Præd / høst / 2014 / sbk Det er ikke lige meget hvad du gjorde synger den danske musikduo, Ukendt kunstner, med taknemlighed, i deres nummer Daglige brød. Men det var helt lige meget hvad ham, som vi hørte om i begyndelsen af gudstjenesten, gjorde. Han var syg og lå hjælpeløs ved Betesda-dammen i Jerusalem, i håbet om at komme ned i vandet som den første, så han kunne blive rask. Og hvis hans håb engang havde været lysegrønt, så er det nu blevet noget vissent, og ikke engang dét at Jesus kommer og henvender sig til ham, kan vække hans skuffede håb. For realiteterne har overvældet ham, han har resigneret, han har opgivet. Det kan være lige meget. Det lidt jeg kan, batter ikke noget. Og ingen hjælper mig. Jeg har ingen. Men det viste sig jo, at han havde nogen. Han havde Jesus. Og se, når Jesus siger noget, så er det ikkelige meget, for dét han siger, sker i virkeligheden, for Jesus bærer skabermagtens kraft i sig.
Så da ordene: tag din båre og gå, rullede ud af Jesu mund, blev det sådan. Manden mærkede kraften løbe igennem sig, og som en nyfødt dyreunge rejste han sig og fandt sine ben at stå på og gå på. I dag taler Jesus lige ind i vores opgivelse og resignation. Ja, lammelse, kan vi vel også kalde det. For hvordan kan man andet end at blive lammet af al den viden vi får, i en konstant strøm om naturens genvordigheder. Af alle naturens problemer, har jeg i dag valgt plastik ud som et fokuspunkt. Det er nemlig det materiale, der har betydet mest i nyere tid. Og derfor er der plastik på korset dérhenne. Se, plastik er en nyere opfindelse, der tog sin begyndelse i slutningen af 1800-tallet. Men først da man begyndte at lave plastik af råolie i 1920 erne, gik det rigtigt stærkt. Men som med næsten alt, hvad mennesker gør, så er der en bagside. Eller rettere en slagside, for det har jo vist sig, at vi slet ikke kan styre vores plastikforbrug som bare for os danskere i gennemsnit er ca. 100 kg om året.
Men det er værre endnu, for dovne og uvidende og uopdragne, kigger vi på vores plastikaffald, og tænker - det kan da være lige meget om JEG smider mit plastikaffald i skraldespanden, når ALLE DE ANDRE ikke gør. Så derfor flyder Klosterlunden med plastikaffald og andet affald, når fx de unge har haft sidste skoledag. Og derfor er der en video der hitter på nettet med en kvinde på motorcykel, der samler affald op som voksne mennesker smider ud af bilvinduet, og så banker hun på, de ruller ned, og ind smider hun affaldet i synderens bil. Ja, og derfor er der plastikaffald overalt på jordkloden. Til lands og til vands. Derfor flyder der plastiksupper rundt i verdenshavene på størrelse med Frankrig. Og derfor har næsten hver 3. danske sild og hvilling plastikstykker i sig på op til ½ cm længde. Det kan I læse mere om ovre på korset, også om ham, der sejlede igennem en plastiksuppe i en hel uge. Og I kan læse om at biologerne har slået alarm for dyrene dør af plastikken, og gennem de, der ikke dør, er giftstofferne og blødgørerne fra den nedbrudte plastik trængt ind i vores fødekæde både til lands og til
vands. Det betyder enorme forandringer for alle - både dyr og menneskers hormonbalancer og helbred. Men se så, nok er menneskets syndefald stort, men Jesus er større. Og ind i vores opgivelse og resignation og lammelse ruller hans ord, fulde af skaberkraft og styrke, og håb, ikke mindst. For når vi lytter til ham, så får vi proportionerne på plads, og ikke mindst, så vi tør være glade og fortrøstningsfulde, og fulde af handlekraft. Så finder vi vores ben at stå på og gå på. Ja, har vi tillid til Jesus, så har vi også tillid til, at det hele ender godt - vi tror jo på den kommende verdens liv, som det lyder i en af folkekirkens bekendelsesskrifter som sidder på korset, øverst oppe. Og i tillid til, at vi får del i det liv, og at vi som døbte allerede hár fået del i den kommende verdens liv, frisættes vi her og nu til at tage arbejdet på os at gøre verden til et bedre sted at leve i, eller bare at rydde op i den enorme plastikforurening. Og se, mennesket rummer også stor skaberkraft i sig, for i Guds billede blev vi skabt, og Gud gjorde os til
sine samarbejdspartnere, gjorde os med-ansvarlige. Så der er allerede nogen der har opfundet de første eksempler på plastik, der kan nedbrydes uden at skade naturen. Og i USA har flere storbyer forbudt engangsplastikposer. Og hvis man ikke lige selv er politiker eller opfinder, så kunne man støtte de gode kræfter ved at købe svanemærkede og blomstermærkede produkter. Især svane- og blomstermærkede produkter til vores børn er værd at gå efter, fx i madpapiret og mellemlægspapiret til madkassen, for så undgår man at stoppe skadelige stoffer ind i sine børn. Det står der også mere om henne på korset i den højre afdeling, hvor man også kan se hvordan svanen og blomsten ser ud. Der hænger også æblegrene med herlige danske madæbler på korset. Og hvorfor ikke købe danske æbler, der kun yderst sjældent har sprøjterester, fordi danske æbleavlere anstrenger sig for at undgå pesticider. Ja, det kræver selvfølgelig lidt mere anstrengelse, - og at man har husket læsebrillerne, når man skal forholde
sig til de varer man lægger i sin indkøbsvogn. Eller er villig til at gå lidt længere, når man skal finde en skraldespand, eller sortere sit skrald. Og fristes vi til at springe over hvor gærdet er lavest, så var det måske en ide lige at stoppe op og tænke tilbage på historien om manden ved Betesda-dammen. For da han senere møder Jesus igen, siger Jesus til ham nu er du blevet rask; synd ikke mere, for at der ikke skal ske dig noget værre. Og det kunne jo lyde sådan til os: nu har du fået noget viden som du bør handle på. Giv ikke op og lad ikke stå til, for at der ikke skal ske dig, og naturen noget værre. Og så en introduktion til sangen Daglige brød. I kender måske sangen, og hvis ikke, så kender I måske gruppen, for den danske musikduo Ukendt kunstner, har lavet flere hits. De laver musik, som de selv beskriver som gådefuld, drømmende og melankosk". Sangen Daglige brød hører til rap-genren, og det er noget uvante rytmer her under kirkens hvælvinger. Men læg mærke til teksten for den passer så fint til en høstgudstjeneste.
Der er flere referencer til biblen i sangen, både direkte og indirekte, ikke mindst i omkvædet, der er en forsonende kærlighedserklæring til forældrene, eller for sangerens vedkommende - den enlige mor, der har kæmpet for at skaffe det daglige brød. Og læg så endnu mere mærke til, at det daglige brød jo er langt mere end bare selve maden, for børn og unge næres ikke kun af mad, men i endnu højere grad af forældrenes tro, håb og kærlighed. Og netop de tre ord, tro, håb og kærlighed, der indgår i sangens omkvæd, er jo ikke hentet ud af den blå luft, men er fra beskrivelsen af Jesus, som står i kapitel 13 i Paulus 1. brev til Korintherne. Lyt til sangen, og så kan man jo undervejs tænke, med taknemlighed, på mennesker i vores eget liv, der har næret os. Det var jo ikke lige meget, hvad de gjorde, og det er aldrig lige meget, hvad vi gør. Amen