Vejen Kommune - Spildevandsplan 2008-2011 Side 1 Vejen Kommune Kongeåen ved Vejen Spildevandsplan 2008-2011 Vejen Kommune Brørup Renseanlæg Drift og vedligehold Slamminiralisering
Vejen Kommune - Spildevandsplan 2008-2011 Side 2 Vejen Kommunes Spildevandsplan 2008-2011 Udgiver: Vejen Kommune Vej, Park & Forsyning Udgivelsesår: 2008 Titel: Spildevandsplan 2008-2011 Tekst og layout: Vejen Kommune Vej, Park & Forsyning Natur og Miljø EnviDan Kort og grafik: Tryk: Oplag: EnviDan Vejen Kommune Vej, Park & Forsyning 5 eksemplarer Vedtaget: den 10. juni 2008
Vejen Kommune - Spildevandsplan 2008-2011 Side 1 INDHOLDSFORTENELSE 1 LÆSEVEJLEDNIN...3 2 RESUMÉ...4 3 INDLEDNIN...7 4 LOV- O PLANLÆNINSRUNDLA...9 4.1 Lovgivning... 9 4.2 Plangrundlag... 9 5 MÅLSÆTNINER FOR FORSYNINEN...11 5.1 Overordnede målsætninger... 11 5.2 Konkretisering af målsætninger... 12 6 RENSESTRUKTUR FOR SPILDEVAND...15 6.1 Status... 15 6.2 Plan... 16 7 RENSEANLÆ...18 7.1 Offentlige renseanlæg... 18 7.2 Private renseanlæg... 21 8 SLAMHÅNDTERIN...22 9 LEDNINSANLÆ...24 9.1 Ledningsregistrering... 25 10 KLOAKFORNYELSE...26 10.1 Eksisterende kloaksystemer... 26 10.2 Nykloakering... 28 11 BYVÆRKER...29 11.1 Pumpestationer... 29 11.2 Bassinanlæg... 29 11.3 Overløbsbygværker... 30 12 UDLØB O VEJVAND...33 12.1 Udløb... 33 12.2 Vejarealer... 33 13 KLOAKOPLANDE...34 13.1 Kloakerede områder... 34 14 SPILDEVANDSHÅNDTERIN I DET ÅBNE LAND...36 14.1 Rensning af spildevand i det åbne land... 36 14.2 Øvrig bortskaffelse af spildevand... 41 14.3 Tømningsordning... 41 15 TIDS- O ØKONOMIPLAN...42 15.1 Aktiviteter i 2008-2011... 42 15.2 Tidsplan for aktiviter i 2008-2011... 43 15.3 Økonomiplan... 43 16 ADMINISTRATIVE FORHOLD...46 16.1 Betalingsvedtægt... 46 16.2 Tømningsordning... 47 16.3 Udtræden af Forsyningen... 47
Vejen Kommune - Spildevandsplan 2008-2011 Side 2 16.4 Separatkloakering... 48 16.5 Offentlig og privat kloak... 48 16.6 Fællesprivat kloak... 49 16.7 Forhold til private grundejere... 50 16.8 Enkeltbeliggende ejendomme... 50 16.9 Private brønde... 50 16.10 Kloakanlæg på privat areal... 51 16.11 Spildevandstilladelser... 52 16.12 Forbedret rensning af spildevand i det åbne land... 52 17 MILJØVURDERIN...53 BILA Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 Bilag 8 Bilag 9 Bilag 10 Lov- og planlægningsgrundlag Vejen Kommunes serviceniveau Kloakoplande Udløb Renseanlæg Renseløsninger i det åbne land Håndtering af ejendomme i det åbne land Matrikler berørt af planlagte kloakanlæg Ordforklaring Overordnet strukturplan inkl. bilag TENINSFORTENELSE Tegn. nr. 1.01 Oversigtskort kloakerede områder 1 : 70.000 Tegn. nr. 1.02 Oversigtskort det åbne land 1 : 70.000 Tegn. nr. 2.01 2.28 Kloakoplandskort 1 : 10.000 Tegn. nr. 3.01 3.04 Det åbne land 1 : 35.000 FORTENELSE OVER SPILDEVANDSPLANER DER OPHÆVES /1/ Brørup Kommune 2004-2013 /2/ Holsted Kommune 2001-2004 /3/ Rødding Kommune 2003-2014 /4/ Vejen Kommune 2002-2012
Vejen Kommune - Spildevandsplan 2008-2011 Side 3 1 LÆSEVEJLEDNIN Denne spildevandsplan er opbygget af flere elementer, der hver for sig henvender sig specielt til enkelte målgrupper. I kapitel 2, Resumé kan politikere, borgere og andre interesserede opnå et kort men dækkende indblik i Forsyningens virke, indsatsområder og overordnet budget for planperioden. Spildevandsplanens lov- og planlægningsgrundlag er beskrevet i kapitel 4, mens kapitel 5 beskriver de specifikke målsætninger for Forsyningen arbejde. I kapitel 6-14 beskrives de nuværende forhold og planlagte indsatsområder for såvel offentlige som private spildevandsanlæg. Tidsfølgen for den samlede indsats, og økonomien forbundet hermed, er beskrevet i kapitel 15. For oplysninger omkring Vejen Kommunes administration på kloakområdet, der ofte er interessant for borgere, der er i kontakt med Forsyningen, henvises til kapitel 16, Administrative forhold. De øvrige kapitler i planen og tilhørende kort og tekstbilag har overvejende til formål at beskrive de eksisterende forhold på kloak- og spildevandsområdet i Vejen Kommune, samt at udstikke rammerne for Forsyningens arbejde i den kommende planperiode 2008-2011. En skematisk læsevejledning fremgår af nedenstående tabel Hvilke kapitler, bilag og tegninger er interessant for dig? Er du: Mest relevante kapitler, bilag og tegninger for dig: borger bosat i et byområde borger bosat i et landområde miljømyndighed politiker Kapitel: Kapitel: Kapitel: Kapitel: 2 Resumé 16 Administrative forhold 2 Resumé 14 Spildevandshåndtering i det åbne land 16 Administrative forhold 5 Målsætninger for Forsyningen 6 Rensestruktur for spildevand 7 Renseanlæg 11 Bygværker 12 Udløb og vejvand 14 Spildevandshåndtering i det åbne land 17 Miljøvurdering 2 Resumé 5 Målsætninger for Forsyningen 6 Rensestruktur for spildevand 16 Administrative forhold 17 Miljøvurdering Bilag/tegning: Bilag/tegning: Bilag/tegning: Bilag/tegning: Tegn. nr. 1 Oversigtskort Tegn. nr. 1.1 1.28 Kloakoplandskort Bilag 6 Renseløsninger i det åbne land Tegn. nr. 1.02 Oversigtskort Tegn. nr. 3.01-3.04 Det åbne land Bilag 4 Udløb Bilag 5 Renseanlæg Tegn. nr. 1.01 Oversigtskort Tegn. nr. 1.02 Oversigtskort Tegn. nr. 2.01 2.28 Kloakoplandskort Tegn. nr. 3.01-3.04 Det åbne land Bilag 2 Vejen Kommunes serviceniveau Tegn. nr. 1 Oversigtskort Tegn. nr. 2.1 2.28 Kloakoplandskort
Vejen Kommune - Spildevandsplan 2008-2011 Side 4 2 RESUMÉ SPILDEVANDSPLAN 2008-2011 Vejen Kommunes Spildevandsplan 2008-2011 erstatter de hidtil gældende spildevandsplaner med tilhørende tillæg for kommunerne Brørup, Holsted, Rødding og Vejen. Spildevandsplanen giver en samlet oversigt over den eksisterende og planlagte spildevandshåndtering i kommunen. FORSYNINENS VIRKE I Spildevandsplan 2008-2011 er der opstillet et fælles grundlag for Kloakforsynings fremtidige virke i kommunen udtrykt ved henholdsvis en vision og en mission. En vision afsætter pejlemærkerne for Forsyningens virke ikke bare inden for spildevandsplanens periode, men også på længere sigt. Vision Ambitionerne i Vejen Kommune er, at vi vil: arbejde mod at mindske belastningen af vandmiljøet bl.a. i overensstemmelse med statens kommende vandplaner, sikre et moderne og velfungerende kloaksystem, der kan imødegå klimaforandringer, sikre en attraktiv arbejdsplads bl.a. gennem fokus på et godt arbejdsmiljø, rense spildevandet på 4 centrale, topmoderne renseanlæg, forberede organisationen på selskabsdannelse og øvrige ændringer i den forbindelse, sikre en god kommunikation med borgerne. Missionen beskriver, hvordan Forsyningen ser sin egen ydelse overfor borgere og virksomheder: Mission Historien har vist, at korrekt håndtering af spildevand er afgørende for sundheden i ethvert samfund. Afledning af spilde- og regnvand er samtidigt en vigtig del af infrastrukturen, der er grundlaget for udvikling og almindelig trivsel blandt kommunens indbyggere. Det er derfor vigtigt, at Vejen Kommune sikrer et velfungerende kloaksystem. Rensning af spilde- og regnvand er nødvendigt når vandmiljøet skal opretholde sit naturlige dyre og planteliv. Det er derfor vigtigt at rense spildevandet bedst muligt inden det udledes til vandmiljøet. Lovgivningen på spildevandsområdet ændres i de kommende år. Det er vigtigt at kommunen er forberedt på de nye krav, der stilles om bl.a. effektivisering, selskabsdannelse, serviceniveau osv. FORSYNINENS INDSATSOMRÅDER Et af spildevandsplanens centrale mål er at medvirke til, at målsætningerne for vandkvaliteten i kommunens recipienter kan opfyldes. Dette skal ske i overensstemmelse med EU s Vandrammedirektiv, som implementeres i løbet af spildevandsplanens tidshorisont. Forsyningen vil endvidere fremskynde investeringer i fornyelsen af det offentlige kloaksystem i overensstemmelse med den aftale, der i 1994 blev indgået mellem KL og Miljøministeren. Aftalen omfatter reduktion af indog udsivning, men Forsyningen vil arbejde på et bredere grundlag for også at leve op til den nye landsdækkende funktionspraksis (Skrift 27), at forbedre arbejdsmiljøet samt at tilgodese øvrige miljøhensyn.
Vejen Kommune - Spildevandsplan 2008-2011 Side 5 Med udgangspunkt i ovenstående vil indsatsen i planperioden fokuseres målrettet på at etablere en optimal struktur for det offentlige spildevandsanlæg inden for de nye rammer, som storkommunen sætter. Fokusområder i spildevandsplanen Planens tiltag og løsninger har fokus på at reducere belastningen af vandmiljøet målrette vedligeholdelse og fornyelse af kloaknettet, foretage en løbende udbygning af de offentlige kloakanlæg i takt med byudviklingen indenfor både boliger og erhverv, centralisere spildevandsrensningen, tage initiativer til bedre rensning af regnvand og spildevand (f.eks. med bassiner og kloakering af mindre bysamfund), Derudover vil Vejen Kommune: forberede sig på de kommende års ændringer af lovgivningen, der bl.a. medfører krav om selskabsdannelse, benchmarking, håndtering af vandplaner mv., sikre en god og åben kommunikation med kommunens borgere bl.a. når kloak eller spildevand berører borgernes hverdag, indarbejde arbejdsmiljømæssige hensyn ved nyanlæg og renovering af kloakanlæg, vurdere relevansen af og eventuelt udarbejde en decideret klimatilpasningsplan Statens vandplaner udstikker et indsatsprogram, som skal følges med henblik på opnå en tilfredsstillende vandkvalitet i kommunens recipienter. Miljøcentrenes løbende overvågning af vandkvaliteten vil danne grundlag for en vurdering af om målsætningerne for vandmiljøet nås. Vejen Kommune vil måle borgernes tilfredshed ved fortsat at registrere borgernes henvendelser til kommunen. Centraliseringen måles direkte ved antallet af renseanlæg i drift samt indirekte gennem driftsbesparelsen ved det færre antal renseanlæg. I forbindelse med denne spildevandsplan er der udarbejdet en overordnet strukturplan for den fremtidige spildevandsrensning i Vejen Kommune, jf. Bilag 10. Dette arbejde fortsættes i planperioden, således de kommende års rensestrukturændringer kan implementeres i de kommende planperioder. Alle aktiviteter i denne plan er tilrettelagt således, at de ikke indskrænker mulighederne for alternative centraliseringsløsninger ved det fremtidige arbejde med konkretisering af strukturplanen. I overensstemmelse med den overordnede strukturplan er følgende tiltag udpeget til udførelse i planperioden: Nedlæggelse af Jels Renseanlæg og afskæring af spildevandet til renseanlægget i Rødding. Spildevandet fra Stenderup afskæres til rensning på Rødding Renseanlæg via transportsystemet fra Øster Lindet til Rødding. Spildevandet fra Bække, Asbo og Læborg afskæres til rensning på Vejen Renseanlæg, og renseanlæggene i disse byer nedlægges 1. ammelby er separatkloakeret og spildevandet ledes til Vejen Renseanlæg via transportledningen fra Bække via Asbo og Læborg til Vejen 1. Afskæring af spildevandet fra Lintrup til central rensning på Rødding Renseanlæg 1. Skodborg og Skudstrup Renseanlæg nedlægges og spildevandet afskæres til Vejen Renseanlæg. Foldingbro Renseanlæg nedlægges og spildevandet afskæres til Maltbæk (på sigt formentligt til Vejen Renseanlæg). Københoved og Langetved separatkloakeres og spildevandet ledes til Rødding Renseanlæg via Hjerting. rønnebæk separatkloakeres og spildevandet ledes til Rødding Renseanlæg via transportledningen mellem Jels og Rødding. Konkrete kloakrenoverings- og separeringsprojekter i Jels, Skodborg og 1 Inden planperiodens begyndelse, er afskæring af Bække, Asbo, Læborg, ammelby samt Lintrup igangsat, og forventes afsluttet umiddelbart før eller efter planens vedtagelse.
Vejen Kommune - Spildevandsplan 2008-2011 Side 6 Brørup, udover generel løbende kloakrenovering. Fornyelses-, vedligeholdelsesog/eller udvidelsestiltag på Brørup, Hovborg, Rødding og Vejen renseanlæg. Kloakering af ca. 195 ejendomme i det åbne land. FORSYNINENS INVESTERINSPLAN I planperioden (2008-2011) disponeres ca. 245 mio. kr. og i den efterfølgende 8-årige periode ca. 459 mio. kr. Sidstnævnte periode omfatter udgifter til fuld gennemførelse af strukturplanen. Nærværende plan omfatter ikke detaljerede planer for perioden udover planperioden, hvorfor beløbet kan ændres væsentligt efter denne planperiode. Afskæring af spildevand fra ca. 125 ejendomme i Københoved, Langetved og rønnebæk. Udover ovenstående omfatter planen en løbende byggemodning i Vejen Kommune såvel af bolig- som industrigrunde. I planperioden vil Forsyningen endvidere fokusere på følgende indsatsområder på planog analyseområder: I planperioden er der en indtægt på ca. 263 mio. kr., samt en forventet renteudgift på ca. 3,0 mio. kr. Forsyningens gæld vil derfor i planperioden reduceres med ca. 15,3 mio. kr. Der er budgetteret med, at Forsyningens gæld er afviklet indenfor en 10-15 år periode regnet fra denne planperiodes begyndelse. Investeringsplanens hoveddele (2008-2011) På baggrund af den overordnede strukturplan for fremtidig rensning af spildevandet i Vejen Kommune, der er udarbejdet forud for nærværende spildevandsplan, skal de mulige løsningstiltag i denne og de efterfølgende planperioder analyseres i detaljer. Der skal opnås et samlet overblik over tilstanden af det eksisterende kloaksystem, og vidensniveauet bringes på et ens niveau. Med udgangspunkt i en tilstandsvurdering (TV-inspektion og brøndrapportering) og under hensyn til strukturplanen for spildevandsrensning skal der udarbejdes planer for fornyelse af kloaksystemet. Spildevandsplanen skal løbende vedligeholdes og ajourføres i takt med der bliver behov for berigtigelser og tillæg. Forsyningen vil tage initiativ til og deltage i projekter af udviklingsmæssig karakter, således metoder og løsninger på kloak- og miljøområdet til stadighed udvikles. Anlægstiltag Tiltag på renseanlæg: 16,2 mio. kr. Nye transportanlæg: 29,8 mio. kr. Kloakfornyelse: 46,3 mio. kr. Nykloakering (inkl. åbent land): 60,3 mio. kr. Planlægningsopgaver Planlægning: 6,7 mio. kr. Udviklingsprojekter: 0,6 mio. kr. Drift og administration mv. Administration: 10,9 mio. kr. Driftsudgift: 73,9 mio. kr. Renteudgift: 3,0 mio. kr. Udover investeringerne i planperioden er der budgetteret med et administrations- og driftsbudget på ca. 84,8 mio. kr. I 2008 er budgettet uændret i forhold til det samlede driftsbudget for de 4 kommuner i 2007, men som følge af de planlagte investeringstiltag vil driftsbudgettet reduceres gennem planperioden, således det årlige driftsbudget i 2011 er reduceret med ca. 8 % (svarende til ca. 1,7 mio. kr.) i forhold til 2008.
Vejen Kommune - Spildevandsplan 2008-2011 Side 7 3 INDLEDNIN Denne plan er udarbejdet med fokus på at sætte rammerne for Forsyningen i Vejen Kommune efter kommunesammenlægningen i 2007. Planen erstatter således de tidligere spildevandsplaner for henholdsvis Brørup, Holsted, Rødding og Vejen kommuner. SPILDEVANDSPLAN 2008-2011 Spildevandsplan 2008-2011 har til formål at sammenfatte viden om spildevandsområdet fra de 4 tidligere kommuner og sikre et ensartet administrationsgrundlag for de kommende års spildevandshåndtering i Vejen Kommune. Faktisk blev de første spildevandsplaner for kommunerne til i slutningen af 1970'erne. Planerne er løbende ajourført via revisioner eller tillæg. Spildevandsplanen dækker en planperiode på 4-årig (2008-2011). Idet en del af grundlaget og bindingerne for denne spildevandsplan er en ny rensestrukturplan for Vejen Kommune, der dækker en periode der rækker 10-15 år frem, er det indarbejdet i denne spildevandsplan, at ingen planlagte tiltag er i modstrid med de mere langsigtede planer for rensestrukturen i kommunen. HVAD ER EN SPILDEVANDSPLAN? Kommunen skal i henhold til miljøbeskyttelsesloven udarbejde en spildevandsplan, som skal indeholde oplysninger om de eksisterende og planlagte forhold inden for spildevandsområdet. En vedtaget spildevandsplan fastlægger rammerne og udgør det juridiske grundlag for Forsyningens håndtering af spildevandet i kommunen. Faktisk er spildevandsplanen i Vejen Kommune udarbejdet som en dynamisk spildevandsplan. Dette betyder, at planens mange oplysninger er gemt i en database. Dette letter arbejdsprocessen i Forsyningen når planen løbende skal holdes ajour og nye planer skal udarbejdes. Spildevandsplanen er juridisk grundlag for At indhente tilladelse til udledning af renset spildevand, overløbsvand og separat regnvand til vandløb, søer og kystvande. At udbygge og vedligeholde det offentlige spildevandsanlæg i henhold til lovkrav, kommuneplan og lokalplan samt borgernes afledningssikkerhed inden for de økonomiske rammer, der er gældende for Forsyningen. At grundejere inden for kloakerede områder forpligtes til at tilslutte spildevand til det offentlige kloaksystem samt til at betale tilslutnings- og vandafledningsbidrag herfor i henhold til betalingsvedtægten for Forsyningen. At meddele påbud om forbedret spildevandsrensning på ejendomme i det åbne land efter Miljøbeskyttelseslovens 30, såfremt de i Spildevandsbekendtgørelsens 27 forudsætninger om dokumentation er opfyldt. At Vejen Kommunes Byråd kan ekspropriere sig ret til arealerhvervelse, rådighedsindskrænkninger, servitutpålæggelser m.v. i forbindelse med etablering af nye spildevandsanlæg. Byrådet forpligtes til at udføre eller foretage ændringer af de anlæg, der er medtaget i planen. For borgere og virksomheder er planen en forhåndsorientering om, at kommunen inden for en given periode vil tage initiativ til en ændret spildevandsafledning inden for nogle konkret afgrænsede områder. SPILDEVANDSPLANENS INDHOLD I spildevandsplanen beskrives de eksisterende forhold (status) og de kommende års indsatsområder (plan). Elementer i spildevandsplanen Målsætninger for spildevandshåndteringen. Rensning af spildevand på renseanlæg. Slamhåndtering. Kloaksystemet og kloakfornyelse. Spildevandsrensning i det åbne land. Administrative forhold Budget- og tidsplan for anlægsprojekter.
Vejen Kommune - Spildevandsplan 2008-2011 Side 8 Ud over nærværende tekstdel består spildevandsplanen af en dynamisk kortdel med tilhørende skemaer og øvrige bilag. Kortdelen omfatter tre typer planer: En oversigtsplan samt detailplaner for henholdsvis de kloakerede byområder og de udpegede områder i det åbne land. Oversigtsplanen viser kommunen i sin helhed med den rensestruktur, der forbinder hvert enkelt kloakeret byområde til et renseanlæg. Endvidere er alle udpegede områder i det åbne land geografisk afgrænset. Detailplanerne for de kloakerede byområder angiver, hvilke ejendomme der er kloakeret og med hvilket kloakeringsprincip. Endvidere fremgår alle kendte udledninger til recipient. Detailplanerne for det åbne land viser, hvor husspildevandet skal renses til et bestemt niveau, og hvilke ejendomme der forventes at være omfattet af de pågældende krav. Skemadelen indeholder en dokumentation af de oplysninger, som er illustreret i kortene. Af skemadelen fremgår blandt andet type og mængde af udledninger til recipient fra de kloakerede byområder. FORHOLD TIL ÆLDENDE SPILDE- VANDSPLANER Med vedtagelsen af Spildevandsplan 2008-2011 ophæves de 4 kommuners gældende spildevandsplaner med tilhørende tillæg. Spildevandsplan 2008-2011 indeholder en ny samlet prioritering af investeringsplaner og samordning af målsætninger m.v. fra de oprindelige 4 spildevandsplaner i det omfang de er relevante. Spildevandsplaner med tilhørende tillæg der ophæves: Brørup Spildevandsplan 2004-2013 Holsted Spildevandsplan 2001-2004 Rødding Spildevandsplan 2003-2014 Vejen Spildevandsplan 2002-2012 SPILDEVANDSPLANENS VEDTAELSE Forslaget til spildevandsplanen er vedtaget af byrådet den 15. januar 2008. Efterfølgende blev spildevandsplanen offentliggjort i perioden den 11. marts 2008 til den 06. maj 2008 med mulighed for kommentarer og indsigelser fra borgere og virksomheder. Spildevandsplanen blev herefter endeligt vedtaget af Byrådet den 10. juni 2008. Byrådets vedtagelse kan ikke ankes til anden administrativ myndighed. REVISION AF SPILDEVANDSPLANEN Spildevandsplanen skal ajourføres, såfremt væsentlige forudsætninger for planen ændres, eller der viser sig uoverensstemmelser mellem planen og de faktiske forhold. Ændringer af spildevandsplanen indarbejdes løbende i den dynamiske kort- og skemadel. Som følge heraf er kompetencen til revision af spildevandsplanen uddelegeret afhængigt af, hvad ændringen omfatter. Kompetence til revision af spildevandsplanen Berigtigelser, hvorved planen bringes i overensstemmelse med de faktiske forhold, kan løbende foretages af Forsyningen. Tilslutning af enkeltbeliggende ejendomme (enten efter eget ønske eller i det åbne land som følge af tilbud om kontraktligt medlemskab) administreres af Forsyningen, jf. retningslinierne angivet i denne spildevandsplan. Hel eller delvis udtræden af Forsyningen via frivillig aftale om privat bortskaffelse af spilde- og/eller overfladevand på egen grund imod økonomisk kompensation administreres af Forsyningen, jf. retningslinierne angivet i denne spildevandsplan. Øvrige revisioner vedtages af Byrådet. Det er Forsyningen, som er ansvarlig for at ajourføre spildevandsplanen; herunder at foretage den fornødne bearbejdning af al planog digitalt datagrundlag.
Vejen Kommune - Spildevandsplan 2008-2011 Side 9 4 LOV- O PLANLÆNINSRUNDLA 4.1 LOVIVNIN Spildevandsplanen er udarbejdet i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 32 samt bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (jf. nedenstående). Spildevandsplanens indhold opfylder i øvrigt den samlede lovgivning, EU s direktiver på miljøområdet samt øvrige nationale standarder (eks. Funktionspraksis, Skrift 27 mv.). Det vigtigste lovgrundlag for planen fremgår af: Lov om miljøbeskyttelse, lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006. Bekendtgørelse nr. 1448 af 11. december 2007 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 281 af 22. marts 2007. En nærmere beskrivelse af lovgrundlaget findes i planens Bilag 1. 4.2 PLANRUNDLA Spildevandsplanen indgår i det lovbestemte planhierarki, der sikrer, at statslige, regionale og kommunale planer ikke er modstridende. Statslig planlægning o Statens Landsplanredegørelsen 2006 o Vandmiljøplanerne (VMP I, VMP II og VMP III). Regional planlægning o o Tidligere Ribe Amt: Ribe Amts forslag til regionplan 2016 af 1. november 2005 og Ribe Amts supplerende høring af 19. april 2006 samt o Bilag 1 til Ribe Amtsråds brev af 25. september 2006 Tidligere Sønderjyllands Amt: o Regionplan 2005-2016 af september 2005 o Tillæg 1 53 o Trekantsområdet (fælleskommunal områdeplanlægning): Hovedstruktur for Trekantområdet Kommunal planlægning o o o o o Kommuneplan 2002-2012 for tidligere Brørup Kommune Kommuneplan 2001-2013 for tidligere Holsted Kommune Kommuneplan 2005-2016 for tidligere Rødding Kommune Kommuneplan 2005 for tidligere Vejen Kommune ældende lokalplaner for tidligere Brørup, Holsted, Rødding og Vejen Kommune Det er derfor sikret, at spildevandplanen ikke er i modstrid med de gældende planer, der udstikker retningslinier, der er af betydning for planlægningen på spildevandsområdet.
Vejen Kommune - Spildevandsplan 2008-2011 Side 10 FORHOLD TIL STATSLIE PLANER Landsplanredegørelse 2006 er regeringens vision på den fremtidige udvikling af landet og omhandler dels de nye vilkår globaliseringen stiller for planlægningen og hvordan planlægningen kan bidrage til at skabe et konkurrencedygtigt Danmark. Rammerne i Landsplansredegørelsen er overordnede, og spildevandsplanen er ikke i modstrid med de formulerede hensigter og retningslinier i redegørelsen. FORHOLD TIL REIONPLAN Vejen Kommune er geografisk set en del af både tidligere Ribe og Sønderjyllands Amt. Regionplanen var Amtsrådets overordnede plan for udviklingen i amtet og for beskyttelse af natur og miljø. Regionplanen indeholder retningslinier, der er bindende for kommunernes planlægning. Disse omfatter bl.a. krav til reduktion af udledning af organisk stof og næringssalte til søer, vandløb og kystvande. I henhold til miljøbeskyttelsesloven må spildevandsplanen ikke stride mod regionplanen. De væsentligste retningslinier for spildevandsplanen fremgår af Bilag 1. FORHOLD TIL KOMMUNEPLANER Kommuneplanen er en langsigtet plan, som angiver visioner og mål for de kommende år. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke en samlet kommuneplan for Vejen Kommune. Spildevandsplanlægningen tager således udgangspunkt i de 4 kommuners eksisterende kommuneplaner. Der er foretaget en koordinering med kommuneplanlægningen for at sikre sammenhængen mellem kommuneplanerne og spildevandsplanen. Vejen Kommune er i gang med udarbejdelse af en ny kommuneplan, der forventes at blive politisk godkendt i 2009. I det omfang det er nødvendigt vil nærværende spildevandsplan blive revideret i forhold til den kommende kommuneplan. LOKALPLANER En lokalplan indeholder bestemmelser om bebyggelsens udstrækning og karakter og har dermed betydning for mængden af regn- og spildevand, der afledes fra de konkrete områder. Vedtagelsen af nye lokalplaner kan derfor medføre behov for mindre tilpasninger af spildevandsplanen. FORHOLD TIL VANDPLANER En vandforsyningsplan beskriver den nuværende og planlagte forsyningsstruktur med drikkevand, herunder om de enkelte ejendomme er forsynet via et alment vandforsyningsanlæg, eller om de har egen boring til indvinding af drikkevand. I administrationen af spildevandsplanen vil der blive taget hensyn til planerne for vandindvinding og vandforsyning. Det vil ske ved at koordinere indsatsen, når der gives tilladelse til nye nedsivningsanlæg. Når nye kloakledninger skal placeres, vil der desuden blive taget hensyn til beskyttelseszonerne omkring de almene vandindvindingsanlæg.
Vejen Kommune - Spildevandsplan 2008-2011 Side 11 5 MÅLSÆTNINER FOR FORSYNINEN 5.1 OVERORDNEDE MÅLSÆTNINER Vejen Kommune har fastlagt en række målsætninger for spildevandshåndteringen i kommunen. Målsætningerne tager udgangspunkt i Forsyningens overordnede grundlag for det fremtidige virke i kommunen udtrykt ved en vision og en mission. Målsætningerne udstikker rammerne for de kommende års aktiviteter i Forsyningen. Nedenstående målsætninger erstatter de målsætninger, som er angivet specifikt (eller er underforstået) i de tidligere 4 kommuners spildevandsplaner. Forsyningens målsætning Forsyningspligt Forsyningen skal opretholde forsyningssikkerheden over for tilsluttede ejendomme. Serviceniveau over for borgere og virksomheder rundejere skal under normale nedbørsforhold kunne aflede vand fra stueplan ved gravitation. Borgerne og virksomheder skal generelt opleve et højt serviceniveau i forbindelse med henvendelser til og fra dem. Forsyningen vil arbejde for at borgerne og virksomheder er velinformeret om dets arbejde og de rettigheder og pligter de har. Teknisk funktion af kloaksystemet Regn- og spildevand skal bortledes sikkert under normale vejrlig. Nye regnvands- og fællesledninger skal dimensioneres under hensyntagen til de varslede klimaforandringer. Det skal tilstræbes, at nye regn- og spildevandsledninger får en forventet levetid på min. 100 år. Lugtgener skal afhjælpes, hvis det er teknisk og økonomisk muligt. Rotteproblemer skal afhjælpes. Ud- og indsivning ved kloakledninger skal reduceres. Renseanlæg Renseanlæggene skal drives, så kvaliteten af det rensede spildevand er kvalitetsmæssigt bedst mulig. Ved udbringning skal kvaliteten af spildevandsslammet overholde grænseværdierne. Der skal arbejdes mod en central rensestruktur, der er økonomisk og miljømæssigt optimal. Kloakeringsprincip Al nykloakering skal som udgangspunkt udføres som separat- eller spildevandskloak. Spildevand skal afledes til en spildevandsledning. Tag- og overfladevand skal enten afledes til en regnvandsledning eller bortskaffes lokalt ved nedsivning på egen grund. Ved kloakfornyelse i fælleskloakerede områder skal det vurderes, om det er økonomisk og miljømæssigt fordelagtigt at omlægge kloaksystemet til separatsystem. Forsyningen afgør i alle tilfælde, hvilket kloakeringsprincip der vælges. Spildevandshåndtering i det åbne land Det kan overvejes at tilslutte ejendomme i nærheden af eksisterende og fremtidig kloak til det offentlige kloaksystem, såfremt det er økonomisk eller miljømæssigt fordelagtigt for Forsyningen. Rensning af spildevand fra den spredte bebyggelse i det åbne land skal leve op til renseniveauet angivet i hhv. Ribe og Sønderjyllands Amts regionplaner. Arbejdsmiljø Der skal løbende fokuseres på arbejdsmiljøet i Forsyningen, der skal være sikkert og uden sundhedsrisici. Bæredygtighed Forsyningens aktiviteter skal tilrettelægges og gennemføres, så der opnås en så høj grad af bæredygtighed som muligt. Benchmarking Forsyningen ønsker at være blandt de bedste på udvalgte nøgletal, når der foretages sammenligning med tilsvarende Kloakforsyninger.
Vejen Kommune - Spildevandsplan 2008-2011 Side 12 5.2 KONKRETISERIN AF MÅLSÆTNINER De overordnede målsætninger beskrevet i foregående afsnit er suppleret med en række funktionskrav, der har til formål at konkretisere de overordnede målsætninger, således at disse bliver operationelle og målbare. Disse funktionskrav beskrives nærmere i det følgende. FORSYNINSPLIT Ifølge lovgivningen har Forsyningen forsyningspligt inden for det i en spildevandsplan afgrænsede offentligt kloakerede opland. Her gælder forsyningspligten samtlige ejendomme, vejarealer, private ledningsanlæg og ukloakerede ejendomme. Forsyningen anlægger og driver renseanlæg til håndtering af spildevand fra ovennævnte oplande. Målsætningen er opfyldt, såfremt følgende er opfyldt: Der ved forsyningssvigt, f.eks. som følge af ledningsbrud, går mindre end et døgn, fra Forsyningen er bekendt med svigtet, til der er taget skridt imod retablering af forsyningen. Der ved uklarhed vedr. ejerforhold kan ske en afklaring heraf inden for en uge efter, at Forsyningen er blevet bekendt hermed. SERVICENIVEAU Målsætningen er opfyldt, såfremt følgende er opfyldt: Udviklingen klimaet følges løbende f.eks. i form af en klimakogebog, risikoanalyser, beredskabsplaner mv., således kloakanlæg til enhver tid etableres og renoveres under hensyn til den nyeste viden på klimaområdet. Under normale nedbørsforhold skal grundejere kunne aflede vand fra stueplan ved gravitation. Unormale nedbørsforhold defineres som nedbørshændelser, der er kraftigere end hvad det pågældende kloaksystem er dimensioneret for. Der sendes en kvittering til borgere/virksomheder ved skriftlige henvendelser senest 1 arbejdsuge efter modtagelsen. Konkrete sager påbegyndes behandlet inden for 2 arbejdsuger og afsluttes senest 4 arbejdsuger efter at alle nødvendige oplysninger til sagens afgørelse foreligger. Forsyningens og kundernes (borgere og virksomheder) rettigheder og pligter tydeliggøres i den konkrete sag. enerel og let forståelig information om Forsyningen forefindes på kommunens hjemmeside og i foldere. Der bliver orienteret om aktuelle projekter på kommunens hjemmeside og i dag- eller ugeblade. Husejere, der bliver direkte berørt af kloakrenoveringer og andre anlægsprojekter, vil altid blive kontaktet og/eller indbudt til borgermøde, så de har mulighed for at fremkomme med egne ønsker. Figur 1 Funktionspraksis for afløbssystemer TEKNISK FUNKTION AF KLOAKSYSTE- MET Målsætningen er opfyldt, såfremt følgende er opfyldt: ældende anbefalinger i Spildevandskomitéens skrifter vedr. funktionsprak-
Vejen Kommune - Spildevandsplan 2008-2011 Side 13 sis i kloaksystemer er overholdt, jf. bilag til spildevandsplanen. Ledninger, brønde og bygværker er velfungerende og intakte, så der ikke sker sammenbrud under normal påvirkning. Ledninger, brønde og bygværker fornyes i takt med behovet herfor. Brønddæksler skal så vidt muligt være frilagte. Kloaksystemet TV-inspiceres inden for en 25-årig periode. Nyanlæg generelt etableres som selvrensende. Ledninger med behov for hyppig spuling (2 gange pr. år eller mere), rodskæring eller med betydelige rotteplager opprioriteres i saneringsplanlægningen i kommunen. Indsivningen i spildevands- og fællesledninger udgør maksimalt 50 % af spildevandsmængden. Nye ledninger skal opfylde funktionskravene angivet i gældende dansk standard. Rotteproblemer påbegyndes afhjulpet ved udlægning af gift inden for 1 arbejdsuge efter anmeldelsen. Lugtgener skal, hvis det er teknisk og økonomisk muligt, afhjælpes inden for 1 arbejdsuge efter anmeldelsen. Hvis ikke det er muligt, skal der inden for 4 arbejdsuger være udarbejdet en handlingsplan til afhjælpning af problemet. Pumpeudfald skal udbedres inden for 1 arbejdsdag. Figur 2 Jels Renseanlæg RENSEANLÆ Målsætningen er opfyldt, såfremt følgende er opfyldt: Det rensede spildevand fra de offentlige renseanlæg skal minimum overholde gældende kravværdier. Mængden af tungmetaller og miljøfremmede stoffer, der tilledes kloakanlægget, er minimeret. Større enkeltkilder opspores, og tilledningen standses eller nedbringes til et miljømæssigt acceptabelt niveau i samarbejde med Natur & Miljøafdelingen. UDLEDNINER FRA AFLØBSSYSTEMET Målsætningen er opfyldt, såfremt følgende er opfyldt: Udledningen fra renseanlæg, regnvandsudløb og overløbsbygværker ikke er en hindring for opnåelse af recipientmålsætningen. Fejlkoblinger i separatsystemer opspores og udbedres inden for en måned, efter at de er konstateret.
Vejen Kommune - Spildevandsplan 2008-2011 Side 14 Figur 3 Udløb fra Farris Renseanlæg SPILDEVANDSHÅNDTERIN I DET ÅBNE LAND Målsætningen er opfyldt, såfremt følgende er opfyldt: Spildevandsrensningen på enkeltejendomme og i landsbyer beliggende i udpegede oplande forbedres i henhold til renseklasserne angivet i Ribe Amt Regionplan 2016 og Sønderjyllands Amts Regionplan 2005-2016. Der skal foretages en økonomisk og miljømæssig vurdering af, om ejendomme, der ligger langs planlagte trykledninger, skal tilsluttes offentlig kloak. En eventuel gennemførelse kræver, at ejendommene er omfattet af spildevandsplanen eller et tillæg til denne. ARBEJDSMILJØ Målsætningen er opfyldt, såfremt følgende er opfyldt: De gældende love, cirkulærer og bekendtgørelser vedrørende kloak- og renseanlægsarbejde overholdes. Lys- og adgangsforhold, herunder stiger, er hensigtsmæssigt anbragt. Der tages straks kontakt til Arbejdstilsynet, når der er tvivl om arbejdsmiljøforholdene er opfyldt. Sygefraværet blandt medarbejdere, der er i direkte kontakt med spildevandet og/eller udfører fysisk arbejde ved driften af afløbssystemet, er blandt de laveste hos Kloakforsyninger i Danmark. BÆREDYTIHED Brundtland-Kommissionen definerer en bæredygtig udvikling som en udvikling, der opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov i fare. Forsyningen vil i planperioden arbejde hen imod større bæredygtighed. Dette vil ske på følgende måder: Kemikalier, der medgår ved rensningen af spildevandet, søges undgået, hvor det er muligt, ved omlægning til en anden proces eller lignende. Forsyningen vil hvert år udarbejde en miljøredegørelse og herunder et grønt regnskab for forbruget af el, kemikalier og vand m.m.. Herunder at indarbejde livscyklusanalysevurderinger ved valg af materialer mv. samt at vurdere mulighederne for køb af grøn el og vedvarende energi i Forsyningen. Figur 4 Det åbne land BENCHMARKIN Ved benchmarking foretages sammenligning med andre Kloakforsyninger baseret på en række nærmere definerede nøgletal. Målet med disse sammenligninger er at sikre, at Forsyningen opererer optimalt i forhold til tilsvarende Kloakforsyninger. Målsætningen er opfyldt, hvis: Forsyningen deltager i DANVA s benchmarkingprojekt fra 2010 Forsyningens investeringer medfører, at værdibevarelsen og miljøgevinsterne er blandt de bedste på området. Der gennemføres ændringer og tilpasninger med udgangspunkt i de løbende sammenligninger mellem de enkelte Kloakforsyninger. Der søges fra 2010 indført nøgletal for bæredygtighed i benchmarkingen.
Vejen Kommune - Spildevandsplan 2008-2011 Side 15 6 RENSESTRUKTUR FOR SPILDEVAND 6.1 STATUS Inden kommunesammenlægningen i 2007 var der i nogen grad påbegyndt en centralisering af spildevandsrensningen specielt i de gamle Rødding, Vejen og Holsted kommuner. Den nuværende spildevandsstruktur fremgår af Figur 5. Med 21 renseanlæg i drift må rensestrukturen stadig betragtes som decentral. Anlæggene i Bække, Asbo og Læborg samt Lintrup nedlægges dog i 2008. Transportledningen til afskæring af disse 4 anlæg til henholdsvis Vejen og Rødding renseanlæg er etableret. Signaturforklaring: Offentligt renseanlæg Symbol for væsentlige transportanlæg for afskæring af spildevand Figur 5 Nuværende rensestruktur i Vejen Kommune
Vejen Kommune - Spildevandsplan 2008-2011 Side 16 6.2 PLAN Ud fra en overordnet analyse af spildevandsstrukturen i Vejen Kommune (jf. Bilag 10) er det besluttet, at rensestrukturen i kommunen skal centraliseres. Planlægningshorisonten ved vurdering af den fremtidige rensestruktur var 25 år. Set over hele perioden er det planen, at spildevandsrensning samles på 4 renseanlæg (Holsted, Brørup, Vejen og Rødding). Betragtes rensestrukturen i Vejen Kommune over en 25-årig periode er det det hensigten, at spildevandsrensningen sker på et renseanlæg placeret ved Vejen. Indenfor planperioden for nærværende spildevandsplan (2008-2011) skal 7 renseanlæg nedlægges. Strukturen fremgår af Figur 6. P P P P P P P P P Signaturforklaring: Offentligt renseanlæg Symbol for væsentlige transportanlæg for afskæring af spildevand Eksisterende offentligt renseanlæg, der planlægges nedlagt i planperioden (2008-2011) Symbol for planlagt afskæring af spildevand (linieføring er ikke fastlagt) Figur 6 Planlagte ændringer i rensestrukturen i planperioden
Vejen Kommune - Spildevandsplan 2008-2011 Side 17 Centralisering 2008-2011 Renseanlæggene i Bække, Asbo og Læborg skal nedlægges. Spildevandet herfra afskæres til Vejen Renseanlæg i det nyetablerede transportsystem. Lintrup Renseanlæg nedlægges og spildevandet afskæres til rensning på Rødding Renseanlæg. Skodborg og Skudstrup Renseanlæg skal nedlægges og spildevandet herfra skal afskæres til Vejen Renseanlæg. Spildevandet fra Jels skal transporteres til Rødding Renseanlæg, og anlægget i Jels nedlægges. Foldingbro Renseanlæg nedlægges, og spildevandet transporteres til rensning på Maltbæk Renseanlæg. Den ændrede spildevandsrensning er sammenlignet med et 0-alternativ, svarende til de allerede planlagte tiltag. Sammenlignet hermed medfører den planlagte centralisering i spildevandsplanens tidshorisont en reduktion i driftsudgifterne på ca. 0,3 mio. kr. pr år. En økonomisk analyse viser, at der ved en centralisering til 4 centrale renseanlæg over de næste ca. 25 år opnås en årlig driftsbesparelse på ca. 1,6 mio. kr. sammenlignet med den nuværende rensestruktur. Dette kan øges til ca. 4 mio. kr. pr. år ved et centralt renseanlæg. Driftsbesparelserne betinger en række anlægsudgifter, der budgetmæssigt skal tages højde for gennem de fremtidige budgetter. Nærmere beskrivelser i den forbindelse findes i Bilag 10. En detaljeret analyse af de nærmere forhold skal gennemføres før de enkelte linieføringer fastlægges. Det skal i den sammenhæng nøje overvejes hvilke fordele og ulemper de enkelte linieføringer har bl.a. i forhold til samtidig kloakering af mindre bysamfund i det åbne land. I planperioden vil Vejen Kommune detaljere den overordnede strukturplan, således bl.a. renseanlæggene og slamhåndteringen vurderes på et mere detaljeret niveau. Dette har til formål, ud fra en nærmere afvejning af de økonomiske, miljømæssige og arbejdsmiljømæssige forhold, at fastlægge den fremtidige strategi og struktur på renseanlægsområdet. Idet målsætningen allerede på nuværende tidspunkt er en centralisering af spildevandsrensningen i Vejen Kommune, skal de første skridt i den retning tages i denne planperiode. Det er sikret, at den begyndende centralisering ikke er i strid med resultatet af ovennævnte endelige strukturplan, idet centraliseringen gennemført i denne plan er oplagt uanset valg af centraliseringsmodel. Den overordnede plan, der er udarbejdet i forbindelse med nærværende plan, arbejder med en yderligere centralisering ved nedlæggelse af yderligere renseanlæg i perspektivperioden. For nærmere detaljer om den overordnede strukturplan, der er omtalt i dette kapitel henvises til Bilag 10. Faktisk medfører centralisering en væsentlig besparelse på udgifterne til drift i Forsyningen. Det forventes på den baggrund at driftsudgifterne reduceres med godt 8 % i planperioden Der findes 4 private renseanlæg i Vejen Kommune (Vittrup Pilerensning, Tingbjerg Spildevandslaug, rønnebæk Skole og Styropack). Der er i den overordnede strukturplan arbejdet med tre planperioder; altså to perioder udover perioden omfattet af nærværnende spildevandsplan.
Vejen Kommune - Spildevandsplan 2008-2011 Side 18 7 RENSEANLÆ 7.1 OFFENTLIE RENSEANLÆ STATUS Der er 21 offentlige renseanlæg i Vejen Kommune. Nedlæggelse af anlæggene i Bække, Asbo, Læborg samt Lintrup pågår dog. Renseanlæggene ejes af Vejen Kommune, der ligeledes forestår drift og administration af anlæggene. PE 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 Vejen Brørup Rødding Figur 7 Kapacitet og belastning på de 10 største offentlige renseanlæg. Holsted Bække Maltbæk Skodborg Jels Kapacitet i PE Middel PE Detaljer om de enkelte anlægs oplande, belastning, udledning mv. i status fremgår af Bilag 5. Faktisk beskrives et renseanlægs kapacitet og belastning ud fra betegnelsen PE (PersonEnhed). 1 PE angiver den gennemsnitlige spildevandsproduktionen fra 1 person på en dag. En PE er defineret som: 21,9 kg organisk stof pr. år (BI 5 ), 4,4 kg total kvælstof pr. år, eller 1,0 kg total fosfor pr. år. UVEDKOMMENDE VAND Det uvedkommende vand, der modtages på de enkelte renseanlæg er vurderet ved en sammenligning af den målte belastning på renseanlægget (i tørvejr) med det målte vandforbrug for de ejendomme, hvis spildevand afleder til renseanlægget. Der findes ingen måling af tørvejrstilstrømningen på Holsted, Hovborg, Farris og Mojbøl renseanlæg. Hovborg Lindknud 200.000 903.225 150.000 100.000 50.000 0 Figur 8 Vejen Holsted Maltbæk Bække Skodborg Lintrup Jels Brørup Uvedkommende vand i m3/år Rødding Foldingbro Lindknud Hovborg Uvedkommende vand for offentlige renseanlæg i Vejen Kommune Der kan på den baggrund konstateres væsentlige problemer med uvedkommende vand i oplandene til en række anlæg. Det skal bemærkes, at der er store usikkerheder på ovennævnte estimering af det uvedkommende vand. Specielt skal der tages forbehold vedrørende Vejen Renseanlæg, der i 2006 foretaget væsentlige ændringer i de tilsluttede oplande, samt Maltbæk Renseanlæg, der hvor såvel stof- som hydraulisk belastning ser ud til at være ukorrekt. Faktisk koster det op til ca. 5 kr. at behandle en m 3 (uvedkommende) vand. For store renseanlæg kan prisen dog reduceres ned til ca. 1 kr./m 3 Den samlede mængde uvedkommende vand i oplandene til offentlige renseanlæg i Vejen Kommune er opgjort til i størrelsesordenen 1,4 mio. m 3 /år. OVERBELASTEDE ANLÆ Den hydrauliske og stofmæssige kapacitet på anlæggene modsvarer generelt belastningen tilfredsstillende. I 2006 og 2007 har anlæggene i Maltbæk, Jels, og Lintrup dog periodevist været stofmæssigt overbelastede, hvilket medfører øget risiko for overløb til recipient og/eller overskridelser af de gældende udlederkrav. Asbo Dover
Vejen Kommune - Spildevandsplan 2008-2011 Side 19 Anlæg Rensetype 1 odkendt kapacitet [PE] Stofmæssig belastning [PE] Hydraulisk belastning [m³/år] Vandmængde pr. PE [l/pe/d] Vejen MBDNK 24.000 20.372 2 2.336.7002 2 314 Brørup MBDNK 18.000 12.060 32) 834.070 219 Rødding MBK 12.400 3.706 455.160 353 Holsted MBDNK 9.000 4.679 1.113.724 696 Bække MB 4.700 615 186.258 847 Maltbæk MBK 3.000 3.890 4 341.400 4 312 Skodborg MB 2.500 2.397 257.411 295 Jels MBK 2.000 2.027 202.200 365 Hovborg MB 1.000 384 86.031 615 Lindknud MBK 1.000 283 104.420 1.017 Sdr. Hygum MB 700 269 93.136 1.031 Lintrup MB 300 537 102.104 696 Dover SBR 250 71 7.002 273 Foldingbro MB 250 95 55.075 1.676 Læborg MB 225 103 19.400 547 Mikkelborg MB 100 71 4.274 411 Skudstrup MB 80 29 6.554 2.009 Troldkær MB 75 27 2.587 269 Asbo MB 70 17 9.591 1.551 Farris MB 60 16 11.530 6) 2.089 Mojbøl jordbas 50 50 53) 6.000 3) 329 Tabel 1 Offentlige renseanlæg i Vejen Kommune. Markerede anlæg planlægges nedlagt i planperioden eller er nedlagt umiddelbart inden. Stofmæssig og hydraulisk belastning på renseanlæg er baseret på analysedata for 2004-2006. 1 2 3 4 5 6 Bogstavsforklaring til rensetype: M: Mekanisk B: Biologisk N: Nitrifikation D: Denitrifikation K: Kemisk fældning (fosforrensning) Der anvendes kun data fra 2006, da der i perioden op til 2006, er tilsluttet nye oplande (renseanlæg er blevet nedlagt) til Vejen Renseanlæg Anvendt data for 2004-2005, da data for 2006 er misvisende Belastningen på Maltbæk renseanlæg er tilsyneladende ikke korrekt Værdien er antaget/estimeret, da der ikke foreligger nogle analyser Farris er blevet separatkloakeret, hvorfor vandmængden er blevet reduceret væsentligt. I 2007 var den ca. 4.000 m³ PLAN Som en del af den overordnede plan for den fremtidige spildevandsrensning i Vejen Kommune skal anlæggene i Bække, Asbo, Læborg, Lintrup, Skodborg, Skudstrup, Jels og Foldingbro nedlægges i planperioden. Anlæggene i Maltbæk, Rødding og Vejen belastes som følge deraf yderligere. Derudover er der udlagt ca. 738 ha som planlagt kloakopland, der ved fuld udnyttelse medfører en øget belastning på renseanlæggene på i alt ca. 20.600 PE. Områderne omfatter både bolig- og erhvervs-
Vejen Kommune - Spildevandsplan 2008-2011 Side 20 områder. Ovennævnte belastning forventes ikke i planperioden, da alle områder ikke vil blive fuldt udbygget i planperioden. OVERBELASTEDE ANLÆ Efter gennemførelse af de i planperioden planlagte ændringer i rensestrukturen, udvidelse af slagteriet i Brørup samt fuld udbygning i planlagte nye kloakoplande, vil belastningen på anlæggene i Brørup, Holsted, Maltbæk og Vejen være større end den godkendte kapacitet. Renseanlæg Planlagt belastning odkendt kapacitet Brørup 21.240 PE 18.000 PE Maltbæk 6.640 PE 3.000 PE Holsted 9.942 PE 9.000 PE Vejen 33.967 PE 23.500 PE Tabel 2 Overbelastede anlæg efter gennemførte plantiltag Anlægget i Brørup belastes væsentligt af Brørup Slagteri, der i 2007 har udvidet produktionen således, at afledningen er steget fra 5.500 PE til i alt 9.000 PE. Denne udvidelse medfører en øget belastning på Brørup Renseanlæg, der sandsynligvis vil kræve ekstra beluftning, der derfor planlægges etableret i planperioden. Der pågår en nærmere undersøgelse af den stofmæssige belastning på Maltbæk Renseanlæg, idet den målte belastning er væsentlig større end den forventede belastning vurderet ud fra kendskabet til renseanlæggets opland. Denne undersøgelse færdiggøres i planperioden inden Foldingbro Renseanlæg nedlægges og afskæres til Maltbæk. Den øgede belastningen på Holsted Renseanlæg skyldes tilslutning af nye kloakoplande (potentielt godt 3.100 PE). Det forventes ikke, at belastningen vil overstige den godkendte kapacitet i planperioden, hvorfor der ikke er planlagt tiltag for håndtering af denne potentielle overbelastning. Vejen Renseanlæg er ved traditionel dimensioneringspraksis dimensioneret til 24.000 PE. Ved relativt simple ændringer af driften, kan anlæggets kapacitet øges til i størrelsesordenen 27-28.000 PE. Det vurderes at være tilstrækkeligt til at håndtere den øgede belastning som følge af ændret rensestruktur (ca. 3.200 PE) samt den forventede udbygning i oplandet i planperioden. Ovennævnte ændringer i driften medfører mindre udgifter, der derfor er afsat midler til i planperioden. Detaljer om de enkelte anlægs oplande, belastning, udledning mv. i plan fremgår af Bilag 5. Vejen Kommune vil i planperioden påbegynde kloakering af en række ejendomme i det åbne land. Samtidig vil der i takt med behovet herfor ske en udbygning i specielt de større byer. Som følge heraf vil belastningen på renseanlæggene stige i planperioden. Figur 9 Renseanlæg i Sdr. Hygum ANLÆSTILTA I planperioden skal der gennemføres en række større og mindre tiltag på Brørup, Hovborg, Rødding og Vejen renseanlæg: Etablering af ekstra beluftningskapacitet Brørup Renseanlæg. enerel vedligeholdelse af Hovborg renseanlæg med henblik på forlængelse af levetiden med 5-10 år. Renovering af proces- og efterklaringstanke på Rødding Renseanlæg, samt eventuel udskiftning af beluftningssystem der vil reducere den aerosoldannelse, der er til gene for nærmiljøet omkring anlægget. Etablering af ekstra beluftningskapacitet på Vejen Renseanlæg.
Vejen Kommune - Spildevandsplan 2008-2011 Side 21 Udover ovenstående er der afsat økonomi til den løbende vedligeholdelse af kommunens renseanlæg. UVEDKOMMENDE VAND Der behandles en forholdsvis stor mængde uvedkommende vand på de offentlige renseanlæg. I forbindelse med separatkloakeringen i Skodborg samt general kloakrenovering forventes den samlede mængde uvedkommende vand på renseanlæggene i Vejen Kommune reduceret med 10-15.000 m 3 /år. 7.2 PRIVATE RENSEANLÆ STATUS Større private renseanlæg omfatter anlæg over 30 PE, der ikke er drevet og vedligeholdt af kommunen, men hvor drift og vedligeholdelse afholdes af de personer, der ejer og/eller er tilsluttet det pågældende anlæg. Udover ovennævnte anlægsaktiviteter vil vurdering af det uvedkommende vand indgå som en del af de fornyelsesplaner, der udarbejdes for kommunens kloakerede områder. Ligeledes vil eventuelle problemstillinger omkring uvedkommende vand blive behandlet i forbindelse med nedlæggelse af renseanlæg og afskæring af vandet til central rensning. Der er 4 større private renseanlæg i Vejen Kommune. Mejeriet i lejbjerg og Skodborg er nedlagt i den foregående planperiode, mens Komtek er tilsluttet offentlig kloak. Renseanlæg Rensetype Kapacitet [PE] Recipient rønnebæk Skole M rønnebæk bæk Styropack MB 140 Nørrebæk (B 2) Tingbjerg Spildevandslaug Vittrup Pilerensning Rodzoneanlæg Tabel 3 Private renseanlæg i Vejen Kommune PLAN Den nuværende struktur med 4 større private renseanlæg forventes som udgangspunkt uændret i planperioden. rønnebæk Skole forventes nedlagt i 2011 i forbindelse med etableringen af transportanlæg fra Jels til Rødding Renseanlæg.
Vejen Kommune - Spildevandsplan 2008-2011 Side 22 8 SLAMHÅNDTERIN STATUS Ved rensning af spildevand på renseanlæg dannes slam. Slam er den bundfældelige del spildevandet, der adskilles fra det rensede spildevand i efterklaringstankene. Spildevandsslammet håndteres på Brørup, Holsted, Rødding og Vejen renseanlæg for henholdsvis tidligere Brørup, Holsted, Rødding og Vejen kommuner. I Brørup og Rødding afvandes slammet i centrifuger hvorefter det udbringes på landbrugsjord. I Holsted og Vejen håndteres slammet i slammineraliseringsanlæg. På Vejen Renseanlæg pumpes ca. 40 % på slammineraliseringsanlægget, mens den resterende del (ca. 60 %) afvandes i sibåndspresse. Normalt pumpes ca. 50-60 % til slammineraliseringsanlægget, men da anlægget er væsentligt underdimensioneret er slamhåndteringen ændret. Faktisk produceres der dagligt ca. 2.900 kg slam på Brørup Renseanlæg. Figur 10 Slammineraliseringsanlæg i Vejen Kommune Renseanlæg Slammængde [tons/år] Behandlingsform Slutdisponering Asbo Transporteres til Vejen Renseanlæg Landbrug Brørup 1.050 6 Forafvander (centrifuge) Landbrug Bække Transporteres til Vejen Renseanlæg Landbrug Dover Transporteres til Rødding Renseanlæg Landbrug Farris 1,5 Transporteres til Rødding Renseanlæg Landbrug Foldingbro Transporteres til Brørup Renseanlæg Landbrug Holsted 128 7 Slammineralisering Deponi pga. sammenblanding Hovborg Transporteres til Holsted Renseanlæg Deponi pga. sammenblanding Jels 17 Transporteres til Rødding Renseanlæg Landbrug Lindknud Transporteres til Brørup Renseanlæg Landbrug Lintrup 2,4 Transporteres til Rødding Renseanlæg Landbrug Læborg Transporteres til Vejen Renseanlæg Landbrug Maltbæk Transporteres til Vejen Renseanlæg Landbrug Mikkelborg 2 Transporteres til Rødding Renseanlæg Landbrug
Vejen Kommune - Spildevandsplan 2008-2011 Side 23 Renseanlæg Slammængde [tons/år] Behandlingsform Slutdisponering Mojbøl Ingen slamudtag Transporteres til Rødding Renseanlæg Landbrug Rødding 222 8 Centrifuge Landbrug Sdr. Hygum 16 Transporteres til Rødding Renseanlæg Landbrug Skodborg 62 Transporteres til Rødding Renseanlæg Landbrug Skudstrup 2 Transporteres til Rødding Renseanlæg Landbrug Troldkær 2 Transporteres til Rødding Renseanlæg Landbrug Vejen 449 Sibåndspresse / Slammineralisering Landbrug Tabel 4 Slamhåndtering i Vejen Kommune 6 7 8 Slammængden for Brørup Renseanlæg er kun opgjort som total mængde vådt slam. Der er antaget en tørstofprocent på 25 % til omregningen. Slammængden for Holsted Renseanlæg er inkl. slam fra Hovborg Renseanlæg. Slammængden for Rødding Renseanlæg er inkl. slam fra de øvrige renseanlæg i tidligere Rødding Kommune (Skodborg, Jels, Sdr. Hygum, Lintrup, Dover, Mikkelborg, Skudstrup, Troldkær, Farris og Mojbøl renseanlæg). PLAN Den nuværende slamhåndtering skal i planperioden som udgangspunkt bibeholdes. Udviklingen på området følges dog tæt, da eventuelle lovmæssige ændringer kan få betydning for en fremtidig slamstrategi.
Vejen Kommune - Spildevandsplan 2008-2011 Side 24 9 LEDNINSANLÆ Vejen Kommune er i gang med en omfattende samling, ensartning og kvalitetssikring af alle tilgængelige oplysninger om det offentlige kloaksystem i de tidligere Brørup, Holsted, Rødding og Vejen kommuner. Dette afsnit er derfor baseret på de på nuværende tidspunkt digitaliserede ledningsanlæg samt en vurdering af det ikke digitaliserede system. 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% <200 200-400 400-600 600-1000 1000 Ikke angivet Der er samlet ca. 600 km. offentligt kloaksystem i Vejen Kommune (ekskl. offentlige stikledninger). 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Spildevand Fælles Regnvand Dræn Andet Figur 11 Offentligt ledningsanlæg fordelt procentvis efter kloakeringspricipperne Figur 11 viser udelukkende fordelingen af de digitaliserede ledninger. Den virkelige fordeling kan derfor afvige fra dette, men tendensen er, at hovedparten af kloaksystemet er spildevands- og regnvandsledninger, mens knap en tredjedel af ledningslængderne er fælleskloak. Figur 13 De offentlige kloakledninger fordelt efter handelsdimension Med udgangspunkt i det digitaliserede ledningsanlæg er knap 70 % af alle offentlige kloakledninger mindre end ø400 mm. Faktisk koster det ca. kr. 4.000,- at forny én meter ø400 mm kloakledning, mens én meter ø200 mm koster ca. kr. 2.500,- at forny (2008-priser ekskl. moms) Som det fremgår af Figur 14 er hovedparten af kloaksystemet etableret i 1970'erne, men også i årtiet umiddelbart før og frem til i dag er der etableret mange meter offentligt kloak i Vejen Kommune. 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Før 1927 1927-1936 1937-1946 1947-1956 1957-1966 1967-1976 1977-1986 1987-1996 1997-2007 Figur 14 Aldersfordeling af de offentlige kloakledninger Det skal bemærkes, som det fremgår af efterfølgende afsnit, at ikke alle kommunens kloakledninger er digitaliseret. Fordelinger angivet i dette afsnit afspejler udelukkende oplysninger om de registrerede ledninger. Figur 12 Inspektion af ledningsanlæg Faktisk er nogle af de ældste ledningsanlæg i kommunen beliggende i Vejen midtby og er fra 1920 erne.
Vejen Kommune - Spildevandsplan 2008-2011 Side 25 9.1 LEDNINSREISTRERIN STATUS Den eksisterende ledningsregistrering i de 4 kommuner varierer fra at være stort set fuldt opmålt og TV-inspiceret til et ufuldstændig digitaliseret kloaksystem, hvor dele af ledningssystemet kun findes på papirstegninger. Kloakregistreringsniveau ultimo 2007 Der arbejdes på samling, ensartning og kvalitetssikring af de digitale ledningsoplysninger i Vejen Kommune. Arbejdes forventes afsluttet primo 2008. I samme forbindelse implementeres DAN- DAS som datamodel for nuværende og fremtidig digitale ledningsoplysninger, TVinspektioner mv. Der er TV-inspiceret godt 140 km kloak af de i alt ca. 600 km offentlig kloak i Vejen Kommune. Dertil kommer inspektioner, der ikke er registret i kommunens ledningsregistreringssystem. Der anvendes forskellige brøndnummereringssystemer i de 4 tidligere kommuner. PLAN Samling af eksisterende ledningsoplysninger er som nævnt igangsat i 2007, og skal færdiggøres primo 2008. I planperioden skal arbejdet fortsættes ved en fortsat forædling dels gennem løbende berigtigelser, opmåling, TV-inspektioner, brøndrapportering mv. Konkret skal der i planperioden: uddannes personale til håndtering af og vedligeholdelse af kommunens nye DAN-DAS-database implementeres et nyt fælles nummereringssystem for brønde og bygværker, der har en logisk sammenhæng med spildevandsplanens oplandsnumre. oprettes en administrativ procedure for fremtidige opdateringer og vedligeholdelse af ledningsoplysninger, herunder data fra TV-inspektioner, brøndrapporter og opmålinger af kloaksystemet.
Vejen Kommune - Spildevandsplan 2008-2011 Side 26 10 KLOAKFORNYELSE Ifølge miljøbeskyttelsesloven skal Vejen Kommune redegøre for indsatsen vedrørende fornyelse af kloaksystemet. Kloakfornyelse dækker over tiltag til fornyelse og forbedring af det eksisterende samt etablering af nye kloaksystemer. 10.1 EKSISTERENDE KLOAKSYSTEMER Før et konkret kloakrenoveringsprojekt i et enkelt område opstartes, gennemføres en planlægningsfase, hvor kloaksystemet TVinspiceres, gennemregnes hydraulisk og eventuelle driftsforhold belyses (eksempelvis rotte- og lugtgener). På basis heraf fastlægges omfanget af kloakfornyelsen og metodevalg i en kloakfornyelsesplan, hvorefter selve kloakrenoveringen påbegyndes. Kloakfornyelsesplanen skal være i overensstemmelse med Vejen Kommunes plan for fremtidig rensestruktur. Fornyelse og forbedring omfatter bl.a. opgravningsfri renovering (strømpeforing), udskiftning af ledninger ved opgravning, separering af fællesledninger, punktreparationer m.v. STATUS Der har i de tidligere 4 kommuner foregået en løbende vedligeholdelse af kloaksystemerne. Omfanget af denne vedligeholdelse svinger, hvorfor behovet for kloakfornyelse ligeledes er varierende i kommunen. Kloakfornyelsesplan Sammenholder data om den fysiske tilstand af kloaksystemet fra TV-inspektionen og den hydrauliske analyse med driftsdata (opstuvning af vand til terræn under regn, nedsunkne vejdæksler m.m.). Ud fra disse data samt Vejen Kommunes kriterier for kloakfornyelse fastlægges tiltag i kloaksystemet. Dette kan omfatte opgravning, strømpeforing, separering m.m. TV-inspektion af kloaksystem ED TV-inspektion af kloaksystem Kapacitetsundersøgelse Kapacitetsundersøgelse Driftserfaringer Driftserfaringer Kloakfornyelsesplan Kloakfornyelse Kloakfornyelse Driftserfaringer Driftserfaringer omfatter bl.a.: Ind- og udsivning i kloakken. Utætte brønde og dæksler. Rottegener. Lugtgener. Opstuvning af kloakvand til terræn eller kælder. Driftserfaringerne findes ud fra driftspersonalets viden om kloaksystemet samt ud fra spørgsskemaundersøgelser i udvalgte kloakoplande. Figur 15 Princip for kloakfornyelse i Vejen Kommune
Vejen Kommune - Spildevandsplan 2008-2011 Side 27 Behovet for kloakfornyelse varierer, idet store dele af kloaksystemet er etableret på relativt korte perioder i forhold til anlæggenes levealder. Betragtes den nødvendige kloakfornyelse indenfor en 100-årig tidshorisont, der forventes at være levetiden for nye kloaksystemer, er det tydeligt, at der i midten af dette århundrede vil være massive fornyelsesbehov, jf. Figur 17. Figur 16 TV-inspektion af kloaksystemet har til formål at registrere den aktuelle tilstand af kloaksystemet. Der er gennem de senere år løbende foretaget fornyelses- og separeringsprojekter. Senest i 2007 er de første 4 af 8 etaper i separeringen af Skodborg afsluttet. PLAN I forbindelse med nærværende spildevandsplan er der foretaget en vurdering af det samlede fornyelsesbehov. Vurderingen har taget udgangspunkt i de eksisterende ledningsoplysninger kombineret med et estimat af ledningsanlæg, der ikke er omfattet af de forhåndenværende oplysninger. Med denne vurdering vil Vejen Kommune i de kommende år sætte fokus på fornyelse og vedligeholdelse af det offentlige kloaksystem, således værdibevarelse af ledningsanlægget sikres fremover. Faktisk betyder værdibevarelse, at værdien af kommunens samlede ledningsanlæg ikke må forringes. Ved værdibevarelse, skal der således konstant fornyes og renoveres i samme takt som anlægget nedslides. Vurderet ud fra en værdiansættelse af det offentlige kloaksystem skal der årligt disponeres ca. 32,4 mio. kr. alene til fornyelse af det eksisterende kloaksystem herunder ledninger, brønde, bygværker, bassiner mv. på afløbssystemet. Dertil kommer udgifter til nykloakering, etablering af afskærende ledningssystemer, bygværker, bassinanlæg mv. Mio. (2007 indekseret) kr 90 kr 80 kr 70 kr 60 kr 50 kr 40 kr 30 kr 20 kr 10 kr 0 2008-2017 Årlig fornyelse Årlig fornyelse (40 år) 2018-2027 2028-2037 2038-2047 Figur 17 Behov for kloakfornyelse de kommende 100 år. Der er naturligvis en række usikkerheder forbundet med ovenstående betragtning, men tendensen til, at der bør spares op til de massive udgifter, der venter om 40-60 år. En måde at foretage denne opsparing på er ved, at afsætte 32,4 mio. kr. hvert år allerede fra denne planperiode. Denne løsning er ikke valgt, idet der derved vil opbygges en voldsom opsparing i Forsyningen til håndtering af udgifter, der sandsynligvis først optræder om 40-60 år. De fremtidige fornyelsesbehov imødegås derimod ved løbende at afsætte det beløb, der modsvarer fornyelsesbehovet de kommende 30-40 år. I de kommende 10 år er det derfor nødvendigt at afsætte ca. 7 mio. kr. årligt. I 2018-2027 skal dette beløb hæves til ca. 17 mio. kr., mens beløbet til kloakfornyelse topper i 2048-2057 hvor der skal afsættes ca. 52 mio. kr. årligt. I planperioden prioriteres kloakfornyelses overvejende ud fra hensynet til efterlevelse af kommunens udledningstilladelser samt den overordnede strukturplan, der bl.a. medfører nedlæggelse af renseanlæggene i Bække, Asbo, Læborg, Skodborg, Skudstrup, Jels og Foldingbro Renseanlæg. Kloakfornyelse af fællessystemer i disse byer sker som udgangspunkt i forbindelse med separeringen forud for afskæring af spildevandet til central rensning. Prioritering af den øvrige kloakfornyelse foretages efter forudgående opmåling, TV- 2048-2057 2058-2067 2068-2077 2078-2087 Efter 2088
Vejen Kommune - Spildevandsplan 2008-2011 Side 28 inspektion, brøndrapportering og kloakfornyelsesplanlægning. Dette arbejde gennemføres løbende i hele planperioden. Faktisk har ledningsanlægget i Vejen Kommune en samlet restværdi på ca. 2,0 mia. kr. Prisen for at etablere hele kloaksystemet i dag er derimod ca. 3,0 mia. kr. rundlaget for prioritering af kloakfornyelsen skal udgøres af systemets fysiske tilstand, hydrauliske forhold, serviceniveauet (jf. Bilag 2), driftsobservationer og miljømæssig hensyn, herunder krav til udløb fra systemet. Planlægning og prioritering af kloakfornyelse er ofte en dynamisk proces, hvor de konkrete projekter fremskyndes eller udskydes som følge af udefrakommende forhold. En løbende prioritering skal derfor sikre et fleksibelt anlægsprogram, således Forsyningens økonomiske midler anvendes optimalt. Vejen Kommune udarbejder derfor årligt en detaljeret plan for det kommende års opmåling, TV-inspektion, fornyelsesplaner og kloakarbejder. 10.2 NYKLOAKERIN Al nykloakering sker som udgangspunkt efter separatkloakeringsprincippet. Såfremt det er økonomisk og miljømæssigt fordelagtigt, kan tag- og regnvand bortskaffes lokalt af grundejeren selv f.eks. ved nedsivning på egen grund eller ved udledning til nærmeste recipient. Al ny kloak skal dimensioneres således, det lever op til Vejen Kommunes serviceniveau jf. Bilag 2. Ligeledes skal materialevalg, lægningsforhold mv. for nye kloakker overholde et sæt kvalitetskrav, der fastlægges af Forsyningen. Kloaksystemer projekteret og udført af private bygherrer, der efterfølgende skal overtages af Vejen Kommunes, skal sendes til godkendelse hos Forsyningen inden anlægsarbejdet igangsættes. Er dette ikke sket kan Vejen Kommune kræve anlæg ændret inden overtagelse, eller helt afvise at overtage kloaksystemet. PLANLATE PROJEKTER I planperioden skal der kloakeres i alt ca. 320 ejendomme. 195 ejendomme beliggende i det åbne land, mens de resterende ejendomme er beliggende i Langetved, Københoved og rønnebæk med henholdsvis 22, 95 og 8 ejendomme. Københoved og Langetved skal separatkloakeres i henholdsvis 2009 og 2010, og spildevandet transporteres til rensning på Rødding Renseanlæg. rønnebæk skal kloakeres i 2011, og spildevandet afledes til transportledningen mellem Jels og Rødding, der etableres i 2008-2009.
Vejen Kommune - Spildevandsplan 2008-2011 Side 29 11 BYVÆRKER Der er i Vejen Kommunes spildevandsplan registreret i alt 278 bygværker fordelt som 95 pumpestationer, 84 bassinanlæg og 72 overløbsbygværker. Dette kapitel bygger på det nuværende kendskab, der som nævnt i afsnit 9 kan være ufuldstændig, idet registrering af alle tilgængelige oplysninger om kommunens kloakanlæg pågår. Udover kommunens anlægsregister indgår oplysninger fra de tidligere spildevandsplaner samt Forsyningens kendskab til afløbssystemet. Derfor vil de vigtigste bygværker være omfattet af dette kapitel. Der pågår som nævnt et arbejde, der har til formål at samle alle tilgængelige oplysninger om afløbssystemet i Vejen Kommune. Berigtigelser kan derfor forekomme i den kommende planperiode. 11.1 PUMPESTATIONER STATUS Der er registreret i alt 95 pumpestationer i Vejen Kommune. Derudover kan der være en række mindre pumpestationer, der endnu ikke er registreret. 70 60 50 40 30 20 10 0 62 Spildevand Regnvand Fælles 2 31 PLAN Der skal nedlægges i alt 7 renseanlæg. Spildevand ledes til rensning på et større renseanlæg. I den forbindelse skal der etableres minimum 7 større pumpestationer. I det åbne land skal ca. 195 ejendomme offentligt kloakeres. I den forbindelse skal der etableres en række mindre offentlige pumpestationer. Antallet er ikke kendt på nuværende tidspunkt. Endeligt er der afsat midler til løbende vedligeholdelse og fornyelse af kommunens pumpestationer. Figur 18 Fordelingen af antal pumpestationer 11.2 BASSINANLÆ STATUS I Vejen Kommune er der registreret i alt 86 større og mindre bassinanlæg. 70 60 50 40 30 20 10 0 6 64 Spildevand Regnvand Fælles Figur 19 Fordelingen af antal bassiner Der er overvejende tale om regnvandsbassiner, men der findes også 23 bassiner til tilbageholdelse af fælles- og spildevand. 17 PLAN Ved etablering af nye udløb af separat regnvand påregnes der etableret bassinanlæg hvor der er behov for forsinkelse af hensyn til den pågældende recipient. Kravene til forsinkelse og stoftilbageholdelse skal vurderes i samarbejde med den pågældende recipientmyndighed. I eksisterende fællessystemer skal en nærmere analyse af overløbsbygværkernes funktion og aflastning til recipient danne grundlag for at vurdere behovet for etablering af sparebassiner. Der forventes på den baggrund, at der etableres bassinanlæg på fælleskloakken bl.a. i Jels og Brørup i planperioden. Der skal udarbejdes en samlet plan for drift og vedligeholdelse af bassinanlæggene. Eventuel registrering og styring skal ligeledes vurderes i den forbindelse.
Vejen Kommune - Spildevandsplan 2008-2011 Side 30 Alle nye bassiner i Vejen Kommune skal dimensioneres således, at de lever op til de krav, der stilles til et eventuelt udløb fra bassinet, samt til kommunens serviceniveau (jf. Bilag 2). Nye udligningsbassiner skal endvidere udformes således, at de om muligt skaber rekreativ værdi for området. Figur 20 Etablering af sparebassin 11.3 OVERLØBSBYVÆRKER STATUS Vejen Kommune har registreret i alt 72 overløbsbygværker, der er i funktion. Flere af disse overløb aflaster til et regnvandssystem. I denne situation vil der flere overløb, der aflastes til recipienten via det samme udløb. Der er ikke lavet en samlet tilstandsvurdering af overløbene i Vejen Kommune, men de større overløb er generelt forsynet med rist og skumskærm. På enkelte overløbsbygværker registreres antallet af overløb og/eller aflastede vandmængder ud fra måling af opstuvningen over en overløbskant. Figur 21 Overløb ved Sdr. Hygum Renseanlæg Sønderjyllands Amt har udstedt en række påbud og tidsbegrænsede udledningstilladelser til de eksisterende overløb i Vejen Kommune (Jf. Tabel 5).
Vejen Kommune - Spildevandsplan 2008-2011 Side 31 Tabel 5 Overløbsbygværker med påbud eller tidsbegrænset udledningstilladelse Overløb beliggende Bemærkning Tidsfrist Jens Hørlücksvej, Skodborg Overløb er lukket bag P-plads, Skodborg Påbud om overløb sjældnere end hvert 10. år. Efterleves ved separering og nedlæggelse af 1. januar 2010 overløbsbygværk. Vestergade, Skodborg Påbud om overløb sjældnere end hvert 10. år. Efterleves ved separering og nedlæggelse af 1. januar 2010 overløbsbygværk. Trøjborgvej 3, Skodborg Påbud om overløb sjældnere end hvert 10. år. Efterleves ved separering og nedlæggelse af 1. januar 2011 overløbsbygværk. Trøjborgvej 21, Skodborg Påbud om overløb sjældnere end hvert 10. år. Efterleves ved separering og nedlæggelse af 1. januar 2011 overløbsbygværk. Haderslevvej, Skodborg Påbud om overløb sjældnere end hvert 10. år. Efterleves ved separering og nedlæggelse af 1. januar 2012 overløbsbygværk. O201d.1, Jels Påbud om reduktion af antal overløb til 10 årligt. 1. januar 2011 O201d, Jels Påbud om reduktion af antal overløb til 10 årligt. 1. januar 2011 O201c, Jels Påbud om reduktion af antal overløb til 10 årligt. 1. januar 2011 O201e, Jels Påbud om reduktion af antal overløb til 10 årligt. 1. januar 2011 O501 (v. RA), Sdr. Hygum Påbud om reduktion af antal overløb til 10 årligt. 1. januar 2013 O501a (Ridebane), Sdr. Hygum Påbud om reduktion af antal overløb til 10 årligt. 1. januar 2013 O501b (Ribevej), Sdr. Hygum Påbud om reduktion af antal overløb til 10 årligt. 1. januar 2013 Kloaksystem (fællessystem - både regn- og spildevand) Skumskærm Overløb Vandret rist Funktion: Et overløbsbygværk regulerer vandmængden i kloaksystemet under regn bl.a. for at undgå oversvømmelser. Når kloaksystemet er fyldt (typisk ved større regnhændelser) løber den overskydende vandmængde således gennem risten og ud i vandløbet. Figur 22 Princip for overløbsbygværk (snit). Udover de i Tabel 5 nævnte påbud på udløb fra overløbsbygværker, er der givet påbud om kloakering af Københoved, der skal være gennemført senest med udgangen af 2009. PLAN De eksisterende overløb, der skal bibeholdes i planperioden, skal bringes til at leve op til de gældende udledningstilladelser, således de udstedte påbud og tidsbegrænsede udledningstilladelser jf. Tabel 5 efterleves. Påbud og tidsbegrænsede udledningstilladelser til overløb i Skodborg efterleves som en del af separeringen forud for afskæring af spildevandet til central rensning på Vejen Renseanlæg. Øvrige nødvendige tiltag skal gennemføres som en del af kloakfornyelsen i planperioden, i det omfang tidsfristen betinger dette. Derudover skal samtlige overløbsbygværker registreres og opmåles i starten af planperioden. I den forbindelse skal tilstanden og behov for renoveringer ligeledes belyses. I planperioden skal der endvidere etableres automatisk registrering af overløbshændelser på alle betydende o- verløb.
Vejen Kommune - Spildevandsplan 2008-2011 Side 32 Samtidigt skal der gennemføres en komplet aflastningsberegning fra regnbetingede udløb i kommunen. På baggrund af denne analyse, skal der iværksættes tiltag til reduktion af de aflastede stofmængder med specielt fokus på de lokaliteter, hvor recipientpåvirkningen er størst. Konkret er der afsat midler til tiltag, der skal reducere aflastningerne fra fælleskloakken i Brørup. Ved ændringer af eksisterende overløbsbygværker skal miljømyndighedens gældende krav til overløbshyppighed, aflastede vand- og stofmængder, rensning, overvågning, registrering osv. overholdes. Faktisk viser de indledende beregninger af aflastninger fra fælleskloakkerne i Vejen Kommune, at der årligt aflastes gennemsnitligt knap 300.000 m 3 opblandet regn- og spildevand til recipienter.
Vejen Kommune - Spildevandsplan 2008-2011 Side 33 12 UDLØB O VEJVAND 12.1 UDLØB STATUS I spildevandsplanen er der i alt registreret 246 offentlige udløb til recipienterne i Vejen Kommune. Detaljerede oplysninger om udløbene findes i Bilag 4. Antal udløb i Vejen Kommune: 21 udløb fra renseanlæg. 148 udløb af regnvand (separatsystem). 92 udløb fra overløb (fællessystem). Der er tale om fysiske udløb til recipient, hvorfor der i udløb fra et overløb samtidigt kan forekomme udløb af regnvand. I dette tilfælde vil udløbet få status som udløb fra fællessystem. Tilsvarende kan vand fra henholdsvis regnvandskloak og overløb være tilsluttet udløb fra et renseanlæg. Det kan forekomme, at der findes flere udløb end angivet ovenfor, men som på nuværende tidspunkt har kommunen ikke kendskab til flere. Hovedparten af udløbene afleder til vandløb, men også søer fungerer som recipient. PLAN Som et led i arbejdet med de regnbetingede udløb jf. afsnit 11.3 samt samling af alle oplysninger om kommunens kloaksystem jf. afsnit 9.1, skal alle offentlige regnbetingede udløb registreres i kommunens ledningsregistreringsværktøj. I forbindelse med nykloakering og kloakfornyelse etableres der i fornødent omfang nye udløb til afledning af regnvandet. Regnvandsudløbene dimensioneres efter miljømyndighedernes gældende retningslinier. Der etableres ikke nye udløb fra overløbsbygværker. Detaljer om udløb i plansituationen findes i Bilag 4. 12.2 VEJAREALER STATUS Vejarealer, der er beliggende inden for et kloakopland, afvandes til Vejen Kommunes kloaksystem, med undtagelse af spildevandskloakerede områder. Vejarealer, der er beliggende uden for de i spildevandsplanen afgrænsede kloakoplande, afvandes enten til Vejen Kommunes kloaksystem via afvandingsanlæg eller afledes separat til recipienten ved nedsivning til jorden eller udløb til lokale vandløb, søer m.m. PLAN Der er ikke planlagt ændringer i forhold til status. Ved etablering af nye kloakoplande skal regnvand fra vejarealer, hvor det er hensigtsmæssigt og miljømæssigt forsvarligt, afledes via vejgrøfter eller lignende, hvorfra det enten nedsives eller afledes til nærmeste recipient. Anlæg, der udelukkende har til formål at afvande vejanlæg, betragtes ikke som Forsyningens anlæg.
Vejen Kommune - Spildevandsplan 2008-2011 Side 34 13 KLOAKOPLANDE De kloakerede områder i Vejen Kommune er fastlagt med udgangspunkt i de kloakerede oplande, der var omfattet af de tidligere 4 kommuners spildevandsplaner. Områderne omfatter alle eksisterende kloakerede områder, samt områder hvor Forsyningen planlægger ny kloakering eller ændringer i kloakeringsprincippet. Alle oplysningerne om de nuværende og fremtidigt kloakerede områder er indarbejdet i et administrativt værktøj til dynamiske spildevandsplanlægning. Skematisk fremstilling af detaljerede oplysninger om de enkelte kloakoplande findes i Bilag 3, mens en grafisk fremstilling kan se på kortbilagene 1.1 1.28. Kloakeringsprincipperne: Separatsystem: Spildevandssystem: Fællessystem: Privat system 2 strenget kloaksystem med regn- og spildevandsledning for separat afledning. 1 strenget kloaksystem for spildevand. Regnvand afledes lokalt. 1 strenget kloaksystem, hvor regn- og spildevand afledes i samme ledning. Kloaksystem, ejet og drevet af en eller flere grundejere, der eventuelt afleder samlet til det offentlige kloaksystem. 13.1 KLOAKEREDE OMRÅDER STATUS Der findes i status 362 kloakoplande. Arealmæssigt er der omtrentlig lige meget separet- og fælleskloakeret, jf. Figur 23. Areal [ha] 1600 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 Separatkloak Figur 23 Arealfordeling af de kloakerede områder i Vejen Kommune I alt er ca. 2.800 ha offentligt kloakeret, mens ca. 50 ha er privatkloakeret. Fælleskloak Betragtes antallet af adresser indenfor de kloakerede områder jf. Figur 24, er det tydeligt, at der er flest medlemmer af Forsyningen indenfor de fælleskloakerede områder. Men også en væsentlig del findes i de separatkloakerede områder. Spildevandskloak Privatkloak Antal ejendomme Indsivning [m 3 /år/ha] 10000 8000 6000 4000 2000 700 600 500 400 300 200 100 0 0 Separatkloak Separatkloak Figur 24 Antal kloakerde ejendomme fordelt på kloakeringsprincip I alt er 15.793 adresser beliggende indenfor kloakerede områder. Fælleskloak Fælleskloak Indsivningen fordelt på oplandenes kloakeringsform afslører, at der findes problemer med uvedkommende vand såvel i fælles som separatkloakerede områder, dog med tendens til at være størst i separatkloakerede områder. Spildevandskloak Spildevandskloak Privatkloak Privatkloak Figur 25 Estimeret årlig indsivning pr. hektar
Vejen Kommune - Spildevandsplan 2008-2011 Side 35 Detaljer vedrørende de enkelte kloakoplande findes i Bilag 3. PLAN Der er udlagt 193 nye kloakoplande, der ikke er kloakeret i dag. Af disse er 78 planlagt separatkloakeret, 12 fælleskloakeret mens de resterende 103 skal spildevandskloakeres (overvejende ejendomme i det åbne land). Arealmæssigt fordeler de nye kloakoplande sig således, at ca. 580 ha. separatkloakeres, 10 ha fælleskloakeres og 150 ha spildevandskloakeres, jf. Figur 26. Udover nye kloakoplande planlægges kloakeringsprincippet ændret i 15 oplande. Oplandene ændres fra fælles- eller privatkloak til enten separat- eller spildevandskloak. Disse 15 oplande udgør i alt godt 81 ha, jf. Figur 26. Af Bilag 3 fremgår detaljer omkring de enkelte planoplande. 600 500 Areal [ha] 400 300 200 100 0 Ny separatkloak Ny spildevandskloak Ny fælleskloak Fælles- til separatkloak Privat til separatkloak Privat til spildevandskloak Figur 26 Arealmæssig fordeling af nye og ændrede kloakoplande i plan
Vejen Kommune - Spildevandsplan 2008-2011 Side 36 14 SPILDEVANDSHÅNDTERIN I DET ÅBNE LAND 14.1 RENSNIN AF SPILDEVAND I DET ÅBNE LAND I en række søer og vandløb i kommunen er spildevand fra ukloakerede ejendomme en væsentlig årsag til, at vandkvalitetsmålsætningen ikke kan overholdes. Dette skyldes blandt andet spildevandets høje indhold af organisk stof, ammoniak, næringssalte og bakterier. For at mindske forureningen af vandområderne vedtog Folketinget i 1997 en lov om forbedret rensning af spildevandet fra ejendomme på landet. Miljøministeriet har fulgt op på denne lovgivning ved brev af den 3. november 2006, hvori ministeren opfordrer til, at tidshorisonten for forbedringer i det åbne land ikke strækker sig længere end til udgangen af 2012. Renseklasse SO Spildevandet skal renses for organisk stof og ammoniak. Der er skærpede krav til rensning af organisk stof. Anvendes typisk ved mindre vandløb med lille vandføring, og hvor der ikke er nedstrømsliggende søer med manglende opfyldelse af målsætningen. Renseklasse OP Spildevandet skal renses for organisk stof og fosfor. Anvendes typisk ved direkte afledning til søer eller afledning til vandløb med udledning i en sø, hvor målsætningen ikke er opfyldt. I Vejen kommune er denne renseklasse ligeledes anvendt for Vejenmarsken. UDPENIN AF VANDOMRÅDER I henhold til lovgivningen var det amterne, der skulle udpege de vandområder, hvor spildevandsbelastningen fra den spredte bebyggelse i oplandet hindrer, at målsætningen kan opfyldes. I regionplanerne for Ribe og Sønderjyllands amter (jf. afsnit 4.2) er der udpeget en række områder (oplande til vandløb og søer), hvor der skal ske en forbedret rensning af spildevandet fra enkeltejendomme. Det er dog en forudsætning, at det kan påvises, at spildevandet fra de enkelte ejendomme afledes til den pågældende recipient, samt at rensningen ikke lever op til rensekravet. De udpegede områder, der fremgår af kortbilag 3.01-3.04, er opdelt i 3 kategorier alt efter, hvor godt spildevandet skal renses på de konkrete ejendomme. Renseklasse SOP Spildevandet skal renses for organisk stof, fosfor og ammoniak. Der er skærpede krav til rensning af organisk stof. Anvendes typisk ved mindre vandløb med lille vandføring, og hvor der er nedstrømsliggende søer med manglende opfyldelse af målsætningen. Figur 27 Det åbne land PÅBUD OM TILSLUTNIN TIL DET OF- FENTLIE KLOAKSYSTEM Vejen Kommune har mulighed for at påbyde ejendomme i det åbne land tilslutning til Forsyningen. Dette anvendes typisk i tilfælde af nykloakering af husklynger eller hvor ejendomme kan tilsluttes et transportanlæg. I henhold til Miljøbeskyttelsesloven fastlægger byrådet i spildevandsplanen, om en ejendom skal kloakeres. Herefter er der tilslutningspligt, når kommunen har ført stik frem til grundgrænsen. Byrådet afgør,
Vejen Kommune - Spildevandsplan 2008-2011 Side 37 hvornår den fysiske tilslutning skal være gennemført. Herefter afledes spildevandet fra ejendommen til det offentlige kloaksystem mod betaling af tilslutningsbidrag og årligt vandafledningsbidrag. Vejen Kommune vil kloakere ejendomme i det åbne land i det omfang, det er økonomisk og miljømæssigt mest hensigtsmæssigt. For en nærmere beskrivelse heraf henvises til Bilag 7. PÅBUD OM FORBEDRET RENSNIN Såfremt en kloakering i området ikke er forestående, har Byrådet beføjelse til at påbyde nødvendige forbedringer eller fornyelse af anlæg under 30 PE. Der kan meddeles påbud om forbedret rensning såfremt følgende er opfyldt Vandområdet er forurenet, så den vedtagne målsætning ikke er opfyldt. Ejendommens udledningssted er dokumenteret. Ejendommen bidrager til en forurening af det pågældende vandområde. Inden kommunen meddeler påbud til grundejerne, varsles dette i henhold til miljøbeskyttelsesloven. Herefter meddeles påbud om forbedret rensning. I forbindelse med udstedelse af påbud skal kommunen tilbyde grundejerne mulighed for kontraktligt medlemskab af Forsyningen. UDENFOR SÆRLIT FØLSOMME VANDOMRÅDER Spildevandsforholdene i områder uden for oplande til særligt forureningsfølsomme vandområder og oplande til vandområder, hvor målsætningen er opfyldt, vil ikke blive reguleret gennem påbud om forbedret spildevandsrensning. I disse områder stilles der krav om tidssvarende rensning af spildevandet fra nye ejendomme og fra en eksisterende ejendom, hvis et spildevandsanlæg ændres så væsentligt, at det i henhold til 2 i Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. kræver en fornyet tilladelse. Med en tidssvarende rensning menes der en mere vidtgående fjernelse af organisk stof, end der opnås ved blot mekanisk rensning af spildevandet. Faktisk kan et mekanisk anlæg højest fjerne op til 30 % af det tilførte organiske stof og højst 5 10 % af næringssaltene (kvælstof og fosfor). HVAD KAN RUNDEJERNE ØRE? Når den enkelte grundejer har modtaget et påbud om forbedring eller fornyelse har vedkommende 2 muligheder: 1. Selv at udføre forbedring af spildevandsrensningen (f.eks. ved selv at etablere er nyt nedsivningsanlæg). 2. At blive kontraktlig medlem af Forsyningen ved betaling af tilslutningsbidrag og vandafledningsafgift. Ved løsning 1 laver grundejeren selv den påbudte forbedrede rensning og afholder selv udgifterne hertil. Hvis et påbud ikke efterleves, kan kommunen kræve, at det ulovlige forhold bringes til ophør. Sker dette ikke, kan der indgives politianmeldelse. Ved løsning 2 indgår grundejeren i Forsyningen og lader dermed kommunen stå for rensningen mod at betale et tilslutningsbidrag og et årligt vandafledningsbidrag. EKSEMPLER PÅ RENSEMETODER Til lokal håndtering af spildevandet findes en række spildevandsanlæg, der opfylder rensekravene i de enkelte renseklasser. Rensemetode Renseklasse SOP SO OP O Nedsivningsanlæg Minirenseanlæg Samletank Pileanlæg Sandfilter Rodzoneanlæg Tabel 6 Lokale spildevandsanlæg, som opfylder renseklasser. En nærmere beskrivelse af nogle af de løsninger, der kan anvendes ved håndtering af spildevand fra enkeltejendomme i det åbne land findes i Bilag 6.
Vejen Kommune - Spildevandsplan 2008-2011 Side 38 STATUS Der er ca. 4.360 ejendomme i Vejen Kommune, der ikke er tilsluttet offentlig kloak eller ligger indenfor planlagte kloakområder. I regionplanerne er der udpeget ca. 32.500 ha eller ca. 40 % af Vejen Kommune som opland til en følsom recipient, hvor spildevand fra det åbne land skal renses til et fastlagt niveau, såfremt recipientmålsætningen ikke er opfyldt. Cirka halvdelen (16.300 ha) af dette areal er opland til recipienter, hvor målsætningen ikke er opfyldt, hvorfor ejendomme indenfor disse områder skal leve op til rensekravene for det pågældende opland. I de udpegede ca. 31.400 ha er der 1532 ejendomme, hvoraf de 999 er beliggende i områder, hvor enkeltejendomme skal leve op til et fastlagt rensekrav. På baggrund af en gennemgang af disse 999 ejendommene er der udpeget 195 ejendomme, hvor det vil være fordelagtigt at gennemføre en kloakering. Disse ejendomme er derfor indarbejdet i denne spildevandsplans kloakerede områder, jf. Bilag 7 samt tegningsbilag 1.02 og 3.01-3.04. Ved sammenligning af ejendommenes afløbsforhold, der er registreret i BBRregistret, med kravene i de udpegede oplande, kan ejendomme, hvor nærmere undersøgelser skal afdække nødvendigheden af forbedret rensning, udpeges. På baggrund af ovenstående er rensekravet ikke opfyldt for 627 af 779 af de ejendomme i Vejen Kommune, der er beliggende indenfor oplande med rensekrav, og som ikke er planlagt kloakeret. Antal ejendomme 500 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 211 476 243 37 345 252 O OP SO SOP Rensekrav Område uden rensekrav Område med rensekrav Tabel 7 Ejedomme i det åbne land, der er beliggende i udpegede områder. Oplysninger fra BBR-registret kan være fejlbehæftet, og en egentlig registrering af 10 14 forholdende på de enkelte ejendomme er nødvendig inden der kan gives påbud om forbedret rensning. Faktisk er Bygnings- og Boligregistret (BBR) et landsdækkende register med data om samtlige landets bygninger og boliger. Registret blev oprettet i 1977. I visse dele af kommunen er denne registrering foretaget, mens der kun sporadisk er registret afløbsforhold på enkeltejendomme i det åbne land i andre dele af kommunen. Af Bilag 7 og tegningsbilag 3.01-3.04 fremgår ejendomme og områder med rensekrav i Vejen Kommune. PLAN Vejen Kommune vil i planperioden fortsat arbejde for at forbedre spildevandsrensningen fra enkeltejendommene beliggende i det åbne land. Det er hensigten så vidt muligt at efterleve Miljøministerens opfordring til, at gennemføre de nødvendige tiltag inden udgangen af 2012. I planperioden vil Vejen Kommune gennemføre følgende: Tiltag vedrørende det åbne land i planperioden: Spildevandskloakere områderne: o Langetved o o Københoved rønnebæk Kloakere de ejendomme i det åbne land, der er udpeget i Bilag 7 efter den tidsplan, der er angivet samme sted. Undersøge forholdene nærmere for ejendomme i udpegede oplande, og meddele påbud om forbedret rensning i nødvendigt omfang. I Langetved og Københoved udledes spildevandet fra ejendommene til recipienten uden forudgående rensning ud over lokale septiktanke. I 2009 skal disse bysamfund offentlig kloakeres, og spildevandet transporteres til rensning på Rødding Renseanlæg. Der er udpeget 195 ejendomme i det åbne land, der i planperioden skal kloakeres. Ejendommene er udpeget enten fordi de
Vejen Kommune - Spildevandsplan 2008-2011 Side 39 er beliggende i husklynger eller i umiddelbar nærhed af offentlig kloak. Disse ejendomme fremgår af Bilag 7. I det omfang, der i de tidligere kommuner er givet spildevandstilladelser i de områder, der skal kloakeres, kan der i hvert enkelt tilfælde gives en ekstraordinær frist på op til 15 år til at tilslutte sig det offentlige kloaksystem. Fristen regnes fra den dag det offentlige kloakanlæg tages i brug og kan gives med udgangspunkt i det private anlægs forventede restlevealder. Forbedret rensning på enkeltejendomme i det åbne land skal gennemføres efter den tidsplan, der fremgår af kortbilag 3.01-3.04. Registrering af afløbsforholdene i det åbne land Der er gennem årene løbende foretaget en registrering af afløbsforholdene på en del af ejendommene i det åbne land. Efter en nærmere fastlagt handlingsplan, der udarbejdes i planperioden, videreføres denne registrering. Kommunen vil besøge de ejendomme, hvor der er tvivl om afløbsforholdene, eller hvor afløbsforholdene - i henhold til kommunens nuværende information - ikke forventes at overholde de gældende krav. Besøget har til formål at dokumentere dels tilstanden og typen af afløbsinstallationen, og dels hvor det rensede spildevand udledes. Kloakanlæg i det åbne land I den kommende planperioden skal der kloakeres ca. 195 ejendomme i det åbne land (eksklusiv 95, 22 og 8 ejendomme i henholdsvis Københoved, Langetved og rønnebæk). Hovedparten af ejendommene spildevandskloakeres, hvorved de fortsat selv skal håndtere regnvand på egen grund mod en reduktion i tilslutningsbidraget. Kloakeringerne foretages som udgangspunkt efter følgende procedure: Kloakering af ejendomme 1. Udsendelse af orienteringsbrev til lodsejere med information om tidsplan for kloakering og tidsfrist for ejendommenes tilslutning til kloaksystemet. 2. Afklaring af eventuelle spørgsmål, ønsker m.v. på borgermøder 3. Detailprojektering af offentligt kloaksystem. 4. Etablering af offentligt kloaksystem. 5. Tilslutning af spildevand fra ejendom inden en tidsfrist på 1 år. De første anlægsprojekter i forbindelse med kloakering af ejendomme i det åbne land er budgetteret i 2009. Handlingsplan for ejendomme i det åbne land Vejen Kommune vil i starten af planperioden samle alle tilgængelige oplysninger om de nuværende afløbsforhold på ejendommene i det åbne land. På baggrund heraf udarbejdes en handlingsplan for den fremtidige spildevandshåndtering på disse ejendomme. De ca. 195 ejendomme i det åbne land, der påtænkes kloakeret i de kommende år, skal ikke omfattes af handlingsplanen, da den fremtidige spildevandshåndtering i disse områder er fastlagt. Handlingsplanen har således til formål at samle al tilgængeligt materiale om enkelt ejendomme i det åbne land, der tidligere har været besøgt eller kontaktet af de tidligere kommuner. I tidligere Vejen Kommune foreligger der eksempelvis en relativt opdateret database med oplysninger om spildevandsforhold i den del af Vejen Kommune. Endvidere skal der fastlægges en procedure for påbud om forbedret rensning med eksempeldokumenter for varsling m.m. for at sikre en ensartet administrationspraksis.
Vejen Kommune - Spildevandsplan 2008-2011 Side 40 Indhold af handlingsplan Samling af tilgængelige oplysninger, herunder personlig kendskab til forholdene i kommunen Procedure for besøg på enkeltejendomme vedrørende registrering af afløbsforholdene. Eksempel på brev til orientering til borgere. Eksempel på brev om varsling af påbud om forbedret rensning. Eksempel på brev om påbud om forbedret rensning. Eksempel på brev om tilbud om mulighed for kontraktligt medlemskab af Forsyningen. Kriterier for valg af lokal rensemetode. På baggrund af handlingsplanen fastlægges de ejendomme, hvor der lokalt skal ske en forbedret rensning af spildevandet. Ved disse ejendomme skal følgende ske i planperioden: Procedure for håndtering af enkeltejendomme i det åbne land Udsendelse af orienteringsbrev Eventuelt besøg for afklaring af afløbsforholdene. Vurdering af behov for forbedret rensning. Påbud om forbedret rensning. Etablering af forbedret rensning. Ulovlige anlæg Såfremt Vejen Kommune får kendskab til ulovlige anlæg f.eks. i forbindelse med besøg på ejendomme i det åbne land, vil dette i nødvendigt omfang følges op med påbud. Ulovlige anlæg: Anlæg med udledning oven på jorden. Nyanlæg etableret uden tilladelse. Påbud givet til ulovlige anlæg har lovhjemmel i Miljøbeskyttelseslovens 30.
Vejen Kommune - Spildevandsplan 2008-2011 Side 41 14.2 ØVRI BORTSKAFFELSE AF SPILDEVAND STATUS Nedsivningsområder Der er i Vejen Kommune ikke større geografisk sammenhængende områder, hvori spildevandsbortskaffelsen generelt sker via nedsivning. Udsprøjtning Der forekommer ikke udsprøjtning af spildevand fra offentlige anlæg eller processpildevand fra virksomheder inden for Vejen Kommune. Samletanke Ved et antal enkeltbeliggende ejendomme i kommunen opsamles spildevandet i samletanke, som tømmes under den fælleskommunale tømningsordning. PLAN Nedsivningsområder Behov for områder med nedsivning vurderes løbende. Enkeltudledere Der påregnes ingen ændringer i forhold til status. Udsprøjtning Der påregnes ingen ændringer i forhold til status. Samletanke Der påregnes ingen ændringer i forhold til status. 14.3 TØMNINSORDNIN STATUS Inden kommunesammenlægningen har der fungeret særskilte fælleskommunale tømningsordninger i alle 4 kommuner. Status efter kommunesammenlægningen er, at Vejen Kommune driver en obligatorisk tømningsordning, hvor alle ejendomme med septiktanke eller bundfældningstanke får tømt indholdet af beholderen. Indholdet afhændes efterfølgende af entreprenøren. Ordningen er brugerbetalt og omfatter ca. 4.200 forbrugere. PLAN Der ændres ikke på tømningsordningen i planperioden. Forsyningen vil forbedre informationen til den enkelte grundejer om tømningsordningen, således borgerne eksempelvis via Internettet kan orientere sig om tømningsfrekvens, sidste tømning osv. Som udgangspunkt tømmes beholderen en gang årligt. Tømningsregulativ for Vejen Kommune er vedtaget i forbindelse med betalingsvedtægten for kommunen anno 1. januar 2007.
Vejen Kommune - Spildevandsplan 2008-2011 Side 42 15 TIDS- O ØKONOMIPLAN Tids- og økonomiplanen for gennemførelse af de i denne plan beskrevne aktiviteter fremgår af det efterfølgende kapitel. Tidsplanen er afstemt efter den overordnede strukturplan, idet der er taget hensyn til planer og bindinger i den forbindelse. Den økonomiske plandel er udarbejdet på baggrund af en afvejning mellem kommunens økonomiske situation ved planperiodens begyndelse, forventede indtægter i planperioden samt behovet for anlægs- og planlægningsaktiviteter. Behovet for anlægs- og planlægningsaktiviteter er fastlagt ud fra ønsket om at centralisere rensestrukturen i kommunen, udover en målsætning om at sikre en værdibevarelse af kommunens aktiver. Ovennævnte aktiviteter er grundlæggende affødt af kommunens målsætninger for serviceniveau, miljøpåvirkning mv., jf. afsnit 5. Det er forudsætning for planens gennemførelse på de økonomiske vilkår Forsyningen er stillet overfor, at vandafledningstakten hæves løbende i planperioden. De væsentligste årsager hertil er: investeringer i forbindelse med ændring af rensestrukturen, udgifter til reduktion af spildevandsbelastningen af kommunens recipienter, kloakeringsprojekter i det åbne land, løbende byudvidelser, forberedelser på fremtidens ændrede forhold (selskabsdannelse, serviceeftersyn, Vandrammedirektiv, klimaforandringer mv.) Det er således forudsat, at vandafledningsbidraget hæves med 4 % årligt gennem hele planperioden. 15.1 AKTIVITETER I 2008-2011 Der planlægges gennemført en række aktiviteter i planperioden 2008-2011, som nærmere er beskrevet i Tabel 8. Aktiviteterne er delt op i drifts-, anlægs- og planlægningsaktiviteter, og omfatter i hovedtræk følgende: Driftsaktiviteter Driftsaktiviteterne omfatter den løbende drift og administration af kommunens offentlige kloakanlæg. Der kalkuleres med en reduktion i driftsaktiviteterne i planperioden som følge af den centraliserede rensestruktur. Anlægsaktiviteter På anlægsområdet er der planlagt en række aktiviteter, der i overskrifter omfatter: Renovering af proces- og efterklaringstanke på renseanlægget i Rødding. Eventuelt skal beluftningskapaciteten øges samtidigt. Vedligeholdelsestiltag på Hovborg Renseanlæg, samt øget beluftningskapacitet på Brørup og Vejen renseanlæg. Transportanlæg fra Jels til Rødding. Kloakering og afskæring af spildevandet fra Københoved og Langetved til Rødding Renseanlæg Kloakering og tilslutning af spildevandet fra rønnebæk til transportledningen mellem Jels og Rødding. Afskæring af spildevandet fra Stenderup til Rødding. Transportanlæg fra Foldingbro Renseanlæg til Maltbæk Renseanlæg. Etablering af afskærende ledning fra Skodborg via Skudstrup til Vejen Renseanlæg. Separatkloakering i Skodborg. Kloakfornyelse, bassinanlæg, ombygning af overløbsbygværker og lignende til reduktion af regnbetingede aflastninger i Jels. Tiltag til reduktion af stofbelastningen fra overløbene i Brørup. Kloakering og afskæring af spildevand fra rønnebæk. Planlægningsaktiviteter I planperioden er der planlagt analyse og planlægningsaktiviteter, der skal sikre, at kommunens midler på kloakområdet anven-
2008 2009 2010 2011 Vejen Kommune - Spildevandsplan 2008-2011 Side 43 des i overensstemmelse med målsætningerne beskrevet i kapitel 5. Aktiviteterne omfatter: Opmåling, brøndrapportering og TVinspektion. Udarbejdelse af kloakfornyelsesplaner forud for sanerings- og fornyelsesarbejder. 15.2 TIDSPLAN FOR AKTIVITER I 2008-2011 De planlagte aktiviteter er prioriteret ud fra en række hensyn bl.a. til igangværende projekter, strukturplan, påbud, miljømæssigt uhensigtsmæssige forhold mv. Aktiviteter affødt af centralisering af rensestrukturen i kommunen planlægges tidsmæssigt udført således de enkelte aktiviteter sker i en hensigtsmæssig rækkefølge. 15.3 ØKONOMIPLAN De planlagte aktiviteter er prissat på baggrund af erfarings- og nøgletal, baseret på tidligere lignende projekter i området. Priserne skal ses og anvendes som overslagspriser, og de enkelte projekters endelige pris kan variere i forhold til dette overslag. Det samlede årlige budget forventes som samlet set at dække omkostningerne ved de planlagte aktiviteter. Faktisk er der, hvor nærmere detaljer er ukendte, anvendt følgende nøgletal i forbindelse med prissætning af anlægsaktiviteterne anført i Tabel 8 (2008-priser ekskl. moms): 100 tkr./ejendom for separatkloakering i allerede kloakerede områder af bymæssig karakter makismalt 125 tkr./ejendom for spildevandskloakering i det åbne land 5 tkr./meter kloak for separatkloakering i områder af bymæssig karakter Den samlede investeringsplan for Vejen Kommune fremgår af Tabel 8, og af Figur 28 ses de budgetterede årlige udgifter fordelt på drift og administration, anlægsaktiviteter samt analyse og planlægning. Vedligeholdelse og videreudvikling af struktur- og spildevandsplan. Udviklingsprojekter. Eksempelvis gennemføres de nødvendige tiltag (etablering af bassinanlæg, separering eller lignende) i byområder, der planlægges afskåret til central rensning, gennemført inden transportanlægget etableres. Tidsplanen for aktiviteter planlagt gennemført i planperioden 2008-2011 fremgår af Tabel 8. Nedenfor er beskrevet forventede anlægsog planlægningsprojekter i planperioden 2008-2011. 50 mio. kr. 40 mio. kr. 30 mio. kr. 20 mio. kr. 10 mio. kr. 0 mio. kr. Økonomi I alt Administration 2,2 2,4 3,4 2,9 10,9 Drift 19,9 18,6 17,9 17,5 73,9 Anlægsaktiviteter 26,2 48,1 38,4 39,9 152,6 Analyse og planlægning 1,7 1,7 1,9 2,0 7,3 I alt 50,0 70,8 61,6 62,3 Figur 28 Budgetterede udgifter i planperioden i mio. kr. Den forventede samlede udgift i Forsyningen i Vejen Kommune fordeler sig således med ca. 10,9, 73,9, 152,6 og 7,3 mio. kr. til henholdsvis administration, drift, anlægsaktiviteter samt analyse og planlægning over de næste 4 år (2008-2011). I hele planperioden kan der ske en løbende justering og prioriteringen af de planlagte aktiviteter, idet aktiviteter til ethvert tidspunkt kan fremrykkes eller udsættes, såfremt dette samlet set viser sig at være hensigtsmæssig for Forsyningen.
Vejen Kommune - Spildevandsplan 2008-2011 Side 44 Tabel 8 Planlagte anlægs- og planlægningsaktiviteter i planperioden 2008-2011. Alle priser er 2006-priser ekskl. moms. Aktivitet 2008 2009 2010 2011 Renseanlæg I alt: 2.900 5.500 4.700 3.100 Renovering af proces- og efterklaringstanke mv. på Rødding Renseanlæg 2.000 3.000 Vedligeholdelsesarbejder på Hovborg Renseanlæg 1.000 Ekstra beluftning på Vejen Renseanlæg 500 Ekstra beluftning på Brørup Renseanlæg 500 Løbende vedligeholdelse 900 2.000 3.200 3.100 Transportanlæg I alt: 10.800 15.050 450 3.450 Jels til Rødding 8.150 2.900 Københoved via Langetved til Rødding 2.300 Langetved via Hjerting til Rødding 2.900 rønnebæk transportledning mellem Jels og Rødding 1.200 Stenderup via Øster Linnet til Rødding 1.700 Foldingbro til Maltbæk 800 3.000 Skodborg via Skudstrup til Vejen 1.500 3.500 Løbende vedligeholdelse (inkl. pst.) 350 450 450 550 Kloakrenovering/-fornyelse I alt: 2.430 6.960 17.120 7.190 Separering og nedlæggelse af 4 overløbsbygværker i Skodborg Separering og ombygning/nedlæggelse af 4 bygværk i Jels 1930 3860 7.720 5.790 2.000 8.000 enerel kloakfornyelse 500 1.100 1.400 1.400 Bygværker, bassiner og pumpestationer I alt: 1.080 2.700 4.100 4.730 Tiltag til reduktion af overløb i Brørup 500 1.500 2.000 Overløbsbygværker mv. - generel vedligeholdelse og fornyelse 50 400 400 400 Bassiner - generel vedligeholdelse og fornyelse 530 1.000 1.000 1.020 Pumpestationer - generel vedligeholdelse og fornyelse 500 800 1.200 1.310 Kloakering og byggemodning I alt: 9.000 9.000 9.000 9.000 enerel nykloakering og byggemodning 9.000 9.000 9.000 9.000 Det åbne land I alt: 0 8.881 3.014 12.400 Kloakering af Københoved 6.525 Kloakering i Langetved 1.650 Kloakering af enkeltejendomme i det åbne land 2.356 1.364 12.400 Fortsættes næste side.
Vejen Kommune - Spildevandsplan 2008-2011 Side 45 Aktivitet 2008 2009 2010 2011 Analyse og planlægning I alt: 1.700 1.700 1.900 2.000 Saneringsplaner 500 500 500 500 Opmåling, brøndrapportering og TV-inspektion 500 1.000 1.200 1.300 Spildevandsplanlægning (tillæg, revision mv.) 50 50 50 50 Udviklingsprojekter 150 150 150 150 Selskabsdannelse 500 Udgifter til anlæg, analyse og planlægning i alt 27.910 49.791 40.284 41.870
Vejen Kommune - Spildevandsplan 2008-2011 Side 46 16 ADMINISTRATIVE FORHOLD 16.1 BETALINSVEDTÆT Vejen Kommune har i henhold til bestemmelserne i Bekendtgørelse af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. nr. 716 af 23. juni 2001 (senere ændret 22. marts 2007) vedtaget en betalingsvedtægt gældende for ejendomme, der er tilsluttet kommunens kloakforsyning. Betalingsvedtægten har til formål at angive reglerne for Forsyningens indtægter fra vandafledningsbidrag, særbidrag, tilslutningsbidrag etc. Vedtægten er gældende fra 1. januar 2007, og erstatter de 4 kommuners tidligere betalingsvedtægter. De følgende afsnit gennemgår kort de vigtigste regler i betalingsvedtægten, men uanset ordlyden i dette afsnit vil det til enhver tid være kommunens betalingsvedtægt, der er gældende. TILSLUTNINSPLIT O TILSLUT- NINSBIDRA Ejere af fast ejendom inden for kloakoplande er forpligtet til at tilslutte sig det offentlige spildevandsanlæg, når tilslutningsmuligheden foreligger. Tilslutningspligten er gældende, når kommunen har ført en stikledning frem til grundskellet for en ejendom eller til områdeafgrænsningen for et privat spildevandsanlæg. Ved indtræden i Forsyningen betales et tilslutningsbidrag. Tilslutningsbidraget opkræves som et standardbidrag for en boligenhed eller pr. påbegyndt 800 m 2 grundareal for erhvervsejendomme i byzone (for erhvervsejendomme i landzone gælder særlige regler). For ejendomme, der ikke er tilsluttet for tag- og overfladevand, fastsættes tilslutningsbidraget til 60% af standardtilslutningsbidraget. Endvidere kan der i nedenstående tilfælde opkræves supplerende tilslutningsbidrag: Ved udstykning af en ejendom i flere parceller, når de frastykkede parceller ikke ved udstykningen er forsynet med kloakstik. Ved forøgelse af grundarealet for erhvervsejendomme i byzone. Ved forøgelse af det bebyggede areal for erhvervsejendomme i landzone. Tilslutningsbidraget reguleres årligt i henhold til betalingsvedtægten. Tilslutningsbidraget fremgår af kommunens Takster og gebyrer. Faktisk varierede vandafledningsbidraget i Danmark i 2006 mellem 10 kr./m 3 og 61 kr./m 3 (alle tal er inkl. moms). Vandafledningsbidraget i Vejen Kommune er 29,25 kr./m 3 (inkl. moms) i 2008 VANDAFLEDNINSBIDRA Alle ejendomme, der er fysisk tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg, eller som er kontraktligt tilknyttet Forsyningen, betaler vandafledningsbidrag. Vandafledningsbidraget beregnes som summen af et fast bidrag pr. tilsluttet stik og et variabelt bidrag pr. m 3 målt eller skønnet vandforbrug. For ejendomme, hvor der ikke kan afregnes efter vandmåler, fastsættes vandforbruget til 170 m 3 /år for normale boliger 85 m 3 /år for værelser, klublejligheder mv. 85 m 3 /år for sommerhuse For erhvervsejendomme beregnes vandafledningsbidraget som et bidrag pr. m 3 målt eller skønnet vandforbrug. Der kan dog opnås fradrag for vand, der medgår i produktionen eller af anden grund ikke tilledes kloaksystemet. Vandafledningsbidraget fastlægges årligt af Byrådet i forbindelse med budgetbehandlingen. Bidraget fremgår af takstbladet. I planperioden er der kalkuleret med, at vandafledningsbidraget hæves med 4 % årligt med henblik på at skabe den fornødne likviditet dels til afholdelse af Forsyningens udgifter og dels til afdrag på forsyningens gæld.
Vejen Kommune - Spildevandsplan 2008-2011 Side 47 Faktisk afdrages Forsyningens gæld i planperioden med ca. 15 mio. kr. svarende til ca. 50 %. SÆRBIDRA Virksomheder, der udleder særligt forurenet spildevand, der kan medføre ekstra omkostninger i forbindelse med spildevandshåndteringen, skal betale særbidrag. Særbidraget beregnes på baggrund af målinger af spildevandet fra den pågældende virksomhed. I Vejen Kommune opkræves særbidrag ud fra spildevandets indhold af organisk kulstof og næringssalte. Byrådet kan også beslutte, at der opkræves særbidrag ud fra indhold af tungmetaller. 16.2 TØMNINSORDNIN I Betalingsvedtægt for Vejen Kommunes offentlige spildevandsanlæg af den 1. januar 2007 har kommunen i henhold til Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (bekendtgørelse nr. 1667 af 14. december 2006), udstukket regler for den kommunale tømningsordning for bundfældningstanke og samletanke. Regelsættet er gældende fra 1. januar 2007, det erstatter de 4 kommuners tidligere regulativer vedrørende tømningsordning. Særbidraget fastlægges årligt af Byrådet i forbindelse med budgetbehandlingen ud fra en vurdering af de aktuelle behandlingsomkostninger. Bidraget fremgår af Takst og gebyrer. VEJBIDRA For at sikre at veje, pladser og lignende bidrager til Forsyningen i lighed med de øvrige tilsluttede brugere skal stat og kommune betale vandafledningsbidrag i forhold til tilsluttede veje. For statsveje beregnes et årligt vejbidrag efter en vandmængde på 0,12 m 3 pr. m 2 matrikulært areal, hvorfra vejvand tilledes det offentlige spildevandsanlæg. For afledning af vejvand fra kommunale veje og private fællesveje betaler kommunen et årligt bidrag til Forsyningen afhængigt af anlægsudgifterne til ledningsanlæggene, forsinkelsesbassiner, overløbsbygværker og anlæg til rensning af vejvandet. Tømningsbidrag m.m. fastlægges årligt af Byrådet i forbindelse med budgetbehandlingen. Bidraget fremgår af Takster og gebyrer for Vejen Kommune. BUNDFÆLDNINSTANKE Regulativet omfatter alle nuværende og kommende ejendomme i kommunen, der har en bundfældningstank (også kaldet trix-tank eller septiktank). SAMLETANKE Ordningen omfatter alle nuværende og kommende ejendomme i kommunen, der har en samletank til opsamling af spildevandet. 16.3 UDTRÆDEN AF FORSYNINEN I henhold til Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. kan en ejendom og/eller virksomhed, der er tilsluttet et offentligt spildevandssystem, få ophævet sin tilslutningsret og pligt helt eller delvist og dermed udtræde helt eller delvist af Forsyningen. Vejen Kommune træffer som led i administrationen af spildevandsplanen endelig afgørelse om, hvorvidt en allerede tilsluttet ejendom kan opnå fritagelse for tilslutningspligten, og hvorvidt en afgørelse herom kræver en ændring af spildevandsplanen.
Vejen Kommune - Spildevandsplan 2008-2011 Side 48 Tilladelse til hel eller delvis udtræden af Forsyningen meddeles af kommunen under forudsætning af: at der er enighed herom mellem Vejen Kommune og grundejeren og/eller virksomheden. at der er opnået tilladelse til alternativ bortskaffelse. at alternativ bortskaffelse ikke tilsidesætter eventuelle miljøhensyn. at Forsyningens samlede økonomi ikke forringes væsentligt. at Forsyningen fortsat kan fungere teknisk forsvarligt. at forhold vedrørende eventuel økonomisk kompensation er aftalt. Delvis udtræden af Forsyningen omfatter udtræden for overfladevand, hvorved 16.4 SEPARATKLOAKERIN I henhold til Miljøbeskyttelsesloven kan Vejen Kommune påbyde grundejere at foretage separatkloakering på egen grund i forbindelse med, at et fælleskloaksystem udskiftes til et separatkloaksystem. Separatkloakering af et fælleskloakeret område vil typisk være begrundet af: at områdets overløbsbygværk belaster en højt målsat recipient i et omfang, så målsætningen ikke kan opfyldes. at det eksisterende fælleskloakanlæg generelt trænger til udskiftning. at risikoen for opstuvning i kældre m.v. kan nedbringes væsentligt. at den hydrauliske belastning af nedstrøms liggende renseanlæg, pumpestationer m.v. kan reduceres Området ønskes afskåret via transportledning til central rensning grundejeren eller virksomheden fremover selv skal forestå bortskaffelse af overfladevand eksempelvis ved nedsivning. Ved udtræden for tag- og overfladevand kan kommunen i henhold til lovgivningen tilbagebetale op til 40 % af det tilslutningsbidrag, der kunne være opkrævet på det tidspunkt, hvor aftalen om udtræden indgås. Som udgangspunkt er Vejen Kommune indstillet på at lade ejendomme delvist udtræde af Forsyningen hvis det afhjælper hydrauliske problemer i kloaksystemet. Der er dog ikke udpeget områder og/eller ejendomme, der kan udtræde, hvorfor en delvis udtræden vil forudsætte en forudgående ændring/tillæg til nærværende spildevandsplan. Forsyningen udskifter det offentlige enstrengede fælleskloaksystem med et nyt to-strenget separatsystem og fører stik frem til hver enkelt grundgrænse. De pågældende husejere er herefter forpligtet til for egen regning at adskille regnog spildevand i separate kloaksystemer på egen grund inden for en fastsat tidsfrist. Tidsfristen fremgår af kommunens påbud og er i normale tilfælde minimum ½ år. Alternativt kan de pågældende husejere anmode kommunen om tilladelse til at aflede overfladevand lokalt på egen grund og efter de gældende retningslinier. Der ydes i dette tilfælde ikke økonomisk kompensation, jf. forholdt beskrevet i afsnit 16.3. 16.5 OFFENTLI O PRIVAT KLOAK Ved offentlige spildevandsanlæg forstås anlæg, hvor Vejen Kommune har ansvaret for drift og vedligeholdelse. Dette vedrører renseanlæg og kloakanlæg (ledninger og bygværker m.m.). I Vejledningen til Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. (nr. 12414 af 1. januar 2001) er angivet følgende beskrivelse vedrørende snitfladen mellem offentlig og privat kloak (se omstående side): Ved private spildevandsanlæg forstås anlæg, hvor Vejen Kommune ikke ejer og derfor ikke har ansvaret for drift og vedligeholdelse. Ofte vedrører dette stikledninger på privat grund, fællesprivate ledningsanlæg mv.
Vejen Kommune - Spildevandsplan 2008-2011 Side 49 rænse mellem offentlig og privat kloak: Inden for et offentligt kloakeret opland er det den matrikulære grundgrænse til en ejendom, der er snitflade mellem den offentlige stikledning og det private spildevandsanlæg. Forsyningen skal føre stik frem til skellet for den matrikulære grundgrænse for at opfylde sin forsyningspligt, og grundejeren skal herefter udføre et privat anlæg på egen grund, således at ejendommen kan tilsluttes. I det følgende er vist 3 eksempler på fastlæggelsen af grænsen mellem offentlig og privat kloak: 1 2 I eksempel 1 er hele afløbsinstallationen placeret indenfor skellet. Installationen er udført uden rensebrønd. Der kan være tilsluttet et tagnedløb. Offentlig kloak er stikledningen fra skellet og ud til den offentlige hovedledning. Privat kloak er derfor alt indenfor skellet inkl. tagnedløbsbrønd. I eksempel 2 er en del af afløbsinstallationen placeret udenfor skellet. Installationen er udført med en rensebrønd, hvortil der kan være tilsluttet flere grenrør fra forskellige installationer i ejendommen. Yderligere kan der være tilsluttet et tagnedløb. Offentlig kloak er stikledningen efter det sidste grenrør eller efter selve rensebrønden. Privat kloak er derfor frem til og med rensebrønden eller frem til og med tilslutningen af det sidste grenrør inkl. tagnedløbsbrønd. I eksempel 3 er hele afløbsinstallationen placeret indenfor skellet. Der er installeret rensebrønd, hvorfra stikledningen føres ud i den offentlige hovedkloak. En del af stikledningen er ligeledes placeret indenfor skellet. Den offentlige kloak er stikledningen fra skellet og frem til den offentlige hovedledning. Det vil sige, at privat kloak er givet ved installationen frem til og med rensebrønden samt den del af stikledningen, der er placeret mellem rensebrønden og skellet. 3 16.6 FÆLLESPRIVAT KLOAK Ved fællesprivate spildevandsanlæg forstås anlæg, hvor to eller flere bolig- og grundejere i fællesskab ejer, driver og vedligeholder et spildevandsanlæg. Et fællesprivat spildevandsanlæg kan være tilsluttet det offentlige spildevandsanlæg, men kan også være etableret til forbedret rensning af spildevand i det åbne land. Ved fremtidig etablering af et fællesprivat spildevandsanlæg skal de berørte boligog grundejere oprette et spildevandslaug, der varetager anlæggets etablering og drift. Vedtægter for lauget skal tinglyses på de enkelte ejendomme.
Vejen Kommune - Spildevandsplan 2008-2011 Side 50 16.7 FORHOLD TIL PRIVATE RUNDEJERE Efter Miljøbeskyttelseslovens 32 fastlægger Byrådet i spildevandsplanen, om en ejendom skal kloakeres ved tilslutning til et offentligt spildevandsanlæg. Når Byrådet i spildevandsplanen har truffet beslutning om kloakering af et opland, er der tilslutningspligt, når kommunen har ført stik frem til grundgrænsen. Byrådet afgør, hvornår den fysiske tilslutning skal være gennemført. Inden for et i spildevandsplanens fastlagt kloakopland er det således Forsyningen, der står for etablering, drift og vedligeholdelse af ledninger m.v. frem til grundgrænsen, mens grundejeren på egen grund er forpligtet til for egen regning at bekoste udførelse og vedligeholdelse af ledninger. 16.8 ENKELTBELIENDE EJENDOMME Forsyningen kan i særlige tilfælde og efter særskilt aftale give tilladelse til, at ejendomme beliggende uden for områder, der er omfattet af det offentligt kloakerede opland, tilsluttes offentlig kloak. 16.9 PRIVATE BRØNDE Indsivning af regnvand til spildevandssystemet kan i nogle tilfælde tilskrives overfladeafstrømning af regnvand gennem kloakdæksler til private spildevandsbrønde. Vejen Kommune anfører derfor over for grundejerne, at disse skal sikre, at der ikke AFLEDNIN FRA KÆLDRE I den administrative praksis er det fastslået, at en grundejer skal kunne aflede sit spildevand fra stueplan ved gravitation (spildevandet skal kunne løbe af sig selv), og at det som et led i forsyningspligten er Forsyningen, der skal bekoste de foranstaltninger, der er nødvendige for, at grundejeren kan aflede sit spildevand fra stueplan ved gravitation. Hvis der er brug for særlige foranstaltninger for en sikker drift ved afledning af spildevand fra kælderplan, f.eks. en pumpe eller en kontraventil, for at forhindre tilbagestuvning, påhviler ansvaret alene grundejeren. MANLENDE TILSLUTNIN Hvis tilslutningspligten ikke overholdes af grundejeren, er kommunen berettiget til ved autoriserede kloakmestre - og for ejerens regning - at lade udføre tilslutning af ejendommen. Skriftlig varsel herom sendes anbefalet til grundejeren senest en måned før arbejdets påbegyndelse. Tilsvarende gælder, at ejere af ejendomme i oplande, som i henhold til spildevandsplanen planlægges ændret fra fællessystem til separatsystem, har pligt til at gennemføre separeringen på egen grund. REDUKTION PÅ EEN RUND Særligt forurenende virksomheder vil kunne pålægges at reducere forureningen via egne renseanlæg før tilledning til offentlige spildevandsanlæg. Tilsvarende kan kommunen kræve, at grundejere skal forsinke regnvandet inden afledning til offentlig kloak. Kravet kan stilles såfremt der sker en væsentlig ændring af grundens anvendelse eller hvis befæstelsesgraden overstiger områdets planlagte befæstelsesgrad, der fremgår af Bilag 3. Fra disse ejendomme må der kun afledes separat spildevand til det offentlige kloaksystem. rundejeren etablerer, driver og vedligeholder selv hele stikledningen, således at Forsyningen i disse særlige tilfælde ikke fører stik frem til grundgrænsen. Disse særlige forhold skal tinglyses på ejendommen og fremgå af spildevandsplanen. kan ske indsivning eller tilstrømning af overfladevand til private spildevandsbrønde beliggende på eget (privat) areal. rundejerne skal her sørge for, at spildevandsbrønde ikke er placeret i lavninger, samt at dækselkoten på brøndene er i niveau med terræn eller så vidt muligt højere end det omkringliggende terræn.
Vejen Kommune - Spildevandsplan 2008-2011 Side 51 16.10 KLOAKANLÆ PÅ PRIVAT AREAL I forbindelse med kloakering i det åbne land samt ved udvidelser og ændringer af kloakoplande kan det i et vist omfang blive nødvendigt at etablere offentligt ledningsanlæg (pumpestationer, kloakledninger m.m.) på private arealer. enerelt gælder, at offentlige ledningsanlæg etableret uden for offentligt vejareal sikres ved tinglysning af deklaration på de enkelte matrikler. rundejere, der berøres af ovennævnte, og som pålægges servitut, kontaktes skriftligt under detailprojekteringen. Det søges i videst muligt omfang at indgå frivillige aftaler mellem de berørte grundejere og Vejen Kommune. Matrikler, der kan påregne at blive berørt af fremtidig offentligt kloakanlæg fremgår af Bilag 8 DEKLARATION AF KLOAKANLÆ Følgende er gældende ved deklarering af kloakanlæg beliggende på privat ejendom. Deklarationsbælte Der fastlægges et deklarationsbælte, som minimum skal være 2 meter på hver sin side af ledningsanlægget målt fra ledningens centerlinie. Det er ikke tilladt uden forudgående tilladelse fra Vejen Kommune - at opføre bygninger eller bygningslignende konstruktioner (f.eks. større støttemure), eller foretage beplantning med træer eller beplantning med buske med dybgående rødder, samt hegn eller i øvrigt iværksætte noget inden for deklarationsbæltet, der kan være til hinder for adgangen til ledningsanlægget, eller til skade for anlægget og for dettes beståen. Adgang til ledningsanlæg Ulemper samt retablering m.v. Der skal til enhver tid tåles de ulemper, der kan være forbundet med eventuelle eftersyn, vedligeholdelses- eller reparationsarbejder. I forbindelse med vedligeholdelses- eller reparationsarbejder af ledningsanlægget, foretager ledningsejeren retablering af terræn, belægninger m.v. Erstatning for eventuel forvoldt skade fastlægges ved mindelig overenskomst mellem parterne, eller i mangel heraf, af taksationskommissionen. SERVITUTPÅLÆ Vejen Kommune har besluttet at ændre den nuværende renseanlægsstruktur til en mere centraliseret form med færre renseanlæg og udbygning af det afskærende ledningssystem. Endvidere vil Vejen Kommune som et led i forbedring af vandkvaliteten i udvalgte recipienter kloakere en række ejendomme i det åbne land. I forbindelse med disse aktiviteter vil flere matrikler blive berørt af de transportanlæg, der skal føre spildevand fra de pågældende byområder/enkeltbeliggende ejendomme til det nuværende offentlige kloaksystem. Omfanget heraf kendes først præcist efter detailprojekteringen, hvorfor der kan blive behov for at udarbejde et spildevandsplantillæg. På grundlag af det nuværende kendskab til planlagte transportledninger og kloakeringer i det åbne land, vil de i Bilag 8 angivne matrikler blive berørt. Fremtidige transportledningers placering kan endvidere ses af tegningerne 2.01-2.28. Ledningsanlægget skal henlægge uforstyrret, og der skal til enhver tid gives de berettigede adgang til eftersyn og rensning af ledningsanlægget, samt til at forestå reparations- og vedligeholdelsesarbejder i det omfang, Vejen Kommune skønner det nødvendigt.
Vejen Kommune - Spildevandsplan 2008-2011 Side 52 16.11 SPILDEVANDSTILLADELSER Vejen Kommune meddeler tilslutningstilladelse til virksomheder, der afleder særligt store mængder og/eller forurenet spildevand til det offentlige kloaksystem. Også i forbindelse med krav om forsinkelse af regnvand på egen grund kan det blive aktuelt at uarbejde en decideret tilslutningstilladelse. 16.12 FORBEDRET RENSNIN AF SPILDEVAND I DET ÅBNE LAND Vejen Kommune skal med udgangspunkt i regionplanen m.v. påbyde forbedret rensning af spildevand på enkeltejendomme i det åbne land, såfremt disse er beliggende inden for særligt forureningsfølsomme vandløbs- Ved de pågældende virksomheder opkræves der eventuelt også særbidrag. Hvad angår udledningstilladelser, har Vejen Kommunes Natur & Miljøafdeling kompetencen. oplande, og spildevandsrensningen ikke lever op til de specifikke krav. For nærmere beskrivelse vedrørende dette emne henvises til kapitel 14.
Vejen Kommune - Spildevandsplan 2008-2011 Side 53 17 MILJØVURDERIN På baggrund af lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 Bekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer har Vejen Kommune vurderet, at der skal gennemføres en indledende vurdering (screening) af, hvorvidt spildevandsplanen er omfattet af kravet om miljøvurdering. Vurderingen er lavet som et led i udarbejdelsen af spildevandsplanen og har til formål at beskrive planens effekt i forhold til et 0- alternativ indenfor en række miljøparametre. Bekendtgørelse nr. 1398 af 22/10 2007 3 Når en myndighed i medfør af lovgivningen tilvejebringer følgende planer og programmer eller foretager ændringer deri, skal der udarbejdes en miljøvurdering: 1) Planer og programmer, som tilvejebringes inden for landbrug, skovbrug, fiskeri, energi, industri, transport, affaldshåndtering, vandforvaltning, telekommunikation, turisme, fysisk planlægning og arealanvendelse, og som fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af bilag 3 og 4. 2) Andre planer og programmer, som kan påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. 3) Andre planer og programmer, som i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, som myndigheden vurderer, kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Nærværende afsnit er resultatet af den udførte vurdering. Scenarier I henhold til lovgivningen skal spildevandsplanens tiltag minimum vurderes i forhold til et 0-alternativ Hvad er et 0-alternativ Scenarie, hvor spildevandsplanens tiltag ikke gennemføres. Dette er ikke nødvendigvis det samme som bibeholdelse af status quo, men betyder en fremskrivning af den udvikling, som må forventes uden den foreslåede plan. I det følgende er angivet spildevandsplanens væsentligste tiltag og 0-alternativets tiltag. Vejen Kommunes Spildevandsplan o Nedlæggelse af 8 renseanlæg. Antallet reduceres fra 21 til 13 renseanlæg. o Udbygning af Rødding Renseanlæg. o Etablering af transportanlæg Jels- Rødding, Skodborg-Vejen og Foldingbro- Maltbæk. o Vedligeholdelse af øvrige renseanlæg. o Udlagt 193 nye kloakoplande i byområder (grundet by- og erhvervsudvikling samt i henhold til kommuneplanen). o Omlægning fra fællessystem til separateller spildevandssystem i 15 kloakoplande. o Kloakfornyelse i øvrige kloakoplande så kvalitet og forsyningssikkerhed også i fremtiden er i fokus (jf. spildevandskomiteens skrift 27: Funktionspraksis for afløbssystemer under regn). o Etablering af bassinanlæg ved udvalgte udløb. o Kloakering af 320 ejendomme i det åbne land (inkl. 125 ejendomme i Københoved, Langetved og rønnebæk). o Påbud til 627 af 779 ejendomme om forbedret lokal rensning 0-alternativ o Eksisterende renseanlæg bibeholdes og vedligeholdes. o Nyt renseanlæg ved Foldingbro, da dette er total nedslidt. o Udbygning af Jels Renseanlæg. o Udlagt 193 nye kloakoplande i byområder (grundet by- og erhvervsudvikling samt i henhold til kommuneplanen). o Ikke omlægning fra fællessystem til separatsystem i eksisterende kloakoplande. o Kloakfornyelse ved nedbrud af ledninger. o Etablering af bassinanlæg ved enkelte udløb. o Ikke kloakering af ejendomme i det åbne land. o Påbud til 847 ejendomme (vurdering) om forbedret lokal rensning (Regionplanens krav om forbedret rensning i det åbne land skal efterleves).
Vejen Kommune - Spildevandsplan 2008-2011 Side 54 Miljømål De overordnede målsætninger for spildevandshåndteringen er beskrevet i kapitel 5 i spildevandsplanen. Disse vedrører en lang række fokusområder som vandkvalitet, forsyning, arbejdsmiljø, serviceniveau etc. Endvidere er spildevandsplanen underlagt en række nationale og internationale miljømål udstukket i den overordnede planlægning. Miljømål o International lovgivning (Vandrammedirektivet, Natura 2000 etc.). o National lovgivning (Naturbeskyttelsesloven, fredninger etc.). o Regionale planer (Recipientkvalitetsmålsætninger og drikkevandsforhold beskrevet i regionplanen). o Kommuneplan (Byudvikling). Miljøvurdering I henhold til loven skal miljøvurderingens detaljeringsniveau afpasses efter spildevandsplanens detaljeringsniveau. Spildevandsplanen er en sektorplan, som på overordnet niveau beskriver de kommende års tiltag indenfor spildevandshåndteringen. Planen angiver de generelle rammer for anlægsprojekterne, mens den detaljerede beskrivelse af projekterne afventer skitseprojekteringen m.m. Med basis i ovenstående har Vejen Kommune valgt at gennemføre miljøvurderingen på overordnet niveau. Ved vurderingen er anvendt en kvalitativ model udtrykt på en skala fra ++ (meget positiv effekt) til (negativ effekt). Vurderingen er angivet på næste side. Afbødende foranstaltninger Tiltagene i spildevandsplanen har som udgangspunkt alle en positiv indvirkning på en eller flere af de udvalgte miljøparametre. Dog kan spildevandsplanens projekter på 2 områder i en vis grad indvirke negativt (på områderne vedrørende etablering af transportanlæg i beskyttede eller fredede områder samt el-forbrug). De negative indvirkninger søges i første omgang undgået og såfremt dette ikke er muligt minimeret eller kompenseret. Beskyttede eller fredede områder I udførelsesfasen kan etablering af transportanlæg indvirke negativt på beskyttede eller fredede områder. Som udgangspunkt er det hensigten at søge at undgå at placere transportanlæg i disse områder. Hvorvidt dette er fuldt muligt er ikke endeligt afklaret og fastlægges først ved detailprojekteringen. Hvis det ikke er muligt at undgå at krydse beskyttede eller fredede områder, vil Vejen Kommune sikre, at der foretages så lidt indgriben i området som muligt, samt at området reetableres efter aftale og anvisninger fra miljømyndighederne. El-forbrug Spildevandsplanens tiltag kan bevirke et større el-forbrug grundet forøgelse af antal pumpestationer. Der kompenseres herfor ved at vælge pumper med en god og optimal energiøkonomi. El-forbruget ved pumpestationerne påregnes modsvaret af tiltag til centralisering af renseanlæggene, hvilket forventes at give en mere optimal drift og rensning på anlæggene. Ligeledes foretages der - som kompensation - løbende en optimering af maskinelt udstyr på de eksisterende pumpestationer og renseanlæg for at reducere driftsomkostningerne herunder el-forbruget. Overvågningsprogram Effekten af spildevandsplanens tiltag evalueres løbende gennem følgende: Overvågningsprogram o Udløb fra renseanlæg - vurderes årligt af kommunens miljøafdeling og Ribe Miljøcenter ud fra udløbsanalyser. o Udledninger fra øvrige udløb - vurderes løbende af kommunens miljøafdeling ud fra udledningstilladelser. o Recipientkvalitet - vurderes løbende af kommunens miljøafdeling og Ribe Miljøcenter gennem analyser i recipienterne. o Slam - vurderes årligt af kommunens miljøafdeling ud fra analyser for tungmetaller og miljøfremmede stoffer.
Vejen Kommune - Spildevandsplan 2008-2011 Side 55 I nedenstående er angivet resultatet af miljøvurderingen. Samlet vurderes spildevandsplanens tiltag at være bedre end 0-alternativet, hvilket bl.a. illustreres ved, at spildevandsplanens tiltag som udgangspunkt alle er miljøforbedrende. Miljøparametre 0-alternativ Spildevandsplan Bemærkninger Natur og landskab Recipientkvalitet (Vandrammedirektiv og regionplansmålsætninger) + ++ Via tiltag i det åbne land, centralisering af renseanlæg og tiltag ved udløb reduceres udledningen til vandområderne. Målsætningerne for recipienterne forventes forbedret. Landskab generelt 0 0 Etablering af nye kloakoplande sker i henhold til kommuneplanen og miljøvurderes i denne. Beskyttede og fredede områder (Naturbeskyttelsesloven) 0 0 Transportanlæg placeres så vidt muligt udenfor beskyttede og fredede områder. Internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000) 0 + Spildevandsplanen indvirker positivt på internationalt beskyttede vandområder grundet bedre rensning ved kloakudløb samt tiltag i det åbne land. Derudover berøres internationalt beskyttede landområder ikke af transportanlæg m.m. Jord Jordbundsforhold 0 0 Jordforurening 0 + Kloakfornyelsen vil reducere eventuel udsivning fra kloaksystemet til jorden. Vandforsyning rundvandsinteresser (Regionplansmålsætninger) Luft - + 0-alternativet vil give flere nedsivningsanlæg. Spildevandsplanen vil reducere antallet af nedsivningsanlæg (grundet kloakering). Kloakfornyelsen vil reducere eventuel udsivning fra kloaksystemet. Lugt 0 + Bedre spildevandsrensning forventes at indvirke positivt på lugtforhold. Emissioner 0 0 Klima Energiforbrug 0 - / + Mere transport af spildevand giver øget el-forbrug. Dette opvejes af optimeret rensning på større renseanlæg samt reduktion i indsivning. Sundhed Støj 0 0 Badevandskvalitet 0 0 Service Forsyningssikkerhed - ++ Centralisering af renseanlæggene og øget overvågning giver øget forsyningssikkerhed. Kloakfornyelse giver bedre og mere driftssikre kloaksystemer og færre opstuvninger under regn. Resultat fra miljøvurderingen. (++: meget positiv effekt, +: positiv effekt, 0: neutral og -: negativ effekt)