resultaterne af undersøgelserne Kønsroller og social kontrol blandt unge med etnisk minoritetsbaggrund (2014) og Ung i Introduktion - viden

14 Kønsroller og social kontrol blandt unge med etnisk minoritetsbaggrund (2014) Kvalitativ undersøgelse baseret på anonyme interview med 37 unge samt 22 forældre. Fælles karakteristik af problemet men forskellige holdninger og reaktionsmønstre 4 idealtypiske reaktionsmønstre: 1. Identifikation 2. Tilpasning 3. Dobbeltliv 4. Åben konflikt Konsekvenser af normbrud i høj grad bestemt af køn og seksualitet. Kønsroller og social kontrol (2014)

15 Hovedresultater De unge - og især de unge kvinder oplever at være udsat for kønsrolleforventninger og former for social kontrol, som i udpræget grad begrænser deres selvstændighed, bevægelsesfrihed, seksualitet, trosfrihed og sociale liv. Hensynet til familiens ære er den primære årsag til den sociale kontrol. Familiens ære afhænger af dens status/prestige i det minoritetsetniske miljø. Familiens unge kvinder forventes at opføre sig på en måde, som ikke kan give anledning til rygter om sex før ægteskab eller tab af mødom. Omvendt kan familien ofte tolerere en udtalt forskel mellem normer og praksis, når det gælder de unge mænd. Kønsroller og social kontrol (2014) hovedresultater

16 UNG I 2011 NYDANSKE UNGES OPLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, FRIHED OG GRÆNSER Kvantitativ survey vedr. omfanget og karakteren af social kontrol blandt unge i Danmark. Besvaret af unge ml. 15 og 20 år. Solid stikprøve med over nydanske unge med ikke-vestlig baggrund. Nydanske piger er på næsten alle områder mere socialt kontrolleret end drengene. De nydanske unge udsættes primært for social kontrol af deres forældre og herudover af mandlige familiemedlemmer Ung i 2011 datagrundlag og hovedresultater

17 Procent Frihed til at have en kæreste Må du eller tror du, at du må have en kæreste for din familie? Ja Nej Ved ikke Etniske danskere drenge 98,1 0,6 1,2 Etniske danskere piger 98,6 0,5 0,9 Efterkommer- drenge 44,9 34,5 20,6 Efterkommer- piger 20,6 57,5 22 Indvandrer- drenge 47,5 37,3 15,3 Indvandrer- piger 28,5 52,3 19,2 Frihed til at have en kæreste?

18 Procent Frygt for familiens valg af ægtefælle 100 Er du bange for, at din familie vælger en fremtidig ægtefælle for dig imod din egen vilje? Etniske danskere drenge Etniske danskere piger Efterkommer- drenge Efterkommer- piger Indvandrer- drenge Indvandrer- piger Ja, meget 0,5 0,2 7,9 8,7 10,5 6,8 Ja, lidt 1,6 0,3 17,9 14,1 14,9 14,9 Nej, aldrig 98 99,5 74, ,6 78,4 Valg af ægtefælle - imod egen vilje?

19 Parforhold, seksualitet og køn. Indeks som samlet mål for omfanget af den sociale kontrol Der foregår en omfattende social kontrol af nydanske unge, hvad angår kærester, valg af ægtefælle og seksuelle relationer Efterkommere 92% af efterkommerpigerne er socialt kontrolleret, heraf er 39% udsat for stærk social kontrol og 53% for lettere social kontrol 84% af efterkommerdrengene er socialt kontrolleret, heraf er 25% udsat for stærk social kontrol og 59% for lettere social kontrol Indvandrere 91% af indvandrerpigerne er socialt kontrolleret, heraf er 36% udsat for stærk social kontrol og 55% for lettere social kontrol 79% af indvandrerdrengene er socialt kontrolleret, heraf er 20% udsat for stærk social kontrol og 59% for lettere social kontrol Samlet mål for social kontrol: Parforhold, seksualitet og køn.

20 Afrunding Der er nu tydelig og utvetydig dokumentation for både karakteren og omfanget af de problemer med social kontrol og æresrelaterede konflikter, som unge med ikke-vestlig minoritetsbaggrund udsættes for. Problemet er alvorligt i forhold til at sikre alle unge adgang til at nye de rettigheder, som de har i Danmark, jf. lovgivning og konventioner. Problemet er størst blandt unge kvinder og homoseksuelle unge lader til at være en særligt udsat gruppe. Det vides ikke om problemet er voksende eller aftagende. Men der er mest, der tyder på det første. Den sociale kontrol udgør en alvorlig barriere for de unges sociale integration i Danmark. Afrunding