PRAKTIKHÅNDBOGEN LÆRERUDDANNELSEN I ÅRHUS

PRAKTIKHÅNDBOGEN 2012-2013 LÆRERUDDANNELSEN I ÅRHUS

Indhold Indledning... 2 Praktikkens årsplan, indhold og progression... 3 Uddannelsesorganisation og partnerskabsaftale... 5 Praktik på 1. studieår: Indblik og kundskab... 6 Praktik på 2. studieår: Indsigt og etik den undersøgende deltager... 10 Praktik på 3. studieår: Erfaring og forståelse den reflekterende udøver... 14 Praktikportfolio... 18 Praktikbedømmelse... 20 Bilag 1: Partnerskabsaftale for praktik 2012-2013... 22 Bilag 2: Uddannelsens formål og mål... 28 Bilag 3: Uddannelsens progressionsbestemmelser... 29 Bilag 4: Almene bestemmelser om praktik... 30 Bilag 5: Fagbeskrivelsen for praktik... 32 Bilag 6: Børneattest... 38 Bilag 7: Praktikuddannelse og kurser... 39 Bilag 8: Timetalstabeller 2012-2013... 40 1

Indledning Det er hensigten med Praktikhåndbogen at give alle involverede en samlet oversigt over praktikken, sådan som den er aftalt efter 07-ordningen (LU07) ved Læreruddannelsen i Århus. Praktikhåndbogen er tænkt som et enkelt og praktisk grundlag for de konkrete samarbejder om praktik på 1.-3. årgang. Til praktikken på 4. årgang er der udarbejdet et særskilt vejledningshæfte Alt om skoleperioden hvor praktikkens indhold og organisering er indgående beskrevet. Hæftet kan downloades på praktikkontorets hjemmeside: www.viauc.dk/laerer/aarhus/laereripraktik. For yderligere oplysninger om praktik i meritlæreruddannelsen henvises til Praktikvejledning 2012-2013, som kan downloades samme sted. I Praktikhåndbogens indledende afsnit kan du få et hurtigt overblik over praktikkens indhold, progression og organisation, og i de følgende afsnit kan du læse om praktikken på 1.-3. årgang. Baggrundsstof om f.eks. praktikfaget, praktikkens organisation og timetalstabeller til vederlagsudregning er placeret i en række bilag bagerst i bogen. Praktikhåndbogen er således primært informativ i sit indhold og sin form, hvilket betyder, at en lang række praktikrelevante temaer ikke bliver udtømmende beskrevet her. Informationerne i Praktikhåndbogen må suppleres med andet materiale; fx: Love og bekendtgørelse om læreruddannelsen. Studieordning ved Læreruddannelsen i Århus. Overenskomstmæssige aftaler mellem skolen og kommunen (eller anden ansættende myndighed). Aftaler på decentralt niveau inden for de enkelte partnerskaber på 1., 2. og 3. årgang. Praktikkontoret ved Læreruddannelsen i Århus supplerer Praktikhåndbogen med en række vejledende materialer og temahæfter: Mentorskab Andre læreropgaver Praktikportfolio Praktikbedømmelse Alle materialer findes på: Praktik-intra: studienet.viauc.dk/laerer/liaa/lokintra/praktik Praktikkontorets hjemmeside: www.viauc.dk/laerer/aarhus/laereripraktik. Praktikleder Niels Tange Mail: nibt@viauc.dk Telefon: 87 55 30 52 Praktikkoordinator Kirsten Bangsgaard Thomsen Mail: kith@viauc.dk Telefon: 87 55 30 74 Praktikkoordinator Peter Fregerslev Mail: fr@viauc.dk Telefon: 87 55 30 52 Praktiksekretær Tina Ellemose Vad Mail: te@viauc.dk Telefon: 87 55 30 34 Praktiksekretær Mia Cidlik Christiansen Mail: micc@viauc.dk Telefon: 87 55 30 25 2

Praktikkens årsplan, indhold og progression Årsplanen for 2012-2013 Placeringen af praktikken for 2011-2012 fremgår af denne oversigt: Praktikkens indhold, ckf-områder og uddannelsesmæssige progression Praktikkens indhold er på alle 4 år i læreruddannelsen organiseret med udgangspunkt i uddannelsesbekendtgørelsens 7 ckf-områder. Inden for hvert af områderne er der tillige formuleret en progression. Et samlet overblik over alle bekendtgørelsens ckf områder findes i modellen på næste side. På alle fire studieår danner de syv ckf-områder således rammen om praktikken og den samlede uddannelse. Dog sådan, at der på hvert enkelt studieår vil være et særskilt fokus på udvalgte ckf-områder. I matrixen over ckf er angivet, hvilke områder der for det enkelte studieår vies særlig opmærksomhed. I praktikfaget understøttes progressionen af flere andre forhold, der har betydning for samarbejdet om uddannelsen: Praktik på en skole har altid udgangspunkt i to arbejdsområder: 1) udførelse af læreropgaver og 2) observationsstudier af læreropgaver. Progressionen gennem de 4 studieår kommer til syne ved, at arbejdet med de to arbejdsområder udvikles fra at være praktisk adskilte størrelser til i stigende grad at fordre integration. Antallet af praktikuger er stigende fra studieår til studieår. Antallet af praktiklektioner og timetal til andre læreropgaver er stigende fra studieår til studieår. Praktikgruppens størrelse ændrer sig i den forstand, at den studerende ved starten af studiet indgår i en større praktikgruppe, sidenhen i en mindre praktikgruppe og endelig på 4. årgang i en individuelt organiseret praktik. Arbejdet med praktik knytter sig til den studerendes bachelorprojekt og dermed til den progression, der er beskrevet i bachelorprojektet. 3

CKF FOR PRAKTIK Praktikkens indhold er områder, der vedrører lærerens opgave og ansvar, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, elevers sociale udvikling og samarbejde med forskellige parter. Områderne danner grundlag for samspillet med uddannelsens øvrige fag, både i forbindelse med forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af praktikken. Områderne angiver det indholdsmæssige grundlag for et professionsbaseret samvirke mellem uddannelsens teori og praksis. 1. studieår Indblik og kundskab den medvirkende iagttager 2. studieår Indsigt og etik den undersøgende deltager 3. studieår Erfaring og forståelse den reflekterende udøver 4. studieår Ansvar og kunnen den selvstændige initiativtager Lærerens opgave og ansvar Indholdet er arbejdet med relationen lærer elev, lærer klasse og lærerens kommunikation og formidling samt læreropgavens etik og klasseledelse. Lærerens feedback til elever, lærerens rammesætning af undervisning og af elevers læring samt lærerens opmærksomhed på den enkelte elevs trivsel og udvikling Læreren som deltager i kollegialt samarbejde og som deltager i skolens samlede udvikling. Lærerens samarbejde med psykologiske og specialpædagogiske resursepersoner. Lærerens arbejde med årsplaner i samspil med alle klassens fag og læreren som iværksætter af pædagogiske handlinger og udviklingsarbejder. Lærerens arbejde med støtte og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø, herunder konfliktløsning. Elevforudsætninger Elevers forskellige faglige, kulturelle og sociale forudsætninger. Elevers forskellige forudsætninger som grundlag for planlægning af undervisning. Lærerens indsats i forhold til elever med særlige vanskeligheder, herunder skrive- og læsevanskeligheder. Intervention og opfølgning i forhold til elever med læringsvanskeligheder. Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv. Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv. Lærerens forskellige måder at forholde sig på, der kan styrke klassens sociale liv og læringsmiljø. Den studerendes selvstændige arbejde med klassens sociale liv, herunder intervention og relationsstøtte Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Arbejdet med korte undervisningssekvenser inden for en ramme sat af praktiklæreren og anvendelse af forskellige organisationsformer i undervisningen. Arbejdet med undervisningsforløb i samarbejde med praktiklæreren med variation i pædagogiske og faglige metoder, udarbejdelse af undervisningsplaner i overensstemmelse med skolens og skolefagenes bestemmelser og regelsæt. Selvstændigt arbejde med længerevarende, differentierede undervisningsforløb i samarbejde med klassens øvrige lærere, inddragelse af de studerendes selvvalgte undervisnings-materialer og elevernes medvirken i planlægning af undervisning. Den studerendes selvstændige ansvar og arbejde med forløbsplaner og årsplaner samt det selvstændige ansvar for længerevarende undervisningsforløb. Evaluering af elevernes læring Kendskab til anvendte evalueringsformer på praktikskolen. Inddragelse af forskellige evalueringsredskaber, herunder test. Lærerens arbejde med individuelle elevplaner. Differentieret og formålsrettet anvendelse af evaluering på alle niveauer, herunder samspillet mellem formative og summative evalueringsformer. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Kendskab til og arbejde med skolens normer og retningslinjer for forældresamarbejde og kortere skriftlig kommunikation med forældre. Lærersamarbejdet om klassen. Deltagelse i planlægning af forældresamarbejde, skriftlig information af forældre om undervisningsplan samt skolens organisering af samarbejde i forskellige fora, herunder forskellige former for samarbejde mellem undervisere. Deltagelse i forældremøde og elevsamtaler, samarbejde med eleverne, samarbejde med klassens øvrige lærere samt samarbejde med forskellige ressourcepersoner, der fungerer i tilknytning til en skole. Den studerendes selvstændige ansvar for dele af forældremøder og deltagelse i skole-hjemsamtaler. Den studerendes deltagelse i samarbejde med interne og eksterne samarbejdsparter om skoleudvikling. Beskrivelse, analyse, vurdering Observation, analyse og vurdering af praksissituationer og elevadfærd. Observation, analyse og vurdering af praksisforløb og elevers læring. Observation, analyse og vurdering af praksis med begrundet valg af undersøgelsesmetode. Observation, analyse og vurdering af egen praksis med henblik på handling og udvikling. PRAKTIKHÅNDBOG 2012-2013 4

Uddannelsesorganisation og partnerskabsaftale Det uddannelsesmæssige samarbejde mellem praktikskoler og Læreruddannelsen i Århus kommer i stand gennem partnerskabsaftaler. I en partnerskabsaftale forpligter praktikskoler og Læreruddannelsen i Århus sig på samarbejde og ansvar for uddannelsen af de studerende over en treårig periode og vedr. praktikken på 1., 2. og 3. studieår. En partnerskabsaftale er en aftale om et ligeværdigt samarbejde mellem Læreruddannelsen i Århus og en række skoler om planlægning, gennemførelse og evaluering af de studerendes praktik i læreruddannelsen. I bilag 1 kan man læse udførligt om de kontraktlige forhold i partnerskabsaftalen. Nyt i studieåret 2012-13 Ledelsen på LIÅ har fra og med opstart af indeværende studieår valgt at gennemføre en række ændringer i organiseringen af læreruddannelsen, som medfører justeringer for praktiksamarbejdet. De væsentligste ændringer er: Samlet praktikperiode og besøgsdage Der arbejdes ud fra en rammeplan, hvor praktikperioderne er samlet - dog fortsætter vi med en delt praktik på første studieår. Den tidligere opdeling af praktikperioderne har haft til hensigt at understøtte de studerendes kontakt til skolen gennem et helt studieår. For at bevare denne kontakt indfører vi på 2. 4. årgang to praktikbesøgsdage. Her har de studerende rum i skemaet til at komme på besøg på skolen, hilse på ledelse, mentorer og praktiklærere, gennemgå praktik-skema, få rundvisning og påbegynde fælles planlægning. De studerende ved, at de skal besøge skolen på besøgsdagene, men præcis hvilket tidspunkt på dagen skal aftales på samarbejdsgruppemøde som afholdes før besøgsdagene. Besøgsdagene er placeret torsdag og fredag i de pågældende uger(se afsnittet for den enkelte årgang). Farvel til uddannelseshold Hidtil har samarbejdet på 1., 2. og 3. årgang forgået indenfor rammen af uddannelseshold bestående af 4 stamhold og en 12-14 skoler. Vi har imidlertid erfaret at dette samarbejde ikke lykkedes pga. uddannelsesholdets størrelse. Vi har derfor valgt at nedlægge uddannelsesholdet som struktur og derfor foregår samarbejdet nu alene indenfor rammen af en skolegruppe. En skolegruppe består af et stamhold, en 3-4 skoler og en praktikansvarlig underviser. Det er målet at denne ændring vil give et tættere, mere overskueligt og bedre samarbejde. Hidtil er et uddannelseshold blevet tildelt 18 vejledningstimer pr. studieår til brug til oplægsholdere eller andet på mødesteder. Denne ressource deles nu ud på skolegrupperne, således at hver skolegruppe tildeles 4 vejledningstimer til opgaven. Det er naturligvis stadig muligt for skolegrupper at gå sammen om et mødested og dermed samle flere timer. 3. årgang Praktikken på 3. årgang bliver organiseret med udgangspunkt i de studerendes 2. linjefag. Det betyder for det første, at de studerende skal tilbydes praktik i deres 2. linjefag, og for det andet, at samarbejdet om praktikken i læreruddannelsen kommer til at foregå mellem Almen didaktik og den studerendes 2. linjefag. 3. årgang er også den årgang, hvor de studerende kan benytte sig af muligheden for international praktik og/eller udvekslingsophold, hvilket betyder en reduktion i antallet af studerende, der skal i praktik på partnerskabsskolerne. Bedømmelseskriterier Hertil kommer at et udvalgsarbejde i studieåret 11-12 har medført beslutning om ændring af kriterier for bedømmelse. Ligeledes vil den studerende være udstyret med et såkaldt Praksisdokumentationskort. Se mere under Praktikbedømmelse. 5

Praktik på 1. studieår: Indblik og kundskab den medvirkende iagttager Praktikken på 1. årgang har i alle henseender en introducerende karakter. Målet er, at den studerende kan iagttage lærerens arbejde og medvirke i tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af kortere undervisningssekvenser, og at den studerende i det hele taget får indblik i lærerfaget i skolen. Det er derfor ikke et mål på for praktikken på 1. årgang, at den studerende udarbejder og gennemfører længere undervisningsforløb i praktikken. Det, den 1. års-studerende har brug for, er at tilegne sig basale kundskaber om lærerens arbejde, om læreruddannelsen og om det grundlag, folkeskolen og læreruddannelsen i det hele taget bygger på, Praktikperioder På 1. studieår er der i alt 5 praktikuger fordelt på 2 praktikperioder og derudover et informationsmøde d. 5. september: På 1. semester er der placeret 2 uger til observation På 2. semester placeres i alt 3 praktikuger. I disse uger påtager den studerende sig konkrete, afgrænsede undervisningsopgaver under praktiklærerens vejledning. Praktikken organiseres i praktikgrupper på 3-4 studerende, og den omfatter det obligatoriske linjefag. Øvrige skolefag kan i begrænset omfang indgå efter aftale. Omfang og timetal Der er 10 praktiktimer pr. uge pr. studerende sammenlagt over de 5 uger: 50 praktiktimer pr. studerende. Der er 2 vejledningstimer med mentor pr. studerende. Den samlede resurse forvaltes af mentor. Der er 1,5 vejledningstimer med praktiklæreren pr. studerende. Den samlede resurse forvaltes af praktiklærer. Mentor har sammenlagt 9 lektioner til rådighed til mødesteder. Alle praktikperioder skal i relevant omfang indeholde andre læreropgaver efter aftale med skolen. Arbejdet med andre læreropgaver placeres også hen over studieåret (fra august til april) og uden for praktikperioderne i et omfang, der svarer til 10 timer. 6

Andre læreropgaver I arbejdet med andre læreropgaver på 1. studieår skal den studerende have mulighed for at være iagttagende og medvirkende. Der er ikke fokus på specifikke læreropgaver, men snarere på introduktion til, at der i lærerens arbejde på skolen også indgår andre læreropgaver end undervisning. Den studerende er medhjælper og kan varetage afgrænsede og definerede opgaver, som afspejler ckf-områderne for 1. studieår. Der bør ikke indgå vanskelige og komplekse læreropgaver, der fordrer professionelt ansvar, erfaring og håndtering. Samarbejdsfora herunder tilrettelæggelse af praktik på 1. studieår Samarbejdet om praktik bygger på kontraktlige aftaler mellem Læreruddannelsen i Århus, skoler og kommuner i Aarhus, Randers, Syddjurs, Favrskov og Odder Kommune. Tilrettelæggelsen finder sted på den måde, at kommunale og private grundskoler informerer om skolens muligheder for at indgå i et partnerskab for praktik og modtage studerende på 1. studieår. På grundlag af skolernes tilkendegivelser og de studerendes valg af obligatoriske linjefag sammensættes skolegrupper i et partnerskab med størst mulig spredning af skoletyper og geografisk placering. Den forberedende tilrettelæggelse finder sted i perioden fra januar til juni hvert år. Fra studiestarten i august etableres de konkrete samarbejdsfora følgegruppe, samarbejdsgruppe og mødested der efterfølgende står for den videre tilrettelæggelse af praktik på 1. studieår (se bilag 1 for en fyldigere beskrivelse af gruppernes sammensætning og opgaver). Samarbejdsgruppen Første møde i samarbejdsgruppen placeres i uge 37. Det er den praktikansvarlige underviser på LIÅ der indkalder. Vigtige punkter på dagsordenen er: - Planlægge første mødested; indhold, tidspunkt og form - Koordinere evt. ændringer i praktikgrupperne - Fastsætte datoer for de to næste samarbejdsgruppemøder, mødesteder og følgegruppemøde - Sikre, at alle aftaler og datoer meldes ud i god tid til alle! Mødested Som nævnt ovenfor har mentor 9 timer til arbejdet på mødesteder. Praktikkontoret anbefaler, at der afholdes 3 mødesteder af 3 lektioner. Indholdsrammen for de 3 møder: 1. mødested: Lære(r) i praktik introduktion og udveksling af forventninger 2. mødested: Om praktikportfolio, målsætning for studierne i praktik, mindre observationsopgaver 3. mødested: Om vejledning og bedømmelse Det centrale på mødestedet er mødet mellem mentorer, praktikansvarlige undervisere og de studerende. Konkret kan mødestederne tilrettelægges inden for rammen af større grupper, holdundervisning, workshops osv. Følgegruppen Følgegruppemødet placeres efter sidste praktikperiode er afsluttet og skal have et evaluerende sigte. 7

CKF på 1. studieår Arbejdet med praktikken tager udgangspunkt i de tidligere nævnte centrale kundskabs- og færdighedsområder. På 1. studieår er der et særligt fokus på følgende tre ckf-områder: Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø: Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning: Arbejdet med korte undervisningssekvenser inden for en ramme sat af praktiklæreren og anvendelse af forskellige organisationsformer i undervisningen. Beskrivelse, analyse og vurdering: Observation, analyse og vurdering af praksissituationer og elevadfærd. Praktikforberedelse og -efterbehandling i lærerdannelsen I læreruddannelsen finder praktikforberedelse og -efterbehandling sted i alle fag, dvs. i det obligatoriske linjefag (dansk, matematik, naturfag), KLM (Kristendom, Livsoplysning, Medborgerskab), pædagogik og psykologi. I 1. semester er praktikperioderne knyttet til intro-forløbet og med vægt på ckf-området: Observation, analyse og vurdering af praksissituationer og elevadfærd. I 2. semester knyttes praktikken for det første til temaerne i det pædagogiske element i det obligatoriske linjefag: o o Børns læring og læringskultur og Elementære didaktiske kategorier til planlægning og evaluering af undervisning med fokus på arbejdsformer. For det andet til ckf-områderne: o Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv. o Arbejdet med korte undervisningssekvenser inden for en ramme sat af praktiklæreren og anvendelse af forskellige organisationsformer i undervisningen. Som studerende ved Læreruddannelsen i Århus er arbejdet med praktikportfolio obligatorisk. Se kapitlet praktikportfolio for en mere udførlig beskrivelse eller læs mere i temahæftet Praktikportofolio, som kan downloades på: Praktik-intra - studienet.viauc.dk/laerer/liaa/lokintra/praktik. Praktikkontorets hjemmeside www.viauc.dk/laerer/aarhus/laereripraktik. Praktikbedømmelse og arbejdet med egne læringsmål, dokumentation og evaluering I afsnittet om praktikbedømmelse finder du en beskrivelse af bedømmelsen og bedømmelsesgrundlaget. En endnu mere udførlig redegørelse finder du i temahæftet Praktikbedømmelse, som kan downloades på: Praktik-intra - studienet.viauc.dk/laerer/liaa/lokintra/praktik. Praktikkontorets hjemmeside www.viauc.dk/laerer/aarhus/laereripraktik. Som du kan læse her, indgår de tidligere nævnte centrale kundskabs- og færdighedsområder i bedømmelsesgrundlaget. Praktikkontoret anbefaler dog også, at den studerendes selvevaluering inden for hvert ckf-område og arbejdet med egne læringsmål indgår i den konkrete bedømmelse. Til brug for ar- 8

bejdet med læringsmål, dokumentation og evaluering af egen læring, kan den studerende anvende følgende selvevalueringsskema: CKF-områder Lærerens opgave og ansvar Elevforudsætninger Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Evaluering af elevernes læring 1. studieår Indholdet er arbejdet med relationen lærer-elev, lærer-klasse og lærerens kommunikation og formidling samt læreropgavens etik og klasseledelse. Elevers forskellige faglige, kulturelle og sociale forudsætninger Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv. Arbejdet med korte undervisningssekvenser inden for en ramme sat af praktiklæreren og anvendelse af forskellige organisationsformer i undervisningen. Kendskab til anvendte evalueringsformer på praktikskolen. Den studerendes selvevaluering - omfang og kvalitet af eget arbejde med det enkelte CKF- og kompetenceområde. Jeg har undersøgt og udvist forståelse for lærerrollen, har analyseret udvalgte træk ved den og opnået bevidsthed om behovet for at forholde sig til lærerfunktionens rammer, opgaver, etik og ansvar. Jeg har vist forståelse og interesse for at undersøge elevernes forudsætninger, vilkår og behov og har indgået i overvejelser over udvalgte elevforudsætninger. Jeg har været opmærksom på at støtte den enkelte elev og fremme klassens sociale liv og arbejdsmiljø med en demokratisk forståelse af lederskab f.eks. ved at have taget initiativ til kontakt og relevant kommunikation med skolens elever. Jeg har varetaget korte undervisningssekvenser med variation i arbejdsformer og med begrundelser fra fagene på 1. studieår og skolefagets bestemmelser og inden for en ramme sat af andre. Jeg har opnået kendskab til evaluering af elevers læring på udvalgte områder med udgangspunkt i anvendte evalueringsformer på praktikskolen. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Beskrivelse, analyse, vurdering Kendskab til og arbejde med skolens normer og retningslinjer for forældresamarbejde og kortere skriftlig kommunikation med forældre. Lærersamarbejdet om klassen. Observation, analyse og vurdering af praksissituationer og elevadfærd. Jeg har været i kontakt og dialog med elever, forældre, medstuderende og praktiklærere og opnået kendskab til og forståelse for rammer og indhold for skole-hjem-samarbejde. Jeg har udarbejdet praktikportfolio og i form af interviews og fokuserede observationer beskrevet og analyseret udvalgte træk ved egen og andres undervisningspraksis. 9

Praktik på 2. studieår: Indsigt og etik den undersøgende deltager På 2. studieår er det et mål, at den studerende udbygger studierne fra 1. studieår og tilegner sig kompetence til at arbejde selvstændigt og med mere komplekse opgaver. Praktikperioder På 2. studieår er der i alt 5 praktikuger og to besøgsdage som ligger torsdag og fredag i uge 38: De studerende arbejder i praktikgrupper på 2-3 studerende, der så vidt muligt har identiske 2. linjefag. I praktikken indgår: det obligatoriske linjefag i overensstemmelse med alderspecialiseringen på det respektive stamhold. skolefag, der modsvarer den studerendes 2. linjefag. Øvrige skolefag kan i begrænset omfang indgå efter aftale mellem skolen og den enkelte praktikgruppe. Som nævnt tidligere rummer praktikken i hovedsagen 2 arbejdsområder: 1) udførelse af undervisning og andre læreropgaver og 2) observationsstudier af undervisning og andre læreropgaver. I løbet af praktikperioden skal den studerende i stigende grad påtage sig selvstændigt ansvar for undervisningen, således at de studerende i slutningen af perioden står for hovedparten af undervisningen i klassen. I perioden har observationsstudiet vægt på ckf-området Elevforudsætninger. Det ligger også inden for observationsstudiet at identificere lærerfaglige problemstillinger i relation til bachelorprojektet. At identificere en lærerfaglig problemstilling foregår dels gennem interview med praktiklærere, mentorer, elever og forældre, dels gennem iagttagelser og endelig gennem refleksioner over egen praksis. Omfang og timetal Der er 12 praktiktimer pr. uge sammenlagt over de 5 uger: 60 praktiktimer pr. studerende. Der er 2 vejledningstimer med mentor pr. studerende. Mentor forvalter den samlede resurse, Der er 3 vejledningstimer pr. studerende med praktiklæreren. Den samlede resurse forvaltes af praktiklæreren. Mentor har sammenlagt 9 lektioner til rådighed til mødesteder. Alle praktikperioder skal i relevant omfang omfatte andre læreropgaver efter aftale med skolen. Arbejdet med andre læreropgaver placeres også hen over studieåret (fra august til april) og uden for praktikperioden i et omfang, der svarer til 12 timer. Andre læreropgaver I arbejdet med andre læreropgaver på 2. studieår skal den studerende have mulighed for at være nysgerrigt undersøgende. Der er ikke fokus på specifikke læreropgaver, men snarere på den studerendes aktive deltagelse i de læreropgaver, der skønnes relevante for skolen og for den studerendes uddannelse. Den studerende er en resurseperson, der støttet af praktiklærere og sammen med medstuderende kan varetage definerede opgaver, der afspejler ckf-områderne på 2. studieår. Der bør ikke indgå vanskelige og komplekse læreropgaver, der fordrer professionelt ansvar, erfaring og håndtering. 10

Samarbejdsfora På 2. årgang fortsættes partnerskabsaftalen som blev indgået på 1. årgang. Samarbejdsgruppen Første møde i samarbejdsgruppen placeres i uge 36. Det er den praktikansvarlige underviser på LIÅ der indkalder. Vigtige punkter på dagsordenen er: - Aftale tidspunkt og indhold for besøgsdagene torsdag- fredag i uge 38 - Planlægge første mødested; indhold, tidspunkt og form - Koordinere evt. justere praktikgrupperne. Den praktikansvarlige underviser på Læreruddannelsen har sammen med stamholdet udarbejdet forslag til praktikgrupper til mødet - Fastsætte datoer for de to næste samarbejdsgruppemøder, mødesteder og følgegruppemødet - Sikre, at alle aftaler og datoer meldes ud i god tid til alle! Mødested Som nævnt ovenfor har mentor 9 timer til arbejdet på mødesteder. Praktikkontoret anbefaler, at der afholdes 3 mødesteder af 3 lektioner. Indhold, organisation og placering af mødesteder aftales i samarbejdsgruppen og knyttes til det øvrige arbejde med praktik. Det centrale er mødet mellem mentorer, praktikansvarlige lærere og studerende. Mødet kan tilrettelægges i større grupper, holdundervisning, workshops og finde sted ved læreruddannelsen, på en praktikskole eller fx som en lejrtur eller et internat et tredje sted. Følgegruppen Følgegruppemødet placeres efter sidste praktikperiode er afsluttet og skal have et evaluerende sigte. CKF på 2. studieår På 2. studieår arbejdes der med alle ckf-områder, men med fokus på følgende to ckf-områder: Lærerens opgave og ansvar: Lærerens feedback til elever, lærerens rammesætning af undervisning og af elevers læring samt lærerens opmærksomhed på den enkelte elevs trivsel og udvikling. Elevforudsætninger: Elevers forskellige forudsætninger som grundlag for planlægning af undervisning. Lærerens opgave og ansvar Elevforudsætninger Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Evaluering af elevernes læring Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Beskrivelse, analyse, vurdering Lærerens feedback til elever, lærerens rammesætning af undervisning og af elevers læring samt lærerens opmærksomhed på den enkelte elevs trivsel og udvikling Elevers forskellige forudsætninger som grundlag for planlægning af undervisning. Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv. Lærerens forskellige måder at forholde sig på, der kan styrke klassens sociale liv og læringsmiljø. Arbejdet med undervisningsforløb i samarbejde med praktiklæreren med variation i pædagogiske og faglige metoder, udarbejdelse af undervisningsplaner i overensstemmelse med skolens og skolefagenes bestemmelser og regelsæt. Inddragelse af forskellige evalueringsredskaber, herunder test. Deltagelse i planlægning af forældresamarbejde, skriftlig information af forældre om undervisningsplan samt skolens organisering af samarbejde i forskellige fora, herunder forskellige former for samarbejde mellem undervisere. Observation, analyse og vurdering af praksisforløb og elevers læring. Praktikforberedelse og -efterbehandling i læreruddannelsen På 2. studieår finder praktikforberedelsen og -efterbehandlingen sted i alle fag, dvs. i det obligatoriske linjefag (dansk, matematik, naturfag), 2. linjefag, pædagogik og psykologi: Praktikperioden har udgangspunkt i flg. arbejdsfelter: o identificering af relevante lærerfaglige problemstillinger i relation til bachelorprojektet, 11

o o o o arbejde med temaet i det 1. linjefags pædagogiske element: Børns udvikling, ckf-området: Elevforudsætninger : Elevers forskellige forudsætninger som grundlag for planlægning af undervisning. elever med anden etnisk baggrund end dansk og specialpædagogiske problemstillinger, ckf-området: Lærerens opgave og ansvar: Lærerens feedback til elever, lærerens rammesætning af undervisning og af elevers læring samt lærerens opmærksomhed på den enkelte elevs trivsel og udvikling. Som studerende ved Læreruddannelsen i Århus er arbejdet med praktikportfolio obligatorisk. Se s. 18-19 for en mere udførlig beskrivelse af dette arbejde eller læs mere i temahæftet Praktikportofolio, som kan downloades på: Praktik-intra - studienet.viauc.dk/laerer/liaa/lokintra/praktik. Praktikkontorets hjemmeside www.viauc.dk/laerer/aarhus/laereripraktik. Praktikbedømmelse og arbejdet med egne læringsmål, dokumentation og evaluering På s. 20 finder du en beskrivelse af praktikbedømmelse og bedømmelsesgrundlaget. En endnu mere udførlig redegørelse finder du i temahæftet Praktikbedømmelse, som kan downloades på: Praktik-intra - studienet.viauc.dk/laerer/liaa/lokintra/praktik. Praktikkontorets hjemmeside www.viauc.dk/laerer/aarhus/laereripraktik. Som du kan læse her, indgår de tidligere nævnte centrale kundskabs- og færdighedsområder i bedømmelsesgrundlaget. Praktikkontoret anbefaler dog også, at den studerendes selvevaluering inden for hvert ckf-område og arbejdet med egne læringsmål indgår i den konkrete bedømmelse. Til brug for arbejdet med læringsmål, dokumentation og evaluering af egen læring kan den studerende anvende følgende selvevalueringsskema: 12

CKF-områder Lærerens opgave og ansvar Elevforudsætninger Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Evaluering af elevernes læring Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Beskrivelse, analyse, vurdering 2. studieår Lærerens feedback til elever, lærerens rammesætning af undervisning og af elevers læring samt lærerens opmærksomhed på den enkelte elevs trivsel og udvikling. Elevers forskellige forudsætninger som grundlag for planlægning af undervisning. Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv. Lærerens forskellige måder at forholde sig på, der kan styrke klassens sociale liv og læringsmiljø. Arbejdet med undervisningsforløb i samarbejde med praktiklæreren med variation i pædagogiske og faglige metoder, udarbejdelse af undervisningsplaner i overensstemmelse med skolens og skolefagenes bestemmelser og regelsæt. Inddragelse af forskellige evalueringsredskaber, herunder test.. Deltagelse i planlægning af forældresamarbejde, skriftlig information af forældre om undervisningsplan samt skolens organisering af samarbejde i forskellige fora, herunder forskellige former for samarbejde mellem undervisere. Observation, analyse og vurdering af praksisforløb og elevers læring. Den studerendes selvevaluering - omfang og kvalitet af eget arbejde med det enkelte CKF- og kompetenceområde. Jeg har undersøgt og forholdt mig til feedback til elever, har undersøgt og gjort mig erfaringer med rammesætning af undervisning og elevers læring i en klasse og forholdt mig reflekteret til den enkelte elevs trivsel og udvikling. Jeg har undersøgt og oparbejdet viden om en gruppe elevers forskellige forudsætninger og arbejdet på at tage højde for og inddrage min viden om disse elever i planlægningen af undervisningen af dem. Jeg har undersøgt og forholdt mig til mine forskellige handlemuligheder for og udfordringer i forbindelse med ledelse og udvikling af en klasse på et demokratisk grundlag. Jeg har gjort mig erfaringer med og reflekteret over, hvordan jeg selv kan lede og udvikle en klasses sociale liv og læringsmiljø. Jeg har på den måde identificeret nogle forhold, der for mig er væsentlige udfordringer. Jeg har varetaget undervisningsforløb i begge mine linjefag. Undervisningsforløbene er planlagt, gennemført og evalueret i et reflekteret samarbejde med mine medstuderende i praktikgruppen og i tæt sparring med min praktiklærer. I mit planlægningsarbejde har jeg i særlig grad forsøgt at tage højde for elevernes forskellige forudsætninger og mine ledelsesopgaver i klasserummet. Jeg har undersøgt og forholdt mig til forskellige evalueringsredskaber, herunder tests, der anvendes på praktikskolen. Efter vejledning med min praktiklærer har jeg taget udvalgte evalueringsredskaber i brug til evaluering af undervisningen. Jeg har undersøgt og orienteret mig i, hvordan en klasses lærere samarbejder - blandt andet ved min deltagelse i planlægningen af forældresamarbejdet omkring en klasse. Jeg har udarbejdet skriftlig information til klassens forældregruppe om mine undervisningsopgaver og planer. Jeg har planlagt, indsamlet og analyseret observationer fra min undervisning med særligt fokus på elevernes læring. Jeg har oparbejdet konstruktive arbejdsvaner for min praktikportfolio og hyppigt inddraget udvalgte dele af portfolioen i vejledningen med min praktiklærer og mentor på praktikskolen. 13

Praktik på 3. studieår: Erfaring og forståelse den reflekterende udøver På uddannelsens 3. studieår er det målet, at den studerende bygger videre på og udvider studierne fra uddannelsens første to studieår. På 3. studieår er der i alt 6 praktikuger og to besøgsdage der er placeret torsdag og fredag i uge 37: De studerende er organiseret i praktikgrupper på 2-3 med identiske 2. liniefag. Praktikken omfatter den studerendes 2. linjefag så vidt muligt suppleret med 1.linjefag. I praktikperioden er der sammen med undervisningsopgaverne vægt på arbejdet med lærerfaglige problemstillinger efter samme retningslinjer som på 2. studieår. På 3. studieår er det forventeligt at den studerende selvstændigt kan varetage undervisning og andre læreropgaver. Omfang og timetal Der er 14 praktiktimer pr. uge sammenlagt over de 6 uger bliver det 84 praktiktimer pr. studerende. Der er 2 vejledningstimer pr. studerende med mentor. Mentor forvalter den samlede resurse. Der er 3 vejledningstimer pr. studerende med praktiklæreren. Praktiklæreren forvalter den samlede resurse. Mentor har sammenlagt 9 lektioner til rådighed til mødesteder. Alle praktikperioder skal i relevant omfang omfatte andre læreropgaver efter aftale med skolen. Arbejdet med andre læreropgaver placeres også hen over studieåret (fra august til april) og uden for praktikperioderne i et omfang, der svarer til 12 timer. 14

Andre læreropgaver I arbejdet med andre læreropgaver på 2. studieår skal den studerende have mulighed for øve sig og for systematisk refleksion. Der er ikke fokus på nogle meget specifikke læreropgaver, men snarere på den studerendes reflekterede deltagelse i andre læreropgaver, der skønnes relevante for skolen og for den studerendes uddannelse. Den studerende er en resurseperson, der støttet af praktiklærer og sammen med medstuderende er i stand til at udføre definerede opgaver, der afspejler ckf-områderne for 3. studieår. Vanskeligere og mere komplekse læreropgaver, der fordrer professionel erfaring og håndtering, kan indgå med praktiklærerens ansvar og støtte. Samarbejdsfora herunder tilrettelæggelse af praktik på 3. studieår Rammer og aftaler for tilrettelæggelsen af praktik på 3. studieår foregår inden for det enkelte partnerskab. Forberedelsen af samarbejde og den konkrete fordeling mellem skoler og studerende er aftalt og kendt inden udgangen af 2. studieår. Samarbejdsgruppen Det første møde i samarbejdsgruppen placeres i uge 35 i god tid før besøgsdagene. Det er den praktikansvarlige underviser på læreruddannelsen, der indkalder studerende og mentorer til mødet. På mødet skal samarbejdsgruppen planlægge samarbejdet mellem skole og læreruddannelse om praktik på 3. studieår, herunder: - Aftale tidspunkt og indhold for besøgsdagene tors-fre uge 37 - Planlægge første mødested; indhold, tidspunkt og form - Koordinere evt. ændringer i praktikgrupperne - Fastsætte datoer for de to næste samarbejdsgruppemøder, mødesteder og følgegruppemødet - Sikre, at alle aftaler og datoer meldes ud i god tid til alle! Efterfølgende mødes samarbejdsgruppen 2-3 gange eller efter nærmere aftale inden for det enkelte partnerskab for praktik. Mødested Som nævnt tidligere har mentor 9 timer til arbejdet på mødesteder. Praktikkontoret anbefaler, at der på 3. studieår afholdes 2-3 mødesteder. Indhold, organisation og placering af mødesteder aftales i samarbejdsgruppen og knyttes til det øvrige arbejde med praktik. Det centrale er mødet mellem mentorer, praktikansvarlige lærere og studerende. Mødet kan tilrettelægges i større grupper, holdundervisning, workshops og finde sted ved læreruddannelsen, på en praktikskole eller fx som en lejrtur eller et internat et tredje sted. Følgegruppen Følgegruppemødet placeres efter sidste praktikperiode er afsluttet og skal have et evaluerende sigte. CKF på 3. studieår På 3. studieår arbejdes der med alle ckf-områder, men med udgangspunkt i et særligt fokus på: Evaluering af elevernes læring: Lærerens arbejde med individuelle elevplaner. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner: Deltagelse i forældremøde og elevsamtaler, samarbejde med eleverne, samarbejde med klassens øvrige lærere samt samarbejde med forskellige ressourcepersoner, der fungerer i tilknytning til en skole. 15

Praktikforberedelse og -efterbehandling i læreruddannelsen På 3. studieår finder praktikforberedelsen og -efterbehandlingen sted i alle fag, dvs. i det obligatoriske linjefag, i 2. linjefag og i almen didaktik. Der arbejdes særligt med ckf-områderne: Evaluering af elevernes læring: Lærerens arbejde med individuelle elevplaner. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner: Deltagelse i forældremøde og elevsamtaler, samarbejde med eleverne, samarbejde med klassens øvrige lærere samt samarbejde med forskellige ressourcepersoner, der fungerer i tilknytning til en skole. På 3. studieår er der således vægt på skole-hjemsamarbejde og på professions- og studiebaseret erfaring. Endvidere er praktikperioden knyttet til bachelorprojektet. Der arbejdes systematisk med empiriske metoder til indsamling af viden vedr. temaet i det pædagogiske element: Undervisningsdifferentiering og børns særlige behov. Som studerende ved Læreruddannelsen i Århus er arbejdet med praktikportfolio obligatorisk. Se selvstændigt afsnit om portfolio for en mere udførlig beskrivelse af dette eller læs mere i temahæftet Praktikportofolio, som kan downloades på: Praktik-intra - studienet.viauc.dk/laerer/liaa/lokintra/praktik. Praktikkontorets hjemmeside www.viauc.dk/laerer/aarhus/laereripraktik. Praktikbedømmelse og arbejdet med egne læringsmål, dokumentation og evaluering I afsnittet ompraktikbedømmelse finder du en beskrivelse af bedømmelsen og bedømmelsesgrundlaget. En endnu mere udførlig redegørelse finder du i temahæftet Praktikbedømmelse, som kan downloades på: Praktik-intra - studienet.viauc.dk/laerer/liaa/lokintra/praktik. Praktikkontorets hjemmeside www.viauc.dk/laerer/aarhus/laereripraktik. Som du kan læse her, indgår de tidligere nævnte centrale kundskabs- og færdighedsområder i bedømmelsesgrundlaget. Praktikkontoret anbefaler dog også, at den studerendes selvevaluering inden for hvert ckf-område og arbejdet med egne læringsmål indgår i den konkrete bedømmelse. Til brug for arbejdet med læringsmål, dokumentation og evaluering af egen læring, kan den studerende anvende følgende selvevalueringsskema: 16

CKF-områder Lærerens opgave og ansvar Elevforudsætninger Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Evaluering af elevernes læring Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Beskrivelse, analyse, vurdering 3. studieår Læreren som deltager i kollegialt samarbejde og som deltager i skolens samlede udvikling. Lærerens samarbejde med psykologiske og specialpædagogiske ressourcepersoner. Lærerens indsats i forhold til elever med særlige vanskeligheder, herunder skriveog læsevanskeligheder. Lærerens arbejde med støtte og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø, herunder konfliktløsning. Selvstændigt arbejde med længerevarende, differentierede undervisningsforløb i samarbejde med klassens øvrige lærere, inddragelse af de studerendes selvvalgte undervisningsmaterialer og elevernes medvirken i planlægning af undervisning. Lærerens arbejde med individuelle elevplaner. Deltagelse i forældremøde og elevsamtaler, samarbejde med eleverne, samarbejde med klassens øvrige lærere samt samarbejde med forskellige ressourcepersoner, der fungerer i tilknytning til en skole. Observation, analyse og vurdering af praksis med begrundet valg af undersøgelsesmetode. Den studerendes selvevaluering - omfang og kvalitet af eget arbejde med det enkelte CKF- og kompetenceområde. Jeg har deltaget i forskellige relevante møder, fx teammøder og pædagogiske rådsmøder. Jeg har undersøgt, hvilke samarbejdsmøder, der gennemføres med støtte og bistand fra de psykologiske og specialpædagogiske ressourcepersoner, der knyttet til skolen. Jeg har undersøgt, hvilke intentioner og handleplaner skolen har for støtte til elever med særlige vanskeligheder, herunder skrive- og læsevanskeligheder. Jeg har overvejet mine handlemuligheder for støtte til de elever, jeg selv har undervist, med mine lærere og medstuderende og taget overvejelserne med i min planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Jeg har undersøgt og forholdt mig til hvilke faktorer, der har betydning for etablering af et konstruktivt læringsmiljø, samt forskellige måder at håndtere konflikter på. Jeg har i samarbejde med mine lærere og medstuderende øvet mine kompetencer til at håndtere konflikter i forbindelse med den undervisning, jeg har forestået. Jeg har planlagt, gennemført og evalueret differentierede undervisningsforløb med udgangspunkt i undervisningsmaterialer, jeg i samarbejde med mine medstuderende og praktiklærere selv har valgt. Jeg har inddraget klassens elever i dette arbejde afstemt efter deres forudsætninger og undervisningens mål og indhold. Jeg har undersøgt og forholdt mig til arbejdet med individuelle elevplaner. Jeg har inddraget elevplanerne i min forberedelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Jeg har deltaget i elevsamtaler og forældremøder, forud for og under mine praktikperioder på praktikskolen har jeg samarbejdet med eleverne i de klasser, jeg har undervist og med de øvrige lærere, der er knyttet til klassen. Jeg har også taget del i et samarbejde med mindst én af skolens ressourcepersoner (skolens ledelse, teknisk-administrativt personale, specialpædagogiske ressourcepersoner, sundhedspersonale m.fl.). Jeg har planlagt, indsamlet analyseret og vurderet situationer fra min egen praksis ved brug af observationer, interviews eller praksisfortællinger. Jeg har haft særligt fokus på elevernes læring og på mit samarbejde med en eller flere af skolens øvrige lærere og ressourcepersoner. 17

Praktikportfolio Ved Læreruddannelsen i Århus er arbejdet med den elektroniske praktikportfolio obligatorisk. Praktikportfolioen skal opfattes som et læringsredskab for den studerende og som et redskab til indsamling og præsentation af relevante studiearbejder under praktikken. Aftalte dele af portfolioen danner udgangspunkt for vejledning med mentoren, praktiklæreren og læreren i læreruddannelsen, og den indgår tillige i den praktikansvarlige undervisers bedømmelse af praktikken. Som lærings- og evalueringsredskab er portfolio-arbejde traditionelt blevet delt i to: i en arbejdsportfolio og en præsentationsportfolio (jf. f.eks. Olga Dysthe: Mapper som pædagogisk redskab, Klim 2005). Præsentationsportfolioen eller dokumentationsportfolioen udgør ved Læreruddannelsen i Århus den obligatoriske del af portfolioen, men praktikkontoret anbefaler, at den studerende tillige anvender en arbejdsportfolio. Praktikkens arbejdsportfolio En arbejdsportfolio indeholder den personlige læringsdel af den samlede praktikportfolio, idet den udgør den totale samling af færdige og ufærdige materialer fra praktikken undervisningsplaner, interview, elevopgaver osv. som den studerende er i besiddelse af. Praktikkontoret anbefaler, at den studerende gør det til en vane konsekvent at arkivere alle former for praktikdokumenter i den elektroniske arbejdsportfolio. Arbejdsportfolien udgør på denne måde det fyldige lager eller råmateriale, som den studerende kan bruge til vejledningssamtaler og i arbejdet med dokumentationsportfolioen. En arbejdsportfolio er også et særdeles velegnet værktøj til at målrette og skabe et klart fokus i praktikstudierne. Praktikfagets indhold er defineret ved føromtalte syv ckf-områder, og ud fra disse områder kan den studerende udarbejde egne læringsmål og handleplaner. At sætte mål er at formulere et ærinde for arbejdet med praktik. Det kan være ud fra et behov eller et ønske om at få viden om arbejdet i 18

eller omkring en skole, om elever, lærere, ledelse eller andet. Det kan også være ud fra en intention om at dygtiggøre sig i specifikke dele af lærerarbejdet på skolen. Udvalgte dele af arbejdsportfolioen kan sammen med den studerendes læringsmål danne udgangspunkt for den studerendes vejledning med mentor, praktiklærere og lærere i læreruddannelsen. Arbejdsportfolioen kan altså være både personlig og samarbejdsorienteret. Eksempler på genrer og studiearbejder kan være: Noter, idéer og overvejelser: fra samarbejdet i praktikgruppen, fra deltagelse i vejledninger, fra praktikforberedelse og -efterbehandling, fra mødesteder, fra ophold på praktikskolen, i klasserummet, fra samtaler med elever, medstuderende og lærere etc. Ufærdige og færdige udkast til iagttagelsesarbejde, interviewopgaver, spørgeskemaer, drejebøger for lyd- og videooptagelser etc.. Ufærdige og færdige udkast til undervisningsplaner, fornyede udkast til undervisningsplaner. Dagsordener og referater fra mødevirksomhed f.eks. fra møder i pædagogiske råd, teammøder, vejledningsmøder, møder med forældre og elever. Logbogsnotater, refleksionspapirer, studiearbejder og besvarelser af opgaver fra uddannelsens øvrige fag. Materialer fra skolen: skoleplaner, årsplaner, visionspapirer, undersøgelser mv., elevarbejder, lydog videooptagelser, forældrebreve. Praktikkens dokumentationsportfolio En dokumentationsportfolio er den obligatoriske del af den samlede praktikportfolio. Dokumentationsportfolioen er grundlag for den indstilling til bedømmelse, der varetages af den praktikansvarlige underviser. Praktikskolen har ikke nogen forpligtelse knyttet til praktikportfolioens dokumentationsdel, men dokumentationsportfolioen kan eventuelt gøres tilgængelig for medstuderende, praktiklærere, mentorer og den studerendes øvrige lærere i læreruddannelsen. I dokumentationsportfolioen præsenterer den studerende et repræsentativt og reflekteret udvalg af egne praktikarbejder med udgangspunkt i sit arbejde med praktikfagets mål, indhold og ckf. En dokumentationsportfolio skal indeholde en systematisk udvalgt mængde af studiematerialer fra praktikken og indeholde en refleksion over materialerne. Desuden skal den indeholde dokumentation for den studerendes arbejde med egne læringsmål. Kriterier til udvælgelse af praktikrelevante studiearbejder findes i fagets overordnede mål og de syv ckfområder, der er beskrevet ovenfor. Stamholdets praktikansvarlige angiver over for den studerende de nærmere retningslinjer for praktikportfolioens udformning og brug. Praktikkontoret anbefaler en praksis, hvor der udvælges et dokument fra portfolien, som danner grundlag for bedømmelsen se endvidere afsnittet om praktikbedømmelse. På 4. studieår udarbejdes de nærmere retningslinjer for praktikportoliens udformning af praktikledelsen ved Læreruddannelsen i Århus. Læs mere om arbejdet med praktikportfolio i temahæftet Praktikportfolio, som kan downloades på: Praktik-intra - studienet.viauc.dk/laerer/liaa/lokintra/praktik. Praktikkontorets hjemmeside www.viauc.dk/laerer/aarhus/laereripraktik. 19

Praktikbedømmelse Den studerendes præstation i praktik skal løbende for hvert studieår bedømmes med Bestået eller ikke-bestået. Der er to parter, der indstiller til bedømmelse praktikskolens ledelse(i praksis uddelegeret til praktiklærerne) og den praktikansvarlige underviser ved læreruddannelsen. Kriterier for bedømmelse Den studerende skal med udgangspunkt i studieordningens beskrivelser af uddannelsens progression og praktikfagets ckf-bestemmelser demonstrere viden og evne til at mestre følgende kompetencer: 1. Handle i praksis. Den studerende skal kunne handle i praksis, dvs. gennemføre læringsaktiviteter på basis af en intention med undervisningen. Den studerende viser sin handlen i praksis for eksempel: - i sin ledelse af elevernes læring og samvær, - i sin relation til eleverne - i sin formidling af fag og læringsindhold - og i samarbejdet med praktiklæreren og medstuderende. 2. Reflektere over praksis. Den studerende skal på basis af beskrivelse og observation af undervisning og andre læreropgaver reflektere over sin praksis, i relation til ckf-bestemmelserne for praktikfaget. Endvidere skal den studerende være i stand til at analysere og begrunde forbindelsen mellem intentionen med undervisningsplanen og de konkrete lærings- og undervisningsaktiviteter for den enkelte klasse og elev. Endelig skal den studerende kunne anvende og diskutere didaktiske argumenter (fagdidaktiske og almendidaktiske) og vise færdigheder i at fortolke og vurdere egen undervisning og elevernes læreprocesser. Kommentarer til bedømmelseskriterierne Den studerendes forudsætninger Bedømmelseskriterierne ligger til grund for bedømmelse af alle studerende på både 1., 2., 3. og 4. årgang i den ordinære uddannelse og 1. og 2. studieår på meritlæreruddannelsen. Men der er selvsagt stor forskel på at bedømme studerende på henholdsvis 1. og 4. årgang. Derfor må enhver indstilling til bedømmelse også tage højde for den studerendes aktuelle forudsætninger og placering i studiet. Praktikfagets ckf-bestemmelser og uddannelsens progression udgør i den forbindelse det grundlag, som enhver indstilling må tage afsæt i. Begrebsanvendelse Fastlæggelse og beskrivelse af bedømmelseskriterier for praktik i læreruddannelsen er slet ikke nogen enkel sag. For det første er de pædagogiske og didaktiske begreber, der anvendes, ikke værdifrie, neutrale begreber, og for det andet er betydningen af dem ikke nødvendigvis entydig. Der kan være grund til at gøre opmærksom på, at begreber som læring, ledelse, formidling, relation, samarbejde, handlen og refleksion, der optræder i beskrivelsen af bedømmelseskriterierne, ikke anvendes i én bestemt betydning eller er udtryk for helt bestemte opfattelser af læring og undervisning. Brug af praktikdokumentations-kort Hver studerende udstyres med et praktikdokumentations-kort, en form for blanket, på hvilken den studerende skal sikre sig praktiklærerens og den praktikansvarlige undervisers godkendelse af deltagelsen i praktikken. 20

Kortet skal indeholde dokumentation for den række af områder, som den studerende under alle omstændigheder skal have deltaget i for at kunne bestå praktikken. Det er et kort, der sikrer, at det, der skal være der, også er der. Ideen med kortet er for det første, at ansvaret for dokumentationen entydigt placeres hos den studerende. Og for det andet, at praktikkens områder og omfang tydeliggøres for alle involverede parter. Det kan dog være vigtigt at slå fast, at meningen ikke er at forøge bureaukratiseringen omkring praktikken og øge arbejdsmængden for praktiklæreren og den praktikansvarlige underviser. Meningen er som sagt at ansvarliggøre den studerende på en sådan måde, at det altid er den studerende, der skal sørge for at få underskrift og godkendelse af deltagelsen. Procedure for bedømmelse Da praktiklærerens bedømmelsesarbejde altid vil have en lidt anden karakter end det bedømmelsesarbejde, den praktikansvarlige underviser foretager, er beskrivelsen delt i to: Praktiklærerens indstilling til bedømmelse beror på en vurdering af, om den studerende besidder den kompetence i arbejdet med praktikken, som forventes af studerende på den enkelte årgang, jf. progression og praktikfagets ckf-bestemmelser. Praktiklærerens konkrete vurdering tager udgangspunkt i, om den studerende i undervisning, vejledning og andre læreropgaver kan: - handle i praksis - reflektere over praksis, jf. den foranstående beskrivelse af bedømmelseskriterierne. Den praktikansvarlige undervisers indstilling til bedømmelse beror på en vurdering af, om den studerende besidder den kompetence i arbejdet med praktikken, som forventes af studerende på den enkelte årgang, jf. studieordningens beskrivelse af uddannelsens progression og praktikfagets ckfbestemmelser. Den praktikansvarlige undervisers konkrete vurdering tager udgangspunkt i, om den studerende i forberedelse og efterbehandling af praktikken og gennem arbejdet med den elektroniske portfolio kan: - handle i praksis(det skal betones, at den studerendes handlen i praksis kun vurderes af den praktikansvarlige underviser, hvis vedkommende har overværet dele af den studerendes arbejde på praktikskolen), - reflektere over praksis, jf. foranstående beskrivelse af bedømmelseskriterierne. Den praktikansvarlige underviser tager udgangspunkt i ét udvalgt dokument i dokumentationsportfolien, hvor den studerende i særlig grad demonstrerer sin refleksion over praksis. Det kan f.eks. være et dokument, som belyser et af de emner, der har været i fokus i forberedelse og efterbehandling af praktikken. Læs om bedømmelse af praktik i temahæftet Praktikbedømmelse, som kan downloades på: Praktik-intra - studienet.viauc.dk/laerer/liaa/lokintra/praktik. Praktikkontorets hjemmeside www.viauc.dk/laerer/aarhus/laereripraktik. 21

BILAG 1: Partnerskabsaftale for praktik 2012-2013 kontraktlige forhold Det uddannelsesmæssige samarbejde mellem praktikskoler og Læreruddannelsen i Århus aftales og beskrives gennem partnerskabsaftaler. I en partnerskabsaftale forpligter praktikskoler og Læreruddannelsen i Århus sig på samarbejde og ansvar for uddannelsen af de studerende over en treårig periode dvs. praktik på 1., 2. og 3. studieår. En partnerskabsaftale er en aftale om et ligeværdigt samarbejde mellem Professionshøjskolen VIA University College, Læreruddannelsen i Århus og en række skoler om planlægning, gennemførelse og evaluering af praktik i læreruddannelsen. Partnerskabsaftalens indhold Når praktik er partnerskab, betyder det, at praktik er mange forskellige uddannelses- og studieaktiviteter at praktik finder sted ov er hele studie- og skoleåret at ligeværdighed, udveksling, samarbejde og dialog står centralt og med anerkendelse og opmærksomhed på det fælles og det forskellige. at alle involverede (institutioner og personer) anerkendes som ressourcer, der gensidigt byder sig til og har gavn af samarbejdet. Grundlæggende er den indholdsmæssige idé at sikre et ligeværdigt og kontinuerligt samarbejde henover et studieår mellem en gruppe studerende, lærere på skolen og ved Læreruddannelsen i Århus. Praktik skal medtænkes i hele studieåret og de studerende skal ligeledes kunne deltage i aktiviteter på skolen (efter aftale) gennem hele året. Lærere på uddannelsesinstitutionen og lærere på skolerne skal gensidigt kunne tage kontakt med henblik på udveksling og udvikling omkring undervisning, læring og skolevirksomhed. Partnerskabsaftalen er en rammeaftale, hvis konkrete indhold og udfoldelse aftales mellem de konkrete samarbejdsparter indenfor det ressourcemæssige grundlag. 22

Organisatorisk ramme Praktikskole Aktører o Skolens ledelse (rep.) o Mentor o Praktiklærer Opgaver o Praktikdage/ praktikuger - undervisning i en klasse - vejledning - andre læreropgaver - Besøgsdage o o Andre læreropgaver i øvrigt Praktikbedømmelse Følgegruppe - Skolens ledelse (rep.) - Samarbejdsgruppe (rep. studerende, praktikansvarlig, mentor) - Evt. praktikledelse Samarbejdsgruppe - Mentor - Studerende - Praktikansvarlig Mødested - Mentor - Studerende - Praktikansvarlig - Evt. praktiklærere og stamholdets lærere Læreruddannelsen i Århus Aktører o Praktikledelse o Praktikansvarlig underviser o Andre undervisere tilknyttet stamholdet Opgaver o Forberedelse og efterbehandling af praktikdage / praktik-uger o Praktikbedømmelse Studerende Praktikportfolio Partnerskabets parter Læreruddannelsen i Århus Ved Læreruddannelsen i Århus er de studerende organiseret i stamhold. Partnerskabet er 3-årigt, mens stamholdene omorganiseres efter 2. studieår i overensstemmelse med de studerende valg af linjefag. Stamholdenes undervisere udgør et lærerteam. Hvert stamhold har tilknyttet en praktikansvarlig underviser, der varetager uddannelsesledelsen for praktik i samarbejde med praktikkontoret. Praktikskolen På skolerne varetages de studerendes uddannelse af skolens ledelse, én (evt. flere) mentor(er) og af praktiklærere tilknyttet de klasser de studerende varetager læreropgaver i. Mentor er den person, der fra skolerne er deltager i det praktiske uddannelsesarbejde i samarbejde med Læreruddannelsen i Århus. Samarbejdsfora Det konkrete samarbejde mellem Læreruddannelsen i Århus og en gruppe af skoler er indenfor det enkelte uddannelseshold organiseret i en følgegruppe og en samarbejdsgruppe. Samarbejdet ledes af stamholdets praktikansvarlige underviser i samarbejde med praktikkontoret. FØLGEGRUPPEN Følgegruppen, som er samarbejdets ledelsesniveau, følger samarbejdsgruppens arbejde som støtte og inspiratorer. Følgegruppen aftaler overordnede rammer og ideer til indholdsmæssige udvidelser. Følgegruppens deltagere: Praktikansvarlig underviser - initiativtager til og mødeleder på møder i følgegruppen. Repræsentant for hver enkelt partnerskabsskoles ledelse. Repræsentant for skolegruppens mentorer. 23

Repræsentanter for skolegruppens studerende. Følgegruppens opgaver: Følger partnerskabsaftalens udmøntning i praksis. Rammesætter samarbejdsgruppens arbejde indenfor partnerskabsaftalens grundlag. Tager eventuelle ledelsesmæssige konsekvenser af evalueringer. SAMARBEJDSGRUPPEN Samarbejdsgruppen forestår den konkrete planlægning, gennemførelse og evaluering af praktik hen over et studieår herunder mødesteder og koordination mellem studier på praktikskolen og ved læreruddannelsen. Samarbejdsgruppens deltagere Praktikansvarlig underviser - initiativtager til og mødeleder på møder i samarbejdsgruppen. Alle mentorer i partnerskabet. Repræsentanter for stamholdets studerende. Samarbejdsgruppens opgaver: Aftaler og planlægger mødesteders antal, indhold og arbejdsformer. Aftaler oplægsholder, koordinering og rammesætning af mødesteder. Aftaler hvem der skal deltage i mødestederne. Drøfter forhold i forbindelse med praktik og samarbejde. Aftaler samarbejde mellem skoler og uddannelseshold mellem praktikperioderne. Aftaler fordeling af linjefagsstuderende mellem skolerne. Aftaler eventuelle skift for studerende mellem skoler. De konkrete arbejdsopgaver aftales i samarbejdsgruppen og løses af arbejdsgrupper aftalt ad hoc. Deltagerne i en arbejdsgruppe repræsenterer altid både mentorer, praktikansvarlige lærere og studerende. MØDESTEDER Der afholdes i løbet af studieåret 3 mødesteder professionsforaer hvor mentorer, undervisere i linjefag, pædagogiske fag og praktik har mulighed for at mødes med studerende omkring temaer i faget praktik. Det konkrete arbejde med disse aftales i samarbejdsgruppen og på mødesteder. Formålet med mødestederne er: Fremme samarbejdet mellem lærerne i skolen, i læreruddannelsen og de studerende om aktuelle professionsfaglige temaer. Fremme udvekslingen mellem studierne på skolen og i uddannelsesinstitutionen. Det centrale er mødet mellem de forskellige læreruddannere og de studerende. Konkret kan mødestederne tilrettelægges som foredrag for større grupper, holdvis undervisning, workshops osv. Den konkrete tilrettelæggelse aftales i samarbejdsgruppen og på baggrund af følgegruppens beslutninger og retningslinjer. Mødesteder kan gennemføres på Læreruddannelsen i Århus eller på en af praktikskolerne efter aftale i samarbejdsgruppen. Opgaver og forventninger til partnerskabsaftalens parter Læreruddannelsen i Århus LEDELSEN VED LÆRERUDDANNELSEN I ÅRHUS: Det er læreruddannelsesledelsens opgave, at Udarbejde det ressourcemæssige grundlag og de organisatoriske rammer for samarbejdet omkring faget praktik. Påtage sig det overordnede ansvar for bedømmelse af de studerende i praktik og ved uoverensstemmelser træffe den endelige afgørelse. 24

PRAKTIKLEDELSEN VED LÆRERUDDANNELSEN I ÅRHUS: Det er praktikledelsens opgave, at Udarbejde partnerskabsaftaler og informere kommuner og skoler om disse. Informere om årets gang og opgaver til alle involverede parter. Udarbejde procedurer for bedømmelse og varetager sagsbehandlingen i tilfælde af ikke-bestået. Rådgive i tvivlsspørgsmål. DEN PRAKTIKANSVARLIGE UNDERVISER VED LÆRERUDDANNELSEN I ÅRHUS Den er den praktikansvarlige undervisers opgave, at: Informere de studerende om praktikkens lovgrundlag, rammer og vilkår. Samarbejde med skolens mentorer om fordeling af de studerende mellem skolerne og eventuelt deltage i dannelsen af praktikgrupper. Varetage forberedelse og evaluering af de studerendes undervisning i praktikperioderne i samarbejde med øvrige lærere på stamholdet/uddannelsesholdet. Vejlede de studerende efter aftale og behov i forberedelse og efterbehandling af praktikperioderne. Foretage bedømmelse af de studerende på ledelsens foranledning og ansvar. Indkalde til og lede møder i samarbejdsgruppe og følgegruppe.. Tage initiativ til og koordinere planlægning, gennemførelse og evaluering af mødesteder. Eventuelt forestå oplæg på mødesteder efter aftale. STAMHOLDETS UNDERVISERE Det er en opgave for stamholdets undervisere, at: Inddrage og basere undervisning og studier i alle fag og discipliner på den uddannelsesmæssige progression, der er beskrevet i praktikfagets ckf for det enkelte studieår efter nærmere aftale med teamleder, praktikansvarlige undervisere og uddannelsesteam. Eventuelt og efter aftale at deltage på mødesteder. Praktikskolen PRAKTIKSKOLENS LEDELSE Det er praktikskolens ledelses opgave, at Påtage sig det overordnede ansvar for den studerendes praktik og tilstedeværelse på skolen, herunder konflikthåndtering, bortvisning, lokale klagesager og studerendes anmodninger om afvigelser fra aftale praktikforløb og erstatningspraktik. Påtage sig ansvar for at praktik på skolen er i overensstemmelse med praktikfaget, som det er beskrevet i bekendtgørelse og studieordning. Påtage sig ansvar for bedømmelsen af den studerendes praktik. Påtage sig ansvar for udarbejdelsen af den studerendes praktikskema. Indgå i partnerskabsaftalens følgegruppe og have tilsyn med, at aftalens indhold implementeres på skolen. PRAKTIKSKOLENS MENTOR Det er mentors opgave, at: Vejlede gruppen af studerende i skolens lokale forhold for fx ledelse, forældresamarbejde, teamsamarbejde. Vejlede studerende ud fra den studerendes læringsmål og evaluering af egen lærerfaglige udvikling. Vejlede studerende om lærerarbejdets etik og relationer til kollegaer, ledelse og forældre og skolens samarbejdspartnere i øvrigt. Vejlede, rådgive og støtte studerende med besvær og funktionsvanskeligheder i praktikken. Vejlede om muligheder i og sammen med den studerende tilrettelægge andre læreropgaver. Vejlede studerende med samarbejdsvanskeligheder. Evaluere praktikforløb med studerende. Deltage i møder i samarbejdsgruppen og med repræsentation i møder i følgegruppen. 25

Deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af mødesteder. Eventuelt forestå oplæg på mødesteder efter aftale. PRAKTIKLÆRER I SKOLEN Det er praktiklærerens opgave, at: Varetage de studerendes praktikuddannelse på grundlag af fagets mål og CKF. Give de studerende indblik i en klasses faglige og sociale forudsætninger og læringsmiljø. Planlægge og evaluere undervisningsforløb med de studerende ud fra pædagogiske og skolefagets perspektiver. Drøfte og vejlede de studerende i problemstillinger i forbindelse med undervisning og klasseledelse i en skoleklasse. Drøfte og vejlede de studerende i varetagelse af læreradfærd og lærer-elevrelationer i klassen. Drøfte og vejlede de studerende i samarbejde og kontakt med klassens elever og forældre og med klassens team. Foretage bedømmelse af studerende på skoleledelsens foranledning og ansvar. De studerende De studerende skal (som tilfældet er for alle uddannelsens fag) deltage aktivt i studiet, som det er tilrettelagt og udfoldet indenfor rammerne af bekendtgørelsen og studieordningen. Der er mødepligt til faget praktik. Den studerende skal føre praktikportfolio, som det aftales indenfor partnerskabet for et uddannelseshold. Den studerende skal i løbet af året være aktiv i forhold til at holde kontakt med skolen og efter aftale med den konkrete skole indgå i andre læreropgaver på skolen. Partnerskabspraktikkens komponenter Hvad indgår i praktikken? Nedenstående liste er en præsentation af indholdsområder og arbejdsformer inden for praktikfaget: Undersøgelse og observation af undervisning og andre aktiviteter. Individuel og teambaseret forberedelse. Undervisning i skoleklasser. Vejledning og rådgivning med praktiklærere. Vejledning og rådgivning med mentorer. Andre læreropgaver. Teambaseret og individuel efterbearbejdning, evaluering. Forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af aleneperioden. Udarbejdelse af dokumentationsportfolio. Vejledning med praktiklærer Vejledning med praktiklæreren tager udgangspunkt i den konkrete undervisning. Formålet er at hjælpe de studerende med at afklare og formulere deres egne intentioner, begrundelser og handlingsforslag samt hjælpe dem til at til at vælge fokusområder i forbindelse med analyse og vurdering af fremtidige undervisningsforløb. Ved struktureringen af vejledningen bør det eksemplariske princip anvendes. Centrale områder udvælges sammen med de studerende og gøres til genstand for vejledning og fordybelse. Vejledningen bør omfatte følgende faser: førvejledning iagttagelse af undervisning eftervejledning. 26

Vejledning med mentor Vejledning med mentor tager udgangspunkt i overvejelser over den studerendes uddannelse og lærerarbejde i bred forstand. Formålet er at hjælpe den studerende med at formulere og evaluere mål og handlinger i relation til egen lærerfaglige udvikling. Andre indholdsområder i vejledningen er lærerarbejdets etik og samarbejdsrelationer samt rådgivning og støtte i praktikken i øvrigt. Andre læreropgaver Andre læreropgaver er et studie i den del af lærerens arbejde, der ikke drejer sig om undervisning. Andre læreropgaver kan bl.a. være: individuel støtte til elever, forældremøde, skole-hjemsamtaler, en klasses forberedelse til skolefest eller udflugt. Andre læreropgaver foregår under de enkelte praktikforløb, men placeres også hen over studieåret jf. timetal for det enkelte studieår. De studerende arbejder selvstændigt med andre læreropgaver efter aftale med praktiklæreren og mentoren. Læs mere i temahæftet Andre læreropgaver, som kan downloades på: Praktik-intra - studienet.viauc.dk/laerer/liaa/lokintra/praktik. Praktikkontorets hjemmeside www.viauc.dk/laerer/aarhus/laereripraktik. Arbejdet med praktik i læreruddannelsen Praktikken forberedes og efterbehandles i alle læreruddannelsens fag inden for skoleperiodes rammer og med udgangspunkt i studieårets progressionsbestemmelser og CKF for praktikfaget. Praktikforbedelse og efterbehandling foregår endvidere inden for den ramme, der aftales og koordineres i teamet ved Læreruddannelsen i Århus Praktikforberedelse og -efterbehandling indebærer altid undervisnings- og vejledningsstøtte til planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning, andre læreropgaver, observationsopgaver og til håndtering og opsamling af dokumenter i den studerendes praktikportfolio. Andre materialer og temahæfter kan downloades på: Praktik-intra - studienet.viauc.dk/laerer/liaa/lokintra/praktik. Praktikkontorets hjemmeside www.viauc.dk/laerer/aarhus/laereripraktik. Fra partnerskab som grundaftale til udvidet partnerskab En partnerskabsaftale for praktik er i udgangspunktet en grundaftale. Men grundaftalen kan udvides inden for rammen af det enkelte partnerskab. Alle parter i partnerskabet studerende, ledelse, mentorer og lærere kan tage initiativ til at udvide aftalen til fx skoleovertagelse, lejrskoler, udvikling af skoleaktiviteter i elevernes hverdag. Partnerskabsaftalen åbner således plads for mange former for samarbejde mellem skoler og læreruddannelse. For at give indtryk af disse muligheder for et udvidet samarbejde har Læreruddannelsen i Århus igangsat et pilotprojekt med en gruppe forsøgsskoler, som er særligt interesserede i et udvidet samarbejde. Projektet forløbet over perioden 2009 2012, har studierådet ved Læreruddannelsen i Århus som styregruppe og bliver fulgt af en gruppe interne og eksterne forskere. Du kan få indsigt i projektet på følgende hjemmeside: http://www.viauc.dk/laerer/aarhus/forsoegsskole/sider/forsoegsskole.aspx. 27

BILAG 2 Uddannelsens formål og mål Læreruddannelsen er i sit ærinde bestemt af formuleringerne om formål og mål i lov og bekendtgørelse om uddannelsen: UDDANNELSENS FORMÅL 1. Uddannelsen har til formål at uddanne lærere til folkeskolen og tillige at give et grundlag for anden undervisning. Stk. 2. Uddannelsen skal give de studerende den faglige og pædagogiske indsigt og praktiske skoling, der er nødvendig for at kunne virke som lærer, og skal bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling samt bidrage til at udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Stk. 3. Uddannelsen skal give de studerende grundlag for videreuddannelse. Lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen UDDANNELSENS MÅL 1. Den studerende skal med henblik på det professionsrettede virke som folkeskolelærer gennem uddannelsen 1) opnå teoretiske og praktiske forudsætninger for selvstændigt at indsamle, analysere, systematisere, udvælge og formidle viden på grundlag af fagenes metoder og i overensstemmelse med uddannelsens professionssigte og formål, jf. læreruddannelsesloven 1, 2) under anvendelse af sine teoretiske og praktiske forudsætninger lære at samarbejde og at planlægge, evaluere, udvikle og udføre undervisning og 3) i et nært samspil med de pædagogiske fag og praktikken opnå en fagdidaktisk indsigt i sine linjefag, der kvalificerer til at begrunde og forestå undervisningen og løsningen af andre læreropgaver i forhold til folkeskolens formål, til skolefagets eget formål og til væsentlige træk i samfundsudviklingen samt til den enkelte elevs behov, forudsætninger og udviklingsmuligheder og -betingelser. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen 28

Bilag 3 Uddannelsens progressionsbestemmelser Uddannelsesbekendtgørelsens bestemmelser om progression i uddannelsen er følgende: PROGRESSION I UDDANNELSEN 22. Progressionen i den studerendes tilegnelse af lærerkompetencer i uddannelsen er forankret i faget praktik, jf. 5-9. Uddannelsen skal derfor tilrettelægges med praktikfaget som omdrejningspunkt for den studerendes progression, jf. 25. Stk. 2. I såvel praktik som i uddannelsens øvrige fag skal indgå den studerendes arbejde med mål for samt dokumentation og evaluering af egen læring og lærerfaglige udvikling, jf. 19, stk. 1, nr. 2. 23. På uddannelsens 1. studieår skal den studerende observere, beskrive, analysere og vurdere afgrænsede og enkle delområder. Den studerende skal endvidere planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i korte forløb. Stk. 2. På uddannelsens 2.-4. studieår skal den studerende bygge videre på erfaringerne fra 1. studieår og derved tilegne sig kompetence til at arbejde stadigt mere selvstændigt og med opgaver af stigende omfang og kompleksitet. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Progressionen i læreruddannelsen er forankret i faget praktik, jf. Uddannelsesbekendtgørelsen. 1. studieår: Indblik og kundskab den medvirkende iagttager. På uddannelsens 1. studieår er det målet, at den studerende introduceres til og opnår grundlæggende indblik i lærerfaget og uddannelsen, opnår basale kundskaber om professionen, uddannelsen og det grundlag, folkeskolen og læreruddannelsen bygger på, styrkes i sin iagttagelse af og nysgerrighed på lærerfaget og uddannelsen og opnår kompetence til at medvirke aktivt i studiet. 2. studieår: Indsigt og etik den undersøgende deltager På uddannelsens 2. studieår er det målet, at den studerende bygger videre på og udvider grundstudierne fra 1. studieår, opnår indsigt i lærerarbejdets etik, opnår kompetence til at deltage i studiet på en undersøgende måde. 3. studieår: Erfaring og forståelse den reflekterende udøver På uddannelsens 3. studieår er det målet, at den studerende bygger videre på og udvider studierne fra uddannelsens først to studieår, trækker på sine erfaringer med og udviser forståelse for lærerfagets og uddannelsens kompleksitet, opnår kompetence til at udøve reflekteret studie- og lærerpraksis. 4. studieår: Ansvar og kunnen den selvstændige initiativtager På uddannelsens 4. studieår er det målet, at den studerende bygger videre på og udvider studierne fra uddannelsens først tre studieår i perspektivet ny lærer på vej, med viden og kunnen agerer med selvstændighed og ansvar i studier ved læreruddannelsen såvel som i lærerfaget i skolen, opnår kompetence til at tage selvstændige, lærerfaglige initiativer af relevans for uddannelsen og for professionen. Studieordning 2010 29

BILAG 4 Almene bestemmelser om praktik Praktik er et fag I læreruddannelsen er praktik et fag, der - ligesom uddannelsens øvrige fag - er beskrevet med bestemmelser om mål, indhold og centrale kundskabs- og færdighedsområder. I uddannelsesbekendtgørelsen er praktikfaget beskrevet på denne måde: Faget praktik har en grundlæggende betydning for uddannelsens professionsrettede karakter, og faget har dermed den sammenbindende funktion for undervisningen i uddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen. Faget praktik er karakteriseret ved to centrale kompetencer. Dels praktisk/pædagogisk kompetence, der retter sig mod lærerens arbejde med børn og unge, dels analytisk kompetence, der retter sig mod at undersøge egen og andres praksis med henblik på en fortsat udvikling. Faget har derfor fokus på forholdet mellem praktiske og teoretiske erfaringsdannelser som forudsætning for den studerendes egen almene lærerfaglige læring og udvikling. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Uddannelsesmodellen på næste side skitserer de forhold og rammer for praktik, der understøtter den samlede uddannelsesmæssige progression: 30

UDDANNELSESMODEL - SÆRLIGT OM PRAKTIK Partnerskabsbaseret praktik Samarbejdsrelationer mellem LIAA og skoler gennemføres som en 3-årig organisation Skoleperioden Individuelt tilrettelagt praktik 1. studieår 2. studieår 3. studieår 4. studieår Praktikuger 5 praktikuger 2 uge (intro, observation) 3 uger (afgrænsede undervisningsopgaver). Praktikgrupper 3-4 studerende pr. praktikgruppe Praktikskema Linjefag 1 (obligatorisk linjefag) i videst muligt omfang på skolens be- gynder- /mellemtrin Timetal 10 praktik pr. studerende pr. praktikuge Vejledningstimer pr. studerende: 1,5 timer med praktiklærer 2 timer med mentor Andre læreropgaver: 10 timer Mødested: 9 timer Praktikuger 5 praktikuger Undervisningsopgaver, iagttagelse, formulering af bachelorprojekt. Undervisningsopgaver på grundlag af bachelorprojekt Praktikgrupper 2-3 studerende pr. praktikgruppe Praktikskema Linjefag 1 (alderspecialiseret) Linjefag 2 så vidt muligt identiske i praktikgruppen i videst mulig omfang Timetal 12 praktik pr. studerende pr. praktikuge Vejledningstimer pr. studerende: 3 timer med praktiklærer 2 timer med mentor Andre læreropgaver: 12 timer Mødested: 9 timer Praktikuger 6 praktikuger Undervisningsopgaver, iagttagelse, formulering af bachelorprojekt Undervisningsopgaver på grundlag af bachelorprojekt Praktikgrupper 2-3 studerende pr. praktikgruppe Praktikskema Linjefag 2 Linjefag 1 identiske eller forskellige i praktikgruppen - i videst mulig omfang Timetal 14 praktik pr. studerende pr. praktikuge Vejledningstimer pr. studerende: 3 timer med praktiklærer 2 timer med mentor Andre læreropgaver: 12 timer Mødested: 9 timer Praktikuger 8 praktikuger o 2 uger sammen med praktiklærer o 4 ugers aleneperiode o 2 uger sammen med praktiklærer Praktikgrupper Individuel praktik Praktikskema Linjefag 1 (alderspecialiseret) Linjefag 2 Linjefag 3 - i videst mulig omfang Timetal 12 praktik pr. studerende pr. praktikuge Vejledningstimer pr. studerende: 5 timer med praktiklærer Andre læreropgaver: Efter aftale 31

Bilag 5: Fagbeskrivelsen for praktik Bekendtgørelsens bilag 1 + lokal ordning for praktik Praktik Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning for uddannelsens professionsrettede karakter, og faget har dermed den sammenbindende funktion for undervisningen i uddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen. Faget praktik er karakteriseret ved to centrale kompetencer. Dels praktisk/pædagogisk kompetence, der retter sig mod lærerens arbejde med børn og unge, dels analytisk kompetence, der retter sig mod at undersøge egen og andres praksis med henblik på en fortsat udvikling. Faget har derfor fokus på forholdet mellem praktiske og teoretiske erfaringsdannelser som forudsætning for den studerendes egen almene lærerfaglige læring og udvikling. Mål Målet er, at den studerende opnår kompetence til at 1. planlægge, gennemføre og begrunde undervisning, herunder at træffe beslutning om formålstjenlige undervisnings- og arbejds- og organisationsformer med inddragelse af it 2. beskrive elevforudsætninger for såvel enkelte elever som for grupper af elever, 3. lede og udvikle klassens faglige og sociale fællesskab i et demokratisk perspektiv, 4. planlægge i langsigtede og kortsigtede perspektiver, herunder planlægge i vekselvirkning mellem enkeltfaglige forløb og forløb i tværgående emner og problemstillinger i samarbejde med kolleger og elever, 5. evaluere elevernes læring med anvendelse af formålstjenlige evalueringsmetoder, 6. samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner, 7. observere, beskrive og dokumentere undervisning og andre processer i skolen, og at 8. analysere undervisning og læring med henblik på udvikling af egen undervisning og skolens virksomhed som helhed med inddragelse af professions-, udviklings- og forskningsforankret viden. Målet for det samlede praktikforløb på hver årgang er, at den studerende opnår kompetence til at anvende de centrale kundskabs- og færdighedsområder, der er beskrevet for hvert studieår. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Praktikkens indhold er områder, der vedrører lærerens opgave og ansvar, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, elevers sociale udvikling og samarbejde med forskellige parter. Områderne danner grundlag for samspillet med uddannelsens øvrige fag, både i forbindelse med forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af praktikken. Områderne angiver det indholdsmæssige grundlag for et professionsbaseret samvirke mellem uddannelsens teori og praksis. 1. STUDIEÅR Lærerens opgave og ansvar Indholdet er arbejdet med relationen lærer elev, lærer klasse og lærerens kommunikation og formidling samt læreropgavens etik og klasseledelse. Elevforudsætninger Elevers forskellige faglige, kulturelle og sociale forudsætninger. Udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Arbejdet med korte undervisningssekvenser inden for en ramme sat af praktiklæreren og anvendelse af forskellige organisationsformer i undervisningen. 32

Evaluering af elevernes læring Kendskab til anvendte evalueringsformer på praktikskolen. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Kendskab til og arbejde med skolens normer og retningslinier for forældresamarbejde og kortere skriftlig kommunikation med forældre. Lærersamarbejdet om klassen. Beskrivelse, analyse, vurdering Observation, analyse og vurdering af praksissituationer og elevadfærd. 2. STUDIEÅR Lærerens opgave og ansvar Lærerens feedback til elever, lærerens rammesætning af undervisning og af elevers læring samt lærerens opmærksomhed på den enkelte elevs trivsel og udvikling. Elevforudsætninger Elevers forskellige forudsætninger som grundlag for planlægning af undervisning. Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv. Lærerens forskellige måder at forholde sig på, der kan styrke klassens sociale liv og læringsmiljø. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Arbejdet med undervisningsforløb i samarbejde med praktiklæreren med variation i pædagogiske og faglige metoder, udarbejdelse af undervisningsplaner i overensstemmelse med skolens og skolefagenes bestemmelser og regelsæt. Evaluering af elevernes læring Inddragelse af forskellige evalueringsredskaber, herunder test. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Deltagelse i planlægning af forældresamarbejde, skriftlig information af forældre om undervisningsplan samt skolens organisering af samarbejde i forskellige fora, herunder forskellige former for samarbejde mellem undervisere. Beskrivelse, analyse, vurdering Observation, analyse og vurdering af praksisforløb og elevers læring. 3. STUDIEÅR Lærerens opgave og ansvar Læreren som deltager i kollegialt samarbejde og som deltager i skolens samlede udvikling. Lærerens samarbejde med psykologiske og specialpædagogiske ressourcepersoner. Elevforudsætninger Lærerens indsats i forhold til elever med særlige vanskeligheder, herunder skrive- og læsevanskeligheder. Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Lærerens arbejde med støtte og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø, herunder konfliktløsning. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Selvstændigt arbejde med længerevarende, differentierede undervisningsforløb i samarbejde med klassens øvrige lærere, inddragelse af de studerendes selvvalgte undervisningsmaterialer og elevernes medvirken i planlægning af undervisning. Evaluering af elevernes læring Lærerens arbejde med individuelle elevplaner. 33

Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Deltagelse i forældremøde og elevsamtaler, samarbejde med eleverne, samarbejde med klassens øvrige lærere samt samarbejde med forskellige ressourcepersoner, der fungerer i tilknytning til en skole. Beskrivelse, analyse, vurdering Observering, analyse og vurdering af praksis med begrundet valg af undersøgelsesmetode. 4. STUDIEÅR Lærerens opgave og ansvar Lærerens arbejde med årsplaner i samspil med alle klassens fag og læreren som iværksætter af pædagogiske handlinger og udviklingsarbejder. Elevforudsætninger Intervention og opfølgning i forhold til elever med læringsvanskeligheder. Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Den studerendes selvstændige arbejde med klassens sociale liv, herunder intervention og relationsstøtte. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Den studerendes selvstændige ansvar og arbejde med forløbsplaner og årsplaner samt det selvstændige ansvar for længerevarende undervisningsforløb. Evaluering af elevernes læring Differentieret og formålsrettet anvendelse af evaluering på alle niveauer, herunder samspillet mellem formative og summative evalueringsformer. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Den studerendes selvstændige ansvar for dele af forældremøder og deltagelse i skole-hjemsamtaler. Den studerendes deltagelse i samarbejde med interne og eksterne samarbejdsparter om skoleudvikling. Beskrivelse, analyse, vurdering Observation, analyse og vurdering af egen praksis med henblik på handling og udvikling. Samspil mellem praktik og uddannelsens øvrige fag Den studerendes arbejde med mål, dokumentation og evaluering af egen læring og lærerfaglige udvikling i praktikken er et fællesområde for praktikken og læreruddannelsens øvrige fag. Forudsætninger for observation, analyse og dokumentation af lærervirksomhed, herunder undersøgelse af undervisning, samarbejde og kommunikation i skolen udvikles i samarbejde mellem praktikken og uddannelsens øvrige fag gennem alle studieår. Med udgangspunkt i praktik arbejder den studerende med elevers skrive- og læsekompetence i forhold til faglige tekster. Praktikken på 4. årgang kan i særlig grad bidrage til den studerendes arbejde med professionsbachelorprojektet. 34

Studieordningsbeskrivelse for Læreruddannelsen i Århus Faget praktik er et grundlæggende element i læreruddannelsen. Det er i praktikperioderne de studerende møder skolens virkelighed og får mulighed for at afprøve og udfordre nogle af de kompetencer, som de har tilegnet sig i de øvrige fag i læreruddannelsen. Faget praktik studeres således både i skolen og i uddannelsen, idet de studerende begge steder kan reflektere over forholdet mellem teori og prak-sis. Praktik danner udgangspunkt for sammenhængen og progressionen i læreruddannelsens øvrige fag. Bestemmelserne om praktik, dvs. fagets identitet, mål, centrale kundskabs- og færdighedsområder, samspil mellem praktik og uddannelsens øvrige fag samt praktikkens nærmere organisation og ind-hold fremgår af Bekendtgørelsens bilag 1. Praktik er et partnerskab: Praktikken er på Læreruddannelsen i Aarhus organiseret inden for rammen af en kontraktlig aftalt partnerskabsmodel, dvs: - at praktik finder sted som et tre-årigt kontinuerligt partnerskab mellem forskellige aktører, hvor samarbejde og dialog mellem skoler og læreruddannelse står centralt - at tilknytning til praktikskolen er muligt i løbet af hele studie- og skoleåret og ikke alene i praktikperioderne - at samarbejdet om praktik understøttes i tre kategorier af møder: - mødesteder, hvor mentor, praktikansvarlig underviser og studerende mødes om et lærerfagligt indhold - samarbejdsgruppemøder, hvor mentor, praktikansvarlig underviser og repræsentanter fra de studerende mødes og planlægger og koordinerer praktikken - følgegruppemøder, hvor ledelse fra praktikskolerne og LIA med repræsentanter fra studerende og undervisere mødes og drøfter overordnede temaer omkring organise-ringen af praktikken Aktørerne omkring partnerskabet er: - Praktiklæreren, der samarbejder med, vejleder og vurderer den studerende i forhold til kon-krete undervisningsopgaver i klasserummet. - Mentor, som står for den mere overordnede vejledning i forhold til den studerendes lærerfag-lige udvikling og i forhold til evt. samarbejdsproblemer eller andre vanskeligheder i praktikfor-løbet. - Skoleledelsen, der har det overordnede ansvar for og tilsyn med praktikken på praktikskolen. - Den praktikansvarlige underviser på læreruddannelsen, der varetager koordinering af praktik-ken på holdniveau. - Praktikkontoret, der varetager den overordnede koordinering, samarbejde og udvikling af praktikken. 35

Praktik er mange forskellige studieaktiviteter: Faget praktik er karakteriseret ved to centrale kompetencer. Dels den praktiske kompetence: at kun-ne handle i praksis, og dels den analytiske kompetence: at kunne reflektere over praksis. Derfor rummer faget praktik mange studieaktiviteter: - Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning både individuelt og fælles. - Observation af egen og andres undervisning og praksis. - Vejledning og rådgivning med mentor og praktiklærer. - Deltagelse i andre læreropgaver end undervisning. - Deltagelse i mødesteder, hvor både praktikskole og læreruddannelse er repræsenteret. - For- og efterbehandling af praktikperioder, herunder udarbejdelse af praktikportefolio. - Vejledning og refleksion over praksis i undervisningen på læreruddannelsen. Praktik er progressionen i læreruddannelsen: Progressionen i læreruddannelsen er forankret i faget praktik, jf. Bekendtgørelsen 22 & 23 og beskriver, hvordan den studerende år for år i et stadigt stigende omfang og i forhold til stadigt mere komplekse opgaver tilegner sig lærerfaglige kompetencer. I Aarhus har vi valgt at rammesætte og understøtte den studerendes uddannelsesforløb gennem et forløb af fire trin. Hvert trin angiver et fokusområde for det enkelte studieår, men forudsætter og byg-ger videre på de foregående studieår frem mod tiltagende selvstændighed og ansvar i både handlen i og refleksion over praksis: 1. studieår: Indblik og kundskab den medvirkende iagttager. På uddannelsens 1. studieår er det målet, at den studerende: - Introduceres til og opnår grundlæggende indblik i lærerfaget og uddannelsen. - Opnår basale kundskaber om professionen, uddannelsen og det grundlag, folkeskolen og læreruddannelsen bygger på. - Styrkes i sin iagttagelse af og nysgerrighed på lærerfaget og uddannelsen og opnår kompe-tence til at medvirke aktivt i studiet. 2. studieår: Indsigt og etik den undersøgende deltager På uddannelsens 2. studieår er det målet, at den studerende: - Bygger videre på og udvider grundstudierne fra 1. studieår. - Opnår indsigt i lærerarbejdets etik. - Opnår kompetence til at deltage i studiet på en undersøgende måde. 3. studieår: Erfaring og forståelse den reflekterende udøver På uddannelsens 3. studieår er det målet, at den studerende: - Bygger videre på og udvider studierne fra uddannelsens først to studieår. - Trækker på sine erfaringer med og udviser forståelse for lærerfagets og uddannelsens kompleksitet. - Opnår kompetence til at udøve reflekteret studie- og lærerpraksis. 4. studieår: Ansvar og kunnen den selvstændige initiativtager På uddannelsens 4. studieår er det målet, at den studerende: - Bygger videre på og udvider studierne fra uddannelsens først tre studieår i perspektivet ny lærer på vej. - Med viden og kunnen agerer med selvstændighed og ansvar i studier ved læreruddannelsen såvel som i lærerfaget i skolen. - Opnår kompetence til at tage selvstændige, lærerfaglige initiativer af relevans for uddannel-sen og for professionen. Praktik skal bestås: Den studerendes kompetencer i faget praktik skal løbende bedømmes for hvert studieår med Be- 36

stå-et eller Ikke-bestået. Der indstilles til bedømmelse både fra praktikskolens ledelse og den praktik-ansvarlige underviser i læreruddannelsen. Se under Andre forhold : Bedømmelse af praktik. Nærmere information om indhold og organisering af praktikken kan findes på praktikintra. 37

BILAG 6 Børneattest Folketinget har vedtaget en lov, der fra juni 2005 omfatter alle, der arbejder med børn i offentlige institutioner/skoler, private skoler og fritidsorganisationer. Lovens krav er, at arbejdsgiveren er forpligtet på at indhente en såkaldt børneattest fra Det Centrale Kriminalregister, dvs. oplysninger om nyansatte er straffet for seksuelle krænkelser af børn. Lovteksten kan findes på: www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=11961 Loven omfatter også studerende i praktik. Forhold, der gør den studerende uegnet/ikke værdig til ansættelse, vil medføre, at den studerende nægtes adgang til praktikstedet. For alle kommuner og private skoler gælder således, at alle studerende skal medbringe en udfyldt blanket, når de møder den første dag på praktikstedet. Blanketten hentes på Politiets hjemmeside: www.politi.dk/da/borgerservice/blanketter Det er skolens ansvar og opgave at indhente attesten. 38

BILAG 7 Praktikuddannelse og kurser Læreruddannelsen i Århus og kursusafdelingen i VIA opslår og gennemfører en række kurser til kvalificering af lærere, der er knyttet til praktik i læreruddannelsen. Kvalificeringen er væsentlig for professionel varetagelse af uddannelsen af nye lærere. Opslåede kurser, uddannelse og konferencer Sædvanligvis er de opslåede kurser rettet mod lærere og skoler, der er knyttet til arbejdet med praktik ved Læreruddannelsen i Århus. Tiltagene tager dermed udgangspunkt i de særlige ordninger, der gør sig gældende netop her. Det er kursusafdelingen i VIA der i samarbejde med praktikkontoret udarbejder opslag om: praktiklæreruddannelsen også for mentorer kurser for praktiklærere kurser for mentorer praktikkonferencer for skolens ledelse, mentorer og praktiklærere. Skræddersyede aftaler Ud over de tilbud, der er opslås, kan en skole eller en kommune henvende sig lave en særlig aftale. Det kan f.eks. dreje sig om: Et praktikkursus, der i indhold, omfang og pris tilrettelægges efter aftale mellem skolen/kommunen og Læreruddannelsen i Århus. Information og oplæg om praktik. Hvis en skole ønsker det, tilbyder praktikkontoret uhonoreret at bidrage og deltage i eksempelvis et møde om praktik i skolens pædagogiske råd. Kontakt praktikkontoret for en aftale. 39

BILAG 8 - Timetalstabeller 2012-2013 1. årgang årgang 12 Praktikelement Praktikaktør Praktiktimer (lektioner á 45 min.) En studerende deltager på 1. studieår i 10 praktiktimer pr. uge i 5 uger. Vejledning med praktiklærer (timer á 60 min): De studerende organiseres på 1. studieår i grupper på 3 4. Vejledningsressourcen følger den studerende og udgør i alt 3 vejledningstimer pr. studerende pr. studieår (heraf er afsat 15 min/time til samarbejde med Læreruddannelsen i Århus). Vejledning med mentor (timer á 60 min): En mentor råder over en ressource svarende til 3 vejledningstimer pr. studerende pr. studieår (heraf er afsat 15 min/time til samarbejde med Læreruddannelsen i Århus). Mentor tilrettelægger i et samarbejde med de studerende, hvordan disse anvendes. Andre læreropgaver (timer á 60 min): Den studerende deltager i andre læreropgaver i relevant omfang inden for den enkelte praktikperiode dvs. knyttet til de undervisningsopgaver, den studerende deltager i. Henover studieåret i øvrigt deltager den studerende derudover i andre læreropgaver i et omfang svarende til 10 timer. Mødesteder: Der afvikles på 1. studieår 3 mødesteder á 3 timer. Mentor er fast deltager på mødesteder med en ressource svarende til 3 vejledningstimer pr. mødested. Undervisning på mødesteder Hver skolegruppe råder over en ressource svarende til 4 vejledningstimer som et særligt honorar til mentorer eller praktiklærere, der indenfor partnerskabet forestår undervisning på mødesteder. Mentor I alt 2 vejlednings-timer pr. studerende Praktiklærer 10 praktiktimer pr. praktikuge (i alt 50 praktiktimer) I alt 1,5 vejlednings-timer pr. studerende Skolens ledelse 10 ledelsestimer pr. praktikuge (i alt 50 ledelsestimer) + 10 timer Vejledning i relation til andre læreropgaver finder sted indenfor den samlede øvrige vejlednings ressource. I alt 9 vejledningstimer Honoreret i form af 4 vejledningsstimer pr. skolegruppe. Omfang for praktikophold på praktikskolen I alt 5 praktikuger: 1 introuge 1 observationsuge + 3 praktikuger + andre relevante læreropgaver under opholdene + 10 timer til andre læreropgaver i øvrige skoleuger Bedømmelse: Der er afsat 15 min. pr. studerende til bedømmelsen, som gennemføres på skolelederens ansvar og foranledning. (jf. den centralt aftalte Praktikaftale (OK08)). Samarbejde med Læreruddannelsen i Århus Skolens ledelse, mentor og praktiklærer er forpligtet til deltagelse i de i partnerskabsaftalen beskrevne samarbejdsfora: Følgegruppe, samarbejdsgruppe, planlægning af og deltagelse i mødesteder. 15 min. pr. studerende Samarbejdet finder sted indenfor den samlede øvrige ressource (ledelsestid og vejledning - jf. også den centralt aftalte Praktikaftale (OK08)). 40

2. årgang årgang 11 Praktikelement Praktikaktør Praktiktimer (lektioner á 45 min.): En studerende deltager på 2. studieår i 12 praktiktimer pr. uge i 5 uger. Vejledning med praktiklærer (timer á 60 min): De studerende organiseres på 2. studieår i grupper på 2-3 studerende. Vejledningsressourcen følger den studerende og udgør i alt 3 vejledningstimer pr. studerende pr. studieår (heraf er afsat 15 min/time til samarbejde med Læreruddannelsen i Århus). Vejledning med mentor (timer á 60 min): En mentor råder over en ressource svarende til 3 vejledningstimer pr. studerende pr. år (heraf er afsat 15 min/time til samarbejde med Læreruddannelsen i Århus). Mentor tilrettelægger i et samarbejde med de studerende, hvordan disse anvendes. Andre læreropgaver (timer á 60 min): Den studerende deltager i andre læreropgaver i relevant omfang inden for den enkelte praktikperiode dvs. knyttet til de undervisningsopgaver, den studerende deltager i. Henover studieåret i øvrigt deltager den studerende derudover i andre læreropgaver i et omfang svarende til 12 timer. Mødesteder: På 2. studieår er der afsat en ressource svarende til 9 vejledningstimer til mødesteder. Indhold, form og placering aftales i samarbejdsgrupperne. Mentor er fast deltager på mødesteder med en ressource på i alt 9 vejledningstimer. Undervisning på mødesteder Hver skolegruppe råder over en ressource svarende til 4 vejledningstimer som et særligt honorar til mentorer eller praktiklærere, der indenfor partnerskabet forestår undervisning på mødesteder. Mentor I alt 2 vejledningstimer pr. studerende Praktiklærer 12 praktiktimer pr. praktikuge (i alt 60 praktiktimer) I alt 3 vejledningstimer pr. studerende Skolens ledelse 12 ledelsestimer pr. praktikuge (i alt 60 ledelsestimer) + 12 timer Vejledning i relation til andre læreropgaver finder sted indenfor den samlede øvrige vejlednings ressource. I alt 9 vejledningstimer Honoreret i form af 4 vejledningsstimer pr. skolegruppe. Omfang for praktikophold på praktikskolen I alt 5 praktikuger + andre relevante læreropgaver under opholdene + 12 timer til andre læreropgaver i øvrige skoleuger Bedømmelse: Der er afsat 15 min. pr. studerende til bedømmelsen, som gennemføres på skolelederens foranledning (jf. den centralt aftalte Praktikaftale (OK08)). Samarbejde med Læreruddannelsen i Århus Skolens ledelse, mentor og praktiklærer er forpligtet til deltagelse i de i partnerskabsaftalen beskrevne samarbejdsfora: Følgegruppe, samarbejdsgruppe, planlægning af og deltagelse i mødesteder. 15 min. pr. studerende Samarbejdet finder sted indenfor den samlede øvrige ressource (ledelsestid og vejledning - jf. også den centralt aftalte Praktikaftale (OK08)). 41

3. årgang årgang 10 Praktikelement Praktikaktør Praktiktimer (lektioner á 45 min.): En studerende deltager på 3. studieår i 14 praktiktimer pr. uge i 6 uger. Vejledning med praktiklærer (timer á 60 min): De studerende organiseres på 3. studieår i grupper på 2-3 studerende. Vejledningsressourcen følger den studerende og udgør i alt 3 vejledningstimer pr. studerende pr. studieår (heraf er afsat 15 min/time til samarbejde med Læreruddannelsen i Århus). Vejledning med mentor (timer á 60 min): En mentor råder over en ressource svarende til 3 vejledningstimer pr. studerende pr. studieår (heraf er afsat 15 min/time til samarbejde med Læreruddannelsen i Århus). Mentor tilrettelægger i et samarbejde med de studerende, hvordan disse anvendes. Andre læreropgaver (timer á 60 min): Den studerende deltager i andre læreropgaver i relevant omfang inden for den enkelte praktikperiode dvs. knyttet til de undervisningsopgaver, den studerende deltager i. Henover studieåret i øvrigt deltager den studerende derudover i andre læreropgaver i et omfang svarende til 12 timer. Mødesteder: På 3. studieår er der afsat en ressource svarende til 9 vejledningstimer til mødesteder. Indhold, form og placering aftales i samarbejdsgrupperne. Mentor er fast deltager på mødesteder med en ressource på i alt 9 vejledningstimer. Undervisning på mødesteder Hver skolegruppe råder over en ressource svarende til 4 vejledningstimer som et særligt honorar til mentorer eller praktiklærere, der indenfor partnerskabet forestår undervisning på mødesteder. Mentor I alt 2 vejledningstimer pr. studerende Praktiklærer 14 praktiktimer pr. praktikuge (i alt 84 praktiktimer) I alt 3 vejledningstimer pr. studerende Skolens ledelse 14 ledelsestimer pr. praktikuge (i alt 84 ledelsestimer) + 12 timer Vejledning i relation til andre læreropgaver finder sted indenfor den samlede øvrige vejlednings ressource. I alt 9 vejledningstimer Honoreret i form af 4 vejledningsstimer pr. skolegruppe. Omfang for praktikophold på praktikskolen I alt 6 praktikuger: + andre relevante læreropgaver under opholdene + 12 timer til andre læreropgaver i øvrige skoleuger Bedømmelse: Der er afsat 15 min. pr. studerende til bedømmelsen, som gennemføres på skolelederens foranledning (jf. den centralt aftalte Praktikaftale (OK08)). Samarbejde med Læreruddannelsen i Århus Skolens ledelse, mentor og praktiklærer er forpligtet til deltagelse i de i partnerskabsaftalen beskrevne samarbejdsfora: Følgegruppe, samarbejdsgruppe, planlægning af og deltagelse i mødesteder. 15 min. pr. studerende Samarbejdet finder sted indenfor den samlede øvrige ressource (ledelsestid og vejledning - jf. også den centralt aftalte Praktikaftale (OK08)). 42

4. årgang årgang 09 (skoleperioden) Praktikelement Praktikaktør Mentor Praktiklærer Skolens ledelse Omfang for praktikophold på praktikskolen Praktiktimer (lektioner á 45 min.): En studerende deltager på 4. studieår i 12 praktiktimer pr. uge i 8 uger. 12 praktiktimer pr. praktikuge (i alt 96 praktiktimer) 12 ledelsestimer pr. praktikuge (i alt 96 ledelsestimer) I alt 8 praktikuger: + andre relevante læreropgaver under opholdene Vejledning med praktiklærer (timer á 60 min): De studerende organiseres på 4. studieår individuelt. Vejledningsressourcen følger den studerende og udgør i alt 8 vejledningstimer pr. studerende pr. studieår (heraf er afsat 15 min/time til samarbejde med Læreruddannelsen i Århus). Vejledning med mentor ): Der tildeles ikke mentortimer på 4. årg. OBS: I alt 0 vejledningstimer. I alt 5 vejledningstimer pr. studerende + aftalte andre læreropgaver i øvrige skoleuger Andre læreropgaver (timer á 60 min): Den studerende deltager i andre læreropgaver i relevant omfang inden for den enkelte praktikperiode dvs. knyttet til de undervisningsopgaver, den studerende deltager i. Henover studieåret i øvrigt deltager den studerende derudover i andre læreropgaver i et aftalt og relevant omfang. Bedømmelse: Der er afsat 15 min. pr. studerende til bedømmelsen, som gennemføres på skolelederens foranledning (jf. den centralt aftalte Praktikaftale (OK08)). Samarbejde med Læreruddannelsen i Århus Skolens ledelse, mentorer og praktiklærere er forpligtet til samarbejde og relevant mødevirksomhed med parter fra Læreruddannelsen i Århus. Efter aftale Vejledning i relation til andre læreropgaver finder sted indenfor den samlede øvrige vejlednings ressource. 15 min. pr. studerende Samarbejdet finder sted indenfor den samlede øvrige ressource (ledelsestid og vejledning - jf. også den centralt aftalte Praktikaftale (OK08)). Indberetning og udbetaling af vederlag for praktik Ved Læreruddannelsen i Århus varierer proceduren for praktikskolens indberetning og udbetaling af vederlag for praktik en smule alt efter skolens geografiske placering og skoletype (kommunalskole eller privat skole). Fælles for alle er dog, at der vil være to årlige deadlines for indberetning og udbetaling af vederlag. I læreruddannelsens praktikadministration opereres med tre skolekategorier. Til hver skolekategori er udarbejdet specifikke skemaer for indberetning af vederlag se nedenfor. Praktikaftaler Grundlaget for vederlagsberegning i alle kategorier hentes i gældende overenskomstaftale mellem LC og KL. Dog inden for de retningslinjer og satser, der er udstukket af undervisningsministeriet. Vederlagsberegningen foretages derudover på grundlag af de kontraktlige aftaler mellem kommuner, skoler og Læreruddannelsen i Århus jf. også ovenstående timetalstabeller og beskrivelser for praktikfaget. 43

Kommunale skoler kommunale grund- og specialskoler i Århus, Syddjurs, Randers, Favrskov og Odder kommune Den kommunale praktikskole indberetter praktik til kommunen. Praktikskolen indberetter praktik 2 gange årligt efterfølgende model: Seneste indberetningstidspunkt Årgang Antal praktikuger 1. årgang 2 praktikuger December 3. årgang 6 praktikuger Merit 2. årgang 4 ½ praktikuger 1. årgang 3 praktikuger Maj 2. årgang 5 praktikuger 4. årgang 8 praktikuger Merit 1. årgang 1., 2., og 3. årgang 4 ½ praktikuger Honorar for undervisning på mødested December og maj 1., 2., 3. og 4. årgang Særskema for frafald Merit 1. og 2. årgang Praktikskolen indberetter praktik på særlige vederlagsskemaer: Særskema for frafald NB! For kommunale praktikskoler i Århus Kommune anvendes kommunens egne vederlagsskemaer. For kommunale praktikskoler i Syddjurs, Randers, Favrskov og Odder Kommune anvendes vederlagsskemaer, som kan downloades på: Praktik-intra - studienet.viauc.dk/laerer/liaa/lokintra/praktik. Praktikkontorets hjemmeside www.viauc.dk/laerer/aarhus/laereripraktik. Bemærk, at der er forskellige vederlagsskemaer: Alle vederlagsskemaer, der hentes fra praktikkontorets hjemmeside, er rettet specifikt til en bestemt skolekategori, en specifik årgang og et seneste indberetningstidspunkt. Vederlagsskemaet for den pågældende årgang og periode hentes, udfyldes, underskrives og sendes til kommunen indenfor ovennævnte deadline. Kommunen udbetaler vederlag til praktikskolen og afregner med Læreruddannelsen i Århus i januar og juni efter gældende aftaler. Private grund- og efterskoler Private praktikskoler indberetter direkte til praktikkontoret ved Læreruddannelsen i Århus. Praktikskolen indberetter praktik 2 gange årligt efterfølgende model: Seneste indberetningstidspunkt Årgang Antal praktikuger 1. årgang 2 praktikuger December 3. årgang 6 praktikuger Merit 2. årgang 44 4 ½ praktikuger 1. årgang 3 praktikuger Maj 2. årgang 5 praktikuger 4. årgang 8 praktikuger Merit 1. årgang 4 ½ praktikuger

1., 2., og 3. årgang Honorar for undervisning på mødested December og maj 1., 2., 3. og 4. årgang Særskema for frafald Merit 1. og 2. årgang Praktikskolen indberetter praktik på særlige vederlagsskemaer: Særskema for frafald For private praktikskoler anvendes vederlagsskemaer, som kan downloades på: Praktik-intra - studienet.viauc.dk/laerer/liaa/lokintra/praktik. Praktikkontorets hjemmeside www.viauc.dk/laerer/aarhus/laereripraktik. Bemærk, at der er forskellige vederlagsskemaer: Alle vederlagsskemaer, der hentes fra praktikkontorets hjemmeside, er rettet specifikt til en bestemt skolekategori, en specifik årgang og et seneste indberetningstidspunkt. Vederlagsskemaet for den pågældende årgang og periode hentes, udfyldes og sendes elektronisk til Læreruddannelsen i Århus indenfor ovennævnte deadline. Vederlagsskemaer indsendes både pr. mail og til EAN-udbetaling: Vederlagsskemaer sendes pr. mail til praktiksekretær Tina Vad te@viauc.dk. OG Vederlagsskemaer sendes til elektronisk udbetaling til EAN-NR. 5798000553347 SE-NR. 30773047 VIA University College Læreruddannelsen i Århus Praktikkontoret Læreruddannelsen i Århus udbetaler vederlag til praktikskolen i hhv. januar og juni efter gældende aftaler. Øvrige skoler regionsskoler, skoler i øvrige kommuner, skoler på Færøerne, Grønland og i Sydslesvig Øvrige praktikskoler indberetter direkte til praktikkontoret ved Læreruddannelsen i Århus. Praktikskolen indberetter praktik 2 gange årligt efterfølgende model: Seneste indberetningstidspunkt Årgang Antal praktikuger 1. årgang 2 praktikuger December 3. årgang 6 praktikuger Merit 2. årgang 4 ½ praktikuger 1. årgang 3 praktikuger Maj 2. årgang 5 praktikuger 4. årgang 8 praktikuger Merit 1. årgang 1., 2., og 3. årgang 4 ½ praktikuger Honorar for undervisning på mødested December og maj 1., 2., 3. og 4. årgang Særskema for frafald Merit 1. og 2. årgang Særskema for frafald 45

Praktikskolen indberetter praktik på særlige vederlagsskemaer. For øvrige praktikskoler anvendes vederlagsskemaer, som kan downloades på: Praktik-intra - studienet.viauc.dk/laerer/liaa/lokintra/praktik. Praktikkontorets hjemmeside www.viauc.dk/laerer/aarhus/laereripraktik. Bemærk, at der er forskellige vederlagsskemaer: Alle vederlagsskemaer, der hentes fra praktikkontorets hjemmeside, er rettet specifikt til en bestemt skolekategori, en specifik årgang og et seneste indberetningstidspunkt. Vederlagsskemaet for den pågældende årgang og periode hentes, udfyldes og sendes elektronisk til Læreruddannelsen i Århus indenfor ovennævnte deadline. Vederlagsskemaer indsendes både pr. mail og til EAN-udbetaling: Vederlagsskemaer sendes pr. mail til praktiksekretær Tina Vad te@viauc.dk. OG Vederlagsskemaer sendes til elektronisk fakturering til EAN-NR. 5798000553347 SE-NR. 30773047 VIA University College Læreruddannelsen i Århus Praktikkontoret Læreruddannelsen i Århus udbetaler vederlag til praktikskolen i hhv. januar og juni efter gældende aftaler. Skoler uden for de nævnte kategorier Kontakt praktikkontoret for nærmere aftale. 46