Beretning for perioden marts 2012 - marts 2013



Relaterede dokumenter
Marts Beretning for perioden april marts 2014

Marts Beretning for perioden april marts 2015

Beretning for perioden marts marts 2012

Beretning for perioden marts marts 2010

HER OG NU s anden udgave i 2008 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s første udgave i 2006 er på gaden med højaktuel information om:

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i LTD

VEDTÆGTER. for. Lederforeningen i TDC

HER OG NU s femte udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s anden udgave i 2006 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s anden udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s tredje udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om:

Beretning for perioden april marts 2017

HER OG NU s femte udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om:

Vedr.: Delegering af forhandlingsretten for det såkaldte tilpassede overenskomstgrundlag i TDC

Vedtægter. For. Forenede Danske El-bilister, FDEL

HER OG NU s anden udgave i 2005 er på gaden med højaktuel information om:

Vedtægter for. Indhold hjemsted, Navn og. Hovedbestyrelsen,

MUSLIMERNES FÆLLESRÅD

HER OG NU s femte udgave i 2005 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s sjette udgave i 2005 er på gaden med højaktuel information om:

VEDTÆGTER. for. Osteoporoseforeningen / Landsforeningen mod Knogleskørhed

Vedtægter for Foreningen Styregruppens Støtter

Rammeaftale. provision og bonusløn. mellem. Tele Danmark A/S. Lederforeningen i Tele Danmark (LTD) Dækningsområde 1

VEDTÆGTER. Foreningen Dansif CVR nr

Vedtægter for Sammenslutningen af Unge Med Handicap

Vedtægter for JAK DANMARK 1 Navn Foreningens navn er "JORD - ARBEJDE - KAPITAL" - Landsforeningen for menneskelig og økonomisk frigørelse" forkortet:

tat meddelelse J. nr

Foreningens navn er Danske Sommerhusudlejere/Fritidshusejerne og hjemstedet er formandens adresse.

Borgfredsaftale. mellem TDC A/S. Dansk Metal teleafdelingerne

Dansk Cøliaki Forening

LTD - HER OG NU

tat meddelelse

Vedtægter for Akademiet for Moderne dans Og Klassisk ballet

Vedtægter for Kvindehusforeningen i Silkeborg Gældende fra 28. februar 2012

Vedtægter for LOBPA Landsorganisationen Borgerstyret Personlig Assistance

VEDTÆGTER FOR Frie INDHOLD

Forretningsorden for Hovedsamarbejdsudvalg (HSU) ved Copenhagen Business Academy

Vedtægter for Roskilde Haveselskab Kolonihaveforbundets Roskilde Kreds

FORRETNINGSORDEN FOR SAMARBEJDSUDVALGET PÅ INSTITUT FOR FOLKESUNDHED (LSU), AARHUS UNIVERSITET

tirsdag den 23. april 2013, kl hos Finansiel Stabilitet A/S, Kalvebod Brygge 43, 1560 København V, med følgende dagsorden:

Christiansfeld Net c/o Thorsvej 17

Protokol. mellem TDC A/S. Lederforeningen i TDC, LTD

VEDTÆGTER for VARDE GARDEN

VEDTÆGTER for Tænketanken Cevea

Forretningsorden. Bestyrelsen for Maskinmestrenes Forening. Godkendt den 02. september 2010

Vedtægter for Landsforening Team Succes

Brande Fjernvarme amba. Forretningsorden

Referat fra Stiftende generalforsamling i Dansk Selskab for Ungdomsmedicin 11/

Foreningen arbejder for, at Investor Relations i Danmark er på højeste internationale niveau.

Tillidsrepræsentanter og suppleanter valgt jfr. 11 bliver automatisk medlemmer af klubben.

VEDTÆGTER for foreningen 3PDK

Referat af ordinær generalforsamling

GENERALFORSAMLING. Tirsdag d. 22. maj 2012 kl (dørene åbnes kl ) i Krypten, Taksigelseskirken, Jagtvej 165

PROGRAM DAGSORDEN OG BILAG. Lørdag 9. maj 2015 kl i Herning Kongrescenter Østergade 37, 7400 Herning

REFERAT af ORDINÆR GENERALFORSAMLING

Vedtægter. Vedtægter for NIBE Elforsynings Fond vedtaget på ekstraordinær generalforsamling den 29. december 2017

Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere

Etablering af Dansk EvalueringsSelskab. Vedtægter. Dato Navn og hjemsted

Referat fra Generalforsamling i EiD 31. marts 2014 kl i Djøfs lokaler

Frivillighåndbog Bestyrelsesarbejde

Vedtægter for Folkekirkesamvirket i Århus

Grundejerforeningen. Terrasserne. Himmelev

Velkommen til et solrigt Nyhedsbrev nr 19..

Grundejerforeningen Søndersøhaven. Generalforsamling. Tirsdag den 29. marts 2016 kl Værløse Kirke, Brorson Stuen

NORDIC MARINE THINK-TANK

FORRETNINGSORDEN FOR ADMINISTRATIONSCENTER ST (SCIENCE AND TECHNOLOGY) SAMARBEJDSUDVALG (LSU)

Vedtægter for foreningen KlubLiv Danmark

Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti.

Onsdag, den , klokken 19.30

VEDTÆGTER for foreningen Byg til Vækst

Det Danske Saunaselskabs Gamle vedtægter

Foreningen er hjemmehørende i den kommune her i landet, hvor den til enhver tid siddende formand har sin folkeregisteradresse.

VEDTÆGTER FOR FRIVILLIGCENTER HALSNÆS. 1 Navn og hjemsted

Vedtægter for Nykøbing Sjælland Lokalhistoriske Forening

Vedtægter for Patientforeningen Modermærkekræft 1 Navn og hjemsted Stk. 1. Stk Formål. Stk. 1 Stk. 2 Stk. 3 Stk. 4 Stk. 5. Stk. 6 Stk.

Godkendt forretningsorden for bestyrelsen i Vrist Pumpelag.

Referat fra generalforsamling

Vedtægter pr

Foreningens navn er SDU Idræt Kolding og foreningen er hjemmehørende i Kolding kommune. Foreningen er stiftet 10.januar 2013.

FORRETNINGSORDEN FOR AU UDDANNELSE SAMARBEJDSUDVALG (LSU)

1. Foreningens navn er personaleforeningen i FTF/A. Foreningens hjemsted er København.

HER OG NU s fjerde udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om:

DANSK AUSTRALSK NEW ZEALANDSK VENSKABSFORENING

J.nr.: Vedtægter. Odense Glasværks Støtteforening

Vedtægt for Foreningen Kollegienet Odense

Forretningsorden for. samarbejdsudvalget (SU) i. Esbjerg Idrætspark / Svømmestadion Danmark

STIFTELSESDOKUMENT FOR TENNIS ØST

FORRETNINGSORDEN FOR FACULTY OF SCIENCE AND TECHNOLOGY SAMARBEJDSUDVALG (FSU)

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er Ase Lønmodtager.

Vedtægter for Landsforeningen Natur & Ungdom

SSP Samrådets vedtægter

VEDTÆGTER FOR STØTTEFORENINGEN for KELLERS MINDE

VEDTÆGTER. for. Foreningen Team Tvilling

Referat fra generalforsamling

2 Formål. 3 Betingelser for medlemskab

FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN. for. Grundejerforeningen Fjordparken

V E D T Æ G T E R. for. Foreningen Musik i Lejet

Vedtægter for DAF Roskildeafdelingen hjemmehørende i postnummer 4000 Roskilde

Vedtægter for foreningen Alea

Transkript:

Marts 2013 Beretning for perioden marts 2012 - marts 2013 Teglholmsgade 3, 0900 København C info@lederforeningen.dk www.lederforeningen.dk Telefon 39 27 00 57

1 Indkaldelse til ordinær generalforsamling i LTD Der indkaldes hermed til Lederforeningens ordinære generalforsamling, som finder sted torsdag den 21. marts 2013 kl. 17.00 i Foredragssalen hos TDC, Telehøjen 1, Odense. Dagsorden i henhold til foreningens vedtægter: 1) Bestyrelsens beretning 2) Aflæggelse af det reviderede årsregnskab 3) Indkomne forslag 4) Fremlæggelse af budget og fastsættelse af kontingent for indeværende kalenderår 5) Valg af LTD s formand/næstformand 6) Valg af bestyrelsesmedlem 7) Valg af 2 interne revisorer 8) Valg af 2 revisorsuppleanter 9) Eventuelt I henhold til vedtægternes 5.1. skal forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, tilstilles bestyrelsen skriftligt, senest 2 uger før generalforsamlingen, dvs. senest torsdag den 7. marts 2013. Med hensyn til dagsordenens punkter, kan følgende punkter uddybes: Ad. 3. Ad. 5. Der er ikke indkommet forslag. Formand Gert Winkelmann er på valg. Bestyrelsen og talsmandskollegiet indstiller Gert Winkelmann til genvalg som formand for en 2-årig periode. Næstformand Janne Kjær er ikke på valg. Janne Kjær fortsætter derfor som næstformand i det kommende foreningsår. Ad. 6. Bestyrelsesmedlem Søren Thorsen Nørgaard er på valg. Bestyrelsen og talsmandskollegiet indstiller Søren Thorsen Nørgaard til genvalg som bestyrelsesmedlem for en 2-årig periode. Bestyrelsesmedlem Lars Søholm er ikke på valg i år. Lars Søholm fortsætter derfor som bestyrelsesmedlem i det kommende foreningsår. Ad. 7. Ad. 8. Allan Feld og Peter Sørensen er på valg. Begge er villige til genvalg. Bestyrelsen og talsmandskollegiet indstiller Allan Feld og Peter Sørensen til genvalg. Erik Hansen og Jack Falstaff er på valg. Begge er villige til genvalg. Bestyrelsen og talsmandskollegiet indstiller Erik Hansen og Jack Falstaff til genvalg. Bestyrelsen

2 Beretning for perioden marts 2012 til marts 2013 Indholdsfortegnelse: Bestyrelsens beretning 2012 til 2013 Indledning side 3 TDC A/S side 4 TDC Pensionskasse side 8 PFA side 8 FTF side 8 FTF-A - Din A-kasse side 8 Samarbejdet i Fællesrepræsentationen (FR) side 9 Ændringer i LTD side 9 Information til medlemmerne side 10 Afslutning side 10 Udvalgenes beretning side 11 - Kommunikationsudvalg - Uddannelsesudvalg - Bonus- og Lønudvalg - Valgudvalg Oversigt over foreningens repræsentanter i TDC udvalg side 13 Oversigt over foreningens repræsentanter i eksterne udvalg side 14 Lederforeningens bestyrelses- og talsmandssammensætning side 15 i foreningsåret Foreningens struktur side 16 Resultatopgørelse for perioden 1. januar - 31. december 2012 side 17 Balance pr. 31. december 2012 side 18 Driftsbudget for perioden 1. januar - 31. december 2013 side 19 Medlems- og overenskomstoversigt pr. 1. marts 2013 side 20

3 Bestyrelsens beretning 2012-2013 Indledning Med ny formand, ny næstformand, nyt bestyrelsesmedlem og ny kasserer, indledtes foreningsåret 2012-13 noget anderledes end hidtil. Gert Winkelmann var ny som formand, mens Janne Kjær var valgt som ny næstformand. Samtidig var Søren Thorsen Nørgaard valgt som nyt bestyrelsesmedlem, og Vagn Højlund Wittig blev af bestyrelsen udpeget som foreningens kasserer efter at have trukket sig fra bestyrelsen ved generalforsamlingen. Udover den nye sammensætning af bestyrelsen var det også året, hvor foreningen gik fra 3 fuldtidsansatte til 2 formanden og sekretæren. Som de fleste medlemmer efterhånden sikkert har erfaret fra dagligdagen i selskabet, kan man ikke blot skære i bemandingen uden konsekvenser og uden at kigge grundigt på de opgaver, man hidtil har løst. Med forslaget om kun at være 2 fuldtidsansatte fremadrettet var det altafgørende, at medlemmerne ikke skulle mærke nogen form for forringet service og at der i stedet skulle ses på, hvordan administration og logistik kunne gøres mere effektivt. Med flytningen til Teglholmen blev mange ting meget nemmere, og der er sparet meget tid i forbindelse med afvikling af møder, ligesom videomøder også har givet en øget effektivitet, så meget transport mellem landsdelene kan undgås. Det er bestyrelsens opfattelse, at ændringerne er blevet gennemført med succes. Tilbagemeldingerne fra de mange medlemmer, foreningen har været i kontakt med, er rigtig god, og de økonomiske forbedringer, der var budgetteret med, viste sig at holde stik. Foreningsåret 2012-13 blev i lighed med tidligere meget travlt. Den triste konkurs i De Gule Sider A/S i november 2011, trak mange tidskrævende arbejdsopgaver med sig - faktisk helt ind i 2013. Det viste sig at være en ganske vanskelig proces at kommunikere med Lønmodtagernes Garantifond og der blev i flere tilfælde begået fejl fra deres side, som de enkelte medlemmer ikke havde en chance for at opdage selv. I skrivende stund er der stadig uafklarede forhold for enkelte medlemmer, der har flere hundrede tusinde kroner til gode, og som går og venter på at få oplyst, om der er penge i boet. I TDC fortsatte afskedigelserne gennem hele 2012 og arbejdet med at bistå medlemmerne kom derfor igen til at fylde rigtigt meget i det daglige arbejde i såvel foreningen, som hos de enkelte talsmænd og i samarbejdsudvalgene. Organisationsændringer var der også en del af i 2012 som altid, fristes man til at sige. Særligt oprettelsen af den nye Product Management-enhed berørte rigtig mange medlemmer, i det man samlede en række hidtil decentrale funktioner i en ny, stor enhed. I løbet af året er der også arbejdet med afslutningen af overenskomstforhandlingerne, herunder løndannelsen, ændringer i bonus- og provisionsaftaler, pensionsaftaler, grænsedragning, uddannelse, kompetenceudvikling og geografiske flytninger, samt nedlukning af flere lokaliteter i koncernen. Både NetDesign og TDC Hosting er således flyttet til TDC s lokaler i Slet og Teglholmen. I beretningen sidste år blev det beskrevet, hvordan flere og flere disciplinære sager syntes at opstå sager, hvor der enten blev givet en skriftlig advarsel, eller medarbejderen direkte blev opsagt. Denne tendens synes desværre at være fortsat og gennem året har der været mange sager med uoverensstemmelser mellem leder og medarbejder, eller mellem leder og chef. Det er sager, der berører det enkelte medlem dybt og også er vanskelige og tidskrævende for foreningen at arbejde med. Mange af sagerne er endt med, at selskabet har erkendt forskellige uhensigtsmæssigheder og derigennem er der opnået en række gode forlig, hvor medlemmer er blevet tilgodeset. Foreningen vil fremadrettet have et øget fokus på, hvordan disse sager opstår.

4 Der er i løbet af året holdet mange møder med medlemmer, ledere, chefer, direktører, samarbejdspartnere, advokater alt sammen med det formål, at rådgive og bistå medlemmerne på bedst mulige vis. I det forgangne foreningsår har der været afholdt 9 bestyrelsesmøder, 2 todages seminarer, 8 sekretariatsmøder, 3 talsmandsmøder, og 1 todages talsmandsseminar. Emnet på talsmandsseminaret var Ledertræning i forbindelse med overtallighedssamtaler & JobCenterets forventning til den overtallige med deltagelse af Inge-Lise Bang og Torben Sand, HR-afdelingen i TDC. Emnet på talsmandsmødet i januar 2013 var gennemgang af forskellige personsager. TDC A/S Samarbejdet med den centrale personaleafdeling Foreningen har gennem året i lighed med tidligere afholdt en række møder med den centrale HR afdeling. Møderne er gennemført ca. hver 3. måned. På disse kontaktmøder behandles alle typer af sager, der opstår i samarbejdet mellem LTD og TDC. På møderne drøftes eksempelvis uenigheder og parternes holdninger inden en eventuel sag påbegyndes, ligesom alle former for administrative og praktiske forhold afklares her. Der tages referat fra møderne, ligesom der udarbejdes en fortløbende liste over udestående sager mellem parterne. På den vis sikres det, at ingen sager forsvinder i mængden, ligesom parterne overfor hinanden kan dokumentere en sags forløb tidsmæssigt, såvel som aftalemæssigt. På møderne har der været deltagelse af foreningens bestyrelse og sekretariat, samt fra TDC A/S, Peer Schaumburg-Müller og Charlotte Sarkel. Overenskomstforhandlingerne 2012 Den eksisterende overenskomst havde udløb 29. februar 2012. Bestyrelsen indledte på den baggrund forhandlinger om en ny overenskomst den 24. januar 2012. Forhandlingerne blev afsluttet den 17. april 2012 med en ny toårig aftale mellem parterne. Aftalen blev præget af de resultater, der blev opnået på det øvrige arbejdsmarked, og der var mildest talt tale om smalhals. Alligevel lykkedes det foreningen at komme igennem med enkelte forbedringer og en aftale om en mindstereguleringsramme forud for de individuelle lønsamtaler. Hovedpunkterne i overenskomstfornyelsen var som følger: - Der blev aftalt en mindstereguleringsramme på 1,1 % i 2012 - Tillæg reguleres med 1,27 % i 2012 og 2013 - Fratrædelsesgodtgørelse efter 3, stk. 5 og 7 beregnes og udbetales efter reglerne i funktionærlovens 2a. - Større fleksibilitet i placering af forældreorloven Løndannelsen Forhandlingen om løndannelsen var i 2012 en del af den samlede overenskomstaftale. Mindstereguleringsrammen blev aftalt til 1,1 % og der var derfor forventning om mange lønsamtaler, der ville ende uden en lønregulering. Disse forventninger viste sig at holde stik, og ved evalueringen af de individuelle lønsamtaler kunne det konstateres, at 64 % af medarbejderne opnåede en lønregulering. Et meget lille antal henvendelser til foreningen vidnede dog om, at mange ikke havde særligt store forventninger set i lyset af, hvad der blev opnået på det øvrige arbejdsmarked, hvor man i mange virksomheder måtte acceptere, at lønnen slet ikke blev reguleret for nogen medarbejdere overhovedet. Den samlede regulering af LTD-området endte på 1,38 %, svarende til gennemsnitligt kr. 535,- pr. medarbejder. Med en regulering af 64 % af medarbejderne, har den gennemsnitlige regulering af dem, der fik en regulering ligget over kr. 800,- hvilket var i tråd med aftalen om, at en eventuel regulering skulle være af en vis størrelse. Der var dog

5 enkelte reguleringer, der antog latterliggørelse af medarbejderne, eksempelvis i størrelsesordenen kr. 150,- pr. måned. Løndannelsen 2013 afventer i skrivende stund, at TDC melder sig klar til forhandling. Personalereduktioner TDC kunne på ny fremvise et rigtigt flot årsregnskab. Nok var både omsætning og indtjening ifølge ledelsen fortsat under pres, men gennem det meget store antal afskedigelser af medarbejdere, lykkedes det alligevel at opfylde de forventninger, man havde stillet aktionærerne i udsigt. For både medarbejdere og forening har det været vanskeligt at se, hvor man efterhånden skulle afskedige flere medarbejdere. Alligevel fortsatte afskedigelserne i løbet af 2012 og også i 2013 begyndte man allerede lige efter nytår at afskedige flere steder i selskabet. I 2012 endte selskabet med sige farvel til 79 overtallige LTD ere, heraf havde 18 selv ansøgt om en frivillig fratrædelse. 63 var medlemmer. Foreningen har kendskab til 2 medarbejdere, der blev omplaceret, så det har stadig vist sig vanskeligt at finde anden beskæftigelse internt. Ledelsen har tidligere fastholdt, at man først ville nedlægge stillinger, når effektiviseringer var gennemført. Det har i de fleste tilfælde ikke været et billede foreningen har kunnet genkende. Noget kunne tyde på, at mange chefer og direktører føler ligesådan, for oftere og oftere mødes foreningen af en opgivende attitude og et udsagn om, at der absolut ikke er tale om manglende arbejde og overtallighed, men at det alene er et budgetkrav, der afstedkommer afskedigelserne. Det gør det endnu mere hårdt at blive afskediget, og de tilbageværende medarbejderes arbejdspres stiger yderligere. Det er fortsat vigtigt at holde fokus på, at TDC ikke, som mange andre virksomheder, er midt i en overlevelseskamp det er kun et spørgsmål om størrelsen af overskuddet. Der er gennem året brugt meget tid i samarbejdsudvalgene med at planlægge processen for gennemførelse af overtallighed. Spørgsmålet om, hvorvidt der skulle køres en åben proces altså om overtalligheden skulle meldes ud inden udpegningen af de enkelte overtallige gav anledning til mange drøftelser også foreningerne imellem. Meningen var og er, at medarbejdere, der kunne ønske sig en fratrædelse, melder sig inden man eventuelt udpeger nogen, der ikke måtte ønske det. I 2012 var lidt mere end 20 % af de overtallige frivillige. Karriererådgivning og kompetencegivende uddannelse gennem TDC s JobCenter var også i 2012 en del af tilbuddet til overtallige og medlemmerne har stort set kun ros til overs for denne del af en ellers ulykkelig situation. Rigtigt mange kommer videre i gode stillinger det er godt papir, at have været i TDC I september 2012 blev aftalen om tryghed, omskoling og intern jobformidling, også kaldet Borgfredsaftalen, forlænget til og med 2013. Det indikerede, at der igen i 2013 ville være overtallighed i selskabet. TDC meldte da også primo 2013 ud, at man desværre forventer, at antallet af afskedigelser på LTD s overenskomstområde, vil blive større end i 2012 formentlig mere end 100 LTD ere. Med udgangspunkt i ovenstående indgik foreningen og selskabet i december 2012 en aftale om vilkår for overtallige gældende for 2013. Aftalen minder om den, der var gældende i 2012, men i modsætning til tidligere, blev det forventede antal først meddelt foreningen efter indgåelsen af aftalen, jf. ovenstående. Outsourcing/Offshoring Erfaringerne med outsourcing og offshoring er fortsat blandede. Der opstår løbende problemer for de medarbejdere, der er blevet udlånt i forbindelse med tidligere outsourcing-beslutninger og TDC har da også erkendt, at ikke alt har

6 fungeret tilfredsstillende. Man har derfor indvilget i at se på, hvordan forholdene kan forbedres. Det er også foreningens opfattelse, at outsourcing i flere tilfælde har været en beslutning, der skulle træffes, koste hvad det ville. Flere gange har det set ud som om, at der i virkeligheden ikke er en gevinst ved gennemførelsen, men at det alene har været en politisk beslutning for at nedbringe antallet af medarbejdere. Man glemmer også ind i mellem, at nogle arbejdsopgaver tager længere tid, når de skal løses i samarbejde med eksterne partnere og at denne meromkostning ikke altid er synlig i business casen. Bonus og provision Bonussystemet er i skrivende stund under udvikling eller afvikling? Faktum er, at alle medarbejdere med en bonusaftale har fået valget mellem at overgå til en ny aftale enten pr. 1. januar 2013, eller 1. januar 2014, eller alternativt at konvertere deres bonusaftale til fast løn. Ændringen er en konsekvens af, at det nuværende system er administrativt meget tungt, at der er manglende overensstemmelse mellem udmeldinger og opnået resultat og at de såkaldt personlige mål ønskes ud af aftalerne, da man ikke mener de bidrager direkte målbart til bundlinjen. Foreningen mener på den ene side det er ærgerligt, at bonus fremadrettet ikke vil være en naturlig del af det at være leder, men på den anden side er det også vores opfattelse, at mange vil takke ja til at konvertere aftalen til fast løn, fordi aftalerne simpelthen er blevet for uigennemskuelige og målene for fjerne for den enkelte medarbejder. Arbejdstid og frihed Selskabet udsendte i 2012 pludselig en vejledning til chefer og ledere om, hvordan arbejdstidsreglerne skal fortolkes. Vejledningen blev udsendt uden foreningens vidende og gav anledning til en række henvendelser og misforståelser. Om end der ikke var noget faktuelt forkert i vejledningen, var den skrevet på en måde, så man let kunne få den opfattelse, at man skal arbejde op til 48 timer om ugen uden at kunne afspadsere. Foreningen ønsker derfor igen at henvise til overenskomstens 4, stk. 1 og 2: "Medarbejderne ansættes uden højeste arbejdstid, og er forpligtet til at arbejde i det for stillingen nødvendige omfang. Den ugentlige arbejdstid udgør principielt 37 timer. Arbejdstiden placeres så vidt muligt på de 5 første af ugens 6 hverdage, og det påhviler selskabet og medarbejderen selv, at søge arbejdet tilrettelagt således, at arbejdets tidsmæssige omfang set over længere perioder ikke væsentligt overstiger udgangspunktet for den almindelige arbejdstid." Således står der i overenskomstens 4, stk. 1 og 2 Langt de fleste steder fungerer disse bestemmelser forbilledligt - medarbejder og chef finder sammen ud af at tilrettelægge arbejdet på en sådan måde, at både selskab og medarbejder drager fordel af gensidig fleksibilitet. Selvfølgelig kræver såvel lederstillinger, som særligt betroede stillinger af og til en ekstra indsats. Men det var vigtigt at påpege, at den principielle arbejdstid er 37 timer inklusiv frokost og at lønnen er aftalt ud fra dette. Det er altså ikke i orden, at man permanent arbejder væsentligt mere end dette - og sker det alligevel over længere perioder er det vigtigt, at man i god tid aftaler honorering eller afspadsering med sin chef. Periodevist merarbejde skal man selv sørge for at udligne - eksempelvis ved afspadsering på tidspunkter, hvor arbejdet tillader det. I forbindelse med selskabets opstramning af rejsereglerne, hvor fleksibiliteten for den enkelte medarbejder i mange tilfælde er til at overse, skal man også huske, at rejsetid er lig med arbejdstid.

Fleksibilitet, for både selskab og medarbejder, skal selvfølgelig være en del af en dynamisk og attraktiv arbejdsplads. Man skal bare huske, at man ikke får løn for mere end 37 timer, selvom nogle chefer er af den opfattelse. Flere steder i selskabet er der indgået aftaler om tilkalde- og rådighedsvagter. Hvis det vurderes, at det er vigtigt at kunne få fat i en medarbejder uden for normal arbejdstid, indgås enten en aftale, hvor medarbejderen honoreres for at stå til rådighed i et givent tidsrum, eller også aftales det, at den medarbejder, der vil påtage sig opgaven uden for normal arbejdstid, honoreres for hvert enkelt tilfælde af kontakt. Man bør kontakte foreningen, hvis der er tvivl om reglerne, eller har problemer med omfanget af arbejdstiden. Grænsedragning TDC valgte ultimo 2011 i forbindelse med sammenlægning af to stillingstyper til én at flytte en række LTD-medarbejdere, der arbejdede med operationel planlægning, til Dansk Metals overenskomstområde. Foreningen var ikke enig i den beslutning, da det var foreningens klare opfattelse, at arbejdet havde en særligt betroet karakter. Indledningsvist søgtes sagen afklaret i arbejdsretten, som imidlertid henviste sagen til behandling ved faglig voldgift. Ved den faglige voldgift blev det slået fast, at den særligt betroede del af stillingen var blevet udvandet i en grad, så stillingerne ikke længere skulle henføres til foreningens overenskomstområde. Det lykkedes dermed ikke at få medhold i sagen. Voldgiftsafgørelse om beregningsgrundlaget for rådighedsløn og ventepenge I forbindelse med, at variable løndele, så som bonus og provision, ved overenskomstfornyelsen i 2007 blev pensionsgivende, mente LTD, at også disse løndele skal indgå ved beregningen af rådighedsløn og ventepenge. Sagen skulle finde sin afgørelse ved en faglig voldgift, hvor dommeren desværre tillagde en specifik ordlyd i parternes aftale om provision og bonus særdeles stor vægt. Foreningen måtte derfor konstatere, at det ikke lykkedes at få ret i påstanden. Højesteretssag om forskelsbehandling på grund af alder Lederforeningen var i foråret 2011 i Landsretten i en sag om forskelsbehandling begrundet i alder. Sagen drejede sig blandt andet om, hvorvidt den pligtige afgangsalder er 67 år, som nævnt i overenskomsten, eller 70 år, som det står i forskelsbehandlingsloven. Foreningen er af den opfattelse, at forskelsbehandlingsloven går forud for overenskomsten, og at alle dermed har 70 år som pligtig afgangsalder. Til foreningens store overraskelse gav Landsretten imidlertid TDC medhold i, at der fandtes legitime grunde til, at 67 år lovligt kunne fastholdes som pligtig afgangsalder. Det er denne afgørelse, som foreningen nu har valgt at anke til Højesteret. Sagen er berammet til august 2013. Medlemstilbud Tjenestemændenes Forsikring Rigtig mange medlemmer har tegnet deres forsikringer gennem Tjenestemændenes Forsikring. Med en lukket kundekreds bruger Tjenestemændenes Forsikring ikke kræfter på at erobre nye markeder. Administrationsomkostningerne er næsten det halve af andre forsikringsselskabers og det betyder attraktive priser og høj kvalitet for alle kunder. 7

8 Er du medlem af Lederforeningen, og kunde i Tjenestemændenes Forsikring, kan dine voksne børn også tegne en eller flere til fordelagtige priser. Der er skadesdækning uden såvel selvrisiko, som prisstigning på langt de fleste af forsikringerne. Som forsikringstager i Tjenestemændenes Forsikring og medlem i Lederforeningen har man adgang til at leje et luksussommerhus i Blåvand, en spændende lejlighed i Prag og fra april 2013 også en lejlighed i Berlin til meget fordelagtige priser. Forbrugsforeningen Som medlem i LTD kan man blive medlem i Forbrugsforeningen og nyde godt af bonus på en lang række produkter. TDC Pensionskasse Foreningen har som altid haft et godt samarbejde med TDC Pensionskasse. Specielt i forhold til overtallighed og ønsker om frivillig fratrædelse, har det været til stor gavn for medlemmerne, at foreningen altid har kunnet få oplysninger og beregninger med meget kort varsel. PFA PFA Plus blev implementeret i 2011 og har således været i drift i knap 2 år. Det er glædeligt at kunne konstatere, at afkastet har været endog meget flot for alle risikoprofiler. Ultimo 2012 drøftede selskabet, PFA, Dansk Metal og LTD, hvordan det første stykke tid var gået. Det kunne konstateres, at rigtig mange medarbejdere fortsat har pensionsmidler i både ny og gammel ordning. Det kan der være gode grunde til, men for mange er grunden desværre nok, at de endnu ikke har taget stilling. Det er derfor blevet aftalt, at der skal gøres en ekstra indsats for at få alle medarbejdere til at tage aktiv stilling til placeringen af deres pensionsopsparing. Igen i 2012 opnåedes nye prisnedsættelser på administrationsomkostningerne og der arbejdes i øjeblikket på yderligere tilpasninger. Det er foreningens fortsatte opfattelse, at vi har en meget konkurrencedygtig pensionsaftale med PFA og PFA har faktuelt ligget i toppen hvad angår afkast gennem en længere årrække. FTF FTF er fortsat foreningens hovedorganisation. Foreningen har i foreningsåret 2012-2013 deltaget i en række aktiviteter i FTF, blandt andre: møder med andre private firmaers faglige organisationer i Sektion P, formandsmøder, netværk til hvervning og fastholdelse af medlemmer og en række møder med jurister og advokater om personsager og overenskomstmæssige udfordringer. FTF-A Din A-kasse FTF-A er ligeledes fortsat foreningens A-kasse. FTF-A er en tværfaglig A-kasse, hvilket betyder, at medlemmer, der forlader TDC, og eventuelt LTD, fortsat kan blive i FTF-A, på trods af skifte til anden faglig organisation. Det er godt, for FTF-A er stadig en af landets billigste og bedste A-kasser. FTF-A tilbyder i samarbejde med TopDanmark en ekstra forsikring, kaldet Lønsikring. Lønsikring giver mulighed for at få op til kr. 32.000 oven i dagpengene ved ledighed

9 dog maksimalt 85 % af ens tidligere løn. Det betyder faktisk, at man med en løn op til ca. kr. 60.000 kan sikre sig mod indtægtstab i forbindelse med eventuel ledighed. Prisen for at tegne Lønsikring er mellem kr. 66,- og 1.384,- pr. måned fra den mindste dækning til den højeste dækning. Du kan altid se aktuelle priser og dækninger på A- kassens hjemmeside www.ftf-a.dk. Husk, at hele forsikringens pris er fradragsberettiget, og at det automatisk indberettes til Skat. Gennem medlemskab i FTF-A har man mulighed for at få hjælp og rådgivning af en jobrådgiver. Dette tilbud gælder også selvom man ikke er ledig, så går man med tanker om at søge et nyt job, vil det være en god ide at starte her, hvis man er lidt rusten i forhold til det at lave et CV og skrive en ansøgning. Lederforeningen holder løbende møder med FTF-A omkring alt, hvad der vedrører medlemmernes interesser Der er fastsat følgende FTF-A kontingenter og ydelser for 2013: Pris pr. måned for fuldtidsforsikrede Medlemskab med efterlønsbidrag kr. 886,- Medlemskab uden efterlønsbidrag kr. 419,- På efterløn kr. 413,- Husk at hele kontingentet kan trækkes fra i skat. (indberettes automatisk) Hvad kan du få i ydelser? For fuldtidsforsikrede pr. dag / pr. måned 100 % satsen (dagpenge, efterløn) kr. 801,- / 17.355,- 91 % satsen (efterløn) kr. 729,- / 15.795,- Samarbejdet i Fællesrepræsentationen (FR) Foreningen fortsatte gennem 2012 samarbejdet med Maskinmestrenes Forening og Dansk Formandsforening i Fællesrepræsentationen. (FR) Formålet er primært erfaringsudveksling med foreninger på det private arbejdsmarked, uden for FTF, for dermed at kunne få inspiration og viden om eksempelvis overenskomstforhold, A-kasseforhold, juridisk bistand, pensionsordninger og lignende. Samarbejdet er uden forpligtelser og faste omkostninger for Lederforeningen og møderne foregår på skift hos de forskellige deltagende foreninger. Ændringer i LTD Der har i foreningsåret været ændringer i LTD i både bestyrelsen og talsmandskollegiet og følgende har forladt foreningen: Bo Magnussen Torben Hansen Karin Hansen Kurt Thomsen Formand, LTD (Fratrådt) Kasserer, LTD (Fratrådt) Operations, Drift (Ny overenskomst) Operations, Kundeløsninger (Fratrådt) I foreningsåret er der også kommet nye talsmænd til: Gitte Klepsch Christian Piil Claus Isaksen Lars Hansen NetDesign A/S NetDesign A/S TDC Hosting A/S TDC Privat, Butik LTD siger tak for indsatsen til de fratrådte og ønsker held og lykke i tiden fremover.

Samtidig bydes de nye talsmænd velkommen til arbejdet for medlemmerne og foreningen. 10 Den aktuelle LTD talsmandsliste ses på side 15 i beretningen. Information til medlemmerne Foreningen har i årets løb udsendt en række nyhedsbreve. Der blev hovedsagligt sendt korte nyhedsbreve med det formål at gøre dem let læselige og dermed læst af flere. Det har samtidig været en klar prioritering ikke at sende perifere nyheder ud, men holde fokus på det, der er vigtig viden. LTD hjemmeside Medio 2012 gik foreningen i luften med en ny hjemmeside. Den gamle hjemmeside byggede på en platform, der var utidssvarende og dyr og vanskelig at ændre og vedligeholde. Efter nøje overvejelser valgte vi at blive en del af FTFs overordnede IT-platform. Den er baseret på open source-software og let anvendelig for både webmaster og brugere. Samtidig blev der med valget lagt vægt på, at løsningen kan fortsættes både med og uden FTF. Hjemmesiden findes på adressen: www.lederforeningen.dk Hverveaktiviteter Der har gennem året været gennemført forskellige aktiviteter for at hverve nye medlemmer. Det er en hård kamp, og det har også vist sig mere og mere vanskeligt at få nye kolleger til at melde sig ind. Foreningens kommunikationsudvalg overvejer løbende muligheden for nye tiltag. Foreningens åbningstider Foreningens åbningstider i foreningsåret har været alle hverdage mellem kl. 9 og 16 både via telefon og e-mail. Åbningstiderne fastholdes i det nye foreningsår. Afslutning Jeg vil gerne takke talsmænd, bestyrelsen og ansatte for det store arbejde, der er ydet for løsning af opgaverne til gavn for medlemmerne. Endvidere en tak for den tillid og opbakning, som medlemmerne har givet LTD i foreningsåret, der er gået. Der har endnu engang været rigeligt brug for den. Venlig hilsen p.b.v. Gert Winkelmann Formand

11 Udvalgenes beretning Kommunikationsudvalget og Uddannelsesudvalget i LTD har i foreningsåret fastholdt deres hidtidige kommissorier, der er udarbejdet med udgangspunkt i forretningsordenen for talsmandskollegiet Heraf fremgår det: - at bestyrelsen nedsætter faste udvalg og ad hoc udvalg - at bestyrelsen fastlægger kommissorier og peger på en formand Det tilstræbes, at udvalgenes medlemmer bredt repræsenterer overenskomstdækkede selskaber og foreningens sekretariat deltager i udvalget. Udvalgenes arbejde rapporteres løbende til bestyrelsen og Talsmandskollegiet. Udvalgene udarbejder skriftligt notat om udvalgets arbejde til LTD's beretning ved foreningsårets afslutning. Udvalgenes mandat og sammensætning er 1-årig og følger foreningsåret. Kommunikationsudvalg Formål Udvalget har til formål at fastlægge de overordnede rammer for foreningens kommunikation til medlemmer, talsmænd og øvrige interessenter. Udvalget har ansvaret for, at der gennemføres hvervekampagner efter behov. Kommunikationspolitik Kommunikationen i LTD er kendetegnet ved at være objektiv, let forståelig og hurtig. Mål Målet med foreningens kommunikationspolitik er, at alle medlemmer og interessenter modtager den nyeste information via det medie, der passer den enkelte bedst. Medier Som primært medie anvendes e-mail og internet. Foreningen har en hjemmeside, hvor medlemmerne kan kontakte foreningen. Hjemmesiden, www.lederforeningen.dk, skal indeholde al relevant og officiel information til medlemmerne. Foreningens nyhedsbrev udsendes via e-mail. Passive medlemmer kan aktivt vælge at modtage nyhedsbrevet med posten. Foreningens Kommunikationsudvalg har følgende sammensætning: Thomas Lech Pedersen, formand Rasmus Heide Erik Hansen Janne Kjær Gert Winkelmann Kommunikationsudvalget har i foreningsåret ikke haft mødeaktivitet.

Uddannelsesudvalg 12 Formål: Uddannelsesudvalget skal søge at fremme brugen af alment anerkendte og meritgivende uddannelser i overenskomstdækkede selskaber. Uddannelsesudvalget skal med sin viden om uddannelsespolitik og tiltag, til en hver tid kunne rådgive bestyrelsen forud for forhandlinger og drøftelser, der vedrører uddannelse af foreningens medlemmer. Opgaver: Uddannelsesudvalget orienterer efter behov foreningens bestyrelse og talsmandskollegiet om udviklingen i såvel eksterne uddannelser som uddannelsesprogrammer i overenskomstdækkede selskaber. Uddannelsesudvalget indsamler og bearbejder informationer og input fra de lokale uddannelsesudvalg i overenskomstdækkede selskaber. Resurser: Udvalget består af LTD repræsentanterne i overenskomstdækkede selskabers lokale uddannelsesudvalg, samt sekretariatet i LTD. Udvalgets mandat og sammensætning er 1-årig og følger foreningsåret. Foreningens uddannelsesudvalg har følgende sammensætning: Thomas Lech Pedersen, formand Lars B. Hansen Lars Søholm Uddannelsesudvalget har i foreningsåret ikke haft mødeaktivitet. Bonus- og Lønudvalg Foreningens Bonus- og Lønudvalg har følgende sammensætning: Gert Winkelmann, formand Thomas Lech Pedersen, LTD Øvrige deltagere: Talsmænd, der lokalt deltager i implementering og vedligeholdelse af bonus, provision og løndannelse. Udvalget er et ad hoc udvalg og har i foreningsåret været på standby. Valgudvalg Valgudvalget i LTD består af Thomas Lech Pedersen, formand, og Vagn Højlund Wittig. Der har ikke været afholdt talsmandsvalg i foreningsåret 2012-13.

13 Oversigt over foreningens repræsentanter i TDC udvalg Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) Gert Winkelmann, suppleant Janne Kjær Hoveduddannelsesudvalget (HUD) Lars Søholm, suppleant Søren Thorsen Nørgaard Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAmU) Janne Kjær, suppleant Gert Winkelmann Kommunikationsudvalget Gert Winkelmann, suppleant Janne Kjær Kantineudvalget Lars B. Hansen, suppleant Søren Thorsen Nørgaard Ligebehandlingsudvalget Søren Thorsen Nørgaard, suppleant Helle Martini Samarbejdsudvalg i datterselskaber, enheder, divisioner Samarbejdsudvalg i datterselskaber, enheder, divisioner Vakant SU YouSee A/S Janne Kjær ESU, Operations Kurt Nielsen SU, Operations, Kapacitet Kurt Nielsen LSU, Operations, Kapacitet, Kabelproduktion Øst Conni Breindal Rasmussen LSU, Operations, Kapacitet, Kapacitetsstyring Janne Kjær SU, Operations, Finans Jack Falstaff SU, Operations, Procurement & Facility Management Søren Thorsen Nørgaard og Ulla Arildskov SU, Operations, IT & Teknologi Per Egon Chrøis SU, Operations, Drift Per Egon Chrøis LSU, Operations, Drift, ODS Lars Schmidt Lindholm LSU, Operations, Drift, ODV Claus Tavlo Nielsen LSU, Operations, Drift, ODC Peter Sørensen LSU, Operations, Drift, ODI Klaus Bauer ESU, Wholesale Lene Strøm/Helle Martini SU, HR & Stakeholder Relations, HR Lars Søholm ESU, Privat Lars Hansen SU, Privat, Butik Henning Kjærgaard SU, Privat, Kundecenter Anita Brandorff/Aase Kofoed Hansen LSU, Privat, Kundecenter, Oplysningen Lars B. Hansen ESU, Erhverv Erik Hansen SU, Erhverv, Salg Carlos Garcia Pedersen SU, Erhverv, Customer Care Gitte Klepsch SU NetDesign A/S Claus Isaksen SU TDC Hosting A/S

14 Oversigt over foreningens repræsentanter i eksterne udvalg FTF Formandsmøder Gert Winkelmann, suppleant Janne Kjær FTF Repræsentantskabsmøder Gert Winkelmann, suppleant Janne Kjær FTF Sektion P-møder Gert Winkelmann, suppleant Janne Kjær FTF Sektion P overenskomstudvalg Gert Winkelmann FTF-A Delegeretmøde Thomas Lech Pedersen, suppleant Lars Søholm PFA Pensionsråd Gert Winkelmann og Thomas Lech Pedersen

15 LTD s bestyrelses- og talsmandssammensætning i foreningsåret Bestyrelse: Formand Gert Winkelmann Næstformand Janne Kjær Bestyrelsesmedlem/TDC Privat, Butik Lars Søholm Bestyrelsesmedlem/TDC Operations, IT & Teknologi Søren Thorsen Nørgaard Bestyrelsen har udpeget Vagn Højlund Wittig som foreningens kasserer. Bestyrelsen har ansat Thomas Lech Pedersen som foreningens sekretariatsleder. Talsmænd: René Gravesen Lene Strøm Helle Martini Rasmus Heide Lars Hansen Henning Kjærgaard Anita Brandorff Aase Kofoed Hansen Ole Birger Bach Jack Falstaff Ulla Berit Rix Arildskov Jan Andersen Peter Sørensen Per Egon Chrøis Lars Schmidt Lindholm Claus Tavlo Nielsen Kurt Nielsen Conni Breindal Rasmussen Anni Saust Klaus Bauer Brian Bærent Jacobsen Lars B. Hansen Erik Hansen Carlos Garcia Pedersen Thyge Bjerring Gitte Klepsch Christian Piil Claus Isaksen TDC/ISS, udlånte HR & Stakeholder Relations, HR Øst HR & Stakeholder Relations, HR Vest HR & Stakeholder Relations, Kommunikation Privat, Butik Privat, Kundecenter Privat, Kundecenter, Oplysningen, Vest Privat, Kundecenter, Oplysningen, Øst Operations, CTI & Telephony Operations, Procurement & Facility management Operations, IT & Teknologi, Vest Operations, IT & Teknologi, Øst Operations, Drift ODI Operations, Drift, ODS Operations, Drift, ODV Operations, Drift, ODC Operations, Kapacitet, OKE, OKF Operations, Kapacitet, OKN, OKZ, OKT Operations, Product Management Wholesale Wholesale (suppl.) Erhverv, Small Business & Partner Erhverv, Large & Medium Business Erhverv, Customer Care Erhverv, Public & Enterprise NetDesign A/S, Øst NetDesign A/S, Vest TDC Hosting A/S

16 Foreningens struktur Øverste myndighed Generalforsamling Bestyrelsen Formand, næstformand 2 Bestyrelsesmedlemmer Bestyrelsen Sekretariat Sekretariatsleder og kasserer Talsmandskollegiet Er det forum hvor Bestyrelse og alle LTD s talsmænd mødes Talsmandskollegiet Sekretariat Enheder Operations Erhverv Privat Stabe YouSee NetDesign TDC Hosting Wholesale TDC Nordic Selskaber/Enheder/Talsmandsgrupper/Talsmænd Talsmænd i overenskomstdækkede selskaber og enheder varetager typisk opgaverne i forbindelse med SU, LSU, m.m.. Talsmænd i overenskomstdækkede områder er valgt af medlemmerne her. Talsmænd i talsmandsgrupperne vælger en formand for gruppen. Der afholdes møder efter behov i talsmandsgrupperne. Bestyrelsen mødes efter behov med talsmandsgrupperne lokalt.

17 Resultatopgørelse for perioden 1. januar 31. december 2012 Indtægter: (kr.) (kr.) Budget (kkr.) Kontingenter 3.360.707 3.453 Financielle indtægter 157.609 127 Indtægter i alt 3.518.316 3.580 Udgifter: Generalforsamling 38.546 40 Formand og bestyrelse 1.307.325 1.265 Forhandlinger og møder 312.722 340 Repræsentation 57.051 26 Diverse omkostninger 2.246 12 Foreningens ledelse 1.717.890 1.683 Talsmænd 212.435 187 Sekretariat 1.172.368 1.223 Afskrivning / kursregulering -78.712 6 Hovedorganisation 296.817 298 Juridisk bistand 54.088 105 Uddannelse 71.813 60 Medlemsinformation 11.757 18 Omkostninger i alt 3.458.456 3.580 Resultat før skat 59.860 0 Skat af årets resultat -1.392 Resultat 58.468 3.518.316 3.518.316 3.580

18 Balance pr. 31. december 2012 Aktiver: (kr.) (kr.) Bank og giro 259.084 Debitorer 27.386 Værdipapirer 3.047.523 Inventar 0 Aktiver i alt 3.333.993 Passiver: Egenkapital 3.031.369 Gæld 302.624 Passiver i alt 3.333.993 3.333.993 3.333.993 Egenkapital: Primo 2012 2.972.901 Årets resultat 58.468 Ultimo 2012 3.031.369 København, d. 06. marts 2013 Sign. Gert Winkelmann Gert Winkelmann Formand Sign. Vagn Wittig Vagn Wittig Kasserer Foranstående regnskab er gennemgået og revideret. Bilag og bogføring er stikprøvevis afstemt. Hørning, d. 4. marts 2013 Sign. Allan Feld Allan Feld Intern revisor Sign. Peter Sørensen Peter Sørensen Intern revisor

19 Driftsbudget for 1. januar 31. december 2013 Indtægter (kkr) (kkr) (kkr) Medlemskontingent m.v. 3075 Finansielle indtægter/kursregulering 110 Indtægter i alt 3185 Udgifter Foreningens ledelse Generalforsamling 40 Formand og bestyrelse 933 Forhandlinger og møder 260 Repræsentation 25 Diverse omkostninger 5 Foreningens ledelse i alt 1263 1263 Talsmænd 290 Sekretariat 1067 Afskrivning 0 Hovedorganisation 276 Juridisk bistand 165 Uddannelse 0 Medlemsinformation 20 Resultat før skat 3081 3081 Overskud/underskud 104 Kontingentforslag: Kr. 300,00 For bestyrelsen, Odense d. 23. januar 2013 Sign. Gert Winkelmann. Gert Winkelmann Formand

Medlems- og overenskomstoversigt pr. 1. marts 2013 20 Enhed Antal medlemmer Antal på Overenskomst YouSee A/S 69 143 Erhverv 111 189 NetDesign A/S 29 61 TDC Hosting A/S 9 45 Operations Drift 103 103 Finans 27 29 IT & Teknologi 58 77 Kapacitet 71 84 Kundeløsninger 29 35 Product Management 27 38 Procurement & Facility Management 20 29 Øvrige 2 3 Privat Butik 59 99 Kundecenter 50 81 Øvrige 10 20 Stabe/Hovedkontoret HR 32 43 Kommunikation 7 7 Øvrige stabe 7 10 Wholesale & Nordic 22 26 Orlov, udlånte, øvrige * (inkl. 21 passive) 173 61 I alt 915 1183 Kassetjenestemænd 271 (22,9%) Statstjenestemænd 53 (4,5%) Ikke-tjenestemænd 853 (72,1%) Tjenestemænd, fleksjob 1 (0,08%) Ikke-tjenestemænd, fleksjob 5 (0,42%) Kvinder 474 (40%) Mænd 709 (60%) *Foreningen har også medlemmer uden for overenskomst