Notat Vedrørende: Handlingsplan for rottebekæmpelse Indhold, målsætninger etc. for rottebekæmpelse Handlingsplan for rottebekæmpelse skal ifølge bekendtgørelsen som minimum indeholde: overordnede mål for rottebekæmpelsen i kommunen tildelte ressourcer til rottebekæmpelsen målelige succeskriterier for rottebekæmpelsen konkret beskrivelse af tiltag til opnåelse af beskrevne mål (etablering af rottespærrer ifølge bekendtgørelsens krav) Side 1/1 12/13217 Dette er noget kommunen skal tage stilling til. Nuværende status for rottebekæmpelse Den nuværende rottebekæmpelse foregår på et forholdsvis lavt niveau. Kommunen overholder sine forpligtelser mht. at reagere på anmeldelser af rotter, udføre tilsyn på ejendomme i landzone og landbrug, og informere borgerne om rotter 2 gange årligt. Udover forpligtelserne foretager kommunen rottebekæmpelse i den offentlige kloak. Indsatsen trænger dog til et løft: Der er ikke et fagsystem til registrering af rotteanmeldelser og bekæmpelse, så kommunen har ikke overblik over antallet eller udbredelsen af anmeldelser. Der bliver ikke fulgt systematisk op på rapporter fra rottebekæmper om mulige fejl på private kloakanlæg der bliver skrevet en henstilling til borgeren om at udbedre manglerne, men det bliver ikke tjekket om borgeren så rent faktisk også gør det (kun ved gentagne anmeldelser fra samme adresse indenfor kort tid opdages det, og der følges op på sagen). Antallet af ejendomme i landzonen er ikke korrekt, idet langt flere ejendomme burde være omfattet af det jævnlige tilsyn det vil imidlertid ligge så langt over det nuværende antal besøgte ejendomme, at det sandsynligvis ikke vil kunne gå ind under den eksisterende kontrakt. Kommunen har ikke egne ressourcer til at komme med råd og vejledning ved individuelle henvendelser, men kan kun henvise til almen vejledning fra f.eks. Naturstyrelsen. Kontaktperson Torsten Duer Miljømedarbejder Direkte tlf. 4849 2572
Der er ikke et overblik over sikringsordninger i kommunen bekæmpelsesfirmaerne bag har pligt til at melde det til kommunen, men erfaringen er, at det meget ofte glemmes. Kommunen kunne være mere opsøgende omkring firmaerne for at sikre, at de overholder deres pligt til anmeldelse. Myndighedsopgaver omkring rottebekæmpelse, f.eks. påbud til grundejere, prioriteres lavere end andre opgaver, og hastigheden hvormed opgaven løses kan være lav (opgaverne løses, men borgerne kan opleve processen som langsom). Den halvårlige information er passiv og begrænset til en notits i Ugebladet med henvisning til generel information på kommunens hjemmeside. Der informeres ikke aktivt med f.eks. husstandsomdelte foldere om behovet for at sikre sit kloaksystem, eller kampagner med f.eks. større avisartikler. Bekæmpelsen af rotter i det offentlige kloaksystem (der ganske vist ikke er obligatorisk) er ustruktureret, uden mål eller styring og bliver nogle år slet ikke udført. Kommunen styrer ikke Kiltins indsats, der består i udlægning af 1.000 giftblokke årligt i kloakbrønde uden nogen form for strategi eller relation til forekomsten af rotter, og uden stillingtagen til om metoden overhovedet opnår nogle resultater. Side 2/2 Overordnede mål for rottebekæmpelsen i kommunen Der er ikke pt. noget mål for rottebekæmpelse i kommunen (ud over at leve op til lovens krav). Eksempler på overordnet mål kunne være: Reducere antallet af synlige rotter Reducere antallet af rotteanmeldelser Aktivt bekæmpe rotter i kloaksystemet Borgerne skal ydes en god service i forbindelse med rottebekæmpelse Aktivt forebygge rotteforekomster Tildelte ressourcer til rottebekæmpelsen Udgangspunktet er den nuværende budgetpost til bekæmpelse af rotter, mosegrise og andre dyr. For 2012 udgør det 267.100 kr. Heraf er de ca. 250.000 kr. bundet i den nuværende kontrakt med bekæmpelsesfirmaet Kiltin. Hvis der ønskes en højnelse af serviceniveauet, skal der afsættes flere ressourcer til området eller foretages en omprioritering. Det skal i øvrigt bemærkes, at en ny kontrakt sandsynligvis vil blive dyrere, eftersom der bl.a. vil være højere krav til reaktionstid fra
firmaet, brug af onlineløsning og flere ejendomme omfattet af tilsyn i landzonen (den nuværende kontrakt er fra 1996 og meget utidssvarende). Målelige succeskriterier for rottebekæmpelsen Der er ikke pt. nogle succeskriterier for rottebekæmpelse. Eksempler på succeskriterier kunne være: 95% af borgerne oplever en rotteproblemfri by (kræver en brugertilfredshedsundersøgelse). Tjek af private stikledninger for tilstand (kræver at kommunen udfører TV-inspektion af stikledningerne, som tilsynsmyndighed har kommunen ret til at tjekke private kloakanlæg for kommunens regning). Reduktion i antallet af anmeldelser (vigtigt at dette kan ses som udtryk for færre forekomster af rotter og ikke som udtryk for at folk ikke anmelder rotteforekomster). Kan måles som absolut antal anmeldelser, antal per 100 indbyggere eller som en andel af det totale antal anmeldelser for landet. Reduktion i mængden af gift brugt (såfremt dette kan ses som et udtryk for enten et fald i antallet af rotter eller som udtryk for et skift til brug af andre metoder såsom fælder og rottespærrer). Opstilling af et vist antal rottespærrer og/eller automatiske fælder i kloaksystemet. Tidsgrænse for hvor længe der må gå fra anmeldelse til bekæmpelse (ud over lovens krav om maks. 8 dage skærpet til uden ubegrundet ophold ved indendørs beboelse og fødevarevirksomheder). Side 3/3 Konkret beskrivelse af tiltag til opnåelse af beskrevne mål Det vil afhænge meget af hvilke mål, der vælges. Eksempler kunne være: Indførelse af fagsystem til registrering af rotteanmeldelser (evt. kombineret med online anmeldelse). Udbud af ny kontrakt, med de krav der er vedtaget i handlingsplanen. Gennemførelse af aktiv informationskampagne. Gennemførelse af projekt med TV-inspektion af private stikledninger. Opsætning af rottespærrer (ud over de obligatoriske på kommunens institutioner, skoler osv. jf. bekendtgørelsens krav) for at begrænse rotternes bevægelse i kloaksystemet.
Brug af almindelige eller automatiske fælder til bekæmpelse af rotter i den offentlige kloak (tjener også delvist til at begrænse rotternes bevægelsesmuligheder). 4-årig plan for bekæmpelse af rotter i kloaksystemet med giftblokke. Generelle erfaringer med rotteproblemer: Erfaringen er, at rotterne bevæger sig omkring i de store kloakrør, men søger ly i de mindre kloakrør der typisk findes inde på privat grund. Det er især tydeligt ved kraftig nedbør, hvor rotterne presses ud af de centrale, fuldløbende ledninger og har brug for ledninger der er tørre, eller hulrum der støder op til kloakledninger, til at søge ly i. Den primære årsag til forekomst at rotter på overfladen er fejl, mangler og skader på kloaksystemet, som f.eks. tagnedløbsbrønde uden fungerende vandlås, brud på kloakledninger, huller i kloakbrønde og omkring dæksler, uafproppede eller mangelfuldt afproppede kloakrør, blinde kloakrør der ikke er afproppet ved rørets start, gulvafløb uden vandlås og med løse riste osv. Side 4/4 Rotterne kan bekæmpes på forskellig vis: Aktivt direkte i hovedkloakken, typisk ved brug af gift. Her forsøger man at udrydde (eller reducere) rottebestanden ved at slå så mange rotter som muligt ihjel. Dette kræver en konstant indsats, da det er urealistisk at antage at hele bestanden af rotter kan udryddes. Aktivt præventivt ved at bekæmpe de steder, hvor rotterne har brug for at søge ly og have reder. Her går man efter at fjerne de tørre steder i kloakken, hvor rotterne søger hen for at yngle, have unger osv. ved at sikre de dele af kloakken. Dette kræver en stor éngangsindsats for at sikre de omtalte dele af kloaksystemet, fulgt op af en løbende indsats på lavere niveau for at holde disse dele ved lige. Passivt præventivt ved at holde rotterne i kloakken og forhindre dem i at komme op. Her accepteres det at kloakken er fuld af rotter, så længe de ikke kommer derhen hvor de gør skade. Dette kræver en indledende indsats for at sikre de omtalte dele af kloaksystemet, fulgt op af en løbende indsats for at drifte disse dele ved lige. Omkring brugen af rottespærrer, så er der en række fordele og ulemper forbundet med dem. Formålet med dem er at holde rotter-
ne ude af dele af kloaksystemet, f.eks. holde dem ude fra et privat områdes kloak ved at sætte den på stikledningen ind til grunden. På den måde kan rotterne begrænses til de dele af kloaksystemet, hvor det så at sige er lettere at holde dem under jorden. Ulempen er dels, at det kan kræve en del omlægning af systemet for at passe spærrerne ind, dels at de ofte ikke virker 100%, og dels at de kan risikere at forårsage tilstopning af kloakledningen. Omkring sikringen af de private kloakanlæg, så er mere eller mindre defekte stikledninger sandsynligvis årsag til størstedelen af rotteforekomster på overfladen. Både fordi det er gennem kloakbrud og skader at rotterne får adgang fra kloaksystemet til overfladen (eller i værste tilfælde indendørs), og fordi blinde ledninger og kloakbrud giver tørre hulrum, hvor rotterne kan søge ly og yngle. Som tilsynsmyndighed har kommune ret til at gennemføre f.eks. TVinspektion af alle private stikledninger, og kan efterfølgende give påbud om udbedring hvis der findes skader, brud eller mangler. Alene mængden af enkeltejendomme i kommunen gør dog dette til et meget omfangsrigt projekt. Side 5/5 Kombinationsmuligheder Metoderne kan kombineres f.eks. ved at foretage bekæmpelse med gift i en begrænset del af kloaksystemet, samtidig med at man afgrænser det område med rottespærrer så der ikke vandrer nye rotter ind i området under og efter bekæmpelsen. Der findes også automatiske fælder, der til dels fungerer som rottespærrer. De virker ved at dræbe rotten idet den forsøger at passere, således at man både forhindrer rotter i at komme ind i et område, og samtidig foretager et indhug i bestanden. Københavns Kommunes erfaringer Københavns Kommunes erfaring er, at bekæmpelse af rotter i den offentlige kloak med gift ingen nævneværdig effekt har på bestanden (og i øvrigt belaster miljøet med rester af giften). Kommunen har derfor valgt at satse på bekæmpelse af overjordiske rotter. I det tilfælde ligger hovedfokus på dels på at reagere hurtigt på anmeldelser, dels på at sikre især kloakanlæg på privat grund, så rotterne ikke kan komme ud og op på overfladen, og dels på at udføre bekæmpelse på overfladen vha. gift og fælder.