Miljøvurdering af planer Kommuneplan 2013-2025, Hørsholm Kommune Beskrivelse af ændringer og nye aktiviteter i planområdet: Kommuneplan 2013-2025 medfører følgende planændringer, som er screenet i forhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer med tilhørende vejledning: Planændringer: Retningslinje vedr. forbud mod opsætning af solceller og solfangere på bevaringsværdige bygninger. Justering af retningslinjer i forbindelse med udpegning af økologiske forbindelse/spredningskorridor og potentiel økologisk forbindelse/ spredningskorridor (Usserød Å, Nattergaleengen) Justering af retningslinjer for geologi med udpegning af geologisk enkeltlokalitet (ishavskystklint ved Bolbroengen og Rungsted Hegn) Justering af retningslinjer for stier i forbindelse med udpegning af ny cykelsupersti Tilføjelse til generelle rammebestemmelser vedrørende mulighed for at regnvand kan anvendes til toiletskyl, tøjvask mm. i private boliger, hvor konsekvenserne for vandsystemet er kendte. 0-alternativ Helhedsplan 2009-2020. Sammenfatning På baggrund af gennemgangen af planændringerne i skemaerne på side 2-26 konkluderes det, at det ikke er nødvendigt at gennemføre en egentlig miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr.936 af 24/09/2009). Konklusionen var dog foretaget under forudsætning af, at retningslinjen vedrørende anvendelse af regnvand til toiletskyl, tøjskyl m.m. ville blive skærpet, så retningslinjen anvendelsesområde begrænses til områder eller omfang, hvor konsekvenserne for vandsystemet er kendt. Hørsholm Kommune ændrer således retningslinjen til følgende ordlyd før offentlig fremlæggelse: Regnvand kan anvendes til toiletskyl, tøjvask og lignende i private boliger, såfremt konsekvenserne for vandsystemet er kendte. 1
Planændring: Retningslinje vedrørende forbud mod opsætning af solceller og solfangere på bevaringsværdige bygninger På de bevaringsværdige ejendomme må energianlæg (solfangere, varmepumper og lignende) ikke opsættes på hovedhuset. Energianlæg må kun opsættes på bagbygninger som udhuse eller lignende, i en maksimal højde på 2,5 m i det omfang, at de ikke er synlige fra veje, stier, fællesarealer eller fra nabogrunde. Screening/scoping Befolkning og sundhed Indendørs støjpåvirkning Varmepumper kan give anledning til støjgener. Retningslinjen regulerer ikke dette forhold. Sundhedstilstand Svage grupper (f.eks. handicappede) Friluftsliv/rekreative interesser Begrænsninger og gener overfor befolkningen Retningslinjen forebygger gener for naboer og tilstanden af bevaringsværdige bygninger. Adgangen til at etablere solceller m.v. på bevaringsværdige bygninger begrænses, men dette vurderes at være af så begrænset omfang, at det ikke er en væsentlig miljøpåvirkning. Biologisk mangfoldighed (Flora og fauna) Dyreliv Planteliv Sjældne, udryddelsestruede el. fredede dyr, planter el. naturtyper, Bilag IV arter Natura 2000 - Habitat-områder - Fuglebeskyttelsesområder Spredningskorridorer Naturbeskyttelse jf. 3 Grønne områder Skovrejsning/skovnedlæggelse Fredning Landskab og jordbund Landskabelig værdi Geologiske særpræg og interesseområder Jordforurening Risiko for forurening Jordhåndtering/flytning Vand Overfladevand, herunder påvirkning af vandløb og vådområder Udledning af spildevand Grundvandsforhold Risiko for forurening af grundvandsressourcen 2
Luft Luftforurening (støv og andre emissioner) Støj Støj Ud over at sikre, at der ikke etableres energianlæg på bevaringsværdige hovedbygninger, kan retningslinjen medvirke til at forhindre, at mulige støjkilder, som for eksempel varmepumper, ikke placeres højt. Dermed kan risikoen for støjgener begrænses i et vist omfang. Vibrationer De omfattede energikilder - herunder varmepumper - giver normalt ikke anledning til gener i form af vibrationer. Trafik Trafikafvikling/belastning Energiforbrug Sikkerhed Risiko for ulykker Emissioner fra eventuel trafik til og fra området Klimatiske faktorer Påvirkning af klima Potentielt kan retningslinjen medføre, at der opsættes færre anlæg og dermed bliver mindre mulighed for CO2-reduktion, men da der udelukkende er tale om en begrænsning i forhold til bevaringsværdige bygninger, vil der isoleret set ikke være en påvirkning i forhold til retningslinjens formål. Klimasikring Kulturarv Kulturhistoriske værdier Kirker Fredede eller bevaringsværdige bygninger Se nedenfor vedr. arkitektonisk udtryk Ressourcer og affald Arealforbrug Energiforbrug Retningslinjen afvejer hensynet til at bevare udseendet af bevaringsværdige bygninger overfor hensynet til et muligt ønske om kunne etablere alternative energianlæg, som kan være mere bæredygtige end de eksisterende. Vandforbrug Produkter, materialer, råstoffer Kemikalier, miljøfremmede stoffer 3
Affald, genanvendelse Visuel effekt Arkitektonisk udtryk Retningslinjen sikrer ikke mod, at der kan opsættes energianlæg på bevaringsværdige sidebygninger indtil 2,5 meters højde. Det arkitektoniske udtryk sikres i relevant omfang i forbindelse med den konkrete sagsbehandling. Kystnærhedszone og -profilet Lys og/eller refleksioner Fastsættelse af en maksimal etableringshøjde forebygger gener i form af eventuelt lys eller refleksioner i forhold til naboer. Sikkerhed Kriminalitet Brand, eksplosion, giftpåvirkning Socioøkonomiske effekter Påvirkning af sociale forhold Påvirkning af erhvervsliv 4
Planændring: Justering af retningslinjer i forbindelse med udpegning af økologiske forbindelser De nuværende retningslinjer (4.17) fastholdes og den nye planændring er selve arealudpegningen af Usserød Ådal som ny spredningskorridor og Nattergaleengen som potentiel spredningskorridor. De nye arealudpegninger fremgår af nedenstående kort. I retningslinjen for økologiske forbindelse og spredningskorridorer i Helhedsplan 2009-2020 fremgår det, at der ikke må ikke foretages ændringer, som overskærer spredningskorridorerne, reducerer eller forringer spredningskorridorernes biologiske værdi, uden at der sikres kompenserende foranstaltninger. Spredningsmulighederne for vilde planter og dyr skal søges øget gennem forbedring af eksisterende eller etablering af nye naturområder. 5
Befolkning og sundhed Indendørs støjpåvirkning Sundhedstilstand Svage grupper (f.eks. handicappede) Friluftsliv/rekreative interesser Udpegningen af Usserød Ådal som ny spredningskorridor og Nattergaleengen som potentiel spredningskorridor vurderes ikke at medføre væsentlige påvirkninger af friluftsliv og rekreative interesser i Hørsholm Kommune., men på sigt vil de sammenhængende naturområder kunne styrke de rekreative interesser indenfor områderne. Begrænsninger og gener overfor befolkningen Indenfor spredningskorridorerne må ikke foretages ændringer, som overskærer spredningskorridorerne, reducerer eller forringer spredningskorridorernes biologiske værdi, uden at der sikres kompenserende foranstaltninger. Spredningskorridorer med en reel biologisk funktion omfatter generelt en 25 m beskyttelseszone rundt om eksisterende skove og 3-naturtyper. Anlæg og indgreb, der reducerer eller skaber barrierer gennem kerneområder og spredningskorridorer, vil normalt have stor negativ effekt for plante- og dyreliv. Skaden kan dog ofte mindskes ved kompenserende foranstaltninger, fx faunapassager og erstatningsbiotoper. Det kan ikke udelukkes, at udpegningen som spredningskorridorer og potentielle spredningskorridorer kan medføre begrænsninger for projekter på eksisterende bebyggede arealer, der ligger indenfor eller umiddelbart op til spredningskorridorerne. I forbindelse med eventuelle ansøgninger om projekter på naboarealerne til spredningskorridorerne vil der blive foretaget en konkret vurdering af, om projekterne kan forenes med naturhensynene indenfor spredningskorridorerne. Det vurderes, at omfanget af begrænsninger og gener vil være af mindre omfang og der vil ikke være tale om en væsentlig miljøpåvirkning. Biologisk mangfoldighed (Flora og fauna) Dyreliv Udpegningen af Usserød Ådal som ny spredningskorridor og Nattergaleengen som potentiel spredningskorridor vil potentielt styrke muligheden dyrelivet i Hørsholm Kommune. Dette er dog under forudsætning af, at der i forbindelse med udpegningen igangsættes naturforbedrende projek- 6
ter. Planteliv Udpegningen af Usserød Ådal som ny spredningskorridor og Nattergaleengen som potentiel spredningskorridor vil potentielt styrke muligheden for spredning af vilde planter i Hørsholm Kommune. Dette er dog under forudsætning af, at der i forbindelse med udpegningen igangsættes naturforbedrende projekter. Sjældne, udryddelsestruede el. fredede dyr, planter el. naturtyper, Bilag IV arter Natura 2000 - Habitat-områder - Fuglebeskyttelsesområder Der er ikke specifikt kendskab til forekomster af sjældne dyr og planter indenfor de to områder, der er udpeget som henholdsvis ny spredningskorridor og potentiel spredningskorridor, men overodnet vil udpegningen forbedre muligheden for at sjældne dyr og planter kan etablere sig i området og/eller medvirke til at sikre deres forekomst. Dette er dog under forudsætning af, at der i forbindelse med udpegningen igangsættes naturforbedrende projekter. Udpegningen vurderes ikke at medføre påvirkninger af den økologiske funktionalitet af levesteder for eventuelle bilag IV arter i området. Der er ikke udpeget Natura 2000-områder i Hørsholm Kommune. De nærmeste Natura 2000- områder ligger mere end 4 km fra kommunegrænsen, og de udpegede spredningskorridorer vil ikke kunne medføre væsentlige påvirkninger af internationale naturbeskyttelsesområder. Spredningskorridorer Udpegningen af Usserød Ådal som ny spredningskorridor og Nattergaleengen som potentiel spredningskorridor vil styrke muligheden for spredning af vilde dyr og planter i Hørsholm Kommune. Udpegningen af Usserød Ådal vil desuden styrke sammenhængen med Sjælsø, som er udpeget som et område med biologiske værdierkerneområde og spredningskorridor i Helhedsplan 2009-2020. Naturbeskyttelse jf. 3 Indenfor eller i umiddelbar nærhed af de udpegede spredningskorridorer ligger en række områder, der er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens 3. I spredningskorridorerne er der behov for at øge naturkvaliteten og skabe bedre sammenhæng mellem de eksisterende naturområder. 7
Det kan bl.a. gøres ved at sikre afgræsning af enge og overdrev, oprense og genoprette vandhuller, plante levende hegn og trægrupper langs vandløb. Såfremt udpegningen medfører, at der igangsættes naturforbedrende projekter på de 3 beskyttede naturområder, der ligger indenfor eller i nærheden af spredningskorridorerne, vil naturtilstanden af de beskyttede naturområder blive forbedret. Ved konkrete projekter og/eller indgreb i biologiske beskyttelsesområder skal der med udgangspunkt i retningslinjerne vedr. naturbeskyttelse foretages en konkret vurdering af, om de konkret projekter og/eller indgreb vil kunne påvirke naturområdernes tilstand. Grønne områder Spredningskorridoren Usserød Ådal og den potentielle spredningskorridor Nattergaleengen omfatter og ligger umiddelbart i nærheden af grønne områder. Såfremt udpegningen medfører, at der skal iværksættes naturforbedrende projekter kan dette have en gavnlig effekt på de grønne områder. Skovrejsning/skovnedlæggelse Usserød Ådal og den potentielle spredningskorridor Nattergaleengen ligger indenfor områder med eksisterende skov, samt områder som i Helhedsplan 2009-2020 er udpeget som skovrejsningsområde og områder med skovrejsning uønsket. I forbindelse med naturforbedrende projekter indenfor spredningskorridorerne skal det sikres, at projekterne ikke er i uoverensstemmelse med de bestemmelser, der er gældende for områder med skovrejsning eller skovrejsning uønsket, samt bestemmelserne i skovloven for de områder, der er omfattet af fredskovspligt. Fredning De udpegede spredningskorridorer berører flere områder, der er omfattet af fredninger. Selve udpegningen vurderes ikke at kunne medføre væsentlige påvirkninger af fredede områder. I forbindelse med eventuelle projekter indenfor de udpegede spredningskorridorer (f.eks. naturgenopretningsprojekter) skal det for de konkrete projekter afklares, om der skal søges dispensation fra fredningsbestemmelserne for de berørte områder. Landskab og jordbund Landskabelig værdi Udpegningen af spredningskorridorerne er med- 8
virkende til at sikre den landskabelige værdi indenfor disse områder. Geologiske særpræg og interesseområder Jordforurening Risiko for forurening Jordhåndtering/flytning Vand Overfladevand, herunder påvirkning af vandløb og vådområder Usserød Å er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, og udpegningen af Usserød Ådal som spredningskorridor vil potentielt styrke den økologiske sammenhæng, som vandløbssystemet er en del af. I forbindelse med eventuelle projekter indenfor spredningskorridoren Usserød Ådal vil der blive foretaget en konkret vurdering af eventuelle påvirkninger af vandløbet i henhold til bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven og vandløbsloven. Udledning af spildevand Grundvandsforhold Områderne ligger indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser. I forbindelse med eventuelle konkrete vandindvindingsprojekter i nærheden af spredningskorridoren og den potentiel spredningskorridor bør vandindvindingen koordineres med naturhensyn. Risiko for forurening af grundvandsressourcen Luft Luftforurening (støv og andre emissioner) Støj Støj Vibrationer Trafik Trafikafvikling/belastning Energiforbrug Sikkerhed Risiko for ulykker Emissioner fra eventuel trafik til og fra området Klimatiske faktorer Påvirkning af klima Klimasikring Kulturarv Kulturhistoriske værdier Kirker Fredede eller bevaringsværdige bygninger 9
Ressourcer og affald Arealforbrug Energiforbrug Vandforbrug Produkter, materialer, råstoffer Kemikalier, miljøfremmede stoffer Affald, genanvendelse Visuel effekt Arkitektonisk udtryk Kystnærhedszone og -profilet Lys og/eller refleksioner Sikkerhed Kriminalitet Brand, eksplosion, giftpåvirkning Socioøkonomiske effekter Påvirkning af sociale forhold Påvirkning af erhvervsliv 10
Planændring: Justering af retningslinjer for geologi med udpegning af geologisk enkeltlokalitet De nuværende retningslinjer for landskabs-, natur- og kulturværdier fastholdes og den nye planændring er selve arealudpegningen af Bolbroengen samt Rungsted Hegn som geologiske enkeltlokaliteter. De nye arealudpegninger fremgår af nedenstående kort. Ifølge Helhedsplan 2009-2020 er områder med geologiske interesser især sårbare over for visuelle ændringer, som fjerner eller slører landskabets oprindelige former. Inden for de geologiske beskyttelsesområder må der som hovedregel kun opføres bygninger og nye anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendige for driften af landbrug eller skovbrug. Der kan normalt ikke gives tilladelse til råstofgravning, terrænregulering eller større beplantninger. 11
Befolkning og sundhed Indendørs støjpåvirkning Sundhedstilstand Svage grupper (f.eks. handicappede) Friluftsliv/rekreative interesser Den geologiske enkeltlokalitet ved Bolbroengen ligger indenfor et område, der er udlagt med rekreative formål og den geologiske enkeltlokalitet ved Motionsspiralen ligger i skovområdet Rungsted Hegn. Udpegningen kan forventes at være medvirkende til at sikre områdernes anvendelse til rekreative formål. Begrænsninger og gener overfor befolkningen Biologisk mangfoldighed (Flora og fauna) Dyreliv Planteliv Sjældne, udryddelsestruede el. fredede dyr, planter el. naturtyper, Bilag IV arter Natura 2000 - Habitat-områder - Fuglebeskyttelsesområder Spredningskorridorer Naturbeskyttelse jf. 3 Den geologiske enkellokalitet ved Bolbroengen ligger indenfor et område, som er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 (beskyttet mose og vandløb). Udpegningen som geologisk enkeltlokalitet vil ikke påvirke de beskyttede naturområder. Grønne områder De geologiske enkeltlokaliteter ligger indenfor grønne områder i Hørsholm Kommune. Udpegningen kan forventes at være medvirkende til at sikre, at de grønnes områders anvendelse til rekreative interesser, friluftsliv m.m. Skovrejsning/skovnedlæggelse Den geologiske enkeltlokalitet ved Motionsspiralen i Rungsted Hegn ligger indenfor et område med eksisterende skov, og hvor der er fredskovspligt. Såfremt udpegningen som geologisk enkeltlokalitet medfører at der skal fjernes beplantning skal dette foretages i henhold til skovlovens bestemmelser. Fredning De to geologiske enkeltlokaliteter ligger ikke indenfor områder, der er omfattet af fredninger. Landskab og jordbund 12
Landskabelig værdi Områder med geologiske interesser er sårbare over for visuelle ændringer, som fjerner eller slører landskabets oprindelige former. Den geologiske enkeltlokalitet ved Motionsspiralen i Rungsted Hegn ligger desuden indenfor et område, der i Helhedsplan 2009-2020 er udpeget som et område med landskabelige værdier. Udpegningen som geologiske enkeltlokaliteter vil være medvirkende til at sikre, at den landskabelige værdi af disse områder bevares. Geologiske særpræg og interesseområder Udpegningen af de to geologiske enkeltlokaliteter vil være medvirkende til at sikre, at de geologiske særpræg i Hørsholm Kommune bevares. Jordforurening Risiko for forurening Jordhåndtering/flytning Vand Overfladevand, herunder påvirkning af vandløb og vådområder Udledning af spildevand Grundvandsforhold Risiko for forurening af grundvandsressourcen Luft Luftforurening (støv og andre emissioner) Støj Støj Vibrationer Trafik Trafikafvikling/belastning Energiforbrug Sikkerhed Risiko for ulykker Emissioner fra eventuel trafik til og fra området Klimatiske faktorer Påvirkning af klima Klimasikring Kulturarv Kulturhistoriske værdier Kirker Fredede eller bevaringsværdige bygninger Ressourcer og affald Arealforbrug 13
Energiforbrug Vandforbrug Produkter, materialer, råstoffer Kemikalier, miljøfremmede stoffer Affald, genanvendelse Visuel effekt Arkitektonisk udtryk Kystnærhedszone og -profilet Begge lokaliteter ligger indenfor kystnærhedszonen. Udpegningen af de geologiske enkeltlokaliteter vil være medvirkende til at sikre det kystnære landskab. Lys og/eller refleksioner Sikkerhed Kriminalitet Brand, eksplosion, giftpåvirkning Socioøkonomiske effekter Påvirkning af sociale forhold Påvirkning af erhvervsliv 14
Planændring: Justering af retningslinjer for stier i forbindelse med udpegning af ny cykelsupersti Den planlagte nye cykelsupersti udpeges som fremtidig trafik sti på retningslinjekort over regionale stier. De eksisterende retningslinjer fastholdes. Cykelstien forløber mellem Hørsholm og Helsingør. Stiforløbet er vist på nedenstående kort. 15
Befolkning og sundhed Indendørs støjpåvirkning Sundhedstilstand Forudsætningerne for at flere vil cykle forbedres, når forholdene for cyklister tilgodeses ved etablering af en cykelsupersti. En cykelsupersti kan medvirke til at forbedre sundhedstilstanden for brugerne. Svage grupper (f.eks. handicappede) Det kan ikke udelukkes, at der kan være en potentiel konflikt mellem cyklister og f.eks. kørestolsbrugere, men det vurderes ikke at udgøre en væsentlig miljøpåvirkning. Friluftsliv/rekreative interesser Etablering af en cykelsupersti tilgodeser friluftsliv og rekreative interesser. Begrænsninger og gener overfor befolkningen Der er tale om opgradering af en eksisterende sti, men og det må antages, at en cykelsupersti ikke vil medføre væsentlige gener eller begrænsninger for befolkningen, herunder naboer til stien. Biologisk mangfoldighed (Flora og fauna) Dyreliv Planteliv Sjældne, udryddelsestruede el. fredede dyr, planter el. naturtyper, Bilag IV arter Natura 2000 - Habitat-områder - Fuglebeskyttelsesområder Spredningskorridorer Naturbeskyttelse jf. 3 Grønne områder Skovrejsning/skovnedlæggelse Fredning Landskab og jordbund Landskabelig værdi Geologiske særpræg og interesseområder Jordforurening Risiko for forurening Jordhåndtering/flytning Vand Overfladevand, herunder påvirkning af vandløb og vådområder Udledning af spildevand Grundvandsforhold Eventuelle omlægninger af den eksisterende sti forventes ikke at være af et omfang, der kan medføre væsentlige mængder overfladevand. 16
Risiko for forurening af grundvandsressourcen Luft Luftforurening (støv og andre emissioner) Støj Støj Der forventes ikke øget støj som følge af etableringen. Hvis stien bliver så attraktiv, at antallet af bilister falder på strækningen, kan støjbelastningen blive mindre. Vibrationer Trafik Trafikafvikling/belastning Stien kan ideelt set medvirke til at mindske biltrafikken. Det kan få positiv indvirkning på trafikudviklingen og belastningen. Energiforbrug Stien kan ideelt set medvirke til at biltrafikken mindskes. Det kan mindske energiforbruget. Sikkerhed Det fremgår af kortet ovenfor, at der påregnes iværksat en række trafiksikkerhedstiltag. Risiko for ulykker Se ovenfor sikkerhed. Emissioner fra eventuel trafik til og fra området Det fremgår af kortet, at der ikke påregnes iværksat større anlægsarbejder i forbindelse med etableringen af stien. I anlægsperioden vil der være begrænsede emissioner fra anlægsmaskiner m.v. En supercykelsti vil potentielt medføre, at flere vil cykle ind og ud af byen, og at der derfor vil være færre biler på vejene. Dette vil medføre et fald i CO2-udledningen. Isoleret set vil én cykelsupersti dog ikke ændre væsentligt på udledningen af CO2 og dermed påvirkningerne af klimaet, men det er et tiltag, som er i overensstemmelse med visionen/pejlemærke i den regionale udviklingsplan og Hørsholm Kommunes strategi for at etablere en effektiv og miljøvenlig infrastruktur. Klimatiske faktorer Påvirkning af klima Klimasikring Kulturarv Kulturhistoriske værdier Kirker Fredede eller bevaringsværdige bygninger Se ovenfor. 17
Ressourcer og affald Arealforbrug Det er ikke oplyst, i hvilket omfang der påregnes inddraget nye arealer til cykelsuperstien, men det antages, at der vil være tale om et mindre antal nye arealer. Energiforbrug Som beskrevet under Emissioner fra eventuel trafik til og fra området kan stien ideelt set medvirke til at mindske biltrafikken. Det kan mindske energiforbruget. Vandforbrug Produkter, materialer, råstoffer Kemikalier, miljøfremmede stoffer Affald, genanvendelse Visuel effekt Arkitektonisk udtryk Kystnærhedszone og -profilet Lys og/eller refleksioner Sikkerhed Kriminalitet Brand, eksplosion, giftpåvirkning Socioøkonomiske effekter Påvirkning af sociale forhold Påvirkning af erhvervsliv 18
Planændring: Tilføjelse til generelle rammebestemmelser vedrørende mulighed for at regnvand kan anvendes til toiletskyl, tøjvask m.m. i private boliger. Retningslinjen formuleres således: Regnvand kan anvendes til toiletskyl, tøjvask og lignende i private boliger, såfremt konsekvenserne for vandsystemet er kendte. Screening/scoping Befolkning og sundhed Indendørs støjpåvirkning Sundhedstilstand Det skal i forbindelse med konkrete projekter sikres, at der ikke er risiko for smittespredning via regnvand, som kan være forurenet som følge af oversvømmelser og kontaminering med kloakvand. Svage grupper (f.eks. handicappede) Friluftsliv/rekreative interesser Begrænsninger og gener overfor befolkningen Biologisk mangfoldighed (Flora og fauna) Dyreliv Planteliv Sjældne, udryddelsestruede el. fredede dyr, planter el. naturtyper, Bilag IV arter Natura 2000 - Habitat-områder - Fuglebeskyttelsesområder Spredningskorridorer Naturbeskyttelse jf. 3 Grønne områder Skovrejsning/skovnedlæggelse Fredning Landskab og jordbund Landskabelig værdi Geologiske særpræg og interesseområder Jordforurening Risiko for forurening Jordhåndtering/flytning Vand Overfladevand, herunder påvirkning af vandløb og vådområder Anvendelse af regnvand til tøjvask, toiletskyl m.v. vil begrænse behovet for at anvende drikkevand til disse formål. Det vil være i overensstemmelse med Hørsholm Kommunes visioner om beskyttelse af ressourcer, klimatilpasning m.v. Den hydrauliske spidsbelastning af vandløb kan blive reduceret, hvis regnvandsmængden fra tagvand, der traditionelt afledes via regnvandssystemet til vandløb, i stedet i større omfang tilbage- 19
holdes/anvendes lokalt og afledes via spildevandsystemet. Det kan være ønskeligt i visse områder eller perioder, hvor der er risiko for oversvømmelser jf. Hørsholm Kommunes sårbarhedskort. I andre områder eller perioder kan det være problematisk for fisk, flora og smådyrsfauna, hvis sommervandføringen begrænses væsentligt som følge af mindre mængder tilledt overfladevand. Mængden af spildevand til behandling på renseanlæg vil ideelt set ikke blive forøget, da der er tale om, at oppumpet grundvand erstattes af regnvand. Grundvandsstanden m.v. kan også blive påvirket i positiv retning, hvis regnvand erstatter drikkevand til visse formål, idet grundvandsindvindingen vil blive mindre. Såfremt grundvandsindvinding foregår i nærheden af grundvandsfødte vandløb, vil en mindre grundvandsindvinding til toiletskyl og tøjvask kunne bidrage positivt til en større vandføring i nærliggende vandløb. Hvis vandløbet derimod er født med overfladevand fra lokale tagflader, vil udnyttelsen af tagvand til toiletskyl og tøjvask kunne reducere den lokale tilledning af overfladevand til et vandløb, hvorved vandføringen vil kunne blive reduceret. Hvis det forventes, at anvendelsen af regnvand bliver omfattende, kan det ikke udelukkes at der kan være områder eller perioder (typisk om sommeren), hvor ændringer af vandbalancen kan have negative effekter for blandt andet målsatte vandløb. Hvis det forventes, at anvendelsen af regnvand i stedet for drikkevand til tøjvask, toiletskyl m.v. bliver af begrænset omfang, må det antages, at det ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet. En konkret vurdering af påvirkningerne af det samlede vandsystem kan således kun gennemføres ved en detaljeret vurdering. I et større perspektiv kan det dog konkluderes, at anvendelsen af tagvand til tøjvask og toiletskyl vil reducere behovet for indvinding af drikkevand, hvilket set 20
over et større område vil have positiv nettoeffekt på grundvandsstanden. Sammenfattende vurderes det, at såfremt retningslinjen anvendelsesområde begrænses til områder eller omfang, hvor konsekvenserne for vandsystemet er kendte, vil der ikke være tale om væsentlig miljøpåvirkning. Retningslinjen formuleres således i overensstemmelse dermed. Udledning af spildevand Se ovenfor Grundvandsforhold Se ovenfor Risiko for forurening af grundvandsressourcen Det vurderes, at der ikke er risiko for forurening af grundvandsressourcen, som følge af anvendelsen af regnvand til de angivne formål. Luft Luftforurening (støv og andre emissioner) Støj Støj Vibrationer Trafik Trafikafvikling/belastning Energiforbrug Sikkerhed Risiko for ulykker Emissioner fra eventuel trafik til og fra området Klimatiske faktorer Påvirkning af klima Klimasikring Anvendelsen af regnvand til de angivne formål kan være et af flere elementer, som kan medvirke til klimasikring, for eksempel som tiltag med henblik på at mindske risikoen for oversvømmelser. Kulturarv Kulturhistoriske værdier Kirker Fredede eller bevaringsværdige bygninger Ressourcer og affald Arealforbrug Energiforbrug Vandforbrug Anvendelse af regnvand til tøjvask m.v. vil begrænse behovet for grundvand/overfladevand til disse formål. 21
Produkter, materialer, råstoffer Se herover. Kemikalier, miljøfremmede stoffer Affald, genanvendelse Visuel effekt Arkitektonisk udtryk Kystnærhedszone og -profilet Lys og/eller refleksioner Sikkerhed Kriminalitet Brand, eksplosion, giftpåvirkning Socioøkonomiske effekter Påvirkning af sociale forhold Påvirkning af erhvervsliv 22