Artikel 4 Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

KOMMISSIONENS DIREKTIV af 23. december 1985 om tilpasning til den tekniske udvikling af Raadets direktiv 71/320/EOEF om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om bremseapparater for visse kategorier af motorkoeretoejer og paahaengskoeretoejer dertil (85/647/EOEF) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det euro- paeiske oekonomiske Faellesskab, under henvisning til Raadets direktiv 70/156/EOEF af 6. februar 1970 om tilnaermelse af medlemsstaternes lov- givning om godkendelse af motordrevne koeretoejer og paahaengskoeretoejer dertil(1), senest aendret ved Raadets direktiv 78/547/EOEF(2), saerlig artikel 11, 12 og 13, under henvisning til Raadets direktiv 71/320/EOEF af 26. juli 1971 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om bremseapparater for visse kategorier af motordrevne koeretoejer og paahaengskoeretoejer dertil(3), senest aendret ved Kommissionens direktiv 79/489/EOEF(4), og ud fra foelgende betragtninger: I medfoer af de indhoestede erfaringer og under hensyn til den tekniske udviklings nuvaerende stade er det nu muligt at give strengere forskrifter, der bedre svarer til de faktiske afproevningsvilkaar; det er nu ogsaa muligt at vedtage bestemmelser vedroerende blokeringsfri bremsesystemer; dersom saadanne anordninger er monteret, skal de opfylde de paagaeldende krav i dette bilag; bestemmelserne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for tilpasning af direktiverne om fjernelse af tekniske hindringer for handel med motor- drevne koeretoejer til den tekniske Udvikling; Kommissionen har i sine to meddelelser til Raadet om faerdselssikkerhedsaaret 1986(5) medtaget»forbedring af det nuvaerende direktiv vedroerende bremseapparater«i sit program for lovgivning, og bestemmelserne i dette nye direktiv vil bidrage til en forbedring af faerdeselssikkerheden - UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV: Artikel 1 Direktiv 71/320/EOEF aendres som foelger: 1.Artikel 2 erstattes af foelgende tekst:»artikel 2 Medlemsstaterne kan ikke naegte EOEF-standardtypegodkendelse eller national godkendelse af et koeretoej af grunde, der vedroerer bremser, hvis koeretoejet er udstyret med anordninger fastsat i bilag I til VIII og X til XII og hvis disse anordninger svarer til forskrifterne i samme bilag. 2.Bilag I, II, III, IV, VII VIII og IX i Raadets direktiv 71/320/EOEF aendres herved og de nye bilag X, XI og XII tilfoejes i overensstemmelse med bilaget til dette direktiv.«artikel 2 1. Fra den 1. oktober 1986 kan medlemsstaterne ikke af grunde, der vedroerer bremseanordningerne -for en motorkoeretoejstype naegte EOEF-standardtypegodkendelse, udstedelse af det i artikel 10, stk. 1, sidste tankestreg, i direktiv 70/156/EOEF fastsatte dokument eller national godkendelse, -forbyde ibrugtagning af koeretoejerne,

hvis bremseanordningerne for denne koeretoejstype eller for disse koeretoejer svarer til bestemmelserne i direktiv 71/320/EOEF, senest aendret ved dette direktiv. 2. Fra den 1. april 1987 kan medlemsstaterne -ikke laengere udstede det i artikel 10, stk. 1, sidste tankestreg, i direktiv 70/156/EOEF omhandlede dokument for en koeretoejstype, hvis bremseanordninger ikke svarer til bestemmelserne i direktiv 71/320/EOEF, senest aendret ved dette direktiv, -afslaa national godkendelse af en koeretoejstype, hvis bremseanordninger ikke svarer til forskrifterne i direktiv 71/320/EOEF, senest aendret ved dette direktiv. 3. Fra den 1. oktober 1988 kan medlemsstaterne forbyde ibrugtagning af koeretoejer, hvis bremseanordninger ikke svarer til bestemmelserne i direktiv 71/320/EOEF senest aendret ved dette direktiv. Artikel 3 Inden den 1. oktober 1986 saetter medlemsstaterne de noedvendige bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv og underretter straks Kommissionen herom. Artikel 4 Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne. Udfaerdiget i Bruxelles, den 23. december 1985. Paa Kommissionens vegnecockfieldnaestformund (1)EFT nr. L 42 af 23. 2. 1970, s. 1. (2)EFT nr. L 168 af 26. 6. 1978, s. 39. (3)EFT nr. L 202 af 6. 9. 1971, s. 37. (4)EFT nr. L 128 af 26. 5. 1979, s. 12. (4)KOM(84) 704 endelig udg. af 13. 12. 1984, KOM(85) 239 endelig udg. af 22. 5. 1985. BILAG AEndringer af bilagene til direktiv 71/320/EOEF, som aendret ved direktiv 74/132/EOEF, 75/524/EOEF og 79/489/EOEF BILAG I: DEFINITIONER OG KONSTRUKTIONSFORSKRIFTER Punkt 1 affattes saaledes: 1. DEFINITIONER I dette direktiv forstaas ved: Efter punkt 1.14. tilfoejes foelgende nye punkter 1.15, 1.16. og 1.17: 1.15.Hydraulisk bremseapparat med oplagret energi Hydraulisk bremseapparat med oplagret energi betegner et bremsesystem, hvor energien leveres af en hydraulisk vaeske under tryk, oplagret i en eller flere akkumulator(er), som forsynes fra en eller flere trykpumpe(r), der hver er udstyret med en anordning til at begraense trykket til en maksimumsvaerdi. Denne vaerdi foreskrives af fabrikanten.

1.16.Paahaengskoeretoejer af kategori O3 og O4 1.16.1.Saettevogn Saettevogn betegner et paahaengskoeretoej, hvis aksel (aksler) er placeret bag koeretoejets tyngdepunkt (ensartet laesset), og som er udstyret med en tilkoblingsanordning, ved hjaelp af hvilken horisontale og vertikale kraefter kan overfoeres til det traekkende koeretoej. 1.16.2.Almindelig paahaengsvogn Almindelig paahaengsvogn betegner et paahaengskoeretoj med mindst to aksler og udstyret med en traekanordning, der kan bevaeges vertikalt (i forhold til paahaengskoeretoejet) og styre forakslens (akslernes) retning, men som ikke overfoerer nogen vaesentlig statisk belastning til det traekkende koeretoej. 1.16.3.Kaerre (paahaengsvogn med stiv traekanordning). Kaerre betegner et paahaengskoeretoj, som er udstyret med en traekanordning, der ikke kan bevaeges vertikalt (i forhold til paahaengskoeretoejet), og hvor akslen (akslerne) er anbragt naer ved koeretoejets tyngdepunkt (ensartet laesset), saaledes at kun en mindre statisk vertikalbelastning paa ikke over 10 % af paahaengskoeretoejets totalvaegt, dog hoejst 1 000 kg, overfoeres til det traekkende koeretoej. Den totalvaegt, der skal tages hensyn til ved klassificering af en kaerre, er den vaegt, der overfoeres til jorden af akslen (akslerne) paa kaerren, naar den er tilkoblet det traekkende koeretoej og belaesset til totalvaegt. 1.17.Retarder(1) Retarder betegner et ekstra bremsesystem, der kan frembringe og opretholde en bremseeffekt over et langt tidsrum uden en vaesentlig reduktion i virkningen. Betegnelsen retarder omfatter hele systemet, herunder betjeningsorganet. 1.17.1.Uafhaengig retarder Uafhaengig retarder betegner en retarder, hvis betjeningsorgan er adskilt fra driftsbremsen og andre bremsesystemers. 1.17.2.Integreret retarder(2) Integreret retarder betegner en retarder, hvis betjeningsorgan er integreret med driftsbremsesystemet paa en saadan maade, at retarder og driftsbremsesystemer aktiveres samtidig eller afpasses ved hjaelp af det kombinerede betjeningsorgan. 1.17.3.Kombineret retarder Kombineret retarder betegner en integreret retarder, som desuden har en frakoblingsanordning, som goer det muligt for det kombinerede betjeningsorgan at aktivere driftsbremsesystemet alene. Efter punkt 2.1.2.3. tilfoejes nye punkt 2.1.3: 2.1.3.Pneumatiske forbindelser mellem motorkoeretoejer og paahaengskoeretoejer 2.1.3.1.Ved trykluftbremseapparater skal den pneumatiske forbindelse med paahaengskoeretoejet bestaa af to eller flere ledere. Imidlertid skal alle forskrifter i dette direktiv i alle tilfaelde kunne opfyldes under anvendelse af kun to ledere. Afbryderanordninger, der ikke automatisk aktiveres, er ikke tilladte. Drejer det sig om saettevogntog, skal de boejelige ledninger vaere en del af det traekkende koeretoej. I alle andre tilfaelde skal de boejelige ledninger vaere en del af paahaengskoeretoejet. Punkt 2.2.1.2.1. affattes saaledes: 2.2.1.2.1.Der skal vaere mindst to af hinanden uafhaengige betjeningsorganer, der med lethed kan naas af foereren fra dennes normale koerestilling. For alle kategorier af koeretoejer, undtagen M2 og M3, gaelder det, at ethvert bremsebetjeningsorgan (undtagen et retarderbetjeningsorgan) skal vaere konstrueret saaledes, at det returnerer til udgangspositionen, naar det slippes. Dette krav gaelder ikke for parkeringsbremsens betjeningsorgan (eller den del af et kombineret betjeningsorgan), naar det er mekanisk laast i en aktiveret stilling.

Punkt 2.2.1.2.7. affattes saaledes: 2.2.1.2.7.Visse dele anses som sikre mod brud: dette gaelder saaledes pedalen og dens ophaeng, hovedcylinderen og dens stempel (stempler) (hydrauliske systemer), bremseventil (hydrauliske og/eller pneumatiske systemer), forbindelsen mellem pedal og hovedcylinder eller bremseventil, bremsecylindrene og deres stempler (hydrauliske og/eller pneumatiske systemer) og bremsenoegler under forudsaetning af, at disse dele er tilstraekkeligt dimensionerede, er let tilgaengelige for vedligeholdelse og har sikkerhedskarakteristika, der mindst svarer til dem, der kraeves for de oevrige vigtige koeretoejsdele (som f.eks. styreapparatets dele). Hvis den omstaendighed, at en enkelt af disse dele svigter, umuliggoer koeretoejets bremsning med en virkning, der er mindst lige saa stor som den, der er foreskrevet for noedbremsning, skal denne del vaere af metal eller et materiale med samme egenskaber, og den maa ikke under bremseapparatets normale funktion kunne deformeres naevnevaerdigt. Punkt 2.2.1.4.2. affattes saaledes: 2.2.1.4.2.Disse hjul skal vaere saaledes valgt, at restbremsevirkningen opfylder kravene i punkt 2.1.4. i bilag II; Punkt 2.2.1.5. affattes saaledes: 2.2.1.5.Anvendes en anden energikilde end foererens muskelkraft, er en enkelt energikilde tilstraekkelig (hydraulisk pumpe, kompressor osv.), men denne energikildes drivanordning skal vaere saa sikker som overhovedet muligt. Efter punkt 2.2.1.5. tilfoejes foelgende nye punkter 2.2.1.5.1, 2.2.1.5.2. og 2.2.1.5.3: 2.2.1.5.1.Svigter en del af transmissionen for bremseapparatet, skal der fortsat kunne leveres energi til den del, der ikke er beroert af fejlen, hvis dette er noedvendigt til bremsning af koeretoejet med den for rest- oeg/eller noedbremsning foreskrevne virkning. Dette krav skal vaere opfyldt ved hjaelp af anordninger, der nemt kan aktiveres, naar koeretoejet holder stille, eller ved hjaelp af en automatisk virkende anordning. 2.2.1.5.2.Desuden skal oplagringsanordninger, der ligger efter denne anordning, vaere af en saadan beskaffenhed, at det, saafremt energiforsyningen svigter, efter fire fuldbremsninger og under de betingelser, der er anfoert i punkt 1.2. i bilag IV, ved den femte betjening stadig er muligt at bringe koeretoejet til standsning med samme virkning, som gaelder ved brug af noedbremsen. 2.2.1.5.3.For saa vidt angaar hydrauliske bremseapparater med oplagret energi, anses disse bestemmelser imidlertid for at vaere opfyldt under forudsaetning af, at betingelserne i punkt 1.2.2. i bilag IV, afsnit C, er overholdt. Punkt 2.2.1.11. affattes saaledes: 2.2.1.11.Slid paa bremserne skal kunne udlignes paa nem maade ved hjaelp af en manuelt betjent eller automatisk justeringsanordning. Endvidere skal betjeningsorganet og transmissionens og bremsernes dele have en saadan vandringsreserve og om noedvendigt passende kompenseringsanordning, at bremsekraften er sikret uden oejeblikkelig justering, naar bremserne bliver varme, og naar bremsebelaegningerne har naaet en vis grad af slid. Punkt 2.2.1.12.2. affattes saaledes: 2.2.1.12.2.Skal foereren, hvis en del af bremsetransmissionen svigter, advares herom ved hjaelp af en anordning med roed kontrollampe, der lyser senest, naar betjeningsanordningen

aktiveres, og forbliver taendt, saa laenge fejlen varer ved, og taendingskontakten er tilsluttet. En anordning med roed kontrollampe, der lyser, naar vaeskestanden i beholderne falder under den af fabrikanten specificerede vaerdi er dog tilladt. Kontrollampen skal ogsaa kunne ses om dagen; foereren skal fra sin plads let kunne kontrollere, at denne lampe fungerer fejlfrit. Svigter en del af denne anordning, maa det ikke kunne medfoere, at virkningen helt forsvinder i det paagaeldende bremseapparat. Efter punkt 2.2.1.13. tilfoejes foelgende nye punkter 2.2.1.13.1. og 2.2.1.13.2.: 2.2.1.13.1.Drejer det sig om koeretoejer, som kun anses for at skulle opfylde betingelserne i punkt 2.2.1.5.1. i kraft af, at de opfylder betingelserne i punkt 1.2.2. i bilag IV, afsnit C, skal advarselsanordningen imidlertid bestaa af et akustisk signal tillige med et optisk signal. Disse anordninger behoever ikke fungere samtidig, forudsat at hver af dem opfylder ovennaevnte betingelser, og det akustiske signal ikke aktiveres foer det optiske signal. 2.2.1.13.2.Denne akustiske anordning tillades sat ud af drift, mens haandbremsen er tilspaendt og/eller - efter fabrikantens valg - gearvaelgeren i forbindelse med automatisk transmission er i parkerings- stilling. Punkt 2.2.1.14. affattes saaledes: 2.2.1.14.Uanset kravene i henhold til punkt 2.1.2.3. skal energibeholdningen, naar en hjaelpekraft er noedvendig for et bremseapparats funktion, vaere afpasset saaledes, at bremsevirkningen, hvis motoren gaar i staa, eller der er en fejl i de anordninger, hvorved energikilden drives, er tilstraekkelig til at standse koeretoejet som foreskrevet. Hvis foererens muskelkraft ved betjening af parkeringsbremsen ogsaa forstaerkes af en hjaelpekraft, skal aktiveringen af parkeringsbremsen, naar hjaelpekraften svigter, om noedvendigt sikres ved anvendelse af en energibeholdning, der er uafhaengig af den normalt anvendte hjaelpekrafts energibeholdning. Denne energibeholdning kan vaere driftsbremsens energibeholdning. Udtrykket aktivering omfatter ogsaa slaekning af bremsen. Det tidligere punkt 2.2.1.17. udgaar, og nummereringen af de efterfoelgende afsnit aendres. Efter punkt 2.2.1.18.3. (ny nummerering) tilfoejes foelgende nye punkt 2.2.1.18.4.: 2.2.1.18.4.ved et toleder-lufttilfoerselssystem anses kravet i ovennaevnte punkt 2.2.1.18.3. for at vaere opfyldt, hvis foelgende betingelser er opfyldt: 2.2.1.18.4.1.naar driftsbremsens betjeningsorgan paa det traekkende koeretoej er fuldt aktiveret, skal trykket i foedeledningen falde til 1,5 bar i loebet af de foelgende to sekunder; 2.2.1.18.4.2.naar foedeledningen toemmes med en hastighed af mindst 1 bar/s, skal den automatiske bremsning af paahaengskoeretoejet traede i funktion, naar trykket i foedeledningen falder til 2 bar. Efter punkt 2.2.1.19. (ny nummerering) tilfoejes foelgende nye punkt 2.2.1.20.: 2.2.1.20.Er et motorkoeretoej udstyret til at traekke et paahaengskoeretoej med elektriske driftsbremser, skal foelgende krav vaere opfyldt: 2.2.1.20.1.motorkoeretoejets stroemforsyning (generator og batteri) skal have tilstraekkelig ydeevne til at kunne levere stroem til et elektrisk bremsesystem. Naar motoren koerer ved den af fabrikanten anbefalede tomgangshastighed og alle de elektriske anordninger, der leveres som standardudstyr af fabrikanten, er tilsluttet, maa spaendingen i det elektriske bremsesystem (ved maksimal stroemstyrke 15 A) ikke falde under 9,6 V maalt ved

tilslutningen. Selv naar de elektriske ledninger overbelastes, maa der ikke kunne ske kortslutning; 2.2.1.20.2.bestaar det traekkende koeretoejs driftsbremseapparat af mindst to uafhaengige enheder, skal i tilfaelde af svigt heraf den eller de enheder, der ikke er beroert af fejlen, kunnen aktivere paahaengskoeretoejets bremser helt eller delvis; 2.2.1.20.3.anvendelse af stoplyskontakt og kredsloeb til aktivering af det elektriske bremsesystem er kun tilladt, saafremt aktiveringsledningen er parallelforbundet med stoplyset, og saafremt stoplyskontakt og -kredsloeb er dimensioneret til den ekstra belastning. Efter punkt 2.2.1.20. (ny nummerering) tilfoejes foelgende nye punkt 2.2.1.21.: 2.2.1.21.I tilfaelde af et pneumatisk driftsbremseapparat omfattende to eller flere uafhaengige kredse skal en eventuel laekage mellem disse kredse ved eller efter betjeningsorganet uafbrudt udluftes til det fri. Punkt 2.2.2.2. affattes saaledes: 2.2.2.2.Alle paahaengskoeretoejer af kategori O2 skal vaere udstyret med en driftsbremse, der enten er en kontinuert bremse, en semi-kontinuert bremse eller en paaloebsbremse. Paaloebsbremser er kun tilladt for paahaengskoeretoejer, der ikke er saettevogne. Elektriske driftsbremser, der opfylder kravene i bilag XI, er dog tilladt. Punkt 2.2.2.8. affattes saaledes: 2.2.2.8.Slid paa bremserne skal kunne udlignes paa nem maade ved hjaelp af en manuelt betjent eller automatisk justeringsanordning. Endvidere skal betjeningsorganet, transmissionsdelene og bremserne have en saadan vandringsreserve og - om noedvendigt - passende kompenseringsanordning, at effektiv bremsning er sikret uden oejeblikkelig justering, naar bremserne bliver varme, eller naar bremsebelaegningerne har naaet en vis grad af slid. Efter punkt 2.2.2.11. tilfoejes foelgende nye punkt 2.2.2.12.: 2.2.2.12.Paahaengskoeretoejer af kategori O3 og O4, som er forsynet med et toledertrykluftbremsesystem, skal opfylde betingelserne i ovennaevnte punkt 2.2.1.18.4. ()BILAG II: BREMSEPROEVER OG BREMSEVIRKNING Punkt 1.2.1.2.1. suppleres med: For bil til saettevogn kan belastningen anbringes omtrent midt imellem den hovedboltstilling, der foelger af ovennaevnte belastningsforhold, og bagakslens(-ernes) centerlinje; Punkt 1.2.1.2.2. affattes saaledes: 1.2.1.2.2.hver proeve skal gentages med ubelaesset koeretoej. I forbindelse med et motorkoeretoej kan der foruden foereren paa forsaedet befinde sig endnu en person, der skal notere proeveresultaterne. For et motorkoeretoej, der er konstrueret til at traekke en saettevogn, udfoeres proeverne i ubelaesset tilstand med koeretoejet alene, inkl. en vaegt, der repraesenterer skammeln. Der skal ligeledes vaere en vaegt, der repraesenterer et reservehjul, saafremt dette indgaar i standardudstyret for koeretoejet. For et koeretoej, der udelukkende fremstaar som chassis med foererhus, kan der til simulering af opbygningens masse tilfoejes en yderligere belastning, som ikke maa overstige den af fabrikanten i bilag IX anfoerte mindstevaegt. Punkt 1.2.3.1. affattes saaledes: 1.2.3.1.Bortset fra de under punkt 1.2.2. anfoerte proever skal der foretages supplerende proever med tilkoblet motor ved forskellige hastigheder, idet den laveste skal svare til 30 %

og den hoejeste til 80 % af koeretoejets maksimalhastighed. De maksimale opnaaelige bremsevirkninger maales, og koeretoejets reaktioner anfoeres i proeverapporten. Bil til saettevogn, der er kunstigt belastet for at simulere virkningerne af en belaesset saettevogn, maa ikke afproeves over 80 km/h. Efter punkt 1.2.3.1. tilfoejes foelgende nye punkt 1.2.4.: 1.2.4.Type O-proeve for koeretoejer af kategori O, udstyret med trykluftbremser 1.2.4.1.Paahaengskoeretoejets bremseeffekt kan beregnes enten paa grundlag af det traekkende koeretoejs plus paahaengskoeretoejets decelerationstal og den maalte koblingskraft eller, i visse tilfaelde, paa grundlag af det traekkende koeretoejs plus paahaengskoeretoejets decelerationstal, naar kun paahaengskoeretoejet bremses. Det traekkende koeretoejs motor skal frakobles under bremseproeven. I det tilfaelde, hvor kun paahaengskoeretoejet bremses, skal effekten, med henblik paa at tage hoejde for den ekstra vaegt, der afbremses, forstaas som den gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration. 1.2.4.2.Med undtagelse af de i punkt 1.2.4.3. og 1.2.4.4. naevnte tilfaelde er det for bestemmelse af paahaengskoeretoejets decelerationstal noedvendigt at maale det traekkende koeretoejs plus paahaengskoeretoejets decelerationstal samt koblingskraften. Det traekkende koeretoej skal opfylde kravene i tillaeget til bilag II, for saa vidt angaar forholdet TM PM og trykket pm. Paahaengskoeretoejets decelerationstal paa grundlag af foelgende formel : zr=zr + M + PRD, hvor zr=paahaengskoeretoejets decelerationstal zr + M=det traekkende koeretoejs plus paahaengskoeretoejets decelerationstal D=koblingskraft (traekkraft D = +) (trykkraft D = ) 1.2.4.3.Saafremt et paahaengskoeretoej har et kontinuert eller semi-kontinuert bremseapparat, hvor trykket i bremseaktiveringsmekanismen ikke aendres under bremsningen paa trods af forskydningen i den dynamiske akselbelastning, og naar der er tale om saettevogne, tillades paahaengskoeretoejet afbremset alene. Decelerationstallet for paahaengskoeretoejet beregnes paa grundlag af foelgende formel: zr=(zr + M R) 7PM + PRPR + R, hvor: R=rullemodstandstal = 0,01. 1.2.4.4.Subsidiaert kan bestemmelsen af paahaengskoeretoejets decelerationstal ske ved bremsning af paahaengskoeretoejet alene. I saa fald skal det anvendte tryk vaere det samme som det, der maales i bremsecylinderen under bremsningen af vogntoget. Punkt 1.3.3.1 affattes saaledes: 1.3.3.1.Ved afslutningen af type I-bremseproeven (proeven i henhold til punkt 1.3.1 eller proeven i henhold til punkt 1.3.2 i dette bilag) maales driftsbremses restbremseeffekt under samme betingelser (og navnlig ved en konstant betjeningskraft, der ikke er stoerre end den gennemsnitskraft, der faktisk anvendtes) som ved O-proeven med frakoblet motor (idet der dog kan optraede andre temperaturbetingelser). For motorkoeretoejer maa restbremseeffekten ikke ligge under 80 % af den bremseeffekt, der kraeves for den paagaeldende kategori, og ikke under 60 % af den vaerdi, der er maalt ved type O-bremseproeven med frakoblet motor. For paahaengskoeretoejer maa restbremsekraften ved hjulenes omkreds ved afproevning ved 40 km/h imidlertid ikke vaere mindre end 36 % af den kraft, der svarer til den stoerste vaegt, der baeres af hjulene, naar koeretoejet er stationaert, og ikke under 60 % af den vaerdi, der er maalt ved type O-bremseproeven ved samme hastighed. Efter punkt 1.3.3.1 tilfoejes foelgende nye punkt 1.3.3.2: 1.3.3.2.For et motorkoeretoej, der ikke kan opfylde kravene i ovennaevnte punkt 1.3.3.1, kan der udfoeres endnu en praesentationsproeve med varme bremser under anvendelse af en

betjeningskraft, der ikke ligger over den, der er specificeret i punkt 2.1.1.1 i dette bilag. Resultaterne af begge proever anfoeres i rapporten. Punkt 1.4.3 affattes saaledes: 1.4.3.Ved proevens afslutning maales under samme betingelser som type O-bremseproeven (omend ved andre temperaturer) driftsbremsens restbremseeffekt med motoren frakoblet. For motorkoeretoejer skal denne resteffekt give en bremselaengde, der ikke ligger over foelgende vaerdier, idet der benyttes en betjeningskraft paa ikke over 700 N : kategori M3 0,15 V + 1,33 V²130 (andet led svarer til en gennemsnitlig deceleration paa 3,75 m/s²) kategori N3: 0,15 V + 1,33 V²115 (andet led svarer til en gennemsnitlig deceleration paa 3,3 m/s²). For paahaengskoeretoejer maa restbremsekraften ved omkredsen af hjulene ved afproevning ved 40 km/h ikke vaere mindre end 33 % af den kraft, der svarer til den stoerste vaegt, der baeres af hjulene, naar koeretoejet er stationaert. Punkt 1.5.1 suppleres med foelgende: Der kan anvendes en integreret retarder, forudsat at den er passende afstemt, saaledes at driftsbremserne ikke aktiveres; dette kan kontrolleres ved at undersoege, om disse bremser forbliver kolde, som defineret i punkt 1.2.1.1 i dette bilag. Tabellen i punkt 2.1.1.1.1. aendres som foelger: >TABELPOSITION> Punkt 2.1.2.1 affattes saaledes: 2.1.2.1. Ved anvendelse af noedbremsen skal der, ogsaa naar noedbremsen er bestemt til andre bremsefunktioner, kunne opnaas en bremselaengde, der ikke ligger over foelgende vaerdier : Kategori M1 0,1 V + 2 V²150 (andet led svarer til en gennemsnitlig deceleration paa 2,9 m/s²); Kategori M2, M3 0,15 V + 2 V²130 (andet led svarer til en gennemsnitlig deceleration paa 2,5 m/s²); Kategori N 0,15 V + 2 V²115 (andet led svarer til en gennemsnitlig deceleration paa 2,2 m/s²). Punkt 2.1.2.4 affattes saaledes: 2.1.2.4.Noedbremsens effekt maales ved type O-proeven med frakoblet motor paa grundlag af foelgende udgangshastigheder: M1=80 km/hm2=60 km/hm3=60 km/h N1=70 km/hn2=50 km/hn3=40 km/h.. Punkt 2.1.3.6 affattes saaledes (resten forbliver uaendret) 2.1.3.6.For at verificere overensstemmelsen med kravene i punkt 2.2.1.2.4. i bilag I skal der gennemfoeres en type O- proeve, med frakoblet motor, med den i punkt 2.1.2.4. foreskrevne udgangshastighed for den paagaeldende koeretoejskategori. Den ved... Efter punkt 2.1.3.6. tilfoejes foelgende nye punkt 2.1.4.: 2.1.4.Resterende driftsbremsning efter fejl i bremsetransmissionen 2.1.4.1.Restbremseeffekten i driftsbremseapparatet maa i tilfaelde af svigt i en del af dets transmission ikke medfoere stoerre bremselaengder end efterfoelgende (eller mindre tilsvarende gennemsnitlig deceleration), idet der benyttes en betjeningskraft paa ikke over 700 N, naar der maales ved

type O-proeven med motoren frakoblet paa grundlag af foelgende udgangshastigheder for den paagaeldende koeretoejskate- gori: >TABELPOSITION> Punkt 2.2.1.2.1 affattes saaledes: 2.2.1.2.1.Er paahaengskoeretoejets driftsbremse kontinuert eller semi-kontinuert, skal den samlede bremsekraft, der virker langs de bremsende hjuls omkreds, andrage mindst X % af den kraft, der svarer til den stoerste vaegt, der baeres af hjulene, naar koeretoejet er stationaert, idet X har foelgende vaerdier: almindelig paahaengsvogn, belaesset og ubelaesset50. saettevogn, belaesset og ubelaesset45. kaerre, belaesset og ubelaesset50. For paahaengskoeretoejer med trykluftbremser maa trykket i styreledningen og foedeledningen ikke overstige 6,5 bar under bremseproeven(1). Hastigheden under proeven er 60 km/h. En yderligere proeve ved 40 km/h skal udfoeres med det belaessede koeretoej med henblik paa sammenligning med resultatet af type I-proeven. Efter punkt 2.3.2. tilfoejes foelgende nye punkt 2.3.3.: 2.3.3.For motorkoeretoejer, der er udstyret med hydrauliske bremseapparater, anses kravene i punkt 2.3.1. for at vaere opfyldt, saafremt koeretoejets deceleration ved katastrofeopbremsning eller trykket ved den mest ugunstigt placerede bremsecylinder, naar den vaerdi, der svarer til den foreskrevne bremseeffekt, inden for 0,6 s. ()TILLAEG TIL PUNKT 1.1.4.2. i BILAG II: BREMSEKRAFTENS FORDELING PAA KOERETOEJERNES AKSLER (75/524/EOEF) Punkt 1 affattes saaledes: 1.ALMINDELIGE BESTEMMELSER Koeretoejer af kategorierne M, N, O3 og O4, som ikke er udstyret med en antiblokeringsanordning som defineret i bilag X skal opfylde alle betingelserne i dette tillaeg. Anvendes dertil en speciel anordning, skal denne fungere automatisk. Punkt 2 affattes saaledes (resten forbliver uaendret): h=tyngdepunktets hoejde over vejbanen som specificeret af fabrikanten og accepteret af den proeveinstans, der forestaar proeverne hr=hoejde over vejbanen for saettevognens tyngdepunkt som specificeret af fabrikanten og accepteret af den proeveinstans, der forestaar proeverne. Punkt 3.1.1. affattes saaledes : 3.1.1. (²)For alle kategorier af koeretoejer gaelder for k-vaerdier mellem 0,2 og 0,8: z 7 0,1 + 0,85 (k 0,2) Under alle koeretoejets belastningsforhold skal kurven for den udnyttede friktionskoefficient paa forakslen ligge hoejere end kurven for den udnyttede friktionskoefficient paa bagakslen: -for koeretoejer af kategori M1 ved decelerationstal mellem 0,15 og 0,8. Dog kan det for koeretoejer af denne kategori for raekken af z-vaerdier mellem 0,3 og 0,45 tillades, at kurven for den udnyttede friktionskoefficient paa bagakslen ligger over kurven for den udnyttede friktionskoefficient paa forakslen under forudsaetning af, at kurven for den udnyttede friktionskoefficient paa bagakslen ikke ligger mere end 0,05 over den rette linje k = z (linjen for ideel bremsekraftfordeling - se diagram 1A); -for koeretoejer af kategori N1(3) ved decelerationstal mellem 0,15 og 0,5. Dog kan denne betingelse ogsaa anses for at vaere opfyldt, hvis, for decelerationstal mellem 0,15 og 0,30, kurverne for de udnyttede friktionskoefficienter ligger mellem to rette linjer,

parallelle med den rette linje for ideel bremsekraftfordeling, givet ved ligningerne k = z + 0,08 og K = z 0,08 (se diagram 1C), hvor kurven for den udnyttede friktionskoefficient paa bagakslen skaerer linjen k = z 0,08, og ved decelerationstal mellem: 0,3 og 0,5 opfylder betingelsen z 7 k 0,08; og mellem 0,5 og 0,6 betingelsen z 7 0,5 k + 0,21; -for andre kategorier af koeretoejer ved decelerationstal mellem 0,15 og 0,30. Dog kan denne betingelse ogsaa anses for at vaere opfyldt, hvis, for decelerationstal mellem 0,15 og 0,30, kurverne for de udnyttede friktionskoefficienter ligger mellem to rette linjer, parallelle med den rette linje for ideel bremsekraftfordeling, givet ved ligningerne k = z + 0,08 og k = z 0,08 (se diagram 1B), og hvis tillige kurven for den udnyttede friktionskoefficient paa bagakslen ved decelerationstal z 7 0,3 opfylder betingelsen: z 7 0,3 + 0,74 (k 0,38). Punkt 3.1.2. affattes saaledes: 3.1.2.Naar et koeretoej, som er indrettet til at traekke paahaengskoeretoejer af kategori O3 eller O4, der er forsynet med trykluftbremser, afproeves med frakoblet energikilde, foedeledningen lukket og en beholder paa 0,5 l tilsluttet styreledningen, skal trykket ved fuld aktivering af betjeningsanordningen ligge mellem 6,5 og 8 bar ved foedeledningens tilkobling og mellem 6 og 7,5 bar ved styreledningens tilkobling, uanset koeretoejets belaesning. Punkt 3.1.3. affattes saaledes: 3.1.3.Til kontrol af det under punkt 3.1.1 foreskrevne skal koeretoejsfabrikanten fremlaegge kurverne for de udnyttede friktionskoefficienter som funktion af koeretoejets decelerationstal, beregnet paa grundlag af foelgende formler: f1 = N1T1 = P1 + z h_ept1; f2 = N2T2 = P2 + z h_ept2. Kurverne optegnes for foelgende to belastningstilstande: -ubelaesset, i koereklar stand og foereren medregnet; for et koeretoej der udelukkende fremstaar som chassis med foererhus, kan der tilfoejes en yderligere belastning til simulering af opbygningens vaegt, som ikke overstiger den mindste vaegt, der er angivet af fabrikanten i bilag IX; -belaesset. Er der flere muligheder for fordeling af lasten, regnes med den lastfordeling, der giver det stoerste statiske akseltryk paa forakslen. Punkt 3.1.4.1. affattes saaledes: 3.1.4.1.For koeretoejer forsynet med trykluftbremser, hvad enten det drejer sig om et paahaengskoeretoej eller et motorkoeretoej, der er indrettet til at traekke et paahaengskoeretoej, skal kurven, der viser decelerationstallet TR/PR eller TM/PM som funktion af trykket pm, ligge inden for de arealer, der er vist paa diagram 2. Punkt 3.1.5.1. affattes saaledes: 3.1.5.1.Bil til saettevogn med ubelaesset saettevogn Et ubelaesset saettevognstog bestaar af en bil til saettevogn, i koereklar stand og foereren medregnet, tilkoblet en ubelaesset saettevogn. Saettevognens dynamiske belastning paa bilen skal repraesenteres af en statisk masse anbragt paa drejeskamlen i centerlinjen for hovedbolten og lig med 15 % af den maksimale belastning paa drejeskamlen. Fra tilstanden bil til saettevogn med ubelaesset saettevogn til tilstanden bil til saettevogn alene skal bremsekraefterne reguleres kontinuerligt; de afgivne bremsekraefter for tilstanden bil til saettevogn alene skal kontrolleres. Punkt 4 affattes saaledes:

4.FORSKRIFTER FOR SAETTEVOGNE 4.1.For saettevogne forsynet med trykluftbremser gaelder: Det tilladte forhold mellem decelerationstallet TR/PR som funktion af trykket pm skal ligge inden for de af diagrammerne 4A og 4B udledte to arealer, saavel for belaesset som ubelaesset koeretoej. Denne betingelse skal opfyldes under alle de belastningsforhold, der er tilladt for saettevognens aksler. 4.2.Hvis kravene i punkt 4.1 ikke kan opfyldes samtidig med kravene i punkt 2.2.1.2.1 i bilag II for saettevogne med en Kc-faktor paa under 0,8 skal saettevognens bremsevirkning opfylde de mindstekrav, der er specificeret i punkt 2.2.1.2.1 i bilag II og vaere udstyret med en antiblokeringsanordning, der opfylder kravene i bilag X, undtagen kompatibilitetskravet i punkt 1 i det paagaeldende bilag. Punkt 5 affettes saaledes: 5.FORSKRIFTER FOR PAAHAENGSVOGNE 5.1.For almindelig paahaengvogn forsynet med trykluftbremser gaeder 5.1.1.Kravene i punkt 3.1. gaelder for toakslede paahaengsvogne (undtagen, hvor akselafstanden er mindre end to meter). 5.1.2.For almindelig paahaengsvogn med flere end to aksler gaelder forskrifterne i punkt 3.2. 5.2.For kaerre forsynet med trykluftbremser gaelder 5.2.1.Det tilladte forhold mellem decelerationstallet TR/PR som funktion af trykket p skal ligge inden for de af diagram 2 udledte to arealer, ved multiplikation af den vertikale skala med 0,95, saavel for belaesset som for ubelaesset koeretoej. 5.2.2.Saafremt forskrifterne i punkt 2.2.1.2.1 i bilag II ikke kan opfyldes som foelge af manglende friktion, skal kaerren forsynes med en antiblokeringsanordning, der opfylder kravene i bilag X. Punkt 8 affattes saaledes: 8.PROEVETILSLUTNINGER 8.1.Bremseapparater indeholdende de anordninger, der er omhandlet i punkt 7.2, skal vaere udrustet med proevetilslutninger i trykledningen foer og efter anordningen paa de naermeste, lettilgaengelige steder. Der kraeves ingen tilslutning efter anordningen, saafremt trykket paa dette sted kan kontrolleres ved den tilslutning, der er foreskrevet i punkt 4.1 i bilag III. 8.2.Trykproevetilslutningerne skal vaere i overensstemmelse med paragraf 3 i ISO-standard 3583/1982. DIAGRAM 1 A: Titlen skal lyde: Koeretoejer af kategori m1, og visse koeretoejer af kategori N1 fra 1. oktober 1990 (se punkt 3.1.1.) DIAGRAM 1 B: Titlen skal lyde: Andre kategorier af koeretoejer end kategori M1 og N1 DIAGRAM 1 B: Der tilfoejes foelgende note: Note:Intervallets nedre graense gaelder ikke for den udnyttede friktionskoefficient for bagakslen. DIAGRAM 1 C: Der tilfoejes foelgende nye diagram: >START GRAFIK> DIAGRAM 1 C <?aa8h>koeretoejer af kategori N<?È>1 (med visse undtagelser fra 1. obktober 1990) <?aa0g>(se punkt 3.1.1.) k (f<?aat>i<?aan>) 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1

0 0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 z k = <?aa1n>z 0,21<?Ð>0,5<?Ð> k = <?aa1n>z + 0,07<?Ð>0,85<?Ð> k = z + 0,08 k = z + 0,08 k = z <?aelm20,><?aa8g> >SLUT GRAFIK> Note:Intervallets nedre graense gaelder ikke for den udnyttede friktionskoefficient for bagakslen. DIAGRAM 2: Der tilfoejes en ny note 2 svarende til note 2 i diagram 3, og den eksisterende note nummereres 1. ()BILAG III: METODE TIL MAALING AF AKTIVERINGSTIDEN FOR KOERETOEJER MED TRYKLUFT-BREMSESYSTEM Punkt 1.1. affattes saaledes: 1.1.Aktiveringstiden for bremseapparatet maales paa standset koeretoej, og trykket maales ved indgangen til den ugunstigst beliggende hjulcylinder. For koeretoejer udstyret med kombineret trykluft- og hydraulisk bremsesystem, kan trykket maales ved indgangen til den ugunstigst beliggende pneumatiske enhed. Punkt 4.1. affattes saaledes: 4.1.Paa hver af de uafhaengige kredse i bremseapparatet monteres en let tilgaengelig tilslutning saa taet som muligt ved den, hvad aktiveringstiden angaar, ugunstigst beliggende bremsecylinder. Puunkt 4.2. affattes saaledes: 4.2.Proevetilslutningerne skal vaere i overensstemmelse med paragraf 3 i ISO-standard 3583/1982. BILAG IV: BEHOLDERE OG ENERGIKILDER Efter den aendrede overskrift til bilag IV ovenfor tilfoejes foelgende: A. TRYKLUFTBREMSESYSTEMER Punkt 1.3.2.3 affattes saaledes: 1.3.2.3.Under proeven maa der ikke tilfoeres beholderen trykluft. Efter punkt 2.5.1. tilfoejes foelgende nye punkt 2.6. og 2.6.1: 2.6.Traekkende koeretoejer 2.6.1.Koeretoejer, der er indrettet til at traekke et paahaengskoeretoej, skal ligeledes opfylde ovennaevnte betingelser for koeretoejer, der ikke er saaledes indrettet. I saa fald udfoeres proeverne i punkt 2.4.1., 2.4.2. (og 2.5.1.) uden den beholder, der er naevnt i punkt 2.3.3. i dette bilag. Punkt 3.1. affattes saaledes: 3.1.En proevetilslutning monteres let tilgaengeligt saa taet som muligt ved den ugunstigst beliggende trykluftbeholder, jf. dette bilags punkt 2.4. Punkt 3.2. affattes saaledes: 3.2.Proevetilslutningerne skal vaere i overensstemmelse med paragraf 3 i ISO-standard 3583/1982. Efter punkt 3.2. tilfoejes foelgende nye afsnit B og C: B. VAKUUMBREMSESYSTEMER 1.BEHOLDERSTOERRELSE 1.1.Generelt 1.1.1.Koeretoejer med vakuumbremseapparat skal vaere forsynet med beholder(e), hvis stoerrelse opfylder kravene i punkt 1.2. og 1.3. nedenfor. 1.1.2.Hvis et bremseapparat er saadan indrettet, at der ved bortfald af energireserven fortsat kan bremses med en virkning, der svarer mindst til den for noedbremsen foreskrevne, er der ingen forskrifter om beholderens(-nes) stoerrelse.

1.1.3.Ved afproevning i henhold til punkt 1.2. og 1.3. skal bremserne vaere justeret saa taet som muligt. 1.2.Motorkoeretoejer 1.2.1.Et motorkoeretoejs beholder(e) skal vaere af en saadan beskaffenhed, at der stadig kan opnaas den for noedbremsen foreskrevne virkning 1.2.1.1.efter otte fuldbremsninger, naar en vakuumpumpe er energikilde, og 1.2.1.2.efter fire fuldbremsninger, naar motoren er energikilde. 1.2.2.Ved afproevning skal foelgende betingelser vaere overholdt: 1.2.2.1.Energiniveauet i beholderen(-ne) ved begyndelsen af proeverne skal svare til den af fabrikanten opgivne vaerdi. Dette niveau skal vaere saaledes, at den for driftsbremsen foreskrevne virkning kan opnaas, og skal svare til et vakuum paa ikke over 90 % af det maksimale vakuum, der leveres af energikilden.(1). 1.2.2.2.Beholderen(-ne) maa ikke foedes. Under proeven skal beholder(e) beregnet til andre formaal end bremsning vaere frakoblet. 1.2.2.3.Paa et motorkoeretoej, der er indrettet til at traekke et paahaengskoeretoej skal foedeledningen lukkes, og der forbindes en saerlig beholder med et indhold paa 0,5 liter til styreledningen. Efter afslutning af den i punkt 1.2.1. foreskrevne proeve maa vakuumniveauet til styreledningen ikke vaere faldet til et niveau, der ligger under det halve af den vaerdi, der blev maalt efter foerste bremsning. 1.3.Paahaengskoeretoejer (kun kategori O1 og O2) 1.3.1.Et paahaengskoeretoejs beholder(e) skal vaere af en saadan beskaffenhed, at vakuumniveauet ved forbruget efter en afproevning omfattende fire fuldbremsninger med paahaengskoeretoejets driftsbremse ikke er faldet til under halvdelen af den vaerdi, der blev maalt efter foerste bremsning. 1.3.2.Ved afproevningen skal foelgende betingelser vaere overholdt: 1.3.2.1.Energiniveauet i beholderen(-ne) skal ved proevens begyndelse vaere det af fabrikanten opgivne. Ved dette niveau skal den for driftsbremsen foreskrevne virkning kunne opnaas(1). 1.3.2.2.Beholderen(-ne) maa ikke foedes. Under proeven skal beholder(e) beregnet til andre formaal end bremsning vaere frakoblet. 2.ENERGIKILDERNES KAPACITET 2.1.Almindelige bestemmelser 2.1.1.Energikilden skal vaere af en saadan beskaffenhed, at den er i stand til fra det omgivende atmosfaeriske tryk at naa det i punkt 1.2.2.1. specificerede begyndelsesniveau i beholderen(-ne) paa tre minutter. For et motorkoeretoej, der er indrettet til at traekke et paahaengskoeretoej, maa den tid, det tager at naa dette niveau under de i punkt 2.2. nedenfor anfoerte betingelser, ikke overstige seks minutter. 2.2.Maalebetingelser 2.2.1.Vakuumkildens omdrejningstal skal vaere: 2.2.1.1.naar koeretoejets motor er vakuumkilde: det motoromdrejningstal, der opnaas med koeretoejet standset, i frigear og motoren i tomgang; 2.2.1.2.naar en pumpe er vakuumkilde: motoromdrejningstallet ved 65 % af motorens maksimalydelse; og 2.2.1.3.naar en pumpe er vakuumkilde, og motoren er udstyret med en regulator: motoromdrejningstallet ved 65 % af det af regulatoren bestemte stoerste motoromdrejningstal. 2.2.2.Ved motorkoeretoejer, der er indrettet til at traekke et paahaengskoeretoej med vakuumbremser, repraesenteres paahaengskoeretoejet af en energioplagringsanordning med

en kapacitet V i liter bestemt ved formlen V = 15 R, hvor R er paahaengskoeretoejets samlede tilladte akseltryk (i tons). C. HYDRAULISKE BREMSESYSTEMER MED OPLAGRET ENERGI 1.OPLAGRINGSANORDNINGERNES KAPACITET (ENERGIAKKUMULATORER) 1.1.Almindelige bestemmelser 1.1.1.Koeretoejer, hvis bremseapparat kraever, at der anvendes oplagret energi, som leveres af en hydraulisk vaeske under tryk, skal vaere forsynet med energioplagringsanordninger (energiakkumulatorer), hvis stoerrelse opfylder kravene i punkt 1.2. nedenfor. 1.1.2.Hvis bremsesystemet er saaledes indrettet, at der ved bortfald af energireserven fortsat kan bremses med driftbremsebetjeningsanordningen med en virkning, der svarer mindst til den for noedbremse- systemet foreskrevne, er der ingen forskrifter om energioplagringsanordningens stoerrelse. 1.1.3.Ved afproevning i henhold til punkt 1.2.1, 1.2.2. og 2.1. skal bremserne vaere justeret saa taet som muligt, og for saa vidt angaar 1.2.1. skal der mellem hver fuldbremsning vaere mindst et minuts pause. 1.2.Motorkoeretoejer 1.2.1.Motorkoeretoejer, der er udstyret med et hydraulisk bremsesystem med oplagret energi, skal opfylde foelgende krav: 1.2.1.1.Efter otte fuldbremsninger med driftsbremsen skal der ved den niende aktivering stadig kunne opnaas den for noedbremsen foreskrevne bremsevirkning. 1.2.1.2.Ved afproevningen skal foelgende betingelser vaere overholdt: 1.2.1.2.1.Afproevningen skal begynde ved et tryk, der kan vaere specificeret af fabrikanten, men som ikke maa vaere hoejere end indkoblingstrykket. 1.2.1.2.2.Akkumulatoren(-erne) maa ikke tilfoeres energi, og hjaelpeudstyr med eventuelle akkumulatorer skal vaere frakoblet. 1.2.2.Motorkoeretoejer med et hydraulisk bremsesystem med oplagret energi, som ikke kan opfylde kravene i punkt 2.2.1.5.1. i bilag I, anses for at opfylde dette punkt, saafremt foelgende krav er opfyldt: 1.2.2.1.Efter en eventuel transmissionsfejl skal der efter otte fuldbremsninger ved den niende bremsning stadig kunne opnaas mindst den for noedbremsen foreskrevne bremsevirkning eller, hvis noedbremsevirkningen under anvendelse af oplagret energi opnaas ved et saerskilt betjeningsorgan, skal der efter otte fuldbremsninger ved den niende bremsning stadig kunne opnaas den restbremsevirkning, der er foreskrevet i punkt 2.2.1.4. i bilag I. 1.2.2.2.Ved afproevningen skal foelgende betingelser vaere overholdt: 1.2.2.2.1.Med energikilden standset eller arbejdende ved en hastighed svarende til motorens tomgangshastighed fremkaldes en transmissionsfejl. Foer en saadan fejl fremkaldes, skal energioplagringsanordnin- gen(erne) vaere under et tryk, der kan vaere specificeret af fabrikanten, men som ikke maa overstige indkoblingstrykket. 1.2.2.2.2.Hjaelpeudstyr med eventuelle akkumulatorer skal vaere frakoblet. 2.HYDRAULISKE ENERGIKILDERS KAPACITET 2.1.Energikilderne skal opfylde nedenfor anfoerte betingelser: 2.1.1.Definitioner 2.1.1.1.p1 er det af fabrikanten foreskrevne maksimale systemdriftstryk (udkoblingstryk) i akkumulatoren(-erne).

2.1.1.2.p2 er trykket efter fire fuldbremsninger med driftsbremsen, startende ved p1 uden at der er tilfoert akkumulatoren(-erne) energi. 2.1.1.3.t er den tid, der medgaar til trykkets stigning fra p2 til p1 i akkumulatoren(-erne) uden anvendelse af bremsebetjeningsorganet. 2.1.2.Maalebetingelser 2.1.2.1.Ved den proeve, der tjener til bestemmelse af tiden t, skal tilfoerselshastigheden for energikilden svare til motoromdrejningstallet ved maksimal ydelse henholdsvis til det af regulatoren bestemte stoerste motoromdrejningstal. 2.1.2.2.Ved den proeve, der tjener til bestemmelse af tiden t, maa akkumulator(er), der er beregnet til andet formaal end bremsning, kun frakobles, hvis dette sker automatisk. 2.1.3.Fortolkning af resultaterne 2.1.3.1.For alle andre koeretoejer end koeretoejer af kategori M3, N2 og N3 maa tiden t ikke overstige 20 sekunder. 2.1.3.2.For koeretoejer af kategori M3, N2 og N3 maa tiden t ikke overstige 30 sekunder. 3.BESKRIVELSE AF ADVARSELSANORDNINGER Med motoren standset og begyndende ved et tryk, der kan vaere specificeret af fabrikanten, men som ikke maa overstige indkoblingstrykket, maa advarselsanordningen ikke traede i funktion efter to fuldbremsninger med driftsbremsen. () BILAG V: FJEDERBREMSER Punkt 1 affattes saaledes: 1.DEFINITIONER 1.1.Ved fjederbremser forstaas anordninger, ved hvilke den til bremsningen noedvendige energi leveres af en eller flere fjedre, der fungerer som energibeholdninger. 1.2.Ved fjederkompressionsrum forstaas det rum, hvori den trykforandring, som medfoerer fjeder- sammenspaendingen, fremkaldes. 1.3.Hvis fjedersammenspaendingen opnaas ved hjaelp af en vakuumanordning, skal der ved tryk i dette bilag forstaas negativt tryk. Punkt 2.1. affattes saaledes: 2.1.Fjederbremser maa ikke anvendes som driftsbremse. Opstaar der fejl i en del af driftsbremsetransmissionen, kan der benyttes fjederbremse for at opnaa den i bilag I, punkt 2.2.1.4. foreskrevne restbremsevirkning, saafremt foereren kan graduere bremsningen. I motorkoeretoejer maa fjederbremser ikke vaere den eneste kilde til restbremsevirkning; dette gaelder dog ikke bil til saettevogn, som opfylder de i bilag I, punkt 2.2.1.4.3. angivne krav. Vakuumfjederbremser maa ikke benyttes til paahaengskoeretoejer. Punkt 2.2. affattes saaledes: 2.2.Inden for det trykinterval, der kan optraede i forsyningsledningen til fjederkompressionsrummet, maa mindre svingninger i trykket ikke fremkalde en vaesentlig aendring i bremsekraften. Punkt 2.3. affattes saaledes: 2.3.Forsyningsledningen til fjederkompressionsrummet skal enten have sin egen energireserve eller forsynes fra mindst to uafhaengige energireserver. Foedeledningen til paahaengskoeretoejet kan udgaa fra denne forsyningsledning, forudsat trykfaldet i foedeledningen til paahaengskoeretoejet ikke kan udloese fjederbremsen. Hjaelpeudstyr maa kun faa tilfoert energi fra forsyningsledningen til fjederbremsemekanismen, saafremt hjaelpeudstyrets funktion ikke, heller ikke hvis energikilden svigter, kan bevirke, at

energireserven til fjederbremsen falder under det niveau, som kraeves til en enkelt slaekning af fjederbremsen. Denne bestemmelse gaelder ikke paahaengskoeretoejer. Punkt 2.5. affattes saaledes: 2.5.I motorkoeretoejer maa det tryk i fjederkompressionsrummet, ved hvilket fjedrene ved taet justerede bremser begynder en bremseaktivering, ikke vaere hoejere end 80 % af det minimumstryk, der er til raadighed for normal aktivering. I paahaengskoeretoejer maa det tryk i fjederkompressionsrummet, ved hvilket fjedrene begynder en bremseaktivering, ikke vaere hoejere end det, der opnaas efter fire fuldbremsninger med driftsbremsen i overensstemmelse med IV, punkt 1.3. Begyndelsestrykket fastsaettes til 6,5 bar. Punkt 2.6. affattes saaledes: 2.6.Naar trykket i den ledning, som tilfoerer energi til fjederkompressionsrummet dog ikke ledninger til en hjaelpeslaekningsanordning, hvori der benyttes vaeske under tryk falder til det niveau, hvor bremsedelene begynder at bevaeges, skal en optisk eller akustisk advarselsanordning traede i funktion. Saafremt dette krav opfyldes, kan advarselsanordningen vaere den samme som angivet i bilag I, punkt 2.2.1.13. Denne bestemmelse gaelder ikke paehaengskoeretoejer. Punkt 3.1. affattes saaledes: 3.1.Et fjederbremsesystem skal vaere konstrueret saaledes, at det i tilfaelde af fejl i systemet stadig er muligt at slaekke bremserne. Dette kan opnaas med en hjaelpeslaekningsanordning (pneumatisk, mekanisk osv.). Hjaelpeslaekningsanordninger, som benytter en energibeholdning til slaekningen, skal have energien tilfoert fra en energibeholdning, der er uafhaengig af den energibeholdning, hvormed fjederbremsesystemet normalt aktiveres. Det pneumatiske eller hydrauliske fluidum i en saadan hjaelpeslaekningsanordning kan paavirke samme stempelareal i fjederkompressionsrummet, som benyttes til det normale fjederbremsesystem, forudsat hjaelpeslaekningsanordningen benytter en saerskilt ledning. Denne lednings tilslutning til den normale ledning, som forbinder betjeningsorganet med fjederbremsen, skal ved hver fjederbremse befinde sig umiddelbart foran fjederkompressionsrummets aabning, dersom den ikke indgaar direkte i selve huset. Denne tilslutning skal omfatte en anordning, som forhindrer, at den ene ledning paavirker den anden. Kravene i bilag I, punkt 2.2.1.6., gaelder ogsaa for denne anordning. ()BILAG VII: TILFAELDE, HVOR TYPE I - OG/ELLER TYPE II (RESP. II A) - PROEVERNE IKKE ER NOEDVENDIGE FOR KOERETOEJER, FOR HVILKE DER SOEGES GODKENDELSE Punkt 1 affattes saaledes: 1.Type I - og/eller type II (resp. II A) - proeverne er i foelgende tilfaelde ikke noedvendige for koeretoejer, for hvilke der soeges godkendelse: efter punkt 1.3.2. indsaettes foelgende punkt 1.4.: 1.4.Naar det paagaeldende koeretoej er et paahaengskoeretoej med bremsenoegle trykluftbremser(1), som opfylder kontrolkravene i tillaeg 1 til dette bilag i forbindelse med en rapport over en referenceakselproeve som vist i tillaeg 2 til dette bilag.

Efter punkt 3.3. indsaettes foelgende punkt 3.4.: 3.4.Ved koeretoejer hoerende under punkt 1.4. udfyldes tabellen i rubrik 14.7.4. Efter punkt 4 indsaettes foelgende tillaeg 1 og 2: ()Tillaeg I ALTERNATIVE PROCEDURER FOR TYPE I - OG TYPE II - PROEVER AF PAAHAENGSKOERETOEJERS BREMSER 1.ALMINDELIGE FORHOLD 1.1.Ifoelge dette bilags punkt 1.4 kan type I og II-proever af bremseeffektens fald undlades ved godkendelse af koeretoejet, forudsat bremsesystemets enkelte dele opfylder kravene i dette tillaeg, og den resulterende beregnede bremsevirkning opfylder dette direktivs forskrifter for den paagaeldende koeretoejskategori. 1.2.Proever, som udfoeres i overensstemmelse med de i dette tillaeg beskrevne metoder, anses for at opfylde ovenstaaende krav. 2.TEGN OG DEFINITIONER (referencetegn for bremser har suffixet e) P=statisk akseltryk C=bremsenoeglens indgangsmoment Cmax=maksimalt teknisk tilladt indgangsmoment for bremsenoeglen Co=taerskel for bremsenoeglens indgangsmoment, dvs. det minimale bremsenoeglemoment, som kraeves for at frembringe et maaleligt bremsemoment R=daekkenes rulningsradius (dynamisk) T=bremsekraft ved beroeringsfladen daek/vej M=bremsemoment bo T 7 R z=decelerationstal = P T = PRM s=stempelvandring (arbejdende stempelvandring + frigang) sp=faktisk stempelvandring - den stempelvandring, hvorved det resulterende tryk er 90 % af det gennemsnitlige tryk (ThA) ThA=gennemsnitlig kraft - den gennemsnitlige kraft bestemmes ved at integrere vaerdierne mellem ¹/3 og ²/3 af den samlede stempelvandring (smax) >START GRAFIK> Kraft Th<?aaT>A<?aaN> 90 % Th<?aaT>A<?aaN> ¹/<?È>3 s<?aat>max<?aan> ²/<?È>3 s<?aat>max<?aan> s<?aat>p<?aan> s<?aat>max<?aan> stempelvandring <?aa1e><?ð>l<?aa5l>=<?aa3l>bremsearmens laengde <?aa8r>r<?aa5l>=<?aa3l>bremsetromlens radius <?aa8r>p<?aa5l>=<?aa3l>bremseaktiveringstryk. >SLUT GRAFIK> 3.PROEVEMETODE 3.1.Proever paa bane 3.1.1.Proeverne for bremsevirkning skal helst udfoeres paa en enkelt aksel alene. 3.1.2.Resultaterne af proever paa en akselkombination kan benyttes i henhold til punkt 1.1., saafremt hver aksel bidrager med lige stor bremseenergi under opvarmnings- og restbremseproeverne. 3.1.2.1.Dette er tilfaeldet, hvis foelgende faktorer er ens for hver aksel: bremsegeometri (fig. 2), belaegning, hjulmontering, daek, aktivering og trykfordeling i bremsecylindrene. 3.1.2.2.Det registrerede resultat for en akselkombination skal vaere gennemsnitsvaerdien for disse aksler. 3.1.3.Akslen(rne) skal helst vaere belastet med det stoerste statiske akseltryk, omend dette ikke er afgoerende, saafremt der under proeverne tages passende hensyn til forskellen i rullemodstand som foelge af en anden vaegt paa proeveakslen(rne). 3.1.4.Virkningen af foroeget rullemodstand som foelge af anvendelsen af en koeretoejskombination til proeven skal tages i betragtning. 3.1.5.Udgangshastigheden for proeven skal vaere fastsat. Sluthastigheden beregnes efter foelgende formel: