Pro gram. Beethoven og Ravels Bolero DR SymfoniOrkestret Dirigent: Rafael Frühbeck de Burgos

Transkript

1 12 13 Koncerthuset Klassisk Sæson Torsdag 13. september kl Fredag 14. september kl Beethoven og Ravels Bolero DR SymfoniOrkestret Dirigent: Rafael Frühbeck de Burgos Pro gram

2 Program Koncerthuset 2012/13 2 TORSDAGSKONCERT Torsdag 13. september 2012 kl FREDAGSKONCERT Fredag 14. september 2012 kl DR SymfoniOrkestret Dirigent: Rafael Frühbeck de Burgos Koncertmester: Christina Åstrand Torsdagskoncerten sendes direkte i P2 og genudsendes 16. september kl (P2) Carl Maria von Weber ( ) Ouverturen til Jægerbruden (1821) Varighed: ca. 10 Ludvig van Beethoven ( ) Symfoni nr. 2, D-dur, op. 36 ( ) I Adagio molto II Larghetto III Scherzo: Allegro IV Allegro molto Varighed: ca. 32 Pause: ca Claude Debussy ( ) La mer ( ) Mød musikken: Der er koncertintroduktion kl i Koncertsalen med P2-værten Esben Tange, der fortæller om koncertens program og interviewer medvirkende fra koncerten I koncertpausen vil der være cd-salg i Metrohjørnet i foyeren, hvor publikum har mulighed for at købe orkestrets seneste cdudgivelser I II III "De l'aube à midi sur la mer" très lent "Jeux de vagues" allegro "Dialogue du vent et de la mer" animé et tumultueux Varighed: ca. 23 Maurice Ravel ( ) Bolero (1928) Varighed: ca. 13 Tilknytningen af Rafael Frühbeck de Burgos havde ikke kunnet lade sig gøre uden generøs økonomisk støtte fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Ensemblechef: Kim Bohr Konst. orkesterchef: Kim Bohr Producent: Gordon Alsing Producer: Bernhard Güttler Teknik: Jan Oldrup Regissør: Jakob Helmer Mørck Redaktion: Niki Robson Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Hellbrandt

3 Værk Koncerthuset 2012/13 3 Jægere og dæmoner mødes i operaen Jægerbruden. Den foregår i en dunkel skov og handler om menneskets higen efter det ukendte. Carl Maria von Weber: Ouverturen til Jægerbruden Af Jens Cornelius "Jægerbruden" er egentlig et syngespil, hvor sangerne også skal sige replikker. Syngespil blev meget umoderne for adskillige generationer siden, og derfor bliver hele "Jægerbruden" sjældent opført, som komponisten havde tænkt sig det. Jægerbruden hedder på tysk Der Freischütz (Friskytten). Hovedpersonerne er jægeren Max og hans forlovede Agathe. De kan først gifte sig, hvis Max vinder en skydekonkurrence. I skoven lokker den uhyggelige Samiel der viser sig at være Satan selv med sine magiske geværkugler, som altid rammer deres mål. Betingelsen er, at Samiel må vælge målet for en af kuglerne. Max ven Kaspar har allerede solgt sin sjæl til Samiel. Nu forsøger han desperat at bytte den for en andens. Den fromme brud Agathe ser i et drømmesyn, at hun er i livsfare, og hun beder til Herren om beskyttelse mod onde kræfter. Ved skydekonkurrencen redder Agathe livet, og Samiel tager den fortabte Kaspar. Det troskyldige unge par går fri i denne djævelske sjælehandel. Ouverturen til Jægerbruden bygger på nogle af operaens markante temaer, men Weber nøjes ikke med at lave et potpourri af gode melodier. I stedet bliver ouverturen en mini-udgave af operaen og dens spændingskurve. Det begynder med skovens to sider: Den dystre og den milde, der har valdhornklange som symbol på harmoni med naturen. Som kontrast hører man de ildevarslende trusler fra Samiel. Ouverturen ender med Agathes berømte arie Leise, leise. Ifølge en gammel historie var det i København, Weber allerførste gang opførte sin ouverture. Det var i 1820, året før operaen blev uropført i Tyskland. Weber forærede også Det Kgl. Kapel et eksemplar af hele operapartituret, og derfor kunne den revolutionerende opera præsenteres i København allerede i 1822.

4 Værk Koncerthuset 2012/13 4 Ludwig van Beethoven: Symfoni nr. 2 Den unge Beethoven var en sensation i Europas musikhovedstad Wien. Han tiltrak sig stor opmærksomhed med sit talent, der spredte både beundring og skræk. Beethovens musikalske geni var nemlig forbundet med revolutionerende idéer. Beethoven skrev i alt ni symfonier. I denne sæson opfører og indspiller DR SymfoniOrkestret alle ni under ledelse af chefdirigent Rafael Frühbeck de Burgos. Det stod lysende klart, da han ved en koncert i 1803 uropførte både sin 1. og 2. Symfoni. 2. Symfoni var stærkt forvirrende for publikum, og musiktidskriftet Allgemeine Musikalische Zeitung skrev: Det er et bemærkelsesværdigt, kolossalt værk, hvis dybsindighed, styrke og kunstneriske forståelse er meget usædvanlig og udgør vanskeligheder, som ingen symfoni tidligere har stillet. I symfonien foregår ting og sager, man ikke havde mødt hos andre komponister. Glødende accenter og kraftudbrud. Indædt vilje og energi. Dristige udstillinger af instrumenternes natur. Voldsomme kontraster og kropslige rytmer, der virker som rene overgreb. Og et højt, højt humør! De hidsige danserytmer i de to sidste satser blev opfattet som bizarre og vulgære af datidens musikkendere, der ikke magtede mødet med Beethovens ubændige energi. Symfonien begynder ellers tilforladeligt med en langsom introduktion, ligesom i de ældre symfonier af Haydn. Men derefter er det bare med at spidse ørerne, når den hurtige hoveddel af 1. sats pludselig går i gang. For i denne her symfoni går det tjept. Det er tilladt at være forpustet, når den er slut. Faktisk har det været en god opførelse, hvis man er det! Beethoven var på dette tidspunkt ved at erkende, at hans tiltagende døvhed blev værre, og at den ikke kunne kureres. I den 2. Symfoni er det, som om han med livsglæde besværger alle onde kræfter. Kort tid senere var Beethoven på selvmordets rand. Men han valgte livet og begav sig ind i en ny fase, som indledtes af den store 3. Symfoni, Eroica.

5 Værk Koncerthuset 2012/13 5 Claude Debussy: La mer For tre uger siden ville den franske komponist Debussy være fyldt 150 år. Det er en god anledning til at spille et af hans bedste værker, men faktisk er hver eneste dag en god anledning til at lytte til Debussys musik. Han er en af de helt afgørende personer fra de sidste 100 års musik. En visionær kunstner, der ændrede vores forståelse af musik og klang. Debussy kaldes tit for impressionist og bliver sammenlignet med datidens franske malere og deres slørede, flimrende billeder. Men Debussys hadede ordet impressionist. Han udtrykte sig bestemt ikke tåget. I hans klangverden er hver tone sat med præcision. Intet stemningsføleri her, men et nysyn på alle musikkens elementer. Et godt eksempel er det store orkesterværk La mer (Havet). Det er ikke en symfoni, selv om det kunne ligne én med sine tre satser for stort orkester. Det er heller ikke grødede klangflader som i dårlig filmmusik. La mer er en fortolkning af havets flygtige form, dets vælde og skønhed. Ikke mindst Debussys brug af orkestret er dybt original. Han opløser orkestrets sædvanlige grupperinger mellem strygere, træblæsere og messing og laver en helt ny, finkornet blanding. På samme måde rykker han akkorderne fri fra deres århundredgamle faste roller, og musikkens forløb har intet velkendt skelet, publikum kan læne deres forventninger op ad. Vi får tre satstitler at støtte os til: Første sats hedder På havet fra daggry til middag en bred og episk musik. Anden sats er Bølgernes leg, flyvsk og uhåndgribelig, fuld af komplekse rytmer. Tredje sats hedder noget så eventyrligt som Samtale mellem vinden og havet, og det må efterhånden stå klart, at Debussy ikke er ude på at lave et almindeligt marinmaleri. Der mangler tydelige temaer, bemærkede kritikerne ved uropførelsen i 1905; men de noterede sig ikke, hvad de fik i stedet for: en utrolig sensibilitet og en frihed, der rammer naturfænomenerne meget mere præcist, end et konventionelt sofastykke ville gøre det.

6 Værk Koncerthuset 2012/13 6 Maurice Ravel: Bolero Jeg har kun skrevet ét mesterværk, sagde den selvkritiske og underfundige Ravel om sit mest berømte stykke, Bolero. Desværre er der ikke noget musik i det. "Bolero" blev skrevet i 1928 som musik til en balletscene, danset af den berømte russiske ballerina Ida Rubinstein, der var en nær ven af Ravel. En bolero er en spansk dans, og franskmanden Ravel elskede alt, hvad der var spansk. Han var født tæt på den spanske grænse, og hans mor var baskisk. Den bevidsthed bar han stolt livet igennem. I Ravels Bolero er det ikke kun rytmen, der er spansk. Også de to eksotiske melodier, der snor sig gennem musikken, kunne stamme fra Spanien. Melodierne spilles på skift af forskellige instrumenter, og Ravel finder et utal af farver i orkestret. Imens består baslinjen stort set kun af to toner. Orkestrets volumen stiger ført an af lilletrommens non-stop bolerorytme. Den dristige strøm kulminerer i et svulmende, eksplosivt udbrud, der bringer udviklingen op på et helt uventet plan. Selv om der i 1920 erne blev skrevet megen anden rabiat musik i Europa, blev Bolero opfattet som særligt moderne og uanstændig. Musikkens provokerende gentagelser og erotiske associationer var grænseoverskridende at overvære i en koncertsal. Ravel så sig nødsaget til at skrive en berigtigelse i pressen: Det ligger mig meget på sinde, at der ikke opstår misopfattelser af min Bolero. Det er et eksperiment af meget begrænset art, som ikke sigter efter at opnå andet, end hvad det rent faktisk opnår. Det er et stykke på 16 minutter, der udelukkende består af orkestrering uden musik og et langt crescendo.

7 Dirigent Koncerthuset 2012/13 7 Dirigent Rafael Frühbeck de Burgos DR SymfoniOrkestrets nye chefdirigent er den store spanske dirigent Rafael Frühbeck de Burgos. Et internationalt musiknavn, som er efterspurgt i hele verden. Hans officielle tiltrædelseskoncert var Torsdagskoncerten i sidste uge, og i aften fortsætter han hvor han slap. I løbet af sæsonen skal han dirigere alle Beethovens symfonier i rækkefølge. Foto: Per Morten Abrahamsen Rafael Frühbeck de Burgos Netop tiltrådt som ny chefdirigent for DR SymfoniOrkestret Født 1933 i den nordspanske by Burgos Fhv. chefdirigent for Det spanske Nationalorkester og Dresden Filharmonikerne Har indspillet flere end 100 plader Rafael Frühbeck de Burgos har i løbet af sin lange karriere været chefdirigent for bl.a. Montreal Symfonikerne, Wiener Symfonikerne og Berlins Radiosymfoniorkester. Indtil sidste år var han chefdirigent for Dresden Filharmonikerne. Desuden bærer han titlen af æresdirigent for Det spanske Nationalorkester. I sit hjemland Spanien er Rafael Frühbeck de Burgos en ren institution. Tilbage i 1960 erne trak han landets orkesterstandard flere niveauer op, og han har virket som ambassadør for spansk musik over hele verden. Hans betydning for spansk musikliv kan simpelthen ikke overvurderes. Rafael Frühbeck de Burgos har det særprægede efternavn fra sine tyske forældre, der flyttede til Spanien, før han blev født. Egentlig blev han døbt Rafael Frühbeck, men senere tilføjede han navnet på sin spanske fødeby Burgos, så ingen skulle være i tvivl om, at han var spansk dirigent. Som gæstedirigent har den utrættelige Rafael Frühbeck de Burgos optrådt med flere end 100 forskellige orkestre over hele kloden. De seneste år har han især dirigeret i USA, hvor han hver sæson dirigerer bl.a. Philadelphia Orkestret, Boston Symfonikerne og New York Filharmonikerne. Sine knap 80 år til trods er han en meget vital person, der 200 dage om året er fuldt optaget af koncertengagementer. Få dirigenter har så flittig en karriere og på så højt niveau som DR SymfoniOrkestrets nye chefdirigent.

8 Adresse: Emil Holms Kanal København C Tlf.: [email protected] Dr Symfoniorkestret musikerliste 1. violin Christina Åstrand Soo-Jin Hong Emily Fowler Jan Rohard Anders Fog-Nielsen Helle Hanskov Palm Anders Jonsson Per Friman Alexandre Zapolski Camilla Sand Kjeldsen Fogh Josefin Lykken Sarah McClelland Tine Rudloff Sabine Bretschneider Runi Bæk Inger Høj 2. violin Elisabeth Dingstad Bodil Kuhlmann Ludmilla Spektor Julie Meile Marianne Bindel Morten Dulong Jensen Anne Marie Kjærulff Andrea Rebekka Alsted Stanislav Zakrjevski Jonida Tafilaj Deborah Jungnickel Øssur Bæk Johanna Andersson Kristine Algot Sørensen John Bak Dinitzen Bratsch Claus Myrup Dmitri Golovanov Gunnar Lychou Ulla Knudsen Carina Andersson Kristian Fogh Katrine Bundgaard Anne Soren Stine Hasbirk Katazyrna Bugala Benedikte Artved Asbjørn Nørgaard Cello Soo-Kyung Hong Henrik Dam Thomsen Carsten Tagmose Inger Guldbrandt Jensen Nils Sylvest Jeppesen Vanja Louro Mats Larsson Birgitte Øland Johan Krarup Peter Morrison Kontrabas Michal Stadnicki Joel González Gerrit Hamacher Michael Dabelsteen Henrik Schou Kristensen Ditlev Damkjær Mads Lundahl Kristensen Katharina Richter Fløjte Ulla Miilmann Mikael Beier Russell Itani obo Max Artved Kristine Vestergaard Ulrich Ortmann Sven Buller Mette Termansen Klarinet Olli Leppäniemi Mathias Kjøller Klaus Tönshoff Søren Elbo Saxofon Jeanette Balland Maret Petersen Fagot Audun Halvorsen Sebastian Stevensson Aksel Kaae Trige Lucia Amerise Horn Lasse Mauritzen Henning Hansen Leif Lind Per McClelland Jacobsen Jakob Arnholtz Thorbjørn Gram Trompet Michael Frank Møller Karl Husum Kasper Knudsen Ketil Christensen Jens Gotholdt Basun Jesper Juul Windahl Peter Bennet Schmidt Brian Bindner Basbasun Thomas Dahlkvist Tuba Christian Bay Harpe Caitriona Yeats Berit Spælling orgel/piano Per Salo Pauke René Mathiesen Christian Utke Schiøler Slagtøj Tom Nybye Jakob Weber Lars Vestergaard Larsen Med forbehold for ændringer i musikerlisten efter redaktionens afslutning DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Det obelske Familiefond FrederiksbergFonden Nordea-fonden er sponsor for Koncerthuset