BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution og dagpleje. Denne rapport dokumenterer resultaterne for daginstitutionsområdet. Formålet med pilotprojektet er at afprøve et koncept til gennemførelse af sammenlignelige brugertilfredshedsundersøgelser på institutionsniveau, med henblik på eventuelt senere at udrulle konceptet til nationalt niveau. Brugertilfredshedsundersøgelser indgår som led i regeringens kvalitetsreform som et redskab til at styrke kvaliteten i de offentlige serviceydelser. Et af aspekterne er, at det med gennemførelse af sammenlignelige undersøgelser på tværs af kommuner bliver muligt at få etableret et bredt benchmarkgrundlag, der kan danne grundlag for at udbrede erfaringer og praksis fra de kommuner/institutioner, hvor brugerne er meget tilfredse. Set i forhold til enkeltstående brugertilfredshedsundersøgelser rummer dette således større muligheder for at lære af de bedste. 2
LÆSEVEJLEDNING I figurerne angives gennemsnitsscoren for hvert af spørgsmålene. Beregningen af scoren er et uvægtet gennemsnit af svarmuligheden på en skala fra 1 til 5, hvor 5 svarer til Meget tilfreds og 1 svarer til Meget utilfreds. Besvarelser i Ved ikke indgår ikke i resultatberegningen. Resultaterne for Gladsaxe Kommune er beregnet som et uvægtet gennemsnit, hvorimod totalresultaterne for pilotkommunernes er vægtet, således at hver kommune tæller lige meget. Procentangivelserne for et givent spørgsmål i figurerne summer ikke altid til 100% på grund af afrundinger. Dette betyder også, at der ved sammenlægning af procentandele kan være en forskel på 1 procentpoint mellem procentandele i tekst og figurer. I rapporten vises svarfordelingen på de enkelte svarkategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget utilfreds. Eftersom der er tale om en totalundersøgelse med høje svarprocenter, er resultaterne behæftet med en meget lille statistisk usikkerhed. 3
DATAINDSAMLING Resultaterne i rapporten stammer fra den kvantitative dataindsamling, der fandt sted i perioden 8. januar til 28. februar 2010 blandt forældre til børn i Gladsaxes daginstitutioner. Rambøll Management Consulting har stået for udsendelse af invitationsbreve til forældrene. Efter 14 dage blev der udsendt ét rykkerbrev til de forældre, der endnu ikke havde besvaret spørgeskemaet. Til sidst blev der anvendt telefonisk opfølgning/interview med henblik på at hæve svarprocenten i kommuner eller i enkelte områder, hvor denne var lav. Svarprocenterne på tværs af pilotkommunerne er vist herunder. Deltagelse og svarprocent fordelt på kommune på daginstitutions-området Kommune Gentofte Gladsaxe Gribskov Holbæk Population 3.971 3.831 1.760 3.391 Antal svar 3.108 2.913 1.399 2.541 Svarprocent 78,3% 76,0% 79,5% 74,9% De opnåede svarprocenter må betragtes som yderst tilfredsstillende. 4
SAMMENFATNING FOR DAGINSTITUTIONSOMRÅDET Undersøgelsen viser, at 82% af forældrene i Gladsaxe er tilfredse eller meget tilfredse med den daginstitution deres barn går i, hvilket er tre procentpoint under gennemsnittet for de kommuner, der indgår i pilotprojektet. Personalets evner, engagement og pædagogiske indsats må karakteriseres som den klart største styrke for daginstitutionsområdet. Tilfredsheden ligger på et højt niveau dog på nogle spørgsmål lidt under gennemsnittet for de kommuner, der indgår i pilotprojektet. Det glæder primært samarbejdet mellem forældre og personale. Indsatskortet på spørgsmålsniveau viser, at omfanget af udskiftninger i personalet tilknyttet det enkelte barn samt forældreinddragelsen i forbindelse med beslutninger vedr. daginstitutionen kunne være relevante forbedringspunkter. Vedr. maden i daginstitutionen finder forældrene det vigtigere, at maden er varieret end at den er økologisk. 81% af forældrene er tilfredse eller meget tilfredse med maden. Der er stor spredning i den samlede tilfredshed blandt Gladsaxes daginstitutioner. Otte dagsinstitutioner har en samlet forældretilfredshed på over 4,5. Her kan det overvejes at benytte lær af de bedste -tankegangen. 5
RAPPORTENS STRUKTUR 01 02 03 SAMLEDE RESULTATER TVÆRGÅENDE RESULTATER INSPIRATION - Den samlede tilfredshed sammenlignet med pilotkommunerne som helhed. - Resultater for de enkelte spørgsmål - Resultater på temaer. - Resultater på de fælles spørgsmål sammenlignet med pilotkommunerne som helhed. - Overblik over spredningen i tilfredsheden på tværs af kommunens daginstitutioner. - Den samlede tilfredshed på tværs af baggrundskarakteristika og institutionstype. - Potentielle fokusområder med henblik på fortsat at sikre høj tilfredshed i kommunen. 6
82% AF FORÆLDRE ER TILFREDSE ELLER MEGET TILFREDSE SAMLET SET LIDT FÆRRE END KOMMUNERNE SOM HELHED Hvor tilfreds er du samlet set med dit barns daginstitution? 82% er tilfredse eller meget tilfredse med deres barns daginstitutions, hvilket er 3 procentpoint færre end i pilotkommunerne som helhed. 7% af forældrene er utilfredse eller meget utilfredse lidt flere end i alle pilotkommunerne. 7
DEN PÆDAGOGISKE INDSATS OG SAMARBEJDET MED PERSONALET Den pædagogiske indsats Samarbejdet med personalet 8
BØRNENE IMELLEM OG DE FYSISKE RAMMER Børnene imellem De fysiske rammer 9
FLEKSIBILITET OG VALGMULIGHEDER 10
MADEN I DAGINSTITUTIONEN Hvor vigtigt er det at: 129.Dit barn oplever forskellig slags mad (n=2898) 59% 36% 3% For forældrene er det vigtigere, at maden er varieret end at den er økologisk. 130.Maden er økologisk (n=2891) 23% 40% 23% 10% 4% 0% 25% 50% 75% 100% Meget vigtigt Vigtigt Hverken eller Ikke vigtigt Slet ikke vigtigt Hvor tilfreds er du med: 132.Forældreinformationen om maden (n=2872 - Gns=3,7) 22% 45% 19% 11% 3% Større tilfredshed med selve maden end med den information forældrene modtager om den. 133.Maden samlet set (n=2734 - Gns=) 35% 46% 13% 4% 2% 0% 25% 50% 75% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken eller Utilfreds Meget utilfreds 11
OVERSIGT OVER RESULTATER OPDELT PÅ UNDERSØGELSENS OVERORDNEDE TEMAER Resultater på temaer Den pædagogiske indsats Børnene imellem 3,9 De fysiske rammer 3,8 Fleksibilitet og valgmuligheder 3,7 Samarbejdet med personalet 3,6 1 2 3 4 5 Meget utilfreds Meget tilfreds 12
RESULTATER PÅ FÆLLES SPØRGSMÅL STILLET TIL SAMTLIGE PILOTKOMMUNER Sammenligning på fælles spørgsmål Resultaterne for Gladsaxe ligger for de fleste spørgsmål på et højt niveau omkring. På en række spørgsmål ligger Gladsaxe dog en anelse under gennemsnittet for de fire pilotkommuner. Dialogen og samarbejdet mellem forældre og personale ligger et stykke under pilotkommunerne som helhed. Personalets evne til at få dit barn til at føle sig tryg og glad (n=2898) Personalets evne til at udvikle dit barns sociale kompetencer (fx vise hensyn og forståelse for andre og indgå i grupper) (n=2833) Personalets evne til at understøtte dit barns sproglige udvikling (n=2768) Personalets evne til at understøtte dit barns fysiske og motoriske udvikling (n=2835) De udendørs faciliteter (legeplads og lignende) (n=2902) Aktiviteterne i dagligdagen (n=2888) Personalets evne til at skabe kontakt mellem dit barn og de øvrige børn (n=2615) Personalets evne til at håndtere konflikter og drillerier mellem børnene (n=2531) Dialogen og samarbejdet mellem dig/jer som forældre og personalet (n=2903) De fysiske rammer indendørs (legetøj, lokaler, inventar, plads mv.) (n=2907) 4,2 4,3 3,9 3,9 3,9 3,9 3,7 3,7 1 2 3 4 5 Meget utilfreds Meget tilfreds Note: Undersøgelsen omfattede en række fælles spørgsmål for alle pilotkommuner, der gør det muligt at benchmarke på tværs af disse kommuner. Gladsaxe Kommune Alle pilotkommuner 13
SAMMENLIGNING AF FÆLLES SPØRGSMÅL PÅ TVÆRS AF KOMMUNER Sammenligning på fælles spørgsmål Note: Farveskalaen er lavet relativt ift. den højeste og laveste værdi, og følger således ikke 5-punktsskalaen. 14
DELKONKLUSION: SAMLEDE RESULTATER 01 02 03 SAMLEDE RESULTATER - 82% af forældre er tilfredse eller meget tilfredse samlet set lidt færre end kommunerne som helhed. - Personalets evner, engagement og pædagogiske indsats må karakteriseres som den klart største styrke for Gladsaxe Kommune. Tilfredsheden ligger på et højt niveau dog på nogle spørgsmål lidt under kommunegennemsnittet. - Vedr. maden i daginstitutionen finder forældrene det vigtigere at maden er varieret end at den er økologisk. 81% af forældrene er tilfredse eller meget tilfredse med maden. TVÆRGÅENDE RESULTATER - Overblik over spredningen i tilfredsheden på tværs af kommunens daginstitutioner. - Den samlede tilfredshed på tværs af baggrundskarakteristika og institutionstype INSPIRATION - Potentielle fokusområder med henblik på fortsat at sikre høj tilfredshed i kommunen. 15
Antal daginstitutioner SPREDNING I DEN SAMLEDE TILFREDSHED PÅ TVÆRS AF KOMMUNENS DAGINSTITUTIONER Hvor tilfreds er du samlet set med dit barns daginstitution? 10 9 9 8 7 6 5 4 3 2 1 1 1 1 1 5 1 2 5 4 6 4 4 7 5 3 3 1 1 0 3 3,1 3,2 3,3 3,4 3,5 3,6 3,7 3,8 3,9 4 4,2 4,3 4,4 4,5 4,6 4,7 4,8 4,9 5 Hverken tilfreds eller utilfreds Tilfreds Meget tilfreds Omtrent hver tredje institution ligger under 4 i gennemsnit. 55% af institutionerne ligger mellem 4 og 4,5. Hver 8. institution ligger over 4,5 i gennemsnit, og må derfor karakteriseres som havende meget tilfredse forældre. 16
Forældres alder Barnets alder SAMLET TILFREDSHED PÅ TVÆRS AF BARNETS- OG FORÆLDRENES ALDER Hvor tilfreds er du samlet set med dit barns daginstitution? 0 år (n=26) 4,2 1 år (n=521) 4,2 Ingen klar sammenhæng mellem barnets alder og forældrenes tilfredshed. Dog ses højest tilfredshed blandt forældre til de yngste børn. 2 år (n=562) 3 år (n=574) 4 år (n=632) 5 år (n=549) 6 år (n=43) Under 25 år (n=42) 4,3 25-29 år (n=263) En lille gruppe forældre på under 25 år er de mest tilfredse. Tilfredsheden blandt resten af aldersgrupperne er meget ens. 30-34 år (n=923) 35-39 år (n=1043) 40-45 år (n=453) Over 45 år (n=69) 1 2 3 4 5 Meget utilfreds Meget tilfreds 17
Type Forældres uddannelse Forældre køn Barnets køn SAMLET TILFREDSHED PÅ TVÆRS AF KØN, FORÆLDRES UDDANNELSE OG INSTITUTIONSTYPE Hvor tilfreds er du samlet set med dit barns daginstitution? Ingen forskel i forældrenes tilfredshed på tværs af barnets køn. Dreng (n=1527) Pige (n=1380) Svag tendens til at kvinderne er en smule mere tilfredse end mændene. Mand (n=661) Kvinde (n=2189) Skole 1.-7. klasse (n=26) Folkeskole, mellemskole eller real (n=95) EFG/HG/Teknisk skole (n=42) 3,8 Ingen tydelig sammenhæng mellem forældrenes uddannelsesniveau og tilfredshed. Studentereksamen, HF, HH/HHX (n=185) Erhvervsfaglig uddannelse (n=368) Kort videregående uddannelse (n=169) Mellemlang videregående uddannelse (n=881) Lang videregående uddannelse (n=976) Forældre til børn i børnehave er lidt mere tilfredse end forældre til børn i aldersintegreret institution. Aldersintegreret institution (n=2607) Børnehave (n=300) 4,2 1 2 3 4 5 Meget utilfreds Meget tilfreds 18
Tildelt prioritet af dagpasningsplads Civilstand Sprog SAMLET TILFREDSHED PÅ TVÆRS AF SPROG OG CIVILSTAND Hvor tilfreds er du samlet set med dit barns daginstitution? Ingen væsentlig forskel i forældrenes tilfredshed på tværs af det sprog, der tales i hjemmet. Dansk (n=2623) Andet sprog (n=259) Samboende/gift (n=2622) Enlige og samlevende/gifte er lige tilfredse. Enlig (n=243) Det var 1. prioritet (n=1997) 4,2 Det var 2. prioritet (n=389) 3,9 Forældre der fik tildelt deres 1. prioritet er de mest tilfredse. Forældre der fik tildelt en uønsket plads er de mest utilfredse. Det var 3. prioritet (n=156) 3,9 Havde ingen særlige ønsker (n=101) Pladsen var uønsket (n=223) 3,7 1 2 3 4 5 Meget utilfreds Meget tilfreds 19
DELKONKLUSION: TVÆRGÅENDE RESULTATER 01 02 03 SAMLEDE RESULTATER - 82% af forældre er tilfredse eller meget tilfredse samlet set lidt færre end kommunerne som helhed. - Personalets evner, engagement og pædagogiske indsats må karakteriseres som den klart største styrke for Gladsaxe Kommune. Tilfredsheden ligger på et højt niveau dog på nogle spørgsmål lidt under kommunegennemsnittet. - Vedr. maden i daginstitutionen finder forældrene det vigtigere at maden er varieret end at den er økologisk. 81% af forældrene er tilfredse eller meget tilfredse med maden. TVÆRGÅENDE RESULTATER - Der er stor spredning i den samlede tilfredshed blandt Gladsaxes daginstitutioner. 8 institutioner har en samlet forældretilfredshed på over 4,5. Her kan det overvejes at benytte lær af de bedste - tankegangen. - Forældre, der fik tildelt daginstitution ift. deres 1. prioritet, er de mest tilfredse. Forældre, der fik tildelt en uønsket plads, er de mest utilfredse. - Kun marginale forskelle på tværs af de øvrige baggrundsparametre. INSPIRATION - Potentielle fokusområder med henblik på fortsat at sikre høj tilfredshed i kommunen. 20
METODE TIL IDENTIFIKATION AF DE VIGTIGSTE FOKUSOMRÅDER Udgangspunkt: For at styrke forældrenes samlede tilfredshed, er det optimalt at sætte ind på de områder, som har størst betydning for denne, og som forældrene samtidig vurderer relativt negativt. Det er her, man opnår den største effekt. Metode: Via en statistisk faktoranalyse identificeres et antal underliggende dimensioner i datamaterialet. I en statistisk regressionsanalyse er det muligt at beregne de forskellige faktorers (de uafhængige variable) betydning for forældrenes samlede tilfredshed (den afhængige variabel). Dette giver et mål for, hvilke faktorer der betyder meget, og hvilke, der betyder mindre. Betydningen sammenholdes efterfølgende med forældrenes vurdering (tilfredshed) på samme områder i en såkaldt prioriteringsmatrice. Model og prioriteringsmatrice illustreres på de efterfølgende slides. 21
GRUPPERING I OVERORDNEDE FAKTORER Via en faktoranalyse kan der identificeres en række sammenhænge i datamaterialet Konstruktion af faktorer via en statistisk faktoranalyse På baggrund af analysen er der dannet fire faktorer. Disse ses til højre med deres tilhørende underspørgsmål. Det ses, at en lang række spørgsmål relateret til personalets pædagogiske evner grupperer sig og danner faktoren Personalets evner & engagement. Ligeledes grupperer spørgsmålene vedr. de fysiske rammer, maden og den fleksibilitet og de valgmuligheder forældrene oplever sig i tre overordnede faktorer. Personalets evner & engagement De fysiske rammer Maden i daginstitutionen Fleksibilitet & valgmuligheder Aktiviteterne i dagligdagen Tilfredshed med Personalets evne til at udvikle dit barns sociale kompetencer Personalets evne til at understøtte dit barns sproglige udvikling Personalets evne til at understøtte dit barns fysiske og motoriske udvikling Personalets evne til at få dit barn til at føle sig tryg og glad Personalets engagement i hverdagen Personalets evne til at udvise omsorg for dit barn Dialogen og samarbejdet mellem dig/jer som forældre og personalet Inddragelsen af dig/jer som forældre i beslutninger vedrørende daginstitutionen Personalets lydhørhed over for dine synspunkter Omfanget af udskiftning i personalet tilknyttet dit barn Personalets evne til at håndtere konflikter og drillerier mellem børnene Personalets evne til at skabe kontakt mellem dit barn og de øvrige børn De fysiske rammer indendørs (legetøj, lokaler, inventar, plads mv.) De udendørs faciliteter (legeplads og lignende) Rengøringsstandarden Forældreinformationen om maden Maden samlet set Mulighederne for at vælge mellem de enkelte daginstitutioner Ventetiden på en daginstitutionsplads i din kommune Afstanden til daginstitutionen Kommunens information om de forskellige pasningsmuligheder Tilfredshed med Tilfredshed med Tilfredshed med 22
Tilfredshed INDSATSKORTSVEJLEDNING For at styrke forældrenes samlede tilfredshed anbefales det primært at sætte ind på de områder, som betyder mest, og som forældrene samtidigt vurderer relativt negativt. Det er her, man opnår den største effekt. J I en statistisk analyse estimeres hver faktors og hvert spørgsmåls betydning for forældrenes samlede tilfredshed. Muligheder (Tilpas) Styrker (Fortsæt) Udfordringer (lav tilfredshed og høj betydning): Ved at arbejde med udfordringerne opnås umiddelbart den største positive effekt på den samlede tilfredshed. Styrker (høj tilfredshed og høj betydning): Ved at arbejde med styrkerne kan den samlede tilfredshed vedligeholdes og evt. forbedres. Svagheder (lav tilfredshed og lav betydning): Kan evt. blive muligt fremtidigt indsatsområde, hvis området bliver vigtigere i fremtiden. Muligheder (høj tilfredshed og lav betydning): Dette er ikke et oplagt område for forbedringer, idet tilfredsheden i forvejen er høj og området har lav betydning for den samlede tilfredshed. L Lav Svagheder (Observer) Betydning Udfordringer (Indsats) Høj 23
Tilfredsheden for de forskellige faktorer PRIORITERINGSMATRICE PÅ FAKTORNIVEAU Hvad kan prioriteres med henblik på at fremme forældrenes overordnede tilfredshed? Muligheder Styrker Styrker: - Personalets evner & engagement Muligheder: - Maden i daginstitutionen 3,9 Maden i daginstitutionen Personalets evner & engagement Svagheder: - De fysiske rammer - Fleksibilitet & valgmuligheder Udfordringer: Prioriteringsmatricen peger ikke på nogle direkte indsatsområder. Enkelte forbedringspunkter på spørgsmålsniveau kan ses i den detaljerede prioriteringsmatrice på side 26. 3,8 De fysiske rammer Fleksibilitet & valgmuligheder 3,7 Svagheder Udfordringer Lav Høj Note: Krydset der angiver grænserne i matricen er lavet ud fra et gennemsnit af tilfredsheden (den vandrette linje) og betydningen (den lodrette linje) af faktorerne. Betydningen for den samlede tilfredshed 24
OVERBLIK OVER SPØRGSMÅL I PRIORITERINGSMATRICEN 25
Tilfredsheden for de forskellige spørgsmål PRIORITERINGSMATRICE PÅ SPØRGSMÅLSNIVEAU Hvad kan prioriteres med henblik på at fremme forældrenes overordnede tilfredshed? 4,4 Muligheder Styrker 33 7 Figuren viser det enkelte spørgsmåls betydning for den samlede tilfredshed. Blandt spørgsmål med høj betydning for forældrenes samlede tilfredshed og samtidig lav tilfredshed kan fremhæves: - Inddragelsen af dig/jer som forældre i beslutninger vedrørende daginstitutionen (14) - Omfanget af udskiftning i personalet tilknyttet dit barn (16) - Personalets lydhørhed over for dine synspunkter (15) 4,2 3,8 3,6 34 32 133 23 24 132 31 22 19 4 5 18 15 16 11 3 1 13 10 - Dialogen og samarbejdet mellem dig/jer som forældre og personalet (13) 3,4 35 14 Note: Krydset der angiver grænserne i matricen er lavet ud fra et gennemsnit af tilfredsheden (den vandrette linje) og betydningen (den lodrette linje) af samtlige spørgsmål. 3,2 Lav Svagheder Betydningen for den samlede tilfredshed Udfordringer Høj 26
SAMLET OVERBLIK OVER KONKLUSIONER 01 02 03 SAMLEDE RESULTATER - 82% af forældre er tilfredse eller meget tilfredse samlet set lidt færre end kommunerne som helhed. - Personalets evner, engagement og pædagogiske indsats må karakteriseres som den klart største styrke for Gladsaxe Kommune. Tilfredsheden ligger på et højt niveau dog på nogle spørgsmål lidt under kommunegennemsnittet. - Vedr. maden i daginstitutionen finder forældrene det vigtigere at maden er varieret end at den er økologisk. 81% af forældrene er tilfredse eller meget tilfredse med maden. TVÆRGÅENDE RESULTATER - Der er stor spredning i den samlede tilfredshed blandt Gladsaxes daginstitutioner. 8 institutioner har en samlet forældretilfredshed på over 4,5. Her kan det overvejes at benytte lær af de bedste - tankegangen. - Forældre, der fik tildelt daginstitution ift. deres 1. prioritet, er de mest tilfredse. Forældre, der fik tildelt en uønsket plads, er de mest utilfredse. - Kun marginale forskelle på tværs af øvrige baggrundsparametre. INSPIRATION - Indsatskortet på faktorniveau peger ikke på nogle primære indsatsområder, men der er alligevel et område med meget høj betydning for forældrenes samlede tilfredshed. Dette relaterer sig til personalets evner & engagement. - Indsatskortet på spørgsmålsniveau viser, at omfanget af udskiftninger i personalet tilknyttet det enkelte barn samt forældreinddragelsen i forbindelse med beslutninger vedr. daginstitutionen kunne være relevante forbedringspunkter. 27