Nu gælder det om, at politikerne står fast

mundtlig 2012-beretning Nu gælder det om, at politikerne står fast KRISTIAN JAKOBSEN: Nu gælder det så om at politikerne holder fast. Den værste gift både for planlægning og langsigtede investeringer er skiftende beslutninger og den usikkerhed, det giver. (Foto: Kim Kiholm) Danmarks Vindmølleforenings formand, Kristian Jakobsen, fokuserede i den mundtlige beretning på de vigtigste af de begivenheder, der var samlet i den skriftlige beretning i februar-nummeret af Naturlig Energi og knyttede kommentarer til den aktuelle situation. Lige før årsmødet sidste år blev den energipolitiske aftale indgået. Her blev der som bekendt besluttet faste mål frem mod 2020: 1.800 MW nye møller på land og 1.500 MW nye havmøller. Vi glæder os over at det endelig lykkedes at indgå aftale om en langsigtet plan med bred politisk opbakning. Og vi glæder os over, at vi er fri for de næste syv år at skulle diskutere om møllerne skal stå på havet eller på land. Det har regering og folketing faktisk taget en beslutning om, sagde Kristian Jakobsen. Nu gælder det så om at politikerne holder fast, og at de står ved deres beslutninger. Den værste gift både for planlægning og for langsigtede investeringer er skiftende beslutninger og den usikkerhed, det giver. Desværre er der forligsdeltagere, som mindre end et år efter aftalens indgåelse allerede har været i gang med at true med at løbe fra aftalen. Vi betaler for meget i støtte til den grønne energi lyder det. Alle energipolitikere kender udmærket mekanismen: At lavere elpriser betyder relativt højere PSO-betaling og omvendt. De selvsamme energipolitikere fortæller bare ikke, at de aktuelle lave elpriser er en gevinst for forbrugerne, men fokuserer på den anden side af ligningen, dvs. PSO betalingen og energiafgifterne. Danske forbrugere betaler en elpris, opgjort uden afgifter, der ligger under EU-gennemsnit. At vi i Danmark har valgt at finansiere vores velfærdssamfund over en afvejning mellem direkte og indirekte skatter - herunder energiafgifterne - har ikke noget med omkostningerne til energiproduktion at gøre. DV s formand tilføjede, at forsøget på at sammenkæde energiforliget med de relativt høje PSO-betalinger i 2012 i øvrigt falder fuldstændig til jorden - alene af den grund at de aktuelle PSO-betalinger er relateret til de nuværende møller, som blev planlagt for to-tre år siden. Energiaftalen handler derimod om fremtidige møller og altså først om PSObetalingerne om nogle år. Der vil være nye PSO-omkostninger til et beskedent antal nye møller på land fra 2014 og til havmølleudbygningen fra omkring 2017 og fremefter. Der er en generel tendens til, at den aktuelle politiske og økonomiske situation bruges til at flytte fokus til kun at se på helt aktuelle omkostninger og aktuelle energipriser. Men moderne energipolitik handler altså også om investeringer i miljø, sundhed, forsyningssikkerhed og arbejdspladser. Det handler om, hvad der er billigst og samlet set mest effektivt, når vi ser bare nogle få år frem. Jeg håber energiministeren står fast på de aftalte mål og midler. Vi har ikke brug for at vende tilbage til tidligere tiders hovsapolitik, understregede Kristian Jakobsen. Samfundets spild af ressourcer I foråret 2013 behandler Folketinget en række ændringer af VE-loven. Der er justeringer på vej i værditabs- og køberetsordningerne. Der skal skabes lovgivningsmæssige rammer for de kommende udbud af kystnære møller. Og så skal de nye pristillæg for husstandsmøller indskrives i loven. Vi må erkende, at et flertal i Folketinget ikke deler vores principielle modstand mod værditabsordningen og heller ikke lytter til erfaringen fra den hidtidige praksis. Nemlig at værditabsordningen i sig selv skaber både mistillid og forskrækkelse i forhold til vindmøller, sagde formanden. Og for det andet skaber den en helt 12 naturlig energi maj 2013

DV's generalforsamling 2013 - kort fortalt Danmarks Vindmølleforening holdt sin 36. generalforsamling lørdag den 6. april 2013 på Vingstedcentret. Der deltog 147 stemmeberettigede medlemmer blandt de over 300 deltagere i årsmøde og vindkraftudstilling. Dirigenter: Thomas Bøgild-Jakobsen og Jørn Larsen. Formanden Kristian Jakobsen forelagde bestyrelsens mundtlige beretning, som generalforsamlingen tog til efterretning med applaus. Regnskabsfører Lars Knudsen gennemgik årsregnskabet for 2011 for Danmarks Vindmølleforening og for Danske Vindkraftværkers Fond, som blev godkendt med applaus. Bestyrelsens forslag til 2013-budget for Danmarks Vindmølleforening blev godkendt med applaus. Bestyrelsens forslag til nye årskontingenter blev vedtaget og er herefter følgende: Grundkontingent 435 kr. Pr. kw for 1-5.000 kw: 1,85 kr. Pr. kw for 5.000-10.000 kw: 0,55 kr. Pr. kw for 10.000-25.000 kw: 0,35 kr. For møller i udlandet: Grundkontingent 435 kr. Pr. kw for møller i udlandet op til 5 MW: 0,95 kr. Pr. kw for møller i udlandet for 5-10 MW: 0,35 kr. Pr. kw for møller i udlandet for 10-25 MW: 0,25 kr. Pr. møllelaugsmedlem 2,35 kr. Møllelaugsmedlemmer inkl. Naturlig Energi: 245 kr. Møllelaugsmedlemmer uden Naturlig Energi: 40 kr. Hovedmedlemmer inkl. rådgivning samt personer i udlandet: 535 kr. Private uden vindmølle uden rådgivning: 310 kr. Firmamedlemskab: 750 kr. Alle beløb er ekskl. moms. Kristian Jakobsen, Verner Olesen, Ole Bak Nielsen og Gert Kristensen blev alle genvalgt til bestyrelsen. Anker Nielsen og Peter Dahl Jakobsen genvalgtes som hhv. 1. og 2. suppleanter. Poul Hansen og Svend Aage Nielsen genvalgtes som kritiske revisorer. Alle valgtes med applaus. På bestyrelsesmødet umiddelbart efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig uændret med Kristian Jakobsen som formand, Bent Stubkjær som næstformand samt Bent Stubkjær og Hans Chr. Sørensen som medlemmer af bestyrelsens forretningsudvalg sammen med formanden. urealistisk forventning om størrelsen på værditabsbeløb. Forventninger, der ligger langt fra Taksationsmyndighedens faktiske afgørelser. Absurditeterne og spildet af samfundets ressourcer bliver ikke mindre af, at værditabsordningen nu også skal gælde for de kystnære møller, der som minimum skal placeres mindst fire km fra kysten. Hvis vindmøller mere end fire km ude i havet forstyrrer ejendomsmarkedet, så er det på tide at værditabsordningen udvides til også at omfatte naboskab til motorveje, gylletanke, biogasanlæg, mobilmaster, metrostationer, osv., osv.! foreslog Kristian Jakobsen. Næppe en eneste vil opnå erstatning for værditab for møller, der står mere end fire km ude i horisonten. Det er en tilføjelse til VE-loven, der enten må skyldes at energiordførerne ikke har tænkt sig om, eller at det er indgået i en handel om en bred politisk aftale at få accept af, at der skrives symbolpolitiske advarsler mod kystnære møller ind i loven. Under alle omstændigheder er signalværdien ren gift for planlægningen og lokal accept. Dog skal en enkelt positiv ændring nævnes. Nemlig at værditabsordningen ifølge det nye lovforslag indskrænkes til fremover kun at skulle vedrøre beboelsesejendomme. Med hensyn til ændringerne af køberetsordningen er hensigten med det nye lovforslag at få køberetsordningen til at virke i overensstemmelse med det, der var de politiske intentioner. Der lægges især op til en bedre og mere aktiv information omkring mulighederne for lokalt ejer - skab. Forskellige retningslinjer vil blive præciseret og Danmarks Vindmølleforening bakker op om de tiltag, der kan give større lokalt ansvar og ejerskab, forsikrede formanden. En gratis garanti-omgang I forbindelse med VE-lovens behandling har DV benyttet lejligheden til at slå et slag for også at få garantiordningen til fortsat at kunne bruges. Det er jo en ordning, der på en meget billig og effektiv måde imødekommer det stærke ønske fra samtlige politiske partier om, at der rejses vindmøller med stærk lokal tilknytning og opbakning. Garantiordningen administreres for stramt, og der er brug for en udvidelse af den økonomiske ramme. Alle 20 garantipuljer på hver 500.000 kr. er pt. ude som garantistillelse for lokalt igangsatte projekter. Og udvides rammen ikke, kan den jo ikke bruges af andre, før de igangværende projekter er afsluttede. Vi naturlig energi maj 2013 13

har foreslået en fordobling af puljen fra 10 mill. kr. til 20 mill. kr. Så kan der etableres garantier til opstart af 40 projekter i stedet for 20. Det er meget lidt en større pulje til garantistillelse koster, da pengene efter al sandsynlighed kommer tilbage igen næsten 100%. Vi kan endda anvise et sted, hvor de minimale omkostninger, der er forbundet med at hæve garantirammen, med lethed kan hentes, tilbød Kristian Jakobsen: Omkostningerne kan tjenes hjem flere gange, hvis ressourcespildet til administration af værditabsansøgninger ved kystnære møller over fire km fra kysten droppes. Det er først den 25. april, der er 2. behandling af VE-loven, så Energistyrelsen og ministeriet kan godt nå at få justeret med lidt sund fornuft både vedrørende garantiordningen og værditab. Danmarks Vindmølleforenings formand fortsatte: Et sted, hvor der helt klart er blevet lyttet til foreningen, er i spørgsmålet om bedre og mere synlig borgerrettet statslig information om vindkraft. Det er rigtigt godt, at det nu i et vist omfang ser ud til at blive til noget. Og vi kan godt her ved vores egen årsopgørelse for vores arbejde tillade os at notere, at det i høj grad er på foreningens initiativ og senere med støtte fra især Vindmølleindustrien og Kommunernes Landsforening - at nye former for borgerrettet statslig information om vindkraft nu er besluttet og er på vej. Med den usikkerhed og utryghed, som naboskræmmekampagnen har skabt, er det helt nødvendigt, at regering og folketing, de ansvarlige ministre, de involverede styrelser staten kort sagt kommer på banen. Selv om det er aldrig så korrekt information vindmølleforeningen, Vindmølleindustrien og informationsprojektet VidenOmVind kommer med, så er vi i manges øjne pr definition ikke troværdige og uvildige. Vi arbejder for vindkraft. Og selv om vi er ekstremt omhyggelige med korrekt information, så er det langt mere troværdigt, når det er staten, der informerer. Ny statslig borger-information Det første resultat, en ny statslig hjemmeside, Vindinfo.dk, er kommet på banen. Vindinfo er et samarbejde mellem Energistyrelsen, Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen og Energinet.dk. Det er en fælles portal med information til både borger, kommune og mølleopstiller. Jeg vil opfordre til, at I bruger hjemmesiden og gør opmærksom på dens eksistens, når I kommer rundt i vindmøllelandet. Der er i den grad brug for saglig og faglig information om vindkraft i den offentlige debat. Formanden var tilfreds med, at der nu er ét samlet sted borgere og kommunalbestyrelsesmedlemmer kan henvende sig og få svar på alle slags spørgsmål om vindmøller. Vi vil gerne herfra sige tak til de ansvarlige ministre og de involverede styrelser. Det er især Energistyrelsen og Naturstyrelsen, der har trukket læsset, men også Miljøstyrelsen er med, og Sundhedsstyrelsen er vist på vej. Og særligt vil vi adressere vores tak til medarbejderne i Miljøministeriets vindmøllesekretariat, rejseholdet, og medarbejderne i Front Office hos Energinet.dk, der administrerer VE-lovens fire ordninger for Energiministeriet. Nu har vi forventning om, at begge grupper fremover også i højere grad skal være med til ude i landet at informere om VE-loven og svare på alle slags spørgsmål om vindmøller og vindkraftudbygning. Det er jo en meget omfattende omlægning af hele vores energisystem, Folketinget har besluttet. Og i al fald her i første fase er vindkraften udset til at spille en hovedrolle mht elforsyningen og en vigtig rolle langt ind i den øvrige energiforsyning. Det nødvendiggør ny infrastruktur: bl.a. nye vindmøller både på land og på hav. Det er naturligt at så store beslutninger skal følges op af information til berørte borgere om begrundelsen og om hvad der faktisk skal til. Nu skal vi så bare have befolkningen til at opdage, at informationen findes, og at staten faktisk er klar med svar på spørgsmål, sagde Kristian Jakobsen. Aviserne og virkeligheden Hvordan løfter vi så i vindmølleforeningen vores del af opgaven med at formidle fakta til politikere, medier og kommende vindmøllenaboer? spurgte han. Hvordan kan vi medvirke til at få aflivet myterne om vindkraft? Den offentlige debat er til tider både hidsig og usaglig. Og det kan være svært at trænge igennem i medierne. En af de større og ellers seriøse aviser 14 naturlig energi maj 2013

Weekendavisen har fuldstændig droppet anstændighed og public service-forpligtelse og agerer i stedet politisk talerør for helt bestemte og på forhånd udvalgte meningsdannere. Uanset faktiske fejloplysninger er avisen helt afvisende i forhold til at modtage korrigerende indlæg. I mange andre aviser er der tilsyneladende en helt ukritisk jagt efter gode overskrifter. Jo mere opsigtsvækkende påstande debatindlæg indeholder, des bedre placering og større overskrifter får de. Det er vist generelt at dagspressen vurderer, at balladeoverskrifter sælger aviser. Men det billede, der efterhånden tegnes, bliver jo så helt skævt. I et helt aktuelt eksempel var der på et borgermøde i en kommune 80 deltagere, hvoraf rigtigt mange tydeligvis var klart positivt interesserede. Der var dog et par deltagere, der læste op af naboforeningens materiale og stillede kritiske spørgsmål. Dagen efter var forsideoverskriften i den lokale avis: Modstand mod vindmøller. Og det var så det billede, resten af kommunens borgere fik. Vi piver ikke. Vi ved godt, at det er betingelserne i dagens mediebillede. Vi fortsætter det lange seje træk med at få beslutningstagere og kommende vindmøllenaboer i tale. Vi formidler fakta og sætter tingene ind i det bredere perspektiv, som er næsten fraværende i den aktuelle offentlige debat. I kender vindmølleforeningens faktablade, der er udbygget gennem mange år. Her det sidste år er også mytedræber-serien kommet til. Mytedræberne er korte letlæste fakta-ark, der behandler nogle de velkendte emner og myter fra debatten; støj, helbred, økonomi. Foreløbig er mytedræbere om otte forskellige emner klar. Det er meningen, at de skal være til rådighed på borgermøder, gives til naboen eller bruges som inspiration til debatten ved konfirmationsfesten. Støj fra naboforeningen Kristian Jakobsen fastslog at støj, herunder ikke mindst lavfrekvent støj, fylder meget i debatten. Men lavfrekvente lyde er altså ikke et særligt fænomen relateret til vindmøller, hverken små eller store vindmøller. Typiske kilder til støj ved lave frekvenser er ventilations- og køleanlæg, kompressorer, dieselmotorer og fyringsanlæg. Der kommer også lavfrekvent støj, når man tænder sin vaskemaskine derhjemme. Eller kører bil. Som bekendt gælder det i Danmark, at alle nye vindmøller skal overholde en grænseværdi for lavfrekvent støj på 20 db døgnet rundt. Det er et krav, der ligger på samme niveau som det tilsvarende generelle krav for beboelsesejendomme i aften- og nattetimerne. Og det er en tand skrappere end det niveau, man tillader for beboelsesejendomme i dagtimerne. Og det er tilsyneladende heller ikke det, at man noget af tiden kan høre møllerne, eller at nogle er mere overfølsomme overfor støj end andre, der lige nu har udviklet sig til næsten at blive et politisk problem for kommunalbestyrelsen i nogle kommuner. Det er påstanden om - rygtet om - at man får helbredsmæssige problemer, hvis man bor i nærheden af en vindmølle. Det er der stadig intet, der tyder på. Alligevel har frygten bidt sig så fast, at f.eks. den sydlige nabokommune til stedet her har udskudt vindmølleplanlægning til der er bevis for, at naboer til vindmøller ikke bliver syge på grund af naboskabet. Prøv engang tankeeksperimentet: at dette var et krav på andre områder. Så var der ikke meget, kommunen kunne give byggetilladelse til. Slet ikke nye veje, hvis naturlig energi maj 2013 15

borgere i kommunen kan høre bilerne. Bemærk, at vi siger ikke, at der ikke findes naboer, der er generet af vindmøllestøj. Nogle mennesker er mere følsomme overfor støj end andre. Og vindmøller er hverken usynlige eller lydløse. Forhåndsindstillingens betydning er stor på alle områder. Det gælder selvfølgelig også når det handler om synet på og forventningerne til naboskab til vindmøller. Klinikchef Mads Klokker fra Rigshospitalet nævnte mekanismen i sit foredrag om støj og helbred på Vindtræf i efteråret. Og en ny australsk undersøgelse viser, at en række naboer til vindmøller i Australien er blevet syge på grund af deres frygt for, at det blev de nok. Logikken i det må være, at den hårde kerne i Foreningen Naboer til Kæmpevindmøller er skyld i mere stress og sygdom hos vindmøllenaboer end vindmøllerne er, sagde DV s formand. Myten om værditab Udover skrækhistorierne om støjgener, så kæmper vi også med myten om naboejendommenes påståede værditab. Fakta er at nabohuse til vindmøller følger den almindelige prisudvikling. Man bliver ikke stavnsbunden, fordi man får en vindmølle som nabo. Undersøgelser ved vindmølleprojekter ved Næstved og på Tåsinge viser, at nabohuse til vindmøller omsættes på boligmarkedet ligesom andre huse, og som hovedregel påvirkes prisen heller ikke. Samme resultat er man kommet til i store svenske og amerikanske undersøgelser. Skulle det ske, at enkelte særligt beliggende ejendomme bliver påvirket, så kompenseres der via værditabsordningen. Naboer til motorveje og gylletanke og alle mulige andre typer infrastruktur har ikke de samme muligheder som vindmøllenaboer for at få vurderet evt. værditab, påpegede Kristian Jakobsen. Han fortsatte: Det er vigtigt at understrege her i dag, at vi ikke er bare i nærheden af borgerkrig i Danmark på grund af vindmøller. Selv om vi har en frygtpropaganda og en offentlig debat, der er kørt helt af sporet, er virkeligheden, at vi helt generelt står stærkt. De eksisterende vindmøller i Danmark er stærke og godt producerende maskiner. De nye maskiner tegner godt. Og de allerfleste kommuner har en fornuftig proces med at vælge de rigtige placeringer til nye møller. 80% af forbruget dækket af vind Siden 2008 har der været en stigende tilgang af vindmøller på land. Hertil kommer havmøllerne. I 2012 var nettotilgangen i alt på 221 MW og vinddækningen af det årlige danske elforbrug overstiger nu 30%. En meget blæsende morgen for nylig leverede vindmøllerne en ny rekordproduktion på næsten 4.000 MW ind i det danske elsystem. Dvs. at vindmøllerne dækkede mere end 80% af det samlede danske elforbrug. I det vestdanske område alene sker det tit, at vindmøllernes produktion overstiger områdets elforbrug. De 55 nye store landmøller, der blev rejst i 2012, leverer - selv med en forsigtig standardforudsætning - grøn strøm til mere end 80.000 husstande. En renere og mere bæredygtig elforsyning til mere end 80.000 husstande alene takket være landmøller rejst i 2012. Det er et fantastisk resultat! Og som nævnt er flere nye projekter på vej. Foruden Anholt Havmøllepark, som kommer i fuld drift i 2013, og senere de kystnære møller og Horns Rev III og Kriegers Flak, så der er mange møller på vej på land. Uden at medregne forsøgsmøller, så er flere nye projekter så langt i planlægningen, at Energinet.dk s administration af køberet og værditabsordningen allerede har registret nye landprojekter svarende til ca. 500 MW. De mange nye projekter kan også mærkes som henvendelser til foreningen om rådgivning og konkret assistance. Derfor var det godt og på det helt rigtige tidspunkt, at vi i 2012 ved ansættelsen af en ny, men meget erfaren, planlægningskonsulent, Kristian Ditlev Frische, fik styrket vores mulighed for at hjælpe endnu flere af vore medlemmer. Kludetæppet af afgifter Den smarte indpasning af vedvarende energi og et bedre samspil mellem el og varme, var også et emne i beretningen sidste år. Og der er heldigvis rigtig meget på vej. Indpasningen af vindmøllestrømmen er jo en hovedopgave for Energinet.dk, og meldingen fra dem er, at de har styr på det. Men der er nu behov for ny rammelovgivning, så der bliver endnu bedre styringsmuligheder. Der er især et stærkt energipolitik 16 naturlig energi maj 2013

behov for en tilbundsgående revision af afgiftslovgivningen. Vi har et gammelt kludetæppe af afgifter, der ikke indeholder incitamenter til at bruge vindmøllestrøm fornuftigt. Vi skal have en mere smidig lovgivning, der regulerer samspillet mellem el og varme. Det er især rammebetingelser, der gør det attraktivt for kraftvarmeværkerne at bruge el i stedet for gas og bruge den, når der er rigelig og billig el der er vigtig for indpasningen af en stor elproduktion med vindmøller. Men regeringen skal også stå fast på, at det er nu vi skal have installeret nye fjernaflæste elmålere hos alle elkunder. Det er en forudsætning for den grønne omstilling, idet det ligger i kortene, at vi efterhånden får afgifter, priser og elsalg indrettet sådan, at det kan betale sig for den enkelte i et vist omfang at indrette elforbruget efter, hvad strømmen koster. Eldrevet kollektiv trafik og elbiler trænger også til en kickstart Der er mange indenlandske håndtag at dreje på. Lige så vigtigt er det med nye stærkere kabel-forbindelser til udlandet. Og det er forbindelser, vi skal have både for at kunne eksportere og importere strøm også af hensyn til forsyningssikkerheden i Danmark. Elmarkedet vil blive mere og mere internationalt. Og det er en styrke for Danmark og en nødvendighed for vindkraftudbygningen. Vindkraftudstillingen måtte igen i år tage endnu en hal i Vingstedcentret i brug for at kunne være der.(foto: Kim Kiholm) Meget at glæde sig til Generelt er meget nyt og spændende på vej i det i det kommende år, mente formanden. Jeg har nævnt VE-loven og informationsaktiviteterne. De kommende udbud af havmøller bliver også et af fokuspunkterne i 2013. Det bliver også interessant at følge, om anbefalingerne fra arbejdsgruppen under Naturstyrelsen om ændret rammelovgivning for planlægning for vindmøller på land vil føre til ny lovgivning eller andre politiske initiativer. Og så håber jeg selvfølgelig, at det sidste års lave elpriser på markedet snart afløses af en mere stabil elpris på et højere niveau. En af forudsætningerne er, at der kommer styr på CO 2-kvotemarkedet, der lige nu nærmest er brudt sammen. Det er rigtigt godt for vindkraften, at vi i Connie Hedegård har en klimakommissær, der holder fokus på langsigtede mål og arbejder rigtigt dygtigt. Også for EWEA den europæiske vindkraftsammenslutning, hvor vindmølleforeningen er medlem er CO 2-kvoteproblemet naturligvis en vigtig opgave. Christian Kjær, der har været direktør for EWEA de seneste år, har valgt at stoppe her pr. 1. april, og det er igen en dansker, der er valgt som direktør. Den nye direktør, der altså netop er tiltrådt, er Thomas Becker, som I måske husker som chefforhandleren i Connie Hedegaards klimaministerium, der forberedte COP 15 i København. Så han kender klimakommissæren. I Danmarks Vindmølleforening har vi store forventninger til hans indsats for vindkraft gennem EWEA. Og jeg kan afsløre for Jer, at vi har aftalt med ham, at vore medlemmer får lejlighed til at møde ham allerede ved Vindtræf til efteråret, sagde formanden. Kom med jeres ønsker og idéer Han tilføjede, at det internt i vindmølleforeningen bl.a. er de kommende arrangementer, som er på arbejdsplanen. Vi skal mødes her i Vingsted igen den 27. september til Erfa-dag for mølleejere. naturlig energi maj 2013 17

I messecentret i Fredericia har vi to temadage: For interesserede i husstandsmøller d. 20. september og om ejerskab af møller i udlandet d. 14. november. Vindtræf har jeg allerede nævnt. Som I ved, er vi på skift gæster hos DTU/Risø, Vestas, Siemens og LM. For fire år siden var vi hos LM i Kolding. Den 2. november bliver det i Lunderskov. Programmet er allerede ved at være klart, og det kan I som sædvanlig glæde jer til. Vi holder selvfølgelig også regionsmøder og andre lokale møder igen til efteråret rundt om i landet. Vi er en landsforening uden lokale afdelinger, og vi skal ud i landet, så alle vore medlemmer har mulighed for at møde foreningen uden at skulle køre meget langt. Vi har gode erfaringer med vore regionsmøder gennem mange år. Det er interessant, når der er rigtigt mange deltagere, men også mindre møder har en berettigelse og kan være gode møder for deltagerne. Her i vinter har vi haft nogle meget store møder og så har vi helt ekstraordinært oplevet at måtte aflyse regionsmøder to steder pga. meget få tilmeldinger. Jeg ved, at der nu arbejdes med nogle nye ideer til regionale møder, så vi kan komme igen med fornyet kraft med mødetilbud, der er specielt sat sammen til den lokale situation. I må meget gerne komme med ønsker og gode ideer. Det er allerede nu i april, at sekretariatet tilrettelægger møderne til efteråret, så lad os få forslag fra jer. Kristian Jakobsen sluttede med at sige tak til alle vindmølleforeningens mange samarbejdspartnere, personalet, direktøren og den øvrige bestyrelse: Ingen nævnt og ingen glemt. Tak til medlemmerne for opbakningen til foreningen. Jeres medlemskab er vigtigt ikke bare for jer selv men i al ubeskedenhed også for den fortsatte produktion og udbygning med vedvarende energi i Danmark, sluttede DV s formand.