Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret
|
|
- Holger Henriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NOTAT 24. oktober 2014 J.nr.: Dok. nr.: HKJ.DKETIK Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret reproduktion har modtaget bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret reproduktion i høring. Rådet har behandlet en stor del af de berørte problemstillinger i tidligere høringssvar og udtalelser. For eksempel er spørgsmålet om kompensation for ægdonation grundigt behandlet i Det Etiske Råds udtalelse om kompensation for ægdonation fra januar I et høringssvar om blandt andet kunstig befrugtning fra 27. februar har Det Etiske Råd forholdt sig til spørgsmålet om opbevaring og brug af nedfrosset sæd fra en afdød ægtefælle og har også taget stilling til, om det er rimeligt, at der eksisterer en asymmetri i adgangen til æg fra en afdød kvinde og sæd fra en afdød mand. I høringssvaret fra 2012 har rådet også diskuteret krydsdonation og en række andre spørgsmål om både æg- og sæddonation. Rådet vil ikke i dette høringssvar gentage tidligere overvejelser og anbefalinger. Der henvises i stedet til rådets meget omfattende arbejde med problemstillingerne. I det følgende vil rådet begrænse sig til at tage nogle problemstillinger op, som det ikke tidligere har forholdt sig til. Opbevaring af ubefrugtede æg Da loven om kunstig befrugtning blev vedtaget i 1997, var det allerede muligt at nedfryse befrugtede æg og senere anvende dem til implantation i livmoderen. Ubefrugtede æg var jævnfør bemærkningerne til lovforslaget imidlertid også omfattet af reglerne om opbevaringstid med den begrundelse, at det inden for 1 Se s hjemmeside: 2 Se s hjemmeside: Side 1 af 6
2 en overskuelig tidsramme kan være en realistisk mulighed at anvende ubefrugtede æg i behandlingsøjemed. I dag anvendes metoden med nedfrysning af ubefrugtede æg ikke i Danmark. Siden da er det også blevet muligt at nedfryse ubefrugtede æg og opbevaringstiden for såvel befrugtede som ubefrugtede æg er nu 5 år, dog med visse muligheder for udvidelse i forbindelse med alvorlig sygdom. 3 Rådet mener imidlertid, at befrugtede og ubefrugtede æg nærmest pr. automatik er blevet betragtet samlet og at der er god grund til at diskutere, om opbevaringstiden for befrugtede og ubefrugtede æg faktisk skal være den samme. Flere overvejelser kan pege i retning af, at dette ikke nødvendigvis er tilfældet. Man kan for eksempel mene, at befrugtede og ubefrugtede æg har vidt forskellig etisk status, da befrugtede æg i højere grad har karakter af menneskeligt liv end ubefrugtede æg. 4 Ud fra den betragtning burde ubefrugtede æg i højere grad sidestilles med sædceller end med befrugtede æg. Dette kan tale for at tillade en længere opbevaringstid for ubefrugtede æg end for befrugtede æg, da der ikke er nogen fast tidsgrænse for opbevaring af nedfrosset sæd. Et andet synspunkt kunne måske være, at det kun skal være muligt at nedfryse ubefrugtede æg under bestemte betingelser, som skal fastlægges i lovgivningen, fx betingelser om, at æggene kan nedfryses i forbindelse med alvorlig sygdom, eller fordi de skal anvendes til donation. En mulig begrundelse for dette synspunkt kunne blandt andet være, at risikoen ved nedfrysning af ubefrugtede æg endnu ikke er tilstrækkeligt belyst og ikke kan sidestilles med risikoen ved nedfrysning af befrugtede æg eller sædceller. Under alle omstændigheder bør der informeres grundigt om de involverede risici, herunder også den risiko, der for kvinden er knyttet til hormonstimulation og udtagning af æg. vil gøre opmærksom på, at de nye muligheder for at donere æg, som er opstået i forbindelse med lovændringerne i 2012, skaber en lang række nye og relevante problemstillinger, blandt andet fordi muligheden for at etablere egentlige ægbanker er rykket tættere på. Et relevant spørgsmål kunne fx være, om en maksimal opbevaringstid på 5 år er for kort, fordi nogle kvinder eller 3 har kommenteret denne mulighed for udvidelse i et høringssvar fra 2. september, 2013, se: 4 Se fx (2003): Menneskeligt livs begyndelse og fosteranlægs etiske status: Side 2 af 6
3 par på samme måde som i forbindelse med sæddonation vil ønske at få helsøskende. Et andet spørgsmål kunne være, om reglerne bør være identiske for æg og sæd, der anvendes til donation, for så vidt angår beskrivelser og markedsføring af donorerne. Bør det fx være tilladt at lave udvidede donorprofiler for ægdonorer på samme måde som for sæddonorer? er i tvivl om, om dette er tilladt i dag og er interesseret i at få belyst, om dette faktisk er tilfældet! Antallet af graviditeter med æg fra én donor samt eksport af æg og sæd til udlandet Det fremgår af 12 i bekendtgørelsen om assisteret reproduktion, at antallet af levedygtige graviditeter hos kvinder med bopæl i Danmark etableret med æg fra én donor, som er rekrutteret efter 15. december 2013, ikke må overstige 12. Det Etiske Råd har i en udtalelse fra 30. september 2011 kommenteret den tilsvarende regel i forbindelse med sæddonation: Der er ikke nogen enkel løsning på problemet med, at en sygdomsbærende donor bliver ophav til flere børn. Hvis man sætter et lavere loft for, hvor mange børn den enkelte donor må være ophav til, begrænser man selvsagt antallet af syge børn, der kan komme fra en bestemt sygdomsbærende donor. Men sandsynlighed for at få sæd fra en donor med et sygdomsanlæg er naturligvis alligevel den samme for den enkelte kvinde, fordi man begrænser antallet af børn fra både de raske og de syge donorer. Overordnet betragtet nedsætter det derfor ikke risikoen for at få børn med medfødte sygdomme at sætte et lavere loft end 25 fra samme donor. 5 I det samme høringssvar gjorde rådet opmærksom på, at risikoen for indavl ikke er undersøgt, hvorfor det er problematisk at henvise til denne risiko som begrundelse for et lavere loft end 25 fra samme donor. De samme problemstillinger eksisterer naturligvis i forbindelse med ægdonation, men her er der en yderligere problematik, nemlig at det er vanskeligt at skaffe tilstrækkeligt mange ubefrugtede æg til kvinder eller par, der ønsker at anvende æg fra en ægdonor. Dette kan udgøre en ekstra begrundelse for at sætte et højere loft end 12 graviditeter etableret med æg fra én donor, forudsat at ingen donorer presses til eller betales for at donere. 5 Se s hjemmeside: Side 3 af 6
4 Rådet vil i øvrigt pege på, at loftet på 12 levedygtige graviditeter hos kvinder med bopæl i Danmark etableret med kønsceller fra én donor kan rumme særlige problemstillinger i forbindelse med eksport til udlandet, fx problemer angående muligheder for tilbagemelding ved sygdom og forøget risiko for indavl ved salg til nabolande mv. Nogle af disse problemer ville kunne løses ved et udbygget, internationalt samarbejde. Søskendedepoter har forholdt sig til de særlige bestemmelser i 24 i bekendtgørelsen om assisteret reproduktion om, at en sundhedsperson ikke må anvende kønsceller fra en donor, hvis kønscellerne permanent er i karantæne på grund af væsentligt øget risiko for sygdom, medmindre den enlige eller én i parret har et barn med donor i forvejen og den enlige/parret har samtykket til anvendelsen af donors kønsceller efter information om risikoen for en eventuel kendt genetisk sygdom og eventuelle konsekvenser herved. Rådet mener, at situationen rummer et vanskeligt etisk dilemma. På den ene side er det ikke uforståeligt, at forældre kan have et ønske om at få helsøskende og er villige til at acceptere en vis forøget risiko for sygdom for at få dette ønske opfyldt. På den anden side forekommer det ikke rimeligt og varetager ikke det kommende barns tarv at anvende kønsceller, der permanent er i karantæne, fordi de medfører en forøget risiko for sygdom. Medlemmerne af er ikke enige om, hvordan dilemmaet bør håndteres. Nogle medlemmer tilslutter sig bestemmelserne i 24 og finder det altså acceptabelt, at det er den enlige/parret, der selv skal træffe beslutningen om eventuel anvendelse af kønsceller, som kan frembringe helsøskende, men rummer forøget risiko for sygdom. En forudsætning er efter disse medlemmers opfattelse, at den enlige/parret informeres meget grundigt om risici mv., hvilket - jævnfør afsnit 10.6 i vejledningen om assisteret reproduktion - også er tilsigtet. Andre medlemmer tilslutter sig ikke de særlige bestemmelser i 24 og mener altså ikke, at kønsceller, der permanent er i karantæne, undtagelsesvist skal kunne anvendes, hvis de kan frembringe helsøskende. Rådet finder i øvrigt ikke betegnelsen søskendedepot velvalgt, idet betegnelsen tildeler kønscellerne en status, som de endnu ikke har. Hvis cellerne faktisk Side 4 af 6
5 havde status som søskende, ville betegnelsen ikke være mindre problematisk af den grund. Man kan ikke have søskende i depot. Forskellige procedurer for sygdomstest af forskellige typer af donorer Af Vævsbekendtgørelsen og Vejledning om kvalitet og sikkerhed ved donation og testning af væv og celler fremgår det, at der eksisterer forskellige krav i forbindelse med sygdomstestning af donorer og kønsceller alt afhængigt af, (1) om donationen er til en partner, med hvem donor står i et intimt fysisk forhold, (2) om donationen er fra en kendt donor, eller (3) om donor ikke tilhører nogle af de forudgående to kategorier. I det første tilfælde er kravene væsentligt mindre vidtgående end i de to andre, hvor kravene er identiske, hvad angår sikkerhed og kvalitet. Imidlertid kan et regionsråds sygehus ifølge 19 i Bekendtgørelse om assisteret reproduktion henvise til, at sæddonation, herunder testning og evaluering, skal ske via et godkendt vævscenter (sædbank). Udgifter i forbindelse med det godkendte vævscenters (sædbankens) testning og evaluering m.v. afholdes af den behandlingssøgende kvinde eller det behandlingssøgende par. er blevet kontaktet af et par, der overvejede at gennemføre inseminationen med sæd fra en kendt donor selv på grund af udgifterne til testning og evaluering. Rådet har i forlængelse heraf diskuteret, om det er på sin plads at kræve test og evaluering og samtidig forlange, at kvinden eller parret selv betaler for det. I andre sammenhænge overlades det til kvinden/parret selv at afgøre, om hun/de vil løbe en vis risiko ved assisteret reproduktion, fx i forbindelse med brug af partnerens kønsceller eller i forbindelse med anvendelse af kønsceller, der permanent er sat i karantæne, til frembringelse af helsøskende på trods af den væsentligt forøgede risiko for videregivelse af sygdom. Man kan mene, at kvinden/parret enten bør få test og evaluering betalt af det offentlige eller bør kunne fravælge test og evaluering. Det sidste udgør således et langt stykke af vejen en parallel til, at kvinden/parret og den kendte donor udfører inseminationen selv. har ikke en fælles holdning til, om det er rimeligt at fastholde den beskrevne mulighed for egenbetaling i forbindelse med donation fra kendt sæddonor. Side 5 af 6
6 Om brugen af præimplantationsdiagnostik (PGD) I vejledningen om assisteret reproduktion gennemgås reglerne for brug af PGD i de tilfælde, hvor der en kendt og væsentligt øget risiko for fødsel af et barn med en alvorlig arvelig sygdom. Det fremgår, at der ikke må tilbydes genetisk screening på de befrugtede æg for andre arvelige sygdomme end den eller de alvorlige arvelige sygdomme, som den kendte og væsentligt øgede risiko retter sig mod hos den behandlede kvinde/parret (afsnit 7.1.1). Som passagen og afsnit i sin helhed er formuleret, ser det ud som om, at kvinden eller parret ikke kan få foretaget de genetiske undersøgelser af et befrugtet æg, som ellers helt generelt kan foretages i forbindelse med assisteret reproduktion uden for kvindens krop på grund af ufrugtbarhed, hvor en sådan undersøgelse kan påvise eller udelukke en væsentlig kromosomabnormitet (afsnit 7.1.2). Den kvinde eller det par, der får udført PGD, er jo ikke ufrugtbare i normal forstand. Det er imidlertid svært at se en begrundelse for, hvorfor de ikke også skulle have adgang til de undersøgelser, der kan udelukke væsentlige kromosomabnormiteter. I al almindelighed må det anses for hensigtsmæssigt, at disse abnormiteter opdages tidligst muligt i forløbet også gerne inden graviditeten da en eventuel frasortering/abort grundet kromosomafvigelser alt andet lige må betragtes som mindre problematisk, jo tidligere den foregår. I forlængelse af denne problematik kunne tænke sig at høre, i hvilket omfang mulighederne for at undersøge for væsentlige kromosomabnormiteter i forbindelse med assisteret reproduktion faktisk udnyttes? Med venlig hilsen På s vegne Jacob Birkler Formand Side 6 af 6
Bekendtgørelse om assisteret reproduktion
BEK nr 672 af 08/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. januar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1301525 Senere ændringer til
Læs mereMulighed for at forlænge opbevaringsperioden for befrugtede og ubefrugtede æg
NOTAT 02. september 2013 J.nr.: 1303943 Dok. nr.: 1288419 HKJ.DKETIK har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning
Læs mereLoven om kunstig befrugtning. U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf
Loven om kunstig befrugtning U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf Christina & Dennis Christina 26 år, Dennis 29 år, ingen fælles børn, 3 års uhonoreret grav-ønske Henvender sig på privat
Læs mereBekendtgørelse af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.
LBK nr 93 af 19/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1406589 Senere ændringer
Læs mereFamiliedannelse. efter sæd- eller ægdonation
Familiedannelse efter sæd- eller ægdonation 1 Indholdsfortegnelse: Indledning 6 Donationsformer 8 Antal behandlinger efter donation i Danmark 10 Om at anvende donorsæd 12 Hvad siger loven om faderskab
Læs mereDet Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)
NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v.
UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. (Ændrede regler for sæddonation) 1 I lov om kunstig befrugtning i forbindelse
Læs mereIndholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3 Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Hvornår udføres ægdonation... 4 Samtale... 4 Venteliste... 5 Aktivliste...
Læs mereEtiske problemer i forbindelse med præimplantationsdiagnostik (PID) Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet
Etiske problemer i forbindelse med præimplantationsdiagnostik (PID) Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet 29/8 2000 Det Etiske Råd behandlede i 1996 spørgsmålet om præimplantationsdiagnostik
Læs mereNyt om donorsæd. Elisabeth Carlsen Fertilitetsklinikken Rigshospitalet
Nyt om donorsæd Elisabeth Carlsen Fertilitetsklinikken Rigshospitalet Oktober 2014 Oversigt Hvem har brug for donorsæd Nye regler for anvendelse af donorsæd Faderskab/medmoderskab Klinikkernes ansvar Rådgivning
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.
Lovforslag nr. L 86 Folketinget 2015-16 Fremsat den 10. december 2015 af sundheds- og ældreministeren (Sophie Løhde) Forslag til Lov om ændring af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling,
Læs mere2015/1 LSF 86 (Gældende) Udskriftsdato: 22. januar Forslag. til
2015/1 LSF 86 (Gældende) Udskriftsdato: 22. januar 2018 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1502898 Fremsat den 10. december 2015 af sundheds- og ældreministeren
Læs mere1, nr. 1-3 vedrører lovens anvendelsesområde, idet den ikke længere alene skal omfatte lægers virke. Der udvides i to retninger:
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse spok@sum.dk cc ani@sum.dk 9. Februar 2012 Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning
Læs mereHøringsnotat bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret reproduktion
Høringsnotat bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret reproduktion Sundhedsstyrelsen sendte den 23. september 2014 udkast til bekendtgørelse om humane væv og celler (vævsbekendtgørelsen),
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Opfølgning på fertilitetsklinikkernes rammevilkår som følge af budgetforliget
Region Midtjylland Opfølgning på fertilitetsklinikkernes rammevilkår som følge af budgetforliget Bilag til Forretningsudvalgets møde 25. november 2008 Punkt nr. 7 2007 DRG-værdier mm. for fertilitetsklinikkerne
Læs mereInsemination med donor sæd
1 Insemination med donor sæd Contact: www.copenhagenfertilitycenter.com E-mail: info@copenhagenfertilitycenter.com Phone: +45 33257000 Address: Lygten 2c, DK 2400NV, Copenhagen Denmark Skodsborg Strandvej
Læs mereInformation til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling
Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling Baggrund Dine æggestokke indeholder alle de æg, der fra pubertet til overgangsalder
Læs mere- Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - April 2000 Donoranonymitet
Forside - Indhold - Top/ Bund - Forrige/ Næste - Resumé - Udgivelser - Bestil "Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Donoranonymitet" Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske
Læs mereInsemination med donor sæd
1 Insemination med donor sæd - IUID Når mandens sædkvalitet ikke efter nøje vurdering kan anvendes, kan man vælge at anvende donor. Kvinder som ikke lever sammen med en mand, kan også vælge denne løsning
Læs mereKunstig befrugtning. - Etisk set. Det Etiske Råd
Kunstig befrugtning - Etisk set Det Etiske Råd 2004 Indhold Forord... 3 Læsevejledning... 4 I. Hvem skal have adgang til kunstig befrugtning... 6 1. Kunstig befrugtning metoder og motiver... 6 2. Har man
Læs mereNOTAT. 27. november 2013 J.nr.: Dok. nr.: HKJ.DKETIK. Side 1 af 5
NOTAT 27. november 2013 J.nr.: 1305839 Dok. nr.: 1348290 HKJ.DKETIK Høring vedrørende udkast til vejledning om fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling,
Læs mereForslag. Lovforslag nr. L 32 Folketinget Fremsat den 3. oktober 2013 af ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) til
Lovforslag nr. L 32 Folketinget 2013-14 Fremsat den 3. oktober 2013 af ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med behandling,
Læs mereSundhedsudvalget L Bilag 17 Offentligt. Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. maj udkast (ændringsforslag fra S, RV og SF)
Sundhedsudvalget L 151 - Bilag 17 Offentligt Til lovforslag nr. L 151 Folketinget 2005-06 Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. maj 2006 2. udkast (ændringsforslag fra S, RV og SF) Betænkning over
Læs mereDet Etiske Råds udtalelse om embryo- og dobbeltdonation
Sundheds- og ældreministeriet har i en henvendelse dateret 19. oktober 2016 anmodet Det Etiske Råd om at forholde sig til konsekvenserne af 5 i lov om assisteret reproduktion. Bestemmelsen forhindrer dobbeltdonation,
Læs mereSeminar om æg- og sæddonation
FOLKETINGETS FREMTIDSPANEL OM BIOETIK Seminar om æg- og sæddonation Onsdag d. 17. marts fra 9.00 til 12.30 Lokale nr. 1-133 på Christiansborg Arrangementet er for folketingsmedlemmer og medlemmer af Det
Læs mereSundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 188 Offentligt
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 188 Offentligt UDKAST HØRING Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning
Læs mereSundheds- og Ældreudvalget L 76 Bilag 7 Offentligt L 76. Teknisk gennemgang. Januar 2017
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 L 76 Bilag 7 Offentligt L 76 Teknisk gennemgang Januar 2017 L 76 ændring af vævsloven Baggrund: 1. Nødvendig effektiv implementering af EU s vævsdirektiv 2. Udviklingen
Læs mere2013/1 LSF 32 (Gældende) Udskriftsdato: 19. januar Forslag. til. 1. I lovens titel ændres»kunstig befrugtning«til:»assisteret reproduktion«.
2013/1 LSF 32 (Gældende) Udskriftsdato: 19. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1302833 Fremsat den 3. oktober
Læs mereInsemination med donor sæd
1 Insemination med donor sæd - IUID Når mandens sædkvalitet ikke efter nøje vurdering kan anvendes, kan man vælge at anvende anonym donor. Kvinder som ikke lever sammen med en mand kan også vælge denne
Læs mereL 138 Forslag 1 »Lov om kunstig befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.« » 6 b. 10. 11. » 5 a. 12.
Lovforslag nr. L 138 Folketinget 2011-12 Fremsat den 29. marts 2012 af ministeren for sundhed og forebyggelse (Pia Olsen Dyhr, fg) Forslag til Lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse
Læs mereSæddonation. Afgrænsning af emnet
Sæddonation Medlemmer af arbejdsgruppen: Anne Sofie Rex, Tine Nørregård Hansen, Bjørn Bay, Marie Louise Muff Wissing, Elisabeth Carlsen, Karin Erb & Jens Fedder (tovholder). Afgrænsning af emnet Denne
Læs mereÆgdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor
Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor Speciallæge Peter Lundström, Fertilitetsklinikken IVF Centrumgaden 24, 2. sal, 2750 Ballerup Tlf. 44 60 90 20, ivf@lundstrom.dk,
Læs mereMa: yes øhhm og så øhh laver vi lige sådan en kort opsummering om hvad ægdonation handler om
Interview med Mona Ma: Vi starter lige med lidt generelle ting Mo: Ja Ma: som øhh ja din alder? Mo: 0:53: 35 Ma: og øh din beskæftigelse? Mo: Jeg er lære Ma: og hvor er du opvokset? Mo: I sønderjylland
Læs mereÆgdonation information. Information til modtagere af donerede æg ( recipienter ) Fertilitetsklinikken Trianglen
Ægdonation information Information til modtagere af donerede æg ( recipienter ) Fertilitetsklinikken Trianglen Indholdsfortegnelse Om denne vejledning... 3 Om ægdonation... 3 Om ægdonorer... 3 Kompensation
Læs mereAnordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter
Nr. 862 30. november 1999 Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter Kapitel 1 Komitésystemet A. nr. 862 frá 30.
Læs mereVejledning om sundhedspersoners og vævscentres virksomhed og forpligtelser i forbindelse med kunstig befrugtning (udkast i høring)
J. Nr. 3-7010-10/2/PSJ Vejledning om sundhedspersoners og vævscentres virksomhed og forpligtelser i forbindelse med kunstig befrugtning (udkast i høring) INDHOLD Indledning... 1 Kapitel 1: Tilbud om behandling...
Læs mereÆgdonor på Copenhagen Fertility Center Kunne du tænke dig at blive ægdonor?
1 Ægdonor på Copenhagen Fertility Center Kunne du tænke dig at blive ægdonor? Her kan du læse mere om det at blive ægdonor på Copenhagen Fertility Center 2 Danske regler om donation af ubefrugtede æg:
Læs mereReciprok translokation
Patientinformation Reciprok translokation Ægsortering Præimplantationsdiagnostik (PGD) Fertilitetsklinikken Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Ægsortering Hvad er præimplantationsdiagnostik? Ved præimplantationsdiagnostik,
Læs mereSamtykke og erklæring om faderskab eller medmoderskab ved assisteret reproduktion (børnelovens 27 a, stk. 1 og 2)
Samtykke og erklæring om faderskab eller medmoderskab ved assisteret reproduktion (børnelovens 27 a, stk. 1 og 2) blanket 9 Med denne blanket giver du som kvindelig ægtefælle, registreret partner eller
Læs mere[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.
[ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi
Læs mereKunstig befrugtning. »marked«inden for sundhedssektoren. I. Af Torben Riis. 1998 blev 2,25% af alle børn i Danmark født
Kunstig befrugtning Af Torben Riis Kunstig befrugtning er et hastigt ekspanderende»marked«inden for sundhedssektoren. I 1998 blev 2,25% af alle børn i Danmark født efter at være undfanget ved en eller
Læs mereBekendtgørelse af børneloven
LBK nr 18 af 10/01/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 1. januar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social-, Børne- og Integrationsmin., j.nr. 2014-154 Senere ændringer til forskriften
Læs mere2008/1 LSF 57 (Gældende) Udskriftsdato: 14. april Fremsat den 12. november 2008 af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag.
2008/1 LSF 57 (Gældende) Udskriftsdato: 14. april 2019 Ministerium: Velfærdsministeriet Journalnummer: Velfærdsmin. j.nr. 2008-4821 Fremsat den 12. november 2008 af velfærdsministeren (Karen Jespersen)
Læs merePatient information. Ægdonation. - I udlandet. www.nordica.org 1
Patient information Ægdonation - I udlandet 1 Patient information Nordica Fertilitetsklinik Lygten 2C 1.sal 2400 København NV Tlf.: +45 3325 7000 E-mail: copenhagen@nordica.org Ægdonation - I udlandet
Læs mereForslag. Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13
Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 4. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love
Læs mereDet Etiske Råds udtalelse om screening af sæddonorer
NOTAT 26. september 2011 J.nr.: 1108754 Dok. nr.: 662262 HKJ.ER s udtalelse om screening af sæddonorer Den 18. maj 2011 modtog en henvendelse fra to kvinder, der var blevet insemineret med sæd fra en sæddonor,
Læs mereSundhedsetik. Indledning. Aktiv dødshjælp
Sundhedsetik Indledning Der sker en hastig af udvikling af nye teknologier og muligheder for behandling inden for sundhedsområdet. Disse nye teknologier samt behandlings- og forebyggelsesmuligheder på
Læs mereBørne- og socialministeriet. 27. marts 2017
Børne- og socialministeriet 27. marts 2017 I artikler i Information 23. marts 2017 berettes om en sag, hvor en kvinde og en transmand får et barns sammen, og hvor manden efter nedkomsten ikke kan blive
Læs mereFORÆLDER- SKAB OG ORLOV
FORÆLDER- SKAB OG ORLOV 3. udgave (maj 2008) MØDRE FÆDRE MEDFORÆLDRE SÆDDONORER RETTIGHEDER, PLIGTER OG RISICI Denne pjece handler om fastlæggelse af det juridiske forælderskab og om orlov ved familieforøgelse
Læs mereGodkendelse af biomedicinske forskningsprojekter
Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter -regler og egne erfaringer Rikke Lund, lektor cand.med. ph.d. Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet, sept.
Læs mereForslag til. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og børneloven. (Vold og seksuelle overgreb som skilsmissegrund m.v.
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kontor for Familieret J.nr. 2013-1219 bgn 20. december 2013 Forslag til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og børneloven (Vold og seksuelle
Læs mereUdkast. Forslag. til. Lov om ændring af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik, forskning m.v.
Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: MEDINT Sagsbeh.: DEPRSS Koordineret med: Sagsnr.: 1704015 Dok. nr.: 373049 Dato: 9. juni 2017 Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om assisteret reproduktion i
Læs mereAssisteret reproduktion 2017
ÅRSRAPPORT 2017 Assisteret reproduktion 2017 IVF-registeret - Tal og Analyse Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Ansvarlig institution Sundhedsdatastyrelsen Design Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og børneloven. Lovforslag nr. L 146 Folketinget 2013-14
Lovforslag nr. L 146 Folketinget 2013-14 Fremsat den 26. februar 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse
Læs mereM: Jeg vidste godt det var en mulighed, men jeg vidste ikke hvordan det egentlige forløb er.
Interview med Malene J: 00.27: først så skal jeg spørge om hvor gammel du er? M: 25 J: Studere eller arbejder du? M: Jeg arbejder J: Hvor er du opvokset henne? M: Køge J: Og hvilket postnummer bor du i
Læs mereFORÆLDER- SKAB OG ORLOV
FORÆLDER- SKAB OG ORLOV 4. udgave (juni 2009) MØDRE FÆDRE MEDFORÆLDRE SÆDDONORER RETTIGHEDER, PLIGTER OG RISICI Denne pjece handler om fastlæggelse af det juridiske forælderskab og om orlov ved familieforøgelse
Læs mereEtiske problemer i forbindelse med præimplantationsdiagnostik
Etiske problemer i forbindelse med præimplantationsdiagnostik - skriftlig version af indlæg ifm høring om præimplantationsdiagnostik arrangeret af CVK d. 29/8 2000 på Skejby Sygehus Af Peter Øhrstrøm Institut
Læs mereLovtidende A. 2014 Udgivet den 10. oktober 2014. Bekendtgørelse af børneloven. 7. oktober 2014. Nr. 1097.
Lovtidende A 2014 Udgivet den 10. oktober 2014 7. oktober 2014. Nr. 1097. Bekendtgørelse af børneloven Herved bekendtgøres børneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 18 af 10. januar 2014, med de ændringer,
Læs mereForskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At stifte familie med HD
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At stifte familie med HD At stifte familie med HD: HDBuzz' nye temaartikel om teknikker der kan
Læs mereDet Etiske Råds udtalelse om rugemødre
Det Etiske Råds udtalelse om rugemødre I denne udtalelse vurderer Det Etiske Råds medlemmer, om anvendelsen af rugemødre kan anses for etisk acceptabel, og om den danske lovgivning på området bør bevares
Læs mereHøringssvar fra Danske Regioner til lovforslag om ændring af lov om kunstig befrugtning m.v.
Høringssvar fra Danske Regioner til lovforslag om ændring af lov om kunstig befrugtning m.v. 15-10-2010 Sag nr. 10/2078 Dokumentnr. 52293/10 Mette Ide Davidsen Tel. 35 29 82 42 E-mail: MID@regioner.dk
Læs mereFå, men gode råd til dig,
0 Få, men gode råd til dig, der kender en Forlaget publist DER LÆNGES EFTER AT BLIVE FORÆLDER Pjecen er skrevet af sociolog og coach Kirsten List Larsen, der også har skrevet bogen "Far, mor og donorbarn.
Læs mereUDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG
B1570000- CBW UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Afsagt den 24. november 2017 af Østre Landsrets 16. afdeling (landsdommerne Dorthe Wiisbye, Katja Høegh og Cecilie Boel Winther (kst.)). 16. afd. nr. B-1570-17:
Læs mereBekendtgørelse af børneloven
LBK nr 1097 af 07/10/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 1. oktober 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration
Læs mereInterview med Elisabeth C. Larsen d. 18-04-2012
Interview med Elisabeth C. Larsen d. 18-04-2012 Interviewer - 01.15 Har du et billede af den typiske ægdonorer i Danmark kan man sige noget generelt, om den kvinder som donere æg på nuværende tidspunkt?
Læs mereSundhedsetik. Indledning. Aktiv dødshjælp
Sundhedsetik Indledning Der sker en hastig af udvikling af nye teknologier og muligheder for behandling inden for sundhedsområdet. Disse nye teknologier samt behandlings- og forebyggelsesmuligheder på
Læs mereHøring over udkast til forslag til ændring af sundhedsloven (adgang til ydelser og patienters rettigheder m.v.)
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K Att: sum@sum.dk med kopi til ani@sum.dk. Rentemestervej 8 2400 København NV Tel + 45 7221 6860 www.etiskraad.dk Den 1. maj 2012 J.nr.:
Læs mereÆg og sæd - med eller uden afsender
Nr. 18 maj 2004 Æg og sæd - med eller uden afsender Børn har ret til at kende ophav > Sverige: Anonymitet ophævet > Danmark mangler ægdonorer > Når et barn bliver født, skal der så et til- og frakort på
Læs mereFertilitetsinstruks, 2013.
Fertilitetsinstruks, 2013. Klinikken tilbyder Udredning og behandling af infertile par, men ikke enlige kvinder, i form af IVF- og IVF/ICSI behandling i samarbejde med Fertilitetsklinikken på Holbæk Sygehus,
Læs mereSURROGATMODERSKAB OG FERTILITETSBEHANDLING - ARGUMENTER FOR OG IMOD EN LEGALISERING
SURROGATMODERSKAB OG FERTILITETSBEHANDLING - ARGUMENTER FOR OG IMOD EN LEGALISERING DANSK FERTILITETSSELSKABS ÅRSMØDE 11.-12. MARTS 2017 Ved Professor (MSO) i Etik Thomas Søbirk Petersen Roskilde Universitet
Læs mere2011/1 LSF 138 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli Forslag. til
2011/1 LSF 138 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1100896 Fremsat den 29. marts 2012
Læs mereBørnelov. Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen
Børnelov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse
Læs mereAf Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
Bidrag til arbejdet i Udvalget om øremærket barsel Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Kommissoriet for udvalget om øremærkning af barsel indeholder
Læs mereFertilitetsinstruks, 2015.
Fertilitetsinstruks, 2015. Klinikken tilbyder Udredning og behandling af infertile par, men ikke enlige kvinder, i form af insemination samt fertilitetsfremmende operationer, vandskanning og HSU, samt
Læs mereKUNSTIG BEFRUGTNING. Vejledning om autoriserede sundhedspersoners og vævscentres virksomhed og forpligtelser i forbindelse med kunstig befrugtning
KUNSTIG BEFRUGTNING Vejledning om autoriserede sundhedspersoners og vævscentres virksomhed og forpligtelser i forbindelse med kunstig befrugtning 2012 Vejledning om autoriserede sundhedspersoners og vævscentres
Læs mereAssisteret reproduktion 2016
ÅRSRAPPORT 2016 Assisteret reproduktion 2016 IVF-registeret - Tal og Analyse Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Ansvarlig institution Sundhedsdatastyrelsen Design Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen
Læs mereInsemination med partners sæd
1 Insemination med partners sæd Contact: www.copenhagenfertilitycenter.com E-mail: info@copenhagenfertilitycenter.com Phone: +45 33257000 Address: Lygten 2c, DK 2400NV, Copenhagen Denmark Skodsborg Strandvej
Læs mereFylgiskjal 3. Notat. Ikrafttrædelse af lovændringer af lov om dansk indfødsret på Færøerne
Fylgiskjal 3 Notat Ikrafttrædelse af lovændringer af lov om dansk indfødsret på Færøerne Ved lov nr. 729 af 25. juni 2014 om ændring af lov om dansk indfødsret (Erhvervelse af dansk indfødsret ved fødslen)
Læs mereNOTAT. 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK
NOTAT 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK Høring om forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation
Læs mereX bundet arvegang. Information til patienter og familier
X bundet arvegang Information til patienter og familier 2 X bundet arvegang Følgende er en beskrivelse af, hvad X bundet arvegang betyder og hvorledes X bundne sygdomme nedarves. For at forstå den X bundne
Læs mereBekendtgørelse af lov om krav til kvalitet og sikkerhed ved håndtering af humane væv og celler (vævsloven) 1)
LBK nr 955 af 21/08/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 19. januar 2018 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1404589 Senere ændringer til
Læs mereInsemination med donorsæd
Insemination med donorsæd Insemination med donorsæd foregår på samme måde som med partners sæd, blot anvendes optøet donorsæd. Behandlingen anvendes til par, hvor manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller
Læs mereHøring over udkast til retningslinjer for fosterdiagnostik
1. august 2016 J.nr. 1607433 Dok.nr. 146522 HKJ.DKETIK Holbergsgade 6 1057 København K T: +45 72 26 93 70 M: kontakt@etiskraad.dk W: www.etiskraad.dk Høring over udkast til retningslinjer for fosterdiagnostik
Læs mereFertilitetsklinikken udfører reagensglasbehandling (IVFbehandling) Fertilitetsbehandling på Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus
Side 1 af 5 Velkommen til Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus. Indholdsfortegnelse: Om Fertilitetsklinikken Henvisning til klinikken Gentagne aborter Inseminationsbehandling Ventetid til inseminationsbehandling
Læs mereBARNLØSHEDSBEHANDLING INSEMINATION IUI-H / IUI-D
GYNÆKOLOGISK KLINIK Speciallæge Niels Lund Odensevej 25, 1. sal, 5500 Middelfart Tlf. 6440 0046 E-mail: gyn@drlund.dk BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI-H / IUI-D 1 Barnløshed Først undersøges årsagen
Læs mereHøring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København
Læs mereSundhedsudvalget Christiansborg 3. marts 2006-03-03
Sundhedsudvalget Christiansborg 3. marts 2006-03-03 Vedr. 2005-06 - L 151: Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. L
Læs mereINSPEKTIONSRAPPORT Vævscenter (humane væv og celler) StorkKlinik Store Kongensgade 40H, 1. sal 1264 København K Danmark. Testning
Side 1 af 10 INSPEKTIONSRAPPORT Vævscenter (humane væv og celler) Virksomhed StorkKlinik Store Kongensgade 40H, 1. sal 1264 København K Danmark Aktiviteter Testning Forarbejdning Konservering Opbevaring
Læs mereVejledning til kvinder der ønsker at donere æg
Telefonnummer direkte: 35 45 83 24 (Elisabeth Larsen) E-mail: elisabeth.clare.larsen@rh.regionh.dk Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg Baggrund: Rigshospitalets Fertilitetsklinik tilbyder ægdonation
Læs mereBehandlingstilbud på de offentlige klinikker
Behandlingstilbud på de offentlige klinikker Marie Louise Grøndahl, Fertilitetsklinikken, HerlevHospital DFS årsmøde, 2017 Lige adgang til behandling Enlige og lesbiske Egen betaling Gamet donation....
Læs mereX bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55
12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 X bundet arvegang Århus Sygehus, Bygn. 12 Århus Universitetshospital Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf: 89 49 43 63
Læs mereInseminationsbehandling
Inseminationsbehandling Inseminationsbehandlung Formålet med inseminationsbehandling Ved inseminationen bliver sædcellerne sprøjtet direkte ind i livmoderen. Derfor er vejen ud i æggelederen kortere, og
Læs mereSundheds- og Ældreudvalget L 76 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 L 76 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet NOTAT Enhed: MEDINT Sagsbeh.: DEPCRV Koordineret med: Sagsnr.: 1605951 Dok. nr.: 311327 Dato:
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik, forskning m.v.
Lovforslag nr. L 60 Folketinget 2017-18 Fremsat den 5. oktober 2017 af sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby) Forslag til Lov om ændring af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling,
Læs mereVerdens største sædbank
Verdens største sædbank En drøm gik i opfyldelse Det hele begyndte med en underlig drøm om frossen sæd. I dag er Cryos International - Denmark verdens største sædbank. Ole Schou, stifter, fortæller historien.
Læs mereBlastocystdyrkning viste fine fremskridt og ikke mindst forbedrede resultater efter brug af nedfrosne embryoner/blastocyster.
ÅRSRAPPORT 2015 Forord Hermed foreligger den 11. årsrapport fra Fertilitetsklinikken Dronninglund, Klinik Kvinde-Barn- Urinvejskirurgi. Aalborg Universitetshospital. Klinikken blev oprettet 2004 og påbegyndte
Læs mereVelkommen hos Jordemoder.dk
Velkommen hos Jordemoder.dk Information før insemination Tak for din henvendelse til os omkring insemination du har nu taget det første skridt på vejen til at blive mor - og vi håber at materialet kan
Læs mereVurdering og indspil til 9 a i lovforslag L76
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 L 76 Bilag 9 Offentligt København 14. december 2016 Gundula Maria Kjær Regulatory affairs manager T +45 72 27 34 63 gmk@bechbruun.com Sagsnr. 057776-0010 cvt/gmk/eda
Læs mereSUNDHEDSSTYRELSEN 2.kontor 7. februar 2002 604-4-2001/PSJ. Notat vedrørende HIV og behandling med kunstig befrugtning
SUNDHEDSSTYRELSEN 2.kontor 7. februar 2002 604-4-2001/PSJ Notat vedrørende HIV og behandling med kunstig befrugtning De seneste års medicinske fremskridt i bekæmpelse af HIV/AIDS har ført til, at udsigterne
Læs mereEtiske problemer vedrørende kunstig befrugtning, 2. del
Etiske problemer vedrørende kunstig befrugtning, 2. del Anonymitet og selektion i forbindelse med sæddontion REDEGØRELSE DET ETISKE RÅD 2002 Etiske problemer vedrørende kunstig befrugtning, 2. del Anonymitet
Læs mere