Referat Deltagere: Akkrediteringsrådet (Søren Barlebo Rasmussen, Christian Thune, Jesper Højberg Christensen, Kira Vinberg, Steen Pade, Lone Broberg, Stina Vrang Elias pkt. 7-11) Deltagere fra ACE: Sami Stephan Boutaiba, Rikke Warming, Trine Jensen, Anette Dørge Jessen (pkt. 1-7, pkt. 9-10), Steffen Westergård Andersen og Lars Pedersen (pkt. 5-7, pkt. 9-10) Deltagere fra EVA: Christian Moldt, Ditte Strandbygaard (pkt. 8), Agi Csonka, Martin Sørensen (pkt. 9-10) Afbud: Agneta Bladh og Bodil Due Referat af rådsmøde den 18. november 2011 Pkt. 1 Godkendelse af dagsorden Dagsorden blev godkendt. Søren Barlebo Rasmussen (SBR) indledte mødet med at byde velkommen og særligt velkommen til den nye studenterrepræsentant i rådet. Kira Vinberg er lærerstuderende på 4. år fra Zahle, og hun har igennem sin studietid været studenterpolitisk aktiv i flere sammenhænge, blandt andet gennem sit engagement i de Lærerstuderendes Landskreds og i sin deltagelse i baggrundsgruppen (de studerendes akkrediteringsudvalg). I forbindelse med Kira Vinbergs præsentation var der en kort præsentationsrunde i rådet. Pkt. 2 Godkendelse af referat møde 6/2011 Akkrediteringsrådet 30. november 2011 Studiestræde 5 1455 København K Telefon 3392 6900 Telefax 3392 6901 E-post Netsted www.acedenmark.dk CVR-nr. 30603907 Sagsbehandler Trine Jensen Telefon 7231 8839 Telefax E-post trj@acedenmark.dk Sagsnr. 10-097973 Dok nr. 2135670 Side 1/7 Referat af møde 6/2011 blev godkendt. Pkt. 3 Meddelelser SBR orienterede om afholdt møde med ministeren den 4. november. På mødet deltog rådets formandskab, direktør Anette Dørge Jessen, chef for rådssekretariatet Sami Stephan Boutaiba og de to styrelseschefer Jens Peter Jacobsen og Inge Mærkedahl samt afdelingschef Nils Agerhus. Det havde været et rigtig godt møde, hvor forventningen til et fremtidig akkrediteringssystem overordnet blev drøftet. SBR kunne konstatere, at der var fælles fodslag med hensyn til at skabe større sammenhæng mellem de to hovedben, nemlig det tidligere VTU og UVM, hvilket var meget positivt. Anette Dørge Jessen (ADJ) orienterede herefter om pressens fokus på akkrediteringen af eksisterende uddannelser, herunder om offentliggørelsen af ACE Den-
marks statistik, som viste et højt antal af betingede akkrediteringer i seneste runde. I forbindelse hermed var det væsentligt at se på, hvilke kriterier der var udslagsgivende, og hvilke uddannelser det konkret drejede sig om. Der var især to grupper af uddannelser, som havde haft betydning for statistikken. Dels en gruppe af uddannelser fra RUC og dels en gruppe af erhvervssproglige uddannelser fra AU. Forklaringen bag statistikken var vigtig at tage med, da der tale om afgrænsede problemer inden for særlige uddannelsesmiljøer. Statistikken var som sådan ikke udtryk for en generel problematik. Der blev udleveret informationsmateriale om ACE Denmarks statistik og presseklip. ADJ informerede kort om strukturen på det nye Uddannelsesministerium og udleverede et organigram. Af særlig interesse var Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, hvor den nye akkrediteringsenhed var lagt. Søren Nedergaard er kontorchef for enheden, som rummer medarbejdere fra både det tidligere UBST og UVM. Pkt. 4 Opsamling på rådets strategiseminar Rådet drøftede opfølgningen på seminaret afholdt den 7. oktober 2011. Umiddelbart efter seminaret blev der skrevet et notat i samarbejde mellem formandskabet og rådssekretariatet, som blev videreformidlet til minister Morten Østergaard med henblik på et første møde. Notatet (bilag 4.1) indeholdt centrale aspekter af rådets drøftelser på seminaret og nedslag, som angik rådets holdninger til det nye akkrediteringssystem. Notatet var ikke et formelt dokument, men derimod et afsæt til en første dialog om det nye system med ministeren. Side 2/7 SBR spurgte ind til rådsmedlemmernes indtryk af notatet, og han ønskede især at høre om resultater og hovedspor fra seminaret var klart genkendelige i papiret. Der var planer om at udarbejde et nyt og mere formelt dokument, som kan anvendes mere direkte i debatten om det nye system. Rådsmedlemmerne gav derefter hver især en kort tilbagemelding på notatet. Christian Thune (CT) sagde, at det var oplagt at tænke den nye ressortændring ind i det videre arbejde med en opfølgning på notatet. Det tidligere binære system havde medført ressortmæssige problemer og bekymring pga manglende konsistens på tværs, men nu var der en anden situation, hvor akkrediteringssystemet gik i en mere harmonisk retning. Det var væsentligt at behandle ressortændringen i en ny udgave af notatet. Jesper Højberg Christensen (JHC) lagde vægt på, at rådet i højere grad bør præge debatten i processerne mod det nye akkrediteringssystem. Det var afgørende, at rådet opsummerede sine erfaringer, og at der blev formuleret klare anbefalinger fremadrettet. Akkrediteringsrådet bør i højere grad inddrages i processerne med indretning af det nye system. Derudover så JHC forholdet mellem kontrol og udvikling som et væsentligt tema fra seminaret. Det var særlig vigtigt, at rådet arbejdede videre med snittet mellem kontrol og udvikling hvad handler om kontrol og hvad handler om udvikling - og hvordan er sammenhængen? Akkreditering er en nødvendig kontrol, men skal
samtidig ses som et instrument, som kan understøtte udvikling og hjælpe til at løfte uddannelseskvaliteten. Lone Broberg (LB) var enig med JHC. Det var et godt seminar, som gav en god start til de nye rådsmedlemmer, men det var vigtigt at arbejde videre med at præcisere rådets efterfølgende budskaber. Steen Pade (SP) havde ikke haft mulighed for at deltage i seminaret, men havde let ved at genkende resultaterne af dagens drøftelser, som lå i forlængelse af tidligere drøftelser. SP efterlyste ligeledes, at Rådet blev endnu skarpere på de strategiske budskaber i den videre proces. SBR fremhævede, at et af de vigtige elementer i det videre arbejde er at få defineret en god arbejdsdeling mellem lovgivning og bekendtgørelser og vejledninger mhp at sikre størst muligt fagligt rum og fleksibilitet i udmøntningen af et nyt system. En god arbejdsdeling skulle ligeledes forholde sig til, hvad der var fokus i forskellige styringsinstrumenter, men det handlede også meget om, hvad ministeriet undersøgte i andre styringsmæssige sammenhænge. Med hensyn til processen bemærkede JHC, at det var vigtigt at skabe tid og rum til disse vigtige strategiske budskaber for derved at være bedre klædt på til at deltage i debatten og de kommende processer. Det var vigtigt at formulere klare mål i rådet, og der var relativ kort tid hertil, set i betragtning af at loven er under udarbejdelse netop nu. Side 3/7 ADJ samlede op på rådets drøftelser med hensyn til udarbejdelse af en ny version af notatet (bilag 4.1). Som udgangspunkt skulle notatet knytte an til: Sammenhængen mellem akkreditering og øvrige styringsmekanismer Uddybning af behovet for et mere sammenhængende system Forholdet mellem kontrol og udvikling Overvejelser omkring arbejdsdeling (råd, lovgiver og institutioner). SBR samlede op på rådets drøftelser. Der var to aspekter at tage stilling til, dels de mest centrale udfordringer i overgangen til et nyt system, og dels processen i rådet og i dialogen med rådets interessenter, hvilket kunne tages op på et kommende rådsseminar. SBR konkluderede, at der var behov for mere tid i rådet til at drøfte strategi. Der var behov for at afsætte tid i januar, hvilket tages op igen under mødets pkt. 11 om mødeplan. Pkt. 5 Videre drøftelse af principper for vurdering af kriterium 5 Steffen Westergård Andersen (STW) introducerede kort notatet fra Det Faglige Sekretariat om uddannelsens manglende integration i institutionens system for kvalitetssikring (bilag 5.1). Kriterium 5 om Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen består af to niveauer et institutionsniveau og et uddannelsesniveau. STW præciserede, at det handlede om balancen mellem de to niveauer.
I forlængelse heraf præsenterede STW en opgørelse af vurderingen af kriterium 5 om løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen for de 132 eksisterende uddannelser (turnusrunde 2010-2 og 2011-1). (bilag 5.1). Herefter blev det drøftet, hvordan råd og operatør bør vurdere de uddannelser der ikke i tilstrækkelig grad tager hånd om identificerede problemer, og det til trods for, at uddannelserne udbydes på institutioner, hvor beskrivelsen af kvalitetssikringssystemet generelt vurderes at være tilfredsstillende. Det blev drøftet, om der fremadrettet skal justeres i vurderingssnittet. Der var som udgangspunkt enighed i rådet om, at det var afgørende, at den lokale praksis på uddannelsesniveau var velfungerende. CT bemærkede, at der i det nuværende system ikke blev inddraget eksperter med viden om kvalitetssikring i akkrediteringsprocessen, og det vil sige at analyser og konklusioner kom fra ACE. Fremover var det vigtigt at tage muligheden for inddragelse af eksperter med i overvejelserne, for dermed at opnå et stærkere beslutningsgrundlag. Notatet (bilag 5.1) indeholdt et skema, som illustrerede det nuværende mønster for, hvordan indstillinger og vurderinger blev foretaget ved kriterium 5. Der var enighed i rådet om, at den tidligere automatik bør laves om. Der var vigtige forskelle i typen af problemer på uddannelsesniveau, hvilket den lidt skematiske fremgangsmåde ikke i tilstrækkelig klar grad tog højde for. Side 4/7 SBR fremhævede, at det var vigtigt at fastholde dialogen om K5 og hele tiden at blive skarpere på vurderingerne hen imod institutionsakkreditering og konkret var det vigtigt at håndtere problematikken med ikke at få for stor automatik i vurderingen af de to niveauer samt at få betonet uddannelsesniveauet skarpere fremadrettet. Dette bør Råd og operatør have stor opmærksomhed på i de fremadrettede drøftelser om vurderinger af k5. SBR ville desuden indgå i dialog med Jens Oddershede om vurderingen af kriterium 5 fremadrettet. Overordnet konkluderede rådet, at der skal arbejdes hen imod at gøre den samlede vurdering af kriterium 5 klarere: Automatik fra tidligere skal laves om. Vurderingen af kriterium 5 skal have større fokus på uddannelsesniveauet og på den praktiske udmøntning af kvalitetssikringssystemet K5-vurderinger skulle indgå i drøftelse med Jens Oddershede. Pkt. 6 Sammenhængen mellem universiteters kvalitetssikringssystemer og muligheden for at udbyde nye uddannelser SSB præsenterede kort notat om principper for afgørelser vedr. uddannelsers løbende interne kvalitetssikring (bilag 6.1). I notatet ridses argumenter op for og imod en beslutning om at afskære et universitet muligheden for at udbyde nye uddannelser, såfremt de ikke har et velbeskrevet kvalitetssikringssystem. SBR spurgte ind til rådsmedlemmernes synspunkter.
JHC var kritisk over for muligheden for at afskære universiteterne muligheden for at udbyde nye uddannelser på den baggrund. Dialog om uddannelseskvalitet var væsentlig, og der skulle være et naturligt pres på systemet, såfremt der blev konstateret mangler på uddannelsesniveau. Det var dog vigtigt at prioritere dialog og at undgå en praksis med skrivebordsafvisninger. Kira Vinberg (KV) spurgte ind til, hvordan rådet løbende fik pålidelig viden om, hvordan den interne kvalitetssikring fungerer på uddannelserne. Ikke mindst ved skiftet til institutionsakkreditering, hvor det så metodisk anderledes ud. ADJ svarede hertil, at rådet allerede havde løbende viden gennem akkrediteringerne, hvor der var en tæt dialog med institutionerne og en bevidsthed om miljøer med udfordringer. LB fremhævede vigtigheden i, at der var et ordentligt kvalitetssikringssystem tilstede på uddannelsesniveau. Et kvalitetssikringssystem med mangler var uacceptabelt. CT lagde vægt på, at der ved oprettelsen af nye uddannelser altid var tale om beskrivelser af et system, som endnu ikke var reel praksis. SP lagde ligeledes vægt på, at rådet alene forholdt sig til det beskrevne ved godkendelsen af nye uddannelser. Samtidig markerede KV, at der må være en sikkerhed for at systemet reelt er der, når uddannelsen er oppe at køre - ikke mindst i forhold til de studerendes sikkerhed. Side 5/7 ADJ lagde vægt på, at problemet var komplekst, men at der i denne situation var tale om afgrænsede problemer på hhv. KU (hum) og RUC. I begge tilfælde var der en god og løbende dialog om opbygningen af mere velbeskrevne systemer. SBR afsluttede rådets drøftelse, som viste, at rådet først og fremmest betonede behovet for dialog med de aktører, der endnu ikke havde et velbeskrevet kvalitetssikringssystem. Det var vigtigt, at der var en fortsat proces og dialog, både med KU og RUC om opbygningen af systemer, samt en fortsat dialog med Jens Oddershede. Pkt. 7 Akkreditering af nye VTU uddannelser ADJ indledte med en status over denne runde af nye VTU uddannelser. I år modtog ACE 46 ansøgninger, hvilket var væsentligt flere end sidste år, hvor ACE modtog 28 ansøgninger. Efter høringsrunden blev 9 ansøgninger trukket tilbage. Generelt var kvaliteten af dokumentationsrapporterne i denne runde ikke så høj som forventet. 62 % af uddannelserne blev sendt i høring som afslag, hvorefter stort set alle efterfølgende blev vendt til positiv indstilling. Dette forhold tydede på, at universiteternes forberedelse af ansøgninger generelt set ikke var så god i år. Samtidig skal det fremhæves, at der tidsmæssigt ikke var kalkuleret med at indhente supplerende dokumentation før høring i samme grad som tidligere år, idet forventningen var, at universiteterne efterhånden burde have en rigtig god erfaring med de dokumentationskrav, der er i vejledningen. Det holdt dog som
nævnt ikke stik. Derudover var der for første gang inddragelse af ekspertpaneler i vurderingerne. I denne runde var det karakteristisk, at der blev indsendt forholdsvis meget nyt materiale og supplerende dokumentation i forbindelse med selve høringen, hvilket rådet kort drøftede. På den ene side var det positivt, at institutionen indgik i en udviklingsproces og i et godt samarbejde med ACE. På den anden side var det samtidig vigtigt at signalere, at universiteterne var forpligtede til at udarbejde ansøgninger med tilfredsstillende dokumentation. Høringen havde ikke til formål, at ACE udførte universiteternes arbejde ved for eksempel at bidrage betydeligt til forbedring af ansøgningen vha tilsendt nyt materiale. I forbindelse med akkrediteringer af nye VTU uddannelser var rådet især opmærksom på vurderingen af kriterium 1. Der var enighed i rådet om, at kriteriet kunne forbedres mhp mere præcist at vurdere behovet for uddannelsen, og at det metodiske greb ikke var godt nok. Det var ikke i tilstrækkelig grad muligt for rådet at indfange de reelt kritiske punkter ved hjælp af den nuværende metode. Stina Vrang Elias (SVE) var inhabil ved i alt 3 uddannelser og forlod lokalet. Det drejede sig om kandidatuddannelse i bioentrepreneurskab (CBS), masteruddannelse i Business Administration Executive (CBS) og kandidatuddannelse i offentlig ledelse og social udvikling (CBS). Side 6/7 Kandidatuddannelse i socialt entrepreneurskab og management (RUC) blev udskudt. Beslutningen blev taget ved afstemning. Pkt. 8 Akkreditering af nye UVM uddannelser og udbud Inden akkreditering af nye uddannelser/udbud var der en indledende principiel drøftelse om rammerne for akkreditering. Processerne under sagsbehandling i EVA havde denne gang givet anledning til et principielt spørgsmål om vurderingen af kriterium 1, hvilket Christian Moldt (CM) kort gav en redegørelse for. Under sagsbehandlingen af en konkret ny uddannelse har EVA i dialog med ministeriet præciseret, at vurderingen af kriterium 1 alene er et spørgsmål om at vurdere, hvorvidt der er et behov set i forhold til eksisterende uddannelser. Det er ikke ekspertpanelets opgave at vurdere, hvorvidt andre ikke allerede etablerede uddannelser og typer bedre vil kunne dække behovet og dermed om uddannelsesinstitutionen hellere burde have ansøgt om oprettelse af en anden uddannelse. Der var ingen kommentarer hertil fra rådsmedlemmerne. Herefter drøftede rådet kort processen i forbindelse med overleveringen af akkrediteringsrapporter. Denne gang var en betydelig del af ansøgningerne trukket ud af processen efter overleveringen til rådet, hvilket var uhensigtsmæssigt set i forhold til EVA s ressourcer, rådssekretariatets forarbejde og rådsmedlemmernes forberedelse. SBR understregede, at det bør indgå i en dialog med ministeriet. LB var inhabil ved behandlingen af nyt profilforløb i sundhedspraksis og nyt profilforløb i human ressource, hvor hun forlod lokalet.
Pkt. 9 Orientering om EVA s arbejde med nøgletal ved akkreditering af eksisterende uddannelser SBR orienterede kort om baggrunden for at tage EVA s metode op til drøftelse. Undervejs i processen mod næste runde af akkrediteringer havde EVA orienteret formandskabet om, at det var vigtigt med en forventningsafstemning i rådet. Martin Sørensen (MS) fra EVA præsenterede kort EVA s metode for fastsættelse af vejledende grænseværdier for nøgletal. Der var behov for dels at orientere rådet om metoden, og dels at orientere om udfordringer forbundet med metoden, som den anvendes i dag. Grænseværdien for et nøgletal beregnes som gennemsnittet for samtlige udbud af en bestemt uddannelse tillagt 33 %. Dog må dimittendernes ledighedsprocent højst være dobbelt så høj som gennemsnittet for uddannelsen eller for beslægtede uddannelsesområder. Der findes ingen absolutte værdier for, hvad der er et acceptabelt niveau, derimod afhænger det af, hvordan andre udbud klarer sig med hensyn til det pågældende nøgletal. EVA anvender nøgletal ved kriterium 1 (beskæftigelse), kriterium 15 (gennemførsel) og kriterium 17 (opnåelse af læringsudbytte). Side 7/7 Metoden udspringer af en fælles drøftelse mellem råd og operatør. Hvis nøgletallet er under den vejledende minimumsgrænse, vil EVA i første omgang se det som et signal om potentielle problemer. I disse tilfælde vil institutionen blive opfordret til at dokumentere evt. særlige forhold, og de faglige eksperter vil da på det samlede grundlag vurdere opfyldelsen af det pågældende kriterium. SBR fremhævede at fastsættelse af metode i høj grad handler om samspillet mellem råd og operatør. Det er lovbestemt, hvilke kriterier der fastsættes, hvorefter operatøren har til opgave at fortolke kriterier på metodesiden. SBR præciserede, at operatøren har metodefrihed og i sidste ende ejer metoden, men rådet skal naturligvis anerkende både proces og metode i forhold til beslutningsgrundlaget. LB var positiv med hensyn til anvendelsen af nøgletal, som var en god indikator, men selvfølgelig var der også behov for at vurdere udslag på basis af sund fornuft og ikke kun tal. SP var enig med LB: Det var nyttigt med nøgletal, så længe der også var rum til andre typer af overvejelser. SVE supplerede. Der var tale om en fornuftig vurdering af det generelle niveau, og hvis det generelle niveau var uacceptabelt, må rådet naturligvis handle efter det. CT henviste til en tidligere drøftelse i 2009, hvor metoden blev vedtaget. Her var der i rådet en bekymring i forhold til, hvordan EVA rent metodisk ville håndtere tværfaglige uddannelser, og hvordan EVA ville identificere beslægtede uddannelser. Hvilke erfaringer havde EVA gjort sig?
MS svarede hertil, at der kun havde været meget få tilfælde, og at der var fundet løsninger i dialog med de respektive institutioner. Agi Csonka (AC) orienterede rådet om, at EVA især havde haft drøftelser med hensyn til vurderingen af frafald. EVA s tværgående analyser viste, at området var komplekst, og det kunne være svært at vurdere, hvornår et frafald var uacceptabelt højt. Det var væsentligt at se på, hvordan udviklingen havde været på institutionen var der tale om en god eller en dårlig udvikling på uddannelsen? Udsving i frafaldstal krævede, at der blev set nærmere på årsager og viden om frafald, indsatser m.m. AC lagde vægt på, at EVA også betragtede høje frafaldstal som et strukturelt problem, og at EVA tog problematikken op i tværgående rapporter, hvor der ses på tværs af resultaterne fra de enkelte udbud. Det var i den opsamlende rapport, at der var mulighed for at rette en mere direkte kritik af uddannelsesområdet. SVE var enig i, at udviklingsperspektivet var vigtigt: Hvad har institutionen helt konkret gjort for at nedbringe frafald? Det var afgørende, at der var en vurdering af, hvilke indsatser der virkede, set i sammenhæng med nøgletal, som giver indikationer. Derudover afhang meget af den konkrete uddannelsestype. Side 8/8 SSB bemærkede, at drøftelsen også skulle ses som et udtryk for, at rådet var opmærksomt på, at der var et stort fokus på problemer med f.eks. frafald og at der var en forventning om, at akkrediteringssystemet i en vis udstrækning kunne bidrage til at gøre noget ved problemstillingen. Hvis målsætningen er, at akkrediteringssystemet skal bidrage til at nedbringe høje frafaldstal, så må der være et skarpere fokus på værktøjer. ADJ bemærkede i forlængelse heraf, at det var vigtigt at fokusere på den interne kvalitetssikring - det vil sige hvordan anvendes tallene og hvordan håndterer institutionen evt. problemer? SBR samlede op på rådets drøftelse af nøgletal. Det var vigtigt, at de to sekretariater talte sammen om metode fremadrettet. I overgangen mod et nyt system på institutionsniveau, var det vigtigt at se på forskellene mellem EVA s område og universitetsområdet især med hensyn til det forhold at EVA akkrediterer eksisterende udbud og ikke uddannelser. Tilsidst var det vigtigt, at akkrediteringsrapporter klart signalerede, hvis der f.eks. var et højt frafald, og at rapporten direkte adresserede problemer. Derudover behandles strukturelle problemer inden for et givent uddannelsesområde direkte i EVA s tværgående rapporter. Pkt. 10 Rådets beslutningsgrundlag i forbindelse med afslag på akkreditering. SBR informerede om processen, som havde tilknytning til arbejdet med metaakkreditering og udvalgsarbejde, hvor SP var formand. SBR havde overtaget rollen som formand for udvalget ved SP s sygemelding. ACE og EVA havde i fællesskab udarbejdet et notat, som belyste problemstillinger i relation til akkrediteringsrådets beslutningsgrundlag, når rådet skal træffe afgørelser om betinget positiv akkreditering eller afslag.
Som udgangspunkt blev der henvist til notatets s.2 om forslag til forbedring. Operatørerne foreslår her at tydeliggøre rådets beslutningsgrundlag ved at at fastlægge en klar procedure for hvordan, og på baggrund af hvilke overvejelser, ekspertpanel og operatør skal foretage vurderingen af den samlede indstilling, samt at proceduren offentliggøres. CT gjorde opmærksom på, at det var vigtigt at opretholde en klar adskillelse mellem råd og operatør. Såfremt rådet træffer en anden afgørelse end indstillingen, så var det af grunde vedrørende opretholdelse af konsistens. SP understregede, at det var vigtigt, at operatørerne får sagen tilbage til fornyet sagsbehandling, hvis det viser sig at rådet mener at det ikke er tydeligt eller logisk, hvordan operatøren er kommet frem til sin afgørelse, frem for at rådet træffer en anden beslutning. Der var bred enighed i rådet herom og opbakning til den måde hvorpå arbejdsdelingen mellem operatørerne og Akkrediteringsrådet er beskrevet i notatet. Der var også bred enighed i rådet om, at en indstilling om betinget akkreditering ikke bør indeholde anbefalinger. Dette ligger på linje med operatørernes notat, som argumenterer for, at operatørerne ved betinget akkreditering ikke bør argumentere skriftligt for, hvorfor en ansøger kan nå at rette op på uhensigtsmæssige forhold inden for en afgrænset tidsperiode. I notatet fremgår det, at rapporten ellers vil få karakter af anbefalinger, som ikke vil give ansøger fuld frihed til at finde de optimale løsninger på de påpegede problemer. Både ACE og EVA fremhævede, at det kan være uhensigtsmæssigt at pege på én løsning frem for en anden, da det er institutionens opgave. Side 9/9 Herefter drøftede rådet kort det skriftlige beslutningsgrundlag ved afslag. Her foreslår operatørerne at udvide den nuværende praksis med et nyt afsnit, som skal indeholde ekspertpanelets og operatørernes begrundelser for, hvorfor det ikke vil være muligt for institutionen at leve op til kriterierne inden for perioden for en betinget akkreditering. I denne sammenhæng blev der også set på proceduren ved genakkreditering, som efter tidsfristens udløb tages op igen og vurderes at være et afslag. SBR lagde vægt på, at det her var vigtigt at se på, hvad der var sket i perioden op til genakkreditering, og at det både drejede sig om det faktuelle plan og om institutionens planer for fremtiden. SBR afsluttede rådets drøftelse med at bede de to sekretariater (ACE og EVA) om at udarbejde et oplæg med slides, der kunne give rådet eksempler på argumentation. Dels eksempler på hvordan en betinget indstilling tæt på et afslag kan se ud og dels et eksempel på et afslag. Det var afgørende at arbejde videre med at skabe klarhed om grænsen mellem betinget positiv akkreditering og afslag på akkreditering og på februar-mødet fremlægge bud på, hvordan sådanne tekster kunne udformes. SBR fandt det vigtigt, at indstillingen til betinget også indeholder overvejelser om, hvorfor en institution godt forventes at kunne rette op på problematiske forhold og balancen vil selvfølgelig være ikke at skrive decide-
rede anbefalinger. Det skal være inkluderet i EVAs og ACEs oplæg med slides til rådsmødet i februar. Pkt. 11 mødeplan Under mødets pkt. 4 var der enighed i rådet om, at der var behov for tid til at drøfte rådets strategi og kommunikation i forbindelse med overgangen til nyt system. Rådet fastsatte datoen 12. januar 2012 til afholdelse af et seminar. Side 10/10