11 12 Koncerthuset Klassisk sæson Fredag 27. april kl. 19.30 Arvo Pärt & Kristjan Järvi DR SymfoniOrkestret DR KoncertKoret Dirigent: Kristjan Järvi Solist: Mikhail Simonyan, violin Pro gram
Program Koncerthuset 2008/09 2011/12 2 FREDAGSKONCERT Fredag 27. april 2012 kl. 19.30 DR SymfoniOrkestret DR KoncertKoret Dirigent: Kristjan Järvi Solist: Mikhail Simonyan, violin Koncertmester: Johannes Søe Hansen Korindstudering: Martin Nagashima Toft Koncerten sendes direkte i P2 KLASSISK (FM og DAB) og genudsendes søndag 29/4 kl. 12.15 på P2 KLAS- SISK (DAB) Arvo Pärt (f. 1935) Cantique des degrés (1999) For kor og orkester Varighed: ca. 8 Arvo Pärt Symfoni nr. 3 (1971) I tre satser Varighed: ca. 25 Pause: ca. 20.05 Gija Kantjeli (f. 1935) Styx (1999) Mød musikken: Der er koncertintroduktion kl. 18.30-18.55 i koncertsalen med P2-værten Mathias Hammer, der fortæller om koncertens program og interviewer medvirkende fra koncerten For violin, kor og orkester Varighed: ca. 36 I koncertpausen: P2 Klassisk sender direkte fra Metrohjørnet i foyeren. Publikum har mulighed for at stille spørgsmål via sms samt købe orkestrets seneste cd-udgivelser Efter koncerten: Kristjan Järvi og Mikhail Simonyan signerer cd'er i foyeren Ensemblechef: Kim Bohr Orkesterchef: Ole Bækhøj Korchef: Tatjana Kandel Producent: Curt Kollavik-Jensen Producer: Bernhard Güttler Teknik: Jan Oldrup Regissører: Jakob Helmer Mørck og Peter G. Tönshoff Redaktion: Karen Inger Povlsen Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Hellbrandt
Værker Koncerthuset 2011/12 3 Den estiske komponist Arvo Pärts musik har en særlig virkning. Den sætter tiden i stå og skaber rum til fordybelse. På sin helt egen måde har Pärt vist, at det er muligt at skrive intens religiøs musik i vor tid. Arvo Pärt: Cantique des degrés Af Jens Cornelius Verden fik ørerne op for Arvo Pärt, da han slap ud af Sovjetunionen i 1978. Hans fødeland Estland var ufrivilligt en del af Sovjet, og forholdene var så undertrykkende, at Pärt til sidst måtte flygte. Ved sin ankomst til Vesten var han stort set ukendt. Det ændrede sig få år efter, og i dag er han nok verdens mest beundrede moderne komponist. Han har også fået mange efterlignere, der forsøger at annektere skønheden fra overfladen af hans stil. Cantique des degrés er et af Pärts mindst kendte stykker og er blevet bragt frem af aftenens dirigent, Kristjan Järvi I Pärts musik er alt overflødigt skåret væk. Han arbejder med en meget streng teknik, som minder om middelaldermusik. Stort set alle hans værker fra de sidste 35 år har religiøse tekster eller et religiøst emne. Det lille korværk Cantique des degrés har tekst fra Davids Salme 121. Teksten begynder: Jeg løfter mine øjne mod bjergene, hvorfra kommer min hjælp? Musikken er skrevet i 1999 på bestilling fra fyrstefamilien i Monaco. Anledningen var fyrst Rainiers 50-års regentjubilæum. Titlen er derfor på fransk, men sangteksten er som så ofte hos Pärt på latin. Cantique des degrés betyder grad-sang eller En sang på trapperne. Man mener, dette gamle navn hentyder til pilgrimmene, der sang salmen, når de vandrede op til Jerusalem. Pärt lader derfor musikken udvikle sig 'gradvist' ved at skifte toneart for hvert af de otte vers. Cantique des degrés har et umiskendelig gyldent, fransk skær, næsten hen ad senromantikeren Fauré og hans berømte Requiem. Musikken er melodisk og bedragerisk enkel med et meget smukt flow, på trods af musikkens dissonanser og konstant skiftende taktarter. Forbindelsen til Pärts ældre, strenge værker kan virke fjern, men den er der. Han holder stadig fast i samme bundne kompositionsteknik, som han fortsat finder nye muligheder i. Med Cantique des degrés nåede han et yderpunkt af mildhed og lys, som passer til en højtidelig fejring som et regentjubilæum.
Værker Koncerthuset 2011/12 4 Arvo Pärt: Symfoni nr. 3 Vejen mod den særlige klangverden i Arvo Pärts musik var hård og kringlet. I 1960 erne komponerede han med alle de avantgardistiske midler, han kunne proppe i musikken. Flere gange kom han på kant med Sovjetstyret, der ikke ville tillade, at musikken var så moderne. Det kulminerede i 1968, da Pärt skrev sit hidtil voldsomste værk, Credo, som samtidig var en kristen trosbekendelse. Det gav Pärts musik opførelsesforbud. 3. Symfoni er tilegnet dirigenten Neeme Järvi, far til aftenens dirigent, Kristjan Järvi I otte år trak Arvo Pärt sig ufrivilligt tilbage. Han arbejdede som producer ved den estiske radio, mens han som komponist valgte at starte helt forfra. Det modernistiske tag-selv-bord var blevet uanvendeligt for ham, og han begyndte i stedet at studere den klassiske musiks rødder: gregoriansk munkesang og flerstemmig musik fra renæssancen. Gennem årelange studier nåede han i 1976 frem til en fuldstændig afrenset stil, der blev præsenteret for et undrende publikum i Tallinn. I løbet af sin lange kompositionspause fra 1968 til 1976 skrev Pärt kun et enkelt værk: 3. Symfoni. Et intenst og meget vigtigt værk, som i dag fremstår som et point of no return. En mellemstation på vejen mod en voldsom forandring af hans kunstneriske person. Symfonien er baseret på teknikker fra middelalderen. Det grundlæggende motiv præsenteres enstemmigt af obo og klarinet, som var det munke, der messede. Frasen ender med en speciel melodisk vending, den såkaldte Landini-kadence fra 1300-tallet. Ud fra dette lille kim vokser musikken insisterende. Der er kun få stemmer i gang samtidig i musikken, men symfonien opnår alligevel en fuldbåren form i tre satser. Den sparsomme flerstemmighed minder om den middelaldermusik, Pärt havde studeret tone for tone. Symfoniens overordnede form minder derimod mere om en nordisk symfoni a la Sibelius, kogt ind til benene. Pärts Symfoni nr. 3 er et fascinerende værk, der på én gang lyder som den Pärt, vi kender i dag, og så alligevel ikke. Den gør en tragisk virkning med sin stoiske og skæbnesvangre enkelhed. Er der lys for enden af tunnelen? Det vides ikke i denne musik, der er en af de stærkeste og mest originale symfonier fra vores del af verden de seneste 50 år.
Værker Koncerthuset 2011/12 5 Gija Kantjeli: Styx I Georgien levede Gija Kantjeli, født samme år som Pärt, og med delvis samme skæbne. Han ernærede sig som teaterleder, mens han i sin musik stræbte efter forbudte nationale, spirituelle og private udtryk. Efter Sovjetunionens opløsning rejste Kantjeli til Belgien, hvor han stadig bor. Friheden er betalt med eksil, og det har ikke ændret ved hans musik, der stadig er fuld af længsel efter det tabte og uopnåelige. Gija Kantjeli fylder i år 77 og komponerer stadig Et af Kantjelis største værker er violinkoncerten Styx, skrevet i 1999. Værket er opkaldt efter den flod, som i den græske mytologi omkranser dødsriget. Færgemanden Charon sejler de døde over floden. Styx er altså ikke bare en grænse, men også overgangen mellem de dødes og de levendes verden. Kantjelis Styx er et billede på skellet mellem de to verdener og derfor fuld af kontraster. Der er abrupte skift mellem næsten uhørlige toner og meget kraftige lydtryk. Korte udbrud af dansende rytmer dukker op og forsvinder pludselig igen. Kantjelis karakteristiske brug af pauser kommer til stærk anvendelse. Når musikken brat afbrydes, sidder man tilbage med en følelse af tvivl og tomhed. Mellem de ekstremer er violinen en slags mægler eller forsoner. En stemme, der udtrykker sig i lange, sammenhængende linjer, og som hverken er lys eller mørk. Dens sagte stemme udgør en tynd forbindelse mellem de levende og døde, der er adskilte af Styx. Bag ved eller måske snarere oven over svæver koret med den gådefulde messesang på det georgiske sprogs tryllelyde. Kantjeli har sammensat teksten som en underbevidst strøm af ord, der udtrykker en higen efter det uopnåelige. Brudstykker fra kristne bønner blander sig med citater fra folkesange og minder om georgiske steder, navne og mennesker. Ikke mindst tanker om to af Kantjelis afdøde komponistkolleger, Alfred Schnittke og Avet Terterian. I slutningen af værket skifter teksten til engelsk og en sidste kraftanstrengelse for at holde fast i håbet. Næsten som besat laver Kantjeli en voldsom understregning af det sidste ord, "Joy" (Glæde) i slutsætningen Altfortærende tid af rædsel og glæde. Rædsel og glæde, de to modsætninger, der følger de levende gennem livet, indtil man ender ved floden Styx.
Dirigent Koncerthuset 2011/12 6 Dirigent Kristjan Järvi Kristjan Järvi elsker Danmark, og det danske publikum elsker ham. Det har heldigvis ført til, at Kristjan Järvi er blevet en hyppig gæst her i landet. Hvert år giver han koncerter med DR SymfoniOrkestret, og til sommer flytter han ind i Koncerthuset med sit eget symfoniorkester, Baltic Youth Philharmonic. Kristjan Järvi Estisk-amerikansk dirigent, født i Tallinn 1972 Tiltræder i år som chefdirigent for Leipzigs Radiosymfoniorkester Stifter af Baltic Youth Philharmonic og Absolute Ensemble Kristjan Järvi er 39 år og kommer fra en enestående musikerfamilie fra Estland. Hans far er den verdensberømte dirigent Neeme Järvi, og hans storebror Paavo er chefdirigent for både Pariser Orkestret, Den tyske Kammerfilharmoni og Frankfurts Radiosymfoniorkester. Familien emigrerede i 1978 samtidig med den estiske komponist Arvo Pärt, som var deres nære ven. Kristjan Järvi er uddannet og bosat i USA. I New York leder han gruppen Absolute Ensemble, som han selv stiftede som ganske ung. Det er med hans egne ord et altædende orkester, der spiller alt fra Bach til funky jazz. Hans andet eget orkester er Baltic Youth Philharmonic. Et symfoniorkester med unge medlemmer fra de 10 lande, der ligger rundt om Østersøen. Musikerne håndplukkes hvert år ved prøvespil og mødes til en intens træningslejr med efterfølgende turné og cd-indspilning. Fremover vil orkestret have sommerbase i DRs Koncerthus. Siden sin debut har Kristjan Järvi uropført over 100 nye musikværker. Han har en brændende tro på den klassiske musiks muligheder nu og i fremtiden, og han går gerne forrest for at vise nye veje at fremføre musikken på. Det kan mærkes i hele salen, og en Kristjan Järvi-koncert bliver ofte en meget speciel energiudveksling mellem orkester, dirigent og publikum.
Solist Koncerthuset 2011/12 7 Solist Mikhail Simonyan Fra Sibirien til USA den unge violinist Mikhail Simonyan er født i centrum af Sovjetunionen, men bor i dag i USA. Han kommer fra Novosibirsk, Ruslands tredjestørste by. Mikhail Simonyan har spillet violin, siden han var fem. Som teenager vandt han en hel række af de store nationale konkurrencer i Rusland. Hans første besøg i Vesten var i 1999, da han som purung optrådte i New York. Nu er han 26 år og har base i USA, hvorfra han rejser verden rundt fra Island til Sydkorea og viser sit kæmpetalent. Koncerten i aften er hans første optræden i Koncerthuset. Mikhail Simonyan Russisk-amerikansk violinist, født 1986 Debuterede som 14-årig i New York og Skt. Petersborg Indspiller cd er for Deutsche Grammophon Sidste år skrev Mihail Simonyan kontrakt med pladeselskabet Deutsche Grammophon. Hans første cd, som er blevet stærkt rost, indholder en sovjetisk og en amerikansk violinkoncert af henholdsvis Khatjaturjan og Samuel Barber. Dirigenten er hans gode ven Kristjan Järvi. I aften er det muligt at købe netop denne cd og få den signeret efter koncerten. En frygtløs ung mand er han, Mikhail Simonyan, der tager flyvetimer og elsker at springe med faldskærm. Og så har han taget kampen op for musikkens fremtid i Afghanistan. Under mottoet Beethoven, not bullets støtter han genopbygningen af en national musikskole i Kabul. Jeg har selv oplevet, hvordan hele infrastrukturen forsvandt i mit land, og hvordan alle de gode lærere rejste deres vej, fortæller Mikhail Simonyan. Men skæbnen greb ind, og som 13-årig blev jeg inviteret på verdensturné med et amerikansk-russisk ungdomsorkester. Det ændrede mit liv. Nu opfordrer jeg til, at man giver de afghanske musikelever en chance. Vær med til at opfostre en ny generation af musikere i det krigshærgede land. Musik har nemlig helbredende kræfter.
Adresse: Emil Holms Kanal 20 0999 København C Tlf.: 35 20 62 62 e-mail: koncerthuset@dr.dk Dr Symfoniorkestret musikerliste 1. violin Johannes Søe Hansen Christian Ellegaard Jan Rohard Anders Fog-Nielsen Helle Hanskov Palm Anders Jonsson Per Friman Alexandre Zapolski Camilla Sand Kjeldsen Fogh Josefin Lykken Sarah McClelland Camilla Nobusawa Sabine Brettschneider Sophia Bæk Trine Yang Møller Runi Bæk 2. violin Elisabeth Dingstad Tue Lautrup Bodil Kuhlmann Ludmila Spektor Julie Meile Line Most Marianne Bindel Morten Dulong Jensen Anne Marie Kjærulff Andrea Rebekka Alsted Hedvig Oftedahl Stanislav Zakrjevski Jonida Tafilaj Inger Høj Jakob Lund Nielsen Bratsch Claus Myrup Dmitri Golovanov Gunnar Lychou Per Nørby Hansen Flemming Lave Ulla Knudsen Carina Andersson Michail Dolgin Kristian Fogh Astrid Christensen Katrine Bundgaard Anne Soren Cello Soo-Kyung Hong Henrik Dam Thomsen Carsten Tagmose Inger Guldbrandt Jensen Nils Sylvest Jeppesen Vanja Louro Mats Larsson Birgitte Øland Johan Krarup Peter Morrison Kontrabas Michal Stadnicki Joel González Gerrit Hamacher Michael Dabelsteen Ditlev Damkjær Mads Lundahl Kristensen Katharina Richter Kristjan Sigurleifsson Morten Mandel, elbas Fløjte Ulla Miilmann Toke Lund Christiansen Mikael Beier Russell Itani obo Henrik Goldschmidt Kristine Vestergaard Mette Termansen Klarinet Olli Leppäniemi Mathias Kjøller Søren Elbo Fagot Audun Halvorsen Sebastian Stevensson Jens Tofte-Hansen Aksel Kaae Trige Horn Henning Hansen Dominika Piwkowska Leif Lind Jakob Arnholtz Trompet Michael Frank Møller Rupprecht Drees Karl Husum Joris De Rijbel Basun Jesper Juul Windahl Peter Bennet Schmidt Brian Bindner Thomas Dahlkvist Tuba Carl Boye-Hansen Piano Per Salo Pauke og slagtøj René Mathiesen Christian Utke Schiøler Gert Sørensen Tom Nybye Mads Drewsen Dr KoncertKoret Sangerliste Sopran Astrid Kastensson Navarro-Alonso Klaudia Kidon Malene Nordtorp Camilla Toldi Bugge Hanne Andersen Carrie Becker Lise Bech Bendix Nina Fischer Marianne G. Nielsen Eva Rudkøbing Anna Carina Sundstedt Anne Christine Berggreen Hjørdis Jakobsen Lene Arberg Julie Borgwardt-Stampe Hanna Kappelin Pernille Manly Larsen Marianne Heuer Anne Aaen Hall Iben Silberg Anne Maria Wierød Philippa Cold alt Rikke Lender Ulla Wittenburg Henriette Elimar Helle Grarup Hanna-Maria Strand Kamme Bidstrup Lone selchau Malena Hvid-Larsen Hedwig Rummel Kirsten Grove Ellen Marie Christensen Susanne Balle Anne Brandt Aleksandra Vagner Pedersen Eva Wöllinger Elenor Wiman Simone Rønn Tenor Poul Emborg Emil Lykke Adam Riis Morten Schønberg Sørensen Mogens Halken Jens Rademacher Rasmus Gravers Knive Christian Damsgaard Madsen Jacob Skjoldborg Lars Pedersen Palle Skovlund Jensen Finn Bielenberg Brian Petro Hansen Steen Huttunen Jakob Heide Madsen Tomas Medici Gaute Grimeland Ejvind Callesen Bas Torsten Nielsen Hans-Henrik Raaholt Johan Bogren Lasse Christian Bach Tore Asbjørn Hansen Martin Palsmar Asger Lynge Petersen David Wijkman Claus Kofod Steffen Bruun Johan Karlström Daniel Åberg Uffe Henriksen Rasmus Kure Thomsen Jakob Soelberg Ove Mynderup Jens Brückner Med forbehold for ændringer i musikerlisten efter redaktionens afslutning DRs ensemblers virksomhed støttes af blandt andre:: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat FrederiksbergFonden Nordea Danmark er sponsor for Koncerthuset www.dr.dk/koncerthuset www.dr.dk/drso