Affaldsplan 2009-2020

Affaldsplan 2009-2020 og

1. Forord... 2 1.1. Administrative forhold... 2 2. Grundlag for affaldsplan... 7 2.1. Regeringens overordnede affaldspolitik... 7 2.2. Prioriteringen på affaldsområdet... 8 3. Status for affaldsområdet... 9 3.1. Affald fra husholdninger... 9 3.2. Affald fra erhverv... 9 4. Husholdningsaffald, status, mål og handlingsplaner... 11 4.1. Tilpasning til ny organisering af affaldssektoren... 12 4.2. Information... 12 4.3. Dagrenovation... 12 4.4. Plast- og metalemballage... 14 4.5. Papir... 16 4.6. Farligt affald... 17 4.7. Batterier... 18 4.8. Storskrald og haveaffald... 19 4.9. Genbrugsstationer... 20 4.10. Øvrige fraktioner... 21 5. Erhvervsaffald, status, mål og handlingsplaner... 23 5.1. Tilpasning til ny organisering af affaldssektoren... 24 5.2. Information... 24 5.3. Farligt affald... 25 5.4. Deponiaffald... 25 5.5. Dagrenovationslignende affald... 26 5.6. Forbrændingsegnet affald... 26 6. Kapacitet forbrænding og deponering... 28 6.1. Kapacitet forbrænding... 29 6.2. Kapacitet deponering... 30 7. Mål for behandlingen og indsatsområder i strategien... 31 7.1. Mål for behandling af affaldet... 31 7.2. Indsatsområder... 32 8. Finansiering... 33 8.1. Udgifter og gebyrer for affald fra private... 33 8.2. Renovationsgebyr... 33 8.3. Behandlingstakster for affald fra erhverv... 35 8.4. Budget 2010-2012... 36 9. Langsigtede planer 2013-2020... 38 1

1. Forord Affaldsplan 2009 2020 er den første plan nomi i/s og NVRaffald i/s udarbejder i fællesskab med de tre kommuner Holstebro, Struer og Lemvig, efterfølgende blot benævnt kommunerne. Affaldsplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse nr. 1634 af 13. december 2006 om affald, som angiver, at kommunerne hvert 4. år skal udarbejde en affaldsplan. Formålet med affaldsplanen er: at redegøre for status på affaldsområdet i kommunerne at redegøre for de overordnede mål på affaldsområdet i kommunerne at udpege og beskrive de kommende års initiativer. Affaldsplanen er gældende for perioden 1. januar 2009 31. december 2020, dog med særlig fokus på perioden 1. januar 2009 31. december 2012. Planen er vedtaget: Lemvig Kommunalbestyrelse den 16. December 2009 1.1. Administrative forhold Interessentkommunerne har indgået en samarbejdsaftale med nomi i/s og NVRaffald i/s vedrørende affaldshåndtering, efterfølgende blot nomi og NVR. 1.1.1. nomi Interessentkommunerne bag nomi er: Holstebro Struer Interessentkommunerne bag NVR er: Holstebro Struer Lemvig Af samarbejdsaftalen fra oktober 2006 fremgår det, at følgende opgaver er kompetenceoverdraget til nomi: Generelle kompetenceoverdragede opgaver til nomi: Etablering og drift af database med henblik på løbende registrering af alle affaldsmængder. Etablering og drift af et informationssystem til alle industri- og erhvervsvirksomheder, med henblik på at vejlede om bestående og nye affaldsordninger. Administration af en anvisningsordning for farligt affald fra industri- og erhvervsvirksomheder. Varetagelse af de til aktiebesiddelserne i Måbjerg BioEnergy A/S og Nomi Vækst A/S hørende opgaver. 2

1.1.2. NVR Endvidere har interessentkommunerne kompetenceoverdraget en række specifikke driftsopgaver til nomi: Holstebro Kommune: Kommunen har overført opgaven vedrørende sortering og øvrig håndtering af forbrændings- og deponeringsegnet industri- og erhvervsaffald. Kommunen har overført opgaven vedrørende sortering og øvrig håndtering af forbrændings- og deponeringsegnet affald fra kommunens genbrugsstationer. Kommunen har endvidere overført opgaven vedrørende drift af en fælles erhvervsgenbrugspladsordning. Struer Kommune: Kommunen har overført opgaven vedrørende sortering og øvrig håndtering af forbrændings- og deponeringsegnet industri- og erhvervsaffald. Kommunen har overført opgaven vedrørende sortering og øvrig håndtering af forbrændings- og deponeringsegnet affald fra kommunens genbrugsstationer. Kommunen har endvidere overført opgaven vedrørende drift af en fælles erhvervsgenbrugspladsordning. Af samarbejdsaftalen fra august 2006 fremgår det, at følgende opgaver er kompetenceoverdraget til NVR: Generelle kompetenceoverdragede opgaver til NVR: Etablering og drift af database med henblik på løbende registrering af alle affaldsmængder fra private husstande og institutioner. Etablering og drift af et informationssystem til alle husstande og kommunale institutioner. Endvidere har interessentkommunerne kompetenceoverdraget en række specifikke driftsopgaver til NVR, dette er: Holstebro Kommune: Kommunen har overført opgaven vedrørende indsamling og øvrig håndtering af husholdningsaffald og affald fra kommunale institutioner. Kommunen har overført driften af kommunens genbrugsstationer. Struer Kommune: Kommunen har overført opgaven vedrørende indsamling og øvrig håndtering af husholdningsaffald og affald fra kommunale institutioner. Kommunen forestår selv driften af kommunens genbrugsstationer. 3

Lemvig Kommune: Kommunen har overført opgaven vedrørende indsamling og øvrig håndtering af husholdningsaffald og affald fra kommunale institutioner. Kommunen har overført driften af kommunens genbrugsstationer. Der pågår for nuværende et arbejde med at opdatere samarbejdsaftalerne. De vigtigste ændringer er: Al behandling af affald kompetenceoverdrages til nomi. Lemvig Kommune indtræder i nomi. 1.1.3. Definitioner I affaldsplanen benyttes der en række fagudtryk og betegnelser. Da der undertiden anvendes flere benævnelser for det samme, er de fagudtryk og betegnelser, der er anvendt i affaldsplanen søgt tilpasset de mest gængse eller mere officielle benævnelser. For at give et overblik over de anvendte fagudtryk og betegnelser og hvad de dækker over, er der i det efterfølgende opstillet en række definitioner på de oftest anvendte. Affald Affald er i henhold til definitionen i affaldsbekendtgørelsen ethvert stof og enhver genstand, som indehaveren skiller sig af med, agter at skille sig af med eller er forpligtet til at skille sig af med. Affaldsfraktioner En affaldsfraktion er en gruppe af materialer i affaldet med fælles sammensætning. Eksempler på affaldsfraktioner er papir, glas, plast m.m. Affaldshåndtering Affaldshåndtering er indsamling og transport af affald samt nyttiggørelse og bortskaffelse af affald. Behandlingsform Behandlingsform er betegnelsen for behandlingen af affaldet. I denne affaldsplan anvendes følgende behandlingsformer: genanvendelse forbrænding deponering særlig behandling Husholdningsaffald Defineres som omfattende følgende affaldstyper: Dagrenovation Storskrald Haveaffald Farligt affald Dagrenovation Dagrenovation består af kasserede materialer, der naturligt forekommer fra forbrug i private husholdninger, bortset fra storskrald og haveaffald. Storskrald Storskrald består af større kasserede brugsgenstande (f.eks. møbler, hårde hvidevarer, tæpper m.v.) fra private husstande. 4

Haveaffald Haveaffald består af grene, blade, græs, trærødder, havejord m.v. fra have- og parkarealer. Farligt affald Farligt affald består af affald, der er opført på en liste i affaldsbekendtgørelsen. Farligt affald indsamles og behandles særskilt. Erhvervsaffald Erhvervsaffald omfatter alt affald fra erhverv herunder offentlige og private institutioner. Emballageaffald Emballageaffald består af affald, der har været brugt som emballage. Igloer Igloer er i denne affaldsplan defineret som en fælles betegnelse for forskellige typer af opsamlingsmateriel. Dette er bl.a. igloer, minicontainere, pallerammer m.v. Behandlingsrest Behandlingsrest består af affald fra energianlæg og affaldsforbrænding samt affald fra rensningsanlæg. Genanvendelse Genanvendelse defineres som oparbejdning af affald, hvor et materiale i affaldet oparbejdes, så det bliver muligt at genanvende dette, f.eks. kan glasskår smeltes om til nye flasker. Forbrænding med henblik på energiudnyttelse defineres ikke som genanvendelse, hvilket f.eks. betyder, at de mængder slam, der forbrændes for at udnytte energien heri, i denne rapport registreres som affald til forbrænding med energiudnyttelse. Genbrug Enhver handling, hvor et produkt i sin levetid kan genbruges i sin oprindelige form en eller flere gange. F.eks. kan der være tale om emballage, der efter vask og rensning kan genpåfyldes eller genbruges til samme formål, som den er udformet til. Genbrugsøer Bemandingsløse mini - genbrugspladser. Her modtages specifikke typer affald udsorteret fra husholdningsaffaldet til genbrug. Genbrugsøerne er placeret ved boligforeningerne og i enkelte sommerhusområder. Miljøstationer En miljøstation består typisk af en flaskeiglo og en aviscontainer, og er i visse områder udbygget med en papcontainer samt en emballagecontainer. Særlig behandling: Angiver, at det modtagne affald forventes behandlet særskilt ved en særlig behandlingsform. Omfatter behandling af farligt affald herunder klinisk risikoaffald. 5

Specialbehandling: Affald til specialbehandling omfatter en række specifikke fraktioner, og er f.eks.: Asbestaffald CFC-holdige køle- og frysemøbler Elektriske og elektroniske produkter Jord (forurenet) Flydende affald (slam, ristestof og sand) Kviksølvholdige lyskilder (lysstofrør og lavenergipærer) 6

2. Grundlag for affaldsplan Forslag til affaldsplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse nr. 1634 af 13. december 2006 om affald, samt den af regeringen udsendte 1. delstrategi til affaldsstrategi. 1. delstrategi indeholder en kapacitetsplan for forbrændingsanlæg, en indsats for at begrænse mængden af henkastet affald samt en opdatering af regelgrundlaget på affaldsområdet. Ministeren fastslår videre, at de eksisterende målsætninger for behandling af affaldet i Affaldsstrategi 2005-08 fastholdes som udgangspunkt for affaldsplan 2009-2012. Det anføres, at den nye organisering af affaldssektoren vil være indeholdt i én af de kommende delstrategier, som yderligere indeholder en kapacitetsplan for deponeringsanlæg, en indsats for at forebygge affald og øge genanvendelsen af især erhvervsaffald, ligesom gennemførelsen af det reviderede affaldsdirektiv sandsynligvis vil medføre yderligere initiativer til gennemførelse i dansk lovgivning. 2.1. Regeringens overordnede affaldspolitik Regeringens overordnede affaldspolitik er udarbejdet omkring følgende tre områder: Ressourcer Klima Beskyttelse af miljø og sundhed 2.1.1. Ressourcer 2.1.2. Klima Det er vigtigt at udnytte ressourcerne i affaldet så mange gange som muligt. Det er regeringens overordnede politik, at forbruget af ressourcer skal nedsættes. Affaldshierarkiet afspejler denne vinkel på affaldsproblemerne: Ved genbrug og genanvendelse sikres det, at materialerne ikke tages ud af kredsløbet. Ved forbrænding erstattes andre (fossile) brændsler; men kun ikke-genanvendelige materialer må forbrændes, da materialerne naturligvis bliver ødelagt ved forbrænding og ikke kan fortsætte i kredsløbet. Hermed spildes også den energi, der er anvendt til fremstilling af materialerne og produkterne. Ved deponering spildes ressourcerne helt. Affaldssektorens bidrag til klimapolitikken til at nedbringe emissionen af drivhusgasser - kan også relateres til affaldshierarkiet: Det værste, man ud fra en klimamæssig vinkel kan gøre med bionedbrydeligt affald, er at deponere det. Der dannes metan, som er en 21 gange værre drivhusgas end CO2. Derfor har kommunerne, siden 1997, haft pligt til at anvise forbrændingsegnet affald til forbrænding. 7

Hovedparten af affaldet er en vedvarende energikilde, idet kun plasten i affaldet stammer fra fossile brændsler. Derfor er det en god idé at forbrænde affaldet, hvis man kan fortrænge kul, olie eller gas. Den største energibesparelse, og dermed klimaeffekt, opnår man imidlertid typisk ved genanvendelse, idet man her sparer energien, der skal bruges ved udvindingen af råstofferne. Desuden bevarer man den energi, der er anvendt ved fremstillingen af materialerne. Genanvendelse vil for de fleste materialer samlet set medføre en større energibesparelse og dermed CO2- reduktion end forbrænding, men det vil typisk ikke være i Danmark, hele denne energibesparelse vil ske. Det vil være i de råstofproducerende og i de produktproducerende lande, hvorfor vi ikke kan medregne den energi-besparelse i det danske CO2- regnskab. 2.1.3. Beskyttelse af miljø og sundhed Det er regeringens politik at nedbringe de miljøbelastninger, der opstår, når affald dannes og håndteres. Håndteringen af affaldet skal sikre, at der ikke opstår sundhedsmæssige risici. Alle affaldsbehandlingsformer er forbundet med miljømæssige belastninger, men især farligt affald og farlige stoffer i affaldet skal så vidt muligt undgås. Vi skal sikre, at farlige stoffer ikke spredes i miljøet, hvilket der er risiko for ved både genanvendelse, forbrænding og deponering. 2.2. Prioriteringen på affaldsområdet Regeringens affaldspolitik for 2009-12 bygger på 7 grundelementer: 1. Vi skal forebygge affaldsdannelsen, både mængden og farligheden. 2. Vi skal reducere tabet af ressourcer. 3. Vi skal reducere emissionerne af klimagasser fra affaldsbehandling. 4. Vi skal reducere den samlede miljøbelastning fra affald. 5. Vi skal sikre mest miljø for pengene. 6. Vi skal øge kvaliteten i affaldsbehandlingen. 7. Vi skal sikre en effektiv affaldssektor. Disse grundelementer skal omsættes til virkelighed gennem en række forskellige virkemidler, der kombinerer hensynet til miljø og økonomi. Vi skal sikre, at affaldet behandles miljømæssigt forsvarligt og til en fornuftig pris. Miljø- og samfundsøkonomiske vurderinger skal anvendes som grundlag for beslutninger. 8

3. Status for affaldsområdet 3.1. Affald fra husholdninger Opgørelsen af mængder for husholdningsaffaldet er egne tal for de enkelte ordninger. Der henvises endvidere til bilag 1, hvor der er opsplitning mellem kommunerne samt en specifik opsplitning af alle enkelt fraktioner. Husholdningsaffald 2007 (tons) Genbrugspladser 46.236 Dagrenovation 26.175 Papir og emballageaffald 2.809 Genbrugsøer 1.637 Miljøstationer 1.205 Storskrald 821 Batterier 2,82 Farligt affald, indsamlingsordning 2 Samlet 78.888 Tabel 1: Mængden (tons) af husholdningsaffald opdelt på indsamlingsordning. Mængden fra husholdninger fordeler sig på følgende behandlingsform: Fordeling på behandlingsform Affald fra husholdninger 0% 2% 33% 65% Genanvendelse Forbrænding Deponi Specialbehandling Figur 1: Fordeling på behandlingsform i 2007 (tons). 3.2. Affald fra erhverv Opgørelsen af mængder for erhvervsaffaldet er opgjort på baggrund af ISAG-tal for 2007. Der henvises endvidere til bilag 2, hvor der er opsplitning mellem kommunerne samt en specifik opsplitning af alle enkelt fraktioner. 9

Erhvervsaffald 2007 (tons) Andet genanvendeligt 41.931 Papir og pap 34.895 Forbrændingsegnet 33.455 Beton 15.051 Slam 12.139 Farligt affald 8.417 Andet bygge/anlægsaffald 7.964 Træ 7.401 Jord og sten 6.026 Jern og metal 3.837 Grene, blade, græs m.v. 2.718 Plast 2.170 Ikke-forbrændingsegnet 1.876 Asfalt 1.837 Madspild/andet organisk 802 Elektriske og elektroniske produkter 696 Flyveaske 665 Sand og ristestof 622 Tegl 553 Asbest 323 Autogummi 248 Slagger 191 Glas 110 Batterier 76 Affald i alt 184.004 Tabel 2: Mængden (tons) af erhvervsaffald opdelt på fraktion. Mængden fra erhverv fordeler sig på følgende på behandlingsform: Fordeling på behandlingsform Affald fra erhverv 2% 0% 3% 20% Genanvendelse Forbrænding Deponi Specialbehandling Oplagring 75% Figur 2: Fordeling på behandlingsform i 2007 (tons). 10

4. Husholdningsaffald, status, mål og handlingsplaner Husholdningsaffald omfatter alt det affald, som frembringes i en almindelig husholdning. I de tre kommuner blev der i 2007 frembragt 78.888 tons affald. Det svarer til ca. 780 kg husholdningsaffald pr. indbygger. Udviklingen i de samlede mængder og enkeltfraktioner fremgår af affaldsplanens bilag 1. Her er der ligeledes opstillet status samt mål og handlingsplaner for fraktionerne. I de følgende afsnit gennemgås de af kommunerne etablerede indsamlingsordninger. For hver ordning er der opstillet mål og handlingsplaner, der svarer på, hvad kommunerne ønsker at opnå for det enkelte område. De områder som behandles er: Information Dagrenovation Plast- og metalemballage Papir Farligt affald Batterier Storskrald og haveaffald Genbrugspladser Enkelt fraktioner Det skal bemærkes, at de tidligere mål og handlingsplaner, der præsenteres, kun stammer fra den tidligere affaldsplan omhandlende Holstebro og Struer. 11

4.1. Tilpasning til ny organisering af affaldssektoren Kommunerne regulerer affaldet ud fra den bemyndigelse, som er angivet i affaldsbekendtgørelsen, og som bl.a. giver kommunerne ret til at etablere indsamlingsordninger og anvise affald til behandling. 4.1.1. Mål Med den politiske aftale om ny organisering af affaldssektoren er der lagt op til en mere effektiv service og administrativ forenkling af regulativer, data og gebyrer. På nationalt plan forventes der udarbejdet standardregulativer, og en fremtidig central opsamling af data. Kommunerne vil arbejde for at tilpasse kommunernes affaldsopgaver i henhold til den nye organisering af affaldssektoren og udarbejde nye gældende regulativer i henhold til standardregulativerne. 4.1.2. Handlingsplaner Til opfyldelse af det opstillede mål er der udarbejdet følgende handlingsplaner: Udarbejde nyt regulativ i henhold til det ventede nye nationale standardregulativ. Følge arbejdet med etablering af fælles database, og herunder sikre at dataformater m.v. tilpasses fælles database. 4.2. Information Der er behov for en fortsat og supplerende information til borgere om mulighederne for bortskaffelse af deres affald. Herunder en beskrivelse af de tilbud, der er etableret. 4.2.1. Mål Kommunerne vil sikre en fortsat information til alle borgere om de ordninger og tilbud, der er etableret. Kommunerne ønsker en fortsat udvikling af NVR s hjemmeside, som et omdrejningspunkt for den fremtidige information til borgerne. 4.2.2. Handlingsplaner 4.3. Dagrenovation Til opfyldelse af det opstillede mål er der udarbejdet følgende handlingsplaner: Sikre at information kan gøres specifik i forhold til en bestemt ordning. Sikre fælles information på NVR s hjemmeside. 4.3.1. Status Holstebro Kommune Der er etableret indsamlingsordning for dagrenovation fra private husstande. Indsamlingen er en volumenbaseret ordning, og omfatter af- 12

hentning ved husstanden og udføres efter overenskomst mellem NVR og en eller flere vognmænd. Der anvendes flere forskellige typer opsamlingsmateriel til opbevaring af dagrenovation. Det er kommunen der afgør, hvilken type opsamlingsmateriel, der skal anvendes. Beholdere tømmes som hovedregel hver 14. dag eller efter aftale med NVR. 4.3.2. Status Struer Kommune Der er etableret indsamlingsordning for dagrenovation fra private husstande. Indsamlingen er en volumenbaseret ordning, og omfatter afhentning ved husstanden og udføres efter overenskomst mellem NVR og en eller flere vognmænd. Der anvendes flere forskellige typer opsamlingsmateriel til opbevaring af dagrenovation. Det er kommunen der afgør, hvilken type opsamlingsmateriel der skal anvendes. Beholdere tømmes som hovedregel hver 14. dag eller efter aftale med NVR. 4.3.3. Status Lemvig Kommune Der er etableret indsamlingsordning for dagrenovation fra private husstande. Indsamlingen er en vægtbaseret ordning, og omfatter afhentning ved husstanden og udføres efter overenskomst mellem NVR og en eller flere vognmænd. Der anvendes forskellige typer opsamlingsmateriel til opbevaring af dagrenovation. Det er kommunen der afgør, hvilken type opsamlingsmateriel der skal anvendes. Beholdere tømmes som hovedregel hver 14. dag eller efter aftale med NVR. 4.3.4. Tidligere målsætninger I affaldsplan 2005-2016 blev det besluttet at: Der skulle iværksættes undersøgelser, som skulle afdække potentialet ved forgasning af usorteret dagrenovation. Herunder skulle økonomien afdækkes og sammenlignes med eksisterende løsninger. Undersøgelserne af forgasning af usorteret dagrenovation skulle udføres som fuldskalaforsøg på eksisterende anlæg. Undersøgelserne skulle indeholde sammenligninger med andre affaldsselskaber/kommuners indsamlingssystemer for dagrenovation, heriblandt systemet i Lemvig, som er vægtbaseret. I planperioden er der gennemført fuldskalaforsøg. Det har dog ikke på denne baggrund været muligt endeligt at beslutte en evt. fremtidig behandlingsform for kommunernes dagrenovation. 4.3.5. Mål kommunerne Kommunerne vil i den kommende planperiode: 1. Minimere mængden af dagrenovation pr. indbygger. 2. Undersøge alternativer til den nuværende behandlingsform for dagrenovation. 13

4.3.6. Handlingsplaner Kommunerne ønsker at minimere den nuværende mængde dagrenovation pr. indbygger. I 2007 er der indsamlet følgende mængder pr. indbygger: 300 275 250 225 Kg. pr. indbygger 200 175 150 125 100 75 50 25 0 Holstebro Struer Lemvig Kommune Figur 3: Indsamlet mængde dagrenovation pr. indbygger. Der vil ske en løbende information til borgerne om, hvad dagrenovationen må indeholde, samt hvilke alternative afleveringsmuligheder, der findes. Dette følges op med, at: Der skal gennemføres et sorteringsforsøg for dagrenovation, som skal kortlægge, om sammensætningen af dagrenovation er ændret i forhold til det sorteringsforsøg, der blev udført i 2006. Forsøget omfatter dagrenovation fra såvel private husstande som fritidshuse. Der vil blive foretaget undersøgelser af alternativer til den nuværende behandlingsform for dagrenovation, og derfor vil der blive: Gennemført fuldskalaforsøg med forgasning af ikke kildesorteret dagrenovation. Disse forsøg skal afdække såvel de økonomiske som de miljømæssige konsekvenser ved forgasning af dagrenovationen, og skal danne grundlag for en beslutningsproces vedr. forgasning af dagrenovationen. 4.4. Plast- og metalemballage 4.4.1. Status Holstebro Kommune Der er etableret indsamlingsordning for plast- og metalemballage fra private husstande. Indsamlingen udføres efter overenskomst mellem NVR og en eller flere vognmænd, og tømmes hver 6. uge. Plast- og metalemballage kan fortsat afleveres på: genbrugsstationerne genbrugsøer miljøstationer via storskraldsindsamling 14

4.4.2. Status Struer Kommune Alle private husstande er omfattet af en indsamlingsordning for rengjort plast- og metalemballage. Det kasserede plast- og metalemballage skal bortskaffes gennem den etablerede indsamlingsordning, der giver mulighed for: aflevering på genbrugsstationerne aflevering på genbrugsøer aflevering via storskraldsindsamling 4.4.3. Status Lemvig Kommune Alle private husstande er omfattet af en indsamlingsordning for rengjort plast- og metalemballage. Den kasserede plast- og metalemballage skal bortskaffes gennem den etablerede indsamlingsordning, der giver mulighed for: aflevering på genbrugsstationerne aflevering på genbrugsøer aflevering på miljøstationer aflevering via storskraldsindsamling 4.4.4. Tidligere målsætninger I affaldsplan 2005-2016 blev det besluttet at: Der skal foretages undersøgelser for muligheden for husstandsindsamling, herunder om der kan tilbydes forskellige indsamlingsordninger i forhold til indsamlingsområdet. Der skal iværksættes målrettet information til private om indsamling af genanvendeligt plast- og metalemballage. I planperioden er der etableret en husstandsindsamling ved private husstande i Holstebro Kommune, og hertil en målrettet information. 4.4.5. Mål kommunerne Kommunerne vil i den kommende planperiode: Fastholde og gerne øge mængden af indsamlet plast- og metalemballage. Iværksætte målrettet information om indsamling af genanvendeligt plast- og metalemballage 4.4.6. Handlingsplaner Med baggrund i de opstillede mål er der opstillet følgende handlingsplaner for plast- og metalemballage: Mulighederne for husstandsindsamling i Struer og Lemvig Kommuner skal undersøges. Den målrettede information til private om indsamling af genanvendeligt plast- og metalemballage skal fastholdes. Informationen skal bl.a. indeholde sorteringskrav. 15

4.5. Papir 4.5.1. Status Holstebro Kommune Der er etableret husstandsindsamling for papir fra private husstande. Indsamlingen udføres efter overenskomst mellem NVR og en eller flere vognmænd. Papir kan fortsat afleveres: på genbrugsstation afhentning gennem storskrald på miljøstationer aflevering på genbrugsøer ved boligforeninger Beholdere tømmes som hovedregel hver 6. uge. 4.5.2. Status Struer Kommune Alle private husstande er omfattet af en indsamlingsordning for papir. Papir i form af aviser og ugeblade skal bortskaffes gennem den etablerede indsamlingsordning, der giver mulighed for: afhentning gennem storskrald aflevering på genbrugsstation aflevering på miljøstation aflevering på genbrugsøer ved boligforeninger aflevering til afhentning af de frivillige organisationer kommunen har indgået aftale med. 4.5.3. Status Lemvig Kommune Alle private husstande er omfattet af en indsamlingsordning for papir. Papir i form af aviser og ugeblade skal bortskaffes gennem den etablerede indsamlingsordning, der giver mulighed for: afhentning gennem storskrald aflevering på genbrugsstation aflevering på miljøstation aflevering på genbrugsøer for boligforeninger aflevering til afhentning af de frivillige organisationer kommunen har indgået aftale med. 4.5.4. Tidligere målsætninger I affaldsplan 2005-2016 blev det besluttet at: Der skal indsamles 60 % af det genanvendelige papir og pap fra private husholdninger. Der skal foretages en undersøgelse af modellen med miljøstationer, hvilken mængder indsamles/prisen. Det skal undersøges, om der kan tilbydes forskellige indsamlingsordninger i forhold til indsamlingsområdet. I planperioden er der etableret en husstandsindsamling ved private husstande i Holstebro Kommune. 4.5.5. Mål kommunerne Kommunerne vil i den kommende planperiode: 16

Indsamle mindst 60% af potentialet fra private husholdninger. Undersøge om der kan tilbydes forskellige indsamlingsordninger i forhold til indsamlingsområdet. 4.5.6. Handlingsplaner Kommunerne vil indsamle mindst 60% af potentialet fra private husholdninger. I 2007 blev der indsamlet følgende i forhold til det opstillede potentiale: 100% 90% 80% Indsamlet af potentiale 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Holstebro Lemvig Struer Kommune 4.6. Farligt affald Figur 4: Indsamlet af potentiale. Det tilsigtes, at indsamlingsprocenten fastholdes på et højt niveau, og dette skal bl.a. gøres ved: Mulighederne for husstandsindsamling i Struer og Lemvig Kommuner skal undersøges. Målrettet information til private om indsamling af genanvendeligt papir. 4.6.1. Status Holstebro Kommune Alle private husstande er omfattet af en indsamlingsordning for farligt affald, og skal afleveres på genbrugsstationerne eller til visse forhandlere. 4.6.2. Status Struer Kommune Alle private husstande er omfattet af en indsamlingsordning for farligt affald, og skal afleveres på genbrugsstationerne eller til visse forhandlere. 4.6.3. Status Lemvig Kommune Alle private husstande er omfattet af en indsamlingsordning for farligt affald, og skal afleveres på genbrugsstationerne eller til visse forhandlere. 4.6.4. Tidligere målsætninger I affaldsplan 2005-2016 blev der ikke opstillet specifikke mål vedr. det farlige affald. 17

I den seneste planperiode er indsamlingen af farligt affald via storskraldsordningen blevet udfaset. 4.6.5. Mål kommunerne Kommunerne vil i den kommende planperiode: Sikre at det farlige affald fortsat indsamles på genbrugsstationerne I 2007 blev der indsamlet følgende mængder på genbrugsstationerne: Farligt affald pr. indbygger [kg/indbygger] 2,5 2,0 1,5 Kg 1,0 0,5 0,0 Holstebro Struer Lemvig Kommune Figur 5: Indsamlet farligt affald på genbrugsstationerne [kg/indbygger]. 4.6.6. Handlingsplaner 4.7. Batterier Det tilsigtes, at indsamling fastholdes på et højt niveau, og dette skal bl.a. gøres ved: Sorteringsforsøg for dagrenovation skal kortlægge mængden af farligt affald i dagrenovationen. Målrettet information til private om indsamling af farligt affald. 4.7.1. Status Holstebro Kommune Alle private husstande er omfattet af en indsamlingsordning for batterier. Batterier indsamles via etableret indsamlingsordning for dagrenovation. Batterier kan fortsat afleveres på genbrugsstationerne. 4.7.2. Status Struer Kommune Alle private husstande er omfattet af en indsamlingsordning for batterier. Batterier indsamles via etableret indsamlingsordning for dagrenovation. Batterier kan fortsat afleveres på genbrugsstationerne. 4.7.3. Status Lemvig Kommune Alle private husstande er omfattet af en indsamlingsordning for batterier. Batterier indsamles via etableret indsamlingsordning for dagrenovation. 18

Batterier kan fortsat afleveres på genbrugsstationerne. 4.7.4. Tidligere målsætninger I affaldsplan 2005-2016 blev det besluttet at: Undersøge mulighederne for husstandsindsamling. Sikre information om bestående ordninger. I planperioden er der indført husstandsindsamling i kommunerne. 4.7.5. Mål kommunerne Kommunerne vil i den kommende planperiode: Sikre udsortering af batterier fra dagrenovationen. 4.7.6. Handlingsplaner For at sikre opfyldelse af det opstillede mål vil kommunerne: Udføre sorteringsforsøg for dagrenovation, som skal kortlægge mængden af batterier i dagrenovationen. Sikre fortsat information omkring udsortering af batterier. 4.8. Storskrald og haveaffald 4.8.1. Status Holstebro Kommune Alle private husstande og sommerhuse er omfattet af en indsamlingsordning for storskrald og haveaffald. De private husstande kan efter tilkald få afhentet storskrald og haveaffald på adressen 6 gange årligt. Storskrald og haveaffald kan også bringes til genbrugsstationerne. 4.8.2. Status Struer Kommune Alle private husstande er omfattet af en indsamlingsordning for storskrald og haveaffald. De private husstande kan efter tilkald få afhentet storskrald og haveaffald på adressen 6 gange årligt. Der tilbydes fortsat lokal neddeling af haveaffald. Ved lokal neddeling forstås en ordning, hvor borger- og grundejerforeninger eller sommerhusområder får foretaget neddeling af haveaffaldet i lokalområdet. Storskrald og haveaffald kan også bringes til genbrugsstationerne. 4.8.3. Status Lemvig Kommune Alle private husstande er omfattet af en indsamlingsordning for storskrald og haveaffald. De private husstande kan efter tilkald få afhentet storskrald og haveaffald på adressen 6 gange årligt. Storskrald og haveaffald kan også bringes til genbrugsstationerne. 19

4.8.4. Tidligere målsætninger I affaldsplan 2005-2016 blev der ikke opstillet specifikke mål vedr. storskrald eller haveaffald. 4.8.5. Mål kommunerne Kommunerne vil i den kommende planperiode: Sikre at haveaffaldet efter modtagelse kan anvendes til produktion af kompost eller bortskaffes til flisproduktion. Undersøge mulighederne for lokal neddeling. Fortsat understøtte hjemmekompostering ved bl.a. fortsat at sælge kompostbeholdere på genbrugsstationerne. 4.8.6. Handlingsplaner Det tilsigtes, at det modtagne haveaffald friholdes for plast, og dette skal bl.a. gøres ved: Målrettet information til private om at undgå plast i haveaffaldet. Undersøgelserne for lokal neddeling skal afdække såvel de økonomiske som de miljømæssige konsekvenser. 4.9. Genbrugsstationer 4.9.1. Status Holstebro Kommune Alle private husstande er omfattet af en ordning med bemandet genbrugsstation. I Holstebro Kommune er der etableret 5 bemandede genbrugsstationer. 4.9.2. Status Struer Kommune Alle private husstande er omfattet af en ordning med bemandet genbrugsstation. I Struer Kommune er der etableret 2 bemandede genbrugsstationer. 4.9.3. Status Lemvig Kommune Alle private husstande er omfattet af en ordning med bemandet genbrugsstation. I Lemvig Kommune er der etableret 2 bemandede genbrugsstationer. Herudover findes der i Lemvig Kommune 10 nærgenbrugspladser, som drives af de lokale sogne- og borgerforeninger. I den seneste planperiode er genbrugspladsen i Thyborøn blevet lukket. 4.9.4. Tidligere målsætninger I affaldsplan 2005-2016 blev der ikke opstillet specifikke mål vedr. genbrugsstationerne. 4.9.5. Mål kommunerne Kommunerne vil i den kommende planperiode: Fortsat sikre, at minimum 80% af det modtagne affald kan genbruges. 20

4.9.6. Handlingsplaner Kommunerne vil sikre at en så stor del som muligt af det modtagne affald sendes til genanvendelse. I 2007 var følgende fordeling af det modtagne affald: 90% 80% 70% Andel af total mængde 60% 50% 40% 30% 20% 10% Holstebro Struer Lemvig 0% Genanvendelse Farligt affald Til sortering Til deponi Fraktion Figur 6: fordeling af modtaget affald. 4.10. Øvrige fraktioner Dette skal bl.a. gøres ved: Målrettet information til private om sortering - og afleveringsmuligheder. Løbende afsøge markedet for nye fraktioner til genanvendelse. 4.10.1. Glas og flasker Affaldstypen omfatter udelukkende emballageglas, og stammer fra private borgere. De indsamlede mængder leveres til forskellige modtagevirksomheder, hvor materialerne gennemgår en sortering inden de sendes til genanvendelse. Målsætning glas og flasker Der er opstillet følgende målsætninger for glasemballage gældende for hele fællesskabet. Fastholde og gerne udvide den indsamlede mængde. Der skal iværksættes målrettet information til private om indsamling af genanvendeligt glasemballage. Handlingsplaner for glas og flasker Med baggrund i de opstillede mål er der opstillet følgende handlingsplaner for glasemballage: Den målrettede information til private om indsamling af genanvendeligt glasemballage skal fastholdes. Informationen skal bl.a. indeholde sorteringskrav. Mulighederne for en udbygning af miljøstationer undersøges løbende. 4.10.2. Jern og metal Jern- og metalaffaldet stammer fra private borgere. Affaldstypen består af skrotjern og metalemballage. Der henvises ligeledes til afsnit 4.3. 21

Målsætning metalemballage Der er opstillet følgende målsætninger for metalemballage gældende for hele fællesskabet: Fastholde og gerne udvide indsamlingen af genanvendeligt jern og metal. Handlingsplaner for metalemballage Med baggrund i de opstillede mål er der opstillet følgende handlingsplaner for metalemballage: 4.10.3. Plast Den målrettede information til private om indsamling af genanvendeligt jern og metal skal fastholdes. Plastaffald omfatter emballageplast, dunke, m.v. I opgørelsen skelnes der ikke mellem de forskellige plasttyper. Der henvises ligeledes til afsnit 4.3. Målsætning plast Der er opstillet følgende målsætninger for plast gældende for hele fællesskabet: Fastholde og gerne udvide indsamlingen af genanvendeligt plast. Der skal iværksættes målrettet information til private om indsamling af genanvendeligt plast. Handlingsplaner for plast Med baggrund i de opstillede mål er der opstillet følgende handlingsplaner for plast: 4.10.4. PVC Den målrettede information til private om indsamling af genanvendeligt plast skal fastholdes. Informationen skal bl.a. indeholde sorteringskrav. PVC-affald stammer fra private borgere og modtages hovedsageligt på genbrugsstationerne. Målsætning PVC Der er opstillet følgende målsætninger for PVC gældende for hele fællesskabet: Der skal indsamles så stor en del PVC til genanvendelse som muligt med en afvejning af miljø og økonomi. Handlingsplaner for PVC Med baggrund i de opstillede mål er der opstillet følgende handlingsplaner for PVC: Der skal iværksættes målrettet information til private om indsamling af PVC. Informationen skal bl.a. indeholde sorteringsvejledning. 22

5. Erhvervsaffald, status, mål og handlingsplaner Erhvervsaffald omfatter alt det affald, som frembringes på produktionsvirksomheder, i institutioner, på kontorer, i butikker eller ved nybyggeri eller nedrivningsopgaver. I de tre kommuner blev der i 2007 registreret 184.004 tons affald fra erhverv. Udviklingen i de samlede mængder og enkelt fraktioner fremgår af affaldsplanens bilag 2. I de følgende afsnit gennemgås forskellige temaer vedr. erhvervsaffald, temaer som kommunerne vurderer vil være nationale fokusområder i de kommende år, og derfor fundet væsentlige. For hvert tema er der opstillet mål og handlingsplaner, der svarer på, hvad det er kommunerne ønsker at opnå. De temaer som behandles er: Tilpasning til ny organisering af affaldssektoren Information om erhvervsaffald Farligt affald Deponiaffald Dagrenovationslignende affald Forbrændingsegnet affald Enkeltfraktioner 23

5.1. Tilpasning til ny organisering af affaldssektoren Kommunerne regulerer erhvervsaffald ud fra den bemyndigelse som er angivet i affaldsbekendtgørelsen, og som bl.a. giver kommunerne ret til at etablere indsamlingsordninger og anvise erhvervsaffald til behandling. Med den politiske aftale om ny organisering af affaldssektoren er der lagt op til, at virksomhederne får frit valg af modtageanlæg til deres genanvendelige affald eller mulighed for at aflevere til en privat indsamler, der sorterer og sørger for behandling af affaldet. På nationalt plan forventes der udarbejdet lister over godkendte modtageanlæg for forskellige genanvendelige fraktioner, systemer for affaldsregistrering og fælles regulativformat. Kommunerne skal fortsat afgøre konkret, hvorvidt en affaldsfraktion skal genanvendes, forbrændes eller deponeres. For at løse denne opgave og medvirke til hensigtsmæssig affaldshåndtering må kommunernes arbejde tilpasses denne ændring. Der er endvidere planer om en ensartet gebyrstruktur for erhvervsbetaling af renovationsgebyrer til den kommune, de er beliggende i, og ens regler for erhvervsadgang til genbrugspladser. 5.1.1. Mål Kommunerne vil arbejde for at tilpasse kommunernes opgaver med affald fra erhvervsvirksomheder, i henhold til den nye organisering af affaldssektoren samt den kommende lovgivning herom. 5.1.2. Handlingsplaner Til opfyldelse af det opstillede mål er der udarbejdet følgende handlingsplaner: Tilpasse affaldsgebyrstrukturen for erhvervsaffald til de ventede nye nationale regler. Udarbejde nyt erhvervsaffaldsregulativ i henhold til det ventede nye nationale standardregulativ. 5.2. Information Der er behov for en fortsat og supplerende information til virksomhederne om mulighederne for bortskaffelse af deres affald. 5.2.1. Mål Kommunerne vil sikre, at virksomhederne får den nødvendige information om sortering og afleveringsmuligheder. 5.2.2. Handlingsplaner Til opfyldelse af det opstillede mål er der udarbejdet følgende handlingsplaner: Sikre at information kan gøres brancheorienteret. Sikre fælles information på nomis hjemmeside. 24

5.3. Farligt affald Farligt affald er omfattet af en anvisningsordning. På nomis hjemmeside (www.nomi.dk) findes en komplet oversigt over registrerede transportører og godkendte modtageanlæg. Mindre mængder farligt affald kan afleveres på områdets erhvervsgenbrugspladser. Der er de seneste år registreret følgende mængder fra erhverv: Farligt affald 9.000 8.000 Registrerede mængder Tons 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 2002 2003 2004 2005 2006 2007 År 5.3.1. Mål Figur 7: Mængden af registreret farligt affald. Kommunerne vil sikre, at virksomhederne får den nødvendige information om sortering og afleveringsmuligheder for farligt affald. 5.3.2. Handlingsplaner Til opfyldelse af det opstillede mål er der udarbejdet følgende handlingsplaner: Informere virksomhederne om den altid opdaterede oversigt over registrerede transportører og godkendte modtageanlæg. Samtlige mængder for 2007 opgøres. Denne mængde sammenholdes med de tidligere registrerede mængder for at undersøge, om overgangen til en anvisningsordning for farligt affald har haft en negativ indflydelse på den indsamlede mængde. 5.4. Deponiaffald Deponiaffald er omfattet af en anvisningsordning, som omfatter alt deponeringsegnet affald fra virksomheder og institutioner. Ikke forsorteret deponiaffald anvises til forbehandling inden endelig deponering. Ikke sorteringsegnede deponifraktioner (asbest m.v.) anvises til direkte deponering. 25

5.4.1. Mål I 2007 blev 2,7% af den registrerede mængde affald fra erhverv deponeret. Kommunerne vil derfor sikre, at den lave deponeringsprocent for erhvervsaffald fastholdes. 5.4.2. Handlingsplaner Til opfyldelse af det opstillede mål er der udarbejdet følgende handlingsplaner: Sikre at alt deponeringsegnet affald, som egner sig til sortering, tilføres et sorteringsanlæg inden deponering. Løbende undersøge markedet, så eventuelle nuværende deponeringsfraktioner evt. kan sendes til genanvendelse. 5.5. Dagrenovationslignende affald Dagrenovationslignende affald er omfattet af en indsamlingsordning. Virksomheder og institutioner, der frembringer dagrenovationslignende affald, skal tilslutte sig den etablerede indsamlingsordning for dagrenovation for private husstande, medmindre de via ansøgning om dispensation benytter anden entreprenør. 5.5.1. Mål Kommunerne vil: Undersøge alternativer til den nuværende behandlingsform for dagrenovation. 5.5.2. Handlingsplaner Der vil blive foretaget undersøgelser af alternativer til den nuværende behandlingsform for dagrenovationslignende affald, og derfor vil der blive: Gennemført fuldskalaforsøg med forgasning af dagrenovationslignende affald. Disse forsøg skal afdække såvel de økonomiske som de miljømæssige konsekvenser ved forgasning af dagrenovationslignende affald, og skal danne grundlag for en beslutningsproces vedr. forgasning af dagrenovationslignende affald. 5.6. Forbrændingsegnet affald Forbrændingsegnet affald er omfattet af en anvisningsordning, som omfatter alt forbrændingsegnet affald fra virksomheder og institutioner. 5.6.1. Mål Forbrændingsegnet affald er affald med en positiv brændværdi, bortset fra affald, der skal sorteres fra til genanvendelse eller affald, som det efter lovgivningen er forbudt at forbrænde. Kommunerne ønsker en udvikling, som peger imod en højere grad af sortering af affaldet inden forbrænding, og støtter derfor ikke umiddelbart en udvidelse af den konventionelle forbrændingskapacitet, men vil derimod sikre, at: 26

Alt forbrændingsegnet affald gennemgår en sortering, som muliggør en anvendelse af affaldet til medforbrænding på de kulfyrede kraftværker, hvorved store mængder kul kan udfases. 5.6.2. Handlingsplaner Med baggrund i det opstillede mål skal følgende handlingsplaner iværksættes: Undersøgelser som skal afdække potentialet for sortering af erhvervsaffald til medforbrænding på de kulfyrede kraftværker. Økonomien skal afdækkes og sammenlignes med eksisterende løsninger. 27

6. Kapacitet forbrænding og deponering I januar 2008 udsendte Rambøll, på vegne af Affald Danmark, en kapacitetsrapport, som ved forskellige modeller, fremskriver de fremtidige affaldsmængder i Danmark. Den model, som anvendes af Rambøll, er den såkaldte FAF model. En model som dels bygger på Risø-modellen samt en lineær fremskrivning af ISAG - tallene. I forbindelse med udarbejdelse af Affaldsplan 2009-2020 er der udarbejdet en fremskrivning af de fremtidige affaldsmængder med FAF - modellen. Basisåret for fremskrivningerne er de samlede mængder i 2007 for såvel affald fra private som affald fra erhverv. I FAF - modellen regnes med en gennemsnitlig årlig fremskrivning på 2,7%. FAF - modellen 2007 - basisår 262.892 2008 269.995 2009 279.941 2010 288.312 2011 296.953 2012 309.158 2013 318.539 2014 327.697 2015 336.931 2016 349.876 2017 359.101 2018 368.307 2019 377.502 2020 386.660 2021 395.732 2022 404.640 2023 415.639 2024 426.852 2025 438.284 2026 449.937 2027 461.816 2028 473.925 2029 486.267 2030 498.846 Tabel 3: Fremskrevne mængder for perioden 2007-2030. FAF - modellen angiver en samlet mængdestigning for perioden 2007-2030 på 235.954 tons affald. Den mængdeforøgelse, som fremskrivningen angiver, stiller nogle store krav til den fremtidige behandling. Fordelingen i 2007 er kendt, og med baggrund i denne fordeling er opstillet fordeling for de fremskrevne tal. Genanvendelsdinhandling Forbræn- Deponi Specialbe- Oplagring I alt 2007 188.812 63.667 6.747 214 3.452 262.892 2020 277.703 93.641 9.923 315 5.077 386.660 2030 358.277 120.810 12.803 406 6.550 498.846 Tabel 4: Fordeling på behandlingsform 2007-2030. 28

6.1. Kapacitet forbrænding De to interessentskaber nomi og NVR har via kontrakt med henholdsvis Måbjergværket og L90 ret til at få forbrændt følgende mængder: Kontraktmængde Forbrændt i 2007 Difference Måbjergværket 53.000 51.145 1.855 L90 Ikke specificeret 8.941 Ikke defineret Tabel 5: Forbrændingskapacitet og forbrændte mængder. Som det fremgår af ovenstående, er der på Måbjergværket en restkapacitet på 1.855 tons, mens mængden for L90 ikke er defineret. Mængdefremskrivningen angiver, at Holstebro, Struer og Lemvig Kommune i 2020 har behov for forbrænding af 93.641 tons, eller ca. 30.000 tons mere, end der er kontrakt på. Der er derfor behov for en fremtidssikret løsning, der sikrer at denne mængde kan håndteres. Regeringen lægger stor vægt på at sikre den nødvendige forbrændingskapacitet til forbrænding, og præsenterer derfor i strategien en kapacitetsplan for affaldsforbrænding. Af denne fremgår det, at der i Midt- og Sydjylland i 2006 var mangel på kapacitet. Et nyt anlæg i Kolding blev taget i brug i 2007, og der er ansøgt om at sætte et helt nyt anlæg i Midtjylland i drift i 2014. Hvis det gennemføres, vil der være overskudskapacitet i Midtjylland i 2014. Holstebro, Struer og Lemvig Kommune ønsker en udvikling, som peger imod en højere grad af sortering af affaldet inden forbrænding, og støtter derfor ikke umiddelbart en udvidelse af den konventionelle forbrændingskapacitet, men ønsker derimod at vurdere muligheden for, at: Alt forbrændingsegnet affald gennemgår en sortering, som muliggør en anvendelse af affaldet til medforbrænding på de kulfyrede kraftværker, hvorved store mængder kul kan udfases. Den opstillede sigtelinie skal følges op med følgende handlingsplaner: Der skal iværksættes undersøgelser, som skal afdække potentialet for sortering af forbrændingsegnet affald til medforbrænding på de kulfyrede kraftværker. Økonomien skal afdækkes og sammenlignes med eksisterende løsninger. I forbindelse med sorteringen opnås følgende: 50 % bliver til energibrændsel, med en brændværdi på højde med kul. 22 % bliver genanvendt. 25 % bliver forbrændt i dedikerede affaldsforbrændingsanlæg, indeholder organisk materiale samt øvrigt ikke sorteringsegnet materiale. 3 % bliver deponeret. Efter sortering er det kun 25% af den modtagne mængde, som skal forbrændes på de konventionelle forbrændingsanlæg, så ved at udlade at bygge nye forbrændingsanlæg og i stedet udbygge sorteringsteknologien over hele landet, kan man i 2030 på landsplan medforbrænde ca. 29

1.300.000 tons sorteret affald på de kulfyrede kraftværker, og herved reducere anvendelsen af kul med 11,5%. En udvikling som er i tråd med regeringens egen opstillede klimapolitik jf. afsnit 2.1.2. I affaldsstrategien gældende for 2005-2008 var følgende angivet som sigtelinie vedrørende organisk dagrenovation: Organisk dagrenovation skal behandles lokalt ud fra en vurdering af, hvad der er miljømæssigt og økonomisk mest optimalt, og at organisk dagrenovation udgør en ressource, der bør udnyttes bedst muligt. Dette er stadig gældende, og derfor er der opstillet følgende målsætning vedr. det organiske dagrenovation: Der skal foretages grundige undersøgelser af modeller til forgasning af dagrenovation og organisk affald. Herunder skal der laves forsøg med afvanding af dagrenovationen. Den opstillede målsætning skal følges op med følgende handlingsplaner: Der skal iværksættes undersøgelser, som skal afdække potentialet ved forgasning af usorteret dagrenovation samt dagrenovationslignende affald. Undersøgelserne af forgasning af usorteret dagrenovation udføres som fuldskalaforsøg på eksisterende anlæg. Der skal iværksættes forsøg som skal afdække potentialet for afvanding af det afgassede materiale. Økonomien skal afdækkes og sammenlignes med eksisterende løsninger. Det forventes, at resultaterne for forgasning af dagrenovationen viser en positivt energigevinst samt en væsentlig reduktion af mængden af dagrenovation til forbrænding. 6.2. Kapacitet deponering nomi har løbende vurderet den lokale deponeringssituation, og vurderer på baggrund af de faldende mængder til deponering, at der ikke er belæg for at opføre et nyt deponi i det midt-vestjyske område. Der deponeres for nuværende en årlig mængde på ca. 8.000 tons. En mængde som på ingen måde kan retfærdiggøre en investering og opførsel af et nyt lokalt deponi. I forbindelse med lukningen af Affaldscenter Rom, har nomi derfor valgt at indgå leveringsaftale med Skovsted Losseplads og har i den forbindelse etableret omlastplads for deponiaffaldet på det nu lukkede Affaldscenter Rom. nomi er dog fortsat i løbende dialog med andre fremtidige eksterne deponier, hvilket udover Skovsted Losseplads er: 4S, Skive Reno Djurs, Glatved Alle tre deponier har tilkendegivet at de vil være interesserede i at indgå leveringsaftale, og derfor vurderes det, at der ikke vil være fremtidige kapacitetsproblemer. 30

7. Mål for behandlingen og indsatsområder i strategien 7.1. Mål for behandling af affaldet Regeringen har opstillet konkrete mål for behandlingsform for de samlede mængder af affald. Det er regeringens mål at: Fortsat sikre en høj genanvendelse. Fortsætte indsatsen med at tilføre stadigt mindre mængder affald til deponering. Fastholde målet om mindst 65 % genanvendelse i 2012. Skærpe målet til højst 6 % deponering i 2012. Fordeling på behandlingsform Regerings mål 29% Genanvendelse Deponi 6% 65% Andet (forbrænding, special behandling mv.) Figur 8: regeringens mål for behandling Kommunerne har ligeledes opstillet konkrete mål for behandlingsform for de samlede mængder af affald. Det er kommunernes mål at: Fortsat sikre en høj genanvendelse. Fortsætte indsatsen med at tilføre stadigt mindre mængder affald til deponering. Fastholde mindst 70 % genanvendelse Fastholde højst 3 % deponering i 2010. Fordeling på behandlingsform Kommunernes mål 27% Genanvendelse Deponi 3% Andet (forbrænding, special behandling mv.) 70% Figur 9: kommunernes mål for behandling 31

Status i behandlingsform for de samlede mængder af affald udgjorde i 2007: Status for behandling pr. 2007 26% Genanvendelse 3% Deponi 71% Andet (forbrænding, special behandling mv.) Figur 10: Status for behandling pr. 2007 7.2. Indsatsområder 7.2.1. Henkastet affald Regeringen prioriterer indsatsen for at begrænse henkastet affald i naturen og i byerne meget højt. Der er brug for en langsigtet og koordineret indsats, hvis det skal lykkes at knække kurven for omfanget af henkastet affald i Danmark. Henkastet affald er hele samfundets problem, og der er brug for, at alle bakker op om arbejdet både myndigheder, virksomheder og organisationer. Regeringen har støttet etableringen af Hold Danmark Rent, som er et offentligt privat partnerskab, hvor alle centrale aktører er samlet. Dette offentligt private partnerskab skal udvikle løsninger til indsamling af affaldet, metoder til at opgøre mængderne og stimulere adfærdsændringer hos danskerne. Det vil kommunerne: Støtte udviklingen af dette arbejde og vurdere de fremtidige udsendte initiativer. 32

8. Finansiering Kapitlet indeholder en kortlægning af de aktuelle udgifter og gebyrer til affaldsbehandling i interessentkommunerne. Endvidere opstilles der budget for perioden 2010-2012, med baggrund i de opstillede mål og handlingsplaner. Finansiering af ordninger og aktiviteter opdeles i renovationsgebyrer, som er tilknyttet de private borgere, erhvervsgebyrer, som er tilknyttet virksomheder og institutioner samt behandlingstakster, som er tilknyttet nomis pladser og anlæg, hvor der betales en takst for at aflevere affald. Renovationsgebyrer udmeldes og fastsættes af kommunerne. Erhvervsgebyrer udmeldes og fastsættes af kommunerne. Behandlingstakster fastsættes af nomi. Økonomien bag aktiviteterne er underlagt hvile i sig selv - princippet. Det betyder, at indtægter og udgifter skal udlignes over en årrække. 8.1. Udgifter og gebyrer for affald fra private De samlede udgifter til kommunernes affaldsbehandling omfatter: indsamling af dagrenovation storskraldsordning genbrugsstationerne indsamling af farligt affald genbrugsøer og miljøstationer 2007 kr. i alt. 2007 gennemsnit kr. pr. husstand Holstebro Kommune 42.371.609 1.496 Struer Kommune 14.451.160 1.267 Lemvig Kommune 16.746.061 1.405 Tabel 6: Samlede kommunale udgifter til affaldsbehandling samt gennemsnit kr. pr. husstand, ex moms. 8.2. Renovationsgebyr Til dækning af de kommunale udgifter til indsamling, administration og bortskaffelse af affald fra de private husstande opkræves et renovationsgebyr med hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens 48 og på baggrund af affaldsregulativerne. Endvidere har kommunerne mulighed for at opkræve gebyr hos private husstande og erhverv til dækning af udgifter til affaldsplanlægning og registrering. Renovationsgebyrerne skal over tid dække kommunens faktiske udgifter til indsamling, bortskaffelse og administration af affaldsområdet, hvilket betegnes som hvile i sig selv - princippet. Gebyrerne for de private husstande er opdelt i 2 elementer: Et fast grundgebyr, som dækker de serviceydelser kommunen tilbyder alle. Grundgebyret dækker driften af genbrugspladsen og kan endvidere dække udgifter til storskrald, farligt affald, miljøstationer og administration. Det faste grundgebyr opkræves 33

hos alle private husstande, som dermed har samme adgang til at bruge ordningerne Lighedsprincippet. Et variabelt dagrenovationsgebyr, som dækker udgifterne til indsamling og bortskaffelse af dagrenovation og den dermed forbundne administration. Dette gebyr varierer for den enkelte husstand i forhold til såvel afhentningsfrekvens som hvilken containerstørrelse eller sækkeløsning man har valgt Forurener betaler princippet. Erhverv betaler p.t. et fast grundgebyr enten pr. erhvervsejendom eller pr. erhvervsenhed. 8.2.1. Gebyrforskelle Gebyrerne fastsættes af de enkelte kommuner i forhold til de budgetterede udgifter på renovationsområdet. Gebyrerne godkendes af kommunalbestyrelserne. Der kan være større eller mindre gebyrforskelle mellem de enkelte kommuner som følge af flere forskellige forhold. Gebyrvariationen indenfor fællesskabets område er dog ikke stor i forhold til de forskelle, der er på landsplan. Nogle af de væsentlige grunde til gebyrforskelle er: Serviceniveau. Renovatør- og bortskaffelsesudgifter. Geografisk placering. Affaldsmængderne i den enkelte kommune. 8.2.2. Gebyrsamarbejde Der er etableret et samarbejde mellem sagsbehandlerne i de 3 interessentkommuner og NVR for i fællesskab at drøfte og udarbejde modeller til brug for gebyrfastsættelse for husholdningsaffaldet. Grundprincipperne i gebyrfastsættelsen er, at der betales for indsamling i forhold til udgiften til entreprenøren, der indsamler, og forbrændingsudgifter i forhold til containerstørrelse. Øvrige omkostninger fordeles enten i forhold til containerstørrelse eller/og som et grundgebyr pr. husstand. Generelt ligger kapacitetsomkostningerne på dagrenovationsområdet, indenfor fællesskabets område meget lavt i forhold til den indsamlede dagrenovationsmængde. En væsentlig grund til dette er den valgfrihed, der tilbydes husstandene indenfor fællesskabets område, som sikrer at husstanden kan få den beholderstørrelse og/eller afhentningsfrekvens, som svarer til behovet. Kommunerne forventer, at der skal iværksættes et samarbejde, hvor der i fællesskab skal udarbejdes modeller til brug for gebyrfastsættelse for erhverv. 8.2.3. Andre gebyrer Der fastsættes derudover renovationsgebyrer i kommunerne til dækning af forskellige ordninger, som f.eks. kan være: Grundgebyr for genbrugsøer/miljøstationer ved boligforeninger. Ændring af containerstørrelse - ombytningsgebyr. Ekstrasække. Ekstra tømning. 34

8.2.4. Gebyrtabel Nedenstående gebyrtabeller indeholder til sammenligning 3 gebyrer for den enkelte kommune for 2007. Til sammenligning er valgt grundgebyret og gebyret for en 240 liter container med tømning hver 14. dag, som er den mest benyttede ordning. Holstebro Kommune: 2007 Grundgebyr 836,00 Variabelt gebyr 640,00 Samlet pris. pr. husstand 1.476,00 Tabel 7 Holstebro Kommune for 2007. Beløb i kr. ex. moms. Struer Kommune: 2007 Grundgebyr 592,20 Variabelt gebyr 676,00 Samlet pris. pr. husstand 1.268,20 Tabel 8 Struer Kommune for 2007. Beløb i kr. ex. moms. Lemvig Kommune: 2007 Grundgebyr 520,00 Variabelt gebyr 416,00 Samlet pris. pr. husstand 936,00 Tillæg pr. kilo udover 2 kilo 1,10 frivægt pr. tømning Tabel 9 Lemvig Kommune for 2007. Beløb i kr. ex. moms. 8.3. Behandlingstakster for affald fra erhverv nomi fastsætter årligt behandlingstakster for egne behandlingsanlæg, det vil sige Affaldsterminal Måbjerg, Affaldscenter Rom samt erhvervsgenbrugspladserne. Behandlingstakster Affaldsterminal Måbjerg: Fraktion 2007 2008 2009 Erhvervsaffald til sortering 885,00 895,00 895,00 Affald til neddeling 955,00 985,00 985,00 Dagrenovationslignende affald 625,00 635,00 635,00 Tabel 10 Behandlingstakster for Affaldsterminal Måbjerg. Priser er angivet i kr. pr. ton. ex. moms. Behandlingstakster Affaldscenter Rom (Omlasteplads): Fraktion 2009 Forbrændingsaffald 735,00 Deponiaffald 1.050,00 Aske og slagge 1.050,00 Slam 1.050,00 Mineralske blæsemidler 1.050,00 Rent træ 550,00 Have- og parkaffald 315,00 Større rødder uden jord 315,00 Landbrugsplast 600,00 Trykimprægneret træ 910,00 Farligt affald 8.000,00 Fejlsorteret læs 1.200,00 Tabel 11: Behandlingstakster for Affaldscenter Rom. Priser er angivet i kr. pr. ton. ex. moms. 35

Behandlingstakster for erhvervsgenbrugspladserne: Fraktion 2007 2008 2009 Grundtakst 700,00 700,00 700,00 Farligt affald 5.500,00 5.500,00 8.000,00 Tabel 12: Behandlingstakster for erhvervsgenbrugspladserne. Priser er angivet i kr. pr. ton ex. moms. Kommunerne opkræver følgende erhvervsgebyrer: Erhvervsgebyr Holstebro Kommune 100,00 Struer Kommune 100,00 Lemvig Kommune 200,00 Tabel 13: Opkrævede erhvervsgebyr. Beløb i kr. ex moms. 8.4. Budget 2010-2012 De aktiviteter, der iværksættes med baggrund i affaldsplanens mål og handlingsplaner, fordeler sig som beskrevet efterfølgende. Det skal bemærkes, at de aktiviteter, der iværksættes i forhold til de private borgere, vil blive opkrævet over grundgebyret, mens de aktiviteter, der iværksættes i forhold til erhverv, opkræves over erhvervsgebyret. 8.4.1. Information For at sikre et højt informationsniveau budgetteres der med følgende beløb til information: Årligt, afsat til information i forhold til private. 2010 2011 2012 500.000,00 500.000,00 500.000,00 Tabel 14: Omkostninger for information rettet mod de private borgere. Årligt, afsat til information i forhold til erhverv. 2010 2011 2012 150.000,00 150.000,00 150.000,00 Tabel 15: Omkostninger for information rettet mod erhverv. 8.4.2. Forbrændingsegnet affald Der er opstillet handlingsplaner vedrørende gennemførsel af fuldskalaforsøg vedrørende sortering af affald til medforbrænding på de kulfyrede kraftværker. Disse forsøg skal bl.a. kortlægge potentialer og økonomi. Der budgetteres med følgende beløb til gennemførsel af forsøg og undersøgelser: Fuldskalaforsøg med 500 tons kr. 350.000,00 Kortlægning af forsøg kr. 50.000,00 Samlet forbrændingsegnet affald: kr. 400.000,00 Dette beløb fordeles med: Andel affald fra erhverv 3/4: kr. 300.000,00 Andel affald fra private 1/4: kr. 100.000,00 36

8.4.3. Sammensætning af dagrenovation Der vil blive gennemført sorteringsforsøg med dagrenovation fra private, som skal kortlægge om sammensætningen af dagrenovation er ændret i forhold til det sorteringsforsøg der blev udført i 2006. Der budgetteres med følgende beløb til gennemførelse af forsøg og undersøgelser: Forsøg med ca. 20 tons dagrenovation kr. 200.000,00 Kortlægning af forsøg kr. 50.000,00 Samlet dagrenovation: kr. 250.000,00 8.4.4. Organisk affald Der er opstillet handlingsplaner vedrørende gennemførelse af fuldskalaforsøg vedrørende forgasning af dagrenovation fra private borgere samt dagrenovationslignende affald fra erhverv. Der budgetteres med følgende beløb til gennemførelse af forsøg og undersøgelser: Fuldskalaforsøg med 200 tons kr. 550.000,00 Kortlægning af forsøg kr. 50.000,00 Samlet organisk affald: kr. 600.000,00 Dette beløb fordeles med: Andel affald fra private 2/3: kr. 400.000,00 Andel affald fra erhverv 1/3: kr. 200.000,00 8.4.5. Samlet budgetoversigt Det samlede budget for perioden 2010 2012 gældende for affald fra private lyder på: Information: kr. 1.500.000,00 Forbrændingsegnet affald: kr. 100.000,00 Sammensætning af dagrenovation: kr. 250.000,00 Organisk affald: kr. 400.000,00 I alt 2010-2012: kr. 2.250.000,00 Fordelt på antallet af husstande og sommerhuse svarer dette til ca.: Kr. 15,00 pr. husstand pr. år. Det samlede budget for perioden 2010 2012 gældende for affald fra erhverv lyder på: Information: kr. 450.000,00 Forbrændingsegnet affald: kr. 300.000,00 Organisk affald: kr. 200.000,00 I alt 2010-2012: kr. 950.000,00 Fordelt på antallet af erhverv svarer dette til ca.: Kr. 50,00 pr. erhvervsenhed pr. år. 37

9. Langsigtede planer 2013-2020 Fællesskaberne vil, udover iværksættelse af de kortsigtede planer, sørge for at følge udviklingen i affaldsmængder og enkeltfraktioner, således at fællesskabet står rustet til at imødegå regeringens og befolkningens fremtidige krav og behov. Herudover vil fællesskaberne sikre, at mål og indsatsområder fra 2. og 3. delstrategi vil blive gennemført. 38

Bilag 1... 2 Kortlægning husholdningsaffald... 2 1.1. Husstandssammensætning... 2 1.2. Affaldsmængder... 3 Enkeltfraktioner fra husholdninger... 8 1.3. Papir og pap... 8 1.4. Glas og flasker... 9 1.5. Jern og metal... 11 1.6. Plast... 12 1.7. PVC... 13 1.8. Batterier... 14 1.9. Dagrenovation... 15 1.10. Bygge- og anlægsaffald... 17 1.11. Dæk... 18 1.12. Kølemøbler... 18 1.13. Elektriske og elektroniske produkter... 19 1.14. Haveaffald... 20 1.15. Imprægneret træ... 21 1.16. Farligt affald... 22 1.17. Deponi affald... 23 1

Bilag 1 Kortlægning husholdningsaffald Der er gennemført en kortlægning af alle mængder af borgerrelateret affald. Det anvendte talmateriale stammer fra økonomisystemet hos NVR, og fremgår ligeledes af EMAS - registreringen for NVR. Mængderne opgøres for kommunerne Holstebro, Struer og Lemvig. Hvor: Holstebro dækker over de gamle kommuner Holstebro, Vinderup og Ulfborg-Vemb. Struer dækker over de gamle kommuner Struer og Thyholm. Lemvig dækker over de gamle kommuner Lemvig og Thyborøn-Harboøre. 1.1. Husstandssammensætning Holstebro Kommune: 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Udvikling 2002-2007 Befolkningstal 56.206 56.311 56.145 56.204 56.462 56.582 0,7% Antal 24.633 24.745 24.883 25.100 25.375 25.478 3,4% husstande Antal sommerhuse 2.028 2.038 2.048 2.088 2.136 2.159 6,4% Tabel 1: Indbyggertal, antal husstande og sommerhuse, Holstebro Kommune /Danmarks statistik/ For Holstebro Kommune ses en positiv udvikling i befolkningstallet. Befolkningstallet er således steget med 0,7% fra 2002 til 2007. Der ses ligeledes en fremgang i såvel antallet af husstande som sommerhuse. Det samlede areal for Holstebro Kommune udgør 790,21 km 2, hvilket giver en gennemsnitlig befolkningstæthed på 71 indbyggere pr. km 2. Struer Kommune: 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Udvikling 2002-2007 Befolkningstal 22.996 22.962 22.927 22.752 22.695 22.591-1,8% Antal 9.920 9.956 9.963 9.959 9.955 9.983 0,6% husstande Antal sommerhuse 1.233 1.236 1.238 1.247 1.257 1.256 1,9% Tabel 2: Indbyggertal, antal husstande og sommerhuse, Struer Kommune /Danmarks statistik/ 2

For Struer Kommune ses et fald i befolkningstallet. Befolkningstallet er således faldet med 1,8% fra 2002 til 2007. I antallet af husstande og sommerhuse ses derimod en stigning. Det samlede areal for Struer Kommune udgør 248,42 km 2, hvilket giver en gennemsnitlig befolkningstæthed på 91 indbyggere pr. km 2. Lemvig Kommune: 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Udvikling 2002-2007 Befolkningstal 23.443 23.312 23.121 22.760 22.483 22.237-5,1% Antal 9.904 9.938 9.889 9.854 9.792 9.811-0,9% husstande Antal sommerhuse 1.857 1.875 1.898 1.952 2.026 2.087 12,4% Tabel 3: Indbyggertal, antal husstande og sommerhuse, Lemvig Kommune /Danmarks statistik/ For Lemvig Kommune ses et fald i befolkningstallet. Befolkningstallet er således faldet med 5,10% fra 2002 til 2007. Ligeledes ses et fald i antallet af husstande, mens antallet af sommerhuse er steget med hele 12,4%. Det samlede areal for Lemvig Kommune udgør 506,81 km 2, hvilket giver en gennemsnitlig befolkningstæthed på 44 indbyggere pr. km 2. 1.2. Affaldsmængder De registrerede mængder indsamles via en lang række ordninger. Efterfølgende er hver ordning beskrevet, og mængderne opgjort for hver kommune. For 2002 er det mængderne fra Holstebro og Vinderup Kommuner samt mængderne fra Struer og Thyholm Kommuner, der er anvendt. I nednævnte opgørelser er der mængder, som ikke er oplyst. Disse tal findes enten ikke eller er ikke tilgængelige på nuværende tidspunkt. 1.2.1. Dagrenovation Alle tre interessentkommuner har kompetenceoverdraget opgaven vedrørende indsamling af dagrenovation til NVRaffald i/s. År Holstebro Struer Lemvig Sum 2002 12.135 5.710-17.845 2007 14.535 6.240 5.400 26.175 Tabel 4: Mængden (tons) af indsamlet dagrenovation til forbrænding i henholdsvis 2002 og 2007. 1.2.2. Batterier Indsamling af batterier via dagrenovationsordningen blev indført i Lemvig Kommune 1. januar 2007 og 1. juni 2007 i Holstebro og Struer Kommuner. År Holstebro Struer Lemvig Sum 2002 1.172 1.083-2.255 2007 1.560 *) 1.260 2.820 Tabel 5: Mængden (tons) af batterier i henholdsvis 2002 og 2007. *) I tallet indgår mængderne fra Holstebro og Struer. 3

1.2.3. Storskrald/Haveaffald Storskraldsordningen blev indført i Ulfborg-Vemb området 1. januar 2007 og i Lemvig Kommune 1. juni 2007. Indsamling af haveaffald blev indført i Struer Kommune 1. januar 2007. Storskraldindsamling var tidligere indført i Struer Kommune. 2007 Holstebro Struer Lemvig Sum Storskrald tilkald 744 49 28 821 Tabel 6: Mængden (tons) indsamlet via storskraldsordningen i 2007. 2002 Holstebro Struer Lemvig Sum Storskrald 1.389 30-1.914 - heraf til genanvendelse 647 16-663 - heraf til sortering 736 8-744 - heraf til deponi 6 6-12 Tabel 7: Mængden (tons) indsamlet via storskraldsordningen i 2002. 1.2.4. Farligt affald I den seneste planperiode er indsamlingen af farligt affald via storskraldsordningen blevet udfaset. Borgerne skal aflevere/bringe det farlige affald til genbrugsstationerne og medicinrester til apoteket. 2002 2007 Holstebro Kommune 27 Struer Kommune 5,02 2*) Lemvig Kommune - Tabel 8: Mængden (tons) af indsamlet farligt affald i henholdsvis 2002 og 2007 *) De 2 tons er den samlede mængde, der er indsamlet via storskrald i alle tre kommuner. 1.2.5. Genbrugsøer Genbrugsøerne i bolig- og andelsboligforeningerne samt de kommunale institutioner er en henteordning, hvor containerne tømmes i en ruteindsamling tilpasset affaldsmængden. I Holstebro Kommune har der ved boligforeningerne været etableret sådanne øer i en årrække. Ved de kommunale institutioner i Holstebro er der etableret en indsamlingsordning i 2007. Ved boligforeningerne i Lemvig Kommune er genbrugsøerne etableret i 2007. Ved boligforeningerne i Struer Kommune er genbrugsøerne etableret i slutningen af 2008, og tømninger er påbegyndt i 2009. År Holstebro Struer Lemvig Sum 2007 1.615-22 1.637 Tabel 9: Mængden (tons) af indsamlet affald ved genbrugsøer i 2007 1.2.6. Indsamlingsordning for papir og emballageaffald I efteråret 2006 blev der etableret en indsamlingsordning for papir-, metal- og plastemballage ved de private husstande i Holstebro Kommune. Hver privat husstand har fået en todelt 240 l containere til indsamling af papir og emballage. I perioden maj til juli 2007 blev disse containere også leveret til private husstande i Vinderup og Ulfborg-Vemb området. År Holstebro 2007 2.809 Tabel 10: Mængden (tons) af papir og emballageaffald via indsamlingsordning i 2007. 1.2.7. Miljøstationer Miljøstationer opstillet i Holstebro, Lemvig og Struer Kommuner til indsamling af glas/flasker samt papir. 4

I Holstebro og Lemvig Kommuner er miljøstationerne i sommerhusområderne udvidet med containere til pap og metalemballage. Holstebro Kommune 2002 2007 Flasker 27 401 Papir 5 75 Pap/karton - 11 Metalemballager - 1 Lemvig Kommune 2002 2007 Flasker - 210 Papir - 235 Pap/karton - 13 Metalemballager - 3 Struer Kommune 2002 2007 Flasker Mængden registreret Mængden regi- via Struer streret via Struer Genbrugsplads Genbrugsplads Papir 176 256 Pap/karton - - Metalemballager - - Tabel 11: Mængden (tons) af indsamlet affald ved miljøstationer i henholdsvis 2002 og 2007. 1.2.8. Genbrugsstationer Der er etableret genbrugsstationer i alle tre kommuner. I 2002 - tallene er følgende pladser medtaget: Holstebro Kommune: Holstebro- og Vinderup genbrugsstationer Struer Kommune: Struer- og Thyholm genbrugsstationer 2002 Holstebro Struer Lemvig Sum Genanvendelse 15.322 6.255-21.577 - heraf haveaffald 8.022 3.040-11.062 - heraf elektronik 97 26-123 Farligt affald 120 46-166 Til sortering 4.275 1.134-5.409 Deponi *) 495-495 Samlet 19.717 7.930-27.932 Tabel 12: Mængden (tons) af indsamlet affald på genbrugsstationerne i 2002. *) deponiaffaldet er sendt til sortering. I 2007 tallene er følgende pladser medtaget. Holstebro Kommune: Holstebro-, Vinderup-, Ulfborg-, Sdr. Nissum- og Vemb Genbrugsstationer. Lemvig Kommune: Lemvig-, Harboøre. og Thyborøn Genbrugsstationer. Struer kommune: Struer- og Thyholm Genbrugsstationer. 2007 Holstebro Struer Lemvig Sum Genanvendelse 22.368 8.297 7.392 38.057 - heraf haveaffald 7.033 3.479 1.439 11.951 - heraf elektronik 573 157 86 816 Farligt affald 126 37 46 209 Til sortering 3.841 1.678 743 6.262 Deponi 833 202 673 1.708 Samlet 27.168 10.214 8.854 46.236 5

Tabel 13: Mængden (tons) af indsamlet affald på genbrugsstationer i 2007. 6

1.2.9. Samlet fra private De samlede mængder af affald fra private fordeler sig på følgende måde: Genanvendelsdinhandling Forbræn- Sortering Deponi Specialbe- I alt 2002 22.448 17.845 6.153 507 200 47.153 2007 42.457 26.175 8.326 1.716 214 78.888 Tabel 14: Samlede mængder i 2002 og 2007 (tons). Det skal bemærkes, at de mængder, der er registreret som mængder til sortering, medregnes som affald til genanvendelse. 7

Enkeltfraktioner fra husholdninger 1.3. Papir og pap Papir og pap er genanvendeligt. Affaldet stammer fra private borgere. Status For de private husstande er der etableret indsamlingsordninger i form af Genbrugsstationer (alle tre kommuner) Storskraldsindsamling (alle tre kommuner) Miljøstationer (alle tre kommuner) Frivillige organisationer (Struer og Lemvig) Papir- og emballagecontainer (Holstebro Kommune) Mængder Mængderne har været støt stigende, og der er i 2007 registreret følgende: Genbrugsstationer 1.880 tons Miljøstationer 676 tons Frivillige, spejder mv. 931 tons Genbrugsøer 508 tons Papir- og emballagecontainer 2.352 tons I alt: 6.347 tons Tidligere målsætninger i Affaldsplan 2005 2016: Private: Fraktion Målsætning Vurdering Evt. bemærkninger Papir Der skal indsamles 60 % af det genanvendelige papir og pap fra private husholdninger Der skal foretages en undersøgelse af modellen med miljøstationer, hvilken mængder indsamles / prisen Det skal undersøges om der kan tilbydes forskellige indsamlingsordninger i forhold til indsamlingsområdet. Potentiale tal er opfyldt i 2007. Er undersøgt. Der er etableret en indsamlingsordning for papir- og emballage i Holstebro Kommune. I Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008 var følgende angivet som sigtelinie for år 2008: 60 % genanvendelse af al papir- og papaffald. 60 % genanvendelse af papir- og papemballageaffald. Fastholde 60% genanvendelse af genanvendeligt papir - og pap -affald fra husholdninger. På baggrund af det beregnede potentiale fra Miljøstyrelsen svarer 60 % fra husholdninger til indsamling af 3.808 tons pr. år. i NVR. 8

Regulering og fremtidige initiativer I Husholdningsaffaldsregulativet er fastsat at private skal frasortere genanvendeligt papir og pap fra dagrenovationen. For private har Miljøstyrelsen udregnet den potentielle mængde papir, der kan indsamles for den enkelte kommune. Målet er forpligtende og skal nås af den enkelte kommune, ikke af affaldsselskabet som hele. Hvis der indsamles mindre end 55% af potentialet skal der etableres husstandsindsamling af papir i kommunen. I hele NVR er der fra private i 2007 indsamlet 6.347 tons. I 2007 blev der i Holstebro Kommune indsamlet 97 % af potentialet, i Lemvig Kommune, 89 % og i Struer Kommune 76 %. Bortskaffelse De indsamlede mængder leveres til modtagevirksomhederne, hvor materialerne gennemgår en sortering, inden de bortskaffes til genanvendelse. Miljøvurdering Genanvendelse af papir og pap giver en væsentlig besparelse på energiforbruget ved fremstilling af ny papirmasse. Denne energi er dog CO 2 neutral, da det hovedsageligt er træ, der anvendes. Der er også besparelser på hjælpestoffer og spildevand. Derimod er der ikke de store forskelle mellem forbrænding og deponi. Opsamling I forhold til Affaldsstrategiens sigtelinje på 60% genanvendelse af papir fra husholdninger opfylder fællesskabet målene, da det vil svare til indsamling af 3.808 tons pr. år fra private, hvor der er indsamlet 6.347 tons. 1.4. Glas og flasker Affaldstypen omfatter udelukkende emballageglas. Affaldet stammer fra private borgere. Status Private For private husstande er der etableret indsamlingsordninger i form af: Genbrugsstationer (alle kommuner). Genbrugsøer (alle kommuner) Igloer (alle kommuner) Frivillige org. (Lemvig Kommune) Storskrald (alle kommuner) Mængder Mængderne har været støt stigende, og der er i 2007 registreret følgende: Genbrugsstationer 596 tons Igloer 611 tons Frivillige org. 76 tons Storskrald indgår i mængden på genbrugsstationerne I alt: 1.283 tons 9

Tidligere målsætninger i Affaldsplan 2005-2016 Fraktion Målsætning Vurdering Evt. bemærkninger Glas Der skal indsamles Potentialletal kendes ikke. 80% af det genanvendelige glasemballage Der skal foretages undersøgelser for muligheden for husstandsindsamling, herunder om der kan tilbydes forskellige indsamlingsordninger i forhold til indsamlingsområdet Der skal iværksættes målrettet information til private om indsamling af genanvendeligt glasemballage Dette er undersøgt i forbindelse med etablering af indsamlingsordningen af papir- og emballagecontaineren i Holstebro Kommune. Hjemmeside etableret og opdateret. Information om NVRs ordninger. I Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008 var følgende angivet som sigtelinie for år 2008: 80 % genanvendelse af glasemballage Regulering og fremtidige initiativer I Husholdningsaffaldsregulativet er fastsat at private skal frasortere genanvendeligt glas fra dagrenovationen. Affaldsbekendtgørelsen opstiller krav om, at der i bebyggelser med mere end 2000 indbygger skal etableres indsamlingsordning af glasemballager. Bortskaffelse De indsamlede mængder leveres til modtagevirksomhederne, hvor materialerne gennemgår en sortering inden de bortskaffes til genanvendelse. Miljøvurdering Genanvendelse af emballageglas giver store besparelser frem for forbrænding eller deponering. Beregningerne vedrørende forbrænding viser et negativt resultat. Dette skyldes, at forbrænding af glas kræver energi og ikke skaber energi. Sammenlignes genanvendelse med genbrug fremgår det, at der er en besparelse ved genbrug. Baggrunden for dette er, at direkte genbrug af flasker til nye flasker kræver mindre ressourcer end, hvis glasset knuses og omsmeltes til nye flasker. Opsamling Det er ikke muligt at vurdere, om sigtelinien på 80% er nået, da potentialet ikke kendes. Målsætningerne i den tidligere affaldsplan er opfyldt, da der er udarbejdet målrettet information til borgerne. 10

1.5. Jern og metal Jern- og metalaffaldet stammer fra private borgere. Affaldstypen består af skrotjern og metalemballage. Status For private husstande er der etableret indsamlingsordninger i form af: Genbrugsplads (alle kommuner) Genbrugsøer (Holstebro og Lemvig Kommuner) Papir- og emballagecontaineren (Holstebro Kommune) Storskrald indsamling (alle kommuner) Mængder De registrerede mængder var i 2007: Genbrugsstationer 2.262 tons Genbrugsøer 49 tons Storskrald indgår i mængden på genbrugsstationerne Papir- og emballagecontaineren 19 tons I alt: 2.330 tons Tidligere målsætninger i Affaldsplan 2005-2016 Fraktion Målsætning Vurdering Evt. bemærkninger Jern Der skal indsamles Potentialletal kendes ikke. 50% af det genanvendelige metalemballage Der skal foretages undersøgelser for muligheden for husstandsindsamling, herunder om der kan tilbydes forskellige indsamlingsordninger i forhold til indsamlingsområdet Der skal iværksættes målrettet information til private om indsamling af genanvendeligt glasemballage Der er etableret en indsamlingsordningen af papir- og emballagecontaineren i Holstebro Kommune. Hjemmeside etableret og opdateret. Information om NVRs ordninger er udsendt til alle husstande i de tre kommuner. I Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008 var følgende angivet som sigtelinie for år 2008: 50 % genanvendelse af jern- og metalemballage Regulering og fremtidige initiativer I Husholdningsaffaldsregulativet er fastsat, at private skal udsortere genanvendeligt jern og metal fra dagrenovationen. Reglerne vedrørende håndtering og nyttiggørelse af emballageaffald er gennemført i affaldsbekendtgørelsen. Der forventes nye regler på området gældende specifikt for metalemballage. 11

Bortskaffelse De indsamlede mængder leveres til modtagevirksomhederne, hvor materialerne gennemgår en sortering og eventuelt en neddeling inden det bortskaffes til genanvendelse. Miljøvurdering Der er en stor besparelse ved genanvendelse af jern og metalemballager frem for forbrænding. Dette skyldes at forbrænding af jern- og metalemballage kræver energi, og ikke skaber energi. Opsamling Miljøgevinsten ved genanvendelse af jern og metalemballage er relativ stor, og giver i sig selv grund til at fokusere på genanvendelse i stedet for forbrænding. Dette betyder, at jern og metalemballage skal frasorteres dagrenovationen og derfor skal der fokuseres på information om frasortering af jern og metalemballage fra dagrenovation og hvilke afleveringsmuligheder der er for jern og metalemballge. 1.6. Plast Plastaffald omfatter emballageplast, dunke, mv. I opgørelsen skelnes der ikke mellem de forskellige plasttyper. Status For de private husstande er der etableret indsamlingsordninger i form af: Genbrugsstationer (alle kommuner) Storskraldsindsamling (alle kommuner) Papir- og emballagecontaineren (Holstebro Kommune) Mængder Mængderne har i 2007 været følgende: Genbrugsstationer 23 tons Papir- og emballagecontaineren 52 tons Storskrald indgår i mængden på genbrugsstationerne I alt: 75 tons Tidligere målsætninger i Affaldsplan 2005-2016 Fraktion Målsætning Vurdering Evt. bemærkninger Plastemballager Der skal foretages undersøgelser for muligheden for husstandsindsamling, herunder om der kan tilbydes forskellige indsamlingsordninger i forhold til indsamlingsområdet. Der skal iværksættes målrettet information til private om indsamling af genanvendeligt plastemballage. Der er etableret en husstandsindsamling ved private husstande i Holstebro Kommune. Er etableret. 12

I Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008 var følgende angivet som sigtelinie for år 2008: Øge genanvendelse af plastemballage til 22,5%. Regulering og fremtidige initiativer Der forventes nye bestemmelser vedr. genanvendelige plastemballager, hvor der skal etableres kommunale indsamlingsordninger for plastemballager fra husholdninger og anvisningsordninger for plastemballager fra erhverv. Bortskaffelse Det indsamlede plastaffald leveres til modtagevirksomhederne, hvor det gennemgår en sortering, inden det bortskaffes til genanvendelse. Miljøvurdering Plast er sædvanligvis fremstillet på basis af olie. Omsætningen af olie til plast er forbundet med et væsentligt energiforbrug. Genanvendelse af plast medfører således en væsentlig miljøgevinst. Opsamling Miljøgevinsten ved genanvendelse af plast er relativ stor, og giver i sig selv grund til at fokusere på genanvendelse i stedet for forbrænding. Dette betyder, at plasten skal frasorteres dagrenovationen og derfor skal der fokuseres på information om frasortering af plast fra dagrenovation og hvilke afleveringsmuligheder der er for plast. 1.7. PVC PVC-affald stammer fra private borgere og modtages hovedsageligt på genbrugsstationerne. Status For private husstande er der etableret indsamlingsordninger i form af: Genbrugsstationer Storskraldsindsamling Mængder I 2007 er der registreret følgende mængder PVC: Genbrugsstationer 62 tons Storskrald indgår i mængden på genbrugsstationerne I alt: 62 tons Tidligere målsætninger i Affaldsplan 2005-2016 Fraktion Målsætning Vurdering Evt. bemærkninger PVC Etablere afleveringsmulighed for PVC på etableret. Afleveringsmulighed er genbrugs-stationer. Sortering til genanvendelse og særskilt deponering af ikke genanvendeligt. Sortering er gennemført. I Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008 var følgende angivet som sigtelinie for år 2008: Sikre en miljømæssig fornuftig håndtering af PVC-affald, således at ressourcerne udnyttes, og problemerne med tilsætningsstofferne elimineres. 13

Friholde affaldsforbrændingsanlæggene for PVC-affald. Sikre, at miljøproblemerne ved mekanisk genanvendelse minimeres. Regulering og fremtidige initiativer I Husholdningsaffaldsregulativet er fastsat, at private skal udsortere PVC fra dagrenovation. I 2001 blev der udstedt nye regler for håndteringen af PVC. Reglerne angiver, at genanvendeligt PVC skal udsorteres særskilt til genanvendelse, mens ikke genanvendeligt PVC skal frasorteres og deponeres særskilt. Bortskaffelse Det indsamlede genanvendelige PVC-affald leveres til godkendt modtagevirksomhed, hvor materialerne gennemgår en sortering, inden de bortskaffes til genanvendelse i Tyskland. Det indsamlede ikke genanvendelige PVC-affald leveres til godkendt deponi, hvor PVC-affaldet deponeres. Miljøvurdering Genanvendelse af PVC giver de største besparelser mht. energi- og ressourceforbrug i forhold til forbrænding og deponi. Det skyldes, at der ved genanvendelse ikke skal bruges energi på fremstillingen af PVC, og forbrænding af PVC giver en større mængde restprodukter, som røggasrensningsprodukter og slagger, end genanvendelse. Opsamling Udsortering af PVC skal fastholdes. 1.8. Batterier I opgørelsen skelnes der ikke mellem store og små batterier. Status For private husstande er der etableret indsamlingsordninger i form af: Genbrugsstationer (alle kommuner) Indsamling via dagrenovation (alle kommuner) Mængder I 2007 er der registreret følgende: Genbrugsstationer (akkumulatorer) Indsamling via dagrenovation I alt: 40 tons 3 tons 43 tons Tidligere målsætninger i Affaldsplan 2005-2016 Fraktion Målsætning Vurdering Evt. bemærkninger Batterier Der skal foretages Der er i alle tre kommuner etableret en indsam- undersøgelser af mulighederne for husstandsindsamling af lingsordning via dagrenovation. batterier Information om bestående ordninger. Hjemmeside etableret og opdateret. 14

Regulering og fremtidige initiativer: Indsamlingen af batterier reguleres efter Bekendtgørelse om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer, bekendtgørelse nr. 1217 af december 2008. Ved etablering af en kommunal indsamlingsordning for bærbare batterier, finansieret af producenterne af disse batterier, forventes det, at vi kan opnå en høj indsamlingsmålsætning i Danmark. Baggrunden herfor er en mere effektiv ordning end en distributørindsamling, som ligger til grund for direktivets målsætning på 25 % i 2012 og på 45 % i 2016. Danmark fastlægger en vejledende målsætning om indsamling af 45 % i 2012, hvilket er en fremrykning i forhold til kravet i batteridirektivet. Bortskaffelse Indsamling af batterier er blevet en del af producentansvaret, og derfor skal der ikke ske en sortering m.v. af batterierne. Det er producenterne, der afhenter batterierne. De indsamlede akkumulatorer leveres til genanvendelse hos godkendt modtagevirksomhed. I Struer Kommune er der en forhandlerordning, som bl.a. betyder, at der i forskellige forretninger er opstillet batterispande som tømmes efter behov. Miljøvurdering Affaldsstrategien angiver følgende miljøproblemer vedrørende batterier: Batterier kan indeholde store mængder kviksølv. Ikke indsamlede nikkel-cadmium udgør den vigtigste kilde til cadmium i affaldsstrømmene. En del batterier indeholder ressourcer som stål, zink, mangan og kulstof, som kan genanvendes. Opsamling Batterier i dagrenovationen anses generelt for et stort miljøproblem og desuden indeholder en del batterier ressourcer, der kan genanvendes. Det er vigtigt, at der gennemføres løbende information om udsortering af batterier. Der er etableret en indsamlingsordning for batterier. 1.9. Dagrenovation Dagrenovationen stammer fra de tre kommuners private borgere samt erhverv, der er tilsluttet indsamlingsordningen. Status Indsamling af dagrenovation forestås af NVRaffald i/s. Mængder For 2007 er der registreret følgende mængde: Dagrenovation 26.175 tons I alt: 26.175 tons 15

Tidligere målsætninger i Affaldsplan 2005 2016 Organisk affald Der skal iværksættes undersøgelser som skal afdække potentialet ved forgasning af usorteret dagrenovation Der er gennemført indledende undersøgelser. Herunder skal økonomien afdækkes og sammenlignes med eksisterende løsninger De udførte undersøgelser kunne ikke afdække økonomien ved opførsel af nyt anlæg. Undersøgelserne af forgasning af usorteret dagrenovation udføres som fuldskalaforsøg på eksisterende anlæg. De iværksatte undersøgelser skal indeholde sammenligninger med andre affaldsselskaber/kommuners indsamlingssystemer for dagrenovation. Heriblandt systemet i Lemvig som er vægtbaseret. Der er gennemført indledende fuldskala forsøg. De udførte undersøgelser kunne ikke afdække dette. I Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008 var følgende angivet som sigtelinie for år 2008: Organisk dagrenovation behandles lokalt, ud fra en vurdering af, hvad der er miljømæssigt og økonomisk mest optimalt. Regulering og fremtidige initiativer I henhold til affaldsbekendtgørelsen skal kommunerne i bebyggelser, hvor der til stadighed er mere end 1.000 indbyggere, iværksætte indsamling af dagrenovation fra husholdninger. Kommunalbestyrelsen kan via regulativer tillade, at borgerne hjemmekomposterer den vegetabilske del af dagrenovationen. Kapacitet Den indsamlede mængde dagrenovation køres direkte til forbrænding på Måbjergværket. Kontraktmæssigt har nomi/nvr adgang til forbrænding af 53.000 tons affald på Måbjerg Værket. Denne mængde fordeler sig som følger: Ca. 20.000 ton dagrenovation fra NVRaffald I/S. Ca. 18.000 ton dagrenovationslignende affald fra nomi I/S. Ca. 15.000 ton sorteret højværdigt affald fra nomi I/S. Samtidigt har L90 forpligtiget sig til at forbrænde hele dagrenovationsmængden fra Lemvig Kommune samt mængden fra Ulfborg-Vemb området. 16

Opsamling Udviklingen på bioforgasningsområdet følges nøje. Det har baggrund i, at Måbjerg Bioenergi i den kommende planperiode forventes opført som nabo til Affaldsterminal Måbjerg. Affaldsstrategien angiver som sigtelinier vedrørende organisk dagrenovation, at dette skal behandles lokalt ud fra en vurdering af, hvad der er miljømæssigt og økonomisk mest optimalt, og at organisk dagrenovation udgør en ressource, der bør udnyttes bedst muligt. Med baggrund i de muligheder etableringen af Måbjerg Bioenergi giver, er organisk dagrenovation udpeget som et fokusområde. 1.10. Bygge- og anlægsaffald Bygge- og anlægsaffald defineres i denne sammenhæng kun som beton, tegl, mursten mv. Status For de private husstande er der etableret indsamlingsordning i form af genbrugsstationer. Mængder De registrerede mængder var i 2007: Genbrugsstationer I alt: 10.575 tons 10.575 tons Tidligere målsætninger i Affaldsplan 2005 2016 I affaldsplan 2005 2016 var der ikke opsat specielle målsætninger for fraktionen. I Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008 var følgende angivet som sigtelinie for år 2008: Sikre en høj genanvendelse af beton og tegl. Sikre at genanvendelsen af beton og tegl sker på en miljømæssig forsvarlig måde. Regulering og fremtidige initiativer Beton og tegl i bygge- og anlægsaffald håndteres primært gennem cirkulæret Cirkulære om kommunale regulativer om sortering af byggeog anlægsaffald med henblik på genanvendelse, 1995 samt cirkulæret om Anvendelse af rent, sorteret bygningsaffald til bygge- og anlægsformål, 1990. Cirkulæret angiver, at der skal udarbejdes regulativer for håndteringen af bygge- og anlægsaffald. Bortskaffelse De indsamlede mængder bortkøres til modtagevirksomhederne, hvor materialerne gennemgår en sortering og knusning, inden de bortskaffes til genanvendelse. Miljøvurdering Beregninger af indikatorerne for beton og tegl viser, at der er en stor besparelse ved genanvendelse frem for deponering. Genanvendelse af beton og tegl giver også en væsentlig besparelse på råstofressourcer. 17

Opsamling På baggrund af de indsamlede mængder vurderes der ikke behov for yderligere tiltag eller ændring af håndteringen. 1.11. Dæk Dæk er i denne sammenhæng både store og små dæk. Status Der er der etableret indsamlingsordninger i form af: Genbrugsstationer. Storskrald (alle kommuner) Mængder Mængderne har i 2007 været følgende: Genbrugsstationer 92 tons Storskrald indgår i mængden på genbrugsstationerne I alt: 92 tons Tidligere målsætninger i Affaldsplan 2005-2016 I affaldsplan 2005 2016 var der ikke opsat specielle målsætninger for fraktionen. I Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008 var følgende angivet som sigtelinie for år 2008: 90% genbrug eller genanvendelse af alle kasserede dæk. Regulering og fremtidige initiativer Siden 1995 har dæk været omfattet af producentansvar i form af en tilbagetagningsordning for kasserede dæk. Ordningen sikrer, at kasserede dæk indsamles og genanvendes eller forbrændes, hvorved deponering undgås. Bortskaffelse De indsamlede dæk afhentes af registrerede transportører, der afleverer til modtagevirksomhederne. Miljøvurdering Den indførte tilbagetagningsordning har på landsplan medført, at 98% af alle kasserede dæk indsamles. Heraf genbruges eller genanvendes mindst 80%. Miljøindikatorerne for dæk viser, at der opnås de største besparelser pr. ton ved forbrænding og genbrug. Opsamling På baggrund af de indsamlede mængder og de velfungerende indsamlingsordninger vurderes der ikke behov for yderligere tiltag. 1.12. Kølemøbler CFC-holdige kølemøbler stammer fra såvel private borgere som virksomheder. Da kølemøbler er omfattet af producentansvarsordningen (WEEE) kan virksomheder også aflevere kølemøbler på genbrugsstationerne. Status For private husstande er der etableret indsamlingsordninger i form af: Genbrugsstationer 18

Storskraldsindsamling (alle kommuner) I 2007 er der registreret følgende: Genbrugsstationer 3.204 stk. Storskrald indgår i mængden på genbrugsstationerne I alt: 3.204 stk. Målsætninger i Affaldsplan 2005-2016 I affaldsplan 2005 2016 var der ikke opsat specielle målsætninger for fraktionen. I Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008 var følgende angivet som sigtelinie for år 2008: 95% genanvendelse af det totale antal kasserede kølemøbler. Regulering og fremtidige initiativer Kølemøbler er omfattet af producentansvarsordningen (WEEE) og kan afleveres på genbrugsstationerne. Bortskaffelse De modtagne mængder afhentes af WEEE systemet, som sikrer at materialerne gennemgår en sortering og oparbejdning. Miljøvurdering Kølemøbler, der er fremstillet før 1995, indeholder miljøbelastende fraktioner (CFC), der nedbryder ozonlaget, tungmetaller og evt. PCB Opsamling På baggrund af indsamlingsresultatet og udfasningen af CFC- holdige gasser i kølemøblerne vurderes der ikke behov for yderligere tiltag. 1.13. Elektriske og elektroniske produkter Affald af elektriske og elektroniske produkter stammer fra såvel private borgere som virksomheder. Da elektriske og elektroniske produkter er omfattet af producentansvarsordningen (WEEE), kan virksomheder også aflevere elektriske og elektroniske produkter på genbrugsstationerne. Status Elektriske og elektroniske produkter er omfattet af producentansvarsordningen (WEEE), og for private husstande er der etableret indsamlingsordning i form af: Genbrugsstationer. Storskrald. Mængder I 2007 er der registreret følgende: Genbrugsstationer 816 tons Storskrald indgår i mængden på genbrugsstationerne I alt: 816 tons Målsætninger i Affaldsplan 2005-2016 I affaldsplan 2005 2016 var der ikke opsat specielle målsætninger for fraktionen. I Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008 var følgende angivet som sigtelinie for år 2008: 19

Øge genanvendelsen af ressourcer fra elektriske og elektroniske produkter. Friholde affaldsforbrændingsanlæggene og deponierne for elektriske og elektroniske produkter. Miljømæssig forsvarlig bortskaffelse af elektriske og elektroniske produkter. Regulering Affald af elektriske og elektroniske produkter stammer fra såvel private borgere som virksomheder. Bortskaffelse De modtagne mængder afhentes af WEEE systemet, som sikrer at materialerne gennemgår en sortering, og oparbejdning. Miljøvurdering Genanvendelse af elektriske og elektroniske produkter giver væsentlige ressourcebesparelser. Opsamling På baggrund af indsamlingsresultatet vurderes der ikke behov for yderligere tiltag. 1.14. Haveaffald I opgørelsen for haveaffald er medtaget grenaffald, havejord, trærødder m.v. Status For private husstande er der etableret indsamlingsordninger i form af: Genbrugsstationer. Storskralds indsamling. Lokal neddeling (Struer). Mængder I 2007 er der registreret følgende: Genbrugsstationer Storskrald indsamling Lokal neddeling I alt: 12.078 tons 574 tons ca. 300 tons 12.952 tons Målsætninger i Affaldsplan 2005-2016 I affaldsplan 2005 2016 var der ikke opsat specielle målsætninger for fraktionen. I Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008 var følgende angivet som sigtelinie for år 2008: 95% til genanvendelse Regulering og fremtidige initiativer I husholdningsaffaldsregulativet er fastsat at private skal udsortere haveaffald fra dagrenovationen. Modtagelse og oparbejdelse af haveaffald reguleres efter affaldsbekendtgørelsen. 20

Bortskaffelse De modtagne mængder haveaffald på genbrugsstationerne i Holstebro, Struer og Lemvig Kommuner bliver bortskaffet til Nomi Vækst A/S, hvor det bliver genanvendt som kompost. Havejord modtaget på genbrugsstationerne i Holstebro og Lemvig Kommuner bliver bortskaffet til lokal modtageplads, som sikrer at der sker anmeldelse af jordflytning, samt at der foretages analyse af jorden. Struer Kommune foretager selv anmeldelser og udtager analyser af den modtagne jord. Miljøvurdering Affaldsstrategien opstiller ikke miljøvurderinger vedrørende haveaffald. Opsamling Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at gennemføre en større ændring af de bestående indsamlingsordninger på nuværende tidspunkt. 1.15. Imprægneret træ Imprægneret træ omfatter træ behandlet med f.eks. krom, kobber, arsen, tin og kreosot. Status For private husstande er der etableret indsamlingsordninger i form af: Genbrugsstationer (alle kommuner). Mængder I 2007 er der registreret følgende: Genbrugsstationer I alt: 541 tons 541 tons Målsætninger i Affaldsplan 2005-2016 I affaldsplan 2005 2016 var der ikke opsat specielle målsætninger for fraktionen. I Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008 var følgende angivet som sigtelinie for år 2008: Udnytte energi- og råvareressourcerne i imprægneret træ. Regulering og fremtidige initiativer I 2001 blev det fastsat, at alt imprægneret træ skulle udsorteres som ikke forbrændingsegnet affald, hvilket vil sige bortskaffes til deponi. Dog kan neddelt kreosotimprægneret træ forbrændes på anlæg godkendt hertil. Træ, der er trykimprægneret med arsen og kreosot, er klassificeret som farligt affald, og skal håndteres derefter. Bortskaffelse Det imprægnerede træ er blevet deponeret på eksterne deponier. Miljøvurdering Imprægneret træ indeholder en række miljøbelastende stoffer, som giver problemer ved bortskaffelsen. 21

Opsamling Imprægneret træ udsorteres særskilt på genbrugsstationerne, og dette vil fortsætte. 1.16. Farligt affald Farligt affald indsamles, efter udfasning af indsamlingsordningen via storskrald, kun på genbrugsstationerne. Status Der er etableret indsamlingsordninger i form af: Genbrugsstationer (alle kommuner) Storskrald (alle kommuner). Ordningen blev udfaset i august 2007 Forhandlerordninger som bl.a. giver mulighed for aflevering af medicinrester på apotekerne. Mængder For 2007 er der registreret følgende mængder: Genbrugsstationer 166 tons Storskrald 2 tons I alt: 168 tons Målsætninger i Affaldsplan 2005-2016 I affaldsplan 2005 2016 var der ikke opsat specielle målsætninger for fraktionen. I Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008 var følgende angivet som sigtelinie for år 2008: Optimere økonomi og miljømæssig behandling af farligt affald. Øge genanvendelsen af farligt affald. Regulering og fremtidige initiativer Farligt affald reguleres efter affaldsbekendtgørelsen og særlige bekendtgørelser om enkelt fraktioner. Olie- og kemikalieaffald bortskaffes til Dansk Special Affald, som forestår udsortering og den videre bortskaffelse. Miljøvurdering Farligt affald udgør i sig selv en brand-, sundheds- og/eller miljøfare og skal derfor behandles miljømæssigt forsvarligt. Farligt affald består af mange forskellige affaldstyper med mange forskellige miljøegenskaber. Farligt affald er klassificeret på grund af dets iboende egenskaber, hvilket betyder, at det er potentielt farligt at håndtere. Opsamling Indsamlingssystemet for olie- og kemikalieaffald vurderes at være velfungerende, og resultatet af indsamlingen af olie- og kemikalieaffald i fællesskabet vurderes at være tilfredsstillende. Der er i 2007 indsamlet følgende mængder pr. indbygger: Holstebro Struer Lemvig 2007 2,23 1,64 2,07 Tabel 15: Indsamlet farligt affald pr. indbygger [kg/pr. indbygger]. 22

1.17. Deponi affald I opgørelsen er kun medtaget de mængder, der reelt deponeres. Status Deponi affald, der modtages på genbrugsstationerne, kan opdeles i to fraktioner, asbestaffald, som går direkte til deponi samt deponi affald, som sendes til sortering på Affaldsterminal Måbjerg. Dette er gældende for Holstebro og Struer Kommune. I Lemvig Kommune afleveres både asbest affald og deponi affald direkte til deponi Mængder I 2007 er der registreret følgende mængder: Genbrugsstationer, direkte deponi 1.691 tons Genbrugsstationer, sortering 2.853 tons I alt: 4.544 tons Målsætninger i Affaldsplan 2005-2016 I affaldsplan 2005 2016 var der ikke opsat specielle målsætninger for fraktionen. I Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008 var følgende angivet som sigtelinie for år 2008: Nedbringe mængden af affald til deponering. Sikre miljømæssig optimal drift af deponeringsanlæg (bæredygtig deponering). Regulering og fremtidige initiativer Deponi affald reguleres efter Bekendtgørelse nr. 252 af 31. marts 2009 om deponeringsanlæg. Regeringen har stillet som krav, at der maks. må deponeres 6% af den samlede mængde affald. Da dette er opfyldt, opstilles der ikke nye initiativer. Miljøvurdering Med den nye bekendtgørelse er der nu fastsat krav til indretning og drift af deponeringsanlæggene samt fastsat kriterier og grænseværdier for affaldets udvaskningsegenskaber. Dette skal sikre, at konsekvenserne af et svigt i de miljøbeskyttende systemer ikke medfører uoprettelige natur- og/eller miljømæssige skader i deponeringsanlæggets omgivelser. Opsamling Fællesskabet følger de nye opstillede krav fra bekendtgørelse nr. 252 af marts 2009. Grundet den nuværende lave deponeringsprocent iværksættes der ikke nye tiltag. Bortskaffelse De mængder, der sendes til sortering, undergår en sortering, inden de sendes videre til endelig deponering. I 2007 blev 6% af det modtagne affald deponeret. 23

Bilag 2... 2 Kortlægning erhvervsaffald... 2 1.1. Erhvervssammensætning... 2 1.2. Affaldsmængder... 3 Enkeltfraktioner fra erhverv... 7 1.3. Papir og pap... 7 1.4. Planglas og øvrigt glas... 8 1.5. Jern og metal... 9 1.6. Plast... 10 1.7. Batterier... 10 1.8. Madaffald og andet organisk affald... 12 1.9. Biobrændsel og genbrugstræ... 12 1.10. Bygge- og anlægsaffald... 13 1.11. Asfalt... 14 1.12. Dæk (autogummi)... 15 1.13. Kølemøbler og øvrige elektroniske produkter... 15 1.14. Haveaffald... 15 1.15. Jord... 16 1.16. Farligt affald... 17 1.17. Forbrændingsegnet affald... 18 1.18. Deponiaffald... 19 1.19. Øvrige fraktioner... 20 1

Bilag 2 Kortlægning erhvervsaffald Der er gennemført en kortlægning af alle industri- og erhvervsaffaldsmængder. Det anvendte talmateriale vedr. mængder stammer udelukkende fra ISAG - indberetninger, og vurderes derfor at være behæftet med en mindre usikkerhed. Anvendelse af talmaterialet fra ISAG medfører, at der enkelte steder vil være angivet et 0 som mængde, hvilket ikke nødvendigvis er rigtigt, men skyldes fejl i indberetningen. Det betyder ikke, at mængden ikke findes, men blot at den er registreret et andet sted. Mængderne opgøres for kommunerne Holstebro, Struer og Lemvig. Hvor: Holstebro dækker over de gamle kommuner Holstebro, Vinderup og Ulfborg-Vemb. Struer dækker over de gamle kommuner Struer og Thyholm. Lemvig dækker over de gamle kommuner Lemvig og Thyborøn-Harboøre. 1.1. Erhvervssammensætning Holstebro Kommune: Antal virksomheder Andel i % Antal ansatte pr. virksomhed 2002 2007 2002 2007 1 1.240 1.245 37,2 38,0 2 4 947 859 28,4 26,2 5 9 516 518 15,5 15,8 10 19 341 354 10,2 10,8 20 49 202 212 6,1 6,5 50 99 54 54 1,6 1,6 100+ 37 38 1,1 1,2 I alt 3.337 3.280 100% 100% Tabel 1: Erhvervsvirksomheder for Holstebro Kommune fordelt efter antal ansatte pr. virksomhed pr. 1. januar i henholdsvis 2002 og 2007 /Danmarks statistik/ I perioden fra 2002 til 2007 ses et fald i det samlede antal virksomheder på 57, hvilket svarer til 1,7%. Isoleret set, er det i gruppen af virksomheder med 2-4 ansatte det største fald er konstateret. Her ses et fald på 88 virksomheder, hvilket svarer til et fald på 10,2% Struer Kommune: Antal virksomheder Andel i % Antal ansatte pr. virksomhed 2002 2007 2002 2007 1 538 479 40,9 38,1 2 4 347 349 26,4 27,8 5 9 183 196 13,9 15,6 10 19 144 119 11,0 9,5 20 49 70 77 5,3 6,1 50 99 21 27 1,6 2,1 100+ 12 9 0,9 0,7 I alt 1.315 1.256 100% 100% Tabel 2: Erhvervsvirksomheder for Struer Kommune fordelt efter antal ansatte pr. virksomhed pr. 1. januar i henholdsvis 2002 og 2007 /Danmarks statistik/ 2

I perioden fra 2002 til 2007 ses et fald i det samlede antal virksomheder på 59, hvilket svarer til 4,7%. Isoleret set, er det i gruppen af virksomheder med 1 ansat det største fald er konstateret. Her ses et fald på 59 virksomheder, hvilket svarer til et fald på 12,3% Lemvig Kommune: Antal virksomheder Andel i % Antal ansatte pr. virksomhed 2002 2007 2002 2007 1 596 558 35,5 37,2 2 4 527 400 31,4 26,7 5 9 296 286 17,7 19,1 10 19 149 158 8,9 10,5 20 49 80 67 4,8 4,5 50 99 23 24 1,4 1,6 100+ 6 7 0,4 0,5 I alt 1.677 1.500 100% 100% Tabel 3: Erhvervsvirksomheder for Lemvig Kommune fordelt efter antal ansatte pr. virksomhed pr. 1. januar i henholdsvis 2002 og 2007 /Danmarks statistik/ I perioden fra 2002 til 2007 ses et fald i det samlede antal virksomheder på 177, hvilket svarer til 11,8%. Isoleret set, er det i gruppen af virksomheder med 2-4 ansatte det største fald er konstateret. Her ses et fald på 127 virksomheder, hvilket svarer til et fald på 31,8%. 1.2. Affaldsmængder De samlede affaldsmængder for industri- og erhvervsaffaldet er opgjort for hver kommune. Holstebro: Genanvendelsding Forbræn- Deponi Special- Oplagring I alt behandling 2002 68.977 19.671 4.071 382 5.448 98.549 2003 80.141 15.150 6.763 331 533 102.918 2004 70.939 18.522 4.930 435 671 95.497 2005 83.398 25.932 5.397 520 1.466 116.713 2006 84.900 28.622 4.938 437 2.129 121.026 2007 76.959 30.766 4.343 2 2.891 114.961 Tabel 4: Erhvervsaffald 2002-2007, Holstebro Kommune (alle mængder i tons). Affaldsmængderne for industri- og erhvervsaffaldet i Holstebro Kommune fordeler sig på følgende fraktioner: Holstebro: 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Farligt affald 998 855 914 710 991 1.193 Forbrændingsegnet 24.328 15.429 19.014 30.104 30.609 33.406 Ikke-forbrændingsegnet 2.198 3.726 2.991 785 3.071 1.595 Papir og pap 1.964 2.980 4.092 4.328 4.168 3.871 Glas 20 28 247 81 140 110 Plast 146 339 633 799 1.407 1.310 Madspild/andet organisk 2.260 1.548 1.234 1.118 798 544 Grene, blade, græs m.v. 1.818 1.248 1.694 2.235 1.288 1.916 Jern og metal 9.131 8.146 2.468 3.116 1.510 3.599 Autogummi 206 217 267 194 179 246 Beton 2.946 8.463 8.605 7.833 7.409 9.654 Tegl 2.330 146 461 158 54 55 Andet bygge/anlægsaffald 811 10.951 7.649 9.432 8.446 7.110 Asfalt 6.068 5.118 5.874 544 739 976 Træ 4.320 3.884 5.005 4.809 6.119 6.193 Jord og sten 6.389 2.280 2.657 15.436 8.771 4.031 Andet genanvendeligt 18.230 30.771 25.903 24.622 38.002 32.395 Klinisk risikoaffald 79 34 8 2 0 0 Sand og ristestof 500 605 465 579 593 622 3

Slagger 10.745 2.558 1.464 1.039 29 11,1 Flyveaske 728 932 1.047 760 831 660 Asbest 13 51 63 152 113 315 Batterier 25 33 4 10 30 76 EE- produkter 89 285 308 367 145 24 CFC-holdige fraktioner 67 0 173 181 40 0 CFC kølemidler 1 0 0 0 0 0 Shredderaffald 0 0 0 16 0 0 Slam 2.139 2.291 2.257 7.303 5.544 5.034 Affald i alt 98.549 102.918 95.497 116.713 121.022 114.961 Tabel 5: Oversigt fraktioner for perioden 2002 2007, Holstebro Kommune (alle mængder i tons). Som det fremgår af ovenstående Tabel 5 er den samlede mængde af industri- og erhvervsaffald i Holstebro Kommune, steget med 16.412 tons eller 17% i perioden fra 2002 til 2007. De største mængdemæssige stigninger ses for fraktionerne andet genanvendeligt, andet bygge/anlægsaffald samt forbrændingsegnet. De store mængder af fraktionen andet genanvendeligt kan tilskrives firmaet Vald. Birn Jernstøberis genanvendelse af støberisand. Struer: Genanvendelsding Forbræn- Deponi Special- Oplagring I alt behandling 2002 29.607 2.283 1.364 1 309 33.564 2003 40.773 1.465 1.281 2 385 43.906 2004 38.374 1.077 301 0 500 40.252 2005 36.792 16 307 0 555 37.670 2006 40.831 12 317 0 580 41.740 2007 50.059 29 174 0 560 50.822 Tabel 6: Erhvervsaffald 2002-2007, Struer Kommune (alle mængder i tons). Affaldsmængderne for industri- og erhvervsaffaldet i Struer Kommune fordeler sig på følgende fraktioner: Struer: 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Farligt affald 107 104 65 42 103 139 Forbrændingsegnet 976 399 518 565 592 10 Ikke-forbrændingsegnet 74 81 78 133 139 20 Papir og pap 19.213 21.341 22.561 21.991 25.464 30.337 Glas 1 1 141 3 5 0 Plast 413 464 460 406 369 539 Madspild/andet organisk 58 60 58 70 75 87 Grene, blade, græs m.v. 650 175 579 694 478 601 Jern og metal 229 98 351 560 620 197 Autogummi 11 1 0 0 0 2 Beton 1.848 9.679 1.892 4.284 3.784 3.439 Tegl 1.711 478 368 450 548 487 Andet bygge/anlægsaffald 7 962 4.721 855 867 847 Asfalt 293 1.123 351 135 332 111 Træ 161 18 893 1.056 1.122 1.182 Jord og sten 2.075 1.186 1.527 4.111 2.570 1.716 Andet genanvendeligt 3.866 5.866 2.840 1.918 4.134 9.216 Klinisk risikoaffald 0 0 0 0 0 0 Sand og ristestof 45 0 0 0 0 1 Slagger 9 10 30 34 29 0 Flyveaske 0 0 0 0 0 4 Asbest 66 128 128 36 8 8 Batterier 1 0 1 1 0 0 EE- produkter 22 93 104 76 80 670 CFC-holdige fraktioner 4 0 0 0 11 0 CFC kølemidler 0 0 0 0 0 0 Shredderaffald 0 0 0 0 0 0 Slam 1.724 1.639 2.586 250 410 1.209 Affald i alt 33.564 43.906 40.252 37.670 41.740 50.822 4

Tabel 7: Oversigt fraktioner for perioden 2002 2007, Struer Kommune(mængder i tons). Som det fremgår af ovenstående Tabel 7 er den samlede mængde af industri- og erhvervsaffald i Struer Kommune, steget med 17.258 tons eller 51% i perioden fra 2002 til 2007. De største mængdemæssige stigninger ses for fraktionerne papir og pap, beton og andet genanvendeligt. De store mængder papir og pap der er registreret for Struer Kommune kan tilskrives modtageanlægget Averhoff, som i 2007 modtog ca. 24.000 tons papir og pap. Fraktionen træ er i perioden fra 2002 til 2007 steget med 1.021 tons, hvilket hænger sammen med, at man i perioden bevist er begyndt at udsortere denne fraktion på områdets genbrugsstationer. Lemvig: Deponi Genanvendelse Forbrænding Specialbehandling Oplagring 2002 21.311 7.597 1.603 0 422 30.933 2003 18.383 8.393 1.371 1 7 28.155 2004 15.147 7.210 1.840 0 27 24.224 2005 14.677 7.135 1.525 0 0 23.337 2006 11.595 8.719 1.501 2 17 21.834 2007 11.000 6.697 522 1 1 18.221 Tabel 8: Erhvervsaffald 2002-2007, Lemvig Kommune (alle mængder i tons). Affaldsmængderne for industri- og erhvervsaffaldet i Lemvig Kommune fordeler sig på følgende fraktioner: Lemvig: 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Farligt affald 2.097 3.764 4.515 3.786 6.070 7.071 Forbrændingsegnet 6.282 5.008 3.264 3.545 3.077 39 Ikke-forbrændingsegnet 1.141 1.321 810 763 876 260 Papir og pap 1.633 2.317 1.179 1.631 1.883 688 Glas 3 4 7 7 10 0 Plast 144 180 292 149 315 321 Madspild/andet organisk 171 182 177 183 180 171 Grene, blade, græs m.v. 528 528 588 774 559 201 Jern og metal 0 271 40 0 113 40 Autogummi 53 33 16 0 0 0 Beton 2.124 69 2.012 2.473 836 1.958 Tegl 446 0 722 0 0 11 Andet bygge/anlægsaffald 0 0 0 0 4 7 Asfalt 6.021 9.933 2.218 31 7 750 Træ 0 0 20 28 122 27 Jord og sten 1.205 57 2.072 2.105 701 279 Andet genanvendeligt 663 1.399 599 541 326 321 Klinisk risikoaffald 0 13 3 6 0 0 Sand og ristestof 0 0 0 0 0 0 Slagger 3 3 290 260 265 180 Flyveaske - - - - - 0 Asbest - - - - - 0 Batterier 0 1 0 0 0 0 EE- produkter 33 23 62 77 36 2 CFC-holdige fraktioner - - - - - 0 CFC kølemidler - - - - - 0 Shredderaffald 0 - - - - 0 Slam 8.386 3.049 5.338 6.978 6.454 5.895 Affald i alt 30.933 28.155 24.224 23.337 21.834 18.221 Tabel 9: Oversigt fraktioner for perioden 2002 2007, Lemvig Kommune (alle mængder i tons). I alt 5

Som det fremgår af ovenstående Tabel 9 er den samlede mængde af industri- og erhvervsaffald i Lemvig Kommune, faldet med 12.712 tons eller 41% i perioden fra 2002 til 2007. De største mængdemæssige fald ses for fraktionerne forbrændingsegnet og asfalt, mens de mængdemæssige største stigninger ses for fraktionerne farligt affald og slagger. De store mængder farligt affald der er registreret for Lemvig Kommune kan tilskrives firmaet Cheminova, som i forbindelse med deres produktion leverer restprodukter af farligt affald til Kommunekemi. Deponi Samlet alle tre kommuner: Genanvendelse Forbrænding Specialbehandling Oplagring 2002 119.895 29.551 7.038 383 6.179 163.046 2003 139.297 25.008 9.415 334 925 174.979 2004 124.460 26.809 7.071 435 1.198 159.973 2005 134.867 33.083 7.129 520 2.021 177.620 2006 137.326 37.353 6.756 439 2.726 184.600 2007 138.018 37.492 5.039 3 3.452 184.004 Tabel 10: Erhvervsaffald 2002-2007, samlet (alle mængder i tons). Samlet alle tre kommuner: 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Farligt affald 3.202 4.723 5.494 4.538 7.164 8.417 Forbrændingsegnet 31.586 20.836 22.796 34.214 34.278 33.455 Ikke-forbrændingsegnet 3.413 5.128 3.879 1.681 4.086 1.876 Papir og pap 22.810 26.638 27.832 27.950 31.515 34.895 Glas 24 33 395 91 155 110 Plast 703 983 1.385 1.354 2.091 2.170 Madspild/andet organisk 2.489 1.790 1.469 1.371 1.053 802 Grene, blade, græs m.v. 2.996 1.951 2.861 3.703 2.325 2.718 Jern og metal 9.360 8.515 2.859 3.676 2.243 3.837 Autogummi 270 251 283 194 179 248 Beton 6.918 18.211 12.509 14.490 12.029 15.051 Tegl 4.487 624 1.551 608 602 553 Andet bygge/anlægsaffald 818 11.913 12.370 10.287 9.317 7.964 Asfalt 12.382 16.174 8.443 710 1.078 1.837 Træ 4.481 3.902 5.918 5.893 7.363 7.401 Jord og sten 9.669 3.523 6.256 21.652 12.042 6.026 Andet genanvendeligt 22.759 38.036 29.342 27.081 42.462 41.931 Klinisk risikoaffald 79 47 11 8 0 0 Sand og ristestof 545 605 465 579 593 622 Slagger 10.757 2.571 1.784 1.333 323 191 Flyveaske 728 932 1.047 760 831 665 Asbest 79 179 191 188 121 323 Batterier 26 34 5 11 30 76 Elektriske og elektroniske produkter 144 401 474 520 261 696 CFC-holdige køleskabe og frysere 71 0 173 181 51 0 CFC kølemidler 1 0 0 0 0 0 Shredderaffald 0 0 0 16 0 0 Slam 12.249 6.979 10.181 14.531 12.408 12.139 Affald i alt 163.046 174.979 159.973 177.620 184.600 184.004 Tabel 11: Samlet oversigt fraktioner for perioden 2002 2007, alle tre kommuner. I alt 6

Enkeltfraktioner fra erhverv I kapitlet kortlægges alle enkeltfraktioner i en statusdel mht. ordninger, indsamlede mængder, tidligere målsætninger fra Affaldsplan 2005 2012 og bortskaffelse. Som tidligere nævnt skal delmål og sigtelinjer for behandlingen af enkeltfraktioner fortsat være retningsgivende. Det betyder, at de tidligere opstillede mål forsat er gældende. Det skal dog bemærkes, at fraktionerne forbrændingsegnet og deponiaffald behandles yderligere i kapitel 1.17 og 1.18. 1.3. Papir og pap Papir og pap er som udgangspunkt genanvendeligt, og fremkommer i mange sammenhænge. Status Papir og pap er omfattet af anvisningsordning og kan afleveres til: Private aktører Erhvervsgenbrugsstationerne Som en del af det sorteringsegnede affald til sorteringsanlægget Mængder Mængderne har været støt stigende, og der er i 2007 registreret følgende: Holstebro 3.871 tons Struer 30.337 tons Lemvig 688 tons I alt: 34.895 tons I perioden fra 2002 til 2007 er den samlede mængde steget med 12.085 tons. Som tidligere nævnt, kan den store mængde papir og pap, der er registreret for Struer Kommune tilskrives modtageanlægget Averhoff, som i 2007 modtog 24.666 tons papir og pap. Tidligere målsætninger i Affaldsplan 2005 2016: Fraktion Målsætning Vurdering Evt. bemærkninger Pap og papir Information om indsamling af genan- opdateres løbende om Hjemmeside etableret og vendeligt papir. nomis ordninger, og modtageanlæg. I Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008 var følgende angivet som sigtelinie for år 2008: Fastholde 75 % genanvendelse af genanvendeligt pap og papiraffald fra virksomheder, offentlige- og private institutioner. Regulering og fremtidige initiativer I erhvervsaffaldsregulativet er fastsat at virksomheder skal frasortere genanvendeligt pap og papir til genanvendelse. Bortskaffelse De indsamlede mængder leveres til modtagevirksomhederne, hvor materialerne gennemgår en sortering inden de bortskaffes til genanvendelse. 7

Miljøvurdering Genanvendelse af papir og pap giver en væsentlig besparelse på energiforbruget ved fremstilling af ny papirmasse. Denne energi er dog CO 2 -neutral, da det hovedsageligt er træ der anvendes. Der er også besparelser på hjælpestoffer og spildevand. Derimod er der ikke de store forskelle mellem forbrænding og deponi. Opsamling De indsamlede mængder er stigende. Det har dog ikke været muligt, at fastslå om potentialet er opnået. 1.4. Planglas og øvrigt glas Affaldstypen omfatter planglas og alt øvrigt glas. Det er kun den genanvendelige fraktion som er mængderegistreret. Status Erhverv Planglas og øvrigt glas fra erhverv er omfattet af anvisningsordning og kan afleveres til: Private aktører Erhvervsgenbrugsstationerne Som en del af det sorteringsegnede affald til sorteringsanlægget Mængder Mængderne har været støt stigende, og der er i 2007 registreret følgende: Holstebro 110 tons Struer 0 tons Lemvig 0 tons I alt: 110 tons I perioden fra 2002 til 2007 er den samlede mængde steget med 86 tons. Tidligere målsætninger i Affaldsplan 2005-2016 Fraktion Målsætning Vurdering Evt. bemærkninger Planglas og øvrigt glas Information om indsamling af genanvendeligt glas. Hjemmeside etableret og opdateres løbende om nomis ordninger, og modtageanlæg. I Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008 var der ikke opstillet sigtelinier for glas. Regulering og fremtidige initiativer I erhvervsaffaldsregulativet er fastsat at virksomheder skal frasortere genanvendeligt planglas samt glasemballage til genanvendelse. Bortskaffelse De indsamlede mængder leveres til modtagevirksomhederne, hvor de omsmeltes og genanvendes. Miljøvurdering Genanvendelse af planglas og glasemballage giver en væsentlig besparelse på energiforbruget. 8

Opsamling De indsamlede mængder er stigende, og den indsamlede mængde genanvendes. 1.5. Jern og metal Affaldstypen består typisk af skrotjern og metalemballager. Status Erhverv Jern og metal fra erhverv er omfattet af anvisningsordning og kan afleveres til: Private aktører Erhvervsgenbrugsstationerne Som en del af det sorteringsegnede affald til sorteringsanlægget Mængder Mængderne har været meget svingende, og der er i 2007 registreret følgende: Holstebro 3.600 tons Struer 197 tons Lemvig 40 tons I alt: 3.837 tons I perioden fra 2002 til 2007 er der registreret et fald i mængden på ca. 5.525 tons Tidligere målsætninger i Affaldsplan 2005-2016 Fraktion Målsætning Vurdering Evt. bemærkninger Jern og metal Information om indsamling af genan- opdateres løbende om Hjemmeside etableret og vendeligt jern og metal. nomis ordninger, og modtageanlæg. I Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008 var følgende angivet som sigtelinie for år 2008: Det skal præciseres at metalemballage fra erhverv skal anvendes til genanvendelse. Regulering og fremtidige initiativer I erhvervsaffaldsregulativet er fastsat at virksomheder skal frasortere genanvendeligt metalemballage samt øvrigt jern og metal til genanvendelse. Bortskaffelse De indsamlede mængder leveres til modtagevirksomhederne, hvor materialerne gennemgår en oparbejdning inden genanvendelse. Miljøvurdering Der er en stor besparelse ved genanvendelse af jern og metalemballager frem for forbrænding. Dette skyldes at forbrænding af jern- og metalemballage kræver energi, og ikke skaber energi. Opsamling Miljøgevinsten ved genanvendelse af jern og metalemballage er relativ stor, og giver i sig selv grund til at fokusere på genanvendelse i stedet for forbrænding. 9

1.6. Plast Plastaffald omfatter emballageplast, dunke, landbrugsplast mv. I opgørelsen skelnes der ikke mellem de forskellige plasttyper. Status Plast er omfattet af anvisningsordning og kan afleveres til: private aktører erhvervsgenbrugsstationerne som en del af det sorteringsegnede affald til sorteringsanlægget nomi tilbyder yderligere områdets landmænd en henteordning, hvor der to gange årligt (forår og efterår) foretages afhentning ved de landmænd som har tilmeldt sig. Mængder Mængderne har været stigende, og der er i 2007 registreret følgende: Holstebro 1.310 tons Struer 539 tons Lemvig 321 tons I alt: 2.170 tons I perioden fra 2002 til 2007 er den samlede mængde steget med 1.467 tons. Tidligere målsætninger i Affaldsplan 2005-2016 Fraktion Målsætning Vurdering Evt. bemærkninger Plast Information om indsamling af plastem- opdateres løbende om Hjemmeside etableret og ballage. nomis ordninger, og modtageanlæg. I Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008 var der ikke opstillet sigtelinier for plast fra erhverv. Regulering og fremtidige initiativer Der forventes nye bestemmelser vedr. genanvendelige plastemballager fra erhverv. Bortskaffelse Det indsamlede plastaffald leveres til modtagevirksomhederne, hvor det gennemgår en sortering, inden det bortskaffes til genanvendelse. Miljøvurdering Plast er sædvanligvis fremstillet på basis af olie. Omsætningen af olie til plast er forbundet med et væsentligt energiforbrug. Genanvendelse af plast medfører således en væsentlig miljøgevinst. Opsamling Miljøgevinsten ved genanvendelse af plast er relativ stor, og giver i sig selv grund til at fokusere på genanvendelse i stedet for forbrænding. 1.7. Batterier Batterier opdeles i små batterier og blyakkumulatorer. I den efterfølgende mængde opgørelse skelnes der ikke mellem disse forskellige typer. Status Batterier er omfattet af anvisningsordning og kan afleveres til: 10

Private aktører Erhvervsgenbrugsstationerne Mængder Mængderne har været konstante, og der er i 2007 registreret følgende: Holstebro 76 tons Struer 0 tons Lemvig 0 tons I alt: 76 tons I perioden fra 2002 til 2007 er den samlede mængde steget med 50 tons. Tidligere målsætninger i Affaldsplan 2005 2016 Der har ikke været opstillet mål for batterier fra erhverv i tidligere affaldsplan. I Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008 var der ikke opstillet sigtelinier for batterier fra erhverv. Regulering og fremtidige initiativer: Indsamlingen af batterier reguleres efter Bekendtgørelse om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer, bekendtgørelse nr. 1217 af december 2008. Ved etablering af en kommunal indsamlingsordning for bærbare batterier finansieret af producenterne af disse batterier forventes det, at vi kan opnå en høj indsamlingsmålsætning i Danmark. Baggrunden herfor er en mere effektiv ordning end en distributørindsamling, som ligger til grund for direktivets målsætning på 25 % i 2012 og på 45 % i 2016. Danmark fastlægger en vejledende målsætning om indsamling af 45 % i 2012, hvilket er en fremrykning i forhold til kravet i batteridirektivet. Bortskaffelse Indsamling af batterier er blevet en del af producentansvaret og derfor skal der ikke ske en sortering m.v. af batterierne. Det er producenterne der afhenter batterierne. De indsamlede akkumulatorer leveres til genanvendelse hos godkendt modtagevirksomhed. Miljøvurdering Affaldsstrategien angiver følgende miljøproblemer vedrørende batterier: Batterier kan indeholde store mængder kviksølv. Ikke indsamlede nikkel-cadmium udgør den vigtigste kilde til cadmium i affaldsstrømmene. En del batterier indeholder ressourcer som stål, zink, mangan og kulstof som kan genanvendes. Opsamling Batterier indeholder en del ressourcer der kan genanvendes. Det er vigtigt, at der gennemføres løbende information om udsortering af batterier. 11

1.8. Madaffald og andet organisk affald Madaffald og andet organisk affald stammer udelukkende fra erhverv. De to primære kilder er affald fra slagterier og storkøkkener. Status Madaffald og andet organisk affald dækker over to fraktioner, nemlig Madaffald fra storkøkkener og Organisk affald fra virksomheder. Madaffald fra storkøkkener indsamles af private aktører. Virksomheder (i hovedsagen slagterier) der frembringer organisk affald bortskaffer selv dette. Slagterierne opdeler det organiske affald i to fraktioner, et homogent biprodukt som indgår i produktionen af andre produkter, og et produkt til anvendelse i biogasanlæg. Mængder Mængderne har været kraftig faldende i Holstebro mens de har været konstante i Struer og Lemvig kommuner. For 2007 er der registreret følgende: Holstebro 544 tons Struer 87 tons Lemvig 171 tons I alt: 802 tons I perioden fra 2002 til 2007 er den samlede mængde faldet med 1.687 tons. Tidligere målsætninger i Affaldsplan 2005 2016 Der har ikke været opstillet mål for madaffald og andet organisk affald fra erhverv i tidligere affaldsplan. Fraktionen er målsat i sammenhæng med dagrenovationen fra private borger, og i den forbindelse kan det nævnes, at der er gennemført fuldskala forsøg med forgasning af dagrenovation samt madaffald og andet organisk affald. Regulering og fremtidige initiativer: Fra regeringens side er der ikke opstillet fremtidige initiativer. Bortskaffelse Madaffaldet og det organiske affald bliver hovedsageligt anvendt til biogasfremstilling. Miljøvurdering Anvendelse af animalsk affald til foderformål er blevet forbudt, og en større del skal derfor brændes. Kød og benmel har en positiv brændværdi, men der anvendes store mængder energi ved destruktionsanstalternes behandling af det animalske affald. Opsamling Med opførselen af Måbjerg Bioenergi forventes tilbudt en lokal løsning vedr. bioforgasning af madaffald og det organiske affald. 1.9. Biobrændsel og genbrugstræ Det registrerede biobrændsel og genbrugstræ stammer fra en lang række af områdets produktionsvirksomheder. 12

Status Biobrændsel og genbrugstræ er omfattet af anvisningsordning og kan afleveres til: Private aktører Erhvervsgenbrugsstationerne Som en del af det sorteringsegnede affald til sorteringsanlægget Mængder Mængderne har været stigende. For 2007 er der registreret følgende: Holstebro 6.193 tons Struer 1.182 tons Lemvig 27 tons I alt: 7.401 tons I perioden fra 2002 til 2007 er den samlede mængde steget med 2.920 tons. Tidligere målsætninger i Affaldsplan 2005-2016 Fraktion Målsætning Vurdering Evt. bemærkninger Biobrændsel Information om indsamling af træembal- opdateres løbende om Hjemmeside etableret og og genbrugstrlage. nomis ordninger, og modtageanlæg. I Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008 var følgende angivet som sigtelinie for år 2008: Genanvende 15 % af træemballageaffaldet. Regulering og fremtidige initiativer: Fra regeringens side søges der optimerede estimater på mængden. Bortskaffelse Træet bliver i dag sendt til genanvendelse, spånpladeproduktion. Miljøvurdering Udvinding af træ er forbundet med et væsentligt energiforbrug. Genanvendelse af træ medfører således en væsentlig miljøgevinst. Opsamling Det indsamlede træ genanvendes i dag i forbindelse med spånpladeproduktion. 1.10. Bygge- og anlægsaffald Bygge- og anlægsaffald defineres i denne sammenhæng kun som beton, tegl, mursten m.v. Status Bygge- og anlægsaffald er omfattet af anvisningsordning og kan afleveres til: Private aktører Erhvervsgenbrugsstationerne Som en del af det sorteringsegnede affald til sorteringsanlægget Mængder I 2007 er følgende registreret: Holstebro Struer 16.819 tons 4.773 tons 13

Lemvig I alt: 1.976 tons 23.568 tons I perioden fra 2002 til 2007 er den samlede mængde steget med ca. 11.345 tons. Tidligere målsætninger i Affaldsplan 2005 2016 Der har ikke været opstillet mål for bygge- og anlægsaffaldet i tidligere affaldsplan. Regulering og fremtidige initiativer: Fra regeringens side er der ikke opstillet fremtidige initiativer. Byggeog anlægsaffald forventes i fremtiden reguleret efter bekendtgørelse om genanvendelse af restprodukter og jord. Bortskaffelse Hele den indsamlede mængde genanvendes. Miljøvurdering Beregninger af indikatorerne for beton og tegl viser, at der er en stor besparelse ved genanvendelse frem for deponering. Genanvendelse af beton og tegl giver også en væsentlig besparelse på råstofressourcer. Opsamling I de senere år er indsamlingen steget væsentligt. Samtidigt med at hele mængden bliver genanvendt. 1.11. Asfalt Asfalt fremkommer typisk i forbindelse med større entreprenørarbejder. Status Asfalt er omfattet af anvisningsordning og kan afleveres til: Private aktører Erhvervsgenbrugsstationerne Mængder Mængderne har de senere år været kraftigt faldende. I 2007 er følgende registreret: Holstebro 976 tons Struer 111 tons Lemvig 750 tons I alt: 1.837 tons I perioden fra 2002 til 2007 er den samlede mængde faldet med ca. 10.545 tons. Tidligere målsætninger i Affaldsplan 2005 2016 Der har ikke været opstillet mål for asfalt i tidligere affaldsplan. Regulering og fremtidige initiativer: Fra regeringens side er der ikke opstillet fremtidige initiativer. Asfalt forventes i fremtiden reguleret efter bekendtgørelse om genanvendelse af restprodukter og jord. Bortskaffelse Hele den indsamlede mængde genanvendes. 14

Miljøvurdering Genanvendelse og genbrug af asfalt viser store besparelser frem for deponering. Opsamling I de senere år er indsamlingen faldet væsentligt. 1.12. Dæk (autogummi) Der skelnes ikke mellem entreprenør dæk (store dæk) og personvognsdæk (små dæk). Status Dæk er omfattet af anvisningsordning og kan afleveres til: Private aktører Erhvervsgenbrugsstationerne Mængder Mængderne har de senere år været faldende. I 2007 er følgende registreret: Holstebro 246tons Struer 2 tons Lemvig 0 tons I alt: 248 tons I perioden fra 2002 til 2007 er den samlede mængde faldet med 22 tons. Tidligere målsætninger i Affaldsplan 2005 2016 Der har ikke været opstillet mål for dæk i tidligere affaldsplan. Regulering og fremtidige initiativer: Fra regeringens side er der ikke opstillet fremtidige initiativer. Bortskaffelse Hele den indsamlede mængde genanvendes. Miljøvurdering Den indførte tilbagetagningsordning har på landsplan medført, at 98% af alle kasserede dæk indsamles. Heraf genbruges eller genanvendes mindst 80%. Miljøindikatorerne for dæk viser, at der opnås de største besparelser pr. ton ved forbrænding og genbrug. Opsamling Den indsamlede mængde er fastholdt. Der forventes ikke nogen udvikling eller ændring af det nuværende system. 1.13. Kølemøbler og øvrige elektroniske produkter Kølemøbler og øvrige elektroniske produkter er omfattet af producentansvarsordningen (WEEE) og registres derfor ikke. 1.14. Haveaffald I opgørelsen for haveaffald er medtaget grenaffald, trærødder m.v. 15

Status Haveaffald er omfattet af anvisningsordning og kan afleveres til: Private aktører Affaldsterminal Måbjerg Erhvervsgenbrugsstationerne Mængder Der ses et mindre fald i mængden af haveaffald. I 2007 er følgende registreret: Holstebro 1.916 tons Struer 601 tons Lemvig 202 tons I alt: 2.718 tons I perioden fra 2002 til 2007 er den samlede mængde faldet med ca. 278 tons. Tidligere målsætninger i Affaldsplan 2005 2016 Der har ikke været opstillet mål for haveaffald i tidligere affaldsplan. Regulering og fremtidige initiativer: Fraktionen er ikke behandlet af regeringen i affaldsstrategien. Haveaffaldet forventes i fremtiden at blive klassificeret som biobrændsel, og derfor omfattet af biomasse bekendtgørelsen. Bortskaffelse Hele den indsamlede mængde genanvendes. Miljøvurdering Affaldsstrategien opstiller ikke miljøvurderinger vedrørende haveaffald. Opsamling Den indsamlede mængde er fastholdt, og hele mængden genanvendes. Der undersøges pt. alternative bortskaffelses muligheder, da haveaffaldet i fremtiden forventes klassificeret som biobrændsel. 1.15. Jord De registrerede mængder jord stammer primært fra større eller mindre anlægsopgaver. I opgørelsen skelnes der ikke mellem de forskellige forureningsklasser. Status Jord er omfattet af anvisningsordning og kan afleveres til: Private aktører Genbrugsstationerne Mængder I de seneste år er de registrerede mængder steget. I 2007 er følgende registreret: Holstebro 4.031 tons Struer 1.716 tons Lemvig 279 tons I alt: 6.026 tons I perioden fra 2002 til 2007 er den samlede mængde faldet med 3.643 tons. 16

Tidligere målsætninger i Affaldsplan 2005 2016 Der har ikke været opstillet mål for haveaffald i tidligere affaldsplan. Regulering og fremtidige initiativer: Fraktionen er ikke behandlet af regeringen i affaldsstrategien. Behandling og genanvendelse af jord reguleres efter bekendtgørelse 1479 af december 2007. I den forbindelse har kommunerne udarbejdet selvstændige regulativer, som bl.a. omfatter en områdeklassificering. Bortskaffelse Den jord som ikke direkte kan anvendes i genanvendelsesprojekter tilføres diverse jordmodtagere. Her udføres en rensning af jorden således, at den kan genanvendes. Miljøvurdering Forurenet jord kan påvirke grundvandet samt de mennesker, der bor på eller anvender arealerne. Opsamling Siden kommunerne blev pålagt at gennemføre områdeklassificeringen er mængden af jord der håndteres steget væsentligt. I den seneste planperiode er der opført behandlingsanlæg til forurenet jord i lokalområdet. 1.16. Farligt affald I opgørelsen er medtaget alle underfraktioner af farligt affald. Status Farligt affald er omfattet af anvisningsordning og kan afleveres til: Private aktører Erhvervsgenbrugsstationerne Mængder I de seneste år er de registrerede mængder steget. I 2007 er følgende registreret: Holstebro 1.193 tons Struer 139 tons Lemvig 7.071 tons I alt: 8.403 tons I perioden fra 2002 til 2007 er den samlede mængde steget med 5.215 tons. Som tidligere nævnt, kan de store mængder farligt affald, der er registreret for Lemvig Kommune, tilskrives firmaet Cheminova, som i forbindelse med deres produktion leverer restprodukter af farligt affald til Kommunekemi. Tidligere målsætninger i Affaldsplan 2005 2016 Der har ikke været opstillet mål for haveaffald i tidligere affaldsplan. Regulering og fremtidige initiativer: Fraktionen er ikke behandlet af regeringen i affaldsstrategien. Bortskaffelse Farligt affald bortskaffes af en række private transportører og modtageanlæg. 17

Miljøvurdering Farligt affald udgør i sig selv en brand-, sundheds- og/eller miljøfare og skal derfor behandles miljømæssigt forsvarligt. Farligt affald består af mange forskellige affaldstyper med mange forskellige miljøegenskaber. Farligt affald er klassificeret på grund af dets iboende egenskaber, hvilket betyder, at det er potentielt farligt at håndtere. Opsamling Siden seneste affaldsplan er farligt affald blevet omfattet af en anvisningsordning. 1.17. Forbrændingsegnet affald Alt forbrændingsegnet affald fra Holstebro og Struer Kommuner tilføres Affaldsterminal Måbjerg enten til sortering eller direkte gennemvejning til forbrænding. Forbrændingsegnet affald fra Lemvig Kommune afhentes på Affaldscenter Rom I/S af L90. Status Forbrændingsegnet affald er omfattet af anvisningsordning og kan i Holstebro og Struer Kommuner afleveres til: Affaldsterminal Måbjerg Erhvervsgenbrugsstationerne I Lemvig Kommune afleveres på: Affaldscenter Rom til omlastning Mængder Der ses en mindre stigning i de registrerede mængder. I 2007 er følgende registreret: Holstebro 33.406 tons Struer 10 tons Lemvig 39 tons I alt: 33.455 tons I perioden fra 2002 til 2007 er den samlede mængde steget med 1.869 tons. Som det fremgår af ovenstående er der registreret en meget lille mængde forbrændingsegnet affald fra Struer Kommune. Baggrunden for dette er, at alt forbrændingsegnet affald fra Struer Kommune sendes til sortering eller gennemvejning på Affaldsterminal Måbjerg, og registreres i denne sammenhæng som andet genanvendeligt. Det samme gør sig gældende fra Holstebro Kommune. Det kan oplyses at der i 2007 er tilført følgende mængder til sortering: Holstebro 13.734 tons Struer 4.748 tons I alt: 18.482 tons I 2007 er der tilført følgende mængder til gennemvejning: Holstebro 6.679 tons Struer 1.060 tons 18

I alt: 7.739 tons Tidligere målsætninger i Affaldsplan 2005 2016 Der har ikke været opstillet mål for forbrændingsegnet affald i tidligere affaldsplan. Regulering og fremtidige initiativer: Regeringen lægger stor vægt på at sikre den nødvendige forbrændingskapacitet til forbrænding, og præsenterer derfor i strategien en kapacitetsplan for affaldsforbrænding. Bortskaffelse De mængder der modtages på sorteringsanlægget, undergår en sortering inden de sendes videre. I 2007 blev der opnået følgende fordeling af det sorteringsegnede affald: Genanvendelse = 29% Forbrænding = 65% Deponi = 6% De mængder der indvejes til gennemvejning sendes direkte til forbrænding. De modtagende mængder fra Lemvig Kommune leveres via L90 kontrakten til forbrænding på Måbjergværket. Miljøvurdering Ikke aktuel på nuværende tidspunkt. Afventer resultater fra forsøg. Opsamling Siden seneste affaldsplan er der gennemført indledende forsøg med medforbrænding af sorteret og findelt affald fra sorteringsanlægget hos Dong i Esbjerg. Når de endelige resultater foreligger fra dette forsøg udarbejdes der en samlet vurdering for sortering af affald, samt forbrænding på de kulfyrede kraftværker. 1.18. Deponiaffald I opgørelsen er kun medtaget de mængder der reelt deponeres. Status Deponiaffald er omfattet af anvisningsordning og kan i Holstebro og Struer Kommuner afleveres til: Affaldsterminal Måbjerg Erhvervsgenbrugsstationerne Alt deponiaffald fra Struer og Holstebro Kommuner sendes til sortering på Affaldsterminal Måbjerg inden fraktionen deponeres. Hvis deponiaffaldet indeholder følgende fraktioner sendes det direkte til deponering: Eternit- og asbestplader. Øvrigt asbestaffald. I Lemvig Kommune er deponiaffald ligeledes omfattet af anvisningsordning og kan afleveres på: Affaldscenter Rom I/S 19

Mængder I 2007 er følgende registreret: Holstebro Struer Lemvig I alt: 4.343 tons 174 tons 522 tons 5.039 tons Tidligere målsætninger i Affaldsplan 2005 2016 Der har ikke været opstillet mål for affald i tidligere affaldsplan. Regulering og fremtidige initiativer: Regeringen har valgt at skærpe kravet vedr. deponering, og angiver således at der i 2012 højst må deponeres 12%. Bortskaffelse Deponiaffaldet vil som følge af lukningen af Affaldscenter Rom blive anvist til deponering på et af følgende deponier: Skovsted Losseplads, Thisted 4S, Skive Reno Djurs, Glatved Miljøvurdering I forbindelse med den nye deponibekendtgørelse er der blevet fastsat krav til indretning og drift af deponeringsanlæg samt kriterier og grænseværdier for affaldets udvaskningsegenskaber. Dette skal sikre, at der ved et svigt i de miljøbeskyttende systemer ikke sker uoprettelige naturog/eller miljømæssige skader i deponeringsanlæggets omgivelser. Opsamling Siden seneste affaldsplan er der udsendt ny deponeringsbekendtgørelse. Her er der fastsat skærpede krav til det enkelt deponeringsanlæg samt kriterier og grænseværdier for affaldets udvaskningsegenskaber. 1.19. Øvrige fraktioner I opgørelsen er medtaget en række specialfraktioner. Dette er: Andet genanvendeligt Klinisk risikoaffald Sand og ristestof Slagger Flyvaske CFC kølemidler Schredderaffald Slam Status Fælles for disse fraktioner er, at de er omfattet af en anvisningsordning, og afleveres/afhentes af en række private aktører. Mængder I 2007 blev der registreret følgende mængder af disse fraktioner: 2007 Andet genanvendeligt 41.931 Klinisk risikoaffald Ikke reg. selvstændigt Sand og ristestof 622 Slagger 191 Flyveaske 665 Asbest 323 20

CFC kølemidler 0 Shredderaffald 0 Slam 12.139 Affald i alt 55.871 I tallet for andet genanvendeligt indgår ca. 20.000 tons støbesand fra virksomheden Vald. Birn A/S. Det skal bemærkes, at fraktionen klinisk risikoaffald ikke er opgjort selvstændig. Mængden er registreret under farligt affald. 21

Bilag 3 ANVISTE MODTAGEANLÆG under Holstebro, Lemvig og Struer Kommuner 1. AFFALD TIL FORBRÆNDING OG DEPONI i h.t. sorteringskrav. AFFALD TIL DEPONI: Virksomhedsnavn Adresse Postdistrikt Tlf. nomi i/s, Affaldsterminal Måbjerg Hjermvej 19 7500 Holstebro 9610 6640 Affaldscenter Rom I/S Fabjergkirkevej 28 7620 Lemvig 9782 3383 AFFALD TIL FORBRÆNDING: Virksomhedsnavn Adresse Postdistrikt Tlf. nomi i/s, Affaldsterminal Måbjerg Hjermvej 19 7500 Holstebro 9610 6640 Affaldscenter Rom I/S Fabjergkirkevej 28 7620 Lemvig 9782 3383 ASBESTAFFALD: Cementbundne typer f.eks. tagplader. Forhør nærmere for modtageanlæggets modtageregler. Virksomhedsnavn Adresse Postdistrikt Tlf. ESØ 90 I/S Vardevej 83A 6880 Tarm 9737 3377 Østdeponi Fasterholtgårdvej 10 7400 Herning 9714 8444 Affaldsbehandlingsanlæg Affaldscenter Rom I/S Fabjergkirkevej 28 7620 Lemvig 9782 3383 Skive Renovation 4S Kåstrupvej 20-22 7860 Spøttrup 9758 1288 ASBESTAFFALD: (støvende typer) - konkret kommunal anvisning 2. GENANVENDELIGE MATERIALER i h.t. sorteringskrav. BILSKROTMODTAGERE: Liste over de autoophuggere, som på nuværende tidspunkt er godkendte til at foretage miljørigtig skrotning se www.bilordning.dk DÆK: Opdateret liste over virksomheder, der er registreret hos Miljøstyrelsen enten som indsamlingsvirksomhed eller bringeordning se www.dmf-tyres.dk DÅSER: Modtagelse af tomme drikkevare- og konservesdåser Virksomhedsnavn Adresse Postdistrikt Tlf. Nordvestjysk Firmarenovation A/S Pillevej 10 7620 Lemvig 9782 2800 Redigeret 29. april 2009 Side 1 af 6

EE: - AFFALD fra erhvervsvirksomheder: Dvs. elektriske og elektroniske apparater m. m., der ikke er omfattet af ordningen indgået imellem kommunerne og WEEE-DK Virksomhedsnavn Adresse Postdistrikt Tlf. Diverse forhandlere Stena Tecnoworld Banemarksvej 40 2605 Brøndby 4491 4400 Terkelsen A/S Caspar Müllers Gade 22 6000 Kolding 6161 6181 H.J. Hansen/Elektronikmiljø A/S Ulvehavevej 38 b 7100 Vejle 7583 3700 Marius Pedersen A/S Sandagervej 40 7400 Herning 9626 5300 Uniscrap A/S Leopardvej 16 7700 Thisted 9792 0397 Averhoff A/S Vejlbjergvej 5 8240 Risskov 8624 3844 WEEE - AFFALD fra private husholdninger: (elektriske og elektroniske apparater mm) Genbrugspladsen hjemstedskommune GLAS: Vinduer m. glasruder og døre med glaspartier. Materiale: træ, træ/alu, alu og PVC. Virksomhedsnavn Adresse Postdistrikt Tlf. Midtjysk Flaskecentral Karupvej 55, Fårbæk 7470 Karup 9745 6037 GLASFLASKER OG EMBALLAGEGLAS: Virksomhedsnavn Adresse Postdistrikt Tlf. Reiling Glasrecycling Danmark Krumtappen 11 6580 Vamdrup 7558 3870 ApS Ribe Flaskecentral Ørstedsvej 35b 6700 Ribe 7542 2455 Midtjysk Flaskecentral Karupvej 55, Fårbæk 7470 Karup 9745 6037 HAVE- OG PARKAFFALD: Virksomhedsnavn Adresse Postdistrikt Tlf. Marius Pedersen A/S Sandagervej 40 7400 Herning 9626 5300 AB Skovservice Bækgårdvej 5, Skave 7500 Holstebro 9746 8448 nomi i/s, Affaldsterminal Måbjerg Hjermvej 19 7500 Holstebro 9610 6640 NomiVækst A/S Kilenvej 18 7600 Struer 9610 6254 / 2420 5260 Affaldscenter Rom I/S Fabjergkirkevej 28 7620 Lemvig 9782 3383 GENFA, v/ole Olesen Geddalvej 47A, Ejsing 7830 Vinderup 9744 6300 HAVNERELATERET METALAFFALD TAIFUNER OG STÅLWIRER M.M. Virksomhedsnavn Adresse Postdistrikt Tlf. WSC ApS Bakkegårdsvej 2 9620 Ålestrup 9851 1966 JERN OG METAL: Virksomhedsnavn Adresse Postdistrikt Tlf. STENA Jern og Metal A/S Nordhavnsvej 16 4600 Køge 5667 5010 H. J. Hansen Genvindingsindustri Havnegade 110 5000 Odense C 6310 9100 A/S Terkelsen A/S Caspar Müllers Gade 22 6000 Kolding 6161 6181 Jysk Skrot og Miljø ApS Skovbrynet 2 6510 Gram 2675 7913 Terkelsen A/S Gestenvej 40 6600 Vejen 6161 6181 Uniscrap A/S Darumvej 145D 6700 Esbjerg 7512 0299 Marius Pedersen A/S Sandagervej 40 7400 Herning 9626 5300 STENA Jern og Metal A/S Miljøvej 4 7400 Herning 9712 0426 H. J. Hansen A/S Energivej 5, Maabjerg 7500 Holstebro 9742 3955 STENA Jern og Metal A/S Sønderlundvej 8 7500 Holstebro 9742 0977 Henriks Produkt Tim-Lomborg Plutovej 20 7620 Lemvig 9733 3092 Uniscrap A/S Leopardvej 16 7700 Thisted 9792 0397 A. A. Espersen og Søn ApS Svansøvej 2 7800 Skive 9752 0666 Redigeret 29. april 2009 Side 2 af 6

KØD - OG BENAFFALD: for energiudnyttelse Virksomhedsnavn Adresse Postdistrikt Tlf. DAKA Ribevej 53 8723 Løsning 7674 5111 MADAFFALD: for oparbejdelse til bioforgasning Virksomhedsnavn Adresse Postdistrikt Tlf. PNA 83 ApS Overbyvej 8A 6000 Kolding 7553 8333 MADOLIER OG FRITUREFEDT: for oparbejdning til bl.a. tekniske olier og til energiudnyttelse Virksomhedsnavn Adresse Postdistrikt Tlf. DAKA Ribevej 53 8723 Løsning 7674 5111 MILJØKLUDE: (flergangs) til brug til bl.a. auto- og værkstedsbranchen Virksomhedsnavn Adresse Postdistrikt Tlf. Berendsen TextilService Berendsen Allé 2 2860 Søborg 3053 7474 PAP OG KARTON: Virksomhedsnavn Adresse Postdistrikt Tlf. Marius Pedersen A/S Sandagervej 40 7400 Herning 9626 5300 STENA Averhoff & co. A/S Havnevej 31 7600 Struer 9785 2411 Nordvestjysk Firmarenovation Pillevej 10 7620 Lemvig 9782 2800 Uniscrap A/S Leopardvej 16 7700 Thisted 9792 0397 PAPIR: Virksomhedsnavn Adresse Postdistrikt Tlf. Dalum Papir A/S Dalumvej 116 5250 Odense SV 6611 7575 Marius Pedersen A/S Sandagervej 40 7400 Herning 9626 5300 STENA Averhoff & co. A/S Havnevej 31 7600 Struer 9785 2411 Nordvestjysk Firmarenovation Pillevej 10 7620 Lemvig 9782 2800 Uniscrap A/S Leopardvej 16 7700 Thisted 9792 0397 PAPIR - fortroligt - til makulering: Virksomhedsnavn Adresse Postdistrikt Tlf. Marius Pedersen A/S Sandagervej 40 7400 Herning 9626 5300 STENA Averhoff & Co A/S Havnevej 31 7600 Struer 9785 2411 Nordvestjysk Firmarenovation Fabriksvej 3 7620 Lemvig 9782 0511 PLANGLAS/TERMORUDER OG AUTORUDER: Virksomhedsnavn Adresse Postdistrikt Tlf. Reiling Glasrecycling Danmark Krumtappen 11 6580 Vamdrup 7558 3870 ApS Marius Pedersen A/S Sandagervej 40 7400 Herning 9626 5300 Midtjysk Flaskecentral Karupvej 55, Fårbæk 7470 Karup 9745 6037 nomi i/s, Affaldsterminal Måbjerg Hjermvej 19 7500 Holstebro 9610 6640 Nordvestjysk Firmarenovation Pillevej 10 7620 Lemvig 9782 2800 Redigeret 29. april 2009 Side 3 af 6

PLAST: PolyEthylen (PE), Polypropylen (PP), PolyEthylenTerephtalat (PET), PolyStyren (PS) emballager Virksomhedsnavn Adresse Postdistrikt Tlf. ESØ 90 I/S Vardevej 83A 6880 Tarm 9737 3377 Marius Pedersen A/S Sandagervej 40 7400 Herning 9626 5300 nomi i/s, Affaldsterminal Måbjerg Hjermvej 19 7500 Holstebro 9610 6640 STENA Averhoff & co. A/S Havnevej 31 7600 Struer 9785 2411 Nordvestjysk Firmarenovation Pillevej 10 7620 Lemvig 9782 2800 Uniscrap A/S Leopardvej 16 7700 Thisted 9792 0397 PLASTAFFALD AF TYPERNE PE, PP, PS, PC OG ABS: Virksomhedsnavn Adresse Postdistrikt Tlf. Marius Pedersen A/S Sandagervej 40 7400 Herning 9626 5300 nomi i/s, Affaldsterminal Måbjerg Hjermvej 19 7500 Holstebro 9610 6640 Aage Vestergård Larsen ApS Klostermarken 3 9550 Mariager 9854 1655 PLASTKOFANGERE OG -SPOILERE: Virksomhedsnavn Adresse Postdistrikt Tlf. Marius Pedersen A/S Sandagervej 40 7400 Herning 9626 5300 nomi i/s, Affaldsterminal Måbjerg Hjermvej 19 7500 Holstebro 9610 6640 Nordvestjysk Firmarenovation Pillevej 10 7620 Lemvig 9782 2800 Uniscrap A/S Leopardvej 16 7700 Thisted 9792 0397 POLYETHYLEN (PE) landbrugsfolier (min. 80 my): Virksomhedsnavn Adresse Postdistrikt Tlf. Marius Pedersen A/S Sandagervej 40 7400 Herning 9626 5300 nomi i/s, Affaldsterminal Måbjerg Hjermvej 19 7500 Holstebro 9610 6640 Affaldscenter Rom I/S Fabjergkirkevej 28 7620 Lemvig 9782 3383 PVC HÅRD TYPE: rørsystemer, profiler, lister, vinduer, døre m.m. Virksomhedsnavn Adresse Postdistrikt Tlf. Marius Pedersen A/S Sandagervej 40 7400 Herning 9626 5300 nomi i/s, Affaldsterminal Måbjerg Hjermvej 19 7500 Holstebro 9610 6640 Nordvestjysk Firmarenovation Pillevej 10 7620 Lemvig 9782 2800 Nordisk Wavin A/S / WUPPI A/S Wavinvej 1 8450 Hammel 8696 2000 Uponor A/S / WUPPI A/S Fabriksvej 6 9560 Hadsund 9857 1122 SALT FRA FISKEINDUSTRIEN til genindvinding som vejsalt: Virksomhedsnavn Adresse Postdistrikt Tlf. P. Brøste A/S Røde Banke 12-14 7000 Fredericia 4526 3333 SLAM - BEHANDLINGSANLÆG: - Kommunal anvisning TRAWL, NET OG LINER M. M.: Virksomhedsnavn Adresse Postdistrikt Tlf. WSC ApS Bakkegårdsvej 2 9620 Ålestrup 9851 1966 TØJ: Virksomhedsnavn Adresse Postdistrikt Tlf. Frelsens Hærs Genbrugscenter Ravnevej 2 6705 Esbjerg Ø 7514 2422 Dansk Røde Kors Fuglevangsvej 63-65 8700 Horsens 3525 9280 Redigeret 29. april 2009 Side 4 af 6

3. GENANVENDELIGE MATERIALER fra bygge- og anlægsaktiviteter BRUGTE BLÆSEMIDLER: (Kvartssand, aluminiumssilikat, garnet, korund, stålsand, blandede blæsemidler) Virksomhedsnavn Adresse Postdistrikt Tlf. Konkret anvisning Henvendelse til kommunen BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD: 1. Rene stenmaterialer 2. Ren beton 3. Rene uglaserede murstens- og teglbrokker samt lecabeton 4. Blandinger af rene stenmaterialer, rent uglaseret tegl 5. Ikke asbestholdige fibercementtagplader i rent læs kun efter skriftlig kommunal anvisning 6. Asfalt. og rent beton Virksomhedsnavn Adresse Postdistrikt Tlf. Ordning Marius Pedersen A/S Sandagervej 40 7400 Herning 9626 5300 1, 2, 3, 4, 5 og 6 H. J. Hansen A/S Energivej 5, Maabjerg 7500 Holstebro 9742 3955 1, 2, 3 og 4 Løvig Entreprenør Løvigvej 2, Hagebro 7540 Haderup 9745 2258 1, 2, 3 og 4 v/ Rune Hareskov Pedersen Hvidberg A/S Energivej 3 7600 Struer 9684 0084 1, 2, 3 og 4 NCC Danmark A/S Fabjergkirkevej 30 7620 Lemvig 9782 1277 6 Rom Grusgrav Plutovej 21, Rom 7620 Lemvig 2014 3997 1, 2, 3, 4 og 5 v/ Frank Schmidt GENFA, v/ole Olesen Geddalvej 47A, Ejsing 7830 Vinderup 9744 6300 1, 2, 3, 4 og 6 GIPS: I form af bl.a. afskær fra loft-, gulv- og vægplader samt nedrivning Virksomhedsnavn Adresse Postdistrikt Tlf. Marius Pedersen A/S Sandagervej 40 7400 Herning 9626 5300 nomi i/s, Affaldsterminal Måbjerg Hjermvej 19 7500 Holstebro 9610 6640 GipsRecycling A/S Leopardvej 2 7700 Thisted 7022 1730 ISOLERINGSMATERIALER: Afskær og nye materialer (rene) Virksomhedsnavn Adresse Postdistrikt Tlf. Rockwool A/S retursystem Hovedgaden 501 2640 Hedehusene 4656 1616 JORD: I henhold til Bekendtgørelse nr. 1479 af 12. december 2007 om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord al henvendelse til kommunen. TRÆ: Blandet træemballage og træ fra nedrivninger til dansk spånpladeproduktion. Virksomhedsnavn Adresse Postdistrikt Tlf. Marius Pedersen A/S Sandagervej 40 7400 Herning 9626 5300 AB Skovservice Bækgårdvej 5, Skave 7500 Holstebro 9746 8448 nomi i/s, Affaldsterminal Måbjerg Hjermvej 19 7500 Holstebro 9610 6640 Affaldscenter Rom I/S Fabjergkirkevej 28 7620 Lemvig 9782 3383 Redigeret 29. april 2009 Side 5 af 6

4. FARLIGT AFFALD til genindvinding/genanvendelse se endvidere under Farligt affald på www.nomi.dk AKKUMULATORER OG NIKKEL-CADMIUM (NiCd) BATTERIER: Virksomhedsnavn Adresse Postdistrikt Tlf. STENA Jern og Metal A/S Nordhavnsvej 16 4600 Køge 5667 5010 FTZ Autodele & Værktøj A/S Hvidkærvej 21 5250 Odense 6565 4000 STENA Miljø A/S Damsbovej 20 5492 Vissenbjerg 6447 1277 Kommune Kemi A/S Lindholmvej 3 5800 Nyborg 6331 7100 Terkelsen A/S Caspar Müllers Gade 22 6000 Kolding 6161 6181 Jysk Skrot og Miljø ApS Skovbrynet 2 6510 Gram 2675 7913 STENA Jern og Metal A/S Miljøvej 4 7400 Herning 9712 0426 H. J. Hansen A/S Energivej 5, Måbjerg 7500 Holstebro 9742 3955 nomi i/s, Affaldsterminal Måbjerg Hjermvej 19 7500 Holstebro 9610 6640 STENA Jern og Metal A/S Sønderlundvej 8 7500 Holstebro 9742 0977 Henriks Produkt Tim-Lomborg Plutovej 20 7620 Lemvig 9733 3092 A. A. Espersen og Søn A/S Svansøvej 2 7800 Skive 9752 0666 Modtagepladsen/Genbrugspladsen hjemstedskommunen KVIKSØLVHOLDIGE LYSKILDER (lysstofrør og lavenergipærer m. fl.): Genbrugspladsen hjemstedskommunen Virksomhedsnavn Adresse Postdistrikt Tlf. Kommunal indsamlingsvirksomhed Genbrugspladsen Hjemstedskommunen For WEEE-Danmark 5. AFFALD TIL SPECIALBEHANDLING KLINISK RISIKOAFFALD: Virksomhedsnavn Adresse Postdistrikt Tlf. Marius Pedersen A/S Sandagervej 40 7400 Herning 9626 5300 IMPRÆGNERET TRÆ: Virksomhedsnavn Adresse Postdistrikt Tlf. Marius Pedersen A/S Sandagervej 40 7400 Herning 9626 5300 AB Skovservice Bækgårdvej 5, Skave 7500 Holstebro 9746 8448 nomi i/s, Affaldsterminal Måbjerg Hjermvej 19 7500 Holstebro 9610 6640 Affaldscenter Rom I/S Fabjergkirkevej 28 7620 Lemvig 9782 3383 (herfra afleveres til specialforbrænding) ØVRIGE FRAKTIONER: - Flydende affald - konkret anvisning af kommunen. Redigeret 29. april 2009 Side 6 af 6