Allerslev-Skibinge Lokalråd

Relaterede dokumenter
Forslag til. Lokal Udviklings Plan for Allerslev-Skibinge Lokalområde

Opfølgning på dialogmøder i 2013

Sammendrag af Spildevandsplan (forslag)

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning

Velkommen til informationsmøde

Separatkloakering i dit område

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde Birket og Lindet 22. august 2012 Signe Stubs Sognegård, Torrig L.

Bestyrelsesmøde i Østmøn Lokalråd d. 20. november 2012 hos Torben Nielsen.

Afbud: Gert Jensen, Brian Holmberg, Søren H. Kristensen, Susanne Sander, Knud Rødbro

Hovborg Borgermøde d. 16. marts Regnvandet skal ud af kloakken i Hovborg! Derfor inviteres du til borgermøde

Velkommen til Informationsmøde

Referat af generalforsamling i Ørslev Lokalråd Der var fremmødt 19 borgere foruden bestyrelsen.

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg

Generalforsamling i Ø-Kvarterets Grundejerforening tirsdag den 28. Marts 2017.

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde vedrørende kloakprojektet Askø-Dannemare 16. november 2011 Dannemare Forsamlingshus

Kloakfornyelse i: Sønder Allé Søndervang Del af Skovbrynet Del af Lyngvej

Referat af Generalforsamling afholdt torsdag den 26. marts 2009 kl i Dalby forsamlingshus lille sal.

Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde vedrørende separatkloakering af Fuglsevej og Møllevej i Fuglse 22. juli 2015 Råhavegård

Informationsmøde den 25. juni 2019 på Korning Skole

Kloakfornyelse i Voldum

Dialogmøde 2012 Boligselskabet for Høng og Omegn

VELKOMMEN. Separering i Faxe Ladeplads - Etape 3. Tirsdag d. 9. maj 2017 På Hylleholt skole i fællesrum, blok B på Dannebrogsvej 1, Faxe Ladeplads,

Separatkloakering i Selling

VELKOMMEN. Separering i Faxe Ladeplads - Etape II

Kære beboer på Park Allè, Nylandsvej, Kløvermarken, Bellisvej, Nørregade, Jyllandsgade og Linde Allè.

Kloakseparering Faxe Ladeplads. Grundejermøde. 4. marts 2015

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Separering af fælleskloak i Hovslund St. By. Forslag til tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Spildevandskloakering i dit område

Godthåb Samråd. Dato: onsdag den 15. februar 2017 kl Medlemmer af Godthåb Samråd, samt øvrige interesserede.

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

Lolland Forsyning A/S. Informationsmøde den 23. april 2013 Fjernvarmeudbygning og kloakseparering Tårsvej etape 2

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund

Præsentation af kloakeringsprojektet 2. etape. 29. april 2010

ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf * Ekspeditionstid 9-16

Dagsorden. Informationsmøde vedr. separatkloakering i Østerild, etape Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang. 4. Spørgsmål generelt m.m.

VELKOMMEN. Møldrup Separering

den 14. januar 2015 på Hedensted Rådhus

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Dagsorden. Informationsmøde vedr. separatkloakering i Vesløs, etape Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang. 4. Spørgsmål generelt m.m.

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

Vi har konstateret, at det eksisterende kloakanlæg er i dårlig stand, og det er derfor planlagt fornyelse af systemet.

VELKOMMEN. Informationsmøde vedr. af Karise Etape II Fredag d. 7. juni 2019 fra kl. 18:00 20:00

Dagsorden. Informationmøde vedr. separatkloakering i Amtoft, Etape 1 del af Gl. Feggesundvej. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3.

Lolland Forsyning A/S

Kloakseparering i Kragelund

Dragør Bevaringsnævn Referat fra møde i Dragør Bevaringsnævn kl. 17 i Lokalarkivet, Stationsvej. Alle medlemmer deltog:

Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan Kloakseparering af Havbogade, Sønderborg. Vedtaget af Sønderborg Kommune

Økonomisk tilskyndelse til lokal afledning af regnvand

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Referat af ordinær generalforsamling i Ejerlaug Stensbjerg den 22. marts 2018

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang

Borgermøde om separatkloakering af område ved Gl. Visborgvej. Mariagerfjord Vand a s Tirsdag den kl

Separatkloakering i Feldborg Orienteringsmøde 25. juni 2012

Dagsorden. Informationsmøde vedr. separatkloakering i Hurup, etape Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang. 4. Spørgsmål generelt m.m.

Økonomisk tilskyndelse til lokal afledning af regnvand

Borgermøde om kloakering for nedlæggelse af Hadsund Renseanlæg. Mariagerfjord Vand a s Tirsdag den 25. juni 2013 kl

Tilgængelighedsudvalg - TGU Holstebro Kommune

EJENDOMSMÆGLER. 20 marts 2018

Borgermøde om Tåsinge Plads

Rebild Vand & Spildevand A/S

PROJEKT REGNVAND TIL VEJLEN. SEPARATKLOAKERING

Referat af fællesmødet fredag den 23. januar 2015 kl ca , mødelokale 1, Rådhuset, Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing.

INITIATIVGRUPPEN TOMMESENSVEJ

Dagsorden. Separatkloakering i Sjørring, etape 3. Informationsmøde vedr. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang. 4. Spørgsmål generelt m.m.

Borgermøde om Forslag til Spildevandsplan maj 2016 Forslag til spildevandsplan

Dagsorden. Informationsmøde vedr. separatkloakering i Østerild, etape Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang. 4. Spørgsmål generelt m.m.

Kloakseparering i Kragelund Nordøst

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Ca. 60 lodsejere/medejere, som repræsenterede 42 ejendomme ud af de aktuelle 60 ejendomme i projektet

Tillæg nr. 2013/8 til FaaborgMidtfyn Kommunes. Spildevandsplan. Forlængelse af spildevandsplanen og ændring af kloakoplande

Generalforsamling i Ø-Kvarterets grundejerforening den 25. marts 2014

Borgermøde om kloakering for nedlæggelse af Hadsund Renseanlæg. Mariagerfjord Vand a s Onsdag den 20. marts 2013 kl.17.00

Ordinær generalforsamling afholdt onsdag den 20. marts 2019 kl i kulturhuset Skovlunde Syd-centeret.

Separatkloakering på din vej

Dagsorden. Informationsmøde vedr. separatkloakering i Østerild, etape Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang. 4. Spørgsmål generelt m.m.

ORDFORKLARING. Skive Vand A/S Norgesvej Skive. Overløb. Faskine. Separering. Regnvandsledning. Fælleskloak. Spildevand. Skel. Ledninger.

Velkommen. Beboermøde om kloakfornyelse Kjellerup Etape 2B: Ågade Syd. Onsdag d. 5. februar 2014 kl. 17. Dagsorden

Kloakseparering i Rebæk. Informationsmøde om anlægsarbejde

- Der er 2 selvstændige projekter på banen. Et omkring Roskilde Inderfjord og et omkring Jyllinge Nordmark.

VELKOMMEN. Separering i Faxe Ladeplads - Etape 4. Torsdag d. 23. maj 2019 På Hylleholt skole i fællesrum, blok B på Dannebrogsvej 1, Faxe Ladeplads,

Referat fra ordinær generalforsamling. Klosterparken

Landsbylauget for Slagslunde-Buresø

Et imponerende og meget spændende projekt. Selvom det ikke direkte vedrører ældre, var det spændende at blive orienteret.

Klimasikring - LAR-løsninger på vejarealer. Vejforum 6. december 2018

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger. 1. Velkomst. 2.

Velkommen. Beboermøde om kloakfornyelse i Kjellerup. Etape 3: Træengen, den østlige del af Enghavevej og en del af Brogade

Klagerne. J.nr li/bib. København, den 3. juli 2012 KENDELSE. ctr.

Når grundejerforeningen er færdig med renoveringen, skal der foretages en tv-inspektion af rørene som en del af afleveringsforretningen.

Offentliggørelse af tillæg nr. 4 til Herning Kommunes Spildevandsplan

Tlf Fax lodsejere/medejere, som repræsenterede de aktuelle 48 ejendomme i projektet

Kloakfornyelse i Svejstrup. Borgermøde 12. august 2014

VELKOMMEN. Kloakseparering i Dalby med regnvandsbassin Karise- og Sneholmgårdsvej Tirsdag d. 10. april 2018 fra kl. 18:00 19:00

Kloakfornyelse i Ulstrup

KØBSTILBUD. Underskrevne: Cpr.nr/SE nr. Adresse:

Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget

Kloakseparering i Korning 2. etape. Informationsmøde den på Korning Skole

SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ FORMÅL - BETYDNING - ANSVAR

Orienteringsmøde Hals Skole 13. november 2012

Transkript:

Allerslev-Skibinge Lokalråd Referat fra: Møde med Dialogudvalg 4 fra Vordingborg Kommunalbestyrelse. Mødested: Kirkehuset ved Skibinge Kirke Dato: Onsdag den 27. februar 2013 Deltagere: Birgitte Steen Jørgensen Dialogudvalg 4 (BSJ) Eva Sommer-Madsen Dialogudvalg 4 (ESM) Per Stig Sørensen Dialogudvalg 4 (PSS) Erling B. Nielsen Dialogudvalg 4 (EN) Niels Fog Dialogudvalg 4 (NF) Inger Frederiksen Lokalrådets bestyrelse (IF) Janne Gotfredsen Lokalrådets bestyrelse (JF) Elin Hjorth Lokalrådets bestyrelse (EH) Peter Dammegaard Lokalrådets bestyrelse (PD) Ole Gunnar Petersen Lokalrådets bestyrelse (OGP) 17 medlemmer fra Allerslev - Skibinge Lokalråd 1. Velkomst. IF bød velkommen til dialogudvalget og de fremmødte medlemmer fra lokalområdet. Det var dejligt at se så mange af lokalrådets medlemmer. IF håbede på en aften med en god og gensidig dialog. IF oplyste at: PD havde påtaget sig hvervet som dirigent og OGP ville indlede de forskellige emner i aftenens program. Lokalrådet har før mødet fremsendt en orientering om Emnerne i aftenens program til dialogudvalget, og den samme orientering er inden mødet lagt på lokalrådets hjemmeside på WWW.landsbyforum.dk > lokalområder > Allerslev-Skibinge > Dialogmøde, bilag 4-8. 2. De økonomiske forhold i forbindelse med kloaksepareringen i Allerslev og Ammendrup for økonomisk trængte grundejere. OGP oplyste, at spørgsmålet om finansieringen af kloaksepareringen på egen grund jo også havde været til debat på dialogmødet i 2012. EN oplyste dengang, at man på Miljøudvalgets møde tirsdag d. 28.02.2012 havde diskuteret emnet og henviste til notat fra mødet, som lå på kommunens hjemmeside. Man var opmærksom på problemet og ville arbejde på en løsning med Vordingborg Forsyning. Med de nuværende ejendomspriser er problemet desværre ikke blevet forbedret siden 2012. Hvad er der kommet ud af forhandlingerne med Vordingborg Forsyning? EN oplyste, at eventuelle stikafgifter (i Allerslev og Ammendrup er det ganske få, der skal betale stikafgift) kan afdrages over 36 måneder, såfremt der kan stilles sikkerhed under en eller anden form. BSJ kunne oplyse, at Vordingborg Forsynings betalingsvedtægt for Vordingborg Spildevand angiver en tidsfrist for separeringen på egen grund på ½ år, efter at det er meddelt, at tilslutning kan finde sted.

EN gjorde opmærksom på, at det er væsentligt at søge denne tidsfrist overholdt, idet man ikke kan nedlægge det eksisterende renseanlæg og færdiggøre en urenset regnvandsafledning til Skvatten, før alt spildevand er væk fra den gamle fællesledning. EN anbefalede, at flere ejendomme går sammen om indhentning af pris på den nødvendige omlægning af kloakken på egen grund. Det kan give besparelser i forbindelse med anstilling og drift af den fælles byggeplads. PSS var inde på, at manglende betaling for kloakseparering kunne ende som inddrivelse fra Skat. Thomas Christfort, bestyrelsesformand for Vordingborg Forsyning har efter mødet overfor OGP uddybet dette således: Såfremt separering af kloakken på egen grund på enkelte ejendomme ikke er udført inden den påbudte tidsfrist, kan det blive nødvendigt, at Vordingborg Kommunen udfører separeringen på ejers regning, og derefter lader udførelsesomkostningerne inddrive, eventuelt ved hjælp af Skat. EN måtte erkende, at manglende separering eller betaling i yderste konsekvens kan fremtvinge tvangssalg. NF pointerede, at problemerne i forbindelse med separering af kloak på egen grund alene skyldes, at man på Christiansborg har vedtaget, at kloakseparering skal finde sted nu uden at skele til den økonomiske situation. Kommunerne er blevet pålagt at separere nu. 3. Overfladeafvandingen og retablering af Mønvej i Allerslev. Terrænet sydøst for Allerslev falder ned mod byen, hvilket med jævne mellemrum forårsager oversvømmelse på ejendomme især øst for Mønvej i den sydlige ende af byen. Præstø Kommune har i forbindelse med kloakeringen i 1980-erne etableret en regnvandsledning, som skulle lede vandet fra dette område under randbebyggelsen ved Mønvej og ud til den gamle banegrøft og derfra videre til Skvatten. Tilledningen af vand til ledningen virker desværre ikke efter hensigten. Hertil kommer, at flere vejbrønde på Mønvej, Enghavevej, Kirkestræde, og Rekkendevej ikke er virksomme - vandet løber uden om brønden eller brønden er tilstoppet - og endvidere mangler der kantsten langs vestsiden af Mønvej. Regnvand fra vejene ender derfor i stor stil på ejendommene langs vestsiden af især Mønvej. Der har d. 11. maj 2012 været afholdt besigtigelse af forholdene omkring overfladevandet med deltagelse fra Miljøudvalget, Natursekretariatet og Lokalrådet. Henning Schmidt fra Allerslev (HS) har derefter for Natursekretariatet lavet en gennemgang af vejbrøndene i byen. Resultatet blev indført på et Google Maps dokument med markeringer og bemærkninger. Kortet findes på det efterfølgende link (ctrl + klik giver adgang) http://maps.google.com/maps/ms?ie=utf&msa=0&msid=201592470831434883428.0004c8c72d557d2e78fe8 EN har efterfølgende oplyst, at kommunen i 2013 har afsat et beløb til projekt omkring afhjælpning af disse forhold. Der er også i aftalen om økonomi for 2013 mellem regeringen og kommunerne afsat 2,5 mia. til udførelse af projekter til imødegåelse af oversvømmelser fra overfladevand. Disse projekter skal udføres og finansieres af de lokale forsyningsselskaber. D. 27. november 2012 afholdtes orienterende møde hos Vordingborg Forsyning omkring kloaksepareringen i Allerslev og Ammendrup, hvor Natursekretariatet, Vej- og Trafiksekretariatet og lokalrådet deltog. 2

Vordingborg Forsynings rådgiver på kloakarbejdet, Grontmij har d. 26. februar oplyst, at man endnu ikke har modtaget nogen tilbagemelding fra Vej- og Trafiksekretariatet om ønsker for eventuelle enhedspriser og mængder på tilgrænsende arbejder i udbuddet for kloakentreprisen. Lokalrådet er vidende om, at der er mulighed for at søge om Område-fornyelse i forbindelse med retablering efter kloakeringen. Vi taler her om renovering af nedslidte fortove og samlet slidlag på vejene et år efter arbejdernes afslutning. I forbindelse med tøbruddet i begyndelsen af februar trængte der igen vand ind i kælderen på ejendommen Mønvej 119. Ejeren henvendte sig til Natursekretariatet, og de handlede heldigvis hurtigt. Der er blevet etableret en afskærende grøft langs østskellet af ejendommene Mønvej 117 til 121. Afvandingen sker til en eksisterende lukket brønd på den i sin tid etablerede afskærende regnvandsledning, der er ført til den gamle banegrøft, idet brønden nu forsynes med rist. Hvad er planerne omkring overfladeafvandingen i Allerslev og Ammendrup, og hvornår sker der noget? Da vejene i Allerslev og Ammendrup i forbindelse med kloaksepareringen skal gennemgraves, vil det være naturligt og økonomisk fordelagtigt at udføre flere af de nødvendige arbejder for sikring af korrekt overfladeafvanding i tæt tilslutning til kloakarbejderne og retableringen efter disse. Hvorledes har man påregnet at udføre den samlede retablering af byerne efter kloaksepareringen? EN oplyste, at der kan søges midler fra en pulje på 40 mil. af de 2,5 mia. til klimatilpasninger. Midlerne kan anvendes til beskyttelse af bygninger ved styring/afledning af overfladevand fra terræn og veje, hvilket muliggør, at forholdene i Allerslev og Ammendrup kan komme i betragtning her. Der skal på tirsdag d. 5. marts afholdes møde om projekt for klimatilpasning af bl.a. Tubækoplandet, hvorunder Allerslev og Ammendrup hører. Rådgivningsprojektet for dette område har netop været i udbud. BSJ oplyste, at der ud over Tubækprojektet også forestår klimatilpasningsprojekter bl.a. omkring Ore, Masnedø, og Ulfshale. Fra medlemmer blev der fremsat ønske om en oprensning og en beskæring af grøden i Skvatten, så vandet bedre kunne afledes, og bekostelige oversvømmelser af afgødearealer kunne undgås. EN oplyste, at tværsnittet i åen er, som det skal være, og man må ikke forvente en generel oprensning og grødebeskæring i Skvatten. Det drejer sig om at aflede vandet til områder, hvor det kan parkeres midlertidigt uden at volde de store skader, indtil afløb kan finde sted uden problemer videre fremme i systemet. EN oplyste endvidere, at vandløbsregulativet skal fornyes, og at berørte lodsejerne vil blive inddraget. Dialogudvalget kunne anbefale, at Lokalrådet udarbejder materiale til en mulig Områdefornyelse for Allerslev By. 4. Evalueringen af Nærdemokratimodellen, herunder udarbejdelsen af eventuelle Lokale Udviklingsplaner. Evalueringen af Nærdemokratimodellen fra 2010 har været i gang over 2012 i et samarbejde mellem den kommunale administration og Landsbyforum som partner for lokalrådene. D. 30. december 2012 udsendte administrationen forslag til evaluering af Nærdemokratimodellen med tilhørende forslag til Koncept for udarbejdelse af Lokale Udviklingsplaner. Efter Stor- 3

mødet på rådhuset d. 14. januar 2013 blev froslaget revideret omkring det årlige driftstilskud og præcisering af omfanget ved små, middel eller store udviklingsplaner. Forslaget er i forhøring til d. 27. marts 2013. Lokalrådets bestyrelse har gennemgået forslaget til evaluering af Nærdemokratimodellen og forslaget til Koncept for udarbejdelse af Lokale Udviklingsplaner. Lokalrådets indstilling til høringsforslaget er som helhed positivt, der er mange gode tiltag. Vi er især glade for, at kommunen ved sager af større betydning vil indføre forhøringer i forbindelse med udarbejdelsen af sagsforslaget til kommunalbestyrelsens behandling. Derved opnår man en bred videninddragelse og god dialog om sagen inden kommunalbestyrelsens behandling. I evalueringsforslagets 4. anbefaling fokuseres på udarbejdelsen af Lokale Udviklingsplaner og økonomisk støtte til udviklingsprojekter. Lokalrådet mener dog, at Konceptet for Udviklingsplaner er meget omfattende, og specielt Vejledningen burde man nok overveje at ombryde, så den fremtræder i 2 spalter med de egentlige processer i venstre side og de til de enkelte processer knyttede vejledninger i højre side. Det vil efter vor mening give et hurtigere og bedre overblik over processerne i udarbejdelsen af udviklingsplanen. Allerslev-Skibinge Lokalråd arbejder med og har planer om almene projekter. Disse er ud over Kloaksepareringen i Allerslev og Ammendrup, Korrekt vejafvanding i Allerslev, Overfladeafvanding i den sydlige del af Allerslev, Tinglysning af kommunens ejendomsret til Sandstenstavlen på den gamle Rytterskole på Mønvej i Skibinge, Etablering af en oplysningstavle om Rytterskolen og Skoleegen ved Rytterskolen samt en bænk på stedet, Renovering af Genforeningsstenens fundament i Allerslev, Etablering af opholdsområde ved Allerslev Gadekær og Etablering af en schelter til overnatning i grusgraven i Ugledige. De store vandafledningsprojekter i Allerslev og Ammendrup er alle projekter, som ligger i kommunalt regi, og hvor lokalrådet ikke rent udførelsesmæssigt kan bidrage med manuelt arbejde. De øvrige projekter er alle projekter af mindre omfang, og hvor lokalrådet ikke umiddelbart mener, at det er nødvendigt at udarbejde og vedligeholde en Lokale Udviklingsplan. Hvad er dialogudvalgets mening om administrationens forhørings forslag og lokalrådets indstilling til forslaget? Det var dialogudvalgets opfattelse, at tanken om forhøringer i behandlingen af større og vigtige sager er af stor betydning for god, grundig og almen behandling af sagsoplæg til behandling i kommunalbestyrelsen. Lokalrådet udleverede et eksemplar af den ombrudte Vejledning for udarbejdelse af Lokale Udviklingsplaner til dialogudvalgets medlemmer til orientering. Susan Thydal (sekretær i Landsbyforum og formand for Lokalrådet i Nyråd) udtrykte stor ros til kommunens administration over samarbejdet om forslag til evaluering af Nærdemokratimodellen. IF oplyste på forespørgsel fra et medlem, at Beboerforeningen i Allerslev allerede har dannet et Vedligeholdelseslaug på 5 mand for Gadekæret i Allerslev. Lauget forventes at påbegynde sit arbejde til foråret i samarbejde med Natursekretariatet. 5. Hvad gør kommunen for borgere, der ikke har tilgang til eller ikke kan gå på det digitale net? Det offentlige Danmark har hen over hovedet på den ældre generation besluttet, at al kommunikation frem over skal ske digitalt. 4

Der findes mange ældre, der stadig kan forfatte og skrive korrespondance, som derefter sendes med Post Danmark til modtageren. Mange af disse har ikke computer og ikke begreb om at betjene en sådan. Andre har computer men føler sig for usikre til at turde kommunikere via nettet og ønsker derfor at fastholde kommunikation med det offentlige via Post Danmark. Et krav om digital kommunikation for disse personer vil nedgøre dem, der vil være nødt til at gå til en offentlig skriver (som man gjorde i middelalderen), og de som føler sig tvunget til at forsøge sig med digital kommunikation udsættes for en stor risiko, både for at begå fejl, og for at der begås digitalt bedrageri mod dem, i værste fald tyveri af CPR-nummer. Hvordan vil det offentlige svare personer, der ikke har eller kan betjene en computer, hvis der ikke bruges brev og Post Danmark? Hvorledes vil kommunen hjælpe disse borgere? NF pointerede igen, at IT-kommunikation er vedtaget på Christiansborg og at kommunerne er blevet pålagt at føre dette ud i livet. NF henviste til de i øvrigt gratis kurser i IT som Ældresagen afholder flere steder i kommunen. BSJ oplyste, at der fortsat vil være de lokalecentre i henholdsvis Præstø og Stege. Der ud over er der Borgerservice i Vordingborg, Præstø og Stege, der vil være behjælpelig med at klare problemer for folk. Brug Borgerservice! EN kunne godt se det nedgørende i, at borgere skulle gå til det offentlige for at klare den korrespondance, som man tidligere selv kunne klare. På forespørgsel fra et medlem oplyste EN, at der er stipuleret en svarfrist på 10 arbejdsdage på henvendelser til kommunen, også på mails. 6. Kan der oprettes et link fra kommunens hjemmeside til Landsbyforums hjemmeside, hvor lokalrådene har deres hjemmesider? I forhøringens Forslag til Evaluering af Nærdemokratimodellen fra 2010 i Vordingborg Kommune behandler man under pkt. 5.4, Mere synlige lokalråd. I 4. anbefaling under dette emne anføres: Lokalrådene synliggør deres arbejde med positive historier på www.vordingborg.nu På Landsbyforums hjemmeside www.landsbyforum.dk har lokalrådene under mappen Lokalområder hver deres hjemmeside, hvor man forsøger at holde områdets beboere orienteret om, hvad der sker i lokalrådet, alternativt er der et link til egen selvstændig hjemmeside, hvor dette så sker. Er det muligt, at der kunne oprettes et link på www.vordingborg.nu, så man kommer direkte ind på forsiden eller siden for lokalområderne på Landsbyforums hjemmeside? Dialogudvalget foreslog, at der fra kommunens hjemmeside under de enkelte lokalråd blev lavet link direkte til de pågældende lokalråds hjemmeside på www.landsbyforum.dk. Susan Thydal kunne oplyse, at man arbejder på at etablere links fra www.vordingborg.nu til www.landsbyforum.dk. Lokalrådet oplyste under diskussionen, at man overvejer at oprette en Lokalrådets Facebookside for at fremme informationen og dialogen omkring lokalrådets arbejde og muligheder for medlemmerne. Henning Schmidts facebookside om kloaksepareringen havde stor betydning for den store forberedelse og deltagelse i Åbent Hus-mødet om placering af de nye kloakstik. Den var mere besøgt end lokalrådets egen hjemmeside. 5

7. Kommunalpolitikerne beretter om øvrige tiltag i deres udvalg, der kan få betydning for vort område og vore medlemmer. PSS kunne berette at: Udførelsen af cykelstien mellem Allerslev og Skibinge/Præstø bytter tidsmæssigt plads med cykelstien mellem Bårse og Præstø, da elever fra Bårse efter den nye skolestruktur skal bruge Lundby Skole. Cykelstien mellem Allerslev og Skibinge/Præstø vil efter planen nu blive udført i perioden 2012-2016. Busruterne forventes omorganiseret/nedlagt efter det forslag til Trafikbestilling 2014 som Vejog Trafiksekretariatet har udarbejdet. Dette medfører bl.a., at busruten 669 mellem Præstø og Kalvehave indstilles fra d. 14. december 2013. Området vil herefter trafikmæssigt kun blive betjent med Flextrafik. Taksten her er som kommunetakst (trafik indenfor Vordingborgs kommunegrænse) startgebyr kr. 24,- for de første 10 km og herudover kr. 6,- pr. km. Et medlem fra Kragevig gjorde opmærksom på, at der er tale om en 3-dobling af den nuværende bustakst. Ved kørsel videre ud fra Præstø kommer man til at betale for kørsel i Præstø zone 2 gange, først til Flextrafik og igen til Movia-bus. Kan sådanne dobbeltbetalinger ikke undgås ved indførelse af rejsekortbetaling også ved Flextrafik? NF mente, at man nok måtte se den nye takst som et udtryk for, at folk som har valgt de herlighedsværdier som f.eks. Kragevig giver nu også bliver nødt til at betale noget for dette. Udvalget var klar over, at Rejsekortet ikke kunne bruges som betalingsmiddel ved Flextrafik for nærværende, men man er indstillet på over tid at gøre, hvad man kan for at få indarbejdet rejsekortbetaling hos Flextrafik. BSJ kunne berette at: Det nye Ældrecenter i Præstø nu er under opførelse og ventes i drift i 2014. Projekt Unge mødre, for mødre under 25 år der får børn, har fået lov at fortsætte. Projektet hjælper de unge mødre med at uddanne sig og søger at hjælpe dem med at komme videre i arbejde. Projektet hjælper mødre til ca. 40 børn i løbet af et år. NF kunne berette at: Der arbejdes meget med at få unge, der ikke er i arbejde, sat i uddannelse og ligeledes med at få syge tilbage i arbejde. Man har faktisk reduceret antallet af unge og syge, der ikke er i arbejde, med ca. 50 %. ESM kunne berette at: Klosternakkeskolen lukkes til august 2014. Flytningen til Præstø Skole (Abildhøjskolen) medfører, at der skal udføres en tilbygning på Præstø Skole. I Kultur- Idræts- og Fritidsudvalget er der vedtaget et spareforslag om at opkridtning af boldbanerne ikke fortsætter, det må klubberne selv stå for fremover. Spareforslaget vedrører ikke slåning af græs. ESM kunne bekræfte, at der ikke bliver udført tilplantning på boldbanen i Allerslev. Glasmuseet i Præstø har fået bevilliget et årligt tilskud på ½ mil. om året fra 2014. Museets oprettelse i de gamle autohaller ved Adelgade skal ske ved bidrag fra fonde. Så vidt vides, er Realdania i spil. EN kunne berette at: Vand- og Naturplanen er sat i stå, men ventes igangsat igen. 6

Når det sker, vil planerne blive udsendt på ny. I Præstø er man på lokalt plan i gang med at udarbejde forslag til en ny lokalplan for hele bymidten. Der arbejdes med udarbejdelsen af Kommuneplanforslag 2013 for Byliv, Land og Vand, Trafik og infrastruktur, Miljø og Lokalområderne. 8. Eventuelt. Da forslag til Trafikbestilling 2014 blev debatteret under pkt. 7/PSS var der ikke yderligere emner under dette punkt. 9. Afslutning. IF afsluttede mødet med en tak til dialogudvalgets medlemmer og de fremmødte medlemmer fra lokalområdet for et godt og konstruktivt møde med en god dialog. Skibinge d. 9. marts 2013 Ole Gunnar Petersen Bilag: Skema for opfølgning efter dialogmøder, 4 sider. (Kommer med udsendelsen) 7