Notat: Struktureret gennemgang af sager i Energiklagenævnet Dansk Fjernvarme har sat sig for at følge afgørelserne på varmeområdet i Energiklagenævnet lidt tættere fremover. Omstillingen af energisystemet, både lokalt hos varmeforbrugerne og centralt hos fjernvarmeselskaberne, resultere i disse år i at en del projektansøgninger ude i kommunerne. Grundet uklarheder og kompleksiteten i lovgivningen inden for specielt projektbekendtgørelsen er der desværre en del af kommunernes afgørelser, der ender i Energiklagenævnet. Desværre er der også en del af de afgørelser i Energiklagenævnet, der ikke er til fordel for fjernvarmen og den omstilling af energien, som fjernvarmeselskaberne ønsker sig. Dansk Fjernvarme sætter nu fokus på disse afgørelser i et forsøg på at skabe overblik over lovgivningen og dens uklarheder. Dansk Fjernvarme har derfor udarbejdet en opgørelse over alle varmesager i Energiklagenævnet der går tilbage til 214. For hver sag er der udarbejdet en kort beskrivelse af afgørelsen med Energiklagenævnets begrundelse. Denne oversigt er tilgængelig på Dansk Fjernvarmes hjemmeside.. Formålet er at give kommunerne og fjernvarmeselskaber en nem tilgang til de enkelte afgørelser. Samtidig vil vi også give et overblik over, hvilke afgørelser der går igen og fokusere på hvilke tendenser afgørelserne viser på godt og ondt, så at sige. Men først lidt tal om, hvilke afgørelser der blive truffet i Energiklagenævnet. Afgørelser i Energiklagenævnet Afgørelserne i Energiklagenævnet kan deles i op tre grupper: Tilslutningspligt, afgørelser der vedrører tilslutningsbekendtgørelsen i forhold til tilslutnings og forblivelsespligt. Fjernvarmeprojekter, afgørelser der vedrører projektbekendtgørelsen i forbindelse med konverteringer, renoveringsarbejde eller nye anlæg i fjernvarmeproduktionen. Andre projekter, afgørelser der vedrører forskellige andre sager inden for varmeforsyningsloven. En gennemgang af alle sager fra og med 212 viser, at afgørelserne fordeler sig, som vist nedenfor i figur 1, i forhold til ovenstående tre grupper. 1
Afgørelser ved Energiklagenævnet 212 216 2 18 16 14 12 1 8 6 4 2 Tilslutningspligt Fjernvarmeprojekter Andet Figur 1: Afgørelser ved Energiklagenævnet; Kilde: Dansk Fjernvarme Tilslutningspligt fylder meget i Energiklagenævnet Det ses tydeligt, at afgørelser om tilslutningspligt ude i kommunerne typisk er de sager, der bliver anket til Energiklagenævnet. Faktisk er det 67 % af afgørelserne i Energiklagenævnet der har vedrørt tilslutningspligt over de seneste 5 år. Med til dette billede hører dog, at der har været nogle enkelte store sager omkring tilslutningspligt i 212 og 214, hvor rigtig mange forbrugere har klaget over de samme kommuners afgørelser. I 216 har f.eks. kun halvdelen af sagerne i Energiklagenævnet vedrørt tilslutningspligt. I figur 2 nedenfor ses det, at antallet af sager om tilslutningspligt har været faldende de senere år. Antal sager om tilslutningspligt 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 212 213 214 215 216 Figur 2: Antal sager om tilslutningspligt; Kilde: Dansk Fjernvarme 2
Går man ind og ser på, hvordan afgørelserne så falder i sager om tilslutningspligt, kan man se, at i omkring 62 % af sagerne er afgørelsen til fordel for kommunen. Dvs. at kommunens oprindelige afgørelse blive stadfæstet, se figur 3. Afgørelser om tilslutningspligt Imod kommunen 38% For kommunen 62% Figur 3: Afgørelser om tilslutningspligt; Kilde: Dansk Fjernvarme Det er selvfølgelig positivt, at flertallet af kommunens afgørelser bliver stadfæstet af Energiklagenævnet. Ser man på hvorfor nogle af afgørelserne er imod kommunerne, er der nogle afgørelser, der går igen. Nye oplysninger i sagen. I tiden mellem kommunens afgørelse om tilslutningspligt og sagen ender ved Energiklagenævnet er der fremkommet nye oplysninger. I sådanne tilfælde ophæves og hjemsendes kommunens afgørelse til fornyet behandling. Manglende vurdering af dispensationsmuligheder. Et par afgørelser imod kommunen skyldes, at kommunen ikke har vurderet sagen ordentlig ud fra Tilslutningsbekendtgørelsens 17, stk. 1, der giver mulighed for dispensation under særlige forhold. Manglende individuel og ordenligt vurdering. Kommunerne har i nogle sager ikke foretaget en tilstrækkelig individuel vurdering af den enkelte borgers forhold, herunder også en ordentlig vurdering af borgerens eksisterende tekniske anlæg, der kan give mulighed for dispensation. Det er især vigtigt, at man i kommunens afgørelse (bilag hertil) kan se, at der har været foretaget en individuel vurdering af sagen blandt andet i forhold til Tilslutningsbekendtgørelsens forskellige dispensationsmuligheder. 3
Projektbekendtgørelsens mangler ender i Energiklagenævnet Tilbage i start 9 erne, hvor byområderne skulle opdeles mellem naturgas og fjernvarme, brugte man projektbekendtgørelsen til at fastsætte grænserne mellem de to energiformer. I dag, hvor både naturgasområder konverteres til fjernvarme og fjernvarmen udskifter produktionen til en CO₂ neutral energiproduktion i stedet for naturgas mærkes det, at projektbekendtgørelsen halter efter med at tage højde for denne udvikling. Dette mærkes især i Energiklagenævnet, hvor nogle af fjernvarmeprojekterne ender efter en kommunal godkendelse. 11 % af de sager der de seneste 5 år er kommet for Energiklagenævnet vedrører fjernvarmeprojekter, hvor det typisk er et af naturgasselskaberne har klaget over kommunens godkendelse af projektet. Det er samlet 31 sager, se figur 4. Heraf vedrører 21 af sagerne naturgasselskaber. 12 Antal sager vedrørende projektbekendtgørelsen 1 8 6 4 2 212 213 214 215 216 Figur 4: Antal sager vedrørende projektbekendtgørelsen; Kilde: Dansk Fjernvarme Tager man fjernvarmebrillerne på og ser på hvor mange af de fjernvarmeprojekter, som man gerne vil have gennemført, der er blevet afgjort imod fjernvarmen over de sidste 5 år, er det i 62 % af sagerne at fjernvarmen så og sige taber. 4
Sager mellem naturgas og fjernvarme ved Energiklagenævnet 212 216 Mod fjernvarme 62% For fjernvarme 38% Figur 5: Sager mellem naturgas og fjernvarme ved Energiklagenævnet 212 216. Sagerne er ofte meget forskellige og ikke mindst meget komplekse. Som tidligere nævnt tager projektbekendtgørelsen ikke tilstrækkelig højde for en omstilling af energisystemet, hvorfor lovgivningen omkring dette bliver meget kompleks og teknisk. Dette betyder, at kommunerne ofte ikke har mulighed for at komme ind i alle detaljerne omkring projekterne og lovgivningen, hvilket resultere i, at Energiklagenævnet bliver eksperterne, der skal tage de endelige afgørelse. Nogle afgørelser går dog igen i forhold til fjernvarmeprojekterne: Parter, der har væsentlig interesse i projektet, skal inviteres til partshøring. I kommunens afgørelse skal der fremgå en vurdering af indkomne bemærkninger. En projektansøgning skal godkendes ud fra den seneste lovgivning og beregningsforudsætninger op til sagen forlægges kommunalbestyrelsen. I kommunens afgørelse skal der henvises til direkte de dele af reglerne i projektbekendtgørelsen, som kommune godkender projektforslaget ud fra. Ovenstående punkter henvender sig meget til kommunernes administrative behandling af fjernvarmeprojekterne. Der er derfor behov for, at kommunerne opsøger en form for standardisering i behandlingen af projekterne, så disse sagsbehandlingsfejl undgås. I forhold til de mere tekniske dele i fjernvarmeprojekterne er der i Energiklagenævnet trukket følgende afgørelser: Hvis der er dokumenterede tal til rådighed, f.eks. for varmebehov, skal de anvendes. Hvis der ikke findes korrekte og pålidelige tal for gaskedler eller fjernvarmeunits, kan man benytte enhedernes økonomiske gennemsnitsalder. Alle usikkerheder i et projekt skal belyses, så de giver en god vurdering af samfundsøkonomien. 5
Andre sager 21 % af de afgørelser Energiklagenævnet tager vedrører en blanding af alle mulige andre sager, der relatere sig bredt til varmeforsyningsloven. Det er typisk afgørelser af forskellig art truffet af Energitilsynet, der bliver klaget over. Fordelingen af antallet af andre sager over de seneste 5 år ses i figur 6. 18 16 14 12 1 8 6 4 2 Antallet af 'andre sager' i Energiklagenævnet 212 213 214 215 216 Figur 6: Antallet af andre sager i Energiklagenævnet; Kilde: Dansk Fjernvarme 6