DANMARKS DOMSTOLE ÅRSRAPPORT 2012

DANMARKS DOMSTOLE ÅRSRAPPORT 2012 DOMSTOLENE, DOMSTOLSSTYRELSEN OG PROCESBEVILLINGSNÆVNET Hovedkonti på finansloven: 11.41.01 Domstolsstyrelsen (driftsbevilling) 11.41.02 Retterne (driftsbevilling) 11.41.04 Procesbevillingsnævnet (driftsbevilling) 11.41.05 Tinglysning (driftsbevilling) April 2013

Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 3 1.1. Præsentation af Danmarks Domstole... 3 1.2. Årets faglige resultater... 5 1.3. Årets økonomiske resultat... 7 1.4. Opgaver og ressourcer... 9 1.4.1. Årsværk ved byretterne og de overordnede retter... 9 1.4.2. Redegørelse for reservationer... 9 1.5. Udgiftsbaserede hovedkonti... 11 1.6 Forventninger til det kommende år... 12 2. Målrapportering... 14 2.1. Retterne... 14 2.1.1. Målopfyldelse... 14 2.1.2. Uddybende analyser og vurderinger... 16 2.2. Domstolsstyrelsen... 20 2.2.1. Mål og resultater i 2012... 20 2.2.2. Fordeling af styrelsens udgifter på hovedformål... 21 2.3. Procesbevillingsnævnet... 22 2.3.1. Nævnets virksomhed i 2012... 22 2.3.2. Opgørelse over Procesbevillingsnævnets sagsbehandlingstid... 23 2.3.3. Produktivitet pr. medarbejder... 25 3. Regnskab... 26 3.1. Resultatopgørelse for Danmarks Domstole... 26 3.2. Balance... 28 3.3. Egenkapitalforklaring... 29 3.4. Opfølgning på likviditetsordningen... 30 3.5. Opfølgning på lønsumsloft... 31 3.6. Bevillingsregnskab... 31 3.6.1. Domstolsstyrelsen (11.41.01)... 31 3.6.2. Retterne (11.41.02.)... 32 3.6.3. Procesbevillingsnævnet (11.41.04.)... 33 3.6.4. Tinglysningen (11.41.05.)... 33 4. Påtegning... 35 5. Bilag... 36 5.1. Anvendt regnskabspraksis... 36 5.2. Noter til resultatopgørelsen og balance... 36 5.3. Forelagte investeringer... 39 2

1. Beretning 1.1. Præsentation af Danmarks Domstole Danmarks Domstole hører ressortmæssigt under Justitsministeriet, men adskiller sig som følge af domstolenes uafhængighed væsentligt fra de øvrige institutioner på Justitsministeriets område. Domstolene, der er en del af organisationen Danmarks Domstole, udøver dømmende myndighed og løser i den forbindelse skifteret, fogedret, tinglysning og administration. De almindelige domstole er Højesteret, de to landsretter, Sø- og Handelsretten, 24 byretter og Tinglysningsretten. Til domstolenes organisation hører også Retten på Færøerne, Grønlands Domstole og Den Særlige Klageret. Til Danmarks Domstole hører endvidere Domstolsstyrelsen, Procesbevillingsnævnet og Dommerudnævnelsesrådet. Domstolsstyrelsen er en selvstændig statsinstitution, som ledes af en bestyrelse og en direktør. Styrelsen har til opgave at varetage domstolenes bevillingsmæssige og administrative forhold, herunder blandt andet bidrag til finansloven, økonomistyring, personaleadministration, bygningsadministration og indkøb, udvikling og drift af it ved retterne. Procesbevillingsnævnet, der bevillingsmæssigt og administrativt henhører under Domstolsstyrelsen, forestår behandlingen af ansøgninger om 2. og 3. instansbevillinger i civile sager og straffesager. Fra 2007 blev opgaverne udvidet med et nyt nævn, som behandler ansøgninger om fri proces. Nævnet er ikke en del af domstolssystemet, og nævnet er heller ikke en del af den offentlige forvaltning. Nævnet udgiver en årsberetning, der nærmere redegør for nævnets virksomhed. I efteråret 2012 blev der som afslutning på et udviklingsprojekt formuleret værdier og mål for organisationen i målsætningspublikationen Danmark Domstole for ret og retfærdighed. Som led i mål- og værdiarbejdet blev der fastlagt en række mål og indsatsområder for Danmarks Domstole for årene 2013-2018. Der er fire overordnede mål for perioden og en række indsatsområder, der er vigtige for at nå målene. Digitalisering ved domstolene har væsentlig betydning for alle mål og indsatsområder. Neden for er de fire overordnede mål samt væsentlige fokusområder for disse vist sammen med visionen og værdierne for domstolene. VISION FOR DANMARKS DOMSTOLE Domstolene arbejder tidssvarende og professionelt for ret og retfærdighed ved at træffe rigtige afgørelser i rette tid afgørelser, som er velbegrundede og til at forstå. På den måde gør vi os fortjent til befolkningens tillid og respekt. 3

VÆRDIER FOR DANMARKS DOMSTOLE Ansvarlighed: Domstolene skal træffe rigtige, velbegrundede og forståelige afgørelser i rette tid. Vi skal derfor have de nødvendige faglige og menneskelige kompetencer til at løse opgaverne med højst mulig kvalitet og effektivitet. Respektfuld behandling: Vi behandler alle ordentligt og med respekt. Vi viser forståelse for den enkeltes situation og baggrund, og vi har respekt for forskellighed. Vi udtrykker os forståeligt både i skrift og tale. Troværdighed: Ved domstolene arbejder vi efter loven og er troværdige. Vi lader os ikke påvirke af uvedkommende hensyn. Vi er upartiske og neutrale, og vi er bevidste om, at vi til hver en tid også skal fremstå sådan. Åbenhed og lydhørhed: Domstolene skal være åbne og tilgængelige for alle. Vi samarbejder med hinanden og med vores brugere med respekt for de rammer, der gælder for domstolene. Vi arbejder for, at domstolene som organisation og arbejdsplads udvikler sig tidssvarende. OVERORDNEDE MÅL FOR DANMARKS DOMSTOLE 1. Korte sagsbehandlingstider bl.a. ved at sætte fokus på at: øge fleksibilitet og mobilitet i domstolssystemet effektivisere retsplejen optimere sagsgangene i samarbejde med brugerne 2. Mere ensartethed i opgaveløsningen bl.a. ved at sætte fokus på at: kortlægge retternes forskellighed på udvalgte områder udarbejde fælles standarder og rutiner på områder, hvor det er vigtigt for brugerne etablere gode rammer for vidensudveksling 3. Tidssvarende kommunikation bl.a. ved at sætte fokus på at: udbrede kendskabet til domstolenes rolle og arbejdsopgaver fortælle om domstolenes afgørelser sikre tidssvarende og forståelige breve og afgørelser 4. Fortsat være en attraktiv offentlig arbejdsplads bl.a. ved at sætte fokus på at: sikre kvalificerede ansøgere til alle stillinger sikre dygtige og kompetente ledere arbejde for udvikling, udfordringer og ansvar til den enkelte medarbejder arbejde for høj medarbejdertilfredshed udbrede kendskabet til domstolene som arbejdsplads På domstolenes hjemmeside www.domstol.dk findes flere oplysninger om domstolenes mål og værdier samt organisation og opgaver. 4

1.2. Årets faglige resultater Det er vurderingen, at Danmarks Domstole har opnået et samlet set tilfredsstillende resultat i 2012. I det følgende nævnes nogle af de vigtigste faglige resultater i 2012. Resultater vedrørende sagsbehandlingen: Byretterne har igen i 2012 generelt nedbragt antallet af verserende sager, herunder navnlig på straffesags- og fogedsagsområdet. Dette har resulteret i en generel reduktion af sagsbehandlingstiderne gennem 2012 med øget målopfyldelse til følge. Som det fremgår, er der dog fortsat en række mål for sagsbehandlingstiden, der ikke opfyldes. Der er navnlig en udfordring med at nedbringe sagsbehandlingstiden for de civile sager ved byretterne. Der har i øvrigt været en produktivitetsforøgelse ved byretterne i 2012 på knap en pct. Landsretterne har i 2012 modtaget det største antal civile ankesager og straffeankesager siden domstolsreformen, idet antallet af modtagne sager er øget med henholdsvis ca. 30 pct. og 15 pct. i forhold til 2007. Herudover har der været en markant stigning i antallet af civile kæremål. Det har medført en stigning i sagsbehandlingstiderne. Højesteret modtager fortsat et relativt stort antal civile ankesager, hvorfor den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for en civil ankesag med mundtlig hovedforhandling endnu ikke har kunnet nedbringes markant. I 2012 faldt den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra ca. 28 mdr. til ca. 23 mdr., men det er et ønske at komme længere ned og opnå en mere stabil sagsbehandlingstid. Tinglysningsretten tinglyste mere end 2 mio. dokumenter i 2012, hvoraf 74 pct. blev lyst automatisk. Af alle de behandlede sager blev 99,9 pct. behandlet på under 10 arbejdsdage. I analyseafsnittet neden for under pkt. 2 behandles byretterne, landsretterne og Højesteret nærmere. Væsentlige resultater og status for udviklingsaktiviteter mv.: Udviklingsprojektet Danmarks Domstole værdier og mål er blevet afsluttet i 2012 med udgivelse af målsætningspublikationen Danmarks Domstole for ret og retfærdighed om værdier og mål for domstolene. De nye værdier og mål efterfølger Målsætning for Danmarks Domstole fra 2001. Der har været en bred inddragelse bl.a. med landsdækkende seminarog temadage ved de enkelte retter - i projektet af de ansatte på domstolsområdet, og projektet har været en succes. Næste skridt bliver at identificere og planlægge de konkrete indsatser og handlinger, der kan være med til at realisere de overordnede mål. Digital tinglysning. Som opfølgning på brugerundersøgelsen af fast ejendom fra 2010 er der i begyndelsen af 2012 gennemført en ny brugerundersøgelse blandt de professionelle brugere, hvor de tre tingbøger om biler, personer og andelsboliger også er inkluderet. Der ses en positiv udvikling i brugertilfredsheden med tinglysning.dk fra 2010 til 2012 på så godt som alle områder, herunder systemets funktionalitet, brugervenlighed samt Tinglysningsrettens information og begrundelser for afvisninger. 5

Undersøgelsen viste endvidere, at der set fra finanssektorens perspektiv generelt har været en positiv udvikling for digital tinglysning via system-til-system-løsninger, men også at sektoren fortsat efterspørger i højere grad at blive taget med på råd ved justering og fortsat udvikling af systemet. Video3-projektet. Medio 2012 faldt de sidste detaljer på plads omkring frigivelsen af de reserverede midler til at installere videokonferenceudstyr inden for justitssektoren på nationalt plan. Organiseringen af projektet kom på plads i efteråret 2012, så implementering kan ske i tiden frem til foråret 2015. Udbud af opgaven vil finde sted i 2013. Nye retsbygninger. I 2012 kunne yderligere fem byretter (Frederiksberg, Holbæk, Herning, Holstebro og Kolding) ibrugtage varige bygningsløsninger. Herefter udestår alene varige bygningsmæssige løsninger til tre byretter (Svendborg, Århus og Roskilde), der alle forventes at kunne tage varige bygningsmæssige løsninger i brug i løbet af 2014 og 2015. I 2012 er arbejdet med at opføre en ny retsbygning til Vestre Landsret påbegyndt. Indflytning forventes at finde sted i 2014. Digitalisering. Arbejdet med at modernisere domstolenes sagsbehandlingssystemer (kaldet JFS-projektet), er fortsat i 2012. Der forventes implementeret nye systemkomponenter i løbet af 2013. I efteråret 2012 er igangsat et eksternt review af JFS med det formål at få foretaget en ekstern teknisk vurdering af JFS og det fundament, der er bygget op, for at sikre det rigtige beslutningsgrundlag fremadrettet. Administrative servicebesøg. Der er i 2012 gennemført besøg ved alle retter med henblik på at sikre ensartethed og øget effektivitet i de administrative rutiner. Som led heri er der indsamlet mange ideer, vejledninger og materiale, der er kommunikeret bredt til retterne. Udbredelse af kendskabet til domstolene. Undervisningsmaterialet Kend din ret er gået i luften og er blevet positivt modtaget blandt underviserne. Der er holdt infomøde for besøgsansvarlige ved retterne, udsendt pressemeddelelse, mails til en række skoler og undervisere, lavet aftaler om links til materialet fra flere undervisnings-platforme mv. Der er lavet kommunikationspakker til retterne, der skal udbrede kendskabet til domstolene lokalt. Der planlægges en indsats for yderligere at øge udbredelsen og kendskabet til Kend din ret i første kvartal 2013. Sygefraværet ved domstolene blev i 2012 nedbragt til gennemsnitligt 8,4 dage pr. ansat (ekskl. ansatte under socialt kapitel) fra 9,6 dage pr. ansat i 2011. Målet om maksimalt 9,7 sygedage pr. årsværk i 2012 blev således nået i 2011 1. For staten som helhed var tallet 7,8 dage i 2012. Dermed er målet om at reducere det gennemsnitlige sygefravær ved domstolene til det statslige 1 Vedrørende sygefraværsdata for 2010-2012: På grund af fejl i indrapporteringen af data fra retterne til ISOLA i 2012, har Domstolsstyrelsen manuelt beregnet det samlede fraværstal for 2012 på baggrund af de eksisterende data i ISOLA og indrapporteringer fra de retter, der ikke er data for i ISOLA. Desuden er fraværstallene for 2010 og 2011 genberegnet med efter samme metode for at sikre størst mulig sammenlignelighed over tid. Dette medfører at resultaterne for 2010 og 2011 rapporteret i denne årsrapport ikke er de samme, som de resultater der blev rapporteret i Domstolsstyrelsens Årsrapport for 2011. Forskellene i resultaterne for de tidligere år skyldes dels, at deltidssygdom nu indgår i beregningen og dels, at Retten i Grønland og Tinglysningsretten ikke indgår i beregningen. 6

gennemsnit endnu ikke realiseret. Udviklingen går dog den rigtige vej, hvilket bl.a. er resultatet af en målrettet indsats for at nedbringe sygefraværet for gruppen af yngre medarbejdere. Effektivisering mv. Der er i efteråret 2012 i Justitsministeriets regi nedsat et tværministerielt udvalg om bedre og mere effektiv behandling af civile sager. Det er vurderingen, at resultatet af dette arbejde kan være med til at løse de aktuelle udfordringer for landsretterne og Højesteret, der nævnes oven for. Der er endvidere nedsat et tilsvarende udvalg om varetagelse af skiftesagsbehandlingen. Der blev i 2011 anlagt et gruppesøgsmål mod Domstolsstyrelsen og rejst krav om erstatning som følge af forsinket tinglysning i forbindelse med idriftsættelsen af den digitale tinglysning i september 2009. Sagen er fortsat under behandling ved domstolene. 1.3. Årets økonomiske resultat Årets økonomiske resultat for Danmarks Domstole er et overskud på 40,6 mio. kr. Overskuddet udgør 2,2 pct. af de ordinære driftsindtægter, og resultatet vurderes at være tilfredsstillende. På lønomkostningssiden har der været et ønske om at opnå en vis opsparing, idet der ved retterne i 2013 sker en bevillingsmæssig reduktion. Der er derfor tilstræbt et vist råderum, således at den personalemæssige tilpasning som følge heraf kan foregå mest hensigtsmæssigt. Lønomkostningerne udgør 65,4 pct. af de samlede ordinære driftsindtægter (lønomkostningsandel). Andelen har været svagt faldende de seneste par år som følge af et faldende årsværksforbrug. Lønforbruget er således reduceret med ca. 40 mio. kr. de seneste 3 år svarende til ca. 3 pct. Årsværksforbrug er tilsvarende faldet ca. 2 pct. og er nu på 2.370 årsværk. De øvrige omkostninger har været stigende i 2012 og skyldes øgede huslejeudgifter som følge af en række retters indflytning i nye bygninger. Balancen for Danmarks Domstole viser aktiver og passiver på i alt 1.002,7 mio. kr. På aktivsiden er de samlede anlægsaktiver faldet fra 221,1 mio. kr. i 2011 til 207,2 mio. kr. i 2012, primært som følge af færre investeringer i materielle anlægsaktiver. Ellers udgøres domstolenes omsætningsaktiver hovedsageligt af likvide beholdninger, som er indbetalte afgifter, der overføres til 38. Egenkapitalen er steget fra 94,7 mio. kr. til 111,8 mio. kr., bl.a. som følge af årets resultat på 40,6 mio. kr. Domstolene har dog samtidig haft bortfald af bevilling på ca. 20 mio. kr., hvorfor stigningen kun er på ca. 17 mio. kr. Hensatte forpligtigelser er steget fra 3,4 mio. kr. til 8,9 mio. kr., og skyldes bl.a. øgede hensættelser til retablering af lejemål i forbindelse med fraflytning. Domstolenes egenkapital er af beskeden størrelse set i forhold til den samlede transaktionsmængde. Grundet Domstolsstyrelsens dispensation til at blande midler omfattet af likviditetsordningen med midler, der ikke er omfattet, har Domstolsstyrelsen i princippet ikke overholdt alle regler vedrørende 7

likviditetsordningen. Regnskabet er dog retvisende, og Moderniseringsstyrelsen har været orienteret herom. Danmarks Domstole har de seneste par år haft en høj udnyttelsesgrad af lånerammen som følge af investeringer i bl.a. det digitale tinglysningssystem samt det igangværende udviklingsprojekt vedrørende modernisering af retternes juridiske fagsystemer. Tabel 1.1 Økonomiske hoved- og nøgletal for Danmarks Domstole (mio. kr.) 2010 2011 2012 Resultatopgørelse Ordinære driftsindtægter -1.840,3-1.854,5-1.840,9 - Heraf indtægtsført bevilling -1.839,7-1.854,0-1.840,5 - Heraf øvrige indtægter -0,6-0,5-0,4 Ordinære driftsomkostninger 1.851,0 1.813,7 1.800,1 - Heraf løn 1.243,7 1.227,6 1.204,0 - Heraf afskrivninger 41,3 42,6 39,0 - Heraf øvrige omkostninger 566,0 543,5 557,1 Resultat af ordinær drift 10,7-40,7-40,8 Resultat før finansielle poster -7,0-60,8-49,1 Årets resultat 3,0-47,0-40,6 Balance Balance total Anlægsaktiver 1.092,0 228,9 1.112,0 221,1 1.002,7 207,2 Omsætningsaktiver 863,1 890,6 795,5 Egenkapital -44,0-94,7-111,8 Hensættelser -1,7-3,4-8,9 Langfristet gæld -187,1-189,8-173,0 Kortfristet gæld -859,2-823,6-709,0 Låneramme 201,0 201,0 201,0 Træk på låneramme 199,7 191,8 178,0 Finansielle nøgletal Udnyttelsesgrad af lånerammen 99pct. 95pct. 89pct. Negativ udsvingsrate 0,51 2,24 2,82 Overskudsgrad -0,2pct. 2,5pct. 2,2pct. Bevillingsandel 100pct. 100pct. 100pct. Personaleoplysninger Antal årsværk 2.600,0 2.509,0 2.370,1 Årsværkspris (1.000 kr.) 478,4 489,3 508,0 Lønomkostningsandel 67,6 66,2 65,4 Lønsumsloft 1.167,0 1.231,3 1.235,9 Lønforbrug 1.243,7 1.227,5 1.204,0 Note: Tabellen omfatter følgende hovedkonti: 11.41.01. Domstolsstyrelsen, 11.41.02. Retterne, 11.41.04. Procesbevillingsnævnet samt 11.41.05. Tinglysningen. De øvrige finansielle nøgletal viser bl.a., at den negative udsvingsrate er på 2,82 pct. svarende til forholdet mellem overført overskud på 82,6 mio. kr. og startkapitalen på 29,2 mio. kr. jf. tabel 3.4, som viser udviklingen i egenkapital. Udsvingsraten er steget som følge af, at domstolenes samlede overskud er steget. Reglerne for udsvingsraten betyder, at domstolene maksimalt må have et 8

underskud svarende til startkapitalen. I lyset heraf giver den nuværende udsvingsrate ikke anledning til bemærkninger. 1.4. Opgaver og ressourcer 1.4.1. Årsværk ved byretterne og de overordnede retter Samlet set var der 1.722 årsværk ved byretterne i 2012. I tabel 1.2 nedenfor fremgår fordelingen af årsværk på sagsområder. Jurister 180 187 54 45 0 39 505 Kontor 211 184 223 160 13 175 966 Elever 18 18 19 18 0 14 87 BeskOrdn 7 8 12 8 1 27 63 Øvrige 5 5 6 1 0 85 102 I alt 422 404 314 232 14 336 1.722 Note: Afrunding til hele årsværk gør, at tallene ikke tæller op Tabel 1.3 Antal årsværk i 2012 ved de overordnede retter og Tinglysningsretten Gruppe Østre Landsret Vestre Landsret Landsretterne i alt Højesteret Sø- og Handelsretten Tabel 1.2 Antal årsværk ved byretterne i 2012 fordelt på sagsområder og ledelse og adm. mv. Ledelse og Notarialforretninger Gruppe Straf Civil Foged Skifte administration I alt mv. Tinglysningsretten I alt Jurister 75,6 50,9 126,5 30,9 17,7 7,1 182,2 Kontor 57,7 36,8 94,5 9,0 17,6 111,4 232,4 Elever 3,8 2 5,8 0,0 0,0 2,3 8,0 BeskOrdn 0,0 0 0,0 0,0 1,0 0,0 1,0 Øvrige 8,3 5,7 14,0 7,0 4,9 7,9 33,8 I alt 145,4 95,4 240,8 46,9 41,1 128,7 457,5 1.4.2. Redegørelse for reservationer I nedenstående tabeller redegøres for reservationer foretaget på de 4 hovedkonti. 9

Tabel 1.4 Reservationer på hovedkonto 11.41.01. Domstolsstyrelsen Opgaver Reserveret år Reservation primo 2012 Forbrug i året Årets reservationer 2012 Reservation ultimo 2012 Forventet afslutning Diverse øvrige it- og byggeprojekter 2007 1,9 1,9 2014 Domstolsstyrelsens bestyrelse 2007 0,5 0,5 2014 I alt 2,4 0 0 2,4 Der har i 2012 ikke været anvendt reserverede bevillinger på hovedkonto 11.41.01. Domstolsstyrelsen, idet opgaverne endnu ikke er færdige, og udgifterne til løsning af diverse it- og byggeprojekter har kunnet afholdes inden for årets bevilling pga. vakancer. Opgaverne relaterer sig dels til de bygningsmæssige løsninger, som endnu ikke er fuldt ud implementeret, dels til opgaver i forbindelse med modernisering af retternes it-systemer. De reserverede midler forventes at blive anvendt i de kommende år. Tabel 1.5 Reservationer på hovedkonto 11.41.02. Retterne Opgaver Reserveret år Reservation primo 2012 Forbrug i året Årets reservationer 2012 Reservation ultimo 2012 Forventet afslutning Implementering af domstolsreformen 2007 39,4 11,9 27,5 2020 Reform af Grønlands retsvæsen (FL 2008) 2009 10,1 0,2 9,9 2015 Implementering af landsdækkende videokonferenceudstyr (TB 2012) 2012 1,3 1,3 2015 I alt 49,5 12,1 1,3 38,7 På hovedkonto 11.41.02. Retterne har der i 2012 været et forbrug af reserverede bevillinger på 12,1 mio. kr. Forbruget relaterer sig primært til opgaver knyttet til domstolsreformen, herunder fortsat implementering af de bygningsmæssige løsninger. For så vidt angår reformen af det grønlandske retsvæsen, har der været et forbrug af reserverede midler på 0,2 mio. kr. Der var på finansloven for 2012 budgetteret med et forbrug af reserverede midler på samlet 13,5 mio. kr. I forhold til årets faktiske forbrug skyldes mindreforbruget primært, at opgaven med at få etableret de bygningsmæssige løsninger på Grønland som følge af reformen af det grønlandske retsvæsen tager længere tid end planlagt. Der er i 2012 optaget en ny reserveret bevilling i forbindelse med påbegyndelse af opgaven med at implementere et landsdækkende videokonferenceudstyr på Justitsministeriets område. Midlerne til projektet er delvis tilført domstolene på forslag til tillægsbevillingslov 2012. Et mindreforbrug på 1,3 mio. kr. kan henføres til, at projektopstart først fandt sted i løbet af efteråret 2013. De reserverede midler vil løbende blive anvendt frem mod projektafslutning i løbet af 2015. 10

Tabel 1.6 Reservationer på hovedkonto 11.41.04. Procesbevillingsnævnet Reservation Årets reserva- Reserveret primo Forbrug i tioner Opgaver år 2012 året 2012 Reservation ultimo 2012 Forventet afslutning Styrkelse af sagsproduktion m.v. 2009 2,3 2,3 2014 I alt 2,3 2,3 På hovedkonto 11.41.04. Procesbevillingsnævnet har der i 2012 ikke været anvendt reserverede bevillinger. Midlerne er reserveret til en styrkelse af sagsproduktionen m.v. Udgifter hertil har i 2012 været afholdt inden for årets bevilling. Et budgetteret forbrug af reserverede midler på 3,8 mio. kr. er således ikke anvendt. Midlerne forventes anvendt i løbet af 2013 og 2014. Tabel 1.7 Reservationer på hovedkonto 11.41.05. Tinglysningen Reservation Reserveret primo Forbrug i Opgaver år 2012 året Årets reservationer 2012 Reservation ultimo 2012 Forventet afslutning Udvikling af et digitalt tinglysningssystem 2007 32,3 4,9 27,4 2018 I alt 32,3 4,9 0 27,4 På hovedkonto 11.41.05. Tinglysningen har der i 2012 været et forbrug af reserveret bevilling på 4,9 mio. kr. Forbruget relaterer sig til finansiering af øgede afskrivninger på det digitale tinglysningssystem. De resterende reserverede midler vil blive anvendt i årene frem til 2018 til dækning af afskrivninger på det digitale tinglysningssystem. I forhold til det på finanslovens budgetterede forbrug på 6,8 mio. kr. er der således tale om et mindreforbrug 1,9 mio. kr. 1.5. Udgiftsbaserede hovedkonti Domstolsstyrelsen administrerer andre udgifter og indtægter, jf. tabel 1.6. Det skal særligt bemærkes, at tinglysningsafgifter samt bo- og gaveafgifter administreres af domstolene og regnskabsføres på konti tilhørende SKAT. De administrerede konti er som hovedregel ikke medtaget i denne årsrapport. Hovedparten af tinglysningsafgifterne betales direkte til SKAT via en storkundeordning. Regnskabstal vedrører alene kunders kontantbetaling med dankort på tinglysning.dk. 11

Tabel 1.8 Danmarks Domstoles administrerede udgifter og indtægter Art Bevillingstype Hovedkonti Navn Bevilling Regnskab Lovbundne bevillinger Øvrige administrerede udgifter og indtægter Lovbunden 11.42.02 Fri proces Udgifter 323,4 Anden bevilling 11.42.03 Erstatninger Udgifter 2,7 0,1 Anden bevilling 11.43.01 Retsafgifter mv. Indtægter 485 475,9 Anden bevilling 11.43.02 Skatter og afgifter 38.11.11 Indtægter ved edb i tinglysningen Afgifter af dødsboer og gaver Indtægter 250 235,9 Udgifter 1 440,3 Anden bevilling 11.42.01 Sagsgodtgørelser m.v. Udgifter 75,1 89,2 Indtægter 3.800,00 3.439,20 Skatter og afgifter 38.16.01 Tinglysningsafgifter Indtægter 5.500,00 235,4 På hovedkonto 11.41.02. Fri proces er afvigelsen mellem bevilling og regnskab på ca. 117,0 mio. kr. Afvigelsen skyldes, at bevillingen de seneste år ikke har været tilpasset det faktiske udgiftsniveau. Fra 2013 er bevillingen forhøjet til 465,4 mio. kr. På hovedkonto 11.41.01 Sagsgodtgørelse er afvigelsen mellem bevilling og regnskab på ca. 14 mio. kr. Afvigelsen skyldes ligeledes, at bevillingen ikke løbende har været tilpasset det faktiske udgiftsniveau. Fra 2013 er bevillingen forhøjet til 88,4 mio. kr. 1.6 Forventninger til det kommende år På baggrund af udviklingen i 4. kvartal 2012 forventes det, at byretterne vil være i stand til at nedbringe sagsbehandlingstiderne yderligere i 2013. Efter planen skal arbejdet i udvalget for civile sager og udvalget for varetagelse af skiftesagsbehandlingen afsluttes i begyndelsen af september 2013. Dette arbejde vil kræve ressourcer fra såvel retternes som Domstolsstyrelsens side. Det imødeses, at arbejdet i udvalget vedrørende civile sager kan være med til at sikre, at Højesteret i højere grad kan fokusere på at behandle de principielle sager, ligesom der også er behov for at reducere sagsbehandlingstiden. Samtidig kan arbejdet forhåbentlig være med til at sikre, at landsretterne kan nedbringe antallet af verserende sager og dermed også de gennemsnitlige sagsbehandlingstider. Det vil være hensigtsmæssigt med en flerårsaftale om domstolenes økonomi, da det bl.a. giver bedre mulighed for at planlægge aktiviteterne i de kommende år. Domstolsstyrelsen vil derfor arbejde for, at der i efteråret 2013 kan indgås en sådan flerårsaftale. Der skal følges op på det i 2012 gennemførte mål- og værdiprojekt, således at de overordnede mål om korte sagsbehandlingstider, mere ensartethed i opgaveløsningen, målrettet kommunikation og fortsat at være en attraktiv offentlig arbejdsplads på længere sigt kan realiseres. I 2013 implementerer byretterne eksempelvis fælles åbningstider samt en vejledning om behandling af civile sager, således 12

at brugerne oplever en ensartet behandling ved retterne. Endvidere gennemføres der en landsdækkende brugerundersøgelse, ligesom målsætningerne for sagsbehandlingstiden skal revideres i lyset af de nye mål og værdier. På baggrund af det gennemførte review vedrørende JFS 0.6 om digital afsendelse og modtagelse af dokumenter vil der i 2013 skulle træffes beslutning om den fortsatte digitalisering. Det er endvidere forventningen, at der gennemføres et udbud om Video3, således at udrulning af nationale videokonferenceløsninger kan påbegyndes i efteråret 2013 og pågå frem til 2015. 13

2. Målrapportering 2.1. Retterne 2.1.1. Målopfyldelse Retterne er ikke omfattet af en resultatkontrakt, men der er opstillet mål for sagsbehandlingstiderne ved byretterne og landsretterne. Politisk er der fastsat mål for sagsbehandlingstiden i volds- og voldtægtssager. For de særlige voldssager og voldtægtssagerne er målet for sagsbehandlingstiden politisk fastlagt til 37 dage 2. De øvrige mål for sagsbehandlingstider er fastsat af Domstolsstyrelsen i samarbejde med retterne. Tabel 2.1 Oversigt over opfyldelse af mål for sagsbehandlingstider for byretterne i 2012 3 SAGSTYPE MÅL RESULTAT STATUS AFVIGELSE STRAFFESAGER 1. Nævningesager Andel under 4 mdr. 60% 44% Ikke opfyldt -16% Andel under 6 mdr. 80% 81% Opfyldt - 2. Domsmandssager Andel under 3 mdr. 65% 56% Ikke opfyldt -9% Andel under 6 mdr. 90% 80% Ikke opfyldt -10% 3. Sager uden domsmænd Andel under 2 mdr. 65% 84% Opfyldt - Andel under 6 mdr. 95% 96% Opfyldt - 4. Tilståelsessager Andel under 2 mdr. 62% 51% Ikke opfyldt -11% Andel under 6 mdr. 90% 86% Delvist opfyldt -4% 5. Særlige voldssager Andel under 37 dage 60% 49% Ikke opfyldt -11% Andel under 2 mdr. 75% 65% Ikke opfyldt -10% 6. Voldtægtssager Andel under 37 dage 55% 42% Ikke opfyldt -13% Andel under 2 mdr. 75% 64% Ikke opfyldt -11% 2 Der henvises til Domstolsstyrelsens seneste bidrag til Justitsministeriets redegørelse til Folketingets Retsudvalg om sagsbehandlingstiden i voldssager og voldtægtssager. Se www.domstol.dk/publikationer). 3 Målene omfatter for straffesager og fogedsager alle afsluttede sager i perioden. Tunge almindelige sager omfatter afsluttede, hovedforhandlede almindelige sager, hvor sagsværdien overstiger 1 mio. kr. (1), hvor der er tale om en forvaltningssag (2) eller sager, hvor der har fundet en kollegial behandling sted (3). Øvrige almindelige sager omfatter afsluttede hovedforhandlede almindelige sager, der ikke er tunge, hovedforhandlede boligretssager og hovedforhandlede småsager. Alle sager med forhandlingsmaksime omfatter alle afsluttede (dvs. bl.a. afviste sager, henviste sager, forligte sager, sager med udeblivelsesdom og sager med dom efter hovedforhandling) almindelige sager, boligretssager og småsager. Ægteskabssager omfatter sager, hvor sagen sluttes med dom efter hovedforhandling. Forældreansvarssager omfatter sager, hvor sagen sluttes med dom eller forlig efter hovedforhandling, efter retsmægling eller med forlig i øvrigt. 14

SAGSTYPE MÅL RESULTAT STATUS AFVIGELSE CIVILE SAGER 7. "Tunge" almindelige sager Andel under 15 mdr. 45% 41% Delvist opfyldt -4% Andel under 18 mdr. 60% 55% Delvist opfyldt -5% 8. Øvrige almindelige sager Andel under 12 mdr. 60% 47% Ikke opfyldt -13% Andel under 15 mdr. 72% 62% Ikke opfyldt -10% 9. Alle sager m. forhandl.maksime Andel under 6 mdr. 70% 64% Ikke opfyldt -6% Andel under 12 mdr. 85% 82% Delvist opfyldt -3% 10. Ægteskabssager Andel under 4 mdr. 56% 58% Opfyldt - Andel under 6 mdr. 83% 81% Delvist opfyldt -2% 11. Forældreansvarssager Andel under 6 mdr. 60% 61% Opfyldt - Andel under 8 mdr. 75% 78% Opfyldt - SAGSTYPE MÅL RESULTAT STATUS AFVIGELSE FOGEDSAGER 12. Almindelige fogedsager Andel under 2 mdr. 72% 67% Delvist opfyldt -5% Andel under 4 mdr. 93% 89% Delvist opfyldt -4% 13. Særlige fogedsager Andel under 2 mdr. 80% 79% Delvist opfyldt -1% Andel under 4 mdr. 97% 95% Delvist opfyldt -2% 14. Betalingspåkrav Andel under 2 mdr. 55% 69% Opfyldt - Andel under 4 mdr. 85% 90% Opfyldt - Da byretterne behandler størstedelen af domstolenes sager, fokuseres der på målopfyldelsen for disse i årsrapporten. Målopfyldelsen for sagsbehandlingstiderne i 2012 fremgår af tabel 2.1 ovenfor. I 2012 opfyldte byretterne 8 mål, 9 mål var delvist opfyldt (mindre end fem procentpoint op til målet) og 11 mål blev ikke opfyldt. I forhold til 2011, hvor kun målene for betalingspåkrav var opfyldt, er der tale om en klar fremgang. Denne er forårsaget af reduktionen i antallet af verserende sager. De fastsatte mål for vold- og voldtægtssager er ikke opfyldt. For en nærmere analyse af målopfyldelsen henvises til Domstolsstyrelsens bidrag til den seneste redegørelse til Folketingets Retsudvalg om sagsbehandlingstiden i voldssager og voldtægtssager 4. En sagsbehandlingstid på 37 dage i de særlige voldssager og voldtægtssagerne vil næppe kunne opfyldes fuldt ud. Der vil bl.a. som følge af (lovligt) forfald og vidners udeblivelse m.v. altid være en del forsinkede sager, selv om der sker en optimal arbejdstilrettelæggelse ved retterne. Endvidere sætter hensynet til retssikkerheden og overholdelsen af retsplejelovens regler en naturlig grænse for, hvor langt retten kan gå i bestræbelsen på at afkorte sagsbehandlingstiden i volds- og voldtægtssagerne. Det er styrelsens vurdering, at den største udfordring aktuelt er at nedbringe byretternes sagsbehandlingstid for domsmandssager og de (øvrige) almindelige civile sager med hovedforhandling. Som følge heraf er der neden for et afsnit med uddybende analyse og vurdering i forhold hertil. Samtidig er der nogle aktuelle udfordringer med sagsbehandlingstiderne ved landsretterne og Højesteret, hvorfor der også er analyser og uddybende vurderinger for disse instanser. 4 Se under www.domstol.dk/publikationer 15

Endvidere udarbejdes der hvert år årsnøgletal for de enkelte byretter, ligesom de overordnede retter udarbejder et såkaldt embedsregnskab for hver ret. Årsnøgletallene 5 og embedsregnskaberne belyser navnlig rettens sagsbehandlingstider, aktivitetsudvikling, samlede produktivitet og produktiviteten på de enkelte sagsområder. 2.1.2. Uddybende analyser og vurderinger 2.1.2.1. Domsmandssager Domsmandssagerne, som er sager om tiltale for de mere alvorlige forbrydelser, er sammen med nævningesagerne generelt de mest ressourcekrævende straffesager ved byretterne. Målopfyldelsen er i 2012 øget tre procentpoint for både antal sager under 3 måneder og under 6 måneder. Denne øgede målopfyldelse er tilfredsstillende, men der er behov for yderligere forbedring. I forbindelse med sagsophobningen ved byretterne som primært var forårsaget af et stort antal ekstra modtagne sager som led i finanskrisen - steg antallet af verserende domsmandssager også betydeligt og den gennemsnitlige sagsbehandlingstid steg fra godt 3½ måned i 2007 til mere end 5 måneder i 2010. Ved udgangen af 2012 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid nedbragt til ca. 4 måneder. I 2012 er der ni byretter, der har arbejdet med en særlig handlingsplan for bunkebekæmpelse. Som led i indsatsen har der også været gjort brug af 7 midlertidige dommere til bunkebekæmpelse, ligesom der har været nedsat en arbejdsgruppe om hurtig behandling af straffesager, der indbringes for retten. Desuden er der gennemført lokale projekter med anklagemyndigheden med henblik på at effektivisere behandlingen af bl.a. domsmandssager. Dette har generelt medført, at antallet af verserende domsmandssager ved disse retter og i øvrigt også ved de andre byretter er blevet nedbragt betydeligt. Siden 2009 har antallet af modtagne domsmandssager ligget på et højt niveau i forhold til tidligere. I 2012 faldt antallet af modtagne domsmandssager med godt 1.000 sager, men ligger med mere end 15.000 sager fortsat på et højt niveau. Hertil kommer, at der er en tendens til, at andelen af tilståelsessager er vigende i forhold til antallet af domsmandssager. I 2008 og 2009 lå andelen på ca. 75 pct., medens den i 2012 var reduceret til 67-68 pct. Det betyder alt andet lige at byretterne skal bruge gennemsnitligt flere ressourcer til at behandle den enkelte sag, hvilket selvsagt har indflydelse på sagsbehandlingstiderne. I 2012 blev antallet af verserende domsmandssager nedbragt med mere end 1.200 sager til ca. 4.800 sager. Det er forventningen, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid vil blive nedbragt yderligere i 2013, idet den ekstrabevilling til bunkebekæmpelse, som domstolene har oppebåret siden medio 2009 og frem til udgangen af 2012 har medført, at der overordnet gælder, at sagsflowet er normaliseret ved byretterne. Det nuværende mål for sagsbehandlingstiden for domsmandssager er i øvrigt fastsat med udgangspunkt i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid umiddelbart inden domstolsreformens ikrafttræden og 5 Årsnøgletallene kan ses på domstol.dk og de enkelte byretters hjemmeside. Embedsregnskaberne kan ses på de overordnede retters hjemmeside. 16

implementering. Et element i reformen var, at en række narkosager, der tidligere blev behandlet som nævningesager ved landsretterne, fra 1. januar 2007 skulle behandles som domsmandssager ved byretterne.. Det har ført til en lidt anden profil for denne sagstype sagerne er blevet grovere, idet narkosagerne generelt er mere ressourcekrævende end de øvrige domsmandssager. Der vil blive taget højde for ved den revision af målene for sagsbehandlingstiderne, som er planlagt til at finde sted i 2013 som en del af udmøntningen af domstolenes nye mål og værdier. Ændringen af instansfølgen for nævningesager, således at byretterne siden 1. januar 2008 har behandlet dem i 1. instans, kan også have haft en vis betydning for muligheden for at prioritere domsmandssagerne. 2.1.2.2. Almindelige civile sager med hovedforhandling De almindelige civile sager med hovedforhandling er de sager, som trækker flest ressourcer hos byretterne, idet en civil sag, der afvises, henvises, afsluttes med udeblivelses- eller erkendelsesdom, trækkes tilbage af sagsøger eller forliges som led i forberedelsen, kræver mindre ressourcer. Der er med andre ord tale om reelle tvistesager, der typisk kræver en dom fra retten eller mere undtagelsesvis først kan forliges, når retten har hørt argumenter/har forhandlet og kommet med en tilkendegivelse om, hvad udfaldet af sagen må forventes at blive. Antalsmæssigt udgør de almindelige sager med hovedforhandling ca. 7.500 afsluttede sager pr. år, hvilket svarer til knap 15 pct. af det samlede antal afsluttede civile sager pr. år. Det er alene de sager, hvor der er afsagt en dom efter hovedforhandling, der som udgangspunkt - vil kunne ankes til landsretten. Målopfyldelsen for de øvrige almindelige sager er i 2012 øget med henholdsvis fire og tre procentpoint for antal sager under 15 måneder og under 12 måneder. Denne udvikling er tilfredsstillende. Med henholdsvis 13 og 10 procentpoint op til målet er der dog fortsat en ikke ubetydelig udfordring. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid var i 2007 på godt 14 måneder og i 2012 på ca. 19 måneder. Kurven er først blevet knækket i løbet af 2012 i modsætning til domsmandssagerne, hvor den gennemsnitlige sagsbehandlingstid begyndte at falde allerede i 2011. Det skyldes formentlig, at byretterne i et vist omfang har prioriteret først at nedbringe antallet af verserende straffesager. Fra 1. januar 2007 har alle civile sager som udgangspunkt skulle behandles i 1. instans ved byretten, idet alene mellem 200 og 250 sager henvises til landsretten som 1. instans. Det har betydet, at den gennemsnitlige sag er blevet mere kompleks og ressourcekrævende, hvilket der blev taget højde for ved at tilføre yderligere dommerressourcer til byretterne som led i reformen. Det øgede antal sager ved byretterne som følge af finanskrisen førte også til ophobning af civile sager. Ved udgangen af 2012 var der fortsat en mindre ophobning af civile sager. Det vurderes, at der er behov for hovedforhandling i en del af disse. Denne belastning er nogenlunde jævnt fordelt på byretterne. Landsretterne modtog op mod 4.000 civile kæremål i 2012, hvilket er markant højere end i de foregående år. Denne stigning er udtryk for en tendens til, at parterne i stigende grad anfægter rettens beslutninger under forberedelsen af sagen. Dette medfører øget ressourceanvendelse ved retterne. Det vurderes, at målopfyldelsen kan øges yderligere i 2013, herunder at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid vil fortsætte med at falde, men at målene formentlig ikke vil kunne opfyldes i 17

2013. Som nævnt ovenfor skal der ske en revision af de opstillede mål for sagsbehandlingstiderne i løbet af 2013. Denne revision vil også gælde området for civile sager. Aktuelt er der nedsat et udvalg om bedre og mere effektiv behandling af civile sager. Domstolsstyrelsen og retterne er repræsenteret i udvalget. 2.1.2.3. Fogedsagsområdet Fogedsagsområdet er i antal sager det største sagsområde ved domstolene. I 2012 modtog byretterne knap 370.000 fogedsager svarende til halvdelen af det samlede antal modtagne sager ved byretterne. Området er meget konjunkturfølsomt, hvorfor antallet af sager kan svinge meget. Ressourcemæssigt er fogedsagerne generelt de sager, der er mindst ressourcekrævende at behandle. I 2012 blev to mål opfyldt, medens fire mål blev delvist opfyldt, idet der dog ikke er mange procentpoint op til målet. Dette er en tilfredsstillende udvikling, som vurderes at kunne fastholdes i 2013. Byretterne har dog måttet reducere antallet af årsværk i 2012, hvorfor en ny stigning i antallet af fogedsager kan true udviklingen. 2.1.2.4. Mål og resultater ved landsretterne Civile ankesager og straffeankesager udgør en stor del af landsretternes samlede sagsportefølje. Antallet af modtagne civile ankesager og straffeankesager steg i 2012 på ny, idet der blev modtaget mere end 3.500 civile ankesager og godt 3.400 straffeankesager. Det er det højeste antal modtagne sager for begge sagstyper siden domstolsreformen. Samtidig gælder der, at antallet af civile kæremål er øget markant. Dermed modtager landsretterne således et meget stort antal sager for tiden. Landsretterne har øget aktiviteten, idet de siden reformen har øget antallet af afsluttede civile ankesager og straffeankesager med henholdsvis 30 pct. og 15 pct. Samlet har landsretterne øget aktiviteten for både jurister og kontorfunktionærer fra 2011 til 2012. Dette har bevirket en stigning i produktiviteten (målt som antal vægtede sager pr. årsværk) på mere end 2 pct. for både jurister og kontorfunktionærer. Til trods for aktivitets- og produktivitetsstigningen er antallet af verserende sager generelt øget i 2012 med stigende sagsbehandlingstider til følge. Som eksempel kan det nævnes, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for en civil ankesag er steget fra mindre end 10 måneder i 2010 til knap 12 måneder i 2012. Tilsvarende er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for en straffeankesag i samme periode øget fra ca. 4 mdr. til ca. 5 mdr. Som følge heraf opfylder landsretterne kun i begrænset omfang de opstillede mål for sagsbehandlingstiderne. En forklaring herpå er muligvis den reduktion i landsretternes normering, som fandt sted i forbindelse med domstolsreformen og overflytningen af et antal sager til byretterne i 1. instans. Der er behov for at gennemføre en analyse af landsretterne fremtidige ressourcebehov. Denne analyse er dog blevet udsat til resultatet af arbejdet i udvalget om bedre og mere effektiv behandling af civile sager foreligger. Det er forventningen, at udvalgets arbejde kan være med til at løse de aktuelle udfordringer ved landsretterne, men det er ikke givet, at det i sig selv er nok. Det er 18

også en del af forklaringen, at stor efterspørgsel på de samme forsvarsadvokater også spiller ind i form af længere berammelsestider. Det vurderes, at det kan blive vanskeligt for landsretterne at undgå, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid stiger yderligere i løbet af 2013. 2.1.2.5. Sagsbehandlingstiden i de civile ankesager ved Højesteret Et af målene med domstolsreformen var at nedbringe det tidsrum, som det tager at få behandlet en civil sag i to instanser ved domstolene. Et led heri var et mål om at nedbringe den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i navnlig de civile ankesager med mundtlig forhandling ved Højesteret. I årene efter domstolsreformen lå antallet af modtagne civile ankesager ved Højesteret på et relativt højt niveau, hvorfor det ikke var muligt at reducere den gennemsnitlige sagsbehandlingstid. Hertil kommer et øget antal sager med behov for at sætte retten med mere end fem dommere, hvilket er med til at gøre de i forvejen ressourcekrævende civile ankesager endnu mere ressourcekrævende. I de sidste tre år har antallet af modtagne civile sager ligget omkring ca. 150-160. Antal verserende sager er i perioden faldet med ca. 40 sager pr. år. Antallet af modtagne civile ankesager påvirkes af byretternes henvisningspraksis, ligesom Procesbevillingsnævnets praksis i forhold til meddelelse af 3. instans bevillinger også spiller ind. Hertil kommer, at domme afsagt af Sø- og Handelsretten kan appelleres til Højesteret uden tilladelse. Reduktionen i antallet af verserende civile ankesager kan være med til at forklare, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for en civil ankesag med mundtlig forhandling er nedbragt til lige under to år. Der er tale om en reduktion på ca. 6 måneder fra 2011 til 2012. Den nogenlunde stabile sagsbehandlingstid i 2010 og 2011 i en situation, hvor antallet af verserende sager blev nedbragt, kan forklares med, at det er erfaringen, at sagsbehandlingstiden i en overgangsperiode kan stige som følge af, at bunken af ældre sager nedbringes. Det er tilfredsstillende, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er reduceret i 2012 i de civile sager med mundtlig forhandling. Samtidig er det dog vurderingen, at det er en forudsætning for at kunne nedbringe sagsbehandlingstiden til det ønskede niveau, at antallet af modtagne civile ankesager reduceres yderligere. Som tilsvarende for landsretterne er det forventningen, at arbejdet i udvalget om bedre og mere effektiv behandling af civile sager kan være med til at løse de aktuelle udfordringer ved Højesteret om sagsbehandlingstiden i de civile ankesager. Det vurderes umiddelbart, at sagsbehandlingstiden kan holdes på et nogenlunde uændret niveau i 2013. Man skal dog være opmærksom på, at antallet af sager, der indgår i statistikken, ikke er meget stort, hvorfor enkeltsager med meget lang sagsbehandlingstid kan være med til at forårsage udsving i statistikken. 19

2.2. Domstolsstyrelsen 2.2.1. Mål og resultater i 2012 Domstolsstyrelsen er ikke omfattet af en resultatkontrakt. Der er i strategi- og handlingsplanen for Domstolsstyrelsen opstillet 3 overordnede eksterne mål for 2012. 1. Videreudvikle digitale domstole. Det første eksterne mål sigter mod en fortsat modernisering af domstolenes sagsbehandlingstider og at øge mulighederne for digital kommunikation. Resultatmålet er således, at Digital afsendelse og modtagelse er integreret i domstolenes sagsbehandlingssystemer. 2. Danmarks Domstoles værdier og mål. Der skal gennemføres en dialog (internt og med eksterne interessenter) om domstolenes værdier og mål, der kan være med til at sætte retningen for udviklingen af Danmarks Domstole frem til 2018. Resultatmålet er således, at mål og værdier er vedtaget og formidlet internt og eksternt. 3. Videreudvikle kvalitet, service og effektivitet ved Danmarks Domstole. Resultatmål for 2012 omfatter: Nedbringe sagsbehandlingstiderne på alle sagsområder i overensstemmelse med de fastsatte målsætninger. Nedbringe det gennemsnitlige sygefravær med mindst en dag i forhold til 2010. Handlingsplanen beskriver desuden en række indsatser, der har til formål at understøtte opfyldelsen af resultatmålene. Der er i 2012 løbende foretaget en opfølgning på disse indsatser, og primo 2013 foretaget en endelig afrapportering for handlingsplanen for 2012. Hovedkonklusionerne for de 3 resultatmål er som følger: Ad. 1. Målet er ikke nået. Implementering af JFS er forsinket, men der forventes implementeret systemkomponenter i løbet af 2013. Ad. 2. Målet er nået. Der er udarbejdet en publikation med Danmarks Domstoles mål og værdier, som er formidlet internet og eksternt. Alle understøttende indsatser er enten afsluttet eller forløber planmæssigt. Ad. 3. Målet er delvist opfyldt. Generelt er der i 2012 en bedre målopfyldelse end i 2011, idet der dog stadig er områder, hvor de fastsatte mål for sagsbehandlingstider ikke er nået, jf. afsnit 2.1.1. Der iværksættes i 2013 en revision af målene for sagsbehandlingstiderne. Målet vedrørende nedbringelse af det gennemsnitlige sygefravær er nået. Sygefraværet var i 2010 gennemsnitligt 10,7 dage pr. årsværk og blev allerede nedbragt med 1,1 dag fra 2010 til 2011. Sygefraværet er i 2012 faldet yderligere til 8,4. Faldet i det samlede sygefravær fra 2010 til 2012 er således 2,3 dage. Målet på maksimalt 9,7 sygedage pr. årsværk i 2012 er derfor nået. 20

2.2.2. Fordeling af styrelsens udgifter på hovedformål Styrelsen har siden 2005 anvendt et opgavebaseret tidsregistreringssystem, således at alle medarbejdere registrerer deres tidsforbrug på et udvalg af arbejdsopgaver. På baggrund af tidsregistreringen er der foretaget en formålsopdeling af styrelsens udgifter, således at fordelingen af styrelsens udgifter i dag udelukkende baserer sig på registreret tidsforbrug. Der bliver dog for enkelte opgaver stadig foretaget en skønsmæssig fordeling af den registrerede tid på hovedformål. Styrelsens hovedformål er varetagelse af domstolenes udvikling samt de bevillingsmæssige og administrative forhold. På en række områder fungerer Domstolsstyrelsen og retterne som en koncern, hvor Domstolsstyrelsen har en række administrative og ledelsesrelaterede opgaver. I tabel 2.14 er der foretaget en fordeling af styrelsens udgifter på de 3 hovedformål: Domstolsadministration, generel ledelse og administration samt hjælpefunktioner. Til domstolsadministrationen hører bl.a. følgende opgaver; personale- og lønadministration, lønforhandlinger, it-understøttelse af hele domstolsområdet, bygningsadministration, varetagelse af budget- og regnskabsfunktioner samt indhentning og bearbejdning af statistik vedrørende domstolenes virksomhed. Da Domstolsstyrelsen kun har et hovedformål, finder styrelsen det til analyseformål mest hensigtsmæssigt fortsat at fordele udgifterne til generel ledelse og intern administration og til hjælpefunktioner separat. Fordelingen af udgifterne følger Finansministeriets anbefalinger på områderne, men vil på en række områder være rettet mod koncernen som helhed, hvilket er årsagen til, at opgaver, som pr. definition er intern administration, men som udelukkende er rettet mod domstolene, i nogle tilfælde fordeles skønsmæssigt mellem de to hovedområder. Tabel 2.2 Fordeling af Domstolsstyrelsens udgifter på hovedformål (mio. kr.) 2010 2011 2012 2012 i pct. Domstolsadministration 35,0 33,1 34,3 60,6 pct. Generel ledelse og administration 12,9 12,1 12,1 21,4 pct. Hjælpefunktioner 13,8 12,2 10,2 18,0 pct. I alt 61,7 57,4 56,6 Tabellen viser, at 60,6 pct. af styrelsens udgifter i 2012 var knyttet til domstolsadministrationen, hvilket er en stigning på 2 procentpoint i forhold til fordelingen i 2011. Af de samlede lønudgifter i 2012 kan 73 pct. henføres til domstolsadministration. Styrelsens udgifter til generel ledelse og administration udgjorde 21,4 pct. af de samlede udgifter. Sammenlignet med de tidligere år, hvor den procentvise andel af ressourceforbruget forbrugt på generel ledelse og administration har ligget forholdsvis stabilt omkring 21 pct., er der således tale om en uændret situation. Ressourceforbruget vedr. hjælpefunktioner var på 18,0 pct. i 2012, hvilket udgør et mindre fald i forhold til 2011, hvor den tilsvarende andel var 21 pct. Faldet fra 12,2 mio. kr. i 2011 til 10,2 mio kr. i 2012, er fordelt med 1 mio. kr. på ejendomsudgifter og 1 mio. kr., på it-udgifter. 21

Udgifterne til hjælpefunktioner indeholder hovedparten af styrelsens udgifter til øvrig drift, herunder til it, drift og vedligeholdelse af styrelsens lokaler. Det kan bemærkes, at ressourceforbruget til hjælpefunktioner i absolutte størrelser er faldet fra 2011 til 2012. 2.3. Procesbevillingsnævnet 2.3.1. Nævnets virksomhed i 2012 Procesbevillingsnævnet behandler i afdelingen for appeltilladelser ansøgninger om 2. og 3. instansbevillinger i straffesager og i civile sager. I Procesbevillingsnævnets afdeling for fri proces behandler nævnet klager over Civilstyrelsens afslag på fri proces. 2.3.1.1 Ansøgninger om appeltilladelse og klager over afslag på fri proces I tabel 2.13 ses udviklingen i antal ordinære sager appeltilladelser i perioden 2008 til 2012. Tabel 2.3 Udviklingen i antal sager appeltilladelser - 2008-2012 2008 2009 2010 2011 2012 Uafsluttede sager fra året før 217 153 175 120 181 Antal modtagne sager 1.261 1.289 1.340 1.401 1.582* Antal afsluttede sager 1.325 1.267 1.395 1.340 1.494* Uafsluttede sager ved året udgang 153 175 120 181 269 *Dette tal omfatter ikke genoptagelsessager og sager om anmodning om aktindsigt, se afsnit 2.3.1.2. I tabel 2.14 ses udviklingen i antal ordinære sager fri proces for 2008-2012. Tabel 2.4 Udviklingen i antal sager fri proces 2008-2012 2008 2009 2010 2011 2012 Uafsluttede sager fra året før 390 225 255 223 215 Antal modtagne sager 1.084 1.124 1.268 1.147 1.170* Antal afsluttede sager 1.249 1.094 1.300 1.155 1.254* Uafsluttede sager ved året udgang 225 255 223 215 131 *Dette tal omfatter ikke genoptagelsessager og sager om anmodning om aktindsigt, se afsnit 2.3.1.2. Procesbevillingsnævnets afdeling for appeltilladelser modtog i 2012 1.582 sager. Med 1.494 afsluttede sager henstår der ved årets udgang 269 uafsluttede sager. 22