Retningslinjer for Revisorkommissionens afholdelse af eksamen

1. oktober 2014 Retningslinjer for Revisorkommissionens afholdelse af eksamen Disse retningslinjer har til formål at tydeliggøre en række spørgsmål ved Revisorkommissionens afholdelse af revisoreksamen og kvalifikationseksamen, herunder fordelingen af roller og opgaver i denne forbindelse. Samtidig skal beskrivelsen af procedurer bidrage til at sikre en neutral og upartisk afvikling af eksamen under iagttagelse af offentlighedslovgivningen. Endelig indeholder retningslinjerne en orientering om honoreringen af udførelse af eksamensarbejde for Revisorkommissionen. 1

2

Indhold 0. Introduktion... 5 0.1. Eksamenskommission... 5 0.2. Opgavekommission... 6 0.3. Eksaminatorer, censorer, rettere og bedømmelsesudvalg... 6 1. Udarbejdelse af skriftlig opgave... 9 1.1. Hvornår afholdes skriftlig eksamen?... 9 1.2. Hvem forestår arbejdet?... 9 1.3. Hvilke sikkerhedskrav er der til proceduren for udarbejdelse af skriftlig eksamensopgave?... 10 1.4. Hvornår inddrages Revisorkommissionen?... 12 1.5. Hvordan godkendes opgaven?... 12 1.6. Hvornår udarbejdes rettevejledning?... 12 1.7. Hvem har tavshedspligt og hvad er omfattet af tavshedspligt?... 13 2. Rettearbejdet ved skriftlig eksamen... 15 2.1. Hvilke krav stilles til rettere (eksaminatorer og censorer)?... 15 2.2. Hvordan godkendes rettere?... 16 2.3. Hvordan fremsendes besvarelserne til retterne?... 17 2.3.1. Særligt om ny revisoreksamen 2014... 18 2.4. I hvilket format skal retter arbejde med opgaverne?... 18 2.5. Hvad skal rettere påse?... 19 2.6. Hvordan kommunikerer 1. og 2. retter (bedømmelsesudvalget)?... 19 3. Praktiske forhold ved mundtlig eksamen... 21 3.1. Hvilke krav stilles til eksaminatorer og censorer?... 21 3.2. Hvordan godkendes eksaminatorer og censorer?... 22 3.3. Hvem sidder ved eksamensbordet?... 23 3.4. Hvordan er rollefordelingen mellem eksaminator og censorer?... 23 3.5. Hvilke oplysninger har eksaminator og censorer om en eksaminand?... 24 3.6. Hvordan udarbejdes spørgsmål?... 24 3.7. Hvordan trækkes spørgsmål?... 25 3.7.1. Trækning af spørgsmål til første eksamen efter frokost... 25 3.8. Hvem deltager i voteringen?... 25 3.9. Hvem kan udtale sig om et eksamensresultat?... 25 4. Inhabilitet og forfald... 26 4.1. Den forvaltningsretlige regulering af inhabilitet... 26 4.2. Hvornår foreligger der inhabilitet?... 27 4.3. Hvordan skal eksaminator/censor reagere ved (mulig) inhabilitet?... 28 4.4. Hvordan meldes forfald?... 29 4.5. Hvordan håndteres eksamenssituationen ved akut forfald / inhabilitet fra eksaminators eller censors side?... 29 5. Offentliggørelse af oplysninger om eksamen... 30 3

5.1. Hvor og hvornår offentliggøres datoerne for henholdsvis mundtlig og skriftlig eksamen?... 30 5.2. Hvilke oplysninger offentliggøres hvornår ved mundtlig eksamen?... 30 5.3. Hvilke oplysninger er tilgængelige om mundtlig eksamen?... 30 5.4. Hvordan og til hvem meddeles eksamensresultater?... 31 5.4.1. Bedømmelse af mundtlig eksamen... 31 5.4.2. Bedømmelse af skriftlig eksamen... 32 5.4.3. Opbevaring af oplysninger om eksamensresultater... 32 5.5. Offentlig deltagelse i eksamen... 32 5.6. Hvilke oplysninger om eksaminander og eksamensresultater kan videregives?... 32 6. Honorering m.v. af eksamensarbejdet... 33 6.1. Hvordan beregnes efteruddannelse for deltagelse i eksamensarbejde?... 33 6.2. Hvordan beregnes efteruddannelse for eksamensarbejde ved skriftlig eksamen?... 33 6.3. Hvordan beregnes efteruddannelse for eksamensarbejde ved mundtlig eksamen?... 34 7. Tilmelding til eksamen... 35 7.1. De gældende krav til tilmelding... 35 7.2. Tilmelding fra 2015 (?)... 36 8. Framelding til eksamen... 37 8.1. De gældende krav til framelding... 37 8.2. Framelding fra 2015 (?)... 38 9. Efter eksamen... 39 9.1. Hvordan behandles ansøgning om annullation af forsøg?... 39 9.2. Hvordan behandles en klage over eksamen?... 40 9.3. Hvordan håndteres uenighed i bedømmelsesudvalget om resultatet af klagebehandlingen?... 40 9.4. Hvilke frister gælder for klagebehandling?... 40 10. Kommissionens opfølgning af eksamen... 41 10.1. Evaluering af årets eksamensproces... 41 10.2. Evaluering af beståelsesprocent m.m. for hver eksaminator (mundtlig eksamen) / censor (skriftlig eksamen)... 41 10.3. Opfølgning med henblik på næste års eksamen... 41 Bilag 1 Revisorkommissionens etiske regler og retningslinjer samt procedurer for revisoreksamen og kvalifikationseksamen... 42 Bilag 2 Kompetencefordeling ERST / Revisorkommissionen... 46 Bilag 3 Undervisningsministeriets notat af 24. september 2008 om de forvaltningsretlige inhabilitetsregler i forhold til karaktergivning... 47 4

0. Introduktion Revisorkommissionens opgaver og organisation Revisorkommissionen nedsættes af Erhvervsstyrelsen. Kommissionen består af 1 formand og 10 andre medlemmer. 5 medlemmer skal være godkendte revisorer, 2 medlemmer skal være forretningskyndige og 3 medlemmer skal være særligt sagkyndige med hensyn til henholdsvis skatteret, skifteret og nationaløkonomi, jf. revisorlovens 33, stk. 1. Revisorkommissionen har til opgave at: Bistå Erhvervsstyrelsen ved administrationen af revisorloven, Afholde eksamen for statsautoriserede og registrerede revisorer og Bistå Erhvervsstyrelsen i forbindelse med fastsættelse af kravene til efteruddannelse. 1 Den overordnede regulering af Revisorkommissionens opgaver og organisation findes i revisorlovens 33: 33. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen nedsætter en revisorkommission, hvis forretningsorden fastsættes af styrelsen. Kommissionen består af 1 formand og 10 andre medlemmer. 5 medlemmer skal være godkendte revisorer, 2 forretningskyndige og 3 særligt sagkyndige med hensyn til henholdsvis skatteret, skifteret og nationaløkonomi. Hverken formanden, de forretningskyndige eller de særligt sagkyndige må være godkendte revisorer eller være ansat hos eller drive revisionsvirksomhed sammen med godkendte revisorer. Stk. 2. Revisorkommissionens formand og medlemmer udpeges af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for en periode af indtil 4 år. Stk. 3. Revisorkommissionen bistår Erhvervsstyrelsen ved administration af loven, ved afholdelse af eksamen for statsautoriserede revisorer og i forbindelse med fastsættelsen af nærmere regler om efteruddannelse, jf. 4, stk. 2. Stk. 4. Til at bistå ved afholdelse af eksamen nedsætter Revisorkommissionen en eksamenskommission for statsautoriserede revisorer. Stk. 5. Eksamenskommissionen for statsautoriserede revisorer skal bestå af 3 statsautoriserede revisorer og af 5 eller flere medlemmer, der hverken er statsautoriserede eller registrerede revisorer. Formanden for Eksamenskommissionen skal være medlem af Revisorkommissionen og vælges blandt de medlemmer, der ikke er statsautoriserede revisorer. Stk. 6. Erhvervsstyrelsen fastsætter de nærmere bestemmelser om eksamen for statsautoriserede revisorer, jf. 3, stk. 1, nr. 4, herunder betingelserne for at indstille sig til eksamen, eksamenskravene, eksamens afholdelse og bedømmelsen. Stk. 7. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan lade Revisorkommissionen bistå den færøske registreringsmyndighed. 0.1. Eksamenskommission 1 Jf. revisorlovens 33, stk. 3, og lov nr. 617 af 13.06.2013 om ændring af revisorloven og lov om finansiel virksomhed 4, stk. 3. 5

Til at bistå med afholdelse af eksamen nedsætter Revisorkommissionen en eksamenskommission 2 for henholdsvis statsautoriserede revisorer og registrerede revisorer. Eksamenskommissionen skal bestå af 3 statsautoriserede revisorer / registrerede revisorer og af 5 eller flere medlemmer, der hverken er statsautoriserede eller registrerede revisorer. Der er ikke krav om, at medlemmerne af eksamenskommissionen skal være medlem af Revisorkommissionen. Formanden for eksamenskommissionen skal være medlem af Revisorkommissionen og vælges blandt de medlemmer, der ikke er statsautoriserede eller registrerede revisorer. De øvrige medlemmer af eksamenskommissionen vælges blandt de fungerende eksaminatorer og censorer. 0.2. Opgavekommission Revisorkommissionen nedsætter endvidere en opgavekommission for henholdsvis revisoreksamen og kvalifikationseksamen. En af de statsautoriserede / registrerede revisorer, der er medlemmer af Revisorkommissionen, påtager sig at være ansvarlig for udarbejdelsen af opgaven / opgaverne ved årets revisoreksamen / kvalifikationseksamen. Den opgaveansvarlige revisor kan inddrage betroede kolleger / medarbejdere i arbejdet. Den samlede opgavekommission godkendes af Revisorkommissionen. Der gælder en række særlige sikkerhedskrav for samtlige deltagere i en opgavekommission se nærmere herom i Revisorkommissionens etiske regler og retningslinjer samt procedurer for revisoreksamen og kvalifikationseksamen, dateret 6. maj 2011 (bilag 1). 0.3. Eksaminatorer, censorer, rettere og bedømmelsesudvalg Udnævnelsen af eksaminatorer og rettere reguleres i eksamensbekendtgørelsens 9 og 22. Bestemmelserne er enslydende, bortset fra 9, stk. 5, der vedrører modul A. 9. Erhvervsstyrelsen udnævner efter indstilling fra Revisorkommissionen eksaminatorer til de skriftlige og mundtlige prøver. Eksaminatorerne skal være statsautoriserede revisorer. Stk. 2. Skriftlige prøver bedømmes af en eksaminator samt en censor. Censor skal være statsautoriseret revisor. Stk. 3. Mundtlige prøver bedømmes af en eksaminator samt to censorer. Den ene censor skal være statsautoriseret revisor, og den anden censor skal være en person, der ikke er revisor. Stk. 4. Revisorkommissionens medlemmer deltager blandt censorerne ved bedømmelsen af de skriftlige og mundtlige prøver. Revisorkommissionens medlemmer kan deltage som eksaminatorer ved bedømmelsen af de mundtlige prøver, jf. dog stk. 1, 2. pkt. Erhvervsstyrelsen kan efter indstilling fra Revisorkommissionen udnævne yderligere censorer til bedømmelsen af de skriftlige og mundtlige prøver. Stk. 5. Erhvervsstyrelsen kan undtage fra kravene i stk. 2, 1. pkt., ved den skriftlige eksamination i modul A, hvis denne eksamination afholdes som en multiple choice opga- 2 Jf. revisorlovens 33, stk. 4 og 5, og lov nr. 617 af 13.06.2013 om ændring af revisorloven og lov om finansiel virksomhed 4, stk. 3. 6

ve. Udnyttes muligheden efter 1. pkt., bedømmes eksaminationen alene af en eksaminator. Stk. 6. Erhvervsstyrelsen kan i det i stk. 5, 2. pkt., nævnte tilfælde efter anmodning fra Revisorkommissionen fravige bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt. Eksaminatorer udnævnes af Erhvervsstyrelsen 3. Revisorkommissionens medlemmer er fødte censorer. 4 Yderligere censorer kan udnævnes af Erhvervsstyrelsen. 5 Ved skriftlig eksamen omtales eksaminator som 1. retter og censor som 2. retter. Ved mundtlig eksamen deltager eksaminator, en censor, der er godkendt revisor, og en civil censor. Eksaminator og censor(er) benævnes i daglig tale et censorhold. I lovgivningens terminologi kaldes eksaminator og censor(er) et bedømmelsesudvalg 6. 3 Jf. eksamensbekendtgørelsens (bekendtgørelse om revisoreksamen for statsautoriserede revisorer m.v. nr. 1408 af 11. december 2013) 9, stk. 1, og 22, stk. 1. 4 Jf. eksamensbekendtgørelsens 9, stk. 4, 1. pkt., og 22, stk. 4, 1. pkt. 5 Jf. eksamensbekendtgørelsens 9, stk. 4, 3. pkt., og 22, stk. 4, 3. pkt. 6 Jf. eksamensbekendtgørelsens 11, stk. 2 og 3, samt 23. 7

Erhvervsstyrelsen Udnævner Rådgiver på opfordring Udnævner/Udstikker rammer Censorer + eksaminatorer Revisorkommissionen Godkender opgavetekst Indgår i Nedsætter Nedsætter Eksamenskommission Revisoreksamen / kvalifikationseksamen + egnethedsprøve Nedsætter bedømmelsesudvalg (censorhold) Afholder eksamen Opgavekommission Revisoreksamen / kvalifikationseksamen Udarbejder opgavetekst Bedømmelsesudvalg (Censorhold) Bedømmelsesudvalg (Censorhold) Bedømmelsesudvalg (Censorhold) Bedømmelsesudvalg (Censorhold) 8

1. Udarbejdelse af skriftlig opgave Overblik Revisoreksamen: Den skriftlige eksamen består af tre moduler, A, B og C. Se eksamensbekendtgørelsens 6, stk. 2 4, og 9, stk. 5. Modul A etik og uafhængighed, med en varighed på to timer. Modul A kan udformes som en multiple choice opgave. Modul B revisionspåtegninger og andre erklæringer. Varighed på seks timer. Modul C andre erklæringer, skatteret, selskabsret og erhvervsret. Varighed på fire timer. Kvalifikationseksamen: Den skriftlige prøve til kvalifikationseksamen består af en eller flere opgaver inden for registrerede revisorers virkefelt. Varighed på otte timer. Se eksamensbekendtgørelsens 19. 1.1. Hvornår afholdes skriftlig eksamen? Skriftlig revisoreksamen afholdes én gang årligt. Den skriftlige eksamen falder i andet halvår, typisk i august / september. De tre moduler afholdes med mindst 10 dages mellemrum. Tiden mellem afholdelsen af de tre moduler fastsættes nærmere ud fra hensynet til den praktiske gennemførelse af eksamen. Se i øvrigt eksamensbekendtgørelsens 8, stk. 1. Skriftlig kvalifikationseksamen afholdes ligeledes én gang årligt. Tidspunktet er ikke nærmere fastsat i eksamensbekendtgørelsen, men kvalifikationseksamen afholdes ligesom revisoreksamen typisk i august måned. 1.2. Hvem forestår arbejdet? Udarbejdelsen af årets eksamensopgaver til henholdsvis skriftlig revisoreksamen og skriftlig kvalifikationseksamen foretages af en godkendt revisor udpeget af Revisorkommissionen, der over for Revisorkommissionen har ansvaret for udarbejdelsen af årets opgave, evt. suppleret af betroede kolleger / medarbejdere efter aftale med Revisorkommissionen. Gruppen udgør en opgavekommission 7. Det er fortroligt, hvem der udpeges til udarbejdelse af de skriftlige eksamensopgaver 8 Antallet af personer, der inddrages i udarbejdelse af den skriftlige eksamensopgave (opgavekommissionen), bør begrænses mest muligt. 8 Personer, der er direkte inddraget i udarbejdelse af de skriftlige eksamensopgaver eller på anden måde bliver bekendt med indholdet af eksamensopgaverne, må kun deltage i eksamensforberedelseskurser, som alle kandidater har adgang til at deltage i, f.eks. SR-akademiet eller RevisorAkademiet. Begrænsningen gælder fra arbejdet på udkastet påbegyndes, eller viden omkring indholdet af opgaven opnås, til eksamen er afholdt 8. 7 Revisorkommissionens opgaver og organisation er nærmere beskrevet i introduktionen 8 Revisorkommissionens etiske regler og retningslinjer samt procedurer for revisoreksamen og kvalifikationseksamen, fra Erhvervsstyrelsen, trådt i kraft 6. maj 2011. Vedlagt som bilag 1. 9

Rettevejledning til de skriftlige eksamensopgaver færdiggøres efter afholdelse af de skriftlige eksamener 8. Revisoreksamen: Opgavesættet udarbejdes af en af de statsaut. rev., der er medlemmer af Revisorkommissionen. Hvem der forestår udarbejdelsen af årets opgavesæt, aftales indbyrdes mellem de statsaut. rev. Den statsaut. rev., der forestår udarbejdelsen af årets opgavesæt, kan uddelegere affattelsen af nærmere afgrænsede del-opgaver til betroede kolleger og medarbejdere underlagt samme sikkerhedsklausuler / tavshedspligt. Afgrænsningen af delopgaver sker i forhold til den drejebog for årets opgavesæt, der aftales i december eller januar (se afsnit 1.4). Uddelegeringen sker efter aftale med Revisorkommissionen. Det opgaveansvarlige medlem af Revisorkommissionen + evt. involverede kolleger og medarbejdere udgør opgavekommissionen. Kvalifikationseksamen: Opgavesættet udarbejdes af en af de to reg. rev., der er medlemmer af Revisorkommissionen, efter indbyrdes aftale. Den pågældende kan uddelegere affattelsen af nærmere afgrænsede del-opgaver til betroede kolleger og medarbejdere underlagt samme sikkerhedsklausuler / tavshedspligt. Afgrænsningen af delopgaver sker i forhold til den drejebog for årets opgavesæt, der aftales i december eller januar (se afsnit 1.4). Uddelegeringen sker efter aftale med Revisorkommissionen.. Det opgaveansvarlige medlem af Revisorkommissionen + evt. involverede kolleger og medarbejdere udgør opgavekommissionen. 1.3. Hvilke sikkerhedskrav er der til proceduren for udarbejdelse af skriftlig eksamensopgave? Den ansvarlige for udarbejdelse af udkastet til eksamensopgave nedsætter efter aftale med Revisorkommissionen (eksamenskommissionen) en opgavekommission til at bistå med udarbejdelsen af årets eksamensopgave. Hverken internt i virksomheden eller eksternt overfor omverdenen må det være kendt hvilke personer og hvilke firmaer, der deltager i udarbejdelsen af udkastet til eksamensopgaven 8. Det er dog tilladt, at der internt i virksomheden på partnerniveau er viden om, hvem der deltager i arbejdsgruppen for at sikre, at der er de fornødne ressourcer til arbejdet. Denne viden bør begrænses til kun at omfatte de partnere, der har ansatte, der er involveret i arbejdet med eksamensopgaven. Ligesom de øvrige deltagere i opgavekommissionen er partnere, der har viden om deltagerne i opgavekommissionen, underlagt reglerne om tavshedspligt herom 8. Den ansvarlige for udarbejdelsen af udkastet skal kun involvere det antal faglige sparringspartnere samt sekretærer til renskrivning og korrekturlæsning, der er nødvendigt for opgaven 8. Det må ikke internt i virksomheden være muligt at kunne identificere deltagerne i opgavekommissionen. Det kan derfor være nødvendigt, at eventuelle møder betegnes med kodeord. Samtidigt må det ikke være muligt at identificere deltagerne ud fra tidsregistreringer, arbejdsskemaer eller lignende. Det er kun opgavekommissionen, der må deltage i møder vedrørende udarbejdelse af udkast til eksamensopgaven 8. 10

9 Se fodnote 31 til bilag 1. 11 Udkastet udarbejdes i videst mulig omfang elektronisk og gemmes i filer, der er beskyttet af en kode, så kun medlemmerne i opgavekommissionen har adgang til filen. Selve filen (eller filerne), som dokumentet udarbejdes i, skal udover passwordbeskyttelse opbevares krypteret og tillige opbevares på passwordbeskyttede computere 8. Hvis opgavekommissionen benytter papirkopier af dokumentet i forbindelse med udarbejdelsen af udkastet, skal disse nummereres og indsamles efter brug samt makuleres snarest muligt. Indtil makulering har fundet sted, skal papirkopierne opbevares i aflåst skab, som kun medlemmer af opgavekommissionen har adgang til 8. Kommunikation med den øvrige del af opgavekommissionen 9 omkring udarbejdelsen af udkastet til eksamensopgaven foregår elektronisk via mail og med en eller flere passwordbeskyttede filer. Koden oplyses særskilt til de øvrige medlemmer. Opgavekommissionens medlemmer skal sikre, at modtagne mails og vedhæftede filer opbevares og beskyttes mod uvedkommende adgang. Udskrevne mail og filer skal makuleres snarest efter endt brug 8. Medlemmerne af opgavekommissionen sletter både de modtagne mails og filerne indeholdende udkastet til eksamensopgaven straks, det er muligt. Udkastet til eksamensopgaven drøftes på et møde i maj / juni med Revisorkommissionen (se afsnit 1.5). På dette møde udleverer den ansvarlige for udarbejdelsen nummererede papirkopier af udkastet til Revisorkommissionens medlemmer. Papirkopier indsamles af den ansvarlige for udarbejdelsen efter mødet og makuleres snarest muligt. Indtil makulering har fundet sted, skal papirkopierne opbevares i aflåst skab, som kun medlemmer af opgavekommissionen har adgang til 8. Rettelser eller kommentarer fra Revisorkommissionen indarbejdes af det udpegede medlem, og den færdige opgave sendes på mail i en passwordbeskyttet pdf-fil til Revisorkommissionens sekretariat. Opgaven afleveres i et layout, som Revisorkommissionen har fastlagt for eksamensopgaver 8. Under hele processen med udarbejdelsen af eksamensopgaven fører det af eksamenskommissionen udpegede medlem journal over, hvem der har haft adgang til opgaven og hvornår 8. Ved enhver mistanke om, at nogen uberettiget har haft adgang til opgaven, skal dette rapporteres til Revisorkommissionens formand, der herefter tager stilling til, hvorvidt mistanken bør medføre drøftelser i Revisorkommissionen for at fastlægge en eventuel reaktion 8. Sekretariatet gemmer filen på et passwordbeskyttet drev ved modtagelsen og sletter mailen, hvori eksamensopgaven er fremsendt. Kun sekretariatets medarbejdere har adgang til filen 8. I god tid inden selve eksamenen printer og kopierer sekretariatet opgaven. Opgaverne opbevares fra kopiering og frem til eksamensdagen i aflåst skab, som kun sekretariatets medarbejdere har adgang til 8.

10 Revisorkommissionens opgaver og organisation er nærmere beskrevet i introduktionen. 12 1.4. Hvornår inddrages Revisorkommissionen? For såvel revisoreksamen som kvalifikationseksamen gælder det, at Revisorkommissionen inddrages så tidligt, som det er praktisk muligt typisk i december / januar måned i året før prøvens afholdelse. Den statsaut. rev. / reg. rev., der forestår udarbejdelsen af årets opgave, fremlægger et udkast til drejebog for opgaven / opgaverne. Udkastet til drejebog drøftes i kommissionen. Problemstillinger og temaer diskuteres og den endelige drejebog godkendes af kommissionen. Medlemmerne giver inputs til emner og problemområder, der kan / bør indgå i årets opgave. De foreslåede emner skal have praktisk relevans og hænge sammen med opgaven i øvrigt, så opgavens opbygning fremstår harmonisk og med problemstillinger, der er praktisk forekommende. 1.5. Hvordan godkendes opgaven? På kommissionens møde i maj eller juni fremlægges udkastene til opgaverne ved revisoreksamen (modul A, B og C) samt opgaven ved kvalifikationseksamen. Sikkerhedskrav til proceduren for Revisorkommissionens godkendelse af opgaven er nærmere beskrevet i afsnit 1.3. De medlemmer af kommissionen, der er statsaut. rev., deltager ikke i gennemgangen af opgavesættet til brug for kvalifikationseksamen og vice versa for så vidt angår kommissionens reg rev. For så vidt angår kvalifikationseksamen kan der dog opstå den situation, at der ikke er et tilstrækkeligt antal reg. rev., der påtager sig at deltage i eksamensarbejdet som censorer og eksaminatorer. I så fald kan kommissionen i medfør af eksamensbekendtgørelsens 22, stk. 5, anmode Erhvervsstyrelsen om at udnævne det fornødne antal statsaut. rev. som eksaminatorer og censorer ved kvalifikationseksamen. Hvis denne mulighed benyttes, deltager de medlemmer af kommissionen, der er statsaut. rev., i gennemgangen af opgavesættet til brug for kvalifikationseksamen som led i den almindelige tilrettelæggelse af eksamensforløbet. 1.6. Hvornår udarbejdes rettevejledning? Den endelige rettevejledning til en opgave udarbejdes først efter, den pågældende eksamen er afholdt 3. Dvs. rettevejledningen til opgaven til brug for Modul A (Revisoreksamen) færdiggøres, når Modul A-prøven har været afholdt. Eksamenskommissionen 10 indkalder censorer og eksaminatorer til forcensur-møde. For hvert modul gennemgås 1 2 opgaver, der bedømmes som værende tæt på beståelsesniveau, i fællesskab. Til brug for mødet udarbejder opgavekommissionen et udkast til rettevejledning. Mødet har til formål at afklare, om der skal tages højde for almene fejl og misforståelser, og i øvrigt give eksaminatorer og censorer en fælles fornemmelse for, hvad der som minimum kræves for at opnå karakteren bestået. På baggrund af drøftelserne på forcensurmødet udarbejdes den endelige rettevejledning.

Da 3. rettere er afskaffet fra 1. jan. 2014, deltager de civile medlemmer af Revisorkommissionen ikke længere i rettearbejdet ved de skriftlige eksaminer. For at sikre, at også disse medlemmer bevarer den fornødne eksamenserfaring, vil Revisorkommissionens formand og de civile medlemmer fortsat deltage i forcensurmødet, uagtet at de ikke deltager i selve rettearbejdet. 1.7. Hvem har tavshedspligt og hvad er omfattet af tavshedspligt? Bestemmelserne om tavshedspligt i forvaltningslovens kapitel 8 finder anvendelse på Revisorkommissionens eksamensarbejde. Den centrale bestemmelse i 27 er sålydende: 27. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt, jfr. borgerlig straffelov 152 og 152 c-152 f, når en oplysning ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som fortrolig, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, herunder navnlig til: 1) statens sikkerhed eller rigets forsvar, 2) rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige institutioner, 3) forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser samt straffuldbyrdelse og beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning, 4) gennemførelse af offentlig kontrol-, regulerings- eller planlægningsvirksomhed eller af påtænkte foranstaltninger i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen, 5) det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed, 6) enkeltpersoners eller private selskabers eller foreningers interesse i at beskytte oplysninger om deres personlige eller interne, herunder økonomiske, forhold, eller 7) enkeltpersoners eller private selskabers eller foreningers økonomiske interesse i at beskytte oplysninger om tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold. Stk. 2. Inden for den offentlige forvaltning kan der kun pålægges tavshedspligt med hensyn til en oplysning, når det er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til bestemte offentlige eller private interesser som nævnt i stk. 1. Stk. 3. En forvaltningsmyndighed kan bestemme, at en person uden for den offentlige forvaltning har tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger, som myndigheden videregiver til den pågældende uden at være forpligtet hertil. Stk. 4. Fastsættes der i henhold til 1, stk. 2, regler om tavshedspligt, eller pålægges der tavshedspligt efter stk. 3, finder straffelovens 152 og 152 c-152 f tilsvarende anvendelse på overtrædelse af sådanne regler eller pålæg. En oplysning er omfattet af tavshedspligt, når den ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som fortrolig. En oplysning er i øvrigt omfattet af tavshedspligten, når det er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser. 11 I eksamenssammenhæng er de væsentligste pointer følgende: Tavshedspligten gælder alle, der varetager offentlige erhverv 12, hvad enten hvervet er varigt eller forbigående, lønnet eller ulønnet, frivilligt eller pligtmæssigt. Det betyder, at alle medlemmer af Revisorkommissionen, eksaminatorer, censorer, opgavekoncipister, kommissionens sekretariat samt andre, der deltager i det praktiske eksamensarbejde, er omfattet. 11 Se Vejledning nr. 11740 af 04/12/1986 (fortsat gældende) om Forvaltningsloven, note 148. 12 Se Vejledning om Forvaltningsloven, note 147. 13

Bestemmelsen i forvaltningslovens 27, stk. 3, kan efter omstændighederne anvendes til at pålægge en interesseorganisation 13 m.v. tavshedspligt med hensyn til oplysninger, som organisationen har modtaget fra en interesserepræsentant i et offentligt nævn eller råd. Af hensyn til eksamens formål som verificering 14 af, at betingelserne for opnåelse af godkendelse som revisor er opfyldt, har alle personer, der har kendskab til indholdet af skriftlige eksamensopgaver eller spørgsmål til besvarelse ved mundtlig eksamen, tavshedspligt, jf. forvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 4. Den skriftlige eksamensopgave og de mundtlige spørgsmål til kvalifikationseksamen og revisoreksamen er omfattet af reglerne om tavshedspligt. 8 13 Se Vejledning om Forvaltningsloven, note 162. 14 Se Vejledning om Forvaltningsloven, note 153. 14

2. Rettearbejdet ved skriftlig eksamen Overblik Den skriftlige revisoreksamen (modul A, B og C) bedømmes af en eksaminator (1. retter) og en censor (2. retter). Begge rettere skal være statsaut. rev. De tre moduler bedømmes særskilt. Ved bedømmelsen anvendes karakteren bestået og ikke bestået. For at bestå den skriftlige eksamen og kunne gå videre til mundtlig eksamen kræves, at karakteren bestået er opnået i alle tre moduler. Se eksamensbekendtgørelsens 7, jf. 5, stk. 1, 1. pkt., og 9, stk. 1 og 2. Den skriftlige kvalifikationseksamen bedømmes ligeledes af en eksaminator (1. retter) og en censor (2. retter)., der begge skal være reg.rev. Er det ikke muligt at udnævne et tilstrækkeligt antal reg. rev. som eksaminatorer og/eller censorer (rettere), kan Erhvervsstyrelsen udpege statsaut. rev. til opgaven. Ved bedømmelsen anvendes karakteren bestået og ikke bestået. Den skriftlige prøve ved enten kvalifikationseksamen eller revisoreksamen skal være bestået, forinden kandidaten kan indstille sig til mundtlig kvalifikationseksamen. Se eksamensbekendtgørelsens 18, stk. 1, 20 og 22, stk. 1, 2 og 5. 2.1. Hvilke krav stilles til rettere (eksaminatorer og censorer)? Rettere ved den skriftlige revisoreksamen og den skriftlige kvalifikationseksamen skal være henholdsvis statsaut. rev. og reg. rev., se eksamensbekendtgørelsens 9, stk. 2, og 22, stk. 2. Derudover stiller Revisorkommissionen en række krav til en retters kompetencer: En retters autorisation skal være aktiv dvs ikke deponeret, bortfaldet eller frataget. En retter skal være tilknyttet en revisionsvirksomhed. En retter skal have tilstrækkelig faglig uddannelse og relevant erfaring inden for revision og regnskabsaflæggelse 15. En retter skal have aktuel viden om revisoruddannelsens anvendelsesmuligheder, herunder kendskab til brugernes situation og behov En retter må ikke have en verserende sag ved Revisornævnet, som Revisorkommissionen vurderer har betydning for hvervet som retter, eller inden for de seneste fem år ved nævnet være meddelt en advarsel, strafbortfald, eller idømt en bøde eller rettighedsfrakendelse 16. 15 Svarer til kravet til kvalitetskontrollanter i revisorlovens 35, stk. 1. 16 Svarer til kravet til kvalitetskontrollanter i 18, stk. 3, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 924 af 18. august 2014 om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed. Stk. 3. Tilsynet kan som kontrollant godkende revisorer, der 1) er tilknyttet en revisionsvirksomhed, der er registreret i Revireg, 2) ikke indenfor de seneste fem år ved Revisornævnet er meddelt en advarsel, strafbortfald eller pålagt en bøde, som tilsynet vurderer har betydning for udførelsen af hvervet som kontrollant, 3) ikke er optaget i Det centrale Kriminalregister for overtrædelser, som Revisortilsynet vurderer har betydning for udførelsen af hvervet som kontrollant, 15

Retternes virke er omfattet af forvaltningsloven, herunder reglerne om inhabilitet og tavshedspligt 17. Rettere (eksaminatorer og censorer) må ikke have kendskab til identiteten på de kandidater, hvis opgavebesvarelser de retter. Alle opgavebesvarelser er anonyme og identificeres alene ved et eksamensnummer. Hvis rettere bliver bekendt med identiteten på en kandidat, hvis opgavebesvarelse de skal rette, skal de straks rette henvendelse til Revisorkommissionens formand (sekretariat), der træffer bestemmelse om eventuel udpegning af ny retter. 2.2. Hvordan godkendes rettere? Formændene for det foregående års eksamenskommissioner for henholdsvis revisoreksamen og kvalifikationseksamen fremlægger inden 1. maj en oversigt over de personer, der foreslås som eksaminatorer og censorer, for Revisorkommissionen med henblik på indstilling til Erhvervsstyrelsen. Oversigten omfatter eksaminatorer og censorer ved de mundtlige eksaminer samt 1. og 2. rettere (eksaminatorer og censorer) ved de skriftlige eksaminer. Den dækker de to mundtlige revisoreksamener (juni og november / december), den mundtlige kvalifikationseksamen (november / december), den skriftlige revisoreksamen (modul A, B og C) (august / september) samt den skriftlige kvalifikationseksamen (august / september). Oversigten finder således anvendelse ved alle eksaminationer, skriftlige som mundtlige, det pågældende år. Oversigten udgør en bruttoliste over mulige eksaminatorer / censorer. Samtidig med godkendelsen af oversigten over årets eksaminatorer og censorer med henblik på indstilling til Erhvervsstyrelsen udpeges to af kommissionens medlemmer til at lede henholdsvis årets revisoreksamen og årets kvalifikationseksamen som formand for den pågældende eksamenskommission, jf. revisorlovens 33, stk. 4, og lov nr. 617 af 12.06.2013 om ændring af revisorloven og lov om finansiel virksomhed 4, stk. 3. Eksaminatorer, herunder 1. rettere, udnævnes af Erhvervsstyrelsen, jf. eksamensbekendtgørelsens 9, stk. 1, og 22, stk. 1. Kommissionens medlemmer er fødte censorer, herunder 2. rettere, jf. eksamensbekendtgørelsens 9, stk. 4, 1. pkt., og 22, stk. 4, 1. pkt. Yderligere censorer, herunder 2. rettere, udnævnes af Erhvervsstyrelsen, jf. eksamensbekendtgørelsens 9, stk. 4, 3. pkt., og 22, stk. 4, 3. pkt. 4) ikke har en verserende sag ved Revisornævnet, som Revisortilsynet vurderer har betydning for udførelsen af hvervet som kontrollant, 5) ikke er tilknyttet en revisionsvirksomhed, som i virksomhedens senest afsluttede kvalitetskontrol af tilsynet er blevet pålagt en fornyet kontrol, som tilsynet vurderer har betydning for udførelsen af hvervet som kontrollant, 6) har deltaget i praktisk revisionsarbejde og i forbindelse hermed afgivet erklæringer efter revisorlovens 1, stk. 2, i mindst tre år inden for de seneste fem år, og 7) kan påtage sig årligt at udføre kontrol af et antal revisionsvirksomheder fastsat af Revisortilsynet. 17 Svarer til bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser, 53, stk. 3. 16

18 Revisorkommissionens opgaver og organisation er nærmere beskrevet i introduktionen. 17 2.3. Hvordan fremsendes besvarelserne til retterne? Ved hver skriftlig eksamen (hvert af revisoreksamens tre moduler samt kvalifikationseksamen) får kandidaterne udleveret to usb-stik, hvoraf det ene tjener som sikkerhedskopi. Kandidatens eksamensnummer fremgår af selve usb-stikket, og er den eneste identifikation af kandidaten, der er tilgængelig for retterne. Kandidaterne skal følge en særlig procedure, når opgavebesvarelsen gemmes, for at sikre, at kandidatens navn ikke fremgår af logfiler o.lign. Vejledningen om denne procedure udsendes sammen med bekræftelsen af eksamenstilmeldingen, og kandidaten opfordres til inden eksamen at sikre sig, at anonymiseringen kan gennemføres korrekt. Sikkerhedskopien opbevares af sekretariatet, mens det andet usb-stik sendes til den udpegede 1. retter. I afsnit 2.4. er det nærmere beskrevet, hvilket format rettearbejdet skal udføres i. Opgavebesvarelserne fordeles ligeligt mellem 1. retterne. Ved revisoreksamen 2014 fordelingen ca. 29 Modul A-opgaver pr. retter, ca. 11 Modul-B opgaver pr. retter og ca. 8 modul C-opgaver pr. retter. Ved kvalifikationseksamen 2014 modtog hver 1. retter 4-5 opgavebesvarelser. Efter forcensurmødet (se afsnit 1.6.) udsendes rettevejledningen.1. retteren gennemgår hver besvarelse og udfylder notatfelterne i rettevejledningen (ofte omtalt som retteark ) med kommentarer. Når rettearbejde og kommentering er afsluttet, sender 1. retteren usb-stikket med opgavebesvarelserne samt de udfyldte rettevejledninger til 2. retteren. Også for 2. retterne sker fordelingen ligeligt. Ved revisoreksamen 2014 var fordelingen ca. 45 Modul A-opgaver (inkl. rettevejledning) pr. 2. retter, ca. 30 Modul B opgaver (inkl. rettevejledning) pr. 2. retter og ca. 16 24 Modul C-opgaver pr. 2. retter. Ved kvalifikationseksamen 2014 modtog 2. retteren ca. 17 besvarelser + rettevejledninger. Sammen med forsendelsen af usb-stik vedlægger sekretariatet en oversigt over eksamensnumre (karakterliste) og oplysning, herunder kontaktoplysning, om medretter (1. og 2. rettere). 1. og 2. retter udgør et bedømmelsesudvalg 18 (ofte omtalt som et censorhold), og det er de to, der skal drøfte en given opgavebesvarelse og nå til enighed om bedømmelsen. Når 1. retteren har modtaget alle usb-stik, skal det tjekkes, at opgaverne kan læses. Herefter sendes en mail til sekretariat med bekræftelse af, at alle de tildelte opgaver er modtaget i læsbar stand.

2.3.1. Særligt om ny revisoreksamen 2014 2014 er det første år med ny revisoreksamen. For at kunne evaluere eksamenstilrettelæggelsen på det bredest mulige erfaringsgrundlag, vil de statsautoriserede revisorer, der er medlemmer af Revisorkommissionen, deltage i bedømmelsen af alle tre moduler i 2014. I begyndelsen af 2015 tager kommissionen stilling til, om man vil fortsætte med, at alle rettere bedømmer alle moduler, eller om en anden tilrettelæggelse er mere hensigtsmæssig se nærmere i afsnit 10 om opfølgning af eksamen. Af hensyn til sikring af nødvendig eksamenserfaring hos de medlemmer af Revisorkommissionen, der skal udarbejde opgaverne til revisoreksamen, vil de statsaut. rev., der er medlemmer af kommissionen, dog altid deltage i bedømmelsen af alle moduler, uanset tilrettelæggelsen af arbejdet for de øvrige 1. og 2. rettere. Da 3. rettere er afskaffet fra 1. jan. 2014, deltager de civile medlemmer af Revisorkommissionen ikke i rettearbejdet ved de skriftlige eksaminer. For at sikre, at også disse medlemmer bevarer den fornødne eksamenserfaring, vil Revisorkommissionens formand og de civile medlemmer fortsat deltage i forcensurmødet (se afsnit 1.6.), uagtet at de ikke deltager i selve rettearbejdet. 2.4. I hvilket format skal retter arbejde med opgaverne? Kandidaten har gemt sin opgave uden forfatternavn som en pdf fil på de to udleverede usb-stik. Det ene usb stik er til brug for retterne, og det andet er en sikkerhedskopi, der opbevares af sekretariatet. Sekretariatet sender et antal usb stik med besvarelser med anbefalet post til hver 1. retter. 1. retteren sender de samme usb stik + udfyldte rettevejledninger (gemt som fil på usb-stikket) videre til den 2. retter, der fremgår af oversigten over eksamensnumre og bedømmelsesudvalg (censorhold). Samtlige rettere modtager fra den ansvarlige for årets opgave(r) rettevejledning digitalt. På hvert usb stik finder retterne en anonym pdf fil, der indeholder en kandidats opgavebesvarelse. 1. retteren gennemgår opgavebesvarelsen og udfylder rettevejledningen. Begge rettere har pligt til at tage noter. Udfyldte rettevejledninger samt andre noter / kommentarer (digitale) gemmes på det pågældende usb stik. Det er op til den enkelte retter, om man ønsker at arbejde med opgaven via computer eller som udskrift (for egen regning). Udfyldte rettevejledninger, noter m.m. skal dog gemmes digitalt på usb-stikket. Når begge rettere har gennemgået opgavebesvarelsen på kandidatens usb stik, er usb stikket klar til aflevering i sekretariatet. 2. retteren samler alle de modtagne og rettede usb stik (med opgavebesvarelse, rettevejledning, noter m.m.) og returnerer dem til Revisorkommissionens sekretariat, enten med anbefalet post eller direkte til sekretariatet ved karaktermødet (se nærmere i afsnit 2.6.). Sekretariatet opbevarer opgavebesvarelser, udfyldte rettevejledninger og evt. noter samt eksamensprotokol i fem år med henblik på behandling af en evt. klage over eksamen. Eksamensprotokoller opbevares i længere tid. Erhvervsstyrelsens registreringssystemer indeholder oplysninger om, hvornår en kandidat har været til eksamen 18

og hvorvidt den pågældende er bestået. Det vil derfor altid være muligt at rekonstruere et bortkommet eksamensbevis. 2.5. Hvad skal rettere påse? En retter (eksaminator eller censor ) skal påse, At kandidaten ud fra sit kendskab til lovgivning, administrativ praksis og domstolsafgørelser samt de etiske regler om forholdet til klienter, myndigheder, kolleger og andre revisorer, der gælder for revisorer, i sin opgaveløsning demonstrerer evnen til at løse de arbejdsopgaver, der sædvanligvis forekommer i en statsautoriseret henholdsvis registreret revisors virksomhed, At kandidatens præstation har tilstrækkelig værdi for modtageren, At kandidaterne får en ensartet og retfærdig behandling, og At kandidaternes præstationer får en pålidelig bedømmelse. Derudover skal 1. og 2. retter (eksaminator og censor) tage notater om præstationen og karakterfastsættelsen til brug for behandling af en evt. klagesag. Disse noter kan være indeholdt i notefelterne i rettevejledningen eller være separate noter. Eksaminator / censor gemmer sine noter, hvad enten de er separate eller indgår i den udfyldte rettevejledning, på usb-stikket. Usb-stikket indeholdende opgavebesvarelse, udfyldt rettevejledning samt evt. yderligere noter opbevares af sekretariatet. Retternes bedømmelse tager udgangspunkt i rettevejledningen, som den er udfærdiget efter drøftelserne på forcensurmødet (se nærmere herom i afsnit 1.6.). Den skriftlige besvarelse bedømmes med karaktererne bestået eller ikke bestået. Der gives særskilt bedømmelse for hver skriftlig besvarelse - dvs for besvarelserne i hvert af modulerne A, B og C ved den skriftlige revisoreksamen, og for besvarelsen ved den skriftlige kvalifikationseksamen. Besvarelserne skal være bedømt inden afholdelse af Eksamenskommissionens karaktermøde. Datoen meddeles af sekretariatet i forbindelse med forberedelse af årets eksamensarbejde. Karaktermødet afholdes sædvanligvis i den første uge i oktober. 2.6. Hvordan kommunikerer 1. og 2. retter (bedømmelsesudvalget)? Bedømmelsesudvalgene (også omtalt som censorholdene ) fremgår af den oversigt over eksamensnumrene, der er vedlagt ved fremsendelsen til 1. retteren af usb stikkene med opgavebesvarelser (se afsnit 2.3). 1. retteren videresender usb-stik med opgavetekst samt udfyldte rettevejledninger (gemt på usb-stikket) til den 2. retter, der fremgår af oversigten. Kommunikationen mellem de to rettere kan ske ved møde, telefonisk, pr. mail m.v., alt efter hvad der er lettest for de involverede. Forudsætningen er dog, at der ikke må 19

være risiko for, at udenforstående får adgang til information om hverken besvarelsen eller bedømmelsen. Hvis de to rettere ikke er umiddelbart enige om bedømmelsen, drøfter retterne bedømmelsen nærmere med henblik på at opnå en enig bedømmelse. Tidspunkt og kommunikationsmetode aftales mellem de to rettere. Som udgangspunkt er de to rettere enten umiddelbart enige om bedømmelsen eller når frem til en fælles bedømmelse efter en drøftelse. Hvis retterne undtagelsesvis ikke kan nå til enighed om en bedømmelse, er 2. retterens vurdering afgørende. 2. retteren afgiver bedømmelserne til Revisorkommissionens sekretariat (der afholdes ikke karaktermøde). Sekretariatet offentliggør oversigten over eksamensresultater fordelt på eksamensnumre og sender link til oversigten til alle kandidater. Se nærmere i afsnit 5.4.2. 20

3. Praktiske forhold ved mundtlig eksamen Overblik Den mundtlige revisoreksamen afholdes to gange årligt, en gang i første halvår og en gang i andet halvår. Eksamen er offentlig og afholdes i København. Eksamen bedømmes af en eksaminator og to censorer. Eksaminator og den ene censor skal være statsaut. rev. Den anden censor må ikke være revisor. Ved bedømmelsen anvendes karaktererne bestået og ikke bestået. Se eksamensbekendtgørelsens 7 og 8, stk. 1, samt 9, stk. 1 og 3. Den mundtlige kvalifikationseksamen afholdes en gang årligt i andet halvår og afholdes i København. Eksamen bedømmes af en eksaminator og to censorer. Eksaminator og den ene censor skal være reg. rev. Den anden censor må ikke være revisor. Erhvervsstyrelsen kan dog efter anmodning fra Revisorkommissionen under særlige omstændigheder udpege statsaut. rev. som eksaminatorer eller censorer. Ved bedømmelsen anvendes karaktererne bestået eller ikke bestået. Se eksamensbekendtgørelsens 20 og 21, stk. 1, samt 22, stk. 1, 3 og 5. 3.1. Hvilke krav stilles til eksaminatorer og censorer? Eksaminators og censorernes virke er omfattet af forvaltningsloven, herunder reglerne om inhabilitet og tavshedspligt. Eksaminator og den censor, der er revisor Eksaminator og den ene censor ved den mundtlige revisoreksamen og den mundtlige kvalifikationseksamen skal være henholdsvis statsaut. rev. og reg. rev., se eksamensbekendtgørelsens 9, stk. 1 og 3, og 22, stk. 1 og 3. Derudover stiller Revisorkommissionen en række krav til eksaminators og censors kompetencer: Autorisationen skal være aktiv dvs ikke deponeret, bortfaldet eller frataget. En eksaminator / revisor-censor skal være tilknyttet en revisionsvirksomhed. Indgående og aktuelt kendskab til en revisors praktiske virke. Aktuel viden om revisoruddannelsens anvendelsesmuligheder, herunder kendskab til brugernes situation og behov. En eksaminator / revisor-censor må ikke have en verserende sag ved Revisornævnet, som Revisorkommissionen vurderer har betydning for hvervet som eksaminator / censor, eller inden for de seneste fem år ved nævnet være meddelt en advarsel, strafbortfald, være idømt en bøde eller rettighedsfrakendelse 19. Eksaminatorernes og censorernes virke er omfattet af forvaltningsloven, herunder reglerne om inhabilitet (se kap. 4) og tavshedspligt (se kap. 5). Efter forvalt- 19 Svarer til kravet til kvalitetskontrollanter i 18, stk. 3, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 924 af 18. august 2014 om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed: Stk. 3. Tilsynet kan som kontrollant godkende revisorer, der [ ]4) ikke har en verserende sag ved Revisornævnet, som Revisortilsynet vurderer har betydning for udførelsen af hvervet som kontrollant, [ ]. 21

ningsloven må personer, der er inhabile i en sag, ikke træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af den pågældende sag. Eksaminator eller censor kan derfor ikke deltage i eksaminationen af en kandidat, hvor der kan herske tvivl om eksaminator eller censors upartiskhed overfor kandidaten efter reglerne i forvaltningsloven. Særligt vedrørende tidligere ansættelsesforhold gælder, at eksaminatorer eller censorer ikke må deltage i bedømmelse af en kandidat, der er eller inden for de seneste 3 år har været ansat i samme revisionsvirksomhed som eksaminator eller censor selv. Eksaminatorer kan deltage i interne og eksterne eksamensforberedelseskurser og lignende aktiviteter. Eksaminator skal ved deltagelse i sådanne aktiviteter udvise særlig opmærksomhed, så der sikres fortsat fortrolighed om spørgsmål, der skal benyttes til den mundtlige eksamen. Det er eksaminators pligt at opbevare eksamensspørgsmålene på en måde, så det sikres, at ingen kan få kendskab til disse forud for eksaminationen. Den civile censor (ikke revisor) Den anden censor ved den mundtlige revisoreksamen og den mundtlige kvalifikationseksamen må ikke være revisor, se eksamensbekendtgørelsens 9, stk. 3, og 22, stk. 3. Derudover stiller Revisorkommissionen en række krav til censors kompetencer: En civil censor må ikke være godkendt revisor eller have været ansat hos eller drive revisionsvirksomhed sammen med godkendte revisorer inden for de seneste to år. Kendskab til revisors ydelser og brugernes situation og behov. Viden om og erfaring med revisors funktion som offentlighedens tillidsrepræsentant. Censorernes virke er omfattet af forvaltningsloven, herunder reglerne om inhabilitet (se kap. 4) og tavshedspligt (se kap. 5). Efter forvaltningsloven må personer, der er inhabile i en sag, ikke træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af den pågældende sag. Eksaminator eller censor kan derfor ikke deltage i eksaminationen af en kandidat, hvor der efter reglerne i forvaltningsloven kan herske tvivl om eksaminator eller censors upartiskhed overfor kandidaten. Særligt vedrørende tidligere ansættelsesforhold gælder, at eksaminatorer eller censorer ikke må deltage i bedømmelse af en kandidat, der er eller inden for de seneste 3 år har været ansat i samme revisionsvirksomhed som eksaminator eller censor selv. 3.2. Hvordan godkendes eksaminatorer og censorer? Revisorkommissionen udarbejder inden 1. maj måned en oversigt over de personer, der skal deltage som eksaminatorer og censorer i årets eksamener. Samtidig udpeges formændene for de to eksamenskommissioner. Se nærmere herom i afsnit 2.2. 22

Eksamenskommissionen for henholdsvis årets revisoreksamen og årets kvalifikationseksamen forestår censorarbejdet ved såvel de skriftlige eksamener som ved de mundtlige eksamener. 3.3. Hvem sidder ved eksamensbordet? Det er væsentligt, at det er klart for eksaminanden, hvem der træffer beslutning om karakterfastsættelsen for eksaminationen. Derfor må kun personer, der har en rolle ved eksaminationen, optræde omkring eksamensbordet. For at sikre klarheden over rollefordeling opslås en fortegnelse over de eksaminatorer og censorer, der deltager i dagens eksaminationer, ved indgangen til eksamenslokalet. Desuden har alle, der optræder ved eksamensbordet, navneskilt foran sig. Af hensyn til den praktiske tilrettelæggelse anbefales, at en eksaminator påtager sig eksaminationerne en formiddag / en eftermiddag / en hel dag - dvs. mindst fire (revisoreksamen) / seks (kvalifikationseksamen) på hinanden følgende eksaminationer. Mundtlig eksamen bedømmes af en eksaminator og to censorer, jf. eksamensbekendtgørelsen 9, stk. 3, og 22, stk. 3. Ud over kandidaten må kun disse tre personer deltage ved eksamensbordet. Andre interesserede må, uanset deres rolle i eksamensforløbet, tage plads på tilhørerpladserne. 3.4. Hvordan er rollefordelingen mellem eksaminator og censorer? Eksaminator og censor har samme rolle, når det gælder om at nå frem til en saglig korrekt bedømmelse. Eksaminator og censor er ikke kandidatens advokat eller allierede eller det modsatte. Det er som udgangspunkt eksaminator, der leder eksamen, men censor må gerne deltage i samtalen med kandidaten. Eksaminator har derudover ansvaret for forløbet af selve eksaminationen (at den forløber velstruktureret og i så god en atmosfære, som omstændighederne tillader), ligesom det er eksaminator, der efter voteringen giver kandidaten resultatet (hvorefter censor gerne må supplere). Censor er velkommen til at deltage aktivt i eksaminationen og må gerne stille spørgsmål. Derudover skal censor påse: At kandidaten ud fra sit kendskab til lovgivning, administrativ praksis og domstolsafgørelser samt de etiske regler om forholdet til klienter, myndigheder, kolleger og andre revisorer, der gælder for revisorer, i sin opgaveløsning demonstrerer evnen til at løse de arbejdsopgaver, der sædvanligvis forekommer i en statsautoriseret henholdsvis registreret revisors virksomhed, At kandidaterne får en ensartet og retfærdig behandling, At kandidaternes præstationer får en pålidelig bedømmelse, og At kandidatens præstation har tilstrækkelig værdi for modtageren. 23

I disse krav ligger blandt andet, at censors overordnede rolle er at sikre, at en eksaminators evt. forhåndskendskab til en kandidat ikke får betydning for bedømmelsen, og at bedømmelsesgrundlaget ikke er forskelligt mellem forskellige eksaminatorer. Såvel censor som eksaminator har pligt til at tage notater om præstationen og karakterfastsættelsen til brug for behandling af en evt. klagesag. Censors notater er vigtige, da det ikke kan forventes, at eksaminator, der leder eksaminationen, også kan tage uddybende notater. Notaterne opbevares af de pågældende i mindst et år, og herudover indtil en evt. klagesag er afsluttet. 3.5. Hvilke oplysninger har eksaminator og censorer om en eksaminand? For at sikre, at bedømmelsen af en kandidats præstation sker på et objektivt grundlag, har eksaminator og censorer kun adgang til de helt centrale oplysninger om en kandidat: Navn samt aktuelt og evt. tidligere ansættelsessted. Oplysninger om antal tidligere forsøg, alder, tidspunkt for opnåelse af CMA kan give indtryk af, at eksaminationen bedømmes ud fra andre faktorer end selve præstationen. Disse oplysninger er derfor ikke tilgængelige for eksaminator og censor. 3.6. Hvordan udarbejdes spørgsmål? Spørgsmål udarbejdes på forhånd af eksaminator og censor (ikke civil censor). Eksaminator medbringer et antal spørgsmål (og en kortfattet beskrivelse af det ønskede svar), svarende til de eksaminationer, den pågældende skal forestå + et ekstra spørgsmål/svar. Censor (ikke civil) medbringer tre spørgsmål samt en kortfattet beskrivelse af det ønskede svar. Disse spørgsmål kommer kun i anvendelse, hvis en eksaminator får forfald. Eksaminator og censor medbringer et tilstrækkeligt antal kopier af spørgsmål/svar til, at eksaminanden, eksaminator og censorerne kan få hver en kopi. På formødet, der afholdes kl. 8.00 på eksamensdagen, drøftes de medbragte spørgsmål / svar. Såfremt spørgsmålene af hele bedømmelsesudvalget vurderes som værende egnede til eksamination, indgår de i den pulje, eksaminanderne trækker spørgsmål fra. Et spørgsmål må gerne bruges to gange i træk, hvis kandidaterne eksamineres lige efter hinanden. Den første kandidat fremlægger sit svar, mens den anden kandidat er i forberedelseslokalet. Hvis spørgsmålet ikke trækkes af puljen ved den efterfølgende eksamination, skal spørgsmålet fjernes fra puljen (ellers er der risiko for, at eksaminanden har hørt fremlæggelsen første gang, spørgsmålet blev trukket). Kun spørgsmål, der ikke tidligere har været anvendt i forbindelse med tidligere eksamen, undervisning eller eksamenstræning, kan anvendes. 24