Affaldsplan 2009-2020 og
1. Forord... 2 1.1. Administrative forhold... 2 2. Grundlag for affaldsplan... 7 2.1. Regeringens overordnede affaldspolitik... 7 2.2. Prioriteringen på affaldsområdet... 8 3. Status for affaldsområdet... 9 3.1. Affald fra husholdninger... 9 3.2. Affald fra erhverv... 9 4. Husholdningsaffald, status, mål og handlingsplaner... 11 4.1. Tilpasning til ny organisering af affaldssektoren... 12 4.2. Information... 12 4.3. Dagrenovation... 12 4.4. Plast- og metalemballage... 14 4.5. Papir... 16 4.6. Farligt affald... 17 4.7. Batterier... 18 4.8. Storskrald og haveaffald... 19 4.9. Genbrugsstationer... 20 4.10. Øvrige fraktioner... 21 5. Erhvervsaffald, status, mål og handlingsplaner... 23 5.1. Tilpasning til ny organisering af affaldssektoren... 24 5.2. Information... 24 5.3. Farligt affald... 25 5.4. Deponiaffald... 25 5.5. Dagrenovationslignende affald... 26 5.6. Forbrændingsegnet affald... 26 6. Kapacitet forbrænding og deponering... 28 6.1. Kapacitet forbrænding... 29 6.2. Kapacitet deponering... 30 7. Mål for behandlingen og indsatsområder i strategien... 31 7.1. Mål for behandling af affaldet... 31 7.2. Indsatsområder... 32 8. Finansiering... 33 8.1. Udgifter og gebyrer for affald fra private... 33 8.2. Renovationsgebyr... 33 8.3. Behandlingstakster for affald fra erhverv... 35 8.4. Budget 2010-2012... 36 9. Langsigtede planer 2013-2020... 38 1
1. Forord Affaldsplan 2009 2020 er den første plan nomi i/s og NVRaffald i/s udarbejder i fællesskab med de tre kommuner Holstebro, Struer og Lemvig, efterfølgende blot benævnt kommunerne. Affaldsplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse nr. 1634 af 13. december 2006 om affald, som angiver, at kommunerne hvert 4. år skal udarbejde en affaldsplan. Formålet med affaldsplanen er: at redegøre for status på affaldsområdet i kommunerne at redegøre for de overordnede mål på affaldsområdet i kommunerne at udpege og beskrive de kommende års initiativer. Affaldsplanen er gældende for perioden 1. januar 2009 31. december 2020, dog med særlig fokus på perioden 1. januar 2009 31. december 2012. Planen er vedtaget: Lemvig Kommunalbestyrelse den 16. December 2009 1.1. Administrative forhold Interessentkommunerne har indgået en samarbejdsaftale med nomi i/s og NVRaffald i/s vedrørende affaldshåndtering, efterfølgende blot nomi og NVR. 1.1.1. nomi Interessentkommunerne bag nomi er: Holstebro Struer Interessentkommunerne bag NVR er: Holstebro Struer Lemvig Af samarbejdsaftalen fra oktober 2006 fremgår det, at følgende opgaver er kompetenceoverdraget til nomi: Generelle kompetenceoverdragede opgaver til nomi: Etablering og drift af database med henblik på løbende registrering af alle affaldsmængder. Etablering og drift af et informationssystem til alle industri- og erhvervsvirksomheder, med henblik på at vejlede om bestående og nye affaldsordninger. Administration af en anvisningsordning for farligt affald fra industri- og erhvervsvirksomheder. Varetagelse af de til aktiebesiddelserne i Måbjerg BioEnergy A/S og Nomi Vækst A/S hørende opgaver. 2
1.1.2. NVR Endvidere har interessentkommunerne kompetenceoverdraget en række specifikke driftsopgaver til nomi: Holstebro Kommune: Kommunen har overført opgaven vedrørende sortering og øvrig håndtering af forbrændings- og deponeringsegnet industri- og erhvervsaffald. Kommunen har overført opgaven vedrørende sortering og øvrig håndtering af forbrændings- og deponeringsegnet affald fra kommunens genbrugsstationer. Kommunen har endvidere overført opgaven vedrørende drift af en fælles erhvervsgenbrugspladsordning. Struer Kommune: Kommunen har overført opgaven vedrørende sortering og øvrig håndtering af forbrændings- og deponeringsegnet industri- og erhvervsaffald. Kommunen har overført opgaven vedrørende sortering og øvrig håndtering af forbrændings- og deponeringsegnet affald fra kommunens genbrugsstationer. Kommunen har endvidere overført opgaven vedrørende drift af en fælles erhvervsgenbrugspladsordning. Af samarbejdsaftalen fra august 2006 fremgår det, at følgende opgaver er kompetenceoverdraget til NVR: Generelle kompetenceoverdragede opgaver til NVR: Etablering og drift af database med henblik på løbende registrering af alle affaldsmængder fra private husstande og institutioner. Etablering og drift af et informationssystem til alle husstande og kommunale institutioner. Endvidere har interessentkommunerne kompetenceoverdraget en række specifikke driftsopgaver til NVR, dette er: Holstebro Kommune: Kommunen har overført opgaven vedrørende indsamling og øvrig håndtering af husholdningsaffald og affald fra kommunale institutioner. Kommunen har overført driften af kommunens genbrugsstationer. Struer Kommune: Kommunen har overført opgaven vedrørende indsamling og øvrig håndtering af husholdningsaffald og affald fra kommunale institutioner. Kommunen forestår selv driften af kommunens genbrugsstationer. 3
Lemvig Kommune: Kommunen har overført opgaven vedrørende indsamling og øvrig håndtering af husholdningsaffald og affald fra kommunale institutioner. Kommunen har overført driften af kommunens genbrugsstationer. Der pågår for nuværende et arbejde med at opdatere samarbejdsaftalerne. De vigtigste ændringer er: Al behandling af affald kompetenceoverdrages til nomi. Lemvig Kommune indtræder i nomi. 1.1.3. Definitioner I affaldsplanen benyttes der en række fagudtryk og betegnelser. Da der undertiden anvendes flere benævnelser for det samme, er de fagudtryk og betegnelser, der er anvendt i affaldsplanen søgt tilpasset de mest gængse eller mere officielle benævnelser. For at give et overblik over de anvendte fagudtryk og betegnelser og hvad de dækker over, er der i det efterfølgende opstillet en række definitioner på de oftest anvendte. Affald Affald er i henhold til definitionen i affaldsbekendtgørelsen ethvert stof og enhver genstand, som indehaveren skiller sig af med, agter at skille sig af med eller er forpligtet til at skille sig af med. Affaldsfraktioner En affaldsfraktion er en gruppe af materialer i affaldet med fælles sammensætning. Eksempler på affaldsfraktioner er papir, glas, plast m.m. Affaldshåndtering Affaldshåndtering er indsamling og transport af affald samt nyttiggørelse og bortskaffelse af affald. Behandlingsform Behandlingsform er betegnelsen for behandlingen af affaldet. I denne affaldsplan anvendes følgende behandlingsformer: genanvendelse forbrænding deponering særlig behandling Husholdningsaffald Defineres som omfattende følgende affaldstyper: Dagrenovation Storskrald Haveaffald Farligt affald Dagrenovation Dagrenovation består af kasserede materialer, der naturligt forekommer fra forbrug i private husholdninger, bortset fra storskrald og haveaffald. Storskrald Storskrald består af større kasserede brugsgenstande (f.eks. møbler, hårde hvidevarer, tæpper m.v.) fra private husstande. 4
Haveaffald Haveaffald består af grene, blade, græs, trærødder, havejord m.v. fra have- og parkarealer. Farligt affald Farligt affald består af affald, der er opført på en liste i affaldsbekendtgørelsen. Farligt affald indsamles og behandles særskilt. Erhvervsaffald Erhvervsaffald omfatter alt affald fra erhverv herunder offentlige og private institutioner. Emballageaffald Emballageaffald består af affald, der har været brugt som emballage. Igloer Igloer er i denne affaldsplan defineret som en fælles betegnelse for forskellige typer af opsamlingsmateriel. Dette er bl.a. igloer, minicontainere, pallerammer m.v. Behandlingsrest Behandlingsrest består af affald fra energianlæg og affaldsforbrænding samt affald fra rensningsanlæg. Genanvendelse Genanvendelse defineres som oparbejdning af affald, hvor et materiale i affaldet oparbejdes, så det bliver muligt at genanvende dette, f.eks. kan glasskår smeltes om til nye flasker. Forbrænding med henblik på energiudnyttelse defineres ikke som genanvendelse, hvilket f.eks. betyder, at de mængder slam, der forbrændes for at udnytte energien heri, i denne rapport registreres som affald til forbrænding med energiudnyttelse. Genbrug Enhver handling, hvor et produkt i sin levetid kan genbruges i sin oprindelige form en eller flere gange. F.eks. kan der være tale om emballage, der efter vask og rensning kan genpåfyldes eller genbruges til samme formål, som den er udformet til. Genbrugsøer Bemandingsløse mini - genbrugspladser. Her modtages specifikke typer affald udsorteret fra husholdningsaffaldet til genbrug. Genbrugsøerne er placeret ved boligforeningerne og i enkelte sommerhusområder. Miljøstationer En miljøstation består typisk af en flaskeiglo og en aviscontainer, og er i visse områder udbygget med en papcontainer samt en emballagecontainer. Særlig behandling: Angiver, at det modtagne affald forventes behandlet særskilt ved en særlig behandlingsform. Omfatter behandling af farligt affald herunder klinisk risikoaffald. 5
Specialbehandling: Affald til specialbehandling omfatter en række specifikke fraktioner, og er f.eks.: Asbestaffald CFC-holdige køle- og frysemøbler Elektriske og elektroniske produkter Jord (forurenet) Flydende affald (slam, ristestof og sand) Kviksølvholdige lyskilder (lysstofrør og lavenergipærer) 6
2. Grundlag for affaldsplan Forslag til affaldsplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse nr. 1634 af 13. december 2006 om affald, samt den af regeringen udsendte 1. delstrategi til affaldsstrategi. 1. delstrategi indeholder en kapacitetsplan for forbrændingsanlæg, en indsats for at begrænse mængden af henkastet affald samt en opdatering af regelgrundlaget på affaldsområdet. Ministeren fastslår videre, at de eksisterende målsætninger for behandling af affaldet i Affaldsstrategi 2005-08 fastholdes som udgangspunkt for affaldsplan 2009-2012. Det anføres, at den nye organisering af affaldssektoren vil være indeholdt i én af de kommende delstrategier, som yderligere indeholder en kapacitetsplan for deponeringsanlæg, en indsats for at forebygge affald og øge genanvendelsen af især erhvervsaffald, ligesom gennemførelsen af det reviderede affaldsdirektiv sandsynligvis vil medføre yderligere initiativer til gennemførelse i dansk lovgivning. 2.1. Regeringens overordnede affaldspolitik Regeringens overordnede affaldspolitik er udarbejdet omkring følgende tre områder: Ressourcer Klima Beskyttelse af miljø og sundhed 2.1.1. Ressourcer 2.1.2. Klima Det er vigtigt at udnytte ressourcerne i affaldet så mange gange som muligt. Det er regeringens overordnede politik, at forbruget af ressourcer skal nedsættes. Affaldshierarkiet afspejler denne vinkel på affaldsproblemerne: Ved genbrug og genanvendelse sikres det, at materialerne ikke tages ud af kredsløbet. Ved forbrænding erstattes andre (fossile) brændsler; men kun ikke-genanvendelige materialer må forbrændes, da materialerne naturligvis bliver ødelagt ved forbrænding og ikke kan fortsætte i kredsløbet. Hermed spildes også den energi, der er anvendt til fremstilling af materialerne og produkterne. Ved deponering spildes ressourcerne helt. Affaldssektorens bidrag til klimapolitikken til at nedbringe emissionen af drivhusgasser - kan også relateres til affaldshierarkiet: Det værste, man ud fra en klimamæssig vinkel kan gøre med bionedbrydeligt affald, er at deponere det. Der dannes metan, som er en 21 gange værre drivhusgas end CO2. Derfor har kommunerne, siden 1997, haft pligt til at anvise forbrændingsegnet affald til forbrænding. 7
Hovedparten af affaldet er en vedvarende energikilde, idet kun plasten i affaldet stammer fra fossile brændsler. Derfor er det en god idé at forbrænde affaldet, hvis man kan fortrænge kul, olie eller gas. Den største energibesparelse, og dermed klimaeffekt, opnår man imidlertid typisk ved genanvendelse, idet man her sparer energien, der skal bruges ved udvindingen af råstofferne. Desuden bevarer man den energi, der er anvendt ved fremstillingen af materialerne. Genanvendelse vil for de fleste materialer samlet set medføre en større energibesparelse og dermed CO2- reduktion end forbrænding, men det vil typisk ikke være i Danmark, hele denne energibesparelse vil ske. Det vil være i de råstofproducerende og i de produktproducerende lande, hvorfor vi ikke kan medregne den energi-besparelse i det danske CO2- regnskab. 2.1.3. Beskyttelse af miljø og sundhed Det er regeringens politik at nedbringe de miljøbelastninger, der opstår, når affald dannes og håndteres. Håndteringen af affaldet skal sikre, at der ikke opstår sundhedsmæssige risici. Alle affaldsbehandlingsformer er forbundet med miljømæssige belastninger, men især farligt affald og farlige stoffer i affaldet skal så vidt muligt undgås. Vi skal sikre, at farlige stoffer ikke spredes i miljøet, hvilket der er risiko for ved både genanvendelse, forbrænding og deponering. 2.2. Prioriteringen på affaldsområdet Regeringens affaldspolitik for 2009-12 bygger på 7 grundelementer: 1. Vi skal forebygge affaldsdannelsen, både mængden og farligheden. 2. Vi skal reducere tabet af ressourcer. 3. Vi skal reducere emissionerne af klimagasser fra affaldsbehandling. 4. Vi skal reducere den samlede miljøbelastning fra affald. 5. Vi skal sikre mest miljø for pengene. 6. Vi skal øge kvaliteten i affaldsbehandlingen. 7. Vi skal sikre en effektiv affaldssektor. Disse grundelementer skal omsættes til virkelighed gennem en række forskellige virkemidler, der kombinerer hensynet til miljø og økonomi. Vi skal sikre, at affaldet behandles miljømæssigt forsvarligt og til en fornuftig pris. Miljø- og samfundsøkonomiske vurderinger skal anvendes som grundlag for beslutninger. 8
3. Status for affaldsområdet 3.1. Affald fra husholdninger Opgørelsen af mængder for husholdningsaffaldet er egne tal for de enkelte ordninger. Der henvises endvidere til bilag 1, hvor der er opsplitning mellem kommunerne samt en specifik opsplitning af alle enkelt fraktioner. Husholdningsaffald 2007 (tons) Genbrugspladser 46.236 Dagrenovation 26.175 Papir og emballageaffald 2.809 Genbrugsøer 1.637 Miljøstationer 1.205 Storskrald 821 Batterier 2,82 Farligt affald, indsamlingsordning 2 Samlet 78.888 Tabel 1: Mængden (tons) af husholdningsaffald opdelt på indsamlingsordning. Mængden fra husholdninger fordeler sig på følgende behandlingsform: Fordeling på behandlingsform Affald fra husholdninger 0% 2% 33% 65% Genanvendelse Forbrænding Deponi Specialbehandling Figur 1: Fordeling på behandlingsform i 2007 (tons). 3.2. Affald fra erhverv Opgørelsen af mængder for erhvervsaffaldet er opgjort på baggrund af ISAG-tal for 2007. Der henvises endvidere til bilag 2, hvor der er opsplitning mellem kommunerne samt en specifik opsplitning af alle enkelt fraktioner. 9
Erhvervsaffald 2007 (tons) Andet genanvendeligt 41.931 Papir og pap 34.895 Forbrændingsegnet 33.455 Beton 15.051 Slam 12.139 Farligt affald 8.417 Andet bygge/anlægsaffald 7.964 Træ 7.401 Jord og sten 6.026 Jern og metal 3.837 Grene, blade, græs m.v. 2.718 Plast 2.170 Ikke-forbrændingsegnet 1.876 Asfalt 1.837 Madspild/andet organisk 802 Elektriske og elektroniske produkter 696 Flyveaske 665 Sand og ristestof 622 Tegl 553 Asbest 323 Autogummi 248 Slagger 191 Glas 110 Batterier 76 Affald i alt 184.004 Tabel 2: Mængden (tons) af erhvervsaffald opdelt på fraktion. Mængden fra erhverv fordeler sig på følgende på behandlingsform: Fordeling på behandlingsform Affald fra erhverv 2% 0% 3% 20% Genanvendelse Forbrænding Deponi Specialbehandling Oplagring 75% Figur 2: Fordeling på behandlingsform i 2007 (tons). 10
4. Husholdningsaffald, status, mål og handlingsplaner Husholdningsaffald omfatter alt det affald, som frembringes i en almindelig husholdning. I de tre kommuner blev der i 2007 frembragt 78.888 tons affald. Det svarer til ca. 780 kg husholdningsaffald pr. indbygger. Udviklingen i de samlede mængder og enkeltfraktioner fremgår af affaldsplanens bilag 1. Her er der ligeledes opstillet status samt mål og handlingsplaner for fraktionerne. I de følgende afsnit gennemgås de af kommunerne etablerede indsamlingsordninger. For hver ordning er der opstillet mål og handlingsplaner, der svarer på, hvad kommunerne ønsker at opnå for det enkelte område. De områder som behandles er: Information Dagrenovation Plast- og metalemballage Papir Farligt affald Batterier Storskrald og haveaffald Genbrugspladser Enkelt fraktioner Det skal bemærkes, at de tidligere mål og handlingsplaner, der præsenteres, kun stammer fra den tidligere affaldsplan omhandlende Holstebro og Struer. 11
4.1. Tilpasning til ny organisering af affaldssektoren Kommunerne regulerer affaldet ud fra den bemyndigelse, som er angivet i affaldsbekendtgørelsen, og som bl.a. giver kommunerne ret til at etablere indsamlingsordninger og anvise affald til behandling. 4.1.1. Mål Med den politiske aftale om ny organisering af affaldssektoren er der lagt op til en mere effektiv service og administrativ forenkling af regulativer, data og gebyrer. På nationalt plan forventes der udarbejdet standardregulativer, og en fremtidig central opsamling af data. Kommunerne vil arbejde for at tilpasse kommunernes affaldsopgaver i henhold til den nye organisering af affaldssektoren og udarbejde nye gældende regulativer i henhold til standardregulativerne. 4.1.2. Handlingsplaner Til opfyldelse af det opstillede mål er der udarbejdet følgende handlingsplaner: Udarbejde nyt regulativ i henhold til det ventede nye nationale standardregulativ. Følge arbejdet med etablering af fælles database, og herunder sikre at dataformater m.v. tilpasses fælles database. 4.2. Information Der er behov for en fortsat og supplerende information til borgere om mulighederne for bortskaffelse af deres affald. Herunder en beskrivelse af de tilbud, der er etableret. 4.2.1. Mål Kommunerne vil sikre en fortsat information til alle borgere om de ordninger og tilbud, der er etableret. Kommunerne ønsker en fortsat udvikling af NVR s hjemmeside, som et omdrejningspunkt for den fremtidige information til borgerne. 4.2.2. Handlingsplaner 4.3. Dagrenovation Til opfyldelse af det opstillede mål er der udarbejdet følgende handlingsplaner: Sikre at information kan gøres specifik i forhold til en bestemt ordning. Sikre fælles information på NVR s hjemmeside. 4.3.1. Status Holstebro Kommune Der er etableret indsamlingsordning for dagrenovation fra private husstande. Indsamlingen er en volumenbaseret ordning, og omfatter af- 12
hentning ved husstanden og udføres efter overenskomst mellem NVR og en eller flere vognmænd. Der anvendes flere forskellige typer opsamlingsmateriel til opbevaring af dagrenovation. Det er kommunen der afgør, hvilken type opsamlingsmateriel, der skal anvendes. Beholdere tømmes som hovedregel hver 14. dag eller efter aftale med NVR. 4.3.2. Status Struer Kommune Der er etableret indsamlingsordning for dagrenovation fra private husstande. Indsamlingen er en volumenbaseret ordning, og omfatter afhentning ved husstanden og udføres efter overenskomst mellem NVR og en eller flere vognmænd. Der anvendes flere forskellige typer opsamlingsmateriel til opbevaring af dagrenovation. Det er kommunen der afgør, hvilken type opsamlingsmateriel der skal anvendes. Beholdere tømmes som hovedregel hver 14. dag eller efter aftale med NVR. 4.3.3. Status Lemvig Kommune Der er etableret indsamlingsordning for dagrenovation fra private husstande. Indsamlingen er en vægtbaseret ordning, og omfatter afhentning ved husstanden og udføres efter overenskomst mellem NVR og en eller flere vognmænd. Der anvendes forskellige typer opsamlingsmateriel til opbevaring af dagrenovation. Det er kommunen der afgør, hvilken type opsamlingsmateriel der skal anvendes. Beholdere tømmes som hovedregel hver 14. dag eller efter aftale med NVR. 4.3.4. Tidligere målsætninger I affaldsplan 2005-2016 blev det besluttet at: Der skulle iværksættes undersøgelser, som skulle afdække potentialet ved forgasning af usorteret dagrenovation. Herunder skulle økonomien afdækkes og sammenlignes med eksisterende løsninger. Undersøgelserne af forgasning af usorteret dagrenovation skulle udføres som fuldskalaforsøg på eksisterende anlæg. Undersøgelserne skulle indeholde sammenligninger med andre affaldsselskaber/kommuners indsamlingssystemer for dagrenovation, heriblandt systemet i Lemvig, som er vægtbaseret. I planperioden er der gennemført fuldskalaforsøg. Det har dog ikke på denne baggrund været muligt endeligt at beslutte en evt. fremtidig behandlingsform for kommunernes dagrenovation. 4.3.5. Mål kommunerne Kommunerne vil i den kommende planperiode: 1. Minimere mængden af dagrenovation pr. indbygger. 2. Undersøge alternativer til den nuværende behandlingsform for dagrenovation. 13
4.3.6. Handlingsplaner Kommunerne ønsker at minimere den nuværende mængde dagrenovation pr. indbygger. I 2007 er der indsamlet følgende mængder pr. indbygger: 300 275 250 225 Kg. pr. indbygger 200 175 150 125 100 75 50 25 0 Holstebro Struer Lemvig Kommune Figur 3: Indsamlet mængde dagrenovation pr. indbygger. Der vil ske en løbende information til borgerne om, hvad dagrenovationen må indeholde, samt hvilke alternative afleveringsmuligheder, der findes. Dette følges op med, at: Der skal gennemføres et sorteringsforsøg for dagrenovation, som skal kortlægge, om sammensætningen af dagrenovation er ændret i forhold til det sorteringsforsøg, der blev udført i 2006. Forsøget omfatter dagrenovation fra såvel private husstande som fritidshuse. Der vil blive foretaget undersøgelser af alternativer til den nuværende behandlingsform for dagrenovation, og derfor vil der blive: Gennemført fuldskalaforsøg med forgasning af ikke kildesorteret dagrenovation. Disse forsøg skal afdække såvel de økonomiske som de miljømæssige konsekvenser ved forgasning af dagrenovationen, og skal danne grundlag for en beslutningsproces vedr. forgasning af dagrenovationen. 4.4. Plast- og metalemballage 4.4.1. Status Holstebro Kommune Der er etableret indsamlingsordning for plast- og metalemballage fra private husstande. Indsamlingen udføres efter overenskomst mellem NVR og en eller flere vognmænd, og tømmes hver 6. uge. Plast- og metalemballage kan fortsat afleveres på: genbrugsstationerne genbrugsøer miljøstationer via storskraldsindsamling 14
4.4.2. Status Struer Kommune Alle private husstande er omfattet af en indsamlingsordning for rengjort plast- og metalemballage. Det kasserede plast- og metalemballage skal bortskaffes gennem den etablerede indsamlingsordning, der giver mulighed for: aflevering på genbrugsstationerne aflevering på genbrugsøer aflevering via storskraldsindsamling 4.4.3. Status Lemvig Kommune Alle private husstande er omfattet af en indsamlingsordning for rengjort plast- og metalemballage. Den kasserede plast- og metalemballage skal bortskaffes gennem den etablerede indsamlingsordning, der giver mulighed for: aflevering på genbrugsstationerne aflevering på genbrugsøer aflevering på miljøstationer aflevering via storskraldsindsamling 4.4.4. Tidligere målsætninger I affaldsplan 2005-2016 blev det besluttet at: Der skal foretages undersøgelser for muligheden for husstandsindsamling, herunder om der kan tilbydes forskellige indsamlingsordninger i forhold til indsamlingsområdet. Der skal iværksættes målrettet information til private om indsamling af genanvendeligt plast- og metalemballage. I planperioden er der etableret en husstandsindsamling ved private husstande i Holstebro Kommune, og hertil en målrettet information. 4.4.5. Mål kommunerne Kommunerne vil i den kommende planperiode: Fastholde og gerne øge mængden af indsamlet plast- og metalemballage. Iværksætte målrettet information om indsamling af genanvendeligt plast- og metalemballage 4.4.6. Handlingsplaner Med baggrund i de opstillede mål er der opstillet følgende handlingsplaner for plast- og metalemballage: Mulighederne for husstandsindsamling i Struer og Lemvig Kommuner skal undersøges. Den målrettede information til private om indsamling af genanvendeligt plast- og metalemballage skal fastholdes. Informationen skal bl.a. indeholde sorteringskrav. 15
4.5. Papir 4.5.1. Status Holstebro Kommune Der er etableret husstandsindsamling for papir fra private husstande. Indsamlingen udføres efter overenskomst mellem NVR og en eller flere vognmænd. Papir kan fortsat afleveres: på genbrugsstation afhentning gennem storskrald på miljøstationer aflevering på genbrugsøer ved boligforeninger Beholdere tømmes som hovedregel hver 6. uge. 4.5.2. Status Struer Kommune Alle private husstande er omfattet af en indsamlingsordning for papir. Papir i form af aviser og ugeblade skal bortskaffes gennem den etablerede indsamlingsordning, der giver mulighed for: afhentning gennem storskrald aflevering på genbrugsstation aflevering på miljøstation aflevering på genbrugsøer ved boligforeninger aflevering til afhentning af de frivillige organisationer kommunen har indgået aftale med. 4.5.3. Status Lemvig Kommune Alle private husstande er omfattet af en indsamlingsordning for papir. Papir i form af aviser og ugeblade skal bortskaffes gennem den etablerede indsamlingsordning, der giver mulighed for: afhentning gennem storskrald aflevering på genbrugsstation aflevering på miljøstation aflevering på genbrugsøer for boligforeninger aflevering til afhentning af de frivillige organisationer kommunen har indgået aftale med. 4.5.4. Tidligere målsætninger I affaldsplan 2005-2016 blev det besluttet at: Der skal indsamles 60 % af det genanvendelige papir og pap fra private husholdninger. Der skal foretages en undersøgelse af modellen med miljøstationer, hvilken mængder indsamles/prisen. Det skal undersøges, om der kan tilbydes forskellige indsamlingsordninger i forhold til indsamlingsområdet. I planperioden er der etableret en husstandsindsamling ved private husstande i Holstebro Kommune. 4.5.5. Mål kommunerne Kommunerne vil i den kommende planperiode: 16
Indsamle mindst 60% af potentialet fra private husholdninger. Undersøge om der kan tilbydes forskellige indsamlingsordninger i forhold til indsamlingsområdet. 4.5.6. Handlingsplaner Kommunerne vil indsamle mindst 60% af potentialet fra private husholdninger. I 2007 blev der indsamlet følgende i forhold til det opstillede potentiale: 100% 90% 80% Indsamlet af potentiale 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Holstebro Lemvig Struer Kommune 4.6. Farligt affald Figur 4: Indsamlet af potentiale. Det tilsigtes, at indsamlingsprocenten fastholdes på et højt niveau, og dette skal bl.a. gøres ved: Mulighederne for husstandsindsamling i Struer og Lemvig Kommuner skal undersøges. Målrettet information til private om indsamling af genanvendeligt papir. 4.6.1. Status Holstebro Kommune Alle private husstande er omfattet af en indsamlingsordning for farligt affald, og skal afleveres på genbrugsstationerne eller til visse forhandlere. 4.6.2. Status Struer Kommune Alle private husstande er omfattet af en indsamlingsordning for farligt affald, og skal afleveres på genbrugsstationerne eller til visse forhandlere. 4.6.3. Status Lemvig Kommune Alle private husstande er omfattet af en indsamlingsordning for farligt affald, og skal afleveres på genbrugsstationerne eller til visse forhandlere. 4.6.4. Tidligere målsætninger I affaldsplan 2005-2016 blev der ikke opstillet specifikke mål vedr. det farlige affald. 17
I den seneste planperiode er indsamlingen af farligt affald via storskraldsordningen blevet udfaset. 4.6.5. Mål kommunerne Kommunerne vil i den kommende planperiode: Sikre at det farlige affald fortsat indsamles på genbrugsstationerne I 2007 blev der indsamlet følgende mængder på genbrugsstationerne: Farligt affald pr. indbygger [kg/indbygger] 2,5 2,0 1,5 Kg 1,0 0,5 0,0 Holstebro Struer Lemvig Kommune Figur 5: Indsamlet farligt affald på genbrugsstationerne [kg/indbygger]. 4.6.6. Handlingsplaner 4.7. Batterier Det tilsigtes, at indsamling fastholdes på et højt niveau, og dette skal bl.a. gøres ved: Sorteringsforsøg for dagrenovation skal kortlægge mængden af farligt affald i dagrenovationen. Målrettet information til private om indsamling af farligt affald. 4.7.1. Status Holstebro Kommune Alle private husstande er omfattet af en indsamlingsordning for batterier. Batterier indsamles via etableret indsamlingsordning for dagrenovation. Batterier kan fortsat afleveres på genbrugsstationerne. 4.7.2. Status Struer Kommune Alle private husstande er omfattet af en indsamlingsordning for batterier. Batterier indsamles via etableret indsamlingsordning for dagrenovation. Batterier kan fortsat afleveres på genbrugsstationerne. 4.7.3. Status Lemvig Kommune Alle private husstande er omfattet af en indsamlingsordning for batterier. Batterier indsamles via etableret indsamlingsordning for dagrenovation. 18
Batterier kan fortsat afleveres på genbrugsstationerne. 4.7.4. Tidligere målsætninger I affaldsplan 2005-2016 blev det besluttet at: Undersøge mulighederne for husstandsindsamling. Sikre information om bestående ordninger. I planperioden er der indført husstandsindsamling i kommunerne. 4.7.5. Mål kommunerne Kommunerne vil i den kommende planperiode: Sikre udsortering af batterier fra dagrenovationen. 4.7.6. Handlingsplaner For at sikre opfyldelse af det opstillede mål vil kommunerne: Udføre sorteringsforsøg for dagrenovation, som skal kortlægge mængden af batterier i dagrenovationen. Sikre fortsat information omkring udsortering af batterier. 4.8. Storskrald og haveaffald 4.8.1. Status Holstebro Kommune Alle private husstande og sommerhuse er omfattet af en indsamlingsordning for storskrald og haveaffald. De private husstande kan efter tilkald få afhentet storskrald og haveaffald på adressen 6 gange årligt. Storskrald og haveaffald kan også bringes til genbrugsstationerne. 4.8.2. Status Struer Kommune Alle private husstande er omfattet af en indsamlingsordning for storskrald og haveaffald. De private husstande kan efter tilkald få afhentet storskrald og haveaffald på adressen 6 gange årligt. Der tilbydes fortsat lokal neddeling af haveaffald. Ved lokal neddeling forstås en ordning, hvor borger- og grundejerforeninger eller sommerhusområder får foretaget neddeling af haveaffaldet i lokalområdet. Storskrald og haveaffald kan også bringes til genbrugsstationerne. 4.8.3. Status Lemvig Kommune Alle private husstande er omfattet af en indsamlingsordning for storskrald og haveaffald. De private husstande kan efter tilkald få afhentet storskrald og haveaffald på adressen 6 gange årligt. Storskrald og haveaffald kan også bringes til genbrugsstationerne. 19
4.8.4. Tidligere målsætninger I affaldsplan 2005-2016 blev der ikke opstillet specifikke mål vedr. storskrald eller haveaffald. 4.8.5. Mål kommunerne Kommunerne vil i den kommende planperiode: Sikre at haveaffaldet efter modtagelse kan anvendes til produktion af kompost eller bortskaffes til flisproduktion. Undersøge mulighederne for lokal neddeling. Fortsat understøtte hjemmekompostering ved bl.a. fortsat at sælge kompostbeholdere på genbrugsstationerne. 4.8.6. Handlingsplaner Det tilsigtes, at det modtagne haveaffald friholdes for plast, og dette skal bl.a. gøres ved: Målrettet information til private om at undgå plast i haveaffaldet. Undersøgelserne for lokal neddeling skal afdække såvel de økonomiske som de miljømæssige konsekvenser. 4.9. Genbrugsstationer 4.9.1. Status Holstebro Kommune Alle private husstande er omfattet af en ordning med bemandet genbrugsstation. I Holstebro Kommune er der etableret 5 bemandede genbrugsstationer. 4.9.2. Status Struer Kommune Alle private husstande er omfattet af en ordning med bemandet genbrugsstation. I Struer Kommune er der etableret 2 bemandede genbrugsstationer. 4.9.3. Status Lemvig Kommune Alle private husstande er omfattet af en ordning med bemandet genbrugsstation. I Lemvig Kommune er der etableret 2 bemandede genbrugsstationer. Herudover findes der i Lemvig Kommune 10 nærgenbrugspladser, som drives af de lokale sogne- og borgerforeninger. I den seneste planperiode er genbrugspladsen i Thyborøn blevet lukket. 4.9.4. Tidligere målsætninger I affaldsplan 2005-2016 blev der ikke opstillet specifikke mål vedr. genbrugsstationerne. 4.9.5. Mål kommunerne Kommunerne vil i den kommende planperiode: Fortsat sikre, at minimum 80% af det modtagne affald kan genbruges. 20
4.9.6. Handlingsplaner Kommunerne vil sikre at en så stor del som muligt af det modtagne affald sendes til genanvendelse. I 2007 var følgende fordeling af det modtagne affald: 90% 80% 70% Andel af total mængde 60% 50% 40% 30% 20% 10% Holstebro Struer Lemvig 0% Genanvendelse Farligt affald Til sortering Til deponi Fraktion Figur 6: fordeling af modtaget affald. 4.10. Øvrige fraktioner Dette skal bl.a. gøres ved: Målrettet information til private om sortering - og afleveringsmuligheder. Løbende afsøge markedet for nye fraktioner til genanvendelse. 4.10.1. Glas og flasker Affaldstypen omfatter udelukkende emballageglas, og stammer fra private borgere. De indsamlede mængder leveres til forskellige modtagevirksomheder, hvor materialerne gennemgår en sortering inden de sendes til genanvendelse. Målsætning glas og flasker Der er opstillet følgende målsætninger for glasemballage gældende for hele fællesskabet. Fastholde og gerne udvide den indsamlede mængde. Der skal iværksættes målrettet information til private om indsamling af genanvendeligt glasemballage. Handlingsplaner for glas og flasker Med baggrund i de opstillede mål er der opstillet følgende handlingsplaner for glasemballage: Den målrettede information til private om indsamling af genanvendeligt glasemballage skal fastholdes. Informationen skal bl.a. indeholde sorteringskrav. Mulighederne for en udbygning af miljøstationer undersøges løbende. 4.10.2. Jern og metal Jern- og metalaffaldet stammer fra private borgere. Affaldstypen består af skrotjern og metalemballage. Der henvises ligeledes til afsnit 4.3. 21
Målsætning metalemballage Der er opstillet følgende målsætninger for metalemballage gældende for hele fællesskabet: Fastholde og gerne udvide indsamlingen af genanvendeligt jern og metal. Handlingsplaner for metalemballage Med baggrund i de opstillede mål er der opstillet følgende handlingsplaner for metalemballage: 4.10.3. Plast Den målrettede information til private om indsamling af genanvendeligt jern og metal skal fastholdes. Plastaffald omfatter emballageplast, dunke, m.v. I opgørelsen skelnes der ikke mellem de forskellige plasttyper. Der henvises ligeledes til afsnit 4.3. Målsætning plast Der er opstillet følgende målsætninger for plast gældende for hele fællesskabet: Fastholde og gerne udvide indsamlingen af genanvendeligt plast. Der skal iværksættes målrettet information til private om indsamling af genanvendeligt plast. Handlingsplaner for plast Med baggrund i de opstillede mål er der opstillet følgende handlingsplaner for plast: 4.10.4. PVC Den målrettede information til private om indsamling af genanvendeligt plast skal fastholdes. Informationen skal bl.a. indeholde sorteringskrav. PVC-affald stammer fra private borgere og modtages hovedsageligt på genbrugsstationerne. Målsætning PVC Der er opstillet følgende målsætninger for PVC gældende for hele fællesskabet: Der skal indsamles så stor en del PVC til genanvendelse som muligt med en afvejning af miljø og økonomi. Handlingsplaner for PVC Med baggrund i de opstillede mål er der opstillet følgende handlingsplaner for PVC: Der skal iværksættes målrettet information til private om indsamling af PVC. Informationen skal bl.a. indeholde sorteringsvejledning. 22
5. Erhvervsaffald, status, mål og handlingsplaner Erhvervsaffald omfatter alt det affald, som frembringes på produktionsvirksomheder, i institutioner, på kontorer, i butikker eller ved nybyggeri eller nedrivningsopgaver. I de tre kommuner blev der i 2007 registreret 184.004 tons affald fra erhverv. Udviklingen i de samlede mængder og enkelt fraktioner fremgår af affaldsplanens bilag 2. I de følgende afsnit gennemgås forskellige temaer vedr. erhvervsaffald, temaer som kommunerne vurderer vil være nationale fokusområder i de kommende år, og derfor fundet væsentlige. For hvert tema er der opstillet mål og handlingsplaner, der svarer på, hvad det er kommunerne ønsker at opnå. De temaer som behandles er: Tilpasning til ny organisering af affaldssektoren Information om erhvervsaffald Farligt affald Deponiaffald Dagrenovationslignende affald Forbrændingsegnet affald Enkeltfraktioner 23
5.1. Tilpasning til ny organisering af affaldssektoren Kommunerne regulerer erhvervsaffald ud fra den bemyndigelse som er angivet i affaldsbekendtgørelsen, og som bl.a. giver kommunerne ret til at etablere indsamlingsordninger og anvise erhvervsaffald til behandling. Med den politiske aftale om ny organisering af affaldssektoren er der lagt op til, at virksomhederne får frit valg af modtageanlæg til deres genanvendelige affald eller mulighed for at aflevere til en privat indsamler, der sorterer og sørger for behandling af affaldet. På nationalt plan forventes der udarbejdet lister over godkendte modtageanlæg for forskellige genanvendelige fraktioner, systemer for affaldsregistrering og fælles regulativformat. Kommunerne skal fortsat afgøre konkret, hvorvidt en affaldsfraktion skal genanvendes, forbrændes eller deponeres. For at løse denne opgave og medvirke til hensigtsmæssig affaldshåndtering må kommunernes arbejde tilpasses denne ændring. Der er endvidere planer om en ensartet gebyrstruktur for erhvervsbetaling af renovationsgebyrer til den kommune, de er beliggende i, og ens regler for erhvervsadgang til genbrugspladser. 5.1.1. Mål Kommunerne vil arbejde for at tilpasse kommunernes opgaver med affald fra erhvervsvirksomheder, i henhold til den nye organisering af affaldssektoren samt den kommende lovgivning herom. 5.1.2. Handlingsplaner Til opfyldelse af det opstillede mål er der udarbejdet følgende handlingsplaner: Tilpasse affaldsgebyrstrukturen for erhvervsaffald til de ventede nye nationale regler. Udarbejde nyt erhvervsaffaldsregulativ i henhold til det ventede nye nationale standardregulativ. 5.2. Information Der er behov for en fortsat og supplerende information til virksomhederne om mulighederne for bortskaffelse af deres affald. 5.2.1. Mål Kommunerne vil sikre, at virksomhederne får den nødvendige information om sortering og afleveringsmuligheder. 5.2.2. Handlingsplaner Til opfyldelse af det opstillede mål er der udarbejdet følgende handlingsplaner: Sikre at information kan gøres brancheorienteret. Sikre fælles information på nomis hjemmeside. 24
5.3. Farligt affald Farligt affald er omfattet af en anvisningsordning. På nomis hjemmeside (www.nomi.dk) findes en komplet oversigt over registrerede transportører og godkendte modtageanlæg. Mindre mængder farligt affald kan afleveres på områdets erhvervsgenbrugspladser. Der er de seneste år registreret følgende mængder fra erhverv: Farligt affald 9.000 8.000 Registrerede mængder Tons 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 2002 2003 2004 2005 2006 2007 År 5.3.1. Mål Figur 7: Mængden af registreret farligt affald. Kommunerne vil sikre, at virksomhederne får den nødvendige information om sortering og afleveringsmuligheder for farligt affald. 5.3.2. Handlingsplaner Til opfyldelse af det opstillede mål er der udarbejdet følgende handlingsplaner: Informere virksomhederne om den altid opdaterede oversigt over registrerede transportører og godkendte modtageanlæg. Samtlige mængder for 2007 opgøres. Denne mængde sammenholdes med de tidligere registrerede mængder for at undersøge, om overgangen til en anvisningsordning for farligt affald har haft en negativ indflydelse på den indsamlede mængde. 5.4. Deponiaffald Deponiaffald er omfattet af en anvisningsordning, som omfatter alt deponeringsegnet affald fra virksomheder og institutioner. Ikke forsorteret deponiaffald anvises til forbehandling inden endelig deponering. Ikke sorteringsegnede deponifraktioner (asbest m.v.) anvises til direkte deponering. 25
5.4.1. Mål I 2007 blev 2,7% af den registrerede mængde affald fra erhverv deponeret. Kommunerne vil derfor sikre, at den lave deponeringsprocent for erhvervsaffald fastholdes. 5.4.2. Handlingsplaner Til opfyldelse af det opstillede mål er der udarbejdet følgende handlingsplaner: Sikre at alt deponeringsegnet affald, som egner sig til sortering, tilføres et sorteringsanlæg inden deponering. Løbende undersøge markedet, så eventuelle nuværende deponeringsfraktioner evt. kan sendes til genanvendelse. 5.5. Dagrenovationslignende affald Dagrenovationslignende affald er omfattet af en indsamlingsordning. Virksomheder og institutioner, der frembringer dagrenovationslignende affald, skal tilslutte sig den etablerede indsamlingsordning for dagrenovation for private husstande, medmindre de via ansøgning om dispensation benytter anden entreprenør. 5.5.1. Mål Kommunerne vil: Undersøge alternativer til den nuværende behandlingsform for dagrenovation. 5.5.2. Handlingsplaner Der vil blive foretaget undersøgelser af alternativer til den nuværende behandlingsform for dagrenovationslignende affald, og derfor vil der blive: Gennemført fuldskalaforsøg med forgasning af dagrenovationslignende affald. Disse forsøg skal afdække såvel de økonomiske som de miljømæssige konsekvenser ved forgasning af dagrenovationslignende affald, og skal danne grundlag for en beslutningsproces vedr. forgasning af dagrenovationslignende affald. 5.6. Forbrændingsegnet affald Forbrændingsegnet affald er omfattet af en anvisningsordning, som omfatter alt forbrændingsegnet affald fra virksomheder og institutioner. 5.6.1. Mål Forbrændingsegnet affald er affald med en positiv brændværdi, bortset fra affald, der skal sorteres fra til genanvendelse eller affald, som det efter lovgivningen er forbudt at forbrænde. Kommunerne ønsker en udvikling, som peger imod en højere grad af sortering af affaldet inden forbrænding, og støtter derfor ikke umiddelbart en udvidelse af den konventionelle forbrændingskapacitet, men vil derimod sikre, at: 26
Alt forbrændingsegnet affald gennemgår en sortering, som muliggør en anvendelse af affaldet til medforbrænding på de kulfyrede kraftværker, hvorved store mængder kul kan udfases. 5.6.2. Handlingsplaner Med baggrund i det opstillede mål skal følgende handlingsplaner iværksættes: Undersøgelser som skal afdække potentialet for sortering af erhvervsaffald til medforbrænding på de kulfyrede kraftværker. Økonomien skal afdækkes og sammenlignes med eksisterende løsninger. 27
6. Kapacitet forbrænding og deponering I januar 2008 udsendte Rambøll, på vegne af Affald Danmark, en kapacitetsrapport, som ved forskellige modeller, fremskriver de fremtidige affaldsmængder i Danmark. Den model, som anvendes af Rambøll, er den såkaldte FAF model. En model som dels bygger på Risø-modellen samt en lineær fremskrivning af ISAG - tallene. I forbindelse med udarbejdelse af Affaldsplan 2009-2020 er der udarbejdet en fremskrivning af de fremtidige affaldsmængder med FAF - modellen. Basisåret for fremskrivningerne er de samlede mængder i 2007 for såvel affald fra private som affald fra erhverv. I FAF - modellen regnes med en gennemsnitlig årlig fremskrivning på 2,7%. FAF - modellen 2007 - basisår 262.892 2008 269.995 2009 279.941 2010 288.312 2011 296.953 2012 309.158 2013 318.539 2014 327.697 2015 336.931 2016 349.876 2017 359.101 2018 368.307 2019 377.502 2020 386.660 2021 395.732 2022 404.640 2023 415.639 2024 426.852 2025 438.284 2026 449.937 2027 461.816 2028 473.925 2029 486.267 2030 498.846 Tabel 3: Fremskrevne mængder for perioden 2007-2030. FAF - modellen angiver en samlet mængdestigning for perioden 2007-2030 på 235.954 tons affald. Den mængdeforøgelse, som fremskrivningen angiver, stiller nogle store krav til den fremtidige behandling. Fordelingen i 2007 er kendt, og med baggrund i denne fordeling er opstillet fordeling for de fremskrevne tal. Genanvendelsdinhandling Forbræn- Deponi Specialbe- Oplagring I alt 2007 188.812 63.667 6.747 214 3.452 262.892 2020 277.703 93.641 9.923 315 5.077 386.660 2030 358.277 120.810 12.803 406 6.550 498.846 Tabel 4: Fordeling på behandlingsform 2007-2030. 28
6.1. Kapacitet forbrænding De to interessentskaber nomi og NVR har via kontrakt med henholdsvis Måbjergværket og L90 ret til at få forbrændt følgende mængder: Kontraktmængde Forbrændt i 2007 Difference Måbjergværket 53.000 51.145 1.855 L90 Ikke specificeret 8.941 Ikke defineret Tabel 5: Forbrændingskapacitet og forbrændte mængder. Som det fremgår af ovenstående, er der på Måbjergværket en restkapacitet på 1.855 tons, mens mængden for L90 ikke er defineret. Mængdefremskrivningen angiver, at Holstebro, Struer og Lemvig Kommune i 2020 har behov for forbrænding af 93.641 tons, eller ca. 30.000 tons mere, end der er kontrakt på. Der er derfor behov for en fremtidssikret løsning, der sikrer at denne mængde kan håndteres. Regeringen lægger stor vægt på at sikre den nødvendige forbrændingskapacitet til forbrænding, og præsenterer derfor i strategien en kapacitetsplan for affaldsforbrænding. Af denne fremgår det, at der i Midt- og Sydjylland i 2006 var mangel på kapacitet. Et nyt anlæg i Kolding blev taget i brug i 2007, og der er ansøgt om at sætte et helt nyt anlæg i Midtjylland i drift i 2014. Hvis det gennemføres, vil der være overskudskapacitet i Midtjylland i 2014. Holstebro, Struer og Lemvig Kommune ønsker en udvikling, som peger imod en højere grad af sortering af affaldet inden forbrænding, og støtter derfor ikke umiddelbart en udvidelse af den konventionelle forbrændingskapacitet, men ønsker derimod at vurdere muligheden for, at: Alt forbrændingsegnet affald gennemgår en sortering, som muliggør en anvendelse af affaldet til medforbrænding på de kulfyrede kraftværker, hvorved store mængder kul kan udfases. Den opstillede sigtelinie skal følges op med følgende handlingsplaner: Der skal iværksættes undersøgelser, som skal afdække potentialet for sortering af forbrændingsegnet affald til medforbrænding på de kulfyrede kraftværker. Økonomien skal afdækkes og sammenlignes med eksisterende løsninger. I forbindelse med sorteringen opnås følgende: 50 % bliver til energibrændsel, med en brændværdi på højde med kul. 22 % bliver genanvendt. 25 % bliver forbrændt i dedikerede affaldsforbrændingsanlæg, indeholder organisk materiale samt øvrigt ikke sorteringsegnet materiale. 3 % bliver deponeret. Efter sortering er det kun 25% af den modtagne mængde, som skal forbrændes på de konventionelle forbrændingsanlæg, så ved at udlade at bygge nye forbrændingsanlæg og i stedet udbygge sorteringsteknologien over hele landet, kan man i 2030 på landsplan medforbrænde ca. 29
1.300.000 tons sorteret affald på de kulfyrede kraftværker, og herved reducere anvendelsen af kul med 11,5%. En udvikling som er i tråd med regeringens egen opstillede klimapolitik jf. afsnit 2.1.2. I affaldsstrategien gældende for 2005-2008 var følgende angivet som sigtelinie vedrørende organisk dagrenovation: Organisk dagrenovation skal behandles lokalt ud fra en vurdering af, hvad der er miljømæssigt og økonomisk mest optimalt, og at organisk dagrenovation udgør en ressource, der bør udnyttes bedst muligt. Dette er stadig gældende, og derfor er der opstillet følgende målsætning vedr. det organiske dagrenovation: Der skal foretages grundige undersøgelser af modeller til forgasning af dagrenovation og organisk affald. Herunder skal der laves forsøg med afvanding af dagrenovationen. Den opstillede målsætning skal følges op med følgende handlingsplaner: Der skal iværksættes undersøgelser, som skal afdække potentialet ved forgasning af usorteret dagrenovation samt dagrenovationslignende affald. Undersøgelserne af forgasning af usorteret dagrenovation udføres som fuldskalaforsøg på eksisterende anlæg. Der skal iværksættes forsøg som skal afdække potentialet for afvanding af det afgassede materiale. Økonomien skal afdækkes og sammenlignes med eksisterende løsninger. Det forventes, at resultaterne for forgasning af dagrenovationen viser en positivt energigevinst samt en væsentlig reduktion af mængden af dagrenovation til forbrænding. 6.2. Kapacitet deponering nomi har løbende vurderet den lokale deponeringssituation, og vurderer på baggrund af de faldende mængder til deponering, at der ikke er belæg for at opføre et nyt deponi i det midt-vestjyske område. Der deponeres for nuværende en årlig mængde på ca. 8.000 tons. En mængde som på ingen måde kan retfærdiggøre en investering og opførsel af et nyt lokalt deponi. I forbindelse med lukningen af Affaldscenter Rom, har nomi derfor valgt at indgå leveringsaftale med Skovsted Losseplads og har i den forbindelse etableret omlastplads for deponiaffaldet på det nu lukkede Affaldscenter Rom. nomi er dog fortsat i løbende dialog med andre fremtidige eksterne deponier, hvilket udover Skovsted Losseplads er: 4S, Skive Reno Djurs, Glatved Alle tre deponier har tilkendegivet at de vil være interesserede i at indgå leveringsaftale, og derfor vurderes det, at der ikke vil være fremtidige kapacitetsproblemer. 30
7. Mål for behandlingen og indsatsområder i strategien 7.1. Mål for behandling af affaldet Regeringen har opstillet konkrete mål for behandlingsform for de samlede mængder af affald. Det er regeringens mål at: Fortsat sikre en høj genanvendelse. Fortsætte indsatsen med at tilføre stadigt mindre mængder affald til deponering. Fastholde målet om mindst 65 % genanvendelse i 2012. Skærpe målet til højst 6 % deponering i 2012. Fordeling på behandlingsform Regerings mål 29% Genanvendelse Deponi 6% 65% Andet (forbrænding, special behandling mv.) Figur 8: regeringens mål for behandling Kommunerne har ligeledes opstillet konkrete mål for behandlingsform for de samlede mængder af affald. Det er kommunernes mål at: Fortsat sikre en høj genanvendelse. Fortsætte indsatsen med at tilføre stadigt mindre mængder affald til deponering. Fastholde mindst 70 % genanvendelse Fastholde højst 3 % deponering i 2010. Fordeling på behandlingsform Kommunernes mål 27% Genanvendelse Deponi 3% Andet (forbrænding, special behandling mv.) 70% Figur 9: kommunernes mål for behandling 31
Status i behandlingsform for de samlede mængder af affald udgjorde i 2007: Status for behandling pr. 2007 26% Genanvendelse 3% Deponi 71% Andet (forbrænding, special behandling mv.) Figur 10: Status for behandling pr. 2007 7.2. Indsatsområder 7.2.1. Henkastet affald Regeringen prioriterer indsatsen for at begrænse henkastet affald i naturen og i byerne meget højt. Der er brug for en langsigtet og koordineret indsats, hvis det skal lykkes at knække kurven for omfanget af henkastet affald i Danmark. Henkastet affald er hele samfundets problem, og der er brug for, at alle bakker op om arbejdet både myndigheder, virksomheder og organisationer. Regeringen har støttet etableringen af Hold Danmark Rent, som er et offentligt privat partnerskab, hvor alle centrale aktører er samlet. Dette offentligt private partnerskab skal udvikle løsninger til indsamling af affaldet, metoder til at opgøre mængderne og stimulere adfærdsændringer hos danskerne. Det vil kommunerne: Støtte udviklingen af dette arbejde og vurdere de fremtidige udsendte initiativer. 32