Beretning 2014-15 Seniorafdelingen Året, der er gået, har igen været et turbulent år præget af glæder og sorger. For at citere en lokal udlandsdansker: Sådan er det jo. Som en overskrift for året, men især for de meget rystende begivenheder, der udspillede sig i Paris og senest i København, havde jeg tænkt at indlede min beretning med et digt af en af Danmarks, for mig, store digtere, som i år ville være fyldt 100 år. Når sådanne begivenheder finder sted, tænker jeg altid på Halfdan Rasmussens digt: Jeg frygter ikke. Og nu over til noget helt andet. Jeg frygter ikke det onde, som går i det ondes sold. Men ondskab givet som kærlighed frygter jeg hundredefold. Jeg frygter den hånd der vil frelse mig med våbnenes sandhed og ret langt mer end den hånd jeg kendte som ond og den hånd der var frygtsom og træt Medlemstallet er stadig stabilt. Pr. 1. jan 2015 havde seniorafdelingen 258 medlemmer, heraf 60 kontingentfri, dvs. 75 år og derover. Kontingentet er uforandret 116 kr./md, som fordeler sig således: Til hovedforeningen: 71 kr. (Det er den solidariske del!) Til kredsen: 45 kr. (Heri er også en del solidaritet + det, vi får tilbageført til arrangementer, kørsel, fortæring osv.)
Formuen er pr 31/12 2014: kr. 9.962,55 (1/1 2014: kr.18.192.63) Bestyrelsen består af: Leif Jørgensen, formand Marianne Zwinge, næstformand Kurt Pedersen, kasserer Else Rosendahl, sekretær Marie Aggeboe Else og Marianne er på valg. De modtager ikke genvalg. Jeg vil nu gå over til at omtale årets arrangementer. Sidste års generalforsamling i februar havde som optakt et foredrag af journalist Leif Møller, som fortalte om en meget usædvanlig dansker, der i 30 år havde boet og arbejdet som præst blandt inkaerne. Leif Møller var en god og sympatisk fortæller. Generalforsamlingen forløb, som den slags skal. Seriøst, men også med plads til muntre bemærkninger. Dirigenten, Gerda Albrechtsen, havde forsamlingen i sin hule hånd. Marie Aggeboe, Kurt Pedersen og Leif Jørgensen blev genvalgt til bestyrelsen. Under punktet eventuelt var der ros til bestyrelsen for gode arrangementer. Tak for det. Det er altid dejligt med respons på vores arbejde. Generalforsamlingen sluttede med lidt godt at spise, og Seniorafdelingens cateringafdeling havde også her nytænkt og skiftet det traditionelle smørrebrød ud med en lækker platte. Der var 55 deltagere. I marts havde vi et ud-af- huset arrangement. For at kunne stå dagens strabadser igennem startede vi med brunch på Restaurant Sydvesten i Esbjerg. Det var godt, vi havde fået noget at stå imod med, for de dygtige studerende på Syddansk Musikkonservatorium demonstrerede, at musik ikke bare er musik i traditionel forstand, men har et mangesidigt udtryk. Jeg havde det sådan, at det mest
uforståelige, var den største oplevelse. Og det er vist i grunden ikke så galt. Vi sluttede af med en rundvisning i den smukt restaurerede elværksbygning. 63 havde taget turen til Esbjerg. I april havde vi skiftet adresse til det gamle sygehus, hvor vi hørte historien om den store, engelske statsmand, Winston Churchill. Mogens Blume havde en stor viden om den karismatiske, cigarrygende englænder, som ikke blot havde stor indflydelse på 2. verdenskrigs forløb, men også bl.a. var en habil maler, forfatter og murer! Vi var 44, der nød foredrag og kaffe/kage på Frisvadvej. I maj havde vi den traditionelle udflugt. Som sædvanlig en god blanding af noget til hovedet og maven. Vi fik et par gode rundvisninger i kunstbyen Holstebro og den smukt restaurerede herregård, Nørre Vosborg. Ind imellem blev der tid til en god frokost i golfklubbens klubhus, som man meget passende havde placeret med udsigt over Storåen. Dagen sluttede med fiskebuffet på røgeriet i Hvide Sande efter et besøg og en orientering i sluseanlægget. Bussen hjem kunne lige netop rumme de 53 deltagere trods vægtforøgelsen. Det første arrangement efter sommerferien var to besøg på Syd Energi i Esbjerg. Begge grupper (33 og 34 personer) fik en interessant rundvisning i energiselskabets nybyggede domicil. Vi sluttede på toppen af dette plusenergihus med en flot udsigt og en sandwich. Og som et ekstra plus for foreningen og medlemmerne var hele arrangementet gratis. I september havde vi igen forladt de trygge rammer i Varde og var taget helt til 7 kanten i Janderup. Besøget startede med en præsentation af den vestjyske amatørscene, hvorefter der var rundvisning. Efter frokosten underholdt stedets underholdnings gruppe med sange og sketches. Jeg kunne desværre ikke selv være til stede, men har hørt flere af de 53 deltagere omtale dagen som interessant. I oktober havde vi besøg af Niels Ole Frederiksen, som bl.a. fortalte dramatiske historier fra Sdr. Felding under besættelsen. Det var ikke historier, som havde stået i vores danmarkshistorie, men dramatiske var de. Det overordnede tema var, hvorfor vi stadig er så fascineret af besættelsestiden. Hvorfor der stadig skrives bøger og laves film om en periode, som har dobbelt jubilæum - 70/75 år i år. Niels Ole Frederiksen var en meget underholdende og oplysende fortæller. 60 hørte på.
Der var igen foredrag på programmet i november, hvor Ena Lykke Olesen fortalte om sit arbejde blandt Rumæniens fattigste. Et interessant og tankevækkende foredrag. Jeg er fuld af beundring for de mennesker, der forlader det trygge Danmark i kortere eller længere tid for at arbejde blandt verdens mest udsatte, hvad enten det drejer sig om fattigdom, krig eller sygdom. 38 hørte på. I december skal vi altid finde på en plausibel undskyldning for at foretage en af julens yndlingsbeskæftigelser, julefrokosten. Denne gang syntes Kurt, at det var på tide, at vi genså hans dejlige by, Ribe. Efter en smuk og lidt kold tur gennem byen med kyndig guideledsagelse var det tid til at få en god kunstoplevelse og varmen på det nyrenoverede kunstmuseum. Det var virkelig en dejlig oplevelse. Min guide forstod virkelig at formidle kunstværkerne, så selv en amatør som mig, gik beriget derfra. Dagen sluttede med sang, halvdårlige historier, samt en veltillavet frokost på det tidligere missionshus, Brorsonsminde. Vi havde igen lavet buskørsel, hvilket mange havde benyttet sig af; men vi må nok til at tage kostprisen for disse ture, hvis ikke bunden skal gå ud af vores pengekasse. Turen fik desværre en kedelig slutning for en af de 71 deltagere, idet han fik stjålet sit overtøj med telefon og dankort. I januar var vi samlet 44 cineaster, eller det der ligner, i Varde Bio for at se, hvad Else nu havde fundet på. Det var minsandten en dramatisk, norsk film, Optimisterne, om ældre damer og volleyball! Alligevel bemærkede jeg, at tilskuerne lo højlydt flere gange, og da vi forlod biografen, var det med smil på læben efter at have set denne livsbekræftende film. En dejlig opkvikker i den mørke vintertid. Dagen sluttede, som den plejer, på Rådhussalen med kaffe og boller med smør rigeligt smør! Der er forskellige kulturer i lærerkredsenes seniorafdelinger angående ikkemedlemmers deltagelse i arrangementer. Rigtig mange kredse opkræver et ekstra beløb for ikke-medlemmer, således at de faktisk betaler kostprisen. Vi har flere gange haft det oppe og vende i bestyrelsen, men er efter nogle diskussioner med mange gode for og imod argumenter endt med, at vi ikke har ønsket at ændre på den tradition, vi altid har haft. Vi har oven i købet besluttet, at hvis det er medlemmet, der falder bort i en familie, skal det efterlevende ikke-medlem fortsat være velkommen til vore arrangementer. Det er naturligvis klart, at kan man være medlem, skal man selvfølgelig være medlem.
Vi har stadig et godt samarbejde i Det forpligtende Kredssamarbejde (Vejle, Fredericia, Vejen, Billund, Esbjerg og Varde), også kaldet Mavebæltet. 2 repræsentanter fra hver kreds mødes 3 gange om året på skift i kredsene, hvor vi blandt andet udveksler ideer, taler fagpolitik og indstiller en kandidat som en af de 10 delegerede for fraktion 4 til kongressen. Jeg har været delegeret siden 2012. På møderne vælger vi også 4 repræsentanter til årsmødet, som siden 2004 har været afløseren for tabet af et hovedstyrelsesmedlem. På landsplan har der været 3 store emner. Først og fremmest den nye skolelov og det dermed forbundne overgreb på lærernes arbejdstidsaftale. Starten er også gået for OK 15, hvor arbejdstidsaftalen naturligvis også er på dagsordenen. Der bliver også forhandlet løn, og det er glædeligt at se, at hovedkravene, som også kan få betydning for os, er procentvise lønstigninger og reguleringsordningens fastholdelse. Da der bliver færre aktive lærere til at betale kontingent, har det også været nødvendigt at kigge på besparelser. For os har det været nogle spændende måneder, da det en overgang så ud til, at vi skulle miste et seniorkursus, selv betale for transport, en deltagerafgift på 500-1000 kr., samt at kontingentfrihed fra det femoghalvfjerdsindstyvende år skulle bortfalde. Efter energisk benarbejde fra vores hovedstyrelsesmedlem, Greta Jørgensen, endte det næsten lykkeligt med at vi kun mistede det ekstra kursus i de lige år. Medlemstallet i fraktion 4 er stadig stigende, idet vi nu er 20.500, hvoraf 4.700 er kontingentfri. Der var igen mange ansøgere til kurserne, 1400, hvoraf der blev optaget 5x90. Til slut vil jeg gerne takke vore medlemmer for den store opbakning. Den tillid I viser os ved at møde op til vore arrangementer i tiltro til, at der er noget at komme efter, giver mere energi i bestyrelsesarbejdet. Synergi tror jeg, man kalder det. Til allersidst tak til mine bestyrelseskolleger for et godt og humørfyldt samarbejde. Tak til Ginna for aldrig manglende hjælpsomhed. Desværre må vi sige farvel til 2 kolleger, som i 8 år med stor ansvarlighed og iderigdom har passet deres bestyrelsesjob. Else truede allerede for to år siden med at ville stoppe, men heldigvis
besindede hun sig. Marianne har også andet krævende bestyrelsesarbejde, og det må vi naturligvis respektere. Tak for jeres store indsats. Jeg skal hermed overgive min beretning til generalforsamlingens behandling. Snoghøj den 16. februar 2015 Leif Jørgensen