Sport & Spil SÅ STARTER CHAMPIONS LEAGUE:



Relaterede dokumenter
Læs og lær om. Christian Eriksen

VI ER RØDE VI ER HVIDE

Læs og lær om. Ballon D or. Verdens bedste fodboldspillere

Seriebold. i udkanten af rampelyset

Støt det lokale forenings liv -

Tilpasset dansk mesterskab i 11-

Nyhedsbrev - Lotte Friis Februar

Fodbold blev måske op-fundet i det gamle Æ-gyp-ten. Her har man fun-det bolde af læ-der, træ og pa-py-rus. De bolde er mere end 2000 år gamle.

Herreklubben. Referat fra ORDINÆR GENERALFORSAMLING Lørdag den 27. oktober Dagsorden:

Tildeling af æresmedlemskab til Lucas Bjerregaard

Interview med chefgreenkeeper Adam Evans

Europæiske politimesterskaber i. fodbold for kvinder

World Archery Indoor Championships. Nimes, Frankrig 25. feb. 2. marts 2014

Træner og leder: Niels Dall, Ole Gammelgaard, Jakob Freil, Gitte Karlshøj og Alan B. Grønkjær samt Team Danmark konsulent Nicolaj Holmboe.

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Årets gang Årgang 98, Miniput Yngste:

BREAKING NEWS vedr. Tipskonkurrencen

Her skal. Her skal. Her skal. Her skal. Her skal. Her skal. Her skal. Her skal

Børnehave i Changzhou, Kina

Ham skal du kende. Lionel Messi

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder

Et fodboldemne i matematik

Generalforsamling i Henne golfklub Torsdag, den 23. november Velkommen til Jer alle velkommen til vores revisor Jesper Clausen og til

Kampprogram. mod. mod. mod. mod. mod. Kampens bold sponsor: U16 Piger Mester Fredag d. 28. april kl på Lødderup Stadion.

Skjorte, 799,- Tommy Hilfiger Frakke, 2.299,- Tommy Hilfiger Bird bukser, 600,- Tøjeksperten Lloyd sko, 1.299,- Paw Sko DAVID NIELSEN

European Youth Cup Héviz, Ungarn maj 2016

Gentofte Svømmeklub Nyhedsbrev - Lotte Friis Juni 2015

Kampprogram. mod. mod. mod. mod. mod. mod. Kampens bold sponsor: Serie 1 Damer. Søndag d. 23. april kl på Lødderup Stadion

Håndbold. Kampprogram

Der er nogle gode ting at vende tilbage til!

Rejsebrev nr. 6. Deltagere på turen: Compound: Langbue: Barbue: Instinktiv: Gæster Team Manager:

Danske. Af Bjørn Bæk Nielsen og Gunnar Nørager DPIF fodboldudvalg Fotos: Gunnar Andersen og Robert Hansen, DPIF

Udviklingen. skal fortsætte

Quizkompagniet.dk. - når du bare sådan skal quizze. Brøndby IF

Måløv Idrætspark Måløv Hovedgade 48, 2760 Måløv

Møllevangskolen 7. årgang

Michael Hartvig. Kære medlemmer i Risskov Taekwondoklub,

NR. 23 OKTOBER 2011 ÅRGANG

Fodbold FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Generalforsamling 2014

Referat for MCV generalforsamling kl i klublokalerne

Kapitel 1. Noget om årets gang

TUSSENEWS VIGTIG INFO. Nr. 45 Januar 2016 Denne avis tilhører: FODBOLD QUIZ HOT NEWS!!!!! SE NAVNENE DER SPIL- VULKANER 2016!!!!!!

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Reportage sponsorer. DM4 Vejle.

Herreklubben. Referat. Generalforsamlingen 2016

Sammendrag fra U-18 pigernes tur til Veronello Cup 2012

Nyhedsbrev fra MIK fodbold

skyld skaber ny klubform Fodbold for samværets

NlESTVED. NlESTVED HOVEDSPONSORER: FAXE KONDI. winterthur VIPSPONSORER: llæstved. Plaslmo. ld de. NÆSTVED FLISECENTER ApS

Bilag 1 Interview med Michael Piloz Interviewet blev foretaget d. 3. april kl på Michael Piloz kontor ved Aarhus Stadion.

Danmark ha fantastiske

I NUGF Viborg spiller vi sammen

Respekt Kvinder der vinder Fodboldhistorie Lennart Weber

Dansk Politiidrætsforbund. Jysk Open. Arrangør: PI-Århus

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

German Junior Open 2010

Denne dagbog tilhører Max

Coaching og mental træning Vejen til succes og endnu mere af den!

Koldings nye flagskib. Kolding Boldklub / Nr. Bjært Strandhuse - Elite

Standerstrygningstale 2015

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Vandpolo årsberetning 2014.

Waw for en weekend lige ved og langt fra

Beretning til generalforsamling den 25. marts 2010

SUPERVETERANERNE NR. 26 JULI 2012 ÅRGANG 7. Så gik den første halvsæson med ny formand, endda en spillende en af slagsen.

Velkommen til Brøndbyernes I.F. Jubilæums Stævne

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1

Archery World Cup 2014, Stage april Shanghai, Kina

FONDSBØRSMEDELELSE NR. 17/2002

S: Først og fremmest hvad arbejder du med og hvad hedder du?

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Ungdom. spot på sporten // JANUAR Håndboldhygge FA Cup 2011 Jonas og Mads U12. Hovedsponsor:

MIN MENING OM LÆR FOR LIVET

SPILØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse.

Opgaver til VM i fodbold

U13-1 til indefodbold topturnering i Tyskland januar 2013

En anden familie og ferie

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Sports efteruddannelse New York City

sport.dk Ung handicapidræt

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Hold fast i drømmene og kæmp for dem

Program. for. Skolernes idrætsdag. 1. juni klasser. Gladsaxe Sportscenter

Race report fra Triple Ironman i Lensahn

Serie 4. med super. liga stil

NUMMER 4 OKTOBER ÅRGANG. Afslutning af DM Kampstatistik SPEEDBLADET

Bilag 1: Interviewguide:

isi.dk Lev drømmen ISI Idrætsefterskole ISI.DK ISI Idrætsefterskole ISI Idrætshøjskole ISI.DK ISI Idrætshøjskole

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

Human Performance Institute.dk. By Johan Munck Larholm. Unleash The. Champion. Within. 6 Hours Concept. Professional Business Advisor Human Resource

Kære Aabenraa Rotary Klub. Como vão as coisas por aí?

350 børn og unge til e-sport: - Her er der ingen, som bliver valgt til sidst i skolegården

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Efter styrketræning en morgen i Florida. Vi er så heldige at kunne se solen gå op hver morgen efter træning.

Bolig Eksklusiv. Tekst: Christian Friis Johansen Foto: Michael Tonsberg/Erik Bjørn & Kompagni A/S

Transkript:

Sport & Spil AVISEN OM ODDSET, TIPS OG DANTOTO NR. 3 SEPTEMBER 2007 Sport, spil og spænding i Grønland Side 6 & 7 Sport & Spil til live-golf på Europa Touren Side 8 & 9 Magasinpost 41138 SÅ STARTER CHAMPIONS LEAGUE: LAD FESTEN BEGYNDE! Champions League-start i næste uge Vind gavekort på 3.000 kr. Dyst: Oddssætter mod fodboldekspert Danske præstationer i Europa de sidste årtier Fire danske hold fortsat med i UEFA Cup en Se side 4, 5 & 10 Top 5 Stolte danske sejre i Europa 1. OB slog Real Madrid med Laudrup på banen 2-0 på Bernabeu i 1994/95 i UEFA Cup en. 2. Brøndby besejrede Liverpool 1-0 på Anfield i 1995/96 i UEFA Cup en. 3. 1903 slog Bayern München 6-2 på Gentofte Stadion i 1991/92 i UEFA Cup en. 4. FCK slog Ajax 2-0 på Amsterdam ArenA i 2005/06 i Champions League-kvalifikationen. 5. Brøndby udraderede Frankfurt 5-0 på Brøndby Stadion i 1990/91 i UEFA Cup en. En professionel travtræners dagligdag Side 11 NFL endelig skudt i gang Side 3 Sensommer-tilbud i Oddsetbutikken. Side 12

2 September 2007 Sport & Spil ODDSET 1000 Ramte over odds 1.000 to gange på samme dag Uundværlig underholdning i efteråret: Starter Begivenhed Sportsgren 14/9 VM i cykling, Stuttgart Cykling 18/9 Champions League-start Fodbold 20/9 UEFA Cup, 1. runde, 1. kamp Fodbold 20/9 British Masters, The Belfry, England Golf 22/9 Speedway GP, Slovenien Motorsport 27/9 Seve Trophy, The Heritage, Irland Golf 30/9 Formel 1 GP, Japan Motorsport 4/10 UEFA Cup, 1. runde, 2. kamp Fodbold 4/10 Dunhill Links, Skotland Golf 6/10 Speedway GP, Tyskland Motorsport 7/10 Formel 1 GP, Kina Motorsport 7/10 TRAV Kriterium, Lunden Hestesport 11/10 Match Play Ch.ship, Wentworth, Engl. Golf 11/10 Open de Madrid, Spanien Golf 13/10 Danmark-Spanien, EM-kval. Fodbold 14/10 Paris - Tours, Frankrig Cykling 17/10 Danmark-Letland, EM-kval. Fodbold 20/10 Giro di Lombardia, Italien Cykling 21/10 Formel 1 GP, Brasilien Motorsport 25/10 UEFA Cup, gruppespil-start Fodbold VM i atletik på Den Lange Atletik hører ikke til de største spilleobjekter på Den Lange. Ikke desto mindre har vi hvert år en lang række atletik-kampe på Den Lange under VM, som netop har været afviklet i Japan. Kampene er opbygget ligesom hestekampe: 1- og 2-tallet står for de to største favoritter eller profiler krydset repræsenterer resten af feltet. Man kunne f.eks. have scoret nogle gode odds på Tyson Gay som vinder af 100- og 200-meter samt 4 x 100-meter stafetten og at Reese Hoffa vandt over Joakim B. Olsen og resten af feltet i kuglestød. Med i Oddset 1000 med to kuponer! Der er nu 20 medlemmer af Oddset 1000, som alle har ramt odds 1000 eller højere på Oddset. 32-årige Brian Jensen fra Beder i Jylland er helt exceptionelt med i den fine klub med to kuponer på over odds 1000. Begge væddemål er ramt samme dag den 22. juli. Denne dejlige sommerdag lavede Brian Jensen adskillige kuponer på Den Lange med et indskud på 10 kroner pr. styk. Få timer senere kunne han konstatere, at han havde ramt rigtigt på to af kuponerne og derved juble over en samlet gevinst på næsten 38.300 kr. Det er uvirkeligt, men utroligt lækkert. Jeg er jublende glad, men det vil nok tage lidt tid at synke, udtaler Brian Jensen til danskespil.dk. Østjyden, der er en stor tilhænger af Vejle Boldklub, spiller hovedsageligt handicapkampe, da han mener, de giver bedre værdi for pengene. Danske fodboldkampe er de foretrukne spilleobjekter, men også norsk fodbold har vakt interesse. Oddset-spillerne vandt stort men ikke på FCK! Den sidste midtuge-runde i august blev én af de dyreste i Oddsets historie. Danske Spil tabte i midtugens runde fra tirsdag til torsdag i alt ca. 7 millioner kroner. Samlet blev der omsat for omkring 14 millioner kroner, og spillerne kunne torsdag aften derfor fylde lommerne med i alt 21 millioner kroner. I alt gav runden en tilbagebetaling på 152%, hvilket er én af de højeste nogensinde. Det var især danske pokalkampe og mange handicapsejre til favoritterne i Champions Leaugue og UEFA Cup en, der gjorde udslaget. Spillerne vandt specielt meget på OBs, AaBs og FC Midtjyllands handicapsejre over deres middelmådige modstandere i UEFA Cup en torsdag den 30. august. Og havde FC København også vundet over Benfica i Champions League-kvalifikationen, var tilbagebetalingen til spillerne blevet endnu større. Spillerne havde så stor tiltro til Løverne, at hele 55% af krydserne på Den Lange var sat ud for FCK. Kun 22% havde Benfica som vinder. FC Københavns nederlag til Benfica i Portugal bevirkede, at spillerne gik glip af store gevinster. Faktisk var tilliden til københavnerne så stor, at en FCK-sejr på udebane havde udløst en tilbagebetaling på hele 360 procent på Den Lange! På Vinderen kunne spillerne have fået en tilbagebetaling på over 2.000 procent, hvis Michael Gravgaard havde scoret kampens første mål, samtidig med at FCK præcist havde vundet 2-1. Det lød måske lidt urealistisk, men et blik tilbage på sidste års Champions League-kvalifikation mod Ajax tegnede jo positivt. Her scorede Michael Silberbauer første mål, FCK vandt 2-0 og spillerne scorede kassen på netop det udsagn. Helt præcis en tilbagebetaling på 571 procent! Brian Jensen ramte odds 1.044 og odds 2.784. Sidstnævnte odds er ramt ved seks handicapkampe på dansk, norsk og engelsk fodbold. Den dygtige spiller sætter kursen mod forhandleren eller klikker ind forbi danskespil.dk i gennemsnit et par gange om ugen. Men en decideret taktik har Brian Jensen ikke. Jeg kan desværre ikke komme med nogen fiduser. Jeg havde håbet, at jeg med mine gevinster nu havde en taktik, der virkede. Men siden har jeg ikke vundet, så jeg tror, det er op til den enkelte at finde den bedst mulige taktik. Brian Jensen er dobbelt medlem af Danske Spils Oddset 1000-klub og har modtaget to Webergrills som det synlige bevis på sine superspil. Brian Jensen indrømmer dog gerne, at held har haft en stor betydning for hans store gevinster og kan denne kombination af held og dygtighed gentage sig, er det langtfra umuligt, at der i fremtiden vil være endnu flere gevinster på vej til Beder. Læs mere om Oddset 1000 på www.danskespil.dk

Sport & Spil September 2007 3 NFL Amerikansk fodbold er skak tilsat muskler... Fascination af NFL I torsdags startede NFL-sæsonen. Sport & Spil har talt med TV2s kommentator, Jesper Elming, om fascinationen af amerikansk fodbold. Brødrene Jesper og Claus Elming er for mange synonyme med amerikansk fodbold og NFL. De kommenterer begge NFL på TV2 Sport hver søndag aften og mandag nat. Og selv om amerikansk fodbold er en lille sportsgren i Danmark, er der ofte op mod 100.000 seere til de sene aften- og natte-udsendelser. Sport & Spil har talt med Jesper Elming, der meget entusiastisk fortalte, hvordan det hele startede: Min bror Claus var udvekslings-student i Minnesota i 1985 på et tidspunkt, hvor stort set ingen i Danmark vidste noget om amerikansk fodbold. Vi er selv vokset op med almindelig fodbold i baghaven. I Minnesota blev Claus introduceret for amerikansk fodbold og faldt pladask for sporten. Han sendte en oval amerikansk fodbold hjem til mig til jul vi har billeder, hvor jeg helt akavet holder denne mærkelige bold. Da Claus kommer hjem, er han så bidt af amerikansk fodbold, at han er med til at starte Herning Hawks. I 1991 tager jeg til Minnesota, starter med at spille amerikansk fodbold og falder lige som min bror fuldstændigt for sporten. Men hvad er det, der er så fascinerende ved amerikansk fodbold? For det første er det et ekstremt taktisk spil, hvilket er dybt fascinerende. Man siger ofte, at amerikansk fodbold er skak tilsat muskler. For det andet kan ingen anden sportsgren give mig det adrenalinkick, som amerikansk fodbold kan. Og jeg har stort set dyrket alle de kendte sportsgrene. Der er selvfølgelig mange pauser, men når spillet kører, er det med 180 km. i timen! Bare det at gribe bolden og Jesper (tv) og Claus Elming (th) er bidt af NFL. De kommenterer begge NFL på TV2 Sport. vide, at der er tre mand, som kun tænker på at slå dig ihjel. Og selv om man slår sig, så er det lidt fedt alligevel. Jeg kan også godt lide, at et amerikansk fodboldhold består af så mange forskellige typer, høje som lave, brede som smalle. Når folk tænker på amerikanske fodbold-spillere, tænker de oftest på nogle ordentlige brød. Men jeg er f.eks. 186 cm høj og rimelig tynd. Jeg spillede receiver og levede på min hurtighed. Hvordan er det at kommentere NFL, når man er så bidt at sporten? Jeg tror, at folk kan lide den entusiasme, vi kommenterer med. Når man selv har spillet amerikansk fodbold, kan man føle en spiller, der bliver tacklet. Og det kommer ud i æteren. Det er blevet en joke på redaktionen, hvordan vi sidder og hopper og smider ting efter skærmen, når vi kommenterer NFL live. Jeg tror også, det er en fordel, at vi var de første til at introducere amerikansk fodbold i Danmark. Hvordan er NFL som spilleobjekt? I USA spilles der meget på NFL. Jeg har også forsøgt mig, men det er ikke nemt. Man må tænke på, at de 32 hold er utroligt lige bl.a. på grund af lønloftet, der gør, at ét hold ikke kan købe alle de bedste spillere. Derfor har alle hold en chance. Men hvis jeg skulle sætte penge på vinderen af Super Bowl i denne sæson, ville jeg nævne New England Patriots, Indianapolis Colts, San Diego Chargers og New Orleans Saints hvor jeg har New England som største favorit, slutter Jesper Elming. Her kan du se NFL TV2 Sport Søndag fra kl. 19.00 Tirsdag fra kl. 02.30 3+ Søndag fra kl. 22.15 Mandag fra kl. 02.15 Spil på NFL Alle NFL-kampe kan spilles på Den Lange i de næste tre måneder. Spil også på hvem der vinder Super Bowl på Vinderen Lang. Driftsleder på Oddset, Jens Nielsen er bidt af amerikansk sport og har flere gange været i USA for at følge kampe live. Jens Nielsen er hovedmanden bag oddsene på NFL og her fortæller han lidt om spiludbuddet: På Oddset kan du som udgangspunkt spille på samtlige NFL-sæsonens 267 kampe på Den Lange. Der kan dog være undtagelser i de sidste runder af grundspillet, hvor det kan knibe med motivationen for enkelte mandskaber. Du kan også spille på hvilket hold, der vinder Super Bowl et vinderspil, der har været åbent et stykke tid, og som kan findes på Vinderen Lang 14. Når slutspillet går i gang, udvider vi NFL-udbudet på Oddset med flere spændende spilmuligheder. Desuden følger vi selvfølgelig med i, om Morten Andersen kommer på kontrakt igen, og hvis dét sker, er der muligheder for flere interessante spil, set med danske øjne. Sidste år lavede vi nogle forskellige spil på Morten Andersens præstation som kicker for Atlanta Falcons, og det var ganske populært at spille på, fortæller Jens Nielsen. Følg med i Programbladet eller på www.danskespil.dk, hvor du finder de ugentlige spiltilbud på NFL. NFL for begyndere NFL står for National Football League og er den professionelle liga for amerikansk fodbold i USA. NFL er opdelt i to konferencer: AFC og NFC, som begge består af 16 hold i USA. Disse konferencer er hver opdelt i fire divisioner: nord, syd, øst og vest. Sæsonen startede i år den 6. september, hvor alle 32 hold skal gennem 16 kampe indtil december. I januar er der slutspil, hvor der først spilles to runder inden de traditionsrige konferencefinaler, Conference Championships. De to vindere herfra mødes til den store NFL-finale Super Bowl, som altid afholdes den første søndag i februar. Amerikansk fodbold for begyndere Hvert hold har 11 spillere på banen. Spillet starter, når centeren på det angribende hold snapper bolden, dvs. afleverer bolden bagud mellem benene til quarterbacken. Quarterbacken, som er spilfordeler, kan løbe selv eller vælge at kaste bolden fremad til en receiver eller afleverer den bagud til en running back. Den der har modtaget bolden, skal derefter løbe fremad med bolden, indtil han tackles eller løber ud over sidelinjen, eller om muligt ind i endzonen. Quarterbacken kan også selv løbe med bolden. Det gælder i alle tilfælde om at få bolden bevæget så langt fremad på banen som muligt, og om muligt score. Det angribende hold skal for at beholde bolden bevæge den mindst 10 yards (9,1 meter) fremad i højst fire forsøg. Forsøgene kaldes downs. Efter fjerde down overtager det andet hold bolden, hvor angrebet har efterladt den, hvis det ikke lykkes at få bolden 10 yards frem. I stedet kan man forsøge et field goal, hvis man er tæt nok på målet. Hvis ikke vil man punte (slipsparke) bolden. Herved sparker punteren bolden så langt ned på banen som muligt, hvorefter det andet hold modtager bolden. I amerikansk fodbold er der flere måder at score på. Hvis en receiver fra det angribende hold griber bolden i endzonen, eller en spiller løber bolden ind i endzonen, er det et touchdown. Dette giver 6 point. Hvis en kicker fra det angribende hold sparker bolden over tværstangen og imellem målstolperne, scores et field goal, som giver 3 point. Efter et touchdown er der mulighed for at score et ekstra point ved at sparke et field goal fra kort afstand fra 2-yard-linjen, eller evt. at score 2 ekstra point ved en 2-point conversion, dvs. at bolden bliver løbet eller kastet ind i endzonen men der er kun én chance. Endelig giver en safety også 2 point. En safety er, når boldføreren tackles i sin egen endzone, og det er altså det forsvarende hold, der her scorer.

4 September 2007 Sport & Spil CHAMPIONS LEAGUE Klubfodbold slår national fodbold Den største liga i verden Champions League er vokset i betydning. På Oddset rangerer mange Champions League-kampe nu på niveau med danske landsholdskampe. Ud over slutrunder i fodbold findes der ikke noget større end Champions League. Hver anden tirsdag og onsdag hele efteråret ud er der superkampe på programmet, startende med 16 kampe tirsdag og onsdag den 18. og 19. september. Oddssætter Hans-Henrik Stie og fodboldekspert Birger Peitersen, kan i dette Sport & Spil fortælle, hvordan Champions League stiger i betydning, blandt andet på bekostning af national landskampsfodbold. Champions League er et af de største spilleobjekter på Oddset. Det kan vi se på omsætningen og interessen for kampene. Normalt er de danske landskampe det allerstørste, men Champions Leaguekampene er ved at have nået det samme niveau i spilinteresse. Men det er selvfølgelig lidt ærgerligt med FCKs exit. Til gengæld er der ligeledes en stigende interesse for gruppespilskampene i UEFA Cup en, især hvis der er danske hold med. Det så vi tydeligt sidste år, da OB var med som eneste danske hold, fortæller oddssætter Hans-Henrik Stie, som til højre giver sit bud på denne sæsons Champions League. Her dyster han mod sin gamle lærer på Universitetet, Birger Peitersen, der også er fodboldekspert og forhenværende træner i bl.a. Brøndby. Han udtaler om Champions League: Det er helt tydeligt, at klubfodbold er ved at ryste national fodbold. Vi vil se ordentlig fodbold med de største profiler. Og i Champions League spiller de allerbedste spillere. Hvis vi ser en dansk landskamp, så kan vi bare krydse fingrene for, at det går nogenlunde. Og hvor spændende er en landskamp mod Liechtenstein for eksempel? Champions League er derfor ved at blive noget af det største i fodboldens verden. Det er derfor synd, at vi ikke har et dansk hold med. FC København skal slå et hold som Benfica, hvis de vil op på Champions League-niveau. Men det er da godt, at vi har UEFA Cup en, hvor der også er mange attraktive gruppespils-kampe. Det er en stor fordel, at de danske hold skal ud at møde gode europæiske hold i stedet for blot uge efter uge at møde Randers, AGF osv., fortæller Birger Peitersen, som giver nogle spændende bud på gruppevindere i Champions League på næste side. Det er måske værd at skæve til, hvis du skal spille på de forskellige hold på Den Lange. Han forudser blandt andet, at de offensive spanske hold kommer til at dominere Champions League i denne sæson. Og lidt overraskende tror han slet ikke, at der er tyske hold tilbage i turneringen efter gruppespillet. Til gengæld er begge tyrkiske hold med, når de 32 hold barberes ned til 16. Danske hold i Champions League AaB, Brøndby og FCK har alle prøvet det! At være med i Champions League. Men alle tre gange er danskerne blevet nummer sjok! Hvorfor er det så svært? Både at kvalificere sig til Champions League og ikke mindst at gå videre, når man først er kommet med? Kigger man på de danske holds formåen i Champions League og kvalifikationen hertil, er det ikke just opløftende læsning. Champions League startede sin nuværende struktur i sæsonen 1992/1993 i en tid, hvor der var langt mellem snapsene ved danske holds formåen i den bedste europæiske liga. FC København tabte f.eks. 0-7 sammenlagt i kvalifikationskampene i sæsonen 1993/94 til Milan. Det skal retfærdighedsvis nævnes, at Milan vandt Champions League denne sæson og at der kun var otte hold med i turneringen, mod 32 hold i dag. I 1994/95 blev Champions League udvidet til 16 hold, men Danmark var ikke med Silkeborg tabte 1-3 til Dynamo Kiev i kvalifikationen. I 1995/96 slog samme hold AaB ud med 4-1. Men jyderne kom alligevel med i det fine selskab, da Kiev blev udelukket p.g.a. en bestikkelsesskandale, fordi ukrainerne prøvede at bestikke den spanske dommer. AaB tabte fire ud af seks kampe og endte sidst i gruppespillet. Røde Romario alias Erik Bo Andersen scorede tre af AaBs fem mål. Jesper Grønkjær var også med hos AaB, der i én af de to sejre fik ram på de senere semifinalister, Panathinaikos. I 1996/97 blev Brøndby slået ud af polske Widzew på reglen om udebanemål. I 1997/98 blev Brøndby igen slået ud, denne gang af Danmarks onde ond, Dynamo Kiev, i øvrigt med Shevchenko på holdet. Men sæsonen 1998/99 er værd at huske. Brøndby slog slovenske Kosice i kvalifikationen, kom med i det fine selskab og skulle møde Bayern, Barcelona og Manchester United! I Brøndbys første kamp vandt Brøndby 2-1 på hjemmebane over de senere finalister fra Bayern München med et mål af Allan Ravn i sidste minut. Brøndbys første mål var som mange sikkert husker et fantastisk selvmål af Thomas Helmer i det 87. minut. Ja, det var tider, men resten af kampene tabte drengene fra Vestegnen desværre bl.a. 2-6 og 0-5 til Manchester United. Holdet fra dengang havde profiler som Colding, Sand, Faxe og Krogh. I sæsonen 1999/2000 blev Champions League udvidet til 32 hold. Det hjalp dog ikke i de næste syv år, hvor de danske mesterhold på skift tabte til Dynamo Kiev (1999/2000), Rangers (2000/01), Lazio (01/02), Rosenborg (02/03), Rangers (03/04), Gorica (04/05) og Ajax (05/06). Først sidste sæson kom der igen endelig tur i den, da FCK kvalificerede sig og endte med to sejre og et uafgjort resultat. Men i år røg kæden af igen og den danske succes er henvist til UEFA Cup en.

Sport & Spil September 2007 5 CHAMPIONS LEAGUE Duel mellem lærer og elev Både Birger Peitersen og Hans-Henrik Stie tror på at Barcelona kan nå langt i denne sæson. (Foto: Scanpix) Duellen mellem ekspert og oddssætter Birger Peitersen 62 år. Spillede som aktiv for Skovbakken i 2. div. Træner for Helsingør, kvindelandsholdet og Brøndby. Ekspert for bl.a. DR og TV3. Ansat ved Institut for Idræt, KBHs Universitet. Hans-Henrik Stie 29 år. Har været oddssætter i Danske Spil i to et halvt år. Spiller fodbold samt badminton på divisionsniveau. Kandidat fra KBHs Universitet i idrætsfysiologi. Hvem vinder Champions League? Jeg tror på, at de offensive hold får succes i denne sæson. Mit bedste bud er Barcelona men jeg har også fidus til Sevilla. Derudover vil jeg nævne Liverpool, som ser stærke ud og Inter. Hvilke profiler glæder du dig til at se? Det bliver spændende at se, hvordan en stor profil som Henry kommer til at passe ind i Rijkaards tropper. Men kollektivet er altid det vigtigste. Så det bliver også spændende, hvordan en spiller som Sneider kan få hævet sit spil i Real Madrid. Hvem går videre i Gruppe A: Liverpool, Porto, Marseille, Besiktas? Liverpool er stærke i år, så de er videre. Jeg tror faktisk, at de to tyrkiske hold, Besiktas og Fenerbahce, går videre fra det indledende gruppespil. Gruppe B: Chelsea, Valencia, Schalke 04, Rosenborg Chelsea og Valencia er de to stærkeste hold og går videre. Jeg tror ikke, at Schalke får succes de har heller ikke den nødvendige erfaring i Europa. Gruppe C: Real Madrid, Werder Bremen, Lazio, Olympiakos Real Madrid er som bedste hold videre. Som to er har jeg Lazio, som er sat ekstra op for at komme længere end arvefjenderne fra Roma. Gruppe D: Milan, Benfica, Celtic, Shakhtar Donetsk Milan går uden tvivl videre, men derudover er det en meget åben gruppe, hvor jeg ikke tør give en bud på hvilket hold, der går videre. Gruppe E: Barcelona, Lyon, Stuttgart, Rangers Jeg tror meget på Barcelona i denne sæson, så de går videre. Som to er har jeg Lyon, som plejer at klare sig godt i Champions League. Gruppe F: Manchester United, Roma, Sporting, Dynamo Kiev Her går Manchester U og Roma videre. Det bliver spændende at følge kampene mellem ovennævnte. Roma vil gerne vaske sidste års store nederlag væk. Gruppe G: Inter, PSV Eindhoven, CSKA Moskva, Fenerbahce Som sagt tror jeg på de tyrkiske hold, så Fenerbahce går videre. Jeg har et godt øje til Inter i denne sæson. De kan godt gå hen at vinde titlen. Gruppe H: Arsenal, Sevilla, Steaua Bukarest, Slavia Prag Arsenal og Sevilla er sikkert videre. Jeg tror på de spanske hold i denne sæson. Sevilla er et klart et bud på en vinder af Champions League. Hvem vinder Champions League? Personligt tror jeg på Chelsea. De har motivationen, en bred spillertrup og har købt godt ind. Men det bliver i tæt opløb med Barcelona, Liverpool og de to Milano-klubber, Milan og Inter. Hvilke profiler glæder du dig til at se? Fernado Torres får CL-debut med Liverpool en ung og spændende spiller. Sevillas Frederic Kanoute en meget farlig mand, som scorer mål på samlebånd. Lyons unge stjerneskud Karim Benzema, 19-årig fransk landsholdsspiller. Hvem går videre i Gruppe A: Liverpool, Porto, Marseille, Besiktas? Liverpool er selvskrevne. Har en stærk trup, bl.a. efter nogle gode køb. Som to er tror jeg mest på Porto, men det bliver i tæt kamp med Marseille. Gruppe B: Chelsea, Valencia, Schalke 04, Rosenborg Dynamit-puljen! Chelsea er favoritter. Det bliver en hård kamp mellem Schalke og Valencia men jeg tror mest på spanierne. Rosenborg er chanceløse. Gruppe C: Real Madrid, Werder Bremen, Lazio, Olympiakos Real Madrid har haft det svært i gruppespillet i de sidste tre år. En hård gruppe, hvor alle kampe er åbne. Jeg tror dog mest på Real og Bremen. Gruppe D: Milan, Benfica, Celtic, Shakhtar Donetsk En nem gruppe for Milan, der vinder uden problemer. Benfica, som bør forbedre sig i forhold til kampen mod FCK, går videre som nr. 2. Gruppe E: Barcelona, Lyon, Stuttgart, Rangers Igen en stærk gruppe med to mesterhold. Stuttgart tror jeg falder igennem ift. Lyon, som har gode traditioner i Europa. Barcelona er klar favorit. Gruppe F: Manchester United, Roma, Sporting, Dynamo Kiev En forholdsvis nem gruppe for Manchester U og Roma, som jo tabte 1-7 ude til netop Man U i sidste sæson. Kiev har ikke fordums styrke. Gruppe G: Inter, PSV Eindhoven, CSKA Moskva, Fenerbahce Fire mesterhold som eneste gruppe. Inter er altid stærke og går videre. Moskva og Fenerbahce er svære modstandere, men jeg har PSV som to er. Gruppe H: Arsenal, Sevilla, Steaua Bukarest, Slavia Prag Det ligger til Arsenal og Sevilla. Jeg har troen på, at Sevilla kan gøre det godt i denne sæson uden dog at komme helt til tops. Robert Karlsson ses her under Deutsche Bank Players' Cham- Legendariske spillere i Champions League SPORT & SPIL-KONKURRENCE Lad os starte med Real Madrids Raul, der ikke blot har spillet flest Champions League-kampe 1o8 ialt han har også scoret flest mål, helt præcis 56 mål. Raul har vundet Champions League tre gange med Real Madrid og scoret to mål i de tre finaler. Ruud van Nistelrooy har scoret næstflest mål i Champions League. 49 mål er det blevet til fra hollænderens fod, men det er kun i 56 kampe for henholdsvis PSV Eindhoven, Manchester United og Real Madrid. Han er med i den lille klub med spillere, der har scoret fire mål i én Champions League-kamp. I samme lille klub finder vi Andrev Shevchenko, der endda scorede de fire mål på udebane i 4-0-sejren over Fenerbahçe i 2005. Shevchenko har i alt scoret 46 mål i 89 kampe det første scorede han som kun 18-årig for Dynamo Kiev. Han har faktisk scoret en del mål mod danske klubber i sin tid for Kiev, men det var, før han blev rigtig kendt. Roy Makaay har scoret det hurtigste mål i Champions Leagues historie. 10,2 sekunder tog det hollænderen at score det første mål mod Real Madrid i 2007. Makaay har i alt scoret 27 mål i Champions League. Også pigernes ven, David Beckham kan prale, når det gælder Champions League. Han har spillet 103 kampe i Champions League kun fem spillere har over 100 kampe på visitkortet. Beckham vandt Champions League med Manchester United i 1998/99. Paolo Maldini vandt Champions League med Milan i 2003 og 2007. Hans far vandt samme turnering i 1963 også med Milan. Wayne Rooney scorede hattrick for Manchester United i sin første sæson i Champions League. Det var mod Fenerbahçe i 2004. Jens Lehmann fra Arsenal er den første spiller, der er blevet udvist i en Champions League-finale. Det var i 2005/6 hvor ingen formåede at score mod ham i hele turneringen. Hernan Crespo er den eneste spiller, der har scoret for fem forskellige klubber i Champions League. De fem klubber er Parma, Lazio, Inter, Chelsea og Milan. Hvad bliver resultatet af Champions League-kampen Barcelona Lyon den 19/9? Send dit bud senest 18/9 til: sportogspil@danskespil.dk 1. Præmie: Fodboldrejse. Værdi 3.000 kr. 2.-5. Præmie: Gavekort på 500 kr. til Oddsetbutikken Der foretages lodtrækning blandt de rigtige besvarelser. Der må kun indsendes et bud. Præmierne kan ikke byttes til kontanter.

6 September 2007 Sport & Spil GRØNLAND Verdens næstnordligste Online-terminal findes i Thule Sport og spil De imponerende isbjerge ved Jakobshavn. (Alle foto: Christian Lindgren) i Grønland Sport & Spil var i Grønland for at tage temperaturen på fodbolden, tipperne og tipsforhandlerne. Når man går rundt i en grønlandsk by mellem slædehunde, tørrede fisk og snescootere og omringet af snedækkede bjerge og isfjelde er det svært at forestille sig, at man umiddelbart kan gå ind i det nærmeste supermarked og spille Tips og Oddset, som var det i Danmark. For selv om man befinder sig omkring polarcirklen, og der ligger hval, sæl og moskusokse i køledisken, så er Programbladet, kuponer og terminaler fuldstændig som i Danmark. Det bliver fløjet til Grønland ligesom det flyves til Ikast og Slagelse. Der er 27 tipsforhandlere i Grønland, flest i de store byer som Nuuk og Sisimiut. Verdens næstnordligste Online-terminal er faktisk fra Danske Spil og placeret i Thule, kun 1.500 km. fra nordpolen. Grønlændere og danskere bosat i Grønland er bidt af fodbold. Fra TV, internet og aviser følger de intenst med i den internationale fodboldscene. TIPS-bladet udkommer faktisk til tiden i Grønland i de største byer. Der spilles flittigt Oddset og Tips i Grønland. Der er altid masser af deltagere i det grønlandske lokaldistrikt i DM i systemtips og vi har stort set altid en deltager fra Grønland med på Europa Weekenden. Sport & Spil sender faktisk små 1.000 eksemplarer til Færøerne og Grønland, så de følger godt med nordpå. Sport & Spil besøgte to spillere i Grønland, som du kan læse nederst. Velkommen til Grønland! Borgmester Jess Svane: tipper, træner og borgmester. Borgmester bidt af bold Sport & Spils reporter besøgte to DM-tippere i Grønland der begge er bidt af en gal fodbold. Grønland byder på fantastisk natur, bl.a. indlandisen. Qasigiannguit eller Christianshåb på dansk er en mellemstor by i Vestgrønland med omkring 1.500 indbyggere. Borgmesteren hedder Jess Svane, som samtidig er træner for byens fodboldhold, der har været Grønlandsmester adskillige gange. Sport & Spil besøger Jess Svane en onsdag aften i juni, hvor han træner byens 1. hold på en stor grusbane, smukt placeret mellem byens farverige huse og sneklædte fjelde. Byens drenge går friskt til sagen og spiller faktisk utroligt godt. Flere gange afbryder Jess Svane spillet for at finpudse spillet og taktikken. Jeg prøver at lære spillerne at være mere tålmodige i deres spil. Der skal nok komme chancer, fortæller Jess Svane, som er meget ambitiøs med sit hold, der har en realistisk chance for at blive Grønlandsmestre i år. Drømmer om Europa Weekend Jess Svane er altid med i DM i systemtips og har flere gange været med helt fremme i løbet af turneringen i det grønlandske lokaldistrikt, men han er aldrig blevet lokalmester. Hans store drøm er at komme med på en Europa Weekend. Det må også være en oplevelse at sidde på et europæisk stadion med lige så mange tilskuere, som der bor i hele Grønland. Mit yndlingshold er Liverpool, som jeg især husker fra dengang, der var Tipslørdag i fjernsynet. Champions League-finalen mellem Liverpool og Milan i 2005 er den bedste kamp, jeg nogensinde har set, fortæller borgmesteren, hvis danske favorithold er AaB, fordi Aalborg er tæt knyttet til Grønland. Førte holdet til sølv Jess Svane er en travl mand i sommer. Han skal både føre byens hold til grønlandsk guld og klare alle Christianshåbs borgmesterpligter. Jess Svane har lidt af de samme problemer med byen som med fodboldholdet. De unge flygter til de største byer, hvor mulighederne er flere. Men på trods af det lykkedes det ham at få sit hold videre til de afgørende finaler i Nuuk, hvor de 8 bedste hold i august kæmpede om det grønlandske guld. Og her klarede holdet sig så godt, at de endte i finalen mod arvefjenderne fra Ilulissat (Jakobshavn). Desværre tabte de finalen med 1-0 i en jævnbyrdig kamp, som Jess Svanes drenge lige så godt kunne have vundet. Blandt isbjerge Sport & Spils udsendte reporter sejlede fra Christianshåb til netop Jakobshavn, der har den nordlige halvkugles mest isproducerende bræg. I en lille speedbåd sejlede jeg mellem isbjerge og havis og troede reelt at min sidste time var kommet. Men i land kom jeg og her i Jakobshavn mødte jeg Palle Bendtsen, der er dansker men har boet i Grønland i 15 år. Han tog til Grønland for at arbejde som revisor et stykke tid, mødte en grønlandsk kvinde og i dag bor de sammen i Jakobshavn, er blevet gift og har fået børn sammen. Ser ikke solen i halvanden måned Palle Bendtsen følger meget med i fodbold via internettet, Canal Plus og TIPSbladet. Jeg spiller en del Tips og Oddset over nettet, og jeg har været med i DM i systemtips i 8 år. Jeg tipper mod nogle kollegaer, der bor i Nuuk, og der er bl.a. håneretten og en flaske whiskey på højkant. Men det jeg går efter, er at vinde en Europa Weekend, fortæller Palle Bendtsen fra Jakobshavn, hvis isfjord er optaget på UNESCOs liste over områder i verden, der anses som enestående. Det er bl.a. her, statsministre, ministre og senatorer valfarter til, når de skal se, hvor hurtigt isen smelter. Her er meget koldt og mørkt om vinteren. Vi har halvanden måned, hvor solen slet ikke står op. Så er det godt, vi har internet og TV, hvor vi kan følge fodbolden i Europa. Mit favorithold er Manchester United og i Danmark Brøndby. Jeg følger også det danske landshold. Det gør grønlænderne også. Når Danmark vinder, siger de: Vi vandt. Når Danmark taber, er det: I tabte, griner Palle Bendtsen fra Jakobshavn.

Sport & Spil September 2007 7 GRØNLAND Grønlands Idræts Forbund har 12.500 aktive udøvere Den mindste liga i verden? Al fodbold i Grønland spilles på grus. Der er 12.500 aktive sportsudøvere i Grønland. Hvert tiende i Grønland spiller fodbold, som altid foregår på grus p.g.a. af det hårde klima. Der er omkring 20.000 slædehunde i Grønland. Palle Bendtsen er én af Grønlands mange tilfyttende danskere. Grønland er 50 gange så stort som Danmark. Men rent sportsmæssigt er landet en miniput-nation. I Grønland er der 56.000 beboere og 12.500 er med i Grønlands Idræts Forbund (GIF). GIF lever bl.a. af en andel af Danske Spils overskud af spil, der foregår i Grønland lidt lige som sporten i Danmark får tipsmidler fra Danske Spil. Pengene fra overskuddet af spil på Grønland går hovedsagelig til de største sportsgrene: Fodbold, håndbold, badminton og skiløb. Men også små forbund som f.eks. volleyball, bordtennis og taekwon-do støttes. Ligesom der går penge til Team Grønland, der bl.a. støtter Grønlands håndbold-herrelandshold, der var med til VM i Tunesien i år. Fodbold er ubetinget den største sportsgren i Grønland med omkring 5.000 aktive medlemmer. Fodbolden i Grønland har dog svære betingelser. Der findes nemlig ikke græsbaner al fodboldspil foregår på grus. Og banerne er dækket af sne og is det meste af året eller også bliver de brugt som opbevaringspladser for fiskenet, fangstgrej, hundeslæder mm. Et andet problem er, at den specielle grønlandske føn-vind blæser al gruset væk et par gange om året, hvis ikke man dæmmer op for vinden. Grønland har ikke en egentlig liga-turnering, som findes i andre lande. Dertil er transporten mellem byerne og bygterne al for dyr og besværlig. I stedet mødes de i alt 75 grønlandske hold i regionale mesterskaber, hvorefter de 8 bedste mødes i et afsluttende finale-stævne, der bliver afgjort på én uge. Alle kampe bliver spillet i samme by og på den samme grusbane. Det er én af årets største begivenheder i Grønland og det er noget helt specielt at vinde. I år blev Grønlandsmesterskaberne afholdt i Nuuk sidst i august og finalen stod mellem Jess Svanes hold fra Christianshåb og Jakobshavn to byer, du kan læse om på forrige side. Kampen endte 1-0 til Jakobshavn. Grønlands Boldspil-Union (GBU) er ikke tilknyttet UEFA eller FIFA på grund af Grønlands hårde klima, som ikke kan opretholde en fodboldbane af græs. FIFA har dog imidlertidigt godkendt kunstigt græs som underlag, hvilket giver GBU mulighed for at arrangere internationale kampe. Indtil videre er det grønlandske landshold mest kendt for at have haft den forhenværende danske landstræner Sepp Piontek som træner og landskampen mod Tibet i 2001. Sidstnævnte var en uofficiel venskabskamp med 5.000 tilskuere i Vanløse Idrætspark, som blev dækket af 16 danske og internationale tvstationer og foreviget i dokumentarfilmen Det Forbudte Landshold. Kampen endte 4-1 til Grønland. Sport og spænding i Grønland Fact om Grønland Det er en kæmpe oplevelse at besøge Grønland, hvis natur er helt enestående. Og i denne kolde del af verdenen kan man også få nogle sportsoplevelser ud over det sædvanlige: For de seje er der forskellige udfordringer, bl.a. Arctic Team Challange. Her skal deltagerne tilbagelægge flere hundrede kilometer i kajak, på cykel og i løb i fjeld. Der er også to maratons: Ét i Nuuk i august og ét i Kangerlussuaq i oktober. Verdens nordligste golfbane ligger i Grønland ved Kangerlussuaq (Sdr. Strømfjord). Et medlemskab, som giver adgang til alle verdens golfbaner, kræver dog bopæl i bygden, som er dejlig varm om sommeren og som har mindre nedbør end Sahara. Til gengæld kan der blive ned til -50 grader om vinteren. Grønland er 50 gange større end Danmark. Men der er 100 gange så få mennesker som i Danmark. 11% er tilflyttende danskere. Hvorfor tage på skiferie i alperne, når du kan stå på ski i Grønland sommer som vinter og både langrend og alpint. Nogle af verdens bedste skiløbere har vurderet sneen omkring Sukkertoppen som den fineste sommersne i verden. Grønland er i rigsfællesskab med Danmark men har med hjemmestyrets indførelse i 1979 bevæget sig mod større selvstændighed. Sukkertoppen eller Maniitsoq er et attraktivt feriested, hvor bl.a. Bill Gates tager på ferie. Her ender Artctic Circle Race et 160 km. langt skiløb over tre dage. Bare rolig, ens udstyr transporteres med hundeslæde! Der er daglige flyruter mellem Grønland og Danmark med SAS og Air Greenland. En tur-retur-billet koster omkring 4.000 kr. Og så er der de mindre sportsgrene, hvor vi danskere sikkert ikke har en chance. Hundeslæde-væddeløb, hvor der er klasser for mænd, kvinder, gamle samt for børn. Der er også forskellige mesterskaber inden for kajak, bl.a. kajakrulning og harpunkast. Grønland benytter danske kroner, og Dankortet kan bruges overalt i de større byer.

8 September 2007 Sport & Spil GOLF En Europa Tour-turnering er en usædvanlig oplevelse at følge live Europa Touren lige om hjørnet The Deutsche Bank Players' Championship spilles hvert år i juli i Hamborg, som kun er få timers kørsel fra Danmark. Sport & Spil var med som tilskuer til turneringen, som er en kæmpe oplevelse, hvis man er til golf! Hvis man er tilskuer til en fodboldkamp, sidder man halvanden time på et sæde, langt fra spillerne. Er man tilskuer til en golf-turnering, går man frit rundt i den friske natur i fire dage, hvis man vil og ofte vader man rundt imellem stjernerne. Stor turnering i Hamborg Spiller du selv golf, eller sidder du og hænger foran TV et, når der er Europa Tour, så skulle du prøve den ægte vare. Der er for tiden ikke Europa Tour-turneringer i Danmark, så man må enten til Sverige eller til Tyskland. Vi tog til Hamborg, hvor der spilles The Deutsche Bank Players' Championship, som er en af de store turneringer med en samlet præmiesum på omkring 27 mio. kr. Som enhver anden begivenhed kører man blot til turneringen og betaler 25 for hhv. torsdag og fredag. Det er lidt dyrere lørdag og søndag, men alle fire dage koster 102. Der er parkering tæt ved banen. Det kan klart anbefales at komme torsdag eller fredag som vi gjorde det for her er der så mennesketomt, at man nærmest kan stå helt alene ved et tee-sted og følge alle detaljerne, når ens favoritspiller slår ud. Søndag eller finaledagen er der rigtigt mange mennesker. Følg alle Thomas Bjørns slag Når man først er inde, kan man gå rundt ved alle hullerne, som man har lyst til. Det er altid sjovt at vælge en spiller f.eks. Søren Hansen eller Thomas Bjørn og følge spillerens slag ved alle 18 huller. Så fornemmer man virkelig, hvilken kamp det er at gå en god runde. Man må selvfølgelig ikke stå inde på selve banen, men de fleste steder står man få meter fra fairway og kan følge slagene på nærmeste hold. Ved tee-stedet hvor spillerne driver eller slår de lange slag kan man stå ca. to meter fra spilleren. Og det er en stor oplevelse at se den kraft og præcision, der er i et drive på over 250 meter. Man kan også følge spillerne træne ved driving range og se dem træne korte slag og putning. Vi mødte mange danske tilskuere, der bruger lidt af sommerferien til at se golf. Og det kan klart anbefales! Verdens bedste Alle som følger golf på TV kender Henrik Knudsen, som stort set kommenterer alle golfturneringer på Viasat Golf. Sport & Spil talte med ham om hans job, Thomas Bjørn, største øjeblikke og hvordan det hele startede. Sport & Spil mødte Henrik Knudsen under Deutsche Bank Players' Championship, hvor han som sædvanlig kommenterede for Viasat Golf i de fire dage, turneringen varer. Henrik Knudsen er efterhånden blevet en kendt mand i golfkredse og hans stemme forbindes helt automatisk med golf. Men hvordan havnede han i golfens verden: Det var faktisk et tilfælde, at jeg startede med at kommentere sport. Jeg var oprindeligt eksportchef for et køkkenfirma. Men for omkring 18 år siden fik jeg foden inden for radio-verdenen, hvor jeg begyndte at kommentere fodbold. Kort tid efter startede jeg på TV3, som efter et stykke tid købte sin første golf-turnering US Masters i 1991 som jeg blev sat til at kommentere. Og derefter var jeg solgt til golf, som fascinerede mig så meget, at jeg tænkte det her må jeg fortsætte med. Verdens bedste job Men hvad er det, som er så fascinerede ved golf? Det er hele auraen, æreskodekset og golfhistorien, som fascinerer mig. Jeg er specielt interesseret i golfhistorie, som jeg faktisk rejser rundt og holder foredrag om. Men ellers er der en fantastisk stemning her ved Europa Tour-turneringerne. Det har taget lang tid, men nu er jeg blevet en del af Europa Tour-familien, fortæller Henrik Knudsen, der er 49 år og bor i Hellerup. Det er ikke tilfældigt, at Henrik Knudsen også er blevet foredragsholder. For han er altid fuld af gode historier som her, hvor vi spørger ham, om han har verdens bedste job. Ja! Det har jeg! Det minder mig om en historie, som en håndværker engang fortalte mig. Han havde siddet sammen med nogle andre håndværkere i en skurvogn i det sureste regnvejr. Så var snakken faldet på, hvem der havde verdens bedste job, for det var i hvert fald ikke dem. Og så var de blevet enige om, at jeg måtte have verdens bedste job. Jeg klarer jo også cuttet hver gang, griner Henrik Knudsen, som er en lige så sympatisk mand, som hans stemme lyder. Thomas Bjørn kommer igen Hvad står som det største øjeblik i hans 17 år lange golf-karriere? Der er ingen tvivl! Da Thomas Bjørn i 2003 fører British Open med tre slag før 18. hul. Vi Leif Nyholm og jeg er ikke i tvivl om, at han vil vinde. Da han kikser første bunkerslag, nærmest skriger vi: Gå nu tilbage og tænk dig om. Men Thomas er jo så fuld af selvtillid han vil slå det

Sport & Spil September 2007 9 GOLF Spil på golf på Vinderen og på Den Lange Spil på golf på Oddset Der er flere muligheder for at spille på golf på Oddset. Ofte kan du spille en turnering på Vinderen. Og så er der golf-kampe på Den Lange. Sidder du f.eks. en hel weekend og følger British Open i golf, kan du måske lige så godt smide en skilling på Vinderen. Ved de store Majors har vi ofte flere vinderspil, f.eks. vinder og bedste svensker/ dansker. På Den Lange er der ved alle større turneringer flere golf-kampe, hvor vi har sat to spillere op mod hinanden. Ved Deutsche Bank Players' Championship, som du kan læse om til venstre, havde vi 14 golfkampe mellem førende eller interessante spillere. Oddssætter Thomas Vandsted Andreassen var med Sport & Spil til Deutsche Bank Players' Championship for at researche. Det er som regel Thomas, der udvælger kampe og sætter odds på golf hos Danske Spil, så han skal følge godt med i hvad der sker på den front. Jeg kigger meget på, hvordan banen ligger til den enkelte spiller. Der er nogle spillere, der har store problemer med visse typer baner. Man kan også skæve til vejret. Nogle spillere hader regn og blæst. Men derudover er det selvfølgelig spillerens form, der er meget afgørende, siger Thomas Vandsted Andreassen, der selv spiller golf. Hans handicap er for tiden på 13,7. Men har du en god næse for golf og hvad den enkelte spiller præsterer på dagen kan du score gode odds. Og der er garanteret spænding, hvis du på TV følger to spillere, der er sat op mod hinanden. Intet er afgjort, før den sidste bold er i koppen. Eksempelvis Zane Scotland, som havde spillet drømmegolf under hele Deutsche Bank Players' Championship, gik pludselig ned om søndagen og fik bl.a. noteret en trippelbogey. Hans kamp på Den Lange blev derved vundet af Andres Romero der vandt turneringen og det fik man odds 1,65 for på Den Lange. John Daly: Et liv på godt og ondt perfekte slag, men det gjorde han jo ikke ligefrem der. Men at have en dansker så langt fremme, at han ligger til at vinde en Major det var noget helt fantastisk. Man må huske på, at vi før Thomas kun var vant til, at danskerne ville klare cuttet. Det var en sejr i sig selv. Og pludselig stod vi med en dansker, der kunne vinde British Open. Men det gjorde han som bekendt ikke. Henrik Knudsen er dog ikke i tvivl om, at han kommer igen. Thomas Bjørn har et utroligt talent. Det han er udsat for nu, er en naturlig krise ved det at blive ældre, få familie og tænke på andre end sig selv. Ja, man kan faktisk sige, at han har fundet ud af, at han er menneskelig. Før tromlede han bare derudaf med sit kæmpe talent og sin kæmpe selvtillid. Nu er han begyndt at tvivle lidt, og det er kun menneskeligt og naturligt. Robert Karlsson ses her under Deutsche Bank Players' Championship i juli 2007, hvor han endte på en delt. 20. plads. I 2006 vandt han turneringen. (Foto: Christian Lindgren) Henrik Knudsen kan ikke sige, om Thomas Bjørn er bedste dansker, men han har det største talent. Det er jo statistikker for alting, hvor man kan se, hvem der er den bedste. Anders Hansen har f.eks. ikke Thomas store tro på sig selv. Og Mads Vibe har måske altid manglet troen på sig selv, men er ved at komme efter det nu. Apropos selvtillid, så tog det mig mange år at vænne mig til spillernes opførsel under en turnering. Man kan synes, de opfører sig overlegent med stjernenykker men det er simpelthen deres psyke. De er så fokuserede under en turnering, at man slet ikke kan få kontakt med dem. Man siger jo, at Colin Mongomerie er et af de mest sympatiske mennesker mandag, tirsdag og onsdag, men om torsdagen er han meget arrogant, siger Henrik Knudsen, der selv spiller en del golf og går i handicap 13. Han spiller også sammen med Leif Nyholm en gang imellem, men modtager ikke råd fra ham. Leif er min ven, og jeg vil ikke gå og plage ham med mit sving, griner han. Inden for golf-verdenen er John Dalys private liv absolut interessant at læse om! Men han er også en god golfspiller: John Daly vandt PGA Championship i 1991 og British Open i 1995 og er desuden kendt for et langt drive, der ofte ryger ud over 300 meter! Men ellers er der flere berygtede historier om ham: Steak-knive og skrammer Da Daly mødte op til forårets PGA Tour-turnering i Memphis, var hans ansigt fyldt med skræmmer. Han fortalte, at hans fjerde kone Sherrie havde skåret ham med en steak-kniv. Sherrie, som havde været i fængsel for narko-besiddelse, sagde derimod, at Daly havde forgrebet sig på hende. Stor mave en fordel John Daly har udtalt, at en stor mave skulle forbedre hans golfsving. Bliver jeg for tynd, flyver boldene til højre og venstre, siger Daly, der elsker pizza, burger og chokolade. Har indspillet CD Daly har indspillet et album, bl.a. med hjælp fra Willie Nelson. Dalys musiktekster handler mest om hans privatliv, og der er masser af tage af han har bl.a. været gift fire gange. Sang-titlerne er bl.a.: All My Exes Wear Rolexes og Knockin' on Heaven's Door and I'm Drunk. Har spillet millioner op John Daly har indrømmet at have tabt omkring en halv mia. kr. på casinoer! I 2005, efter at have vundet 5 mio. kroner i en World Championship-turnering i San Francisco, tabte han 10 mio. kroner på fem timer i Las Vegas. "Jeg drikker ikke mere og smadrer heller ikke biler og hotelværelser. Nu er gambling mit eneste problem," sagde Daly i 2006. For meget Jack Daniels John Daly blev engang indlagt på et hospital, efter indtagelse af for meget Jack Daniels. I en bog skriver Daly senere om begivenheden, som skete sammen med vennen og golfspilleren Fuzzy Zoeller: "Er du OK," spurgte Zoeller. "Nej, Fuzz, det er jeg ikke," svarede Daly og fortsatte: "Jeg er ved at miste min kone, min golfspil er ikke en skid værd, jeg er fuld hele tiden jeg ville ønske, at nogen ville skyde mig jeg kan ikke leve sådan her mere... Far med en pistol Dalys far kom engang hen til John Daly, fuld og snublende, og satte en pistol mod Dalys hoved. Skyd bare. Hvis du ikke kan genkende din egen søn, så skyd, skulle Daly have sagt til faren. Heldigvis brød Dalys bror ind og tog pistolen. Flest selvmordsforsøg John Daly kørte engang over for rødt lys 17 gange i træk. En anden gang kørte han sin bil til en stor bjergkløft og overvejede at træde på speederen. Flere journalister påpeger, at John Daly indehaver rekorden for mislykkede selvmordsforsøg! Men følg selv John Daly på golfbanen, hvor han til tider kan spille noget af verdens bedste golf!

10 September 2007 Sport & Spil UEFA CUP FCK og OB har de bedste chancer for at gå videre, vurderer oddssætter To hold med i gruppespillet? Fire danske hold har chancen for at kvalificere sig til gruppespillet i UEFA Cup en. Oddssætter Hans-Henrik Stie vurderer, at vi med lidt held kan få to danske hold med. Hvad de danske hold ikke kan i Champions League, kan de forhåbentlig i UEFA Cup en, nemlig kvalificere sig til det indbringende gruppespil. Med lidt held får vi to hold med. Vi skal i hvert fald have ét hold med det må være succeskriteriet, vurderer Hans-Henrik Stie, oddssætter i Danske Spil. FC København bør kunne slå Lens, som er startet rigtigt dårligt i den franske liga med kun ét scoret mål i fem kampe. OB klarede sig godt mod dem i sidste års gruppespil, men fik kun 1-1 hjemme. FCK bør derfor gå videre og bør også gå videre fra gruppespillet. Med det niveau og de ambitioner, FCK har, hører de hjemme blandt de sidste 32 hold. Jeg har også på fornemmelsen, at OB kan gøre en god figur mod Sparta Prag. OB er efterhånden blevet vant til at klare sig i Europa. AaB og Midtjylland derimod får det sværere. FC Midtjyllands modstander Lokomotiv Moskva har dog ikke haft den bedste sæson, hvor de kun ligger midt i tabellen efter 23 spillede kampe. Den russiske liga ligger dog et niveau over den danske, så Lokomotiv Moskva må betegnes som favoritter. Men hvem ved, sidste år blev de slået ud af Zulte Waregem fra Belgien i netop første runde. AaB har klart den sværeste kamp mod italienske Sampdoria. Nordjyderne har ikke haft den bedste start i Superligaen. Og italienske hold klarer sig næsten altid godt i sådanne kampe. Se sidste år, hvor Parma vandt ude over OB, uden at stille med det bedste hold, fortæller Hans-Henrik Stie. Spil også på Vinderen 24 Kort, hvor man skal forudsige hvilke danske hold, der går videre i UEFA Cup en. Følger du Hans- Henrik Sties vurdering, kan du score odds 5,40 på, at både FCK og OB går videre. Danske hold i UEFA Cup en FC København - Lens FC Midtjylland - Lokomotiv Moskva AaB - Sampdoria OB - Sparta Prag Kampene er 1. runde i UEFA Cup en og spilles 20. sept./4. okt. 2007. Sidste års vindere, Sevilla (Foto: Scanpix) Danske hold i UEFA Cup en 90 erne var det gyldne årti for danske klubber, der bl.a. ekspederede Liverpool, Bayern og Real Madrid ud af UEFA Cup en. Hvor de danske hold har budt os få glorværdige øjeblikke i Champions League, så har UEFA Cup en budt på mange mindeværdige kampe. I sæsonen 1990/1991 stod Brøndby for én af de største præstationer i dansk klubfodboldhistorie. I disse Brøndby-krisetider er det værd at huske, at holdet fra 199o var helt suverænt i Danmark og måske havde det største antal profiler nogensinde. Her er nogle af dem: Peter Schmeichel, Lars Olsen, Kim Vilfort, Oche, Faxe, Erik Rasmussen, Kim Christofte, Bent Christensen, Torben Frank, Frank Pingel og træner Morten Olsen. Det hele startede med Brøndbys samlede 5-0 sejr over Frankfurt i første runde. Derefter ekspederede Brøndby Ferencváros, Bayer Leverkusen og Torpedo Moskva ud og stod foran Roma i semifinalen. Efter 0-0 på Brøndby Stadion, tog de blågule til Rom, og her husker de fleste sikkert, at Rudi Völler scorede til 2-1 i det 88. minut og forhindrede Brøndby i at nå UEFA Cup-finalen, som Roma i øvrigt tabte 2-1 til Inter. I sæsonen 1991/92 stod B 1903 for et andet stort øjeblik i dansk klubfodboldhistorie. B 1903 som senere i året 1992 blev forvandlet til FC København slog Bayern München med hele 6-2 på Gentofte Stadion med mål af bl.a. Michael Manniche og Ivan Nielsen. Bayern München havde ellers et stjernespækket hold med bl.a. Christian Ziege, Thomas Berthold, Olaf Thon og Stefan Effenberg. B 1903 nåede kvartfinalen, hvor de sammenlagt tabte 0-3 til Torino. Næste store lyspunkt kom i sæsonen 1994/95, hvor OB sendte selveste Real Madrid med Michael Laudrup ud af UEFA Cup en. OB tabte 2-3 på hjemmebane, men vandt 2-0 i Madrid, det sidste mål scoret af Morten Bisgaard kort før tid. OBs sejr vakte opsigt i store dele af Europa og begivenheden blev kaldt Miraklet i Madrid. OB tabte dog 1-0 sammenlagt til Parma i kvartfinalen. Et nyt lille mirakel indfandt sig året efter i sæsonen 1995/96, da Brøndby sendte Liverpool ud af UEFA Cup en med en 1-0- sejr på Anfield et mål scoret af Dan Eggen. Brøndby blev dog sendt ud i næste runde af Roma. Året efter i sæsonen 1996/97 nåede Brøndby kvartfinalen, bl.a. via en sensationel 5-0-sejr over Karlsruhe, endda på tyskerne hjemmebane. Danskerne tabte i næste runde til Tenerife, efter forlænget spilletid. De næste år kan vi kun prale af en AGFsejr over Nantes, en Herfølge-sejr over AIK Stockholm og en FCK-sejr over Ajax. Men i sæsonen 2003/04 slog Brøndby sensationelt Schalke ud efter forlænget spilletid og straffe på Brøndby Stadion. I tredje runde tabte Brøndby til Barcelona, bl.a. efter et drømmemål af Ronaldinho, som de fleste vist husker. Brøndby faldt med æren i behold på Nou Camp, hvor det blev til et knebent 2-1-nederlag. I sæsonen 2004/05 introduceres gruppespil i UEFA Cup en, hvor hvert hold har to hjemmekampe og to udekampe. Først i 2005/06 får vi Brøndby med, men de kommer ikke videre på trods af en sejr over M. Petach-Tikva og uafgjort mod Espanyol. I sidste sæson i 2006/07 kom OB med i gruppespillet via sejr over Hertha Berlin. OB vandt 2-0 ude over Heerenveen og spillede 1-1 hjemme med Lens, der med mindste marginal gik videre i stedet for OB.

Sport & Spil September 2007 11 TRAV Vi nyder vores arbejde - elsker sejrene og glemmer skuffelserne En travtræners dagligdag En af Danmarks mest vindende travtrænere, Bent Svendsen, fortæller her om livet med heste, dyrlæger, træning og masser af ugentlige løb. Af Carsten Bundgaard Der er professionelle travtrænere i Danmark tilknyttet på otte forskellige baner. En af banerne er Skive Trav, som har nogle af landets mest vindende i deres stab. Deri indgår Bent Svendsen. Hans største bedrift er sejren med hesten Good Guy i Dansk Trav Derby i Lunden. Det er fem år siden, og det glemmer Bent Svendsen ikke foreløbig. Derbyet er det største, man kan vinde i Danmark. Der findes ingenting, som man måle sig med en derbysejr. Vejen til de store sejre Men vejen dertil starter allerede tre år inden, når Bent Svendsen og hans kolleger får hestene ind til oplæring. Bent Svendsen ses her med Good Guy, som vandt Dansk Trav Derby i 2002. Vi modtager som regel hestene, når de er halvandet år gamle. Så sætter vi dem for vogn og tilkører dem. Det kræver meget tid. Opdrætterne er heldigvis blevet langt dygtigere i forhold til for en del år siden. Hestene er også bedre skolet og derfor mere lærenemme. Træningen foregår helt individuelt for hest til hest. Jeg træner ikke to heste ens i min stald. Vi begynder arbejdet i stalden om morgenen, hvor hestene skal have noget at spise. Jeg har mine heste hjemme på gården, hvor de er ude i den fri luft hver dag. Vi har også en træningsbane herhjemme på gården. Her kan vi lave næsten al træning med hestene, fortsætter Bent Svendsen. Jeg bruger kun selve opvisningsbanen inde på Skive Trav til hurtighedtræning, og desuden når mine ungheste skal lære atmosfæren at kende på en bane. Der er jo forholdsvis stille her på gården til hverdag i forhold til livet på en bane, hvor der er masser af larm. Det skal hestene lige vænne sig til, inden det er alvor. Samarbejde med dyrlægerne Bent Svendsen samarbejder meget med dyrlægerne, som er en vigtig del i trænernes dagligdag. En del af træningen foregår i dialog med dyrlægerne. De kan fortælle os noget, vi andre ikke kan se, og på den måde hjælpe os. Kravene er store i dag til hestene. Der eksisterer ikke længere de såkaldte billige løb. Konkurrencen er stenhård. Amatørtrænere er også blevet dygtigere, så det kræver en veltrænet hest for at komme først over mål. Uanset hvor løbet foregår. Vi prøver så vidt muligt at køre vores heste uden sko, for at lette balancen. Ligesom man kører cykelløb på så lette cykler som muligt. De fleste heste kan gå uden sko i dag, siger Bent Svendsen. Jeg har kontakt med mine heste hver dag igennem hele ugen, men jeg kan ikke klare det alene. Mit personale er en væsentlig del af forretningen. Vi kigger ikke på klokken i vores stald. Det er en dårlig timebetaling at være beskæftiget med travsporten, men nu er penge ikke alting i livet. Vi nyder vores arbejde, og især når der kommer sejre hjem. Skuffelserne forsøger vi at glemme, ler Bent Svendsen. Træf en afgørelse på et splitsekund Et travløb tager mellem to og fire minutter. Distancerne er fortrinsvis fra 1.600 til 2.500 meter. Bent Svendsen kører løb tre-fire gange om ugen, og det er i løbene, at han og hestene er til eksamen. Jeg læser meget på lektien hjemmefra, så jeg ved alt om mine konkurrenter hvem som især er farlige, men også hvordan den enkelte hest bliver kørt i løbene. Man kan dog ikke på forhånd lægge en fast taktik som i øvrige sportsgrene. Jeg træffer som regel først mit taktikvalg i sekunderne lige før starten går. I timerne inden løbet har jeg varmet hesten op og givet den en såkaldt spritser i minutterne inden løbene, for at få den op på mærkerne. I løbene foregår samspillet så mellem hest og kusk. Det er mig som kusk, som skal bestemme farten, men det hænder da, at hestene får magten, fordi de er for hidsige, og det er aldrig godt. Jeg skal foretage mange beslutninger undervejs i et løb. Skal jeg gå efter spidsen, skal jeg forsøge at finde ryggen på den ene eller anden hest og så videre. Beslutningerne skal foretages på sekunder, og man begår helt klart fejl ind i mellem. Som kusk gælder det frem for alt at undgå fejlene og bagefter lære af sine fejl. Jeg synes selv, at jeg udvikler mig hele tiden, både som kusk og træner. Men det gør mange af mine konkurrenter også. Det er bl.a. derfor, dansk travsport står så stærkt i dag, slutter Bent Svendsen. Danske Spil A/S Korsdalsvej 135 DK 2605 Brøndby T +45 3672 0011 Redaktion: Thomas Rørsig (ansvarshavende) Søren Nielsen Thomas Rex Rolf Laugesen Morten K Sørensen Bo Flindt Jørgensen Christian Lindgren Layout: Lindgren Kommunikation Tryk: Dansk AvisTryk Oplag: 60.000

TILBUD FRA ODDSETBUTIKKEN Se dem og mange andre tilbud på www.oddsetbutikken.dk Adidas Liverpool jersey Fv. rød. Før 550.- ODDSET-PRIS 500.- Adidas Real M. jersey Fv. hvid. Før 550.- ODDSET-PRIS 500.- Adidas Tango fodbold Espana 82 Før 150.- ODDSET-PRIS 125.- Nike løbedragt Fv. blå/sort. Før 700.- ODDSET-PRIS 350.- Nike Air Zoom control Før 700.- ODDSET-PRIS 600.- Nike Tiempo Ronaldinho støvle Før 1300.- ODDSET-PRIS 1000.- Priserne er incl. moms. www.oddsetbutikken.dk