Pro gram. Brahms' Violinkoncert DR SymfoniOrkestret Dirigent: Dmitrij Kitajenko Solist: Julian Rachlin, violin

Transkript

1 12 13 Koncerthuset Klassisk Sæson Torsdag 4. oktober kl Fredag 5. oktober kl Brahms' Violinkoncert DR SymfoniOrkestret Dirigent: Dmitrij Kitajenko Solist: Julian Rachlin, violin Pro gram

2 Brahms' Violinkoncert Program Koncerthuset 2008/ /13 2 TORSDAGSKONCERT Torsdag 4. oktober 2012 kl FREDAGSKONCERT Fredag 5. oktober 2012 kl DR SymfoniOrkestret Dirigent: Dmitrij Kitajenko Solist: Julian Rachlin, violin Koncertmester: Johannes Søe Hansen Torsdagskoncerten sendes direkte i P2 Klassisk (FM og DAB) og genudsendes søndag 7. oktober kl (DAB) Johannes Brahms ( ) Violinkoncert, D-dur, op. 77 (1878) I Allegro non troppo II Adagio III Allegro giocoso, ma non troppo vivace Varighed: ca. 38 Pause ca Dmitrij Sjostakovitj ( ) Symfoni nr. 4, c-mol, op. 43 ( ) I Allegretto poco moderato II Moderato con moto III Largo Allegro Varighed: ca. 65 Mød musikken: Der er koncertintroduktion kl i Koncertsalen med P2-værten Mathias Hammer, der fortæller om programmet og interviewer medvirkende fra koncerten I koncertpausen vil der være cd-salg i foyeren, hvor publikum har mulighed for at købe orkestrets seneste cd-udgivelser Ensemblechef: Kim Bohr Konst. orkesterchef: Kim Bohr Producent: Curt Kollavik Jensen Producer: Morten Mogensen Teknik: Jan Oldrup Regissør: Jakob Helmer Mørck Redaktion: Niki Robson Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Hellbrandt

3 Torsdagskoncert Brahms' Violinkoncert Introduktion Værker Koncerthuset 2008/ /13 3 Johannes Brahms: Violinkoncert Af Jens Cornelius Et afbrudt venskab blev helet, da Brahms skrev sin violinkoncert. Musikken var en udstrakt hånd til hans gamle ven, violinisten Joseph Joachim. De var gledet fra hinanden, men vidste godt, at de ikke kunne undvære hinanden som kammerater og musikalske sparringspartnere. Joseph Joachim blev begejstret ved udsigten til en ny violinkoncert af den komponist, han respekterede højest. Men han var samtidig bekymret for, om Brahms der selv var pianist kunne lave violinstemmen violinistisk nok. Som tillidserklæring gav Brahms ham ret til at ændre violinstemmen, så den blev så spændende og flatterende som muligt. Den symfoniske stil i Brahms værk forvirrede samtiden. Det er ikke en koncert for violin, men mod violin, sagde wienervals-komponisten Joseph Hellmesberger, der dirigerede uropførelsen i Samarbejdet blev noget af en prøvelse for de to stærke personligheder. Joachim var meget opsat på at gøre violinkoncerten til sin, mens Brahms, som altid, var frygtelig stædig. Solokadencen i slutningen af 1. sats fik Joachim dog frie hænder til at lave selv, og det er den kadence, man stort set altid anvender i dag. Det var ikke kun Joseph Joachim, der satte sit præg på det nye værk. Det gjorde også Beethoven som fra sin sky fulgte med, når Brahms komponerede. Det var ofte en belastning for Brahms at tænke på Beethovens storhed, men denne gang gjorde han ikke noget for at skjule hvilken arv, han byggede på. Brahms og Beethovens violinkoncerter er i samme toneart og har samme ramme: Først en massiv og meget lang førstesats, der vokser til en storladen arkitektur. Så en sart og højstemt adagio der ligesom 1. sats har en lang indledning, hvor violinisten slet ikke spiller. Til sidst en rustik og livskraftig finale præget af ungarsk folkemusik, der var på mode i Brahms hjemby og dobbeltmonarkiets hovedstad, Wien. Slægtsskabet er så tydeligt, at Joachim valgte at spille Beethovens Violinkoncert som første værk på programmet inden uropførelsen af Brahms, for at vise hvordan musikkens kongerække var. Efter en kikset uropførelse i Leipzig fik violinkoncerten succes, da den kom til Wien. Mange musikere fandt den dog alt for voldsom, for symfonisk. Den gængse holdning var, at en violinkoncert burde være let og charmerende ikke et symfo-

4 Torsdagskoncert Brahms' Violinkoncert Introduktion Værker Koncerthuset 2008/ /13 4 nisk kæmpeværk, komplekst, dybsindigt og majestætisk, som Brahms Violinkoncert. Dmitrij Sjostakovitj: Symfoni nr Symfoni er et nøgleværk i Sjostakovitjs liv og produktion. Musikken er kompliceret, voldsom, og af og til uoverskuelig. Men den taler til lytteren i et så følelsesladet sprog, at man ikke kan undgå at blive ramt. Der skal bruges over 100 musikere til at opføre 4. Symfoni af Sjostakovitj. Alene derfor er det musik, man spiller meget sjældent. Symfonien har en helt usædvanlig udformning. 1. sats varer en halv time! Så kommer der en kort mellemsats og til sidst endnu en sats på en halv time. Det er en stor mundfuld, og konstant udfordres man af musikkens tvetydighed. Det groteske og det tragiske følges ad. Måske fordi det er to sider af samme sag. I Sjostakovitjs tilfælde var dilemmaet at kæmpe for at overleve og at holde ud at være blandt de overlevende. Mange af Sjostakovitjs bekendte var blevet arresteret, da Stalin i 1934 begyndte sine udrensninger af modstandere og tilfældige, uskyldige mennesker. Digteren Osip Mandelstam og den berømte instruktør Meyerhold var blandt dem, der blev ført bort til døden i fangelejrene. Sjostakovitjs paranoia blev meget kraftig efter en artikel i partiavisen Pravda i 1936, hvor hans musik blev voldsomt kritiseret. Artiklen hed Forplumring i stedet for musik og var tilsyneladende dikteret af Stalin selv. Avisen angreb Sjostakovitj for at skrive modernistisk kunst, der var samfundsskadelig for Sovjetunionen. I kølvandet af artiklen blev Sjostakovitj officielt undsagt af flere af sine venner, der selv havde følt sig truet på livet. På det tidspunkt arbejdede Sjostakovitj med sin 4. Symfoni, der var hans hidtil mest radikale. Få måneder efter offentliggørelsen af Stalins artikel blev symfonien færdig, men den planlagte uropførelse blev aflyst. Det opfattede Sjostakovitj som en sidste advarsel, og han lagde symfonien bort. I stedet præsenterede han året efter et meget anderledes værk, 5. Symfoni, som han gav undertitlen En sovjetkunstners svar på retfærdig kritik. I mange år var 4. Symfoni et ikke-eksisterende værk. Helt op

5 Torsdagskoncert Brahms' Violinkoncert Introduktion Værker Koncerthuset 2008/ /13 5 til 1950 erne kunne man læse, at Symfoni nr. 4 var trukket tilbage af komponisten, fordi modernismen havde ført ham til afgrundens rand. Men i 1989 udgav Sjostakovitjs gode ven, kritikeren Isaak Glikman, nogle erindringer, der fortalte en anden historie. Han havde været vidne til, at Komponistforbundet og Kommunistpartiet stoppede prøvearbejdet og tvang Sjostakovitj til at gøre sin fortrydelse til skyld i aflysningen. Der gik 25 år fra symfonien var færdig, og til den kunne opføres i Sovjetunionen. Først 25 år senere, under Khrustjovs sovjetiske tøbrud, blev den 4. Symfoni opført. Men Sjostakovitjs angst var stadig ikke forsvundet. Glikman observerede ham under koncerten: Det virkede som om jeg kunne høre hans hjerte slå. Han var grebet af en uovervindelig angst, som først blev lindret, da symfonien nåede til vejs ende. Sjostakovitj arbejder i sin symfoni med ituslåede og uforenelige elementer lyde af krig, sørgeoptog, underholdningsmusik, ødelæggelse, kreativitet og desperation. Orkesterbesætningen er enorm, og 1. sats begynder med voldsomme klange, opbygget af både pomp og angst. De truende kræfter mødes af satiriske modsigelser i træblæserne, og efter et øresønderrivende klimaks er musikken splintret i stykker. Resten af satsen forløber i voldsomme, dynamiske perioder på kanten af kaos. Musikkens kantede rytmer er som en kværn, der trækker alt ned. Symfonien er et af de værker, hvor Sjostakovitj tydeligt viser sin beundring for Gustav Mahler og hans hudløse, voldsomme musik. Oven på 1. sats virker 2. sats meget gådefuld. Det er en scherzo i moderat tempo, ganske enkelt opbygget som en vekslen mellem to temaer. Er det en overgang mellem to tilstande? I hvert fald ender 2. sats med en uhyggelig tikkelyd som et ur i en tom stue, og 3. sats begynder med en sørgemarch. Virkningen er, som om tiden er sat i stå. Et midterafsnit opløser musikken i absurde lyde og brokker. Symfonien amputerer sig selv. Skal den virkelig ende med så opgivende en slutning? Det spørgsmål besvarer to paukespillere med største voldsomhed, når de sammen med messingblæserne brutalt ruller hen over orkestret. Den afsluttende coda klinger som en forløsning, men er det komplet modsatte: Ufreden har overtaget fredens udtryk, og en sygelig apati sænker sig over tragedien.

6 Brahms' Violinkoncert Dirigent Koncerthuset 2012/13 6 Dirigent Dmitrij Kitajenko Den russiske dirigent Dmitrij Kitajenko er en af DR SymfoniOrkestrets favoritter. Han har optrådt ved Torsdagskoncerterne siden 1986, og fra 1990 til 1996 var han fast 1. gæstedirigent for orkestret. Kitajenko har skrevet sig ind i rækken af fremragende russisk-skolede dirigenter, der har sat et dybt præg på DR SymfoniOrkestrets stil og repertoire. Dmitrij Kitajenko Født 1940 i Skt. Petersborg En af de store repræsentanter for russisk musik Var fast gæstedirigent for DR SymfoniOrkestret I sin periode som gæstedirigent i 1990 erne stod han for en lang række koncerter og indspilninger med især russisk musik. Det var med Dmitrij Kitajenko, at DR SymfoniOrkestret lavede nogle af sine første internationale cd-indspilninger for det engelske plademærke Chandos. Den første cd (Prokofjevs kantate Aleksandr Nevskij) var samtidig den første plade, Kitajenko lavede i Vesten. Dmitrij Kitajenkos karriere begyndte med et brag i 1969, da han vandt den første Herbert von Karajandirigentkonkurrence i Berlin. Fra 1976 og indtil Sovjetunionens opløsning var han chefdirigent for Moskva Filharmonikerne. I 1990 forlod Kitajenko Rusland og flyttede til Vesteuropa. Her har han været chefdirigent for bl.a. Bergen Filharmonikerne, Frankfurt Radiosymfoniorkester og det schweiziske Bern Symfoniorkester. I sidste måned tiltrådte han en ny post som 1. gæstedirigent for symfoniorkestret i Berlins Konzerthaus. Kitajenko er meget efterspurgt som specialist i russisk musik. Efter denne uges koncerter i København går rejsen videre til Warszawa, Krakow og Barcelona med flere russiske værker på programmerne. På cd har han indspillet utallige værker af russiske komponister, bl.a. alle Sjostakovitjs og Prokofjevs symfonier. Snart er han også færdig med en komplet Tjajkovskij-serie indspillet med Gürzenich Orkestret fra Köln, som han er æresdirigent for.

7 Brahms' Violinkoncert Solist Koncerthuset 2012/13 7 Solist Julian Rachlin Violinisten Julian Rachlin var bare 13 år, da han i 1988 sensationelt vandt Eurovisionens konkurrence for unge solister. Et pludseligt gennembrud, der bl.a. gjorde ham til den yngste solist, der nogensinde har optrådt med Wiener Filharmonikerne. Julian Rachlin Født 1974 i Vilnius Meget alsidig musiker på både violin, bratsch og som dirigent Siden årene som vidunderbarn har Julian Rachlin udviklet sig konstant, og han breder sig i dag over flere områder end nogensinde. Han optræder som solist på både violin og bratsch, er en meget aktiv kammermusiker, er goodwill-ambassadør for UNICEF og afholder hver september sin egen musikfestival i den kroatiske by Dubrovnik. Her indsamler han også penge til børnehjælp ved at arrangere en fodboldgalla i år var det mellem festivalens musikere, musikanmeldere og spillere fra FC Barcelona! Julian Rachlin kommer fra en musikerfamilie i Vilnius, hovedstaden i Litauen, der dengang var en del af Sovjetunionen. I 1978 fik familien udrejsetilladelse og slog sig ned i Wien, hvor Julian Rachlin begyndte at studere hos Boris Kuschnir. Han har stadig base i den østrigske hovedstad, hvor han i dag selv er professor på konservatoriet. Som om det ikke var nok, har Julian Rachlin de seneste år også gjort karriere som dirigent. Som solist har Julian Rachlin optrådt med alle verdens bedste dirigenter og orkestre, og hans kammermusikpartnere er nogle af vor tids største musikere, blandt andre pianisten Martha Argerich, cellisten Mischa Maisky og violinisten Gidon Kremer. Om to uger skal Julian Rachlin optræde i Wiens berømte Musikverein, hvor han sammen med den hollandske violinist Janine Jansen og dirigenten Mariss Jansons skal uropføre en ny dobbeltkoncert for violin og bratsch, skrevet specielt til ham af den polske mesterkomponist Penderecki.

8 Adresse: Emil Holms Kanal København C Tlf.: [email protected] Dr Symfoniorkestret musikerliste 1. violin Johannes Søe Hansen Soo-Jin Hong Emily Fowler Jan Rohard Anders Fog-Nielsen Helle Hanskov Palm Anders Jonsson Per Friman Alexandre Zapolski Camilla Sand Kjeldsen Fogh Josefin Lykken Sarah McClelland Tine Rudloff Sabine Bretschneider Runi Bæk Elna Carr 2. violin Elisabeth Dingstad Bodil Kuhlmann Ludmilla Spektor Julie Meile Line Most Marianne Bindel Morten Dulong Jensen Andrea Rebekka Alsted Jonida Tafilaj Øssur Bæk Loussine Azzizian Josefin Dalsgaard Annina Leppäniemi Andreas Roslund Bratsch Claus Myrup Dmitri Golovanov Gunnar Lychou Ulla Knudsen Carina Andersson Kristian Fogh Astrid Christensen Katrine Bundgaard Anne Soren Stine Hasbirk Katarzyna Bugala Alexander Butz Cello Soo-Kyung Hong Inger Guldbrandt Jensen Nils Sylvest Jeppesen Vanja Louro Mats Larsson Birgitte Øland Johan Krarup Peter Morrison Karin Dalsgaard Julie Kock Kontrabas Michal Stadnicki Joel González Gerrit Hamacher Henrik Schou Kristensen Ditlev Damkjær Mads Lundahl Kristensen Katharina Richter Karl Ciesluk Fløjte Ulla Miilmann Toke Lund Christiansen Mikael Beier Russell Itani Lene Beaver Anne Mette Wilhjelm Knudsen obo Kristine Vestergaard Ulrich Ortmann Sven Buller Daniel Bogorad Klarinet Olli Leppäniemi Mathias Kjøller Klaus Tönshoff Søren Elbo Lee Morgan Svante Vik Fagot Audun Halvorsen Sebastian Stevensson Aksel Kaae Trige Lucia Amerise Horn Lasse Mauritzen Henning Hansen Dominika Piwkowska Leif Lind Per McClelland Jacobsen Jakob Arnholtz Ola Nilsson Nicolai Sell Trompet Michael Frank Møller Karl Husum Joris de Rijbel Jeppe Lindberg Nielsen Victor Koch Jensen Basun Jesper Juul Windahl Brian Bindner Basbasun Thomas Dahlkvist Tuba Christian Bay Simon Fröh Harpe Caitriona Yeats Berit Spælling Piano/orgel/celeste Per Salo Pauke & Slagtøj René Mathiesen Christian Utke Schiøler Henrik Thrane Slagtøj Gert Sørensen Tom Nybye Jakob Weber Egholm Gert Mortensen Lars Vestergaard Larsen Mads Hebsgaard Andersen Finn Christensen Med forbehold for ændringer i musikerlisten efter redaktionens afslutning DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Det obelske Familiefond FrederiksbergFonden Nordea-fonden er sponsor for Koncerthuset