Ark No 56/1879 Til Byraadet! Underskrevne Lærere. som alle i en længere Aarrække have arbejdet ved det offentlige Skolevæsen, tillade sig herved i al Ærbødighed at henvende sig til det ærede Byraad i en Sag, som er os meget magtpaaliggende overtydede om, at en human og fordomsfri Betragtning af Lærernes Gjerning og Livsvilkaar vil anbefale vor ærb. Henstilling. Det vil være alle bekjendt, at de Lønninger, som Lærerne nyde, ere fastsatte ved Lov af 8de Marts 1856, altsaa for over 23 Aar siden. Men hvor store Forandringer er der ikke foregaaet i dette lange Tidsrum baade med Hensyn til Priserne paa Livsfornødenhederne og med Hensyn til de Krav, Livet stiller til os, og som vi maa stille til os selv, om vi ellers ret skulle kunne udfylde den Plads, hvorpaa vi ere satte! Der gives næppe Nogen, som vil nægte, at man af de allerfleste Ting faar mindre for de samme Penge nu end da, hvad der ogsaa under Behandlingen af Embedsmændenes Lønningslov er udtalt i Folkethinget fra mangfoldige Sider, ligesom Hs.Exc Conseilspræsidenten har paapeget det i Motiverne til det nævnte Lovforslag. Exempelvis skulle vi anføre: Kapitelstaxten for Vejle Amt var i 1856 for Smør 4 Rdl 72 Sk pr Lp (altsaa c. 60 Øre pr Lp mod 90 Øre nu) og Torvepriserne vare d. 30 te Marts s.a. i Varde følgende:
Smør samme Pris som anført nys, Æg 16 18 Sk Snesen, (den Gang altsaa 35 Øre nu 1 Kr), Oxekjød 12 14 Sk (25 Øre mod 45 50 Øre nu) Kartofler 2 Rdl 3 Sk Td (nu 1 Kr Skjæppen). Derimod var Byg 2½ - 3 Kroner dyrere (Kapitelstaxten var 13 Kr, i Aar 10,32 Kr) i 1856, da Lønningerne fastsattes, og 50 Td Byg efter Kapitelstaxten er som bekjendt en saare væsentlig Del af vor Løn. Da Lønningerne ere blevne staaende ved det samme, er der i Virkeligheden en betydelig Tilbagegang, og det turde af det Anførte fremgaa, hvor yderst uheldige særligt de ældre, gifte Læreres Vilkaar ere, og at det i Ordets bogstavelige Forstand kun har været en Nødhjælp, naar der paa de 2 sidste Finanslove er bleven bevilget et midlertidigt Lønningstillæg. For at oplyse hvor stort Misforholdet er mellem de Indtægter, en Lærer paa ældst Lønning har, og de Forpligtelser, der paahvile ham som Familieforsørger, skulle vi endnu tillade os at gjøre ren Beregning over de aarlige Udgifter for en lille Familie (Mand og Hustru, 3 Børn og Pige): Kr Føde (60 Øre daglig for hver Voxen og 4o Øre for et Barn 1095,oo Klæder og Skotøj, samt Vaske og Lys 400,oo Til Fornyelse af Bohave, Kjøkkentøj, Porcellæn 100,oo Pigeløn 90,oo Skatter og pligtig Livrenteforsørgelse 90,oo Skoleløn og Skolebøger 150,oo Kr 1925,oo Byens ældste Lærer har i Aar 100 Kr mindre i Indtægt end for 23 Aar siden, endskjønt han i Mellemtiden har faaet et personligt Tillæg paa 100 Kroner. * For et Fattiglem betaler Kommunen 50 Øre daglig
Heri er endda intet til Læge og Medicin, Blade og Bøger og til de mangfoldige andre, mindre Udgifter, der maa afholdes Adspredelse og Rekreation ville vi slet ikke tale om! Vi komme nu til Indtægterne, der i Aar have været: Kr Pengeløn 600,oo 50 Td Byg ä Kr 10,oo 516,oo Andel i Skolepenge 44,oo Kr 1160,oo Hertil maa dog endnu for i Aar lægges c. 230 Kr, nemlig det ovennævnte midlertidige Statstillæg, altsaa i alt c. 1390 Kroner Det vil heraf ses, at det er saa at sige umuligt for en Lærer at ernære sin Familie og opdrage sine Børn paa en Maade, som stemmer med hans Stilling og Dannelsestrin, naar han ikke ad anden Vej kan erhverve en ikke ubetydelig Indtægt; han maa til sin Skolegjerning, der sandelig ikke er let, lægge Udenomsarbejde for at skaffe, dels Hjælp til et nødtørftigt Udkomme, dels alt, hvad der skal tilvejebringes til Fremme af hans aandelige Udvikling. Er det ikke tungt at tænke paa for en, hvis hele Gjerning er et Aandsarbejde, at han intet har af sin Embedsvirksomhed, hvormed han kan tilfredsstille Aandens Trang? Efter vort Skjøn bør en Ungdommens Lærer og Opdrager aldrig tabe den gamle Sandhed af Sigte: Jeg er et Menneske, og intet Menneskeligt bør være mig fremmed, men hvorledes skal han sættes i Stand hertil og til at holde Sindet friskt, naar hans Vilkaar ere som anført?
Man vil maaske mene, at den nværende Tilstand kun er en Overgangstilstand, at Alt vil stille sig bedre, naar en ny Skolelov gjennemføres. Desværre nej! Den Lov, der har staaet paa Dagsordenen saa længe, aabner ikke Udsigt for Lærerne til anden Fremgang, end at Statstillæget, som nu er midlertidigt, vil blive fast, og der vil fremdeles være et sørgeligt Misforhold mellem de Krav, der stilles til en Familiefader og den anordningsmæssige Lønning. I de allerfleste faste Livsstillinger har den, der samvittighedfuldt røgter sin Gjerning, den oplivende Tanke at glæde sig ved, at naar han trofast holder ud, oprinder der stadigt bedre Tider, men en Lærer paa ældst Lønning er afskaaren fra al yderligere Fremgang, og hvor aldeles utilstrækkelig denne er til at afgive Maximum, tror vi at have vist. Det er derfor vor ærbødige Anmodning til det ærede Byraad at tage under Overvejelse, om det ikke var muligt gjennem Lønningstillæg at forbedre Lærernes Livsvilkaar, navnlig saaledes, at de kunde have en rigeligere Indtægt til den tid, da der stilles saa store Krav til alle Familiefædre, nemlig naar Børnenes Opdragelse og Uddannelse forestaar. Paa Frederiksberg har man for 3 Aar siden vedtaget Lønningsbestemmelser, ifølge hvilke Begyndelseslønnen i 1ste Lønningsklasse (hvad der svarer til den ældste Lærerlønning) er 1500 Kr aarlig. efter 5 Aars Forløb stiger Lønnen med 350 Kr, efter andre 5 Aar endvidere med 350 Kroner og atter efter 5 Aars Forløb med 200 Kroner, saa at 2400 Kroner foruden Skolepenge bliver den højeste Løn (Overlærere faa desuden Fribolig og Brændsel). I Kjøbenhavn ere Lønningsforholdene saaledes
Naar Læreren have fast Ansættelse, sker det med en Løn af 1400 Kroner. Med 3 Aars Mellemrum stiger Lønnen til henholdsvis 1675, 1950, 2225, 2350 og 2500 Kroner, saa at man ogsaa der efter 15 Aars Forløb har naaet Maximum (Inspektørerne og Viceinspektørerne faa en meget højere Løn). I Aalborg har man forbedret Vilkaarene ved at tilstaa alle Lærere et Gratiale, og der findes meget vellønnede Overlærerposter. Vi tro imidlertid, at det vilde have størst Betydning og virke til størst Opmuntring, om der kunde tilstaas Lønningstillæg efter visse Tjensteaar, saaledes som tilfældet er paa Frederiksberg og i Kjøbenhavn.- Dersom den forelagte Skolelovs 23 og 24 vedtages, (det er os ikke bekjendt, at der i Folkethinget er rejst nogen Indvending mod de deri indeholdt Bestemmelser) vil Kommunen af Sorø Akademies Midler kunne erholde en Understøttelse af 1500 Kr eller derover. Til Slutning ere vi endnu saa fri at erindre om, at den meget udvidede Undervisning, der gives i den offentlige Skole her i Byen, stiller forøgede Krav til Lærernes Fagdannelse og Arbejdsenergi, og overgive saa trøstig denne vor ærb. Henstilling til det ærede Byraad, idet vi indtrængende anmode om, at man vil tage det nævnte Spørgsmaal, der baade for nuværende og kommende Lærere er af saare væsentlig Betydning, under velvillig Overvejelse. Ærbødigst Vejle i November 1879 H. Jørgensen H. Jensen sen. Sinding J. Jørgensen Se sidste Side!
Da det ikke vil kunne benægtes, at den Forandring i Prisforholdene, som er fremkommen i Løbet af Aarene fra 1856, har stillet Lærerne, navnlig de ældre, under meget ugunstige Vilkaar med Hensyn til Udkommet, og jeg derhos skylder Ansøgerne det Vidnesbyrd, at de, hver især, med Samviitighedsfuldhed og Dygtighed udføre deres Gjerning i Skolens Tjeneste, kan jeg ikke undlade indtrængende at anbefale nærværende Ansøgning til det ærede Byraads Velvillie. Vejle, 25 November 1879. H. Schou. Skoleinspektør Undertegnede tillader sig paa det bedste at anbefale foranstaaende Henvendelse. C. Andersen C. Wegner Schiødt J. Thisted E. Linnemann Otto Hansen Carl Hansen Erhardt Gylding Chr. Schjøth S. Seligmann Hauslund? Chr. Hansen Jacobsen E. Birch Fm
Ark No 56/1879 Aalborg, den 29 Oktbr 1879. Meddelelse til Hr. Lærer H. Jørgensen fra Aalborg Betalingsskole. Vejle Lærerne ved Aalborg Kommuneskole lønnes saaledes: 2 Overlærere, hver c. 2700 Kr stigende hvert 3die Aar med 200 Kr i 15 Aar til c. 3700 Kr. 8 Lærere paa den i Lov af 8 Marts 1856 normerede Løn og desuden i Gratiale hver 160 Kr. 7 Do paa den normerede yngste Lønningsgrad og desuden i Gratiale hver 120 Kr 3 Lærerinder paa den i Lærerindeloven normerede Løn og desuden i Gratiale 80 Kr hver. Haandarbejde, Gymnastik og Sang besørges af Timelærere. Nærmere Underretning meddeles saafremt ønskes. H. Østergaard Overlærer Bolig og Brændsel for ældst Lønning Kr 340,oo Do Do for yngst - 240,oo
Ark No 56/1879 Til Byraadet! For at forebygge enhver Mistydning af Hensigten med de paa vor ærb. Henvendelse givne Anbefalinger, tillader vi os endnu at udtale for det ærede Byraad, at vor Tanke har været, at det kunde være af væsentlig Betydning for nærværende Sags Fremme, naar det kunde ses, at oplyste og agtede Mænd, som ikke i nogen Maade ere interesserede i Afgjørelsen, samstemme med os. Vi have, som det vil ses, særligt henvendt os til Mænd blandt de Højstbeskattede, fordi vi mente, at hvis Opfyldelsen af vort ærb. Ønske skulde medføre en lille Forhøjelse i Skatten, den da fornemmelig vilde ramme de Højstbeskattede. Ærbødigst Vejle 30te Novbr. 1879 H. Jørgensen H. Jensen sen. J. Jørgensen Sinding