Studieordning for kandidatuddannelsen i Filosofi, 2008-ordningen

Transkript

1 Skabelon for Studieordning for kandidatuddannelsen i Filosofi, 2008-ordningen Curriculum for Master s Programme in Philosophy The 2008 Curriculum Revideret 2009 Revised 2009 Justeret 2010 og 2012 Adjusted 2011 Rettet 2013 og 2015 Emended 2013 and 2015 Det Humanistiske Fakultet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Københavns Universitet Faculty of Humanities Institute for Media, Cognition and Communication University of Copenhagen

2 Kapitel 1 Hjemmel Studieordningen for kandidatuddannelsen i Filosofi, 2008-ordningen, er fastsat med hjemmel i 67 i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), 33 i bekendtgørelse nr. 857 af 1. juli 2010 om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) og 38 i bekendtgørelse nr. 233 af 24. marts 2011 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). Studieordningen for kandidatuddannelsen i Filosofi, 2008-ordningen, hører under Studienævnet for Medier, Erkendelse og Formidling og under censorkorpset for Filosofi. Kapitel 2 Formål og struktur 1. Normering Kandidatuddannelsen i Filosofi er et 2-årigt fuldtidsstudium normeret til 120 ECTS-point. Den består af det centrale fag, 90 ECTS-point konstituerende fagelementer inkl. specialet, og kandidattilvalget, 30 ECTS-point. Stk. 2. Den kandidatuddannelse i Filosofi, der giver den studerende faglig kompetence til at opnå undervisningskompetence i gymnasieskolen (den gymnasierettede profil), består af det centrale fag, 75 ECTS-point konstituerende fagelementer inkl. specialet, og kandidatsidefag, 45 ECTS-point inden for bacheloruddannelsens gymnasierettede tilvalg. Stk. 3. For studerende med et gymnasierettet BA-tilvalg svarende til 60 ECTS-point gælder, at den kandidatuddannelse i Filosofi, der giver den studerende faglig kompetence til at opnå undervisningskompetence i gymnasieskolen (den gymnasierettede profil), består af det centrale fag, 90 ECTS-point konstituerende fagelementer inkl. specialet, og kandidatsidefaget, 30 ECTS-point inden for bacheloruddannelsens gymnasierettede tilvalg. Stk. 4. Ligger tilvalget uden for Det Humanistiske Fakultet, forlænges uddannelsen med 30 ECTSpoint efter Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings godkendelse, dog med visse undtagelser. Stk. 5. ECTS-point (European Credit Transfer System-point) angiver den arbejdstid, som gennemførelsen af et uddannelsesforløb er normeret til. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier svarende til 1650 arbejdsstimer. 2. Formål Formålet med kandidatuddannelserne er at udbygge den studerendes faglige viden og færdigheder samt øge de teoretiske og metodiske kompetencer i forhold til bacheloruddannelsen. Den studerende skal opnå en større selvstændighed og faglig fordybelse gennem de videregående elementer i fagområdets discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode. Den studerende skal have mulighed for at udvikle og målrette sine kompetencer med henblik på specialiserede erhvervsfunktioner, herunder at blive optaget på en forskeruddannelse. 2

3 Kapitel 3 Adgangskrav og indskrivning 3. Adgangskrav For at blive optaget på kandidatuddannelsen i Filosofi skal den studerende have bestået en bacheloruddannelse, der indeholder mindst 45 ECTS-point i filosofi. Stk. 2. Ansøgere, der ikke har en direkte adgangsgivende bacheloruddannelse, men som efter Studienævnets konkrete vurdering skønnes at have tilsvarende uddannelsesmæssige kvalifikationer, kan søge om optagelse. Studienævnet kan fastsætte krav om, at ansøgeren skal bestå supplerende prøver for at blive optaget. Stk. 3. Studerende med udenlandsk adgangsgrundlag og udenlandske studerende, som ønsker at følge uddannelsen på dansk, skal inden studiestart have bestået Studieprøven. Nordiske statsborgere er dog undtaget fra dette krav, hvis dansk, svensk eller norsk indgår i den adgangsgivende eksamen. Stk. 4. Studerende med udenlandsk adgangsgrundlag og udenlandske studerende, der ønsker at gennemføre uddannelsen på engelsk, skal bestå en prøve, der i TOEFL modsvarer 550 point (Paper- Based Test) / 80 (Internet-Based Test) eller 6.0 point i University of Cambridge IELTS. 4. Indskrivning Studerende, der indskrives på en kandidatuddannelse i Filosofi pr. 1. september 2008 eller senere, skal studere efter denne ordning. Stk. 2. En studerendes indskrivning på en uddannelse bevirker, at vedkommende er omfattet af de rettigheder og pligter, der er fastsat for uddannelsen. Det er den studerendes indskrivning, der giver ret til at gå til prøver på uddannelsen. Den studerende er selv ansvarlig for at være indskrevet korrekt. Kapitel 4 Studietekniske forhold 5. Læsning af tekster på fremmedsprog Tekster opgives på originalsproget. Dog kan eksaminator dispensere fra kravet efter følgende retningslinier. Tekster skrevet på dansk, norsk, svensk og engelsk opgives altid på originalsproget. Tekster skrevet på andre sprog kan opgives i oversættelse til dansk, engelsk, fransk eller tysk. 6. Normalsidebegrebet En normalside i forbindelse med tekstopgivelser og aflevering af hjemmeopgaver/speciale svarer til 2400 typeenheder inkl. mellemrum, med mindre andet er fastsat. Ved beregning af omfang af hjemmeopgaver indgår noter, men ikke forside, litteraturliste og bilag. Stk. 2. Ved opgivelse af audiovisuelt materiale svarer 1 minuts spilletid til 1 normalside. Stk. 3. Eksaminator kan godkende et mindre pensum end det angivne, såfremt der er tale om sprogligt særlig vanskelige tekster eller særligt komprimerede eller tekniske tekster. 7. Stave- og formuleringsevne Ved bedømmelsen af skriftlige hjemmeopgaver og speciale skrevet såvel på dansk som på et fremmedsprog skal den studerendes stave- og formuleringsevne (som dokumenteret i den forelagte præstation) indgå i helhedsbedømmelsen af den på gældende præstation. Hvis der er et særligt fokus på stave- og formuleringsevne, vil det også fremgå af det enkelte fagelement i 11. 3

4 Kapitel 5 Betegnelse og kompetenceprofil 8. Titel Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.mag. i filosofi. På engelsk bruges Master of Arts (MA) in Philosophy. Stk. 2. Udgøres kandidattilvalget (Elective Studies) af et studiemønster på 30 ECTS-point, der på forhånd er beskrevet i en studieordning, giver det ret til titlen cand.mag. i filosofi med tilvalg i fx kulturformidling. Stk. 3. Udgøres uddannelsen af fagelementer, der tilsammen udgør en profil (Concentration), giver det ret til titlen cand.mag. i filosofi med den valgte profil. En profil udgøres af tre fagelementer på 45 ECTS-point tilsammen, der falder inden for ét af fagets tre hovedområder: Filosofihistorie, praktisk filosofi eller teoretisk filosofi. Stk. 4. Udgøres uddannelsen af fagelementer, der indgår i en grenspecialisering (Specialisation), giver det ret til titlen cand.mag. i filosofi med den valgte grenspecialisering. Grenspecialiseringen falder inden for ét af fagets tre hovedområder (filosofihistorie, praktisk filosofi og teoretisk filosofi) og udgøres af tre fagelementer på 45 ECTS-point tilsammen. 9. Kompetenceprofil for den færdige kandidat Kandidatuddannelsen i Filosofi videreudvikler de kompetencer, der er erhvervet på bacheloruddannelsen, og kandidater i Filosofi vil erhverve følgende kompetenceprofil: Viden. Den færdige kandidat har viden om filosofiske teorier, synspunkter, argumenter, skoledannelser og deres virkningshistorie og systematiske sammenhænge inden for udvalgte områder inden for fagets hovedområder: I filosofihistorie (antikkens, middelalderens, renæssancens, og nyere tids filosofi), i praktisk filosofi (etisk teori, metaetik, anvendt etik, politisk filosofi, æstetik, handlingsteori), og i teoretisk filosofi (erkendelsesteori, metafysik, videnskabsfilosofi, logik og sprogfilosofi). Færdigheder. Den færdige kandidats færdigheder omfatter følgende: (1) Litteratursøgning. Kandidaten kan systematisk identificere relevant faglitteratur og anden litteratur med brug af almindeligt accepterede metoder, f.eks. databaser, opslagsværker, håndbøger mv. (2) Emneafgrænsning. Kandidaten kan afgrænse et problem eller emneområde med henblik på analyse og udredning. Afgrænsningen sker i forhold til de faglige diskussioner af emnet, og under hensyntagen til, hvad der kan behandles fyldestgørende inden for de rammer, en der er til rådighed til analyse og udredning. (3) Analyse. Kandidaten kan med udgangspunkt i relevant faglitteratur foretage en analyse og udredning af en filosofisk tekst, eller af et afgrænset filosofisk problem eller emneområde. Udredningen identificerer centrale teoretiske påstande, argumenter, faglige uenigheder inden for emneområdet, og leder til et nuanceret og sammenhængende syn på problemet eller emneområdet. Heri ligger, at vigtige filosofiske eller metodologiske baggrundsantagelser for analysen er ekspliciterede, og i det omfang det er relevant, er sådanne valg motiverede. Analysen kan være sammenhængende i flere betydninger, alt efter emneområde; analysen kan være sammenhængende i den forstand at påstande, teser, argumenter, konklusioner, som fremsættes, er internt kohærente i forhold til hinanden og i forhold til analysens baggrundsantagelser; analysen kan også være sammenhængende i den forstand at den nuanceret og kritisk redegør for de interne sammenhænge i en teksts teorier, begreber eller argumenter, uagtet om disse bygger på baggrundsantagelser eller ej. 4

5 (4) Skriftlig fremstilling. Kandidaten kan udarbejde en analyse af et problem eller emneområde i skriftlig form. Den skriftlige fremstilling er begrebsligt og sprogligt præcis, og den demonstrerer beherskelse af den relevante fagterminologi. Fremstillingen i opgaven er velstruktureret, overskuelig, fokuseret og pædagogisk i forhold til den relevante målgruppe, som er den sagkyndige læser uden forudgående kendskab til det behandlede område. Redegørelser, påstande, teser, konklusioner mv. som fremsættes i fremstillingen, er veldokumenterede, f.eks. ved henvisning til kilder, eller ved klare argumenter og teoretiske overvejelser. Fremstillingens noteapparat, citat-praksis, referencepraksis, tegnsætning, ortografiske konventioner, indholdsfortegnelse, litteraturangivelser, mv. følger fagets standarder. (5) Mundtlig præsentation. Kandidaten kan udarbejde en analyse af et problem eller emneområde, som præsenteres i mundtlig form. Den mundtlige præsentation er begrebsligt og sprogligt præcis, og den demonstrerer beherskelse af den relevante fagterminologi. Præsentationen er velstruktureret, overskuelig, fokuseret og pædagogisk i forhold til den relevante målgruppe, som er den sagkyndige tilhører uden forudgående kendskab til det behandlede område. Redegørelser, påstande, teser, konklusioner mv. som fremsættes i præsentationen, er veldokumenterede, f.eks. ved henvisning til kilder, eller ved klare argumenter og teoretiske overvejelser. (6) Kritisk dialog. Kandidaten kan i forbindelse med litteratursøgning, emneafgrænsning, analyse og i forbindelse med udførelsen af skriftlige analyser og mundtlige præsentationer indgå i en konstruktiv kritisk dialog. Heri ligger, at kandidaten på en fri, sammenhængende og sprogligt velformidlet måde indgår i en faglig dialog om aspekter af de forskellige faser af et analysearbejde. Kompetencer. Fagets tre hovedområder og de dertil hørende profiler opøver endvidere følgende mere specifikke kompetencer. Kandidaten vil således kunne: Filosofihistorie artikulere filosofiske teorier, antagelser og diskussioner, som de er kommet til udtryk i udvalgte dele af den filosofiske tradition fra antikken og fremefter, med særligt fokus på hovedtemaerne sprog, viden, værdi, natur, menneske og samfund, samt spørgsmål om filosofiens metode. foretage en selvstændig, kritisk analyse af udvalgte kilders begreber, teorier og argumenter med anvendelse af kildekritiske redskaber samt relevante leksika, håndbøger og elektroniske redskaber. placere udvalgte filosofiske kilder, samt deres teorier, antagelser og diskussioner, i deres filosofihistoriske kontekst. beskrive udvalgte kilders virkningshistorie, herunder deres betydning for aktuelle filosofiske problemstillinger. foretage litteratursøgning med henblik på analyse af udvalgte kilder, således at væsentlige sekundærlitterære tolkninger artikuleres og underkastes en kritisk sammenholdende diskussion, dels indbyrdes, dels i forhold til de udvalgte kilder. Praktisk filosofi artikulere filosofiske teorier og antagelser, som de er kommet til udtryk i udvalgte dele af den nutidige fagfilosofiske diskussion, med særligt henblik på hovedtemaerne værdi, menneske og samfund, samt spørgsmål om filosofiens metode og relation til andre discipliner, særligt spørgsmål, der er diskuteret i etisk teori, politisk filosofi, meta-etik og æstetik give en selvstændig kritisk analyse af udvalgte synspunkter, uenigheder og argumenter inden for modulets emneområde under hensyntagen til fagets metoder og standarder og med selvstændigt valg af problemstilling og supplerende litteratursøgning 5

6 bringe udvalgte teoridannelser i spil i forbindelse med konkrete aktuelle problemstillinger, herunder forholde sig reflekteret til politiske beslutninger og processer på alle niveauer i samfundet, og identificere underforståede faktuelle og normative præmisser, der genererer misforståelser, uenigheder og konflikter. Teoretisk filosofi artikulere filosofiske teorier og antagelser, som de er kommet til udtryk i udvalgte dele af den nutidige fagfilosofiske diskussion, med særligt henblik på hovedtemaerne sprog, viden og natur, samt spørgsmål om filosofiens metode og relation til andre discipliner herunder særligt spørgsmål, der er behandlet i erkendelsesteori, videnskabsteori, bevidsthedsfilosofi og metafysik give en kritisk analyse af udvalgte synspunkter, uenigheder og argumenter inden for modulets emneområde under anvendelse af fagets metoder og standarder og med selvstændigt valg af problemstilling og litteratursøgning. Grenspecialisering. En grenspecialisering adskiller sig fra en profil på to punkter. For det første er en grenspecialisering emnemæssigt mere afgrænset, idet den fokuserer på en del af ét af fagets tre hovedområder, hvor en profil kan inddrage hele hovedområdets emnekreds. Eksempelvis kan en grenspecialisering være i politisk filosofi, et af emnerne inden for praktisk filosofi; en profil i praktisk filosofi kan derimod omhandle alle de emner, der findes under hovedområdet praktisk filosofi, dvs. etisk teori, metaetik, anvendt etik, politisk filosofi, æstetik og handlingsteori. For det andet er en grenspecialiserings emne fastlagt af Studienævnet i form af udbudt undervisning og eksamination, hvis samlede forløb opfylder kravet til en grenspecialisering (se 8, stk. 4); en profil er derimod bestemt af den studerendes selvstændige valg med hensyn til emner inden for et givent hovedområde, uagtet om disse emner er studeret i forbindelse med udbudt undervisning eller under individuel vejledning. Ansættelse. Kandidater i filosofi kan udfylde en vifte af forskellige funktioner alt efter uddannelsens særlige profil og grenspecialisering. Her skal nævnes følgende områder: organisationer, hvor kandidaten som akademisk medarbejder vil have en særlig styrke, hvis analyser af begrebslig eller tværfaglig art er påkrævet forlagsarbejde, hvor kandidaten vil have en styrke via sin evne til at identificere og artikulere implicitte begrebslige sammenhænge og antagelser i tekster med filosofisk indhold journalistik, hvor emnet falder inden for fagets hovedområder kulturformidling, hvor kandidaten i kraft af sin viden om forskellige filosofiske teoriers kontekst og virkningshistorie kan formidle viden mellem forskelligartede filosofiske opfattelser. Denne kulturformidling kan være inden for en organisation, den kan være inden for en offentlig eller privat institution undervisning i gymnasieskolerne og på andre uddannelsesinstitutioner it/edb-udvikling, som er en filosofisk præget disciplin, hvor kandidaten vil have stærke analytiske kompetencer naturvidenskabelige discipliner, hvor der udfoldes videnskabsteoretiske, metodiske og etiske diskussioner, og hvor kandidaten vil have viden om forskellige væsentlige positioner i disse diskussioner og have kompetencerne til at fremsætte og analysere argumenter. procesfacilitator, specielt i forhold til kreative processer, hvor kandidaten i kraft af sine innovative og analytiske kompetencer vil være i stand til at igangsætte og styre processer forskningsansættelse, f.eks. som ph.d.-studerende. 6

7 Kapitel 6 Uddannelsens struktur 10. Kandidatuddannelsen i Filosofi og dens profiler Kandidatuddannelsen i Filosofi indeholder følgende profiler, der er beskrevet nærmere nedenfor: Kandidatuddannelsen i Filosofi ( 10 a) Kandidatuddannelsen i Filosofi med gymnasierettet profil ( 10 b) Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil i filosofihistorie ( 10 c) Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil i praktisk filosofi ( 10 d) Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil i teoretisk filosofi ( 10 e) Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil og grenspecialisering i filosofihistorie ( 10 f) Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil og grenspecialisering i praktisk filosofi ( 10 g) Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil og grenspecialisering i teoretisk filosofi ( 10 h). Stk. 2. Kandidatuddannelsens overordnede struktur fremgår af følgende oversigt. Tallene i parentes henviser til moduler, der er beskrevet nedenfor og i semester 2. semester 3. semester 4. semester Filosofiens forskningstilgange (1) Frit emne B (4) Frit emne D (6) Kandidattilvalg eller Frit emne A (2) eller Projektorienteret forløb (3) Kandidattilvalg eller Frit emne C (5) Frit emne E (7) Speciale (8) 10 a. Kandidatuddannelsen i Filosofi Kandidatuddannelsen i Filosofi (Master of Arts in Philosophy) består af moduler inden for det centrale fag med mulighed for kandidattilvalg. Stk. 2. Uddannelsen indeholder valgfag inden for det centrale fag. Stk. 3. Kandidattilvalget udgør 30 ECTS-point og kan ligge uden for det centrale fag. Stk. 4. Specialet, der skal udgøre 30 ECTS-point, afslutter uddannelsen. Specialet skal udarbejdes inden for Filosofi. Stk. 5. Den studerende skal aflægge modulerne 1, 2, 4, 5, 6, 7 og 8 hos mindst to forskellige eksaminatorer. Stk. 8. Kandidatuddannelsens anbefalede studieforløb fremgår af følgende oversigt: Modul Titel ECTS Semester Prøveform Bedømmelse Censur Fagtype -point Modul 1 Filosofiens forskningstilgange 15 Første Research Strategies trins-skalaen Modul Filosofiens forskningstilgange Research Strategies Frit emne A Freely Chosen Topic A Frit emne A Freely Chosen Topic A 15 Første Bunden hjemmeopgave med eller uden aktiv undervisningsdeltagelse Take-home assignment, set subject, with or without active student participation Intern ved flere eksaminatorer 15 Første Første Fri hjemmeopgave uden eller med aktiv undervisningsdeltagelse Take-home assignment, optional subject, without or with active student participation 7-trins-skalaen Intern ved flere eksaminatorer Konstituerende og obligatorisk Konstituerende, valgfag 7

8 Modul Modul Modul Modul Modul Modul Projektorienteret forløb Academic Internship Projektorienteret forløb Academic Internship Frit emne B Freely ChosenTopic B Frit emne B Freely Chosen Topic B Frit emne C Freely ChosenTopic C Frit emne C Freely Chosen Topic C Frit emne D Freely Chosen Topic D Frit emne D Freely Chosen Topic D Frit emne E Freely Chosen Topic E Frit emne E Freely Chosen Topic E Speciale Thesis Speciale Thesis 15 Første Første Fri hjemmeopgave Take-home assignment, optional subject Bestået/ikke bestået Intern ved flere eksaminatorer 15 Andet Andet Som Frit emne A As Freely Chosen Topic A 7-trins-skalaen Intern ved flere eksaminatorer 15 Andet Andet Som Frit emne A As Freely Chosen Topic A 7-trins-skalaen Intern ved flere eksaminatorer 15 Tredje Konstituerende Konstituerende Konstituerende 15 Tredje Fri mundtlig sagsfremstilling med materiale eller fri hjemmeopgave med aktiv undervisningsdeltagelse Oral exam, optional subject, with material or take-home assignment, optional subject, with active student participation 7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende 15 Tredje Tredje Som Frit emne D As Freely Chosen Topic D 7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende 30 Fjerde Fjerde Fri hjemmeopgave Take-home assignment, optional subject 7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende og obligatorisk 10 b. Kandidatuddannelsen i Filosofi med gymnasierettet profil Kandidatuddannelsen i Filosofi med gymnasierettet profil (Master of Arts in Philosophy with Concentration Aimed at the Danish Upper-Secondary School) består af moduler inden for det centrale fag (modulerne 1, 4, 6 og 8) samt kandidattilvalget, der bygger videre på bacheloruddannelsens gymnasierettede tilvalg. Stk. 2. Det frie emne i modul 4 og modul 6 vælges inden for to af fagets tre hovedområder, nemlig filosofihistorie, praktisk filosofi og teoretisk filosofi. Stk. 3. Uddannelsen indeholder valgfag inden for det centrale fag. Stk. 4. Specialet, der skal udgøre 30 ECTS-point, afslutter uddannelsen. Specialet skal udarbejdes inden for Filosofi og skal så vidt muligt forbinde det centrale fag og tilvalget med hovedvægten på det centrale fag. Stk. 5. Den studerende skal aflægge modulerne 1, 4, 6 og 8 hos mindst to forskellige eksaminatorer. Stk. 6. Den gymnasierettede profils anbefalede studieforløb fremgår af følgende oversigter: 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester Filosofiens forskningstilgange (1) Frit emne B (4) Frit emne D (6) Speciale (8) Kandidattilvalg Kandidattilvalg Kandidattilvalg 8

9 Modul Titel ECTS Semester Prøveform Bedømmelse Censur Fagtype -point Modul 1 Filosofiens forskningstilgange 15 Første Research Strategies trins-skalaen Modul Modul Modul Filosofiens forskningstilgange Research Strategies Frit emne B Freely Chosen Topic B Frit emne B Freely Chosen Topic B Frit emne D Freely Chosen Topic D Frit emne D Freely Chosen Topic D Speciale Thesis Speciale Thesis 15 Bunden hjemmeopgave med eller uden aktiv undervisningsdeltagelse Take-home assignment, set subject, with or without active student participation Intern ved flere eksaminatorer 15 Andet Fri hjemmeopgave uden eller med aktiv undervisningsdeltagelse Take-home assignment, optional subject, without or with active student participation 7-trins-skalaen Intern ved flere eksaminatorer 15 Tredje Fri mundtlig sagsfremstilling med materiale eller fri hjemmeopgave med aktiv undervisningsdeltagelse Oral exam, optional subject, with material or take-home assignment, optional subject, with active student participation Konstituerende og obligatorisk Konstituerende 7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende, valgfag 30 Fjerde Fri hjemmeopgave Take-home assignment, optional subject 7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende og obligatorisk Stk. 7. For studerende med et gymnasierettet BA-tilvalg svarende til 60 ECTS-point omfatter det centrale fag yderligere følgende fagelement svarende til : Frit emne E (modul 7). 10 c. Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil i Filosofihistorie Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil i Filosofihistorie (Master of Arts in Philosophy with Concentration in History of Philosophy) består af moduler inden for det centrale fag med mulighed for kandidattilvalg. Stk. 2. Uddannelsen indeholder valgfag inden for det centrale fag. Stk. 3. Kandidattilvalget udgør 30 ECTS-point og kan ligge uden for det centrale fag. Stk. 4. Frit emne B, D og E skal aflægges inden for Filosofihistorie. Stk. 5. Specialet, der skal udgøre 30 ECTS-point, afslutter uddannelsen. Specialet skal udarbejdes inden for Filosofihistorie. Stk. 6. Den studerende skal aflægge modulerne 1, 2, 4, 5, 6, 7 og 8 hos mindst to forskellige eksaminatorer. Stk. 7. Kandidatuddannelsens anbefalede studieforløb fremgår af følgende oversigter: 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester Filosofiens forskningstilgange (1) Frit emne B inden for Frit emne D inden for Filosofihistorie (4) Filosofihistorie (6) Kandidattilvalg eller Frit emne A Kandidattilvalg eller Frit emne E inden for Speciale (8) (2), eller Projektorienteret forløb (3) Frit emne C (5) Filosofihistorie (7) 9

10 Modul Titel ECTS Semester Prøveform Bedømmelse Censur Fagtype -point Modul 1 Filosofiens forskningstilgange 15 Første Research Strategies trins-skalaen Modul Modul Modul Modul Modul Filosofiens forskningstilgange Research Strategies Frit emne A Freely Chosen Topic A Frit emne A Freely Chosen Topic A Projektorienteret forløb Academic Internship Projektorienteret forløb Academic Internship Frit emne B inden for Filosofihistorie Freely Chosen Topic B within History of Philosophy Frit emne B inden for Filosofihistorie Freely Chosen Topic B within History of Philosophy Frit emne C Freely ChosenTtopic C Frit emne C Freely Chosen Topic C Frit emne D inden for Filosofihistorie Freely Chosen Topic D within History of Philosophy Frit emne D inden for Filosofihistorie Freely Chosen Topic D within History of Philosophy 15 Bunden hjemmeopgave med eller uden aktiv undervisningsdeltagelse Take-home assignment, set subject, with or without active student participation Intern ved flere eksaminatorer 15 Første Fri hjemmeopgave uden eller med aktiv undervisningsdeltagelse Take-home assignment, optional subject, without or with active student participation 7-trins-skalaen Intern ved flere eksaminatorer 15 Første Fri hjemmeopgave Take-home assignment, optional subject Bestået/Ikke bestået Intern ved flere eksaminatorer 15 Andet Som Frit emne A As Freely Chosen Topic A 7-trins-skalaen Intern ved flere eksaminatorer 15 Andet Som Frit emne A As Freely Chosen Topic A 7-trins-skalaen Intern ved flere eksaminatorer 15 Tredje Fri mundtlig sagsfremstilling med materiale eller fri hjemmeopgave med aktiv undervisningsdeltagelse Oral exam, optional subject, with material or take-home assignment,optional subject, with active student participation Konstituerende og obligatorisk Konstituerende, valgfag Konstituerende Konstituerende Konstituerende 7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende 10

11 Modul Modul Frit emne E inden for Filosofihistorie Freely Chosen Topic E within History of Philosophy Frit emne E inden for Filosofihistorie Freely Chosen Topic E within History of Philosophy Speciale Thesis Speciale Thesis 15 Tredje Som Frit emne D As Freely Chosen Topic D 7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende 30 Fjerde Fri hjemmeopgave Take-home assignment, optional subject 7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende og obligatorisk 10 d. Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil i Praktisk filosofi Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil i Praktisk filosofi (Master of Arts in Philosophy with Concentration in Practical Philosophy) følger bestemmelserne i 10 c, idet følgende dog gælder. Stk. 2. Frit emne B, D og E (modul 4, 6 og 7) skal aflægges inden for praktisk filosofi, jf. nedenstående oversigt over disse fagelementer. Stk. 3. Specialet udarbejdes inden for praktisk filosofi. Modul Titel Øvrige bestemmelser Modul 4 Frit emne B inden for Praktisk filosofi Som modul 4 i 10 c Freely Chosen Topic B within Practical Philosophy Frit emne B inden for Praktisk filosofi Som Frit emne B i 10 c Freely Chosen Topic B within Practical Philosophy Modul 6 Frit emne D inden for Praktisk filosofi Som modul 4 i 10 c Freely Chosen Topic D within Practical Philosophy Frit emne D inden for Praktisk filosofi Som Frit emne D i 10 c Freely Chosen Topic D within Practical Philosophy Modul 7 Frit emne E inden for Praktisk filosofi Som modul 7 i 10 c Freely Chosen Topic E within Practical Philosophy Frit emne E inden for Praktisk filosofi Freely Chosen Topic E within Practical Philosophy Som Frit emne E i 10 c 10 e. Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil i Teoretisk filosofi Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil i Teoretisk filosofi (Master of Arts in Philosophy with Concentration in Theoretical Philosophy) følger bestemmelserne i 10 c, idet følgende dog gælder. Stk. 2. Frit emne B, D og E (modul 4, 6 og 7) skal aflægges inden for teoretisk filosofi, jf. nedenstående oversigt over disse fagelementer. Stk. 3. Specialet udarbejdes inden for teoretisk filosofi. Modul Titel Øvrige bestemmelser Modul 4 Frit emne B inden for Teoretisk filosofi Som modul 4 i 10 c Freely Chosen Topic B within Theoretical Philosophy Frit emne B inden for Teoretisk filosofi Som Frit emne B i 10 c Freely Chosen Topic B within Theoretical Philosophy Modul 6 Frit emne D inden for Teoretisk filosofi Som modul 4 i 10 c Freely Chosen Topic D within Theoretical Philosophy Frit emne D inden for Teoretisk filosofi Som Frit emne D i 10 c Freely Chosen Topic D within Theoretical Philosophy Modul 7 Frit emne E inden for Teoretisk filosofi Som modul 7 i 10 c Freely Chosen Topic E within Theoretical Philosophy Frit emne E inden for Teoretisk filosofi Freely Chosen Topic E within Theoretical Philosophy Som Frit emne E i 10 c 11

12 10 f. Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil og grenspecialisering i Filosofihistorie Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil og grenspecialisering i Filosofihistorie (Master of Arts in Philosophy with Concentration and Specialisation in History of Philosophy) følger bestemmelserne i 10 c, idet følgende dog gælder. Stk. 2. Frit emne B, D og E (modul 4, 6 og 7) skal aflægges inden for filosofihistorie og som del af en grenspecialisering, jf. nedenstående oversigt over disse fagelementer. 30 ECTS-point afvikles via de af grenspecialiseringen udbudte kurser, via individuel opgave udformet under vejledning af de undervisere, der udbyder den pågældende grenspecialisering. Stk. 3. Specialet udarbejdes inden for filosofihistorie. Modul Titel Øvrige bestemmelser Modul 4 Frit emne B inden for Filosofihistorie som del af grenspecialisering Som modul 4 i 10 c Freely Chosen Topic B within History of Philosophy as part of specialisation Frit emne B inden for Filosofihistorie som del af grenspecialisering Som Frit emne B i 10 c Freely Chosen Topic B within History of Philosophy as part of specialisation Modul 6 Frit emne D inden for Filosofihistorie som del af grenspecialisering Som modul 6 i 10 c Freely Chosen Topic D within History of Philosophy as part of specialisation Frit emne D inden for Filosofihistorie som del af grenspecialisering Som Frit emne D i 10 c Freely Chosen Topic D within History of Philosophy as part of specialisation Modul 7 Frit emne E inden for Filosofihistorie som del af grenspecialisering Som modul 7 i 10 c Freely Chosen Topic E within History of Philosophy as part of specialisation Frit emne E inden for Filosofihistorie som del af grenspecialisering Freely Chosen Topic E within History of Philosophy as part of specialisation Som Frit emne E i 10 c 10 g. Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil og grenspecialisering i Praktisk filosofi Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil og grenspecialisering i Praktisk filosofi (Master of Arts in Philosophy with Concentration and Specialisation in Practical Philosophy) følger bestemmelserne i 10 c, idet følgende dog gælder. Stk. 2. Frit emne B, D og E (modul 4, 6 og 7) skal aflægges inden for praktisk filosofi og som del af en grenspecialisering, jf. nedenstående oversigt over disse fagelementer. 30 ECTS-point afvikles via de af grenspecialiseringen udbudte kurser, via individuel opgave udformet under vejledning af de undervisere, der udbyder den pågældende grenspecialisering. Stk. 3. Specialet udarbejdes inden for praktisk filosofi. Modul Titel Øvrige bestemmelser Modul 4 Frit emne B inden for Praktisk filosofi som del af grenspecialisering Som modul 4 i 10 c Freely Chosen Topic B within Practical Philosophy as part of specialisation Frit emne B inden for Praktisk filosofi som del af grenspecialisering Som Frit emne B i 10 c Freely Chosen Topic B within Practical Philosophy as part of specialisation Modul 6 Frit emne D inden for Praktisk filosofi som del af grenspecialisering Som modul 6 i 10 c Freely Chosen Topic D within Practical Philosophy as part of specialisation Frit emne D inden for Praktisk filosofi som del af grenspecialisering Som Frit emne D i 10 c Freely Chosen Topic D within Practical Philosophy as part of specialisation Modul 7 Frit emne E inden for Praktisk filosofi som del af grenspecialisering Som modul 7 i 10 c Freely Chosen Topic E within Practical Philosophy as part of specialisation Frit emne E inden for Praktisk filosofi som del af grenspecialisering Freely Chosen Topic E within Practical Philosophy as part of specialisation Som Frit emne E i 10 c 12

13 10 h. Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil og grenspecialisering i Teoretisk filosofi Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil og grenspecialisering i Teoretisk filosofi (Master of Arts in Philosophy with Concentration and Specialisation in Theoretical Philosophy) følger bestemmelserne i 10 c, idet følgende dog gælder. Stk. 2. Frit emne B, D og E (modul 4, 6 og 7) skal aflægges inden for teoretisk filosofi og som del af en grenspecialisering, jf. nedenstående oversigt over disse fagelementer. 30 ECTS-point afvikles via de af grenspecialiseringen udbudte kurser, via individuel opgave udformet under vejledning af de undervisere, der udbyder den pågældende grenspecialisering. Stk. 3. Specialet udarbejdes inden for teoretisk filosofi. Modul Titel Øvrige bestemmelser Modul 4 Frit emne B inden for Teoretisk filosofi som del af grenspecialisering Som modul 4 i 10 c Freely Chosen Topic B within Theoretical Philosophy as part of specialisation Frit emne B inden for Teoretisk filosofi som del af grenspecialisering Som Frit emne B i 10 c Freely Chosen Topic B within Theoretical Philosophy as part of specialisation Modul 6 Frit emne D inden for Teoretisk filosofi som del af grenspecialisering Som modul 6 i 10 c Freely Chosen Topic D within Theoretical Philosophy as part of specialisation Frit emne D inden for Teoretisk filosofi som del af grenspecialisering Som Frit emne D i 10 c Freely Chosen Topic D within Theoretical Philosophy as part of specialisation Modul 7 Frit emne E inden for Teoretisk filosofi som del af grenspecialisering Som modul 7 i 10 c Freely Chosen Topic E within Theoretical Philosophy as part of specialisation Frit emne E inden for Teoretisk filosofi som del af grenspecialisering Freely Chosen Topic E within Theoretical Philosophy as part of specialisation Som Frit emne E i 10 c 11. Uddannelsens moduler: Modul 1: Filosofiens forskningstilgange Research strategies Kompetencemål for modulet Når modulet et gennemført, kan de studerende identificere, artikulere og diskutere forskellige metodologiske positioner inden for henholdsvis filosofihistorie, praktisk filosofi og teoretisk filosofi, som disse aktuelt er tematiseret ved uddannelsens grenspecialiseringer. søge relevant faglitteratur (monografier, artikler etc.) ved hjælp af fagets håndbøger, leksika og elektroniske databaser. Sidstnævnte omfatter bl.a. bibliografiske søgeredskaber og elektroniske tidsskrifters søgeredskaber. Filosofiens forskningstilgange (konstituerende og obligatorisk) (fagelement ) Research strategies (constituent and compulsory) Ved eksamen kan eksaminanden kritisk og selvstændigt identificere, artikulere og diskutere forskellige metodologiske positioner inden for henholdsvis filosofihistorie, praktisk filosofi og teoretisk filosofi, som disse aktuelt er tematiseret ved uddannelsens grenspecialiseringer søge relevant faglitteratur (monografier, artikler etc.) ved hjælp af fagets håndbøger, leksika og elektroniske databaser. Sidstnævnte omfatter bl.a. bibliografiske søgeredskaber og elektroniske tidsskrifters søgeredskaber. 13

14 Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Forelæsninger, skrivegrupper og praktiske øvelser. Eksaminanden opgiver 1000 normalsider. Pensum skal godkendes af eksaminator. Prøveform: Eksaminanden kan vælge mellem to prøveformer: A: Bunden hjemmeopgave med aktiv deltagelse. B: Bunden hjemmeopgave. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk efter aftale mellem eksaminator og eksaminand. Censur: Intern prøve ved flere eksaminatorer. Omfang: Prøveform A: Hjemmeopgaven skal have et omfang af 15 normalsider. Prøveform B: Hver hjemmeopgave skal have et omfang af 15 normalsider, inklusiv besvarelse af opgave i litteratursøgning, for hver besvarelse, i alt 30 normalsider. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladte. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Prøveform A: Aktiv undervisningsdeltagelse er en forudsætning for indstilling til denne prøveform. Ved aktiv undervisningsdeltagelse forstås, at den studerende: er fysisk tilstede mindst 50 % af undervisningsgangene (fraregnet tid anvendt i skrivegruppe); får godkendt handout (1-2 normalsider) og synopsis (1-2 normalsider), som omhandler egen opgavebesvarelse, og som præsenteres mundtligt i vedkommendes skrivegruppe; får godkendt en opgave i litteratursøgning. Eksaminatorerne udfærdiger en række spørgsmål (10-15), der falder inden for pensum. Eksaminanden gøres bekendt med spørgsmålene senest ved kursets første undervisningsgang og vælger ét af disse spørgsmål en måned efter dets start. Eksaminanden besvarer spørgsmålet i form af en skriftlige hjemmeopgave på normalsider, der afleveres ved kursets afslutning. Der skal ikke laves resumé. Prøveform B: Eksaminatorerne udfærdiger en række spørgsmål (10-15). Eksaminanden gøres bekendt med spørgsmålene senest 3 uger inden eksaminanden vælger to af disse spørgsmål. Eksaminanden har 7 dage til at udfærdige en besvarelse af spørgsmålene i form af to skriftlige hjemmeopgaver på hver sider, hvoraf den ene også omfatter en opgave i litteratursøgning. Der skal ikke laves resumé. 14

15 Modul 2: Frit emne A Freely Chosen Topic A Kompetencemål for modulet Modulet afvikles enten inden for filosofihistorie, praktisk filosofi eller teoretisk filosofi. Alt efter hvilket hovedområde modulet falder inden for, kan den studerende, når modulet er gennemført: Filosofihistorie: artikulere filosofiske teorier, antagelser og diskussioner, som de er kommet til udtryk i udvalgte dele af den filosofiske tradition fra antikken og fremefter, med særligt fokus på hovedtemaerne sprog, viden, værdi, natur, menneske og samfund, samt spørgsmål om filosofiens metode foretage en selvstændig, kritisk analyse af udvalgte kilders begreber, teorier og argumenter med anvendelse af kildekritiske redskaber samt relevante leksika, håndbøger og elektroniske redskaber placere udvalgte filosofiske kilder, samt deres teorier, antagelser og diskussioner, i deres filosofihistoriske kontekst beskrive udvalgte kilders virkningshistorie, herunder deres betydning for aktuelle filosofiske problemstillinger foretage litteratursøgning med henblik på analyse af udvalgte kilder, således at væsentlige sekundærlitterære tolkninger artikuleres og underkastes en kritisk sammenholdende diskussion, dels indbyrdes, dels i forhold til de udvalgte kilder. Praktisk filosofi: artikulere filosofiske teorier og antagelser, som de er kommet til udtryk i udvalgte dele af den nutidige fagfilosofiske diskussion, med særligt henblik på hovedtemaerne værdi, menneske og samfund, samt spørgsmål om filosofiens metode og relation til andre discipliner, særligt spørgsmål, der er diskuteret i etisk teori, politisk filosofi, meta-etik og æstetik give en selvstændig kritisk analyse af udvalgte synspunkter, uenigheder og argumenter inden for modulets emneområde under hensyntagen til fagets metoder og standarder og med selvstændigt valg af problemstilling og supplerende litteratursøgning bringe udvalgte teoridannelser i spil i forbindelse med konkrete aktuelle problemstillinger, herunder forholde sig reflekteret til politiske beslutninger og processer på alle niveauer i samfundet, og identificere underforståede faktuelle og normative præmisser, der genererer misforståelser, uenigheder og konflikter. Teoretisk filosofi: artikulere filosofiske teorier og antagelser, som de er kommet til udtryk i udvalgte dele af den nutidige fagfilosofiske diskussion, med særligt henblik på hovedtemaerne sprog, viden og natur, samt spørgsmål om filosofiens metode og relation til andre discipliner herunder særligt spørgsmål, der er behandlet i erkendelsesteori, videnskabsteori, bevidsthedsfilosofi og metafysik give en kritisk analyse af udvalgte synspunkter, uenigheder og argumenter inden for modulets emneområde under anvendelse af fagets metoder og standarder og med selvstændigt valg af problemstilling og litteratursøgning. 15

16 Frit emne A (Konstituerende, valgfag) (fagelement ) Freely Chosen Topic A (constituent, elective subject) Ved eksamen kan eksaminanden følgende, afhængigt af hovedområde: Filosofihistorie: artikulere filosofiske teorier, antagelser og diskussioner, som de er kommet til udtryk i udvalgte dele af den filosofiske tradition fra antikken og fremefter, med særligt fokus på hovedtemaerne sprog, viden, værdi, natur, menneske og samfund, samt spørgsmål om filosofiens metode foretage en selvstændig, kritisk analyse af udvalgte kilder med anvendelse af kildekritiske redskaber, leksika, håndbøger, elektroniske redskaber i en redegørelse for udvalgte kilders begreber, teorier og argumenter placere udvalgte filosofiske kilder, samt deres teorier, antagelser og diskussioner, i deres filosofihistoriske kontekst beskrive udvalgte kilders virkningshistorie, herunder deres betydning for aktuelle filosofiske problemstillinger foretage litteratursøgning med henblik på analyse af udvalgte kilder, således at væsentlige sekundærlitterære tolkninger artikuleres og underkastes en kritisk sammenholdende diskussion, dels indbyrdes, dels i forhold til de udvalgte kilder Praktisk filosofi: artikulere filosofiske teorier og antagelser, som de er kommet til udtryk i udvalgte dele af den nutidige fagfilosofiske diskussion, med særligt henblik på hovedtemaerne værdi, menneske og samfund, samt spørgsmål om filosofiens metode og relation til andre discipliner, særligt spørgsmål, der er diskuteret i etisk teori, politisk filosofi, meta-etik og æstetik give en selvstændig kritisk analyse af udvalgte synspunkter, uenigheder og argumenter inden for modulets emneområde under hensyntagen til fagets metoder og standarder og med selvstændigt valg af problemstilling og supplerende litteratursøgning bringe udvalgte teoridannelser i spil i forbindelse med konkrete aktuelle problemstillinger, herunder forholde sig reflekteret til politiske beslutninger og processer på alle niveauer i samfundet, og identificere underforståede faktuelle og normative præmisser, der genererer misforståelser, uenigheder og konflikter. Teoretisk filosofi: artikulere filosofiske teorier og antagelser, som de er kommet til udtryk i udvalgte dele af den nutidige fagfilosofiske diskussion, med særligt henblik på hovedtemaerne sprog, viden og natur, samt spørgsmål om filosofiens metode og relation til andre discipliner herunder særligt spørgsmål, der er behandlet i erkendelsesteori, videnskabsteori, bevidsthedsfilosofi og metafysik give en kritisk analyse af udvalgte synspunkter, uenigheder og argumenter inden for modulets emneområde under anvendelse af fagets metoder og standarder og med selvstændigt valg af problemstilling og litteratursøgning. 16

17 Generelt: udtrykke sig mundtligt eller skriftligt i en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Frit emne kan afvikles under flere forskellige undervisnings- og arbejdsformer: Individuelt arbejde med vejledning; forelæsningsrække med efterfølgende eksamen; seminarrække med efterfølgende eksamen; skrivegruppe med efterfølgende eksamen. Eksaminanden opgiver 1000 normalsider. Pensum skal godkendes af eksaminator. Prøveform: Eksaminanden kan vælge mellem to prøveformer: A. Fri hjemmeopgave. B. Fri hjemmeopgave med aktiv undervisningsdeltagelse. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk efter aftale mellem eksaminator og eksaminand. Censur: Intern prøve ved flere eksaminatorer. Omfang: Prøveform A: Den skriftlige hjemmeopgave skal have et omfang af ca. 20 normalsider. Prøveform B: Den skriftlige hjemmeopgave skal have et omfang af normalsider. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladte. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Prøveform A: Eksaminanden udfærdiger en hjemmeopgave. Der skal ikke laves resumé. Prøveform B: Eksaminanden udfærdiger en hjemmeopgave. Der skal ikke laves resumé. Aktiv undervisningsdeltagelse er en forudsætning for indstilling til denne prøveform. Ved aktiv undervisningsdeltagelse forstås, at den studerende i løbet af undervisningen får godkendt en midtvejsopgave på 6-8 normalsider, og giver feedback på to andre eksaminanders midtvejsopgaver udarbejdet i samme modul. Emnet for midtvejsopgaven fastlægges i samarbejde med underviseren. Underviseren skal godkende midtvejsopgaven og give feedback herpå. Hvis midtvejsopgaven ikke kan godkendes, får den studerende 7 dage til at omskrive den. Hvis midtvejsopgaven ikke da godkendes, kan den studerende ikke indstille sig til denne eksamen. Hvis der er tale om en fri hjemmeopgave som skrives under individuel vejledning, skal vejleder give feedback på, og godkende, midtvejsopgaven. I den situation bortfalder kravet til den studerende om at give feedback på andres midtvejsopgaver. Midtvejsopgaven er i begge tilfælde forberedende i forhold til den endelige opgave, og hverken godkendelse af midtvejsopgave eller det heri skrevne kan overføres fra et semester til et efterfølgende. Midtvejsopgaven indgår ikke i bedømmelsen af den skriftlige hjemmeopgave. 17

18 Modul 3: Projektorienteret forløb Academic Internship Kompetencemål for modulet Når modulet er gennemført, kan den studerende: anvende sin faglige viden i funktioner, som kandidater i filosofi kan udfylde løse konkrete opgaver i disse funktioner redegøre for organisations- og kommunikationsteoretiske forhold på arbejdspladsen, herunder egen rolle og egne arbejdsopgaver. Projektorienteret forløb (konstituerende) (fagelement ) Academic Internship (constituent) Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Eksaminanden kan anvende sin faglige viden i funktioner, som kandidater i filosofi kan udfylde løse konkrete opgaver i disse funktioner fremlægge og diskutere en udvalgt arbejdsopgave eller opgavetype reflektere over egen rolle på arbejdspladsen under inddragelse af relevant teori. Den studerende gennemfører et projektorienteret forløb på mindst 3 måneders arbejde i en offentlig eller privat virksomhed med funktioner, som kandidater i filosofi kan udfylde. Den studerende opgiver 300 normalsider teoretisk-analytisk litteratur af relevans for det projektorienterede forløb, som den studerende har været igennem. Hjemmeopgavens litteraturliste skal opfylde pensumkravet. Prøveform: Fri hjemmeopgave (rapport). Bedømmelsesform: Prøven bedømmes som Bestået/ikke-bestået. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk efter aftale mellem eksaminator og eksaminand. Censur: Intern prøve ved flere eksaminatorer. Omfang: normalsider. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Forud for det projektorienterede forløb indgås en skriftlig aftale mellem den studerende og arbejdsstedet. Den indgåede aftale skal, inden det projektorienterede forløb startes, godkendes af studienævnet, eller en person, som studienævnet bemyndiger hertil. Af aftalen skal fremgå, at arbejdsstedet og den studerende skal leve op til de relevante bestemmelser vedr. det projektorienterede forløb, herunder bestemmelser vedr. opholdets varighed, arbejdsopgavers karakter, supervision, evaluering mv. I forbindelse med studienævnets godkendelse af en aftale tildeles den studerende en faglig vejleder. I forbin- 18

19 delse med bedømmelsen af den afsluttende rapport skal vejleder/eksaminator på grundlag af aftalen og efterfølgende evalueringer mv. vurdere, om det projektorienterede forløb er tilfredsstillende gennemført. Et tilfredsstillende gennemført projektorienteret forløb er en betingelse for, at den studerende kan aflevere den skriftlige hjemmeopgave. Modul 4: Frit emne B Freely Chosen Topic B Kompetencemål for modulet Som modul 2. Frit emne B (konstituerende) (fagelement ) Freely Chosen Topic B within History of Philosophy (constituent) Som Frit emne A. Øvrige bestemmelser Som Frit emne A. Frit emne B inden for Filosofihistorie (konstituerende) (fagelement ) Freely Chosen Topic B within History of Philosophy (constituent) Øvrige bestemmelser Som Frit emne A. Som Frit emne A, Filosofihistorie og Generelt. Frit emne B inden for Praktisk filosofi (konstituerende) (fagelement ) Freely Chosen Topic B within Practical Philosophy (constituent) Øvrige bestemmelser Som Frit emne A. Som Frit emne A, Praktisk filosofi og Generelt. Frit emne B inden for Teoretisk filosofi (konstituerende) (fagelement ) Freely Chosen Topic B within Theoretical Philosophy (constituent) Øvrige bestemmelser Som Frit emne A. Som Frit emne A, Teoretisk filosofi og Generelt. Frit emne B inden for Filosofihistorie som del af grenspecialisering (konstituerende) (fagelement ) Freely Chosen Topic B within History of Philosophy as part of specialisation (constituent) 19

20 Øvrige bestemmelser Som Frit emne A. Som Frit emne A, Filosofihistorie og Generelt. Frit emne B inden for Praktisk filosofi som del af grenspecialisering (konstituerende) (fagelement ) Freely Chosen Topic B within Practical Philosophy as part of specialisation (constituent) Øvrige bestemmelser Som Frit emne A. Som Frit emne A, Praktisk filosofi og Generelt. Frit emne B inden for Teoretisk filosofi som del af grenspecialisering (konstituerende) (fagelement ) Freely Chosen Topic B within Theoretical Philosophy as part of specialisation (constituent) Øvrige bestemmelser Som Frit emne A. Som Frit emne A, Teoretisk filosofi og Generelt. Modul 5: Frit emne C Freely Chosen Topic C Kompetencemål for modulet Som modul 2. Frit emne C (konstituerende) (fagelement ) Freely Chosen Topic C (constituent) Som Frit emne A. Øvrige bestemmelser Som Frit emne A. Modul 6 Frit emne D Freely Chosen Topic D Kompetencemål for modulet Som modul 2. 20