Studieordning for kandidatuddannelsen i Religionssociologi, 2008-ordningen

Relaterede dokumenter
Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Fagstudieordning Kandidattilvalget i religionsvidenskab 2019

Danskfagligt projektorienteret

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,

Studieordning for kandidatsidefaget i Religionsvidenskab, 2008-ordningen

Studieordning for bachelortilvalget i Scandinavian Identities et tværhumanistisk tilvalg ved Dansk og Historie, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Kreative processer/innovation, 2009-ordningen

Centralasien- og Afghanistanstudier,

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Revideret 2016 Justeret 2018

Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister ordningen

Skabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau

Moderne Europastudier,

Studieordning for kandidattilvalg i Oversættelsesstudier, 2008-ordningen

Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. religionsvidenskab, 2016-ordningen

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Roots of Europe ordningen. Revideret 2015 Justeret 2017 Justeret 2018

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Kulturarv og museumsformidling, 2008-ordningen

Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i religionsvidenskab, 2016-ordningen

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019

Studieordning for kandidattilvalg i Kommunikation og formidling, 2008-ordningen

Fagstudieordning Kandidatuddannelsen i religionsvidenskab

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Justeret 2016

Studieordning for kandidattilvalg i kommunikation og formidling, 2008-ordningen

Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for kandidatuddannelsen i Religionshistorie 2008-ordningen

Studieordning for det gymnasierettede tilvalg på bachelorniveau. Religionsvidenskab, 2015-ordningen. Justeret 2016

Dansekultur og procesledelse

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen

Studieordning for bachelortilvalget i Interkulturelle erhvervskompetencer og Kommunikation, 2010-ordningen

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019

Studieordning for kandidattilvalg i Minoritetsstudier, 2008-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen

Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019

Studieordning for kandidatuddannelsen i Tværkulturelle studier, 2009-ordningen

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen

Studieordning for bachelortilvalget i Interkulturelle erhvervskompetencer og Kommunikation, 2010-ordningen

Fælles studieordning for uddannelser ved Det Humanistiske Fakultet 2019

Studieordning for kandidattilvalg i Auditiv Kultur, 2008-ordningen

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019

Studieordning for kandidatuddannelsen i. religionshistorie, 2017-ordningen. Justeret 2017 og 2018

Fagstudieordning Kandidattilvalget i indianske sprog og kulturer 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget på Institut for Informationsstudier

Studieordning for kandidatuddannelsen i. religionssociologi, 2017-ordningen

Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i retorik 2019

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. dansk ordningen. Rettet 2016 Justeret 2017 og 2018_2 Revideret 2016 og 2018

Fagstudieordning Kandidattilvalg på filosofi 2019

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Dansk ordningen

Studieordning for tværfag i tilknytning til kandidatuddannelserne under studienævnet for Engelsk, Germansk og Romansk, 2008-ordningen

Studieordning for kandidatsidefag i Filosofi, 2008-ordningen

Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019

Studieordning for kandidattilvalg i auditiv kultur, 2008-ordningen

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019

Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i Billedkunst ordningen

Studieordning for kandidatdelen af sidefaget i Kina- eller Japanstudier, 2019-ordningen

Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. dansk ordningen. Revideret og rettet 2016 Justeret 2017

Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i Billedkunst ordningen

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i russisk 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalget i grønlandske og arktiske studier 2019

Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i. Historie, 2013-ordningen. Rettet 2013, 2014 og 2015

Studieordning for kandidatsidefaget i Kina- eller Japanstudier, 2008-ordningen

Fagstudieordning Kandidattilvalg i japanstudier og kinastudier

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. dansk ordningen. Revideret og rettet 2016

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i arabisk 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019

UDKAST! Studieordning for kandidattilvalg i I&E projektorienterede forløb 2014-ordningen

Studieordning for kandidatdelen af sidefaget i billedkunst ordningen

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Pædagogik, 2013-ordningen. Justeret 2014 og 2015

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted Rettet 2015 Emended 2015

Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Art History. The 2007 Curriculum. Justeret 2009

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. dansk ordningen. Rettet 2016 Justeret 2017 og 2018_2 Revideret 2016, 2018 og 2019

Studieordning for kandidatuddannelsen i religionsvidenskab 2018-ordningen

Fagstudieordning Bachelortilvalg i renæssancestudier 2019

Studieordning for kandidatuddannelsen i Filosofi, 2008-ordningen

Studieordning for kandidatuddannelsen i Historie, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Kønsstudier 2008-ordningen

Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for kandidatuddannelsen i Grækenlandsstudier 2008-ordningen

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999

Studieordning for kandidattilvalg i Performative Processer, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Kuratering og Kulturarv, 2008-ordningen

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. pædagogik ordningen. Justeret 2014, 2015, 2016 og 2018

Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i retorik, 2016-ordningen

Transkript:

Skabelon for Studieordning for kandidatuddannelsen i Religionssociologi, 2008-ordningen Curriculum for Master s Programme in Sociology of Religion The 2008 Curriculum Rettet 2011, 2013 og 2015 Justeret 2014 og 2016 Det Humanistiske Fakultet Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Københavns Universitet Faculty of Humanities Institute for Cross-Cultural and Regional Studies University of Copenhagen

Kapitel 1 Hjemmel Studieordningen for kandidatuddannelsen i Religionssociologi, 2008-ordningen er fastsat med hjemmel i 67 i bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004, 33 i bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004, 37 i bekendtgørelse nr. 32 af 29. januar 2008 og 30 i bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013. Kapitel 2 Formål og struktur 1. Normering Kandidatuddannelsen i Religionssociologi er et 2-årigt fuldtidsstudium normeret til 120 ECTSpoint. Den består af det centrale fag, 90 ECTS-point konstituerende fagelementer inkl. specialet, og kandidattilvalget, 30 ECTS-point. Stk. 2. Den kandidatuddannelse i Religionssociologi, der giver den studerende faglig kompetence til at opnå undervisningskompetence i gymnasieskolen (den gymnasierettede profil), består af det centrale fag, 75 ECTS-point konstituerende fagelementer inkl. specialet, og kandidatsidefaget, 45 ECTS-point inden for bacheloruddannelsens gymnasierettede tilvalg. Stk. 3. For studerende med et gymnasierettet BA-tilvalg svarende til 60 ECTS-point gælder, at den kandidatuddannelse i Religionssociologi, der giver den studerende faglig kompetence til at opnå undervisningskompetence i gymnasieskolen (den gymnasierettede profil), består af det centrale fag, 90 ECTS-point konstituerende fagelementer inkl. specialet, og kandidatsidefaget, 30 ECTS-point inden for bacheloruddannelsens gymnasierettede tilvalg. Stk. 4. Ligger sidefaget uden for det humanistiske hovedområde, forlænges uddannelsen med 30 ECTS-point efter Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings godkendelse, dog med visse undtagelser. Stk. 5. ECTS-point (European Credit Transfer System-point) angiver den arbejdstid, som gennemførelsen af et uddannelsesforløb er normeret til. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier svarende til 1.650 arbejdstimer. 2. Formål Formålet med kandidatuddannelserne er at udbygge den studerendes faglige viden og færdigheder samt øge de teoretiske og metodiske kompetencer i forhold til bacheloruddannelsen. Den studerende skal opnå en større selvstændighed og faglig fordybelse gennem de videregående elementer i fagområdets discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode. Den studerende skal have mulighed for at udvikle og målrette sine kompetencer med henblik på specialiserede erhvervsfunktioner, herunder blive optaget på en forskeruddannelse. 2

Kapitel 3 Adgangskrav og indskrivning 3. Adgangskrav Studerende med en bestået eller forventet bestået bacheloruddannelse i Religionsvidenskab fra Københavns Universitet har ret til optagelse på kandidatuddannelsen i Religionssociologi i direkte forlængelse af den afsluttede bacheloruddannelse i Religionsvidenskab. Stk. 2. Øvrige direkte adgangsgivende bacheloruddannelser fremgår af http://studier.ku.dk/kandidat/. Stk. 3. Fakultetet kan optage andre ansøgere end de i stk. 1 og 2 fastsatte. Optagelse sker, hvis ansøgeren efter studienævnets vurdering har faglige kvalifikationer, der kan sidestilles med den direkte adgangsgivende bacheloruddannelse, og fakultetet vurderer, at ansøger kan gennemføre uddannelsen. Se nærmere på http://studier.ku.dk/kandidat. Stk. 4. Studerende med udenlandsk adgangsgrundlag og udenlandske studerende, som ønsker at følge uddannelsen på dansk, skal inden studiestart have bestået Studieprøven. Stk. 5. Fakultetet kan betinge en optagelse på en kandidatuddannelse af, at den studerende skal deltage i og bestå et suppleringsforløb på op til. Stk. 6. Suppleringsforløbet skal bestås enten inden semesterstart eller senest ved førstkommende eksamenstermin efter den studerendes studiestart. Stk. 7. Studienævnet fastsætter årligt optagelseskapaciteten på kandidatuddannelsen i Religionssociologi. Optagelseskapaciteten offentliggøres hvert år senest 1 år før den gældende ansøgningsfrist på http://studier.ku.dk/kandidat/. Stk. 8. Såfremt der er flere kvalificerede ansøgere end studiepladser, prioriteres ansøgere efter fastsatte kriterier, der fremgår af http://studier.ku.dk/kandidat/. 4. Indskrivning Studerende, der indskrives på en kandidatuddannelse i Religionssociologi pr. 1. september 2008 eller senere, skal studere efter denne ordning. Stk. 2. En studerendes indskrivning på en uddannelse bevirker, at vedkommende er omfattet af de rettigheder og pligter, der er fastsat for uddannelsen. Det er den studerendes indskrivning, der giver ret til at gå til prøver på uddannelsen. Den studerende er selv ansvarlig for at være indskrevet korrekt. Kapitel 4 Studietekniske forhold 5. Læsning af tekster på fremmedsprog Ud over tekster på dansk vil der under studiet skulle læses faglitteratur og andre tekster på engelsk og evt. andre sprog som tysk og fransk. 6. Normalsidebegrebet En normalside i forbindelse med tekstopgivelser og aflevering af hjemmeopgaver/speciale svarer til 2.400 typeenheder inkl. mellemrum, med mindre andet er fastsat. Ved beregning af omfang af hjemmeopgaver indgår noter, men ikke forside, litteraturliste og bilag. Stk. 2. Ved opgivelse af audiovisuelt materiale svarer 1 min. spilletid til 1 normalside. Da lydbånd, film, billeder og lignende materiale er af stærkt divergerende karakter, påhviler det faglæreren at sikre, at materialets omfang står i et passende forhold til helheden i pensum. Som retningslinje svarer et billede eller en tabel til to normalsider. 3

7. Stave- og formuleringsevne Ved bedømmelsen af skriftlige hjemmeopgaver og speciale skrevet såvel på dansk som på et fremmedsprog skal den studerendes stave- og formuleringsevne (som dokumenteret i den forelagte præstation) indgå i helhedsbedømmelsen af den pågældende præstation. Hvis der er et særligt fokus på stave- og formuleringsevne, vil det også fremgå af det enkelte fagelement i 11. Kapitel 5 Betegnelse og kompetenceprofil 8. Titel Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.mag. i religionssociologi. På engelsk bruges Master of Arts in Sociology of Religion. Stk. 2. Udgøres kandidattilvalget af et studiemønster på 30 ECTS-point, der på forhånd er beskrevet i en studieordning, giver det ret til titlen cand.mag. i religionssociologi med tilvalg (Elective Studies) i fx Kulturformidling. Stk. 3. Kombineres det centrale fag med et kandidatsidefag, giver det ret til titlen cand.mag. i religionssociologi med sidefag i [det valgte sidefag]. 9. Kompetenceprofil for den færdige kandidat En kandidat i Religionssociologi er i besiddelse af generelle humanistiske, sproglige og tværkulturelle kompetencer, herunder mere fagspecifikt evne til: At identificere og behandle væsentlige sociologiske og antropologiske problemstillinger. Kritisk og analytisk at anvende samfundsvidenskabelige metoder, såvel kvantitative som kvalitative. Kritisk og analytisk at identificere og behandle religionssociologiske problemer og positioner. Kildekritisk og metodekritisk at analysere og anvende væsentlige typer af religionssociologisk kildemateriale. Selvstændigt at gennemføre en videnskabelig undersøgelse på grundlag af kilder på originalsprog. En kandidat i religionssociologi vil nærliggende kunne ansættes som konsulent og lignende i internationalt arbejde, i socialforskningssammenhænge, ved museer og andre kulturinstitutioner, som underviser på gymnasiale uddannelser, ved seminarier og andre uddannessesinstitutioner eller ved forlag eller i anden formidlingssammenhæng. Kapitel 6 Uddannelsens struktur 10. Kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen består af moduler inden for det centrale fag med mulighed for kandidattilvalg. Stk. 2. Uddannelsen indeholder valgfag inden for det centrale fag. Stk. 3. Kandidattilvalget udgør 30 ECTS-point og kan ligge uden for det centrale fag. Stk. 4. Den studerende skal have indsigt i det kritisk analytiske religionshistoriske arbejde med tekster på et fremmed originalsprog, dvs. et sprog omfattet af bestemmelserne om propædeutik i Studieordning for grundfagsuddannelsen på BA-niveau i Religionsvidenskab ved Københavns Universitet. Dette krav skal opfyldes enten i Speciale eller ved opgivelse af mindst 40 normalsider tekster på et fremmed originalsprog under et af de særligt studerede områder. 4

Stk. 5. Specialet, der skal udgøre 30 ECTS-point, afslutter uddannelsen. Specialet skal udarbejdes inden for religionssociologi. Stk. 6. Af uddannelsens strukturerede forløb fremgår et mobilitetsvindue på 30 ECTS-point, som den studerende ved ansøgning kan benytte til studieophold og lignende. Stk. 7. Kandidatuddannelsens strukturerede forløb fremgår af følgende oversigt: Modul Titel ECTSpoint Semester Prøveform Bedømmelse Censur Fagtype Modul 1 Religion og samfund teorier 15 Første - - - - HRSK03411E Religion og samfund teorier / Religion and Society Theories 15 Første Fri mundtlig prøve med synopsis / Free oral exam with synopsis Intern ved flere eksamina torer Konstituerende og obligatorisk Modul 6 Særligt studeret område 2 15 Første - - - - HRSK03491E Særligt studeret område 2 / Freely Chosen Topic 2 15 Første Fri skriftlig hjemmeopgave / Free written takehome assignment Ekstern Konstituernde og obligatorisk Modul 2 Religion og samfund metoder 15 Andet - - - - HRSK03421E Religion og samfund metoder / Religion and Society Methods 15 Andet Fri skriftlig hjemmeopgave / Free written takehome assignment Ekstern Konstituerende og obligatorisk Modul 5 Anvendt Religionssociologi 15 Andet - - - - HRSK03481E Særligt studeret område: Regional religionssociologi / Freely Chosen Topic: Regional Sociology of Religion 15 Andet Fri skriftlig hjemmeopgave / Free written takehome assignment Ekstern Konstituerende og valgfag Modul 4 Særligt studeret område religion og politik 15 Tredje - - - - HRSK03441E Mobilitetsvindue Særligt studeret område: Religion og politik / Freely Chosen Topic within Religion and Politics 15 Tredje Fri skriftlig hjemmeopgave / Free written takehome assignment Ekstern Konstituerende og tilvalg Modul 3 Særligt studeret område 15 Tredje - - - - HRSK03431E Mobilitetsvindue Særligt studeret område / Freely Chosen Topic 15 Tredje Fri skriftlig hjemmeopgave / Free written takehome assignment Ekstern Konstituerende og tilvalg Modul 7 Speciale 30 Fjerde - - - - 5

HRSK03501E Speciale / Thesis 30 Fjerde Fri skriftlig hjemmeopgave med resumé / Free written take-home assignment with summary Ekstern Konstituerende og obligatorisk 10 b. Kandidatuddannelsen med den gymnasierettede profil Den gymnasierettede profil består af moduler inden for det centrale fag samt kandidatsidefaget, der bygger videre på bacheloruddannelsens gymnasierettede tilvalg. Stk. 2. Uddannelsen indeholder valgfag inden for det centrale fag. Stk. 3. Den studerende skal have indsigt i det kritisk analytiske religionshistoriske arbejde med tekster på et fremmed originalsprog, dvs. et sprog omfattet af bestemmelserne om propædeutik i Studieordning for grundfagsuddannelsen på BA-niveau i Religionsvidenskab ved Københavns Universitet. Dette krav skal opfyldes enten i Speciale eller ved opgivelse af mindst 40 normalsider tekster på et fremmed originalsprog under Særligt studeret område: Regional religionssociologi. Stk. 4. Specialet, der skal udgøre 30 ECTS-point, afslutter uddannelsen. Specialet skal udarbejdes inden for religionssociologi og skal så vidt muligt forbinde det centrale fag og sidefaget med hovedvægten på det centrale fag. Stk. 5. For studerende med et gymnasierettet BA-tilvalg svarende til 60 ECTS-point omfatter det centrale fag yderligere følgende fagelement svarende til : Særligt studeret område 2 (HRSK03491E). Stk. 6. Denne profil indeholder ikke et mobilitetsvindue. Stk. 7. Gymnasieprofilens strukturerede forløb fremgår af følgende oversigt: Modul Titel ECTSpoint Semester Prøveform Bedømmelse Censur Fagtype Modul 1 Religion og samfund teorier 15 Første - - - - HRSK03411E Religion og samfund teorier / Religion and Society Theories 15 Første Fri mundtlig prøve med synopsis / Free oral exam with synopsis Intern ved flere eksamina torer Konstituerende og obligatorisk Sidefag 15 Første - - - - Modul 2 Sidefag / Master s minor Religion og samfund metoder 15 Første Afhænger af det valgte sidefag / Depends on the Master s minor chosen 15 Andet - - - - HRSK03421E Religion og samfund metoder / Religion and Society Methods 15 Andet Fri skriftlig hjemmeopgave / Free written takehome assignment Ekstern Konstituerende og obligatorisk Sidefag 15 Andet - - - - Modul 5 Sidefag / Master s minor Anvendt religionssociologi 15 Andet Afhænger af det valgte sidefag / Depends on the Master s minor chosen 15 Tredje - - - - HRSK03481E Særligt studeret område: Regional Ekstern 15 Tredje Fri skriftlig hjemmeopgave / Free written take- Konstituerende, 6

religionssociologi / Freely Chosen Topic: Regional Sociology of Religion home assignment obligatorisk og valgfag Sidefag 15 Tredje - - - - Sidefag / Master s minor 15 Tredje Afhænger af det valgte sidefag / Depends on the Master s minor chosen Modul 7 Speciale 30 Fjerde - - - - HRSK03501E Speciale / Thesis 30 Fjerde Fri skriftlig hjemmeopgave med resumé / Free written take-home assignment with summary Ekstern Konstituerende og obligatorisk 11. Uddannelsens moduler Modul 1: Religion og samfund teorier Kompetencemål for modulet Modulet gør den studerende i stand til selvstændigt at: Identificere religionssciologiske problemfelter, positioner og teoridannelser samt disses forskningshistoriske kontekst. Arbejde med teoretiske problemstillinger inden for religionssociologien, herunder nabodiciplinerne såsom socialpsykologi, antropologi, filologi og historie. Forholde sig analytisk, kritisk og refleksivt til specifikke teoretiske problemstillinger. Anvende relevante teorier på et udvalgt tematisk emne. Religion og samfund teorier (konstituerende og obligatorisk for begge profiler) HRSK03411E Religion and Society Theories Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Eksaminanden kan Identificere og vurdere teoretiske religionssociologiske problemfelter. Benytte teoretiske problemstillinger i et analytisk øjemed. Analyserende, kritiskt og refleksivt bruge relevante teorier. Diskutere og vurdere de teoretiske perspektiver i lyset af valgte problemstillinger. Der undervises på hold med dialogundervisning og øvelser. 7

Pensum Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Eksaminanden opgiver 1.500 normalsider, som dækker nyere religionssociologiske teorier. I pensum skal indgå mindst ét religionssociologisk værk (monografi) af teoretisk relevans. Pensum skal godkendes af en eksaminationsberettiget underviser. Prøveform: Fri mundtlig prøve med synopsis. Syge-/omprøve: Samme som netop ovenfor. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Den mundtlige prøve og synopsen vægtes ligeligt. Eksamenssprog: Dansk. Censur: Intern ved flere eksaminatorer. Omfang: 45 min. inkl. votering, og der gives ikke forberedelsestid. 14 dage inden prøven afleveres synopsis på et omfang af 3-5 normalsider. Tilladte hjælpemidler: Alle. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Der er mulighed for at afløse 1/3 af pensum ved aflevering af en afløsningsopgave i løbet af semestret. Afløsningsopgaven skal have et omfang af 10-15 normalsider og godkendes af en faglærer. Modul 2: Religion og samfund metoder Kompetencemål for modulet Faget omfatter en indføring i kvantitative og kvalitative metoder, der gør den studerende i stand til selvstændigt at: Identificere relevante metoder til undersøgelse af udvalgte religionssociologiske problemer. Forholde sig analytisk, kritisk og refleksivt til specifikke metodiske problemstillinger. Anvende relevante metoder på specifikke religionssociologiske emneområder. Religion og samfund metoder (konstituerende og obligatorisk for begge profiler) HRSK03421E Religion and Society Methods Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Eksaminanden kan Redegøre for relevante metoder i forhold til religionssociologiske problemfelter. Benytte metoder i analytisk øjemed. Analytisk og kritisk reflektere over relevante metoder. Der undervises på hold med dialogundervisning og øvelser. 8

Pensum Prøvebestemmelser Eksaminanden opgiver 1.500 normalsider. I opgivelserne kan indgå oplæg til en kvantitativ indsamling, et eksisterende datamateriale, et selvstændigt indsamlet interviewmateriale eller et arkivmateriale. I pensum skal mindst indgå 400 normalsider, der retter sig mod kvalitative metoder, og 400 normalsider, der retter sig mod kvantitative metoder. Pensum skal godkendes af en eksaminationsberettiget underviser. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave. Syge-/omprøve: Samme som netop ovenfor. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk efter eksaminandens eget valg. Censur: Ekstern. Omfang: 20-25 normalsider. Tilladte hjælpemidler: Alle. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Modul 3: Særligt studeret område Kompetencemål for modulet Modulet bibringer den studerende evne til: Selvstændigt at erkende og afgrænse et problemfelt. At erkende dette felts religionssociologiske aspekter. Kritisk at vurdere eget eller andres indsamlede kildemateriale ud fra et grundigt kendskab til religionssociologiske metoder. Selvstændigt at underkaste eget eller andres kildemateriale kritisk analyse ud fra et grundigt kendskab til religionssociologiske teorier. Særligt studeret område (konstituerende og tilvalg for almen profil; indgår ikke i gymnasieprofil) HRSK03431E Freely Chosen Topic Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Eksaminanden kan Selvstændigt afgrænse og beskrive et problemfelt. Redegøre for feltets religionssociologiske aspekter. Vurdere det relevante kildemateriales kvalitet. Analysere feltets forhold til relevante religionssociologiske teoridannelser. Holdundervisning, evt. med oplæg fra de studerende. Dertil individuel vejledning i forbindelse med opgaveskrivningen. Eksaminanden opgiver kildemateriale på 75 normalsider. Dog kan eksaminanden variere omfanget fra 30 til 300 normalsider efter kildernes art. I kildematerialet kan indgå selvstændigt indsamlet materiale. Endvidere opgives 1.100 normalsider oversigts- og speciallitteratur. Pensum skal godkendes af en eksaminationsberettiget underviser. 9

Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave, hvis emne og arbejdstitel aftales med en faglærer, senest ved godkendelse af pensumopgivelser. Syge-/omprøve: Samme som netop ovenfor. Bedømmelsesform: 7-trins skalaen. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk efter eksaminandens eget valg. Censur: Ekstern. Omfang: 23-27 normalsider. Ved gruppeprøve: To deltagere: 35-40 normalsider. Tre deltagere: 60-70 normalsider. Tilladte hjælpemidler: Alle. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller i en gruppe med op til tre deltagere. Hver enkelt deltagers bidrag skal være en afrundet helhed, der er identificeret og kan bedømmes for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 40 %. Dette fagelement kan benyttes til opfyldelse af kravet om behandling af fremmed originalsprog, jf. 10 stk. 4 og 10b stk. 4. Modul 4: Særligt studeret område religion og politik Kompetencemål for modulet Modulet bibringer den studerende evne til: At anvende en central religionssociologisk problemstilling på et givet problemfelt. Kritisk at vurdere et religionssociologisk kildemateriale ud fra et grundigt kendskab til religionssociologiske metoder. Selvstændigt at underkaste eget eller andres kildemateriale kritisk analyse ud fra et grundigt kendskab til religionssociologiske teorier. Særligt studeret område: Religion og politik (konstituerende og tilvalg for almen profil; indgår ikke i gymnasieprofil) HRSK03441E Freely Chosen Topic within Religion and Politics Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Eksaminanden kan Redegøre for religionssociologiske teorier om forholdet mellem religion og politik. Kritisk vurdere disse teoriers kvaliteter i forhold til det givne område. Vurdere det relevante kildemateriales kvalitet. Holdundervisning, evt. med oplæg fra de studerende. Dertil individuel vejledning i forbindelse med opgaveskrivningen. Eksaminanden opgiver kildemateriale på 75 normalsider. Dog kan eksaminanden variere omfanget fra 30 til 300 normalsider efter kildernes art. I kildematerialet kan indgå selvstændigt indsamlet materiale. Endvidere opgives 1.100 normalsider oversigts- og speciallitteratur. Pensum skal godkendes af en eksaminationsberettiget underviser. 10

Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave, hvis emne og arbejdstitel aftales med en faglærer, senest ved godkendelse af pensumopgivelser. Syge-/omprøve: Samme som netop ovenfor. Bedømmelsesform: 7-trins skalaen. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk efter eksaminandens eget valg. Censur: Ekstern. Omfang: 23-27 normalsider. Ved gruppeprøve: To deltagere: 35-40 normalsider. Tre deltagere: 60-70 normalsider. Tilladte hjælpemidler: Alle. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller i en gruppe med op til tre deltagere. Hver enkelt deltagers bidrag skal være en afrundet helhed, der er identificeret og kan bedømmes for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 40 %. Dette fagelement kan benyttes til opfyldelse af kravet om behandling af fremmed originalsprog, jf. 10 stk. 4 og 10b stk. 4. Modul 5: Anvendt religionssociologi Modul 5 udgør valgfaget inden for det centrale fag og giver den studerende mulighed for at anvende de metodiske og teoretiske kompetencer opnået under uddannelsen til forskellige forløb. Den studerende skal vælge ét af følgende fagelementer: Projektorienteret forløb, Dataindsamling, Formidling eller Særligt studeret område: Regional religionssociologi. Studerende på gymnasierettet profil kan ikke vælge, men skal tage Særligt studeret område: Regional religionssociologi. Projektorienteret forløb Kompetencemål for fagelementet Efter aflagt prøve har den studerende opnået kompetencer i at løse erhvervsmæssige opgaver med brug af humanistiske kvalifikationer. Projektorienteret forløb (konstituerende og valgfag for almen profil; indgår ikke i gymnasieprofil) HRSK03451E Academic Internship Faglige mål Eksaminanden kan Redegøre for organisations- og kommunikationsteoretiske elementer. Redegøre for det projektorienterede forløb og reflektere over egne arbejdsfunktioner. Redegøre for arbejdspladsens beslutningsprocesser. Fremlægge og diskutere en udvalgt arbejdsopgave eller opgavetype. Reflektere over egen rolle på arbejdspladsen under inddragelse af relevant teori. 11

Undervisnings- og arbejdsformer Den studerende skal gennemføre et projektorienteret forløb ved en institution, der er godkendt af studienævnet på baggrund af en kontrakt indgået mellem institutionen og studienævnet. Opholdet skal være af en varighed svarende til 3 måneders fuldtidsbeskæftigelse. Det faglige indhold og den studerendes funktion på arbejdspladsen skal defineres i kontrakten vedlagt en arbejdsbeskrivelse. Ved kontraktens underskrivelse tildeler studienævnet den studerende en vejleder blandt fagets lærere. Ved opholdets afslutning skal arbejdspladsen skriftligt attestere, at opholdets varighed opfylder kravet om 3 måneders fuldtidsbeskæftigelse. Attesten er en forudsætning for, at prøven kan bestås. Når det projektorienterede forløb er afsluttet, skal den studerende udarbejde en skriftlig rapport over opholdet. Pensum Prøvebestemmelser Eksaminanden opgiver 200 normalsider. Denne litteratur skal bl.a. omfatte organisations- og kommunikationsteoretiske elementer, der tillader en diskussion af arbejdspladsen med hensyn til dens kommunikationsmønster, virksomhedskultur og interne organisation med særligt henblik på de krav, der stilles til de arbejdsfunktioner, eksaminanden har stiftet bekendtskab med. Pensum godkendes af eksamensberettiget underviser. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave (rapport). Rapporten udarbejdes dels på baggrund af det projektorienterede forløb, dels på baggrund af pensum. Den skal indeholde en redegørelse for hovedfaser i forløbet, herunder de arbejdsfunktioner, eksaminanden har udført, samt en redegørelse for beslutningsprocesser i forbindelse med de processer, eksaminanden har kendskab til. Ydermere skal en udvalgt arbejdsopgave, eller opgavetype, fra opholdet diskuteres i dybden med henblik på, hvordan løsningen af den har trukket på eksaminandens baggrund og kvalifikationer, herunder foruden specifikke faglige kvalifikationer tillige personlige kompetencer og humanistiske generalistkvalifikationer. Syge-/omprøve: Samme som netop ovenfor. Bedømmelsesform: Bestået/Ikke bestået. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk efter eksaminandens eget valg. Censur: Intern ved flere eksaminatorer. Omfang: 12-15 normalsider. Ved gruppeprøve: Omfanget øges med 6 normalsider pr. ekstra medlem af gruppen. Tilladte hjælpemidler: Alle. Gruppeprøve: Denne prøve kan aflægges som individuel prøve eller som gruppeprøve med op til tre deltagere, i det omfang omstændighederne gør det naturligt. Hver enkelt deltagers bidrag skal være en afrundet helhed, der kan bedømmes for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 40 %. Dataindsamling (konstituerende og valgfag for almen profil; indgår ikke i gymnasieprofil) HRSK03461E 12

Data-collection Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Eksaminanden kan Redegøre for de teoretiske grunde til valget af data og indsamlingsmetode i forhold til indsamlingens formål. Redegøre for forløbet af dataindsamlingen. Reflektere over problemer og usikkerheder i indsamlingsprocessen. Reflektere over dataindsamlingen i forhold til de efterfølgende analysemuligheder. Der kan ikke forventes undervisning i modulet, men den studerende må aftale indsamlingens størrelse og art med en faglærer. Eksaminanden opgiver 1.000 normalsider. Mindst 400 normalsider skal dreje sig om teoretiske emner i forhold til dataindsamling og mindst 400 normalsider skal dreje sig om de praktisk-metodiske aspekter. Pensum godkendes af eksamensberettiget underviser. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave. Hjemmeopgaven udarbejdes som en rapport om forløbet af dataindsamlingen, der skal sættes i forhold til den opgivne litteratur. Den skal indeholde en redegørelse for hovedfaserne i arbejdet og forholde sig refleksivt til de problemer, der måtte være opstået undervejs. Det skal bemærkes, at det ikke er afgørende for at bestå modulet, at dataindsamlingen er lykkedes som planlagt. Det er derimod afgørende, at der er indhøstet kompetencegivende erfaringer. Syge-/omprøve: Samme som netop ovenfor. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk. Censur: Intern ved flere eksaminatorer. Omfang: 12-15 normalsider. Ved gruppeprøve: Omfanget af rapporten øges med 6 normalsider pr. ekstra medlem af gruppen. Tilladte hjælpemidler: Alle. Gruppeprøve: Denne prøve kan aflægges som individuel prøve eller som gruppeprøve med op til tre deltagere, i det omfang omstændighederne gør det naturligt. Hver enkelt deltagers bidrag skal være en afrundet helhed, der kan bedømmes for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 40 %. Formidling 13

Kompetencemål for fagelementet Fagelementet sætter den studerende i stand til At formidle religionsfaglige problemstillinger og religionssociologisk viden til forudsætningsløse personer. Selvstændigt at bearbejde og opstille kilder og data med henblik på en alment forståelig fremstilling, en udstilling eller lignende. At bidrage med informationer til den offentlige debat. Formidling (konstituerende og valgfag for almen profil; indgår ikke i gymnasieprofil) HRSK03471E Popularizing Indholdsbeskrivelse: Fagelementet består i et selvstændigt valgt formidlingsprojekt, hvis indhold aftales skriftligt med en vejleder. Projektet kan være udarbejdelse af en katalog over en udstilling eller en plan for formidling af en allerede eksisterende samling. Det kan også have form af et filmisk værk (eller et manuskript/synops til et sådant) eller et antal populariserende artikler. Uanset arten må projektet ledsages af en teoretisk fremstilling, hvori der redegøres for projektets religionssociologiske aspekter og de formidlingsteoretiske problemer og løsninger. Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Eksaminanden kan Selvstændigt udvælge sig en bestemt målgruppe. Formidle religionssociologiske data og problemstillinger til målgruppen. Beherske projektets formidlingsteoretiske aspekter. Der ydes ikke undervisning til dette modul. Den studerende må aftale med en faglærer om individuel vejledning Eksaminanden opgiver 1.500 normalsider, herunder mindst 300 normalsider inden for emnet formidlingsteori. Højst 300 normalsider af det opgivne kan bestå af kildemateriale. Pensum skal godkendes af en eksaminationsberettiget lærer. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave. Syge-/omprøve: Samme som netop ovenfor. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk efter den studerendes eget valg. Censur: Ekstern. Omfang: Opgavens teoretiske del skal udgøre 10 normalsider. Ved gruppeprøve: 2 studerende: 20 normalsider. 3 studerende: 30 normalsider Opgavens praktiske, publikumsrettede del skal svare til 15-20 normalsider. Ved gruppeprøve: To deltagere: 30-40 normalsider. Tre deltagere: 45-60 normalsider. Tilladte hjælpemidler: Alle. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve (maks. tre deltagere). Hver enkelt deltagers bidrag skal være en afrundet helhed, der kan bedømmes for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 40 %. 14

Særligt studeret område: Regional religionssociologi Kompetencemål for fagelementet Fagelementet bibringer den studerende evne til: Selvstændigt at erkende og afgrænse et religionssociologisk problemfelt. Kritisk at vurdere eget eller andres indsamlede kildemateriale ud fra et grundigt kendskab til religionssociologiske metoder. Selvstændigt at underkaste eget eller andres kildemateriale kritisk analyse ud fra et grundigt kendskab til religionssociologiske teorier. At forstå regionale variationers religionssociologiske betydning. At forklare religionssociologiske aspekter af en regional religion. Særligt studeret område: Regional religionssociologi (konstituerende og valgfag for almen profil; konstituerende, obligatorisk og valgfag for gymnasieprofil) HRSK03481E Freely Chosen Topic: Regional Sociology of Religion Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Eksaminanden kan Selvstændigt afgrænse og beskrive et problemfelt inden for regionale religioner. Redegøre for regionale religioners religionssociologiske aspekter. Vurdere det relevante kildemateriales kvalitet. Analysere regionale religioners forhold til relevante religionssociologiske teoridannelser. Redegøre for regionale indflydelser på religion. Identificere og analysere særegenheder ved regionale forhold. Holdundervisning, evt. med oplæg fra de studerende. Dertil individuel vejledning i forbindelse med opgaveskrivningen. Eksaminanden opgiver kildemateriale på 75 normalsider. Dog kan eksaminanden variere omfanget fra 30 til 300 normalsider efter kildernes art. I kildematerialet kan indgå selvstændigt indsamlet materiale. Endvidere opgives 1.100 normalsider oversigts- og speciallitteratur. Pensum skal godkendes af en eksaminationsberettiget underviser. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave, hvis emne og arbejdstitel aftales med en faglærer, senest ved godkendelse af pensumopgivelser. Syge-/omprøve: Samme som netop ovenfor. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk. Censur: Ekstern. Omfang: 23-27 normalsider. Ved gruppeprøve: To deltagere: 35-40 normalsider. Tre deltagere: 60-70 normalsider. Tilladte hjælpemidler: Alle. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller i en gruppe med op til tre deltagere. Hver enkelt deltagers bidrag skal være en afrundet helhed, der 15

er identificeret og kan bedømmes for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 40 %. Særlige bestemmelser Dette fagelement kan benyttes til opfyldelse af kravet om behandling af fremmed originalsprog, jf. 10 stk. 4 og 10b stk. 4. Modul 6: Særligt studeret område 2 Kompetencemål for modulet Modulet bibringer den studerende evne til: Selvstændigt at erkende og afgrænse et problemfelt. At erkende dette felts religionssociologiske aspekter. Kritisk at vurdere eget eller andres indsamlede kildemateriale ud fra et grundigt kendskab til religionssociologiske metoder. Selvstændigt at underkaste eget eller andres kildemateriale kritisk analyse ud fra et grundigt kendskab til religionssociologiske teorier. Særligt studeret område 2 (konstituerende og obligatorisk for almen profil; indgår ikke i gymnasieprofil) HRSK03491E Freely Chosen Topic 2 Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Eksaminanden kan Selvstændigt afgrænse og beskrive et problemfelt. Redegøre for feltets religionssociologiske aspekter. Vurdere det relevante kildemateriales kvalitet. Analysere feltets forhold til relevante religionssociologiske teoridannelser. Holdundervisning, evt. med oplæg fra de studerende. Dertil individuel vejledning i forbindelse med opgaveskrivningen. Eksaminanden opgiver kildemateriale på 75 normalsider. Dog kan eksaminanden variere omfanget fra 30 til 300 normalsider efter kildernes art. I kildematerialet kan indgå selvstændigt indsamlet materiale. Endvidere opgives 1.100 normalsider oversigts- og speciallitteratur. Pensum skal godkendes af en eksaminationsberettiget underviser. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave, hvis emne og arbejdstitel aftales med en faglærer, senest ved godkendelse af pensumopgivelser. Syge-/omprøve: Samme som netop ovenfor. Bedømmelsesform: 7-trins skalaen. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk. Censur: Ekstern. Omfang: 23-27 normalsider. Ved gruppeprøve: To deltagere: 35-40 normalsider. Tre deltagere: 60-70 normalsider. Tilladte hjælpemidler: Alle. 16

Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller i en gruppe med op til tre deltagere. Hver enkelt deltagers bidrag skal være en afrundet helhed, der er identificeret og kan bedømmes for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 40 %. Særlige bestemmelser Dette fagelement kan benyttes til opfyldelse af kravet om behandling af fremmed originalsprog, jf. 10 stk. 4 og 10b stk. 4. Modul 7: Speciale 30 ECTS-point Kompetencemål for modulet Modulet bibringer den studerende evne til selvstændigt at gennemføre en religionssociologisk undersøgelse på grundlag af et selvstændigt indsamlet eller udvalgt kildemateriale, evne til at håndtere større komplekse datamængder samt evne til kritisk vurdering af forskningsresultater og videnskabelig litteratur. Speciale (konstituerende og obligatorisk for begge profiler) HRSK03501E Thesis 30 ECTS-point Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Eksaminanden kan Selvstændigt udvælge og afgrænse et religionssociologisk undersøgelsesfelt. Selvstændigt indsamle eller udvælge et dækkende kildemateriale. Kritisk og analytisk beherske de væsentlige teorier, tolkninger og skoledannelser, der er relevante for feltet. Redegøre fyldestgørende for teorier og empiri i et klart og tydeligt sprog. Beherske akademisk dokumentations-, note- og citatpraksis. Sammenfatte specialets indhold og resultater i et dækkende og præcist resumé. Undervisning gives i form af vejledning. Den studerende tager selv initiativ til at arrangere vejledningsmøder. Plan for vejledningen indgår i specialekontrakten. Der opgives ikke noget bestemt pensum, men kandidaten må i rimeligt omfang selv gøre sig fortrolig med det materiale og den sekundærlitteratur, der er af relevans for specialeemnet. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave med resumé. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Hjemmeopgave: Dansk eller engelsk efter eksaminandens eget valg. Resumé: Hvis specialet er skrevet på dansk, skal resuméet være på engelsk, tysk eller fransk. Hvis specialet er skrevet på engelsk eller et andet fremmedsprog (dog undtaget norsk og svensk), skrives resuméet på 17

dansk. Censur: Ekstern. Omfang: 60-80 normalsider. Ved gruppeprøve: To deltagere: 90-120 normalsider. Tre deltagere: 135-180 normalsider. Resumé: ½ til 1 normalside. Tilladte hjælpemidler: Alle. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller i en gruppe med op til tre deltagere. Hver enkelt deltagers bidrag skal være en afrundet helhed, der er identificeret og kan bedømmes for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 40 %. Særlige bestemmelser Studielederen for uddannelsen godkender emnet for specialet og en plan for vejledningen samt fastsætter en tidsfrist for aflevering. Dette fagelement kan benyttes til opfyldelse af kravet om behandling af fremmed originalsprog, jf. 10 stk. 4 og 10b stk. 4. Resuméet indgår i bedømmelsen. Kapitel 7 Merit og ækvivalensbestemmelser 12. Studienævnet kan efter ansøgning godkende, at beståede fagelementer fra en anden uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i kandidatuddannelsen i Religionssociologi. Stk. 2. Fagelementer, der ønskes aflagt ved andre uddannelser på samme niveau, skal forhåndsgodkendes af Studienævnet forinden. Stk. 3. Specialet kan ikke meritoverføres fra anden afsluttet uddannelse eller fra uddannelser, som ikke har det samme sigte som kandidatuddannelsen i Religionssociologi. Stk. 4. Den studerende har pligt til at oplyse om og søge om merit for tidligere beståede uddannelseselementer for uafsluttede uddannelser på samme niveau. Stk. 5. Ved forhåndsmerit til fag ved andre uddannelsesinstitutioner forpligter den studerende sig til at søge merit for de pågældende fag samt sende dokumentation, når fagene er bestået. Den studerende forpligter sig desuden til at oplyse om ændringer i forhåndsmeritten. 13. Prøver aflagt efter tidligere studieordningerne for Religionssociologi ækvivalerer med nærværende studieordning som anført nedenfor. Beståede prøver kan overføres til den nye kandidatstudieordning, og den studerende afslutter uddannelsen i henhold til reglerne i denne. Stk. 2. Ækvivalensbestemmelser 1998-ordningen RS 331: Religionssociologiens metodologi RS 332: Religionssociologiske emnekredse 15 2008-ordningen Religion og samfund teorier eller Religion og samfund metoder Særligt studeret område eller Særligt studeret område religion og politik eller 18

Særligt studeret område: Regional religionssociologi eller RS 333: Særskilt uddybet område A 15 RS 334: Særskilt uddybet område B 15 Særligt studeret område 2 Særligt studeret område eller Særligt studeret område religion og politik eller Særligt studeret område: Regional religionssociologi eller RS 335: Særskilt uddybet område C: Religionssociologiske problemstillinger (30 ECTS-point) Særligt studeret område 2 To af følgende: Særligt studeret område Særligt studeret område religion og politik Særligt studeret område: Regional religionssociologi Særligt studeret område 2 Kapitel 8 Prøver og bedømmelseskriterier 14. Reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser finder anvendelse ved prøverne på kandidatuddannelsen. 15. Regler om prøver, herunder om tilmelding og afmelding, fremgår af fakultetets hjemmeside www.hum.ku.dk/. 16. Prøverne skal aflægges på samme sprog, som undervisningen er foregået på, medmindre andet er fastsat af studienævnet. 17. Der afholdes syge- og omprøve i overensstemmelse med eksamensbekendtgørelsens regler. Stk. 2. Studienævnet fastsætter nærmere regler for syge- og omprøver og kan beslutte, at syge- eller omprøven afholdes som en anden prøveform end den ordinære prøve. 18. Ved bedømmelsen gives karakterer efter 7-trins-skalaen eller Bestået/Ikke bestået. De faglige mål for de enkelte fagelementer beskriver karakteren 12 (tolv). Stk. 2. En prøve er bestået, når bedømmelsen 02 (to) er opnået, eller når bedømmelsen Bestået er opnået. Stk. 3. Alle prøver inden for rammen af 120 ECTS skal bestås, for at kandidatgraden opnås. 19. Studienævnet kan fastsætte nærmere regler om særlige prøvevilkår til studerende, der kan dokumentere behov herfor, fx på grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. 19

Kapitel 9 Studieaktivitet og afslutning af uddannelsen 20. Studerende, som ikke har været studieaktive i et halvt år, tilbydes vejledning. Stk. 2. Indskrivningen kan bringes til ophør for studerende, der ikke har bestået prøver i et omfang af 30 ECTS-point i en sammenhængende periode på 2 år, jf. adgangsbekendtgørelsens 37. Stk. 3. Krav til studieaktivitet følger af universitetets regler herom. 21. Den studerende skal senest have afsluttet kandidatuddannelsen, herunder kandidattilvalget/- sidefaget, 3 år efter studiestart. Stk. 2. Hvis en studerende ikke opfylder betingelsen i stk. 1, bringes den studerendes indskrivning til ophør. Stk. 3. Studienævnet fastsætter nærmere regler for afslutning af uddannelsen. Kapitel 10 Dispensation og andre regler 22. Studieordningen og regler samt mål og rammer udstedt med hjemmel i denne offentliggøres på fakultetets hjemmeside www.hum.ku.dk/. 23. Studienævnet kan dispensere fra de regler i studieordningen, som er fastsat af studienævnet, når der foreligger usædvanlige forhold. 24. Studerende, der frit sammensætter kandidatuddannelsen, er selv ansvarlige for, at 2/3 af uddannelsen (80 ECTS-point) er bedømt med karakter, og mindst 1/3 (40 ECTS-point) er bedømt med ekstern censur. Stk. 2. Studerende, der frit sammensætter kandidatuddannelsen, er endvidere selv ansvarlige for, at de opfylder kravene til uddannelsens sammensætning af fagtyper, jf. 1. Kapitel 11 Tilmelding til fag og prøver 25. Fakultetet sikrer, at den studerende er tilmeldt fag og prøver svarende til 30/60 ECTS-point henholdsvis hvert halve/hele studieår på det relevante studietrin, uanset om den studerende mangler at bestå prøver fra tidligere studieår. Tilmelding til fag og prøver sker på baggrund af uddannelsens strukturerede forløb, jf. 10, stk. 8, og 10 b, stk. 8. Fakultetet sikrer desuden tilmelding til omprøve i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, hvis den studerende ikke består den ordinære prøve. Stk. 2. Såfremt der er flere ansøgere end ledige pladser til et fagelement, anvender fakultetet lodtrækning. Fakultetet har ansvar for at sikre, at ingen studerende bliver studietidsforlænget på grund af en afvist tilmelding. Stk. 3. Fakultetet kan dispensere fra stk. 1, såfremt der foreligger usædvanlige omstændigheder. Stk. 4. Tilmelding til valgfag og tilvalg er bindende. Stk. 5. Den studerende tilmelder sig selv til 3. prøveforsøg, med mindre fagelementet er en forudsætning for et efterfølgende fagelement. I dette tilfælde tilmelder fakultetet til 3. prøveforsøg. 20

Kapitel 12 Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser 26. Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2008 og gælder for studerende, der er optaget på kandidatuddannelsen den 1. september 2008 eller senere, jf. 4, stk. 1. Stk. 2. 25 træder i kraft 1. september 2015. 27. Prøver på studieordningerne udstedt i henhold til bekendtgørelse om humanistiske uddannelser (1995) afholdes sidste gang ved sommerterminen 2011, for konferensuddannelser dog 2012. Stk. 2. Studerende på de nævnte kandidatstudieordninger i stk. 1, som ikke har bestået kandidatuddannelsen ved sommerterminen 2011, overflyttes til 2008-studieordningen. Stk. 3. Studerende, der har bestået prøver i henhold til tidligere studieordninger, kan meritoverføre disse prøver, jf. 13, stk. 2. Godkendt af Studienævnet for Tværkulturelle og Regionale Studier, København d. 12. august 2008. Godkendt af Dekanen for det Humanistiske Fakultet d. 28. august 2008. Justeret udgave godkendt af Studienævnet for Tværkulturelle og Regionale Studier, København d. 11. september 2013 Justeret udgave godkendt af dekanen for Det Humanistiske Fakultet d. 11. september 2013. Justeret udgave godkendt af dekanen for Det Humanistiske Fakultet d. 29. august 2014. Justeret og godkendt af studienævnet for Tværkulturelle og Regionale Studier, København d. 1. december 2014 Justeret udgave godkendt af dekanen for Det Humanistiske Fakultet d. 12. december 2014. Justeret og godkendt af studienævnet for Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier den 19. august 2015. Justeret udgave godkendt af dekanen for Det Humanistiske Fakultet den 29. april 2016. Ulf Hedetoft Dekan 21