Rapport i Kommunikation/IT: Grafisk design Maila Walmod 1.3 HTX Roskilde
Grafisk design: Når man skal præsentere noget grafisk, dækker begrebet over de grafiske principper, der gælder i præsentation af enten trykt eller skærmbaseret kommunikation. I vor tid er det denne kanal næsten al informationen bliver formidlet igennem, og det er derfor vigtigt at vide hvordan man bedst får sin information tydeligt frem, så det fanger folks opmærksomhed og klart fortæller dem budskabet. Det allervigtigste er egentlig at få den gode idé og så føre den ud i livet. Grafisk design lyder svært, men er ikke vanvittigt kompliceret. Det handler blot om, hvad man vil have ud af det, hvilket man som oftest er den bedste til at bedømme selv, og så prøve at få dette frem. Så hvis man har en klar idé om, hvad budskabet er og til hvilken målgruppe, man henvender sig, kan man lade sig inspirerer af regler og idéer andre har lavet og gjort sig, men i sidste ende er det op til en selv at bestemme, hvornår man er tilfreds. Der er dog nogle gode virkemidler, der ved brug af dem, som regel giver et resultat som ønsket. Disse virkemidler, man skal lægge vægt på i forbindelse med visuel præsentation, er farve, typografi, billeder og komposition: Farve: Farver er en vigtig del af grafisk design, da der ligger virkelig meget symbolik og følelse i dem. Ved brug af farver kan man påvirke brugeren til at associere i en bestemt retning. Det er altså vores indtryk af farver, som konstant påvirker os, og så det udtryk vi ønsker at forme, så andre kan få et indtryk. Her kommer den såkaldte fravelære ind i billedet, da kendskab til denne er en god ting i arbejdet med grafisk design og farver. De principper, der bruges i forbindelse med farver, afhænger af hvordan man fastlægger de enkelte farver, da der i den grafiske verden opereres især med to farveblandinger, som kaldes den additive og den subtraktive farveblanding. Her er det vigtigt at have indblik i hvilken en blanding, man arbejder med, og hvordan farveblandingerne er opbygget. De farver, som vi ser hver eneste vågne minut, er en individuel oplevelse alt efter den enkeltes farvesyn, fordi det øjet fanger er genskinnet fra de ting, der kaster lysstråler tilbage i forskellige bølgelængder. Den individuelle farveoplevelse gør også, at farver er svære at diskutere, fordi man ikke altid opfatter dem ens. Additiv farveblanding: Her lægges farverne sammen så der fås hvid til sidst. Det er en blanding af lys udsendt fra forskellige farveflader. Dette er princippet bag RGB-systemet. RGB står for Red Green Blue, som sammenlagt giver hvad og i alle mulige kombinationer giver alverdens farver. Dette princip bruges som prikke, hvor prikkerne er så små, så de opfattes som en farvet enhed, selvom de ikke dækker over hinanden, men blot sidder op ad hinanden. Når en sådan flade med en farve skal trykkes eller ses på en skærm, vil det opfattes som en ensfarvet flade, selvom den er opbygget af de mange små røde, grønne og blå prikker. Substraktiv farveblanding: Dette er nærmest modsat additiv farveblanding, da farverne her opstår ved en blanding af farvestoffer. De gennemsigtige farvelag lægges ovenpå hinanden, hvorved man får nye farver. Fra hvert farvelag trækkes de spektralområder, der ellers absorberes i de andre farvelag, fra, så man til sidst får sort i stedet for hvidt, ved blanding af alle farverne. Dette princip repræsenteres af CMYK-systemet, som står for cyan, magentha, yellow og kontrast. Som vist på billedet er det en kølig turkisblå, en blålig rød og en gul hvortil man tilføjer en kontrast, altså sort. Selvom farverne i kombination giver sort er dette ikke nok, hvis man vil have gråtoner af de forskellige farver. Det er dette system, der bruges til at trykke i, da farverne til forskel for RGB-systemet ligger oven på hinanden, og derfor ikke vil afsløre prikker ved studie meget tæt på.
Når man bruger farver i sit design, vil farverne internt i forhold til hinanden have stor betydning. Der findes komplementær-farver, der i en farvecirkel står overfor hinanden. Hvis man bare ser på modellerne for henholdsvis additive og subtraktive farveblandinger, ses det også, at en farve i den store cirkel ikke vil kunne forenes med farven fra en blanding af de to andre hovedfarver. Populært siger man bare at rød og grøn er komplementære lige som gul og blå også er det. Selvfølgelig er sort og hvid også med, men de betragtes som neutrale i denne sammenhæng. En blanding af komplementær findes sjældent, da den som regel bliver sort eller brun, og med RGB- eller CMYK-systemet henholdsvis hvid og sort. Hovedfarver som f.eks. de tre der er rundlaget for henholdsvis additive og subtraktive farveblandinger kaldes primære farver, deres indbyrdes blanding kaldes sekundære farver og hvis primære og sekundære farver blandes, kaldes resultatet tertiære farver. Når man så skal til at anvende farver i sit design, er samspillet mellem dem vigtigt. Her er komplementære og beslægtede farver altafgørende for, hvordan effekten på brugeren/læseren vil være. Hvis man vælger komplementærfarver også kendt som kantrastfarver, vil det give masser af dynamik og energi i designet, da disse fremtræder tydeligere sammen. Det er den mest dramatiske kontrast og kan derfor være svær at bruge ren, da det hurtigt vil virke for voldsomt for mange. Hvis man i stedet vælger beslægtede farver, vil det give mere ro. Her skal man afkode, hvilken målgruppe, man vil vælge, da valget af farve skal appellere til denne. Når man bruger nogle af hovedfarverne, vil det også virke voldsomt og fange opmærksomhed, mens mere komplicerede farver, der er blandinger, vil give mere ro og balance i billedet. Harmoni i billedet er værd at tilstræbe, da det på denne måde bliver behageligt for øjnene at se/læse det man har lavet, men der er faren for at det bliver for kedeligt, hvis det er fuldstændig efter reglerne. Derfor er brud på harmonien til tider en god ting, hvis det bliver brugt til at vække opmærksomhed uden at ødelægge designet. I forbindelse med kontraster, snakker man også om varme-/kuldekontraster, da man, når man ser en farve, umiddelbart efter vil identificere farven som værende kold eller varm psykisk. Man siger at farvecirklen kan deles op i en varm og en kold halvdel, hvor yderpunkterne vil være mere tempererede. Hvis man ser på farvecirklen, skiller det ved gul (nr. 2) helt ned til rød, hvor de er varme. Fra violet (nr. 17), og frem til blågrøn, (nr. 25) Kulde-/varmekontrasterne har mange funktioner, da de i kombination får beskueren til at ændre lidt opfattelse. F.eks. Vil gul i kombination med andre varme farver, virke ekstra varm, hvorimod den selv samme gule farve sammen med kølige blå og violette nuancer vil virke køligere og mere lys og skarp end den varm gule fra før. På denne måde virker farverne på forskellige måder alt efter kombinationerne. Når man ved dette, kan et budskab fremhæves med farver. Farver har også symbolik, da de respektive farver gennem tiden er blevet brugt til at udtrykke en specifik ting. Nu ligger det indgroet i os, at denne farve kan betyde dette. Men i forskellige sammenhænge kan forskellige farver også betyde noget forskelligt. Et eksempel er forskellen på den politiske og trafikkens verden. I politik er rød socialdemokraterne, mens grøn er konservative. Enhver voksen, der ser et rødt skilt vil være yderst opmærksom, da dette som oftest er en advarsel eller et
påbud. Disse fortolkninger af farverne ligger dybt forankret i alle voksne, da vi gennem hele livet er blevet skolet til, hvad farver betyder i forskellige sammenhænge. Typografi: Typografi, grafisk formgivning eller udformning af teksten i tryk, kaldes af mange også skrifter og det er udformningen af den tekst man har i sit design. Der fines nemlig mange tusinde typografier, og med dem kan man også udtrykke forskellige ting. I dag bruges de f.eks. både til at skabe blikfang og sende bestemte signaler, hvor det før i tiden blot var læsbarheden der betød noget. Der har altså været en enorm udvikling inden for typografier, og dette er resulteret i de enormt mange forskellige typografier, hvor det er både svært at vælge og til tider svært at skelne. Groft set deler man typografier op i tre hovedgrupper. Antikva-skrifter, grotesk-skrifter og dekorations-skrifter. - Antikva-skrifter, er skrifter, hvor der er forskel på stregens tykkelse i bogstaverne, og der er fødder, i fag sprog seriffer, for neden af bogstavet. Dette hjælper til at lede øjet let gennem teksten, hvorfor disse skrifttyper ofte bruges til brødtekst. F.eks. er disse gode til brødtekst: Times, Garamond og Georgia - Grotesk-skrifter kaldes også sansseriffer (fransk: uden-seriffer), da disse typografier er karakteriseret ved ikke at have seriffer samt have lige brede streger i bogstaverne og ikke varierede som i antikva-skrifter. Disse typografier er er i forhold til antikva-skrifter ret nye, da de blev opfundet i 1800-tallet. Antikva-skrifter kommer fra princippet med at male bogstaverne med en flad pensel, vor stregen tykkelse kommer an på viklen man af stregen man tegner. Det var i 1400-tallet, hvor Gutenberg satte den første trykplade med løse metalbogstaver sammen, hvorved bogtrykket var skabt. Der var på denne tid mode for de gotiske bogstaver, var dette, hvad der blev trykt. Herefter blev den afløst af antikva-skrifterne i samme århundrede og har derfor brugt dette siden. F.esk. er disse gode til enkelt design: Helvetica, Lucida Sans og Arial - Dekorationsskrifter, er typografier, der er lavet sjovt og som henvender sig til mere reklameprægede designs. De kan med deres kreative udformning udsende mange signaler, men de er også lidt mere ulæselige. De skal derfor bruges til overskrifter, da brugeren/læseren bliver træt af at se på det ellers. I vildnisset af typografier sker der ofte for uprofessionelle det, at de så at sige bliver fristet af alle mulighederne. Slutresultatet bliver et virvar af forskellige typografier, der gør det uoverskueligt at læse og bliver uden sammenhæng. F.eks. er disse gode til sjove overskrifter til et bestemt tema: Desdemona, Giddyup og Jazz LET Man skal altså holde sig til få gennemgående skrifttyper, da dette giver ro og finish i designet. Før man begynder på designudviklingen, skal man lige tjekke, at finde den typografi, der vil hjælpe med at udtrykke budskabet bedst og så sikre sig, at man ejer denne, da man køber rettighederne på typografier. Når man har fundet stilen og den tilhørende typografi, skal man, hvis der er brødtekst, sørge for en typografi, der er meget letlæselig, og ellers blot gøre skriften tydelig, f.eks. ved valg af farve, hvor sort eller kontrast til baggrunden er en god idé. Billeder: Billeder og illustrationer, vil også hjælpe læseren/brugeren til at forstå budskabet, da de kan understøtte teksten og få et visuelt aspekt frem i folks hoveder i kombination med tilhørende tekst. Det er vigtigt at tekst og billeder hører sammen, da disse på samme side forbindes. Det vil skabe forvirring, hvis der er disharmoni mellem dem. Derfor er det en rigtig god idé at starte med en såkaldt rough inden man overhovedet nærmer sig computeren. Dette er en skitse på papir, kaldes også layout, der tegnes for at holde fast i idéerne og se hvordan de vil virke om en helhed. Dette er en vigtig del af det at være grafiker op med blyant. Skrive tanker, valg af typografi, farver og billede, og vigtigt at holde fat i gode ideer.
Som beskrives i afsnitte om komposition, har linjer i billeder stor betydning efter hvordan de påvirker os. Også billedernes farver medvirker til oplevelsen af billedet. I billeder er der rumstruktur, hvor man skelner mellem forgrund, mellemgrund og baggrund. Udnyttelse af rumstrukturen kan give enten harmoni og ro eller dynamik og energi alt efter balancen mellem elementer i de forskellige rum i billedet. Der er forskel på, hvor billederne skal bruges, og derfor også i hvor god en opløsning de skal være i. Da grafisk fremstilling til brug på Internettet, skal ligge på sider, der er nemme at loade, skal billederne ikke være for store, da siden så vil blive langsom. Her skal billederne helst være nede på 72 dpi. Dpi (dotts per inch) er en måleenhed for billeders opløsningsgrad, og angives som pixels pr. tomme. Når man i stedet skal bruge billeder til en trykt sag, skal billedeopløsningen helst være over 300 dpi, da det ellers vil virke grynet og uskarpt, når det trykkes. Derfor er der tit komplikationer, hvis der tages billeder fra internettet, der skal bruges på et grafisk produkt, der skal trykkes, da billederne bliver uskarpe. Komposition: Et begreb man opererer med i grafisk design er de såkaldte Gestaltregler. Det kommer egentlig fra gestaltterapien, der handler om at se ting i helheder. I grafisk design vil man ved brugen af gestaltregler få læseren/ brugeren til at se tingene i helheder. Her er opstillet fire regler, hvor tre viser hvad, der kan få en bruger/læser til at opfatte elementerne som sammenhørende. - Reglen om lukkethed, hvor brugeren vil opfatte elementerne som sammenhørende, hvis de for eksempel står i en lukket boks. - Reglen om ensartethed, hvor brugeren vil opfatte elementerne som sammenhørende, hvis de for eksempel ligner hinanden. - Reglen om nærhed, hvor brugeren vil opfatte elementerne som sammenhørende, hvis de for eksempel står meget nær hinanden. Der er desuden reglen om symbolik, da brugen af kendte symboler er med til at sikre brugeren en nem og intuitiv forståelse af, hvad det handler om. Disse regler er et godt udgangspunkt for at sikre, at brugeren uden besvær kan fortolke den grafiske præsentation af en given ting og vil opfatte produktet på den rigtige måde. Man skal blot vide hvilken genre, man gerne vil udtrykke. At bruge linjer i det grafiske produkt er en god idé. Lodrette og vandrette linjer vil skabe ro i produktet, diagonale mere dynamik. Da læseretningen er fra venstre øverste hjørne og til højre nederste. Derfor er det denne vej øjet naturligt vil følge, en diagonal linje fra øverst venstre til højre hjørne, hvor det, der lægges mest mærke til efter et kort blik på produktet, vil ligge på denne linje 1/3 op fra sidens bund. Det såkaldte gyldne snit, er også steder, hvor ting i en grafisk præsentation bliver fremhævet. Dette er hvor linjer, der ligger 2/5 og 3/5 inde på begge sider, mødes i fire punkter. På denne måde kan man fremhæve ting blot i form af deres placering. Med hjemmesider spiller komposition også en stor rolle, især over opbygningen af siden. Når man har valgt te design til siden, skal man tænke over om internt linkede sider så skal have samme design, da dette giver udtryk for en gennemarbejdet side, eller de hellere skal fremhæve emnet på siden med andre farver og typografier. Også med hjemmesider skal man være opmærksom på at holde igen med forskellige typografier, rodede baggrunde, uharmoniske billeder og opbygning og andre ting, der er fristende at bruge, fordi neej, det kan den jo også de må vi have med.
Det er også en god idé at tegne et sidetræ på papir til at starte med, for at få overblik over hvordan siderne internt skal linkes. En enkel og retvinklet komposition vil give et moderne roligt udtryk, hvor flere snørkler og detaljer vil give et lidt mere gammeldags look. Ved kombination af de forskellige ting, der kan indgå i et grafisk design kan et hav af udtryk komme frem. Teknologiprojekt Udnyttelse af vejret Teknologiprojekt Udnyttelse af vejret Udnyttelse af bølgeenergi - M.A.P. Future Energy-model Udnyttelse af bølgeenergi - M.A.P. Future Energy-model Maila Walmod, Ann-Sofie N. Schou og Patrick K. Petersen Klasse 1.3 HTX Roskilde Maila Walmod, Ann-Sofie N. Schou og Patrick K. Petersen Klasse 1.3 HTX Roskilde Afleveringsdato: 10. december 2007 Afleveringsdato: 10. december 2007 Her er et eksempel på hvad der for mig virker som et godt og et dårligt layout. Alt er selvfølgelig meget subjektivt, men efter min mening er den første, den der giver bedst udtryk for opgaven samt den der er behageligst at se på. Det er forsiden til vores teknologiprojekt om udnyttelse af bølgeenergi. Fra starten valgte jeg et baggrundsbillede af en bølge, for at fortælle læseren ved første øjekast, at det er dette, opgaven handler om. Herefter valgte jeg en letlæselig og ret almindelig skrifttype, hvor jeg kun varierede størrelsen. Det var for at holde det simpelt. Da jeg gerne ville have skriften tydeligt frem, men ikke ville bruge sort, valgte jeg i stedt noget når kontrast. Bølgen er blågrøn og rød træder på denne farve kraftigt frem. Jeg valgte en mørk rød, fordi bagrundsbilledet er ret lyst, og så satte jeg en lidt lysere rød som ramme om hovedoverskriften for at få fokus på dette. Billedet jeg valgte passede fint med overskriften, da rød også på dette er en dominerende farve, så disse to fremhæver hinanden. Da størstedelen af bølgen på baggrundsbilledet er i venstre side, satte jeg al teksten i højre for at skabe noget ligevægt. Elementers placering i forhold til en midterakse har også stor effekt på dynamikken i billedet og her tænkte jeg meget på at få lidt ro da baggrundsbilledet med dets diagonale linje i forvejen er dynamisk. Så jeg forsøgte at placere lige mange elementer på hver sin side af midterlinjen. På forsiden til højre har jeg prøvet at illustrerer, hvad for mange forskellige farver, der ikke passer sammen, for mange forskellige typografier og manglende ligevægt i billedet gør ved det. Det virker rodet og uprofessionelt og budskabet med teksten hæmmes kraftigt at besværet med læseligheden og forvirende typografi. Sådan skal en forside ikke bygges op. I stedet skal man lige se på om nogle af tidligere beskrevne reningslinjer for grafisk design kan bruges.