Modul 1: Nyt køkken?? Har du tænkt på dit CO2-regnskab? Hvor meget kan der spares?...2 Barrierer...3 Overvindelse af barrierer...5
I betragtning af hvor store energibesparelser, der kan opnås ved at renovere den eksisterende bygningsmasse kan det undre, at der ikke bliver gjort mere for at reducere forbruget af energi til boligopvarmning. Af samme grund taler man om 'barriere for energibesparrelser. Spørgsmålet er imidlertid om udtrykket barrierer er dækkende for den manglende interesse, den usikkerhed og den modstand mod energibesparelser, som mange energikonsulenter møder i marken, når de præsenterer husejere for "Rentable besparelsesforslag". Med udtrykket barrierer signaleres det, at barrierer er noget, som blot skal overvindes, som var der tale om et hækkeløb. Dette er noget som SBi har undersøgt nærmere Hvor meget kan der spares? 30 PJ kan energiforbruget til opvarmning reduceres med i de danske boligmer, fortæller opgørelser, foretaget af SBi. Det svarer til 20 procent af det årlige energiforbrug til opvarmning. Især gamle boliger fra begyndelsen af århundredet ligger inde med en stor del ansvaret for et - efter moderne målestok - umådeholdent stort energiforbrug. Dog gemmer parcelhuse opført perioden 1961-72 på en stor del af besparelsespotentialet. Besparelsesmulighederne i det enkelte hus fra den periode er måske ikke så store som for gamle huse. Til gengæld er der mange af dem, og set i bakspejlet er det ærgerligt, at parcelhusboomet nærmest var overstået, da energikrisen indfandt sig i 1973. Energikrisen gjort imidlertid sit til at, at skrappere krav til bygningers isolering blev indført. PJ 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-1930 1931-1950 1951-1960 1961-1972 1973-1978 1979-1998 1999-1003 30 PJ Parcelhuse Etageboliger Stuehuse Rækkehuse Der er især gamle parcelhuse og parcelhuse opført i perioden 1961-1972, hvor der er meget at hente ved energibesparelser. Siden Energikrisen er kravene i Bygningsreglementets energibestemmelser skærpet flere gange, således at det i dag kun koster en brøkdel at varme et nyopført hus op sammenlignet med et gammelt hus. Med lavenergiklasserne, som nu er introduceret i Bygningsreglementet, nærmer vi os den situation, at det ikke længere kan betale sig at installere et egentligt varmeanlæg, og inden vi ser os om, vil et moderne hus kunne klare sig selv, for så vidt angår opvarmning. Antagelig vil solceller kunne klare opgaven med at levere el og solfangere opgaven med at fremstille varmt brugsvand. I det lys vokser afgrunden mellem det, det koster at opvarme et ny og et gammelt hus - for ikke at tale om det CO 2 -udslip et gammelt hus belaster klimaet med sammenlignet ed et nyt. Derfor kan de kraftige prisstigninger på energi, som må ventes fremover, let gå hen og blive en belastning for husholdningsbudgettet for ejere af gamle huse.
250 800 Samlet energi forbrug i husholdniner (PJ) 200 150 100 50 0 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 750 700 650 600 550 Energi forbrug per m 2 opvarmet areal (MJ) Udviklingen i energiforbruget i boliger gennem 25 år. Som det ses holder energiforbruget til rumopvarmning sig konstant gennem årene. Forbruget pr. m2 er imidlertid faldet 100 MJ svarende til 35 kwh (blå kurve). Rumopvarmning Elektriske apparater Energiforbrug pr. arealenhed (MJ) Den mængde energi, der umiddelbart kan spares på boligopvarmning svarer nøjagtigt til det, der er sparet de sidste 25 år. Da dette imidlertid er blevet modsvaret af flere boligkvadratmeter, har det samlede forbrug holdt sig konstant. Se figuren. Faldet fra 700 til 600 MJ (fra 200 til 165 kwh) pr. m 2, skyldes efterisolering, men også at nye boliger trækker kraftigt ned på gennemsnittet. En ny bolig opført efter det nugældende Bygningsreglement kræver således tilført 30 kwh pr. m 2 for at give den komfort, som et gammelt hus, der bruger 300 kwh pr. m 2 - eller 600 kwh pr. m 2, som det er almindeligt for huse opført i begyndelsen af sidste århunderede. Så igen: hvorfor sker der ikke noget. Hvorfor reagerer ejere af ældre huse ikke her og nu på kendsgerningerne og går i gang? I mange tilfælde er det endog rentabelt med dagens energipriser. Barrierer På Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) har man kigget nærmere på dette forhold, eller rettere paradoks, og forklaringerne er mange. Først kan det slås fast, at der ikke er løsninger eller manglende viden om relevante løsninger, det først og fremmest skorter på. Der er snarere tale om en blanding af uvilje og ulyst, hvor uvilje henviser til, at man faktisk har overvejet sagen grundigt overvejet, mens ulyst henviser til noget mere udefinerbart skræmmende eller uoverskueligt. Uvilje og ulyst er de sværeste "barrierer" at forholde sig til En række interviews med energikonsulenter og bygningsejere fortæller, at det fortrinsvist er ejere af store udlejningsejendomme, der udviser uvilje mod at tage fat i energirenoveringer, mens det fortrinsvist er parcelhusejere, der har ulyst. Hvor det er relativt let at kæde uviljen fra store
bygningsejere sammen med økonomi og et stående modsætningsforhold mellem ejer og lejer, er det sværere at komme til bunds i den ulyst, mange parcelhusejere har over for energibesparelser. Modsat uvilje og ulyst bliver der tit peget på manglende viden og manglende løsninger. Det er naturligvis fordi, det er mere håndgribelige størrelser og noget, man kan gøre noget ved. Det danske Energimæke og hele energimærkningsordningen skal ses i dette lys. Vender vi os alligevel mod uvilje og ulyst og i særdeleshed den ulyst, kan man komme lidt nærmere på den ulyst parcelhusejerne har, ved at se på, hvad det typisk er for udtalelser, man kommer med som ejer af et parcelhus, der godt kunne trænge til en energirenovering. Her er det altså ikke tale om sælger, som tit udviser både uvilje og ulyst over for selve udarbejdelsen af et mærke: uvilje mod at skulle betale for noget familien ikke får noget for og ulyst fordi et dårligt energimærke kan bruges af sælger til at forhandle prisen ned. Når det gælder ulyst over for at gennemføre energipesparelser, gælder det køber, evt. den sjældne parcelhusejer, der selv har bekostet et energimærke. Der er "undskyldninger" af denne type, man bliver præsenteret for, hvis man går ejere af parcelhuse på klingen med lavt rangerende energimærker Som det fremgår af listen kommer udtalelserne fra især to grupper af mennesker: 1. Moderne mennesker, som ved, at de er eksponeret, og som helst gør ting, der kan ses, og 2. mere nede på jorden mennesker, der nok skal gøre tingene, evt. som selvbyg, og som hvis de havde råd nok ville sætte håndværkere på. For den første gruppe har nyt badeværelse og køkken høj prioritet, og hvis der skal ske noget, skal det både kunne ses, og ende med at være kønt. Derfor udtalelsen med at det let bliver grimt. Disse udtalelser viser, at det, at forbedringerne er synlige, er vigtig for mange husejere. Så hvis en energirenovering ikke ved at være synlig på den "rigtige" måde kan matche et nyt badeværelse eller et nyt køkken, rykker det ned i prioriteringsrækkefølgen. Energirenoveringer, der kan kombineres med synlige forbedringer, såsom ny tagdækning, ny facade, nye vinduesrammer får derfor højere prioritet end usynlige renoveringer som lofts- og hulmursisolering. I denne gruppe finder vi også familier, som er decideret angste ved tanken om at lukke håndværkere i huset, eller blot skræmte ved tanken om, at en energirenovering vil gå ud over husets arkitektoniske udtryk. En større gruppe af husejere er ikke decideret uvildige med hensyn til at gå i gang med større energirenoveringer. Men det skal ske, når der alligevel skal ske noget med huset. Det kan være når økonomien engang er til det, eller en udvidelse af familien betyder, at man inddrager 1. salen, og så
med fordel kan udføre en tagisolering. I denne gruppe finder vi også familier, som er meget indstillet på at gøre tingene selv, men det kræver, at man i familien kan finde en periode, hvor den kan være gearet til at der afses tid til byggeopgaver. Overvindelse af barrierer Barrierer eller ej, så rejser spørgsmålet sig, om de "forhindringer", der ligger i uvilje og ulyst kan overvindes på en eller anden måde. Også det har energikonsulenter og husejere givet deres bud på. Nogle af forslagene kan have direkte have betydning for, hvordan energikonsulenten opererer i praksis. Andre forslag er mere perifere i forhold til energikonsulentens daglige arbejde med at udstede energimærker. For fuldstændighedens skyld skal vi se på alle forslag, der er fremkommet. De falder i tre grupper: lovgivnings-, oplysnings og synliggørelses-forslag. Spørgsmålet om overvindelse af barrierer er et spørgsmål om hvor man mest fordelagtigt sætter ind. Lovgivning er for de fleste det mest nærliggende middel til fremme af energibesparelser: "Hvis bare der blev lagt tilstrækkeligt gode incitamenter ned i lovgivningen, fx i form at tilskud eller skattefradrag, ville interessen straks være der", luder argumentet. Det sker ud fra den holdning, at der er en samfundsmæssig interesse, at der spares på energien, CO 2 -udslippet reduceres og landet afhængighed fossile brændsler reduceres. En mere radikal lovgivning kunne fx kæde energibesparelser og økonomi sammen på den måde, vi kender fra bilbeskatningen, kort sagt at skatten afspejler bilens, i vores tilfælde bygningens energieffektivitet. Gav man med andre ord rabat på ejendomsværdibeskatningen for energieffektive ejendomme og omvendt en straffeskat på ineffektive ejendomme, jf. ejendommens energimærke, ville dette i sig selv være et stærkt incitament for mange til at få udstedt et energimærke og for at få løftet ejendommens energimærke op i en bedre kategori. Et lignende forslag henviser til, at man indfører CO2-kvoter på husstandsniveau. Tabellen er indeholdt i et forslag til op- og nedjustering af ejendomsværdiskatten, som Økologisk råd har lagt på politikernes bord op til energiforhandlingerne i efteråret 2007.
Oplysning er det klassiske middel, man henviser til, for at få den brede befolkning til at ændre adfærd, og det uanset om det gælder madvaner eller energiforbrug og efterisolering af boligen. Her kan energimærket i sig selv ses som en oplysnings-foranstaltning. Om oplysninger om en ejendoms energimærke i sig selv kan fungere som et incitament til overvindelse af ulyst og modvilje, er så en anden sag. Måske viser det sig, at kombinationen af et energimærke og god energirådgivning er vigtig for at noget sættes i gang. Oplysning udføres via kampagner, foldere, TV-spots mv. Synliggørelse kommer ind i erkendelse af, at det er det, der tæller for den enkelte, og i erkendelsen af, at det første og fremmest er de bygningsrenoveringer, der kan ses, som giver status-point over for omverdenen. I den forbindelse har bygningsejere, energikonsulenter og andre peget på en række værktøjer, hvormed man kan synliggøre energiforbrug og energibesparelser, idet der sondres mellem direkte synliggørelse og indirekte synliggørelse. Da den enkelte husejer sagtens selv kan klare det med den direkte synliggørelse skal her opregnes en række værktøjer, som sandsynligvis ville kunne sikre en indirekte synliggørelse: Der findes mange måder at synliggøre boligers energiforbrug på indirekte. Med Internettet er der opstået nye muligheder for synliggørelse. Således overvejes det p.t. at gøre alle udstedte energimærker tilgængelige på Internettet, sandsynligvis via den Offentlige Informations Server OIS. Her kan man i forvejen finde alle ejendomsoplysninger. Nogle af disse har alene ejeren adgang til via login, andre er tilgængelige for alle, fx grund- og ejendomsværdier. Energimærkerne har alles interesse, og bør derfor ligge åbent fremme. Og det burde være obligatorisk, at ejendomsmæglern viste energimæket i salgsanoncer og på salgsopstillinger. "Hotmapping" er ved at vinde udbredelse i England. Hotmapping betyder, at man foretager luftfotografering med infrarødt kamera, og derpå lægger alle billeder ud på nettet, så alle kan se hvilke huse, der afgiver mest varme til omgivelserne. Andre former for synliggørelse er ligeledes i sin vorden, fx benchmark-systemer på Internettet og synlige målere og økometre i eller på ejendommen. For energikonsulenterne er spørgsmålet, om energimærkerne kan vinde indpas, blive almindeligt accepteret og i sidste instans udgøre et vigtigt instrument for at få husejere til at iværksætte energispareforanstaltninger og for at få husejere til at gennemføre energispareforanstaltninger på en fornuftig måde. Udviklingen vil vise i hvor høj grad der vil blive bakket op om energimærket fra politisk side, og fra den almindelige husejers side.