FORFATTEREN 5 2010 Fiktion fra virkelighedens verden Forfattere tweeter også DEBAT Slå et slag for skrivekurser
leder Andedam og ørneflugt D et kan kræve sin kvinde at holde øje med Lars Bukdahls sidste udfald, hvem der bliver ny direktør i KODA, hvornår Per Stig Møller egentlig svarer på vores invitation, hvilken forfatter der blev smidt ud af hvilket forlag og ikke mindst holde øje med ind- og udmeldelserne og være henholdsvis tilfreds og bitter. Så hvorfor smække snuden uden for landets grænser? Har vi ikke nok her? Fordi det er udefra, vi plejer at blive klogere. Vis mig en forfatter der ikke hiver sin inspiration og horisont hjem fra det store udland. Derfor skal vi også tænke internationalt som forening, og vi skal byde ind med det, vi har, når vi kan se vores snit til det. Formanden for Internationalt Udvalg i Forfatterforeningen, Sally Altschuler, har det med at rejse rundt i Asien og plædere for børnelitteraturens dannende mirakler. Det kommer der mange personlige relationer ud af. Han har netop gennemlæst et manuskript af en nepalesisk børnebogsforfatter, hvori hovedpersonen oplever, at mor forsvinder. Sally spiller hård redaktør (for det har han lovet) og mener ikke, forfatteren gør nok ud af det universelle traume, men forfatteren er ikke enig, for sådan er verden bare ikke i Nepal. Sally bliver tvunget til at forstå, at han ikke lige kan bruge Freud i Nepal - og hvis han ikke kan det, hvad betyder det så for hans forestilling om det at være menneske, hvis sådan et traume alligevel ikke er universelt? Sally er blevet klogere. Slut august var næstformand Ellen Boen i Reykjavik til Nordisk Kulturforum. På nordisk plan har vi en klar fornemmelse af, at sammen er vi stærke. Vi kender alle til at leve forfatterens paralleltilværelse i forhold til andre grupper på arbejdsmarkedet, mens magthaverne gerne og ofte bryster sig af os som nationale skønånder, mens de samtidig er tilbøjelige til at overlade ansvaret for kunstens trivsel og vækst til simpel udbud og efterspørgsel. Herfra kom Ellen hjem med gode historier, fikse nye måder at lobbye på og ikke mindst brugbare netværk. Ellen er også blevet klogere. Her i begyndelsen af september står skønlitterære Trine Andersen på en scene i Istanbul og fremlægger en Best Practice Case til årets store WALTIC møde (Writers and Literary Translators International Congress). Forfattere fra over 30 lande skal diskutere oversættelse, ytringsfrihed og rettigheder. Trine skal fortælle om sit afrikanske forlag, som hun måtte realisere efter en researchrejse til det plagede kontinent. I Afrika er der stor mangel på forlag. Forfatterne må til Europa eller USA for at få udgivet deres manuskripter, og her udgiver man kun bøger, der beskriver Det Ægte Afrika. Der er ikke mange Sci-fi romaner fra Afrika, vel? Trine gør det ikke for at redde Afrika, det er der så mange andre, der forsøger. Hun gør det for sig selv og satser på at slippe af med en skrivekrise. Måske også Trine bliver klogere end før, hun smed snuden uden for andedammen. Tre meget forskellige eksempler på internationalt arbejde, der flytter perspektivet op over os selv og giver os den luft under vingerne, som ikke kun kvalificerer den enkelte, men os alle. Lotte Garbers, formand indhold Siden sidst Peter Alsted om de digitale mediers mange muligheder 5 skarpe til Duna Ghali Cindy Lynn Brown om krydsfeltet mellem fiktion og virkelighed Pegasusnotatet af forlægger Johnny Andersen, forlaget Republik Debat Debat Debutanten Jacob Halvas Bjerre Kalender og legater Ny kursussekretær Mai Misfeldt Nye medlemmer René Rasmussens reol 3 4 7 8 11 12 14 15 16 18 19 20 Forsiden er skabt af illustrator/billedkunstner Josefine Blom, født 1973, har en BA i design med hovedfag i illustration fra Massey University, New Zealand. Hun er selvstændig med firmaet Define Art, lever af at illustrere og arbejder også som billedkunstner. Se mere på www.define-art.dk 2 FORFATTEREN 5 2010
Der er sgu ingen kernelæsere af Peter Poulsen, der ejer en ebogslæser, og til overflod handler den nye bog om at være bagud og til en side i forhold til den fræsende samtid Lars Bukdahl i Weekendavisen 6. august. ( Forfatteren er overbevist om, at Lars Bukdahl tager fejl, og at der findes Peter Poulsen-fans, som også er i besiddelse af en ebogslæser. Derfor: Send et digitalt foto af en digtsamling af Peter Poulsen sammen med en ebogslæser. Forfatteren kvitterer for det første foto med en digtsamling efter eget valg og bringer billedet i næste nummer.) Jeg skriver ikke for at skrive. Jeg skriver for at forstå de ting, der griber mig. Trisse Gejl citerede Albert Dam, da hun modtog Albert Dams Mindelegat. Lykkeligt desperat Mette Thomsen modtog i juni et legat fra Harald Kidde og Peder Jensen Kjærgaards fond og holdt ved overrækkelsen følgende tale om, hvad det vil sige at være forfatter Det var sidste sommer, jeg afholdt skriveværksted for børn og unge, og jeg måtte tage mig i det for ikke at sige til de unge forfatterspirer: Flygt! Flygt, mens I kan. Ikke fordi det ikke rummer en stor og nogle gange nærmest eksplosiv glæde at være forfatter. Men det er en besynderlig gesjæft. Lidt som at være hemmelig agent og X Factor-deltager på samme tid. Og selvfølgelig uden ferier. helle vibeke jensen Jeg har både oplevet at være så skrækslagen, at jeg ikke kunne skrive, selv om jeg ville. Og så fattig at jeg blev en lille smule sindssyg af det. Og jeg har været lykkeligt desperat, når jeg er løbet over med ideer, som der aldrig, aldrig vil være nok tid til at forløse... Det er også at sætte sig til computeren og lade sine antenner gå ud og sno sig ind i først den ene person, så den næste, landskab over landskab, skove, byer og det sprøde mørke for enden, hvor en kakofoni af menneskers stemmer sætter ind, som om nogen har tændt for verdens-radioen... Det er også her, man overtræder loven om overvågning og begår majestætsfornærmelse! Det er at være lige åben for knagen i træværk som i univers. Og det er et underligt krypteringsarbejde hvor tingene fortættes og pakkes ind, omskrives og kodes i tekstarbejdet for at historien ligesom en hemmelig besked kan nå frem til det læsende hoved, hvor den med lidt held folder sig ud igen som en papirblomst i vand. Det er den bombetomt, man vågner op til omtrent hvert tredje år. Man har lagt krop og liv til endnu en bogproces Når tvangen til at skrive har flået mig op på langs Bælget alle ordene ud af mig Og efterladt mig som den tomme skal Man dukker op fra sine lange rejser ind i skriften, fortumlet og uden pensionsopsparing. Så står man dér med sin bunke af nussede papirer og holder den ud mod verden, mens man føler sig lidt som Rutger Hauer i Blade Runner : If only you could see what I ve seen... Og man kan indimellem frygte, at de historier, man har at byde på, kun har relevans for overdrevet. Men ikke i dag. FORFATTEREN siden sidst Forfatteren har fået nyt design. Bladet skal fortsat bringe stof fra og om forfatternes verden, formidle medlemmernes holdninger og orientere om aktiviteter. Tanken bag det nye design er at optimere formidlingen af stoffet og tænde læselysten. Håber, I tager godt imod det. -Ab. Når en anmeldelse af en bog, jeg har oversat, ikke nævner oversættelsen, bliver jeg som regel glad og lettet for det betyder (måske), at oversættelsen har været så usynlig, at anmelderen helt har glemt mig. Pia Juul på Litteratursiden.dk 17. juni Et hus for poesi Søndag 29. august 2010 åbnede Poesiens Hus med digtoplæsninger og andet godt. Begivenheden fandt sted efter deadline, men adressen er Gothersgade 89, og du kan blive ven med Poesiens Hus på Facebook for at få information om kommende arrangementer. FORFATTEREN 5 2010 3
artikel De digitale mediers mangfoldige Forfattere skal kaste al frygt over bord og bruge løs af de digitale medier for at komme i kontakt med læserne. Her kommer en række råd til, hvordan man gør Når et nyt medie ser dagens lys, møder det ofte den form for kritik, der følger med opfindelsen af enhver ny teknologi: Kritik, der udspringer af angsten for det nye som trussel mod det bestående. Med fare for at understrege det indlysende, så er det vigtigere at se på de digitale mediers potentiale i stedet for at afskrive dem som en trussel. Denne artikel er ment som inspiration til de forfattere, der gerne vil bruge digitale medier, men måske ikke helt ved, hvordan de skal komme videre eller overhovedet komme i gang. Især når det gælder det sociale aspekt er mulighederne mange, for er det ikke enhver forfatters drøm at nå ud til et - sit - publikum? At netop afsøge grænserne for, hvor stort dette kan være, og hvor langt det rækker? Digital markedsføring Hvem kender ikke fornemmelsen af, at ens forlag ikke gør nok for at promovere en? Ikke bruger nok tid og kræfter på at få oplæsninger, debatter og foredrag i hus? Med de digitale medier kan du selv gøre noget. For forlaget er det ofte et spørgsmål om penge; for dig et spørgsmål, om du vil investere tid på at sætte dig ind i de forskellige medier. Her kommer derfor nogle eksempler på, hvilke medier du kan bruge, og hvordan du kan bruge dem i forbindelse med dit næste bogprojekt. De er gratis, 4 FORFATTEREN 5 2010 Peter Alsted (S) er født i 1977. Har arbejdet i den danske filmbranche, er bachelor i engelsk og kommunikation fra CBS, uddannet på forfatterskolen for Børnelitteratur og snart cand.mag i medievidenskab fra Københavns Universitet. Debuterede i 2007 med romanen Sorte Scener. og de er tilgængelige for alle. Der er mange gode grunde til at bruge medierne, og den væsentligste er nok, at dine læsere og dit publikum allerede bruger dem i fortsat større og større grad til flere og flere forskellige ting. Find dine læsere der, hvor de allerede bevæger sig og gør opmærksom på dig selv. Hvis altså dit forfatterskab handler om at nå et publikum. Så er der ingen grund til at sidde og vente på, at de ud af ingenting tilfældigvis finder dig. Forfatterens digitale værktøjskasse I mit første eksempel befinder du dig stadig i skrivefasen. Her kan Google Docs være et rigtigt brugbart værktøj. For det første kan du gemme dine dokumenter i en database (Googles) og er derfor ikke afhængig af din egen computer. På den måde kan du skrive på dine dokumenter fra en hvilken som helst computer eller mobiltelefon fra et hvilket som helst sted, dog forudsat, at du er koblet på Internettet. Lad os sige, at din computer gik i stykker, blev stjålet, eller at du simpelthen glemte opladeren. Du kvæles ikke i sure opstød, men kan fortsætte med den gode smag i munden eftersom det, du skriver, stadig gemmes ét sted, men nu er tilgængeligt via mange forskellige medier. For det andet kan du invitere andre til at være medforfattere eller redaktører undervejs. Det registreres, hvem der ændrer hvad og hvornår, og man kan give de forskellige medforfattere og -redaktører forskellige grader af rettigheder til at redigere i dokumentet. Lad os sige, at jeg var i gang med at skrive denne artikel og havde fire andre til at læse den igennem undervejs og komme med ændringsforslag. Deres kommentarer ville så samle sig i samme dokument, hvilket ville spare mig for at sende et word dokument til flere forskellige email-adresser for bagefter at læse dem igennem hver for sig og derefter rette til i mit endelige dokument af flere omgange. Det eneste, Google Docs kræver, er, at man har en Googlekonto. Denne er gratis at oprette, og der medfølger en mailkonto, kalender og mange andre funktioner samlet under et og samme tag. Kom ud til dine læsere I mit næste eksempel er udgivelsen af din bog måske lige om hjørnet, eller også er den allerede lanceret, og du kunne godt tænke dig at puste lidt til promoveringen. Her kommer de sociale medier i spil.
artikel muligheder Udviklingen af medierne har generelt betydet, at et socialt element vinder frem på nettet, hvor brugerne bliver medskabere af det indhold, de selv søger. Sociale medier er kort fortalt tjenester, hvor man har mulighed for at danne og indgå i fællesskaber på nettet, og hvor man via en brugerprofil fx kan kommunikere med andre, dele billeder og videoer eller gøre opmærksom på begivenheder og artikler. Sociale medier tæller blandt andre Facebook, Twitter, Myspace og LinkedIn. Det er gratis at oprette en profil på fx Facebook, og her kan du netværke med dine venner, som kan variere fra familie og nære bekendtskaber til perifere, professionelle kontakter eller læsere alt efter, hvordan du vælger at bruge din profil. I din statuslinje kan du gøre opmærksom på en kommende oplæsning eller linke til anmeldelser, og denne opdatering ser dine venner i nyhedsstrømmen på deres egne profiler. Du kan også oprette en begivenhed, dvs. indbydelse til en fysisk begivenhed som en fest eller reception, og invitere dine venner fra Facebook eller via mail til dem, der enten ikke har en Facebookprofil, eller som endnu ikke er del af dit netværk. På den måde får du hurtigt og let gjort opmærksom på, hvor og hvornår et arrangement finder sted. Om folk så vælger at møde op er et andet spørgsmål, som ikke nødvendigvis har noget med Facebook at gøre. Derudover kan du oprette en decideret fanside til fx dig selv eller din bog, hvor du kan samle nyheder, begivenhedsoversigt, generel information om fx værket eller dig selv, lægge billeder eller videooptagelser ud og oprette diskussionsfora, hvor læserne kan stille spørgsmål, debattere eller dele tanker om bogen. Hvis du får succes med at få dine læsere til også at blive medlemmer af din fanside, har du et stærkt værktøj til at kommunikere med dem. Via det sociale element kan de så kommunikere med hinanden på kryds og tværs og selv invitere nye medlemmer. Del din dagbog En profil på Facebook kan altså bruges til at dele tanker og informere om sine aktiviteter som forfatter. På samme måde kan du også skrive en blog, der som nok bekendt er en hjemmeside, hvorfra man skriver kortere eller længere tekster, med de seneste indlæg øverst. Denne blog kan læserne så abonnere og kommentere på - gratis. Du kan blandt andet oprette en gratis blog på blogger. com. Derudover kan Twitter være et glimrende værktøj til at gøre opmærksom på sine aktiviteter. Twitter er en blanding mellem Facebook og en blog, hvor man skriver små beskeder i en form for statuslinje. Ens indlæg er dog begrænset til 140 tegn, inklusive mellemrum og links. Hvis pladsen er for knap til et link til en anmeldelse eller til dit nyeste blogindlæg, så kan du via http://bit.ly/ forkorte linket, så det optager færre tegn. Det kan dog kun forkortes til 20 tegn, hvorved du har 120 tegn tilbage at arbejde med. Men mon ikke det går? Det er vigtigt på de sociale medier FORFATTEREN 5 2010 5
artikel som Facebook, på bloggen og på Twitter at have henholdsvis venner, abonnenter og followers. Alle disse får automatisk besked om dine aktiviteter og indlæg, og den bedste måde at få mængden til at vokse er ved at bruge medierne aktivt. Tal til vennerne Det er en god ide at følge nogle af de andre forfattere, journalister eller debattører, der er relevante for dig og dit forfatterskab. På Twitter vil dem, du vælger at følge, som regel også vælge at følge dig, og på den måde kan du udvide dit netværk. Som krøllen på halen kan du synkronisere Twitter med din blog og med Facebook eller andre sociale medier, så dine tweets (beskeder på Twitter) fremkommer på fx din Facebook-profil. Når alle dine sociale medier er synkroniserede, arbejder de på den måde sammen om at formidle alt det, du har på hjerte: Oplæsningsarrangementer, links til anmeldelser, gratis smagsprøver på din hjemmeside eller opdateringer af samme. Levende billeder Derudover kan det også være en god ide at bruge YouTube. Du kan uploade videoer af et foredrag eller af en oplæsning - offentlige eller lavet kun til brug på YouTube. Hvorfor ikke få en til at filme dit arrangement? Et digitalkamera med indbygget videooptager er ikke en dyr sag, eller måske kan biblioteket eller den skole, hvor du skal optræde, hjælpe? De vil sikkert selv elske at have klippet liggende på deres hjemmeside. Når du har dit videoklip, kan du derefter klippe det til i et af de gratis redigeringsprogrammer, som for det meste følger med en computer. Hvis du føler dig usikker på, hvordan programmet skal bruges, er der hjælp at hente: Bare spørg Google eller YouTube, hvor du kan finde instruktionsvideoer med udførlig vejledning i alt. Men uanset, om man bruger få eller flere sociale medier samtidig, er det vigtigt, at man vedligeholder og opdaterer dem. Hvis ikke der sker noget på fx en blog eller fanside, glemmer læserne dig, for kampen om brugernes opmærksomhed er intens og konkurrencen stor. Opdatér din bog I mit sidste eksempel er din bog allerede udkommet, og du går og ærgrer dig over, at du ikke fik noget bestemt med, som du først senere blev opmærksom på. Måske er du faglitterær forfatter, der skriver om et brandvarmt emne som ebøger, hvor den hastige udvikling gør, at enhver sætning nærmest er forældet, inden punktummet nås. Med de digitale medier kan du opdatere den trykte bog med stof, der måske ikke er egnet til det lukkede format, en analog version er. Det digitale giver jo netop mulighed for, at man også kan lave en digital version med opdateringer som nye kapitler, notater og kildereferencer eller tilføje opdateringer eller bonusmateriale i en ebogsudgave. Men du kan også være en skønlitterær forfatter, der vil tilføre noget ekstra i en verden uden for papiret og indbindingen; måske baggrundsinformation om nogle af karaktererne, et efterskrift eller lignende. Disse er blot eksempler på, hvilke muligheder de digitale medier kan åbne op for. Der er ingen grund til at afvise nye medier, blot fordi de udfordrer bogen eller traditionelle måder at læse på. SE MERE LINKS www.docs.google.com www.facebook.com www.twitter.com www.bit.ly www.tinyurl.com (gør det samme som bit.ly) www.blogger.com www.youtube.com www.ning.com www.linkedin.com Forfatterne og de sociale medier Atwood tweeter Man er aldrig for gammel til at tweete: Den canadiske forfatter Margaret Atwood er 70 år gammel og har en profil på Twitter. Hun har en Twitter feed på sin hjemmeside og bruger både Twitter til statusrapporter som nu skal jeg ned efter økologisk kaffe og til at bede sine 33.000 followers om råd. Hun har fået hjælp af en netværksekspert: Der er blevet udvalgt fire personer, som så har inviteret flere, som så www.margaretatwood.ca Gretchen Rubin: Advokat, blogger og bestseller Hun har skrevet biografier og en parodi på en selvhjælpsbog. Og da hun var ved at skrive sin fjerde bog, The Happiness Project, startede hun en blog, der blev synkroniseret med hjemmesiden samt hendes Twitter- og Facebook-profiler. Bloggen blev publiceret på bl.a. Huffington Post, (toneangivende amerikansk netavis) og Rubin har nu over 30.000 læsere af bloggen. The Happiness Project indtog i januar en plads på New York Times bestseller-liste. www.happiness-project.com Forfattere og de levende billeder På Khaled Hosseinis hjemmeside er der videoer, hvor han diskuterer emner som Becoming a Writer, Conditions in Afghanistan og Using Real People and Events. Videoerne er også på YouTube og på forlaget Penguins hjemmeside. Andre bruger YouTube til bogtrailere. Fx har Laurie Halse Anderson i sin blog billeder og videoer (kaldet vlogging). www.khaledhosseini.com/hosseini-bookgroupdiscussion.html www.madwomanintheforest.com/blog Digitalt bonusmateriale Forfatteren Ian M. Banks har i forbindelse med udgivelsen af Transition i juli i samarbejde med TradeMobile lavet en applikation til iphone, som man via en stregkode i den trykte roman kan downloade gratis. Applikationen er lavet til forlaget Little, Brown Book Group. Applikationen indeholder ekstramateriale som ekstra eksklusive kapitler, karakterernes biografier, forfatterens kommentarer og notater samt idéen bag romanen. Derudover skal applikationen opdateres jævnligt, så læserne får en strøm af nyheder og ekstramateriale til denne og fremtidige titler. www.iain-banks.net 6 FORFATTEREN 5 2010
interview 5skarpe til eksilirakeren, oversætteren og forfatteren Duna Ghali Hvordan har det været at komme i gang med at udtrykke dig på et nyt sprog? Det er stadig svært, men jeg bliver ved. Jeg kan stadig ikke helt uden hjælp. Den polsk-danske forfatter Janina Katz, hvis forfatterskab jeg holder af, sagde ved et møde for forfattere med anden etnisk baggrund hos Dansk Forfatterforening, at det tog hende mere end 20 år at skrive selvstændigt på dansk. Personligt kom jeg til Danmark som voksen, jeg var 28 år gammel, og jeg tænker derfor først på arabisk, når jeg vil skrive en sætning på dansk. Det er en meget hård proces sammenlignet med en forfatter med anden etnisk baggrund, der er kommet til Danmark som barn, eller i en meget ung alder. Det danske sprog er mere direkte og kontant, synes jeg, og tingene skal siges og beskrives på en anden, mere bestemt, måde, ellers virker det enten forkert, lyder mærkeligt, eller får en fremmed tone. Hvad er den største udfordring for dig i at skrive her? Det er bestemt sproget. Min passion for at lege med ordene bliver til tider næsten smertefuld. Jeg bevæger mig i flere verdener, derfor føler jeg, at det nogle gange er svært at få det hele med. Jeg skrifter konstant mellem prosa-, digt- og romangenren, i et forsøg på at udtrykke mig mest fuldendt. Ville du skrive anderledes, hvis du var forfatter i dit fødeland? Det ved jeg ikke rigtig. Min far var i oppositionen og flygtede fra Irak, derfor måtte jeg, mens jeg endnu boede i landet, holde lav profil så meget som muligt. Under diktatoren Saddams Husseins regime var man enten med, og fik lov til at skrive, eller ikke. Der var nogle enkelte, der kunne overvinde censuren og skrev meget fine tekster med stærke symboler mellem linjerne. Tabuerne i den irakiske litteratur lige nu afhænger meget af, hvem der for tiden har magten i Irak. Foto Fanan Imad Duna Ghali er irakisk-dansk forfatter og oversætter, født i Basra, Irak og bosat i Danmark siden 1992. Duna Ghali har på dansk udgivet kortprosasamlingen Sene opdagelser små sejre (2004, Samlerens forlag) og digtsamlingen En have med duft af mand (2006, Samlerens forlag). Duna Ghali har oversat både H.C. Andersens eventyr og udvalgte digte af Peter Laugesen (1988-2007) og har udgivet flere bøger på arabisk. Føler du, at du kan udtrykke dig, som du vil, som forfatter i Danmark? Lægger du bånd på dig selv? Eller gør andre? Jeg føler, at skrivning giver en form for immunitet, og for mig er det at skrive også et forsøg på at føle denne her frihed, at finde den og nyde den. I virkeligheden tror jeg, at vi ikke er så fri i skrivningen, som vi selv tror, vi er, jeg tror, der er en grad af selvcensur hos alle forfattere. Opdragelsen spiller en stor rolle i forhold til hvilke tabuer, vi opererer med, og hvilken magt der er stærkest i os, om det er staten og religionen eller samfundet og dens sociale overvågning. Men jeg kan ikke selv se det, hvis jeg skriver anderledes i dag sammenlignet med i går. Det er ubevidst, tror jeg. For mig er det at skrive også en kreativ proces, det handler ikke kun om at skrive frit. Det er balancen mellem at være kreativ og være uden bånd, der ikke er lige nem. Vi taler meget om ytringsfrihed her men er vi gode nok til at lytte til det, der bliver sagt? Der er ikke tid nok til at lytte. Vi vil hellere have et resumé, en kort og enkel forklaring, interessen er ofte uægte. I stedet for at uddybe nyheden og fordybe os i den, nøjes vi med at læse manchetterne, domineret af medierne, som råber på majoritetens vegne, nuancerne er meget begrænsede. Jeg føler ikke rigtig, at jeg kan råbe her, men med skrivningen kan man komme til orde eller blive hørt, selv om man hvisker. -ab FORFATTEREN 5 2010 7
artikel Flere og flere forfattere bevæger sig i krydsfeltet mellem fakta og fiktion. Især bruger en voksende gruppe forfattere stof fra privatsfæren i fortællinger, som udvisker grænserne mellem virkeligt og opdigtet Autofiktion, Fiktionens indre logik måtte ikke blive forstyrret af dagbogsblade. Eller omvendt. Sådan forklarer Katrine Marie Guldager sit genrevalg i sin bog Lysgrænsen fra 2007. De sidste ti år har der været en stigende tendens til, at forfattere bruger traumatiske oplevelser fra deres eget liv som stof til en delvis fiktiv og delvis sand fortælling. Det er den genre, der hedder autofiktion. Begrebet blev introduceret allerede i 1977 af den franske forfatter Serge Doubrovsky og defineret som fiktionssættelse af privatlivet. Det er, som om vi her i Danmark ikke rigtig har taget begrebet autofiktion eller selvfiktion i fordansket udgave til os, men heller ikke er blevet enige om at kalde fænomenet noget andet. Autofiktion kan noget andet end selvbiografi og noget andet end ren fiktion. Dens projekt er at forene to forskellige idealer, et sandhedsideal og et skønhedsideal. Denne fusion af to idealer åbner muligheder, men også faldgruber for litteraturen. En slags fortrolighed Forud for den autofiktionelle genres popularitet var en lang periode med postmoderne værker, hvor jeg et er fraværende, hvor det enkelte menneske 8 FORFATTEREN 5 2010 er et lille ubetydeligt fragment i en stor, forvirrende verden uden faste holdepunkter, og hvor leg med sprog og formeksperimenter i høj grad dominerede litteraturen. Roland Barthes hævdede ligefrem, at forfatteren var død. Men enhver tendens udløser en modtendens, og autofiktionen afspejler en trang til at genetablere et stærkt og tydeligt jeg, der fylder teksten ud. Enhver bog indeholder en kontrakt mellem forfatter og læser. Læseren accepterer de præmisser og det univers, der præsenteres i bogen. I den autofiktionelle genre stiller kontrakten skærpede krav til læseren. Læseren Cindy Lynn Brown er født i 1973 og mag. art. Arbejder som oversætter, underviser og foredragsholder. Stifter af Odense Forfatterskole og arrangør af Odense Lyrikfestival. Seneste udgivelse digtsamlingen Korrektur, 2009, Forlaget Spring. må ikke bare læne sig tilbage, men skal være forfatterens fortrolige, acceptere det, der foregår i bogen og være villig til at træde ind i forfatterens privatsfære. Der er tale om et slags pseudovenskab, hvor forfatteren har behov for læserens opmærksomhed, selv om de to aldrig mødes i virkeligheden. Til gengæld får læseren så noget autentisk sandheden der gør, at bogen er mere ægte og relevant end en almindelig fiktiv roman. Samtidig får læseren ikke bare et vidnesbyrd om virkelige begivenheder, men en æstetisk bearbejdet, iscenesat og konstrueret sandhed. Ligesom i reality-tv er det et selektivt, subjektivt og iscenesat indblik i virkelige menneskers privatliv, der tilbydes. Men i modsætning til tv, hvor redaktører og producere har lavet manuskriptet og udvalgt, hvad vi får at se, er det her hovedpersonen selv, der har kontrollen og magten over det færdige produkt bogen. Sandhed vs. skønhed Det kan være problematisk at ville fortælle sandheden og samtidig levere et æstetisk, bearbejdet produkt, og mange autofiktionelle værker kommer til at indeholde indbyggede modsætninger og selvmodsigende oplysninger på den
artikel Skår i troværdigheden Graden af distance til det fortalte kan justeres undervejs ved brug af forskellige fortællerstemmer og også ved at udelade bestemte ting eller fremhæve andre som særligt vigtige. En af faldhvorfor nu det? baggrund. Nogle forfattere forsøger at imødegå dette dilemma. For eksempel skriver Kristian Ditlev Jensen i indledningen til sin beretning om de pædofile overgreb, han gennem barndommen blev udsat for, Det bliver sagt, 2001, at bogen er tænkt etisk snarere end æstetisk. Det er meningen, at bogen skal være sand, snarere end smuk. Der står ingen genrebetegnelse på omslaget, mens der for eksempel på Knud Romers Den som blinker er bange for døden 2006 står roman og på Guldagers Lysgrænsen står en psykoanalyse. Morten Sabroe kalder på omslaget Sidste tog 1996 for en roman, men i efterfølgeren Du som er i himlen fra 2007 omtaler han Sidste tog som min selvbiografi. I adskillige værker, der omhandler pædofile eller incestuøse overgreb, formulerer fortælleren selv undervejs, at en dag vil de fortælle sandheden om dette, fordi det er vigtigt, at nogen tør fortælle den. Det forekommer i Kristian Ditlev Jensen og Odile Poulsens bøger og også i franske forfatteres som Christine Angot, Brigitte Lozerec h, og Othilie Bailly, der alle beskriver en barndom med incest. Samtidig giver den autofiktionelle form forfatteren mulighed for at arbejde bevidst med formen og det æstetiske udtryk. Når Guldager skriver At Annes lig godt et år senere ville blive fragtet hjem fra Nicaragua i et militærfly, havde vi naturligvis ingen jordisk chance for at vide er det en måde at opbygge suspense. Læseren oplever gysende et narrativt begær efter at vide, hvad der skal ske. Forfattere som Christel Wiinblad og Lone Hørslev arbejder ekstremt sprogbevidst og billedligt med deres autofiktionelle emner, henholdsvis selvmord og skilsmisse, på en måde så sproget i sig selv tilføjer merbetydning til de faktuelle begivenheder. En forfatter som norske Karl Ove Knausgård er derimod blevet kritiseret for at være for sløset rent sprogligt og bruge for mange klicheer i sit omfangsrige værk Min kamp, der ikke som typisk autofiktion omhandler en livskrise, men fortæller om hele forfatterens liv fra barndom til nutid, og måske derfor er mere beslægtet med traditionel erindring, selv om han alligevel foretrækker den kunstneriske frihed, betegnelsen roman giver. Fortællerstemmer De autofiktionelle forfattere har en tendens til at skifte mellem første og tredjepersonsfortællere. Sabroe skriver primært jeg, men bruger også i passager man og også drengen. Odile Poulsen bruger i Hustler fra 2000 også primært en jeg-fortæller, men da hun springer fra nutidsplanet til en incestuøs beskrivelse fra barndommen, står der pludselig hun i stedet. Camille Laurens skifter konsekvent i I disse arme, 2000, mellem jeg og hun i hvert andet kapitel og udtaler i et interview: Det er et spil, der gør det ene lag i fortællingen mere direkte. De kapitler, der har en jeg-fortæller, er tættest på forfatteren. Hun-personen er mere fiktionaliseret og romanagtig. Der er distance, og hun er løsrevet fra forfatteren. Barnet og den unge pige er jo ikke den samme person som den voksne. De var hende, men er det ikke længere. Ligesom når man tager et foto. Det er dig på billedet og så alligevel ikke, det er en repræsentation af én, du var engang og ikke rigtig dig. Det er løsrevet. Disse to planer kan så blande sig og vikle sig ind i hinanden, for de er alligevel uadskillelige. FORFATTEREN 4 2010 FORFATTEREN 5 2010 9
artikel gruberne her er, at fortælleren kan komme til at fremstå som upålidelig og dermed underminere hele bogens præmis. Læseren kan sagtens acceptere, når Guldager lader en parallel handling foregå i Dantes Inferno, eller når Sabroe bruger en gennemgående figur, han kalder paintballmanden med insektbrillerne som viser sig i forbindelse med sygdom og dødsangst, for det er tydeligt, at disse ting bruges symbolsk og metaforisk og ikke skal tages for pålydende. Vi kan også acceptere, at Sabroe hævder, at Barack Obama aldrig kan blive præsident i USA. Det rokker ikke ved fortællerens troværdighed, for det var Sabroes faktiske vurdering, mens han skrev. Der, hvor det kan blive problematisk, er, når fortælleren fremlægger sin egen fortolkning af andre menneskers opførsel, som om den er sandheden. Lad os tage endnu et eksempel fra Sabroes Du som er i himlen. Fortælleren citerer sin mor for udsagnet din far ville altid, og ud fra det opbygger han en anekdote om, at moderen gemmer sig i køkkenet eller badeværelset om natten, indtil hun ved faderen sover, for at undgå seksuelle tilnærmelser. Han konkluderer, at moderen er aseksuel og frigid, hvilket passer til billedet af, at han selv har følt sig afvist af hende. Imidlertid kan han ikke vide, hvad der foregår hverken i hendes hoved eller i soveværelset mellem forældrene. Denne anekdote fortælles i alt seks gange i næsten enslydende ordvalg gennem bogen. Gentagelsen er et greb, der giver den særlig vægt og er med til at etablere et fasttømret billede af moderen. Langt senere i bogen afsløres det imidlertid, at moderen var faderens elskerinde i otte år, hvor de begge var gift med andre, inden de blev gift med hinanden. Denne oplysning synes at underminere fortællerens beskrivelse af moderen som sexforskrækket og frigid, men idet den kun nævnes én gang og først langt inde i forløbet, hvor billedet af moderen allerede er etableret, får den ikke samme vægt og kommer til at stå som et tomrum i teksten, hvor potentialet ligger til en modfortælling om moderens seksualitet. Fortællerens prioritering demonstrerer den magt, han har over teksten. Hvis det var en af forældrene, der fortalte om deres fælles seksualliv, ville historien have udformet sig anderledes. Her overskrider jeg-fortælleren sin fokalisering og redegør for, hvad moderen og faderen foretager sig, tænker og føler i nattens løb for at overbevise læseren om sin empati og gøre de øvrige karakterer nuancerede, idet deres motivation forklares. I ren fiktion er der ikke nødvendigvis noget problematisk i en fortæller, der skifter fokalisering undervejs. Men i den autofiktionelle genre underminerer denne form for fabulering eller spekulation sandhedsidealet. Det fremstår som sandhed, men er det ikke alligevel. Problemer og gevinster Det kan være en svær balancegang at skrive autofiktion, men hvis man er opmærksom på farerne og omhyggelig med at opbygge sin fortæller, er det samtidig en berigende og interessant genre. At vælge det allermest smertelige og traumatiske fra sit eget privatliv som emne, gør, at der virkelig er noget på spil for forfatteren. Og når en forfatter virkelig brænder for sit emne, smitter det af på det litterære værk og giver det en betydning. Læseren kan mærke, hvor nødvendigt det var, at det blev skrevet. Forfatteren skriver ikke for sjov, men har virkelig noget på hjerte. Det, at autofiktionelle bøger handler om virkelige og ofte nulevende mennesker, gør naturligvis, at mange forfattere bruger en vis forsigtig selvcensur for at beskytte sig selv og de mennesker, der indgår i handlingen. De ændrer og udelader visse ting. Og det kan være fornuftigt, for hvis vi for eksempel ser på Knud Romer, kalder han nok sin bog Den der blinker er bange for døden en roman, men udtalte alligevel i flere interviews efter udgivelsen, at den var sandheden om, hvordan han og hans tyske mor blev udstødt fra samfundet og mobbet. Dette udløste protester fra adskillige tidligere klassekammerater, der fremviste billeder og breve m.m., der beviste, at de havde været gode venner og Romer en populær dreng i klassen. Risikoen er således, at forfatteren kommer til at såre mennesker, der føler sig (fejlagtigt) udstillet, og i ekstreme tilfælde kunne det føre til juridiske problemer. På den anden side har debatten omkring Romers bog måske været medvirkende til at øge nysgerrigheden og dermed salgstallene, og så er det jo i sidste instans op til den enkelte forfatter, om hun eller han kan stå inde for den historie, der fortælles, og hvordan balancen skal være mellem fakta og fiktion. Der må være etiske overvejelser og en vis grad af selvcensur, men det afgørende bliver derefter, om den autofiktionelle bog fungerer som god litteratur, der på en medrivende måde og med et godt sprog fortæller en tankevækkende historie. Navneforvirring Ofte kommer debatten til at handle om, hvad det egentlig er, når det hverken er fakta eller fiktion. Hvis vi som i udlandet havde et begreb for det, kunne vi måske starte et andet sted: Autofiktion/selvfiktion: Fiktionssættelse af privatlivet neutralt, balance mellem autenticitet og æstetik. Misery memoir: Oftest negativt ladet, beskriver genren som patetisk. Livsfortælling: Her er det æstetiske nedtonet som et uddrag af en selvbiografi. Udpluk af autofiktionelle bøger Suzanne Brøgger: Creme Fraiche, Margurite Duras: Elskeren, Annie Ernaux: Pladsen, Katrine Marie Guldager: Lysgrænsen, Lone Hørslev: Jeg ved ikke om den slags tanker er normale, Kristian Ditlev Jensen: Det bliver sagt, Morten Kirkskov: Kapgang, Karl Ove Knausgård: Min kamp, Camille Laurens: I disse arme, Brigitte Lozerec h: Vikaren, Catherine Millet: Catherine M s seksuelle liv, Amélie Nothomb: Tokyo min elskede, Georges Perec: W eller erindringen om en barndom, Odile Poulsen: Hustler, Knud Romer: Den som blinker er bange for døden, Morten Sabroe: Sidste tog, Du som er i himlen, Christel Wiinblad: Min lillebror. 10 FORFATTEREN 5 2010
Pegasusnotatet er et udefrakommende blik på litteraturen og dens vilkår mening & debat DEN GODE HISTORIE ER GOD I ALLE MEDIER Forlæggeren Johnny Andersen er frustreret over forfatternes, forlagenes og boghandlernes manglende mod til at formidle den gode historie i elektronisk form BAGGRUNDSFOTO HELLE VIBEKE JENSEN E fter et lille års tid i bogbranchen fristes jeg til at påstå, at litteratur er en alt for alvorlig sag at overlade til boghandlere og forlæggere. Da jeg startede, troede jeg lidt naivt, at den gode historie var det vigtigste, og at forlaget og også mediet var helt underordnet. Og netop mediet står over for en voldsom forandring i de kommende år. Ebogen er i voldsom fremgang i det meste af verden i Indien er der reklamer på tv for nye digitale bøger. I USA melder Amazon.com, at deres salg af ebøger nu overstiger salget af papirbøger. Men i Danmark er det stadig svært at få øje på de elektroniske bøger. Hvis et stort forlag sammen med en eller flere boghandlerkæder/ internetboghandlere lancerede en ebogslæser i en stor kampagne, så er jeg sikker på, at bogkøberne også ville tage det nye medie til sig. Men i dag er det fortsat svært som forbruger at orientere sig på det meget lille ebogsmarked, vi har i Danmark. Lad mig give et eksempel på, hvordan det også vil være til gavn for forfatterne at blive digitaliseret. En forfatter udgav i 2008 en bog på et større dansk forlag. Bogen fik meget gode anmeldelser og de læsere, den fik, var meget glade for bogen. Desværre skete der det, som ofte sker med ukendte forfattere: Boghandlerne tog ikke bogen hjem i nævneværdigt omfang. Alligevel lykkedes det hen ad vejen at få førsteoplaget solgt, og bogen kan her to år efter udgivelsen ikke købes længere. Her kunne ebogen komme nye læsere (og forfatteren) til undsætning. For et beløb på under ét tusind danske kroner kan bogen konverteres til en ebog, som herefter ville kunne sælges uden yderligere produktionsomkostninger oven i købet til en billigere udsalgspris end papirudgaven. Min opfordring til forfattere i den situation er, at de skal presse deres forlag til at udgive tidligere titler som ebøger og hvis de ikke vil, så prøv at få den gamle sats fri fra forlaget og alliér jer med nogen, som kan få jeres ebøger på markedet. Det er let, billigt og nemt og en fantastisk mulighed for at give en bog evigt liv. Udfordringen for forlag og boghandlere bliver at håndtere det nye medie. For forlagene burde det være ligetil om det er digitalt eller pap og papir er i princippet ligegyldigt, det handler om at få historierne ud til læserne. Det er selvfølgelig oplagt, at en stor del af denne handel vil foregå over internettet, men boghandlerne kunne også tage udfordringen op ved at tilbyde inspiration og anbefale nye bøger, ligegyldigt hvilket medie kunden foretrækker. I New York, Berlin og London dukker der i disse år en ny type boghandlere op. De er drevet af personer med stor kærlighed til bøger. De sælger historier, de selv kan lide, og deres entusiasme smitter af på kunderne, som vender tilbage for inspirationens og oplevelsens skyld. Og her på Vesterbro ser vi også tendensen nye, små boglader dukker op, og de har kaffe på kanden og masser af inspiration til nye læseoplevelser. Jeg er fuld af optimisme på den gode histories vegne og ser de digitale medier som en udvidelse af forfatterens muligheder for at nå nye læsere. Og så glæder jeg mig til, at danskerne endelig får mulighed for at dele indernes og resten af verdens nye læsemuligheder. Johnny Andersen er tidligere filmproducer og startede i 2009 forlaget Republik, som satser på skæve, eksperimenterende og velskrevne romaner og en enkelt debatbog indimellem. Republik udgav i november sidste år Lena Sundströms Verdens lykkeligste folk, der blev december måneds mest medieomtalte bogudgivelse uden at det gav boghandlerne lyst til at tage bogen hjem. www.republik.dk FORFATTEREN 5 2010 11
mening & debat Åbent brev til Lotte Garbers og alle os andre Der eksisterer et aktivt og mangfoldigt vækstlag, som er med til at undervise, inspirere og uddanne de kommende forfattere, men indsatsen bliver sjældent anerkendt, mener Anne Marie Tètevide Foto Lisbeth Thorlacius Anne Marie Têtevide er født i 1947, cand. mag., forfatter og oversætter. Sidste udgivelse er romanen Sottrupgade 9, Gyldendal, 2003. Kære Lotte. Da du blev formand, var jeg til stede, og jeg har med stor fornøjelse bemærket dit arbejde siden. Især sætter jeg pris på din evne til skarp, humoristisk kommentar, i Forfatteren og i aviser og ugeblade. Jeg ser dig formulere og føre foreningens sager ved enhver lejlighed, uden surhed, og jeg tror, det er sådan, man synliggør sig og opnår respekt, der også batter i forhandlingssituationer. Imidlertid vil jeg gøre dig opmærksom på ét forhold: Jeg har nu to gange set dig anføre, at vi trænger til forfatteruddannelse, og der eksisterer kun to en halv uddannelser: Forfatterskolens, den ny børnebogsforfatterskole og så den, der er i færd med at blive skabt i Jylland. Det er hverken korrekt eller retfærdigt! Der var i 1980 erne i Danmark mennesker, der begyndte at lave skrivekurser. Underviserne måtte i de første år kæmpe bravt med Boruminspirerede udsagn som talent kan ikke læres og nu tror alle, at de kan udkomme på Gyldendal efter at have siddet to timer tirsdag aften på en folkeskole og lignende underkendende bemærkninger. Selv i Forfatterforeningen har jeg hørt sådanne udtalelser. Siden er yderligere skrivekurser/skoler skudt op, og skrivekurser organiseres af aftenskoler, daghøjskoler, højskoler og folkeuniversitetet. En søgning på nettet giver en oversigt fra 2007, der indeholder en tre sider lang liste over tilbuddene bare i København. Enhver, der har syslet med skriveundervisning, manuskripthjælp og lign., ved, at talent ikke kan læres, men der er dog en udbredt konsensus om, at der i forfatterjobbet ud over talentet ligger et håndværk, som kan øves og finpudses hele livet. Et typisk forløb for mange yngre forfattere har været, at de er gået fra et daghøjskolekursus til Forfatterskolen og derfra til en debut, evt. med en tidligere skrivelærer eller en medkursist som sparringspartner undervejs. Af flere grunde nævner forfattere sjældent, at der har helle vibeke jensen været stadier på skrivningens vej til udgivelse. Man har kæmpet hårdt og længe for at nå frem til en udgivelse på et anerkendt forlag, man er ikke til sinds at dele æren med nogen. Det er ikke fint at have fået sparring, ros og ris. Skrivekurserne har ikke status. Og det i et land, hvor vi roser os af en lang tradition for folkeoplysende virksomhed?! De fleste kursister har aldrig Offentligheden stiller sig tilfreds med X Factor-præsentationen af forfatteren som slidende ener uden en eneste Remee. Og forlagenes markedsføringsfolk ved det og efterlever det. haft ambitioner om at blive forfattere, men ser kurset som en forbedring af deres evne til at deltage i det moderne informationssamfund, hvor ethvert job kræver evne til formulering. Og der findes altså en del forfattere, der er nået frem til en karriere takket være professionel, statsstøttet, folkeoplysende undervisningsvirksomhed, som ikke har kostet dem mere end et indmeldelsesgebyr. Det er da en glad nyhed, skulle jeg mene! Offentligheden kender ikke meget til dette. Den mediebårne opfattelse af forfatterjobbet går sjældent på den håndværksmæssige del eller på læsning af andres bøger som forudsætning eller vigtigheden af en evne til at formulere sig og have noget på hjerte. Offentligheden stiller sig tilfreds med X Factorpræsentationen af forfatteren som slidende ener uden en eneste Remee. Og forlagenes markedsføringsfolk ved det og efterlever det. Jeg synes ikke, at vi/du skal medvirke til den usynliggørelse og underkendelse, dels af dygtige nuværende og forhenværende undervisere på græsrods-skrivekurserne, dels af hårdt og grundigt arbejde som forudsætning for succes. Det gør ingen andre kunstarter. Du har med rette brugt dette sidste som argument for oprettelsen af forfatterskoler. Jeg har i nordiske skrivelærersammenhænge oplevet en ganske anden holdning til græsrodsniveauet og synes, at også det danske græsrodsniveau burde roses og anerkendes, både af dig som formand for den forening, der både rummer de undervisende og de underviste, og af foreningens medlemmer. Selv er jeg både som forfatter og som skrivelærer en mindre fisk, men meget stolt over at have set og støttet yngre talenter og meget glad for de kurser i forskelligt regi, som jeg har deltaget i. mening & debat Indsend gerne debatindlæg på max 4.000 anslag inkl. mellemrum. Indlæg skal forsynes med foto og mini-cv. FORFATTEREN kan ikke love, at alt bliver bragt, og forbeholder sig ret til at redigere i indsendte tekster. 12 FORFATTEREN 5 2010
Illustrator: Giv ikke afkald på dine digitale rettigheder! mening & debat Flere og flere forlag har fået øjnene op for fidusen i at lægge dine bøger ud på nettet, så fx børn og unge kan læse dem via biblioteker, skoler, portaler osv. oftest uden at du får noget for det. Måske har du allerede, uden at vide det eller med tøvende samtykke, skrevet under på en sådan aftale. Fremtiden byder på mange flere digitale medier, vil du også gå glip af pengene dér? Lars Munck, født 1976, illustrator og storyboardtegner. Uddannet fra Designskolen i Kolding. Har udgivet billedbøger i Danmark og Sverige og tegnet storyboards til danske og amerikanske film. Storyboarddagbogen Flugten til Hollywood blev bragt i Politiken. Formand for Illustratorgruppen i Dansk Forfatterforening Hvad går det ud på? Digitale rettigheder handler om din ret til at tjene penge på dine illustrationer, når de udkommer i de nye medier. Nogle af dem findes allerede i dag (Internettet) andre er på trapperne (ebøger og interaktive billedbøger), og mange har vi ikke set endnu. Fordi medierne er så nye, kan det være fristende for et forlag at snuppe hele fortjenesten, mens du spises af med nul og nix. Meldinger fra flere medlemmer peger desværre i retning af en stigende tendens, hvor forlaget ønsker, at illustratoren frasiger sig sine digitale rettigheder. Da Hollywood stod i flammer Måske kan du huske, at filmbranchen for et par år siden stod på den anden ende, da manusforfatterne gik i storstrejke. Balladen gik ud på, at filmselskaberne ønskede at have alle rettigheder til at udgive gamle og kommende film i elektroniske medier, uden at manusforfatteren skulle have en eneste dollar i royalty. Samme model er på tegnebrættet til os. Det kommer vel ikke til at ramme mig? Forestil dig et øjeblik, at du er musiker tilbage i 1984, og du får tilbudt en række fede lppladekontrakter, men kun på den betingelse, at du afgiver din ret til at få royalties på fremtidige medier. Du skriver måske under i den tro, at lp en varer evigt, uden at vide, at du en dag vil blive ruineret af cd er og mp3-formatet. Hvis der er en overvejende sandsynlighed for, at digitale medier kommer til at blive en større del af vores indtægtsgrundlag fremover, skal vi så frivilligt sige nej tak til retmæssig løn for vores arbejde? Hvad kan jeg gøre? Vi kender det alle sammen: Vi sidder spændt og glæder os til at komme i gang med en ny illustrationsopgave, men sommerfuglene i maven bliver hurtigt til regnorme, når vi skal tage stilling til kontrakten. Under læsningen lægger du måske mærke til uldne begreber som elektroniske netværk eller fremtidige medier, og det er her, du skal være vaks. Der er et par umiddelbare ting, du kan gøre: For det første skal du vente med at skrive under. For det andet kan du bede forlaget om at tage den del ud af kontrakten. (Oftest gør de det uden brok.) For det tredje: Hvis du illustration Lars Munck er i tvivl, kan du altid sende kontrakten forbi foreningens jurist, Nanna Hummelmose. Hvis forlaget slet ikke er villige til at forhandle lige præcis dine digitale rettigheder, anbefaler vi i Illustratorgruppen, at du ikke skriver under. Hvis vi er vågne, snarrådige og modige, kan det lykkes os at styre uden om de værste grusomheder uden at blive plyndret. Medlemmernes opbakning giver Illustratorgruppen vind i sejlene, når vi til efteråret skal udstikke fremtidens kurs. FORFATTEREN 4 2010 FORFATTEREN 5 2010 13
mening & debat De nordiske kulturministre ligestiller nu voksen- og børnelitteratur i forhold til Nordisk Råds Litteraturpris. Det kan betyde nyvurdering af begrebet litteratur andre steder, bl.a. i Statens Kunstfond Nordisk Råds Litteraturpris nu også til børnelitteratur F orskellen mellem voksen- og børnebøger er blevet visket ud ved et skrivebord i Oslo i hvert fald i forhold til Nordisk Råd uden at det hidtil er blevet bemærket af ret mange. I et brev af 4. marts 2010 skriver Det Kongelige Kulturdepartement i Oslo til de norske børne- og ungdomsbogsforfattere, at de nordiske kulturministre ikke er særligt interesserede i at oprette en særlig nordisk børn- og ungdomspris, fordi Nordisk råds litteraturpris i utgangspunktet ikke er spesifisert for voksenlitteratur og således ikke ekskluderer barnelitteratur. Forenklet sagt: Står der bare litteratur eller skønlitteratur i statutterne for priser, legater og lign., kunne man videreføre beslutningen fra Erik Christiansen, født 1945, er forlagsuddannet i København og Oxford. Eksportchef ved DR og islandsk stats-tv i næsten 30 år. Forfatter til flere voksen- og børnebøger, aktiv i BU-styrelsen og redaktør af BU s nyhedsbrev. de nordiske ministre og ikke på forhånd bevidst eller ubevidst udelukke børnelitteratur tilsvarende naturligvis ikke udelukke voksenlitteratur, hvis ellers traditionelle børnelitteraturlegater ikke udtrykkeligt skal gå til børnelitteratur. Bare for børn... I dag får dansk børnelitteratur en forsvindende lille andel af støttekronerne til litteratur. Blandt de årligt over 100 modtagere af litteraturarbejdslegater fra Statens Kunstfond er der fx færre børne- og ungdomsbogsforfattere, end der var retfærdige ved Sodomas og Gomorras undergang, nemlig øjensynlig ingen eller ganske få, ifølge BU-medlemmernes rapportering til BU-styrelsen i 2009 og 2010. Årsagen skal nok findes i historien: Børnelitteraturen var ikke regnet for noget ved vedtagelsen af Statens Kunstfond i 1964, litteratur var dengang voksenlitteratur. Det skadede endda ikke, hvis teksterne var stærkt elitære og oplagene små. Næsten samtidig kom imidlertid en rummelig bibliotekslov, der få år efter gav det store gennembrud for børnelitteraturen som i kvalitet, variation og udfordring stadig kører godt, bl.a. med en tredjedel af biblioteksudlånene. Til gavn for alle Børnelitteraturen er nøglen til læsning. Læser man ikke som barn, læser man slet ikke som voksen. Læseinteressen blandt børn og unge er desværre dalende. Dét er en udfordring for forfatterne af børne- og ungdomslitteratur og for de legater, som støtter litteratur. Derfor ville det gavne al litteratur, hvis børnelitteraturen fik en velfortjent håndsrækning og fx blev bedre repræsenteret på listen over modtagere af legater fra Statens Kunstfond næste år. Hvad der var god latin i litteraturen i 1964, behøver nødvendigvis ikke være det i 2010 snart 50 år efter. DET DANSKE INSTITUT I ROM Ophold og stipendier forår 2011 Forskere, videnskabsfolk og kunstnere kan søge studieophold på Det Danske Institut i Rom i forår 2011 (1. febr. - 31 juli 2011). Der vil desuden fra Dronning Ingrids Romerske Fond være et beløb til rådighed til uddeling af stipendier i forbindelse med ophold. Formålet med stipendierne er at gøre det muligt for forskere inden for alle grene af videnskaben og kunstnere inden for alle kunstarter (billedkunst, design, arkitektur, musik, litteratur etc.) at gennemføre videnskabelige eller kunstneriske studier i Rom. Information og ansøgningsskema (skal anvendes) på instituttets hjemmeside www.acdan.it Ansøgningen stiles til Bestyrelsen for Det Danske Institut i Rom og indsendes pr. e-mail til: ansoegning@acdan.it Accademia di Danimarca, Via Omero, 18. I-00197 Roma, Italien Tlf.: 0039-06 32 65 931 - Fax 0039-06 32 22 717 Modtagelse kan verificeres ved en opringning til instituttet. Frist: 20. september 2010 14 FORFATTEREN 5 2010
interview debutanten I hvert blad sætter vi fokus på en ny forfatter og de forventninger, der følger med den første bog. Jacob Halvas Bjerre er BA i historie og ved at færdiggøre sin magisterkonferens i historie på Københavns Universitet. Hans debutbog, Holocaust, er en undervisningsbog rettet mod gymnasiernes historieundervisning og udkom på forlaget Frydenlund i juni 2010 som en del af en serie, der hedder Historie i det 20. århundrede Af Anna Bridgwater Forsidens billedmosaik viser fra top til bund forløbet i jødernes fornedrelse og forfølgelse i 1930 ernes og -40 ernes Tyskland. Hvorfor kastede du dig over emnet Holocaust? Jeg har beskæftiget mig meget med emnet i løbet af mit studie. Jeg var på et studieophold i Halifax i Canada, og der fulgte jeg et kursus i Representation and Memories of Holocaust, om hvordan forskellige lande erindrer Holocaust. Jeg blev fascineret af de menneskeskæbner, der blev fanget i det kaos, den nazistiske forfølgelsespolitik skabte, og i den gradvise udgrænsning, hvor almindelige mennesker efterhånden blev til en uønsket gruppe, som man skubbede ud af samfundet. Det virker, som om man i samtiden ikke rigtig lagde mærke til det. Men det er også spændende at beskæftige sig med gerningsmændene. Hvad er din ambition med bogen Holocaust? At den bliver brugt i gymnasierne. Min vinkel var, at det skulle være en bog, der kunne bruges af nogen, der ikke vidste noget om Holocaust. Hvis man googler ordet Holocaust, får man hurtigt en masse sider skrevet af Holocaust-benægtere. Benægtelse vinder frem, så jeg synes, det er nødvendigt at formidle viden om Holocaust til yngre mennesker. Nogle vil måske kritisere mig for billedvalget, for der er meget barske billeder med i bogen. Men jeg synes ikke, man skal lægge fingrene imellem. Hvad var det vanskeligste i skriveprocessen? At overskue materialet. Der er skrevet så meget om alle områder af Holocaust, så det er et meget stort område at danne sig et overblik over og derefter udvælge dele af. Bogen er tænkt som en introduktion, så man efterfølgende kan gå videre med et særligt emne, hvis man vil. Tror du, du kommer til at skrive flere bøger? Det vil jeg gerne. Jeg kunne godt tænke mig at udgive det emne, jeg skriver magisterkonferens om, nemlig om det danske udenrigsministerium kendte til jødeudryddelserne under Anden Verdenskrig. Det tror jeg ikke, at de gjorde, men man havde samarbejdspolitik og en række diplomater, som indsendte lovtekster mv. fra de forskellige lande til Udenrigsministeriet. Derfor var man orienteret om jødelovene rundt omkring i Europa. Hvordan ser din fremtidige stillingsbeskrivelse ud? Jeg vil gerne både forske og formidle. Og de to ting går fint hånd i hånd. Jeg blev fascineret af de menneskeskæbner, der blev fanget i det kaos, den nazistiske forfølgelsespolitik skabte, og i den gradvise udgrænsning, hvor almindelige mennesker efterhånden blev til en uønsket gruppe, som man skubbede ud af samfundet FORFATTEREN 5 2010 15
legater LEGATER Ophold på Klitgården ANSØGNINGSFRIST 15. september Kunstnerbolig ved Skagen bo i Chr. X s sommerresidens Klitgården i to uger med tre daglige måltider for 100 kroner om dagen. Se mere på www.dansk-kunstnerraad.dk og www.klitgaarden.dk. Støtte til nordiske bu-oversættelser ANSØGNINGSFRIST 1. oktober Nordisk Råd har afsat penge til oversættelse af BU-litteratur mellem de nordiske lande. Støtten skal søges af forlaget i oprindelige udgivelsesland, i Danmark hos www.kunst.dk Kulturkontakt Nord Det fælles nordiske center for kultursamarbejde støtter på en række områder. Der er tale om støtte til nordiske projekter. Der kan ikke indsendes ansøgninger løbende, men inden for en periode på nogle uger for hver ansøgningsrunde. Der er tre forskellige ansøgningsrunder inden for mobilitetsprogrammet: Rejselegater søges mellem 6. oktober og 3. november. Støtte til kortvarige netværksprojekter søges mellem 1. september og 13. oktober. Støtte til længere netværksprojekter søges mellem 15. september og 13. oktober. Der er også to ansøgningsrunder i Kunst- og kulturprogrammet: Støtte til kompetenceudvikling søges mellem 18. august og 15. september. Støtte til produktionsrettede aktiviteter søges mellem 18. august og 15. september. Se detaljer om de forskellige former for støtte på www.kulturkontaktnord.org Biblioteksafgiftspuljen ANSØGNINGSFRIST 1. oktober Alle forfattere, oversættere og illustratorer, som er tilmeldt bibliotekspengene, også dem, der er under bagatelgrænsen, kan søge om tilskud fra Biblioteksafgiftspuljen, også kaldet 10. mio. kroners-puljen. Hent ansøgningsskemaet på www.kunst.dk > litteratur > søg tilskud. Oversætterpuljen ANSØGNINGSFRIST 1. oktober Tilskud til oversætterhonorar for forlag. Puljen kan søges af danske forlag, der ønsker at udgive et værk i dansk oversættelse, og af udenlandske forlag, der ønsker at udgive et værk oversat fra dansk. Puljen har til formål at fremme dansk litteratur i udlandet og oversat litteratur i Danmark. Der gives støtte til skønlitteratur (prosa, lyrik og dramatik), faglitteratur af almenkulturel interesse (herunder essayistik og biografier), tegneserier og børnelitteratur. Læs mere på www.kunst.dk/statenskunstraad/soegtilskud Rejsestipendier for oversættere ANSØGNINGSFRIST 1. oktober 2010 Rejsestipendier kan søges af professionelle oversættere til og fra dansk, dvs. oversættere, som har minimum ét oversat værk udgivet eller opført inden for den genre, hvortil der aktuelt søges støtte. Formålet med ordningen er at kunne støtte oversættere i forbindelse med rejser til konkrete formål og til længerevarende rejser med henblik på sproglig og kulturel efteruddannelse. Læs mere på www.kunst.dk/statenskunstraad/soegtilskud Residencyophold i udlandet ANSØGNINGSFRIST 15. oktober Statens Kunstråd giver støtte til danske kunstneres og kunstformidleres ophold på udenlandske residencies. Danske professionelle kunstnere, kunstnergrupper og kunstformidlere, der har opnået deltagelse på et professionelt residency-program i udlandet, kan søge. Se mere om kravene på www.kunst. dk/statenskunstraad/soegtilskud Forfattercentrum ANSØGNINGSFRIST 1. oktober og 1. november til arrangementer i november og december Støtte til forfatterhonorar ved oplæsningsarrangementer i september og oktober. Puljen kan søges af alle, der arrangerer oplæsningsarrangementer i Danmark med forfattere, der har et solidt forfatterskab bag sig. Læs mere på www.kunst.dk/statenskunstraad/soegtilskud Puljen for fremmedsprogede forfattere ANSØGNINGSFRIST 1. oktober Puljen kan søges af fremmedsprogede skønlitterære forfattere, der har øvet en særlig indsats for dansk kultur. Læs mere på www.kunst.dk/statenskunstraad/soegtilskud De generelle midler litteratur ANSØGNINGSFRIST 1. oktober Der gives legater, produktionsstøtte og projektstøtte, men ikke arbejdslegater. Der gives støtte til forfatteres rejser og til arrangementer, udstillinger, udgivelser, seminarer, live-arrangementer og rejser mv., der specifikt formidler dansk litteratur, og i særlige tilfælde arbejdslegater til oversættere i forbindelse med klassikeroversættelser. Se mere på www.kunst.dk/statenskunstraad/soegtilskud 16 FORFATTEREN 5 2010
september oktober november 2010 fra foreningen Hvor intet andet er anført, er adressen Strandgade 6, 1401 København K.Evt. aflysning af et arrangement vil blive offentliggjort på foreningens hjemmeside. september 2. Rød sofa kl. 17 se hjemmesiden for program 14. DOF Stambordsmøde på Café Diamanten kl. 20 15. Bestyrelsesmøde kl. 12 20. Seniorgruppen kl. 15 22. Kursus kl. 18-21 Den naturlige historie oktober 2. S-debutantarrangement kl. 15 5. Seniorgruppen kl. 15 7. Rød sofa kl. 17 se hjemmesiden for program 12. DOF Stambordsmøde på Café Diamanten kl. 20 14. Kursus kl. 19-22 Sproglig korrekthed 21. Rød sofa kl. 17 se hjemmesiden for program 27. Bestyrelsesmøde kl. 12 november 4. Rød sofa kl. 17 se hjemmesiden for program 6. Kvindegruppen 17. Seniorgruppen kl. 15 18. Rød sofa kl. 17 se hjemmesiden for program 20.- 21. Kursus kl.10-16 Illustrerede digte 24. Bestyrelsesmøde kl. 15 27. S- gruppen holder julefrokost andre arrangementer Den 10. internationale litteraturfestival i Berlin Fra 15. til 25. september 2010 afholdes litteraturfestival i Berlin. Besøgende vil kunne opleve mere end 250 forfattere og kunstnere ved oplæsninger, diskussioner, koncerter, slam, litterære filmatiseringer af samtidslitteratur og meget mere. I løbet af festivalen vil man blandt mange andre kunne opleve Yann Martel og Sofi Oksanen. Se mere www.literaturfestival.com En aften med Gunnar Ekelöf Torsdag 30. september kl. 19.30, Strandgade 6 Dansk-Svensk Forfatterselskab står bag en aften om den svenske digter, Gunnar Ekelöf (1907-1968) ved mag.art. Neal Ashley Conrad. Der bliver fokus på Ekelöf og hans digtning og hans indflydelse på andre. Neal Ashley Conrad tiltrådte i 2009 en ph.d.-forskerstilling på Lunds Universitet om Gunnar Ekelöf, og har medvirket til udarbejdelsen af Claus Bohms film Ekelöfs blik - Blikke på Ekelöf, en dobbelt-dvd med booklet, udgivet af Magic Hour Films og Forlaget Multivers. Gratis entre. Bogmessen i Göteborg Bok- och Biblioteksmässan 2010 holdes 23.-26. sept. med forlagsstande og en lang række seminarer, www.bok-bibliotek. se. Specialpris 400 SEK inkl. moms for DFF-medlemmer ved bestilling inden 15. sept. på www2.bok-bibliotek.se/webshop_sff Trekantsområdets litteraturfestival 3.-10. oktober, afholdes litteraturfestival i Trekantsområdet i et samarbejde mellem bibliotekerne i Trekantområdet og Trekantområdet Danmark. Der er forfattere fra ind- og udland, oplæsninger, foredrag og mere. Se programmet på www.litteraturfestival.dk. Der er oplysninger om, hvordan du melder dig til, under omtalen af de forskellige arrangementer. Den Blå Sofa Jyllands Forfattere står bag Den Blå Sofa, som er en omrejsende sofa, der bringer forfattere og deres fortællinger ud til læserne på alle mulige adresser i det jyske. Samtidig er Den Blå Sofa også navnet på en række forfattersamtaler, som optages af Mediehuset i Århus. De samtaler, der foreløbig er realiseret, kan ses på www.jyllandsforfattere.dk ved at klikke ind på Den Blå Sofa. Desuden sendes udsendelserne i ugen efter optagelsen på ITV Østjylland og ITV Midtvestjylland. I september er emnerne Rom og renæssancen i Italien og Frankrig, når Jan Flemming Scheel og Morten Leth Jacobsen sætter sig i sofaen den 13. september. 28. september handeler det om ydre og indre rejser når Linda Lassen og Kirsten Ahlburg tager plads i sofaen. Se mere påwww.jyllandsforfattere.dk. Her kan du også bestille et besøg af sofaen. International oversætterdag Torsdag 30. september kl. 15-22, LiteraturHaus, Møllegade 7 Dansk Oversætterforbund (DOF) markerer den internationale oversætterdag torsdag 30. september med aktiviteter for både DOF-medlemmer og andre. Paneldebat kl. 17 om Shakespeare-oversættelser. Panelet består af Niels Brunse, formand for Det danske Shakespeare Selskab, Søs Haugaard, teaterinstruktør Line Krogh, og teaterredaktør Jakob Steen Olsen. Ordstyrer er professor Erik A. Nielsen, medforfatter til bogen Hvem ejer Shakespeare? Kl. 20-22 vises dokumentarfilmen Die Frau mit den 5 Elefanten om Swetlana Geiers oversættelse af Dostojevskijs fem store romaner til tysk (engelske undertekster). Der er mulighed for spisning i caféen. Gratis adgang for medlemmer af Dansk Forfatterforening. Vietnamesisk forfatterbesøg Fredag 1. oktober, Strandgade 6 Internationalt Udvalg er værter for et besøg fra Vietnam, når syv vietnamesiske forfattere og illustratorer besøger os fra 23. september til 3. oktober som et led i det femårige projekt om børnelitteratur, som afsluttes i november 2010. I forbindelse med besøget arrangerer IU en workshop, hvor der også deltager forfattere og illustratorer fra andre skandinaviske lande. Som afslutning på workshoppen arrangerer vi en medlemsaften fredag 1. oktober. Her vil I kunne møde vore vietnamesiske kolleger og få noget at vide om, hvad de synes er vigtigt i børnelitteraturen, spise vietnamesisk mad for et meget rimeligt beløb og høre noget om, hvad IU laver på den anden side af jordkloden. Alle er meget velkomne. Tidspunkt og flere oplysninger meddeles på www.danskforfatterforening. dk. Tilmelding: www.danskforfatterforening@danskforfatterforening.dk FORFATTEREN 5 2010 17
fra foreningen KURSER Ny kursussekretær Den 1. august fik Forfatterforeningen ny kursussekretær. Navnet er Mai Misfeldt, og hun glæder sig til at berige Forfatterforeningens medlemmer med udfordrende, perspektivrige og inspirerende kurser. Som ny kursussekretær, hvilket kursusindhold drømmer du om at sætte på programmet? Jeg ser rigtig meget frem til at starte mit nye job som kursussekretær. Jeg har meget respekt for det kursusarbejde, foreningen allerede har bygget op. Jeg drømmer om at få mange forskellige vinkler på litteratur og skrivning frem, og meget gerne sådan, at et kursus kan give deltagerne helt nye måder at tænke litteratur på. Et kursus skal ikke være en behagelig bekræftelse, men en tankevækkende udfordring, som man efterfølgende kan arbejde videre med. Jeg tænker også, at man kunne gå lidt på tværs af faggrænserne og lukke op for fx filosofi og oplæg af mere tværæstetisk karakter. Jeg gør mig naturligvis tanker om, hvordan man kan kvalificere kurserne endnu mere, hvilke oplægsholdere der kunne være spændende at invitere, og hvilke temaer der kunne være relevante, men det er for tidligt for mig endnu at konkretisere det. Det er en helt ny verden for mig, og derfor er min indgang at holde ører og øjne godt åbne og få en fornemmelse af stedet og ikke mindst af medlemmernes behov og efterspørgsler, før jeg farer frem med store planer. Kan du nævne et fantastisk kursus, du selv har været på og hvorfor det var fantastisk? Sandt at sige har jeg ikke været på mange kurser, da jeg har arbejdet som selvstændig og dermed selv har skullet finansiere alting. Men jeg har naturligvis deltaget 18 FORFATTEREN 5 2010 på en del seminarer og konferencer i ind- og udland. Og jeg har gang på gang erfaret, hvor meget det handler om at få oplægsholdere, der forstår at formidle. Et mundtligt oplæg er ikke det samme som et skriftligt. For mig har det ikke altid været de store kanoner, der har været mest givende. Hvad bliver den største udfordring for dig? Min største udfordring bliver nok, at det vil tage mig tid at finde ud af, hvor medlemmernes behov ligger. Med min baggrund som anmelder er det naturligvis også udfordrende at være på den anden side, men jeg tror på, at jeg kan bruge min viden derfra i mit kommende arbejde. Lige nu er den basale udfordring helt lavpraktisk at få overblik over Excelarkene og de mange lister og systemer. Heldigvis er jeg kommet til et bord, som er efterladt i helt fantastisk orden, hvad jeg er Irene Pedersen meget taknemmelig for. Hvad glæder du dig mest til at kaste dig over? Jeg glæder mig meget til at være med på det første kursus og ikke mindst til sammen med kursusudvalget at planlægge de kommende. Jeg glæder mig også til at få en ugentlig dag på en rar og levende arbejdsplads i et historisk hus. -ab Mai Misfeldt er født i 1965 og cand.mag. i dansk og kunsthistorie fra Københavns Universitet 1994. Litteratur- og kunstanmelder ved Information 1994-96, fra 1996 ved Berlingske Tidende (i de senere år udelukkende litteratur). Løbende artikler af formidlende eller kritisk karakter i forskellige medier samt foredrag. Forfatter til mange katalogtekster om danske billedkunstnere. Arrangør af udstillinger for Carl Nielsen Legatet for billedhuggere siden 2002. Tilknyttet Forfatterskolen ved Center for Børnelitteratur fra 2010. Medlem af bestyrelsen i AICA (danske kunstkritikernes forening) fra 2003-2010, medlem af bestyrelsen for Danske Litteraturkritikeres Lav fra 2001, siden 2006 Oldermand for foreningen. Medlem af PEN. Find detaljer om tidligere annoncerede kurser på www.danskforfatterforening.dk
fra foreningen nye medlemmer FORFATTEREN Claus Holm Thomsen F Vissenbjergvej 13 5230 Odense M Tlf.: 24429949 ct@hovedvaerkstedet.dk Seneste værk: Støtte til omsorgssvigtede børn, Kroghs Forlag 2006 Ole Tornbjerg S Funkevej 28 3400 Hillerød Tlf.: 20922643 ole@chilifilm.dk Seneste værk: Skrig under vand, Politikens forlag 2010 Jeanette Øbro Gerlow S, K Funkevej 28 3400 Hillerød Tlf.: 23611281 jeanette.obro@gmail.com Seneste værk: Skrig under vand, Politikens forlag 2010 Klaus Skot-Hansen F Østrigsgade 49 2300 København S Tlf.: 32972917 Seneste værk: Faldskærmschef fra Børglum Kloster, Syddansk Universitetsforlag 2007 Dorte-Maria Kræmmer Møller BU, ill. Sorgenfrigade 9, st. tv., 2200 København N Tlf.: 60683569 post@dorte-maria.dk www.dorte-maria.dk Seneste illustrerede værk: Nu, næsten og kærligheden, Ronald- Risvig 2008 Malene Kirkegaard Nielsen S Dyrhaugesvej 4 4220 Korsør Tlf.: 29903262 plot@malenekirkegaard.dk www.plotcoach.dk Seneste værk: Liva fanger en jaguar, Rosinante & Co 2010 Jørgen Dissing Nørgaard L Paludan Müllers Vej 8, 3. th. 1815 Frederiksberg jorgennorgaard@gmail.com Seneste værk: Præst Pissemand, Jorinde & Joringel 2010 Agnete Friis S Seneste værk: Et stille umærkeligt drab, Peoples Press 2010 Kaj Ørnfeldt Clausen F Jens Bornøsvej 8 2970 Hørsholm Tlf.: 45760824 k.ornfeldt@mail.dk Seneste værk: Dansk industriledelse, Handelshøjskolens Forlag 2010 Ulla Holtegaard F Breine-åsen 16 3250 Gilleleje Tlf.: 38190016 ullaholtegaard@gmail.com Seneste værk: Antonin Artaud. En stor og sjælden inspirator og hans direkte efterfølgere, Drama 2008 Rasmus Svarre Hansen F Forchammersvej 21, st.tv. 1920 Frederiksberg C Tlf.: 29728103 rasmussvarre@hotmail.com www.rasmussvarre.blogspot.com Seneste værk: Magtens kartografi: Foucault og Bourdieau, Unge Pædagoger 2009 Kristina Abu-Khader Aamand F Lange Eng 60 2620 Albertslund Tlf.: 31126489 kaa@mindlift.net www.nymoedom.dk Seneste udgivelse: Mødom på mode, Gyldendal 2007 Pernille Mühlbach BU, Ill. Krutbodens Väg 41 271 93 Ystad Sverige Tlf.: +45 31310802 pernille@designattack.dk www.designattack.dk Seneste illustrede værk: Ach so 2B Schülerbuch, Alinea 2009 Bente Møller Sørensen DOF Møllevangen 25, 2. tv. 3460 Birkerød Tlf.: 45081079073 bms@mail.dk Seneste oversatte værk: Craig Russell: Til evig tid, Hovedland 2010 Hanne Sindbæk F Landskronagade 9A 2100 København Ø Tlf.: 40842694 hanne@sindbaek.com www.sindbaek.com Seneste udgivelse: Tyren, Bjørnen og Banken, Gads Forlag 2009 Lasse Hjorth Madsen S Ingolfs Allé 11 2300 København S Tlf.: 61676664 lassehjorthmadsen@gmail.com www.pr-roman.dk Seneste udgivelse: PR, Borgens Forlag 2009 Julie Top-Nørgaard DOF Cedergangen 23 2300 København S Tlf.: 61692944 julie@herecomestrouble.dk Seneste oversatte værk: Candace Bushnell: Carries dagbog bind 1, Lindhardt og Ringhof 2010 Mette-Marie Davidsen F Søndre Gangsti 4 4690 Haslev Tlf.: 20145037 mmd@commensense.dk Seneste værk: Pengekuren, Pretty Ink 2008 Knud Erik Andersen F Nøvlingvej 96 9260 Gistrup Tlf.:23349809 Knaebb@gmail.com Seneste værk: Unge på kant med loven, Borgen 2004 Birgita Bonde Hansen DOF Utterslevvej 17F, 6. th. 2400 København NV Tlf.:31546321 birgita.hansen@live.dk Seneste oversatte værk: CUT filmen knækker, Høst og Søn 2010 Poul Joachim Stender F Bogoevej 1 4060 Kirke Saaby Tlf.: 40624482 PJS@km.dk Seneste værk: Med Gud i sengen, Unitas 2010 Qaali Schmidt-Sørensen F Østerbro 63 4700 Præstø Tlf.: 21798415 khaalisdk@yahoo.dk www.qaali.dk Seneste værk: På taget af dommedag, CDR-Forlag 2008 Forfatteren ISSN 0105-0753 Nr.5-2010, 69. årgang Udgives af Dansk Forfatterforening Ansvarshavende: Lotte Garbers Redaktør: Anna Bridgwater Brigadevej 42, 2300 København S Tlf. 21430811 anna@bridgwater.dk Redaktionsudvalg: Lotte Garbers, Anna Bridgwater, Anna Grue (S), Karen Marie Sokkelund (DOF), Ellen Boen (DOF Supp), Egon Clausen (F), Erik Christiansen (BU), Niels Henningsen (BU), Bodil Molich (Ill.), Hanne Brandt (BU-supp), Erik Trigger (L), René Rasmussen (L), Merlin P. Mann (BU), Sara Strand (web-redaktør) Grafisk design: salomet grafik Forsideillustration: Josefine Blom Tryk: PE-Offset Indsendte bidrag dækker ikke nødvendigvis redaktionens meninger. Eftertryk af artikler er tilladt med kildeangivelse. Eftertryk af illustrationer ikke tilladt. Deadline til dette nummer var 11. august. Udgivelsesdato 3. september. Materiale til næste nummer, som udkommer 8. oktober, skal være redaktionen i hænde senest 15. september. Forfatteren udkommer otte gange om året. Abonnement tegnes gennem Dansk Forfatterforening, pris kr. 425. DEADLINES 06 Udgivelse 8. oktober 2010 Deadline 20. september 2010 07 Udgivelse 12. november 2010 Deadline 20. oktober 2010 08 Udgivelse 17. december Deadline 24. november 2010 Dansk Forfatterforening Strandgade 6, stuen, 1401 København K Telefon: 32955100 Fax: 32540115 Tlf.tid: Man-tors 10-12 og 13-15. Lukket fredag danskforfatterforening@danskforfatterforening.dk www.danskforfatterforening.dk Formand: Lotte Garbers Tirs. og tors. 10-15. Træffes i øvrigt efter aftale. formand@danskforfatterforening.dk 29272213 Advokat: Nanna Hummelmose nh@danskforfatterforening.dk Kontortid: Man-ons 10-12 og 13-15 Juridisk konsulent: Tomas Horneman th@danskforfatterforening.dk Kontortid: Ons 10-12 og 13-15 Bogholderi: Knud Finnerup bogholderi@danskforfatterforening.dk Medlemsadministration m.m.: Nena Wiinstedt, Emilie Andersen, Maria Ranjani Hughes Kommunikationskonsulent og webredaktør: Sara Strand ss@danskforfatterforening.dk Kursussekretær: Mai Misfeldt Tlf.tid: Tors 10-12 og 13-15 kursus@danskforfatterforening.dk Bestyrelsen Lotte Garbers (fmd.), Ellen Boen (næstfmd.), Flemming Madsen Poulsen (kasserer), Sally Altschuler, Egon Clausen, Lise Bostrup, Lise Bidstrup, Aino Roscher, Camilla Stockmar, Jo Hermann og Karsten Bjarnholt. Suppleanter: Narcisa Vucina og Ole Strandgaard Gruppernes styrelser S-gruppen Jo Hermann (fmd.), jh@ artigeorddk, 28553895. Sanne Udsen, Jakob Vedelsby, Camilla Stockmarr, Cecilie Rosdahl, Henriette Rostrup, Anne Hjælmsø. Suppleant: Inge-Helene Fly BU-gruppen (børne og ungdomslitteratur) Lise Bidstrup (fmd.), lisebidstrup@stofanet.dk, Kåre Bluitgen, Erik Christiansen, Henrik Nilaus, Birde Poulsen, Merlin P. Mann, Bodil Molich, Annette Herzog, Niels Henningsen. Suppleanter: Brian Christensen, Anette Ellegård. L-gruppen (lyrik) Karsten Bjarnholt (fmd.), kbjarnholt@vip.cybercity.dk, Cindy Lynn Brown (næstfmd.), Erik Trigger, Lonni Krause, Ole Bundgaard. Suppleanter: Bo Lille, Brian Pedersen Ørnbøl, Narcisa Vucina, Pia Valentin Lorentzen, René Rasmussen. F-gruppen (faglitteratur) www.faglitteratur.dk Ehon Clausen (fmd.) 39680002, Niels Holm Svendsen (næstfmd.) 42424146, Frank Egholm Andersen (sekr.), Birgit Knudsen (kasserer), Lise Bostrup, Flemming Madsen Poulsen, Kaare Øster. Suppleanter: Asger Trier Engberg, Søren Marquard Frederiksen DOF (Dansk Oversætterforbund) www.d-o-f.dk Ellen Boen (fmd.) 33118781, Boen@webspeed.dk, Kim Lembek (næstfmd.), Kirsten Vesterager (kasserer), Morten Visby, Jesper Kistorp, Jon Høyer, Karen Mohr Sokkelund. Suppleanter: Louise Ardenfeldt Ravnild, Marie Kopp Illustratorgruppen (sektion i BU-gruppen) Lars Munck (fmd), www.illustratorgruppen.dk Kvindelige forfattere i DF Birte Kont, 35358611, birtekont@ mail.tele.dk Seniorgruppen i DFF Hanne Bistrup (fmd.), 29807711 hanne@bistrup.net, Henning Kirk (næstfmd), 44485380, kirk@dadlnet.dk Haiku-gruppen Hanne Hansen, 35389531, h.hanne@webspeed.dk FORFATTEREN 5 2010 19
reolens bedste I hvert nummer præsenterer et medlem af Dansk Forfatterforening de bøger, som har sat dybe faglige spor, og som aldrig skal kasseres René Rasmussen (L) er lic.phil. i litteraturvidenskab, lektor i dansk litteratur på Københavns Universitet og bl.a. forfatter til Psykoanalyse et videnskabsteoretisk perspektiv (2010) og Lettet (digte, 2009). Der er tre milepæle, der står som umiskendelige på lyrikkens vej. Den første er Dylans sange, der ikke kun gør sig som musik, men rummer nogle af de mest spændende og udfordrende tekster, der kan tænkes. Hans særlige psykedeliske, episke og surrealistiske verden udgør en særlig associationsbaggrund for en række store digtere i vores tid. De er samtidig brudstykker af det ungdomsoprør, der løb ud i sandet, brydetag med en amerikansk kultur, der på nogle områder er løbet af sporet, som når Gud beder Abraham om at ofre sin søn på Highway 61, eller billeder på de katastrofer, som bl.a. atombomben åbnede for. Der vil falde en hård regn, som en oversættelse af en af Dylans berømte titler kunne se ud. Men hans lyrik er også sproglige lege, overraskelser eller chok, som når han siger, at tiden er et jetfly, der bevæger sig for hurtigt, eller at vi en dag vil banke på himlens dør. Den tyske filosof og litteraturforsker Th. W. Adorno hævdede dog, at denne dør var definitivt lukket, og at der ikke kunne skrives lyrik efter Auschwitz. Heldigvis modsagde den store digter Poul Celan ham, bl.a. med sit berømte digt: Dødsfuga. Dette digt står som en særlig mindesten over de jøder, der blev brændt i nazistiske gaskamre, som vel nok er den mest gruopvækkende forbrydelse, der har ramt vestlige lande nogensinde. Det er et digt, hvor de døde påkaldes med billedet af asken de døde er ikke tunge, fordi de kun er aske og hvor gruen slås an med de gentagne ord: Døden er en mester fra Tyskland. Den lyriske kraft fremgår også af den gentagne metafor sort mælk. Når dette digt først er kommet ind under huden, forbliver det der. Jeg ved ikke, om Lars Skinnebachs digte vil bevare samme plads blandt milepælene som Dylan og Celan, men lige nu står de der. Skinnebach er i øvrigt også inspireret af Celans digte, og ligesom de to andre digtere formår han at skrive i et sprog, der gang på gang overrasker. Fortrolige vendinger drejes en omgang, så de mister deres fortrolighed, det jeg, som taler i digtene, viser sig nogle gange at være en mand, andre gange en kvinde, og den politiske tråd gløder i hans digte. De udgør desuden et alternativt univers i forhold til de herskende politiske opfattelser. Alt dette er den kraft, der driver læsningen frem. Disse tre digtere bør ingen have til gode, men er nogen, som vi bør genlæse og genhøre. Kun på den måde kan vi høre det lyriske sprog, der blæser stærkt og flot i vinden. 20 FORFATTEREN 5 2010