NEWCOMERS FEM NYE PROFILER PÅ BIBLIOTEKERNE

NEWCOMERS FEM NYE PROFILER PÅ BIBLIOTEKERNE

Vennen fik dem til Midtjylland For Jurek begyndte vejen til Danmark med, at han blev kontaktet af en af sine gamle venner fra skolen. Hans ven Rafai var taget til Danmark for at arbejde som murer tre år tidligere, og havde bosat sig i en lille landsby uden for Herning. Jurek er uddannet murer og havde et job i en polsk virksomhed, da han blev kontaktet omkring et arbejde i Danmark. Muligheden for en noget højere løn end hvad der var muligt i Polen, forstærkede interessen for at flytte til Danmark. Jurek havde ikke tidligere arbejdet i udlandet, men det havde mange af hans polske venner og bekendte. Polsk håndværker arbejdede som kok. Navn: Jurek I dag har alle fire i familien fået danske cpr-numre, og Jurek og Dorota betaler begge skat i Danmark. De planlægger at blive i Danmark, såfremt der stadig er gode jobmuligheder for dem begge. Familien er interesseret i at lære dansk, så de kan fungere bedre i det omkringliggende samfund. Børnene er faldet til i deres danske skole, og taler allerede udmærket dansk. Alder: 29 Deres omgangskreds består hovedsageligt af andre nytilkomne polakker. Jurek og hans familie føler, at de nu hører hjemme i Bolig: Lejet tre-værelses lejlighed i Herning Køn: Mand Uddannelse: Erhvervsuddannelse i Polen udlært murer Land: Polen Civilstand: Gift med to børn Sprog: Polsk, lidt engelsk og dansk Arbejde: Ansat i dansk virksomhed som murer Ophold i Danmark: 3 år Jurek tilhører det største segment af udenlandske borgere med opholdsgrundlag og lønindkomst i Danmark. I 2009 blev der givet opholdstilladelser til 8.900 personer fra de nye EU lande. Året før var tallet oppe over 20.000. Polakkerne udgør næsten 25 procent af den udenlandske arbejdskraft i Danmark, som i 2009 lå på i alt 44.300. Jurek blev ansat i det danske murerfirma, hvor også vennen Rafai arbejdede. I første omgang tog han til Danmark for at arbejde et halvt år. Da der derefter var gode muligheder for at blive i firmaet, besluttede Jurek, at konen Dorota, sønnen Darek på seks år og datteren Helena på fire år også skulle flytte til Danmark, og Jurek søgte om arbejds- og opholdstilladelse. Trods rollen som dansk lønmodtager kendte Jurek ikke så meget til, hvordan det danske arbejdsmarked fungerede, og han var heller ikke medlem af en a-kasse. Dorota fik job på et hotel, hvor hun Danmark efter at have været her sammen i tre år. De rejser tilbage til Polen tre-fire gange om året, når det passer med børnenes skolegang. Fritiden prøver Jurek og Dorota at tilbringe med børnene. De ser ofte serier og film sammen i fjernsynet hjemme i lejligheden. Familien har ikke nogen computer, men de regner med at købe én indenfor det næste års tid. Børnene bruger computere på det lokale bibliotek, og når de er på besøg hos deres venner. Jurek går op i fodbold, og følger fodboldholdet Slask Wroclaw FC hjemme i Polen. Begge børn går til svømning i den lokale svømmehal.

Region Hovedstaden inviterede ham til Danmark Bahir var speciallæge på et hospital i sin hjemby New Delhi, da han så et opslag i Times of India, hvor Region Hovedstaden søgte indiske læger. Efter at have overvejet og diskuteret muligheden med sin familie besluttede Bahir at søge jobbet i Danmark. Han deltog i flere samtaler, der blev holdt i New Delhi. Det gik godt, og Bahir blev tilbudt en stilling. Familien besluttede, at de alle skulle flytte til Danmark. Der var mulighed for, at sønnen Arvinder kunne starte på et internationalt gymnasium i København, og Bahir ville gerne have familien samlet. Rigshospitalet indledte Bahirs ansættelse med et intensivt sprogkursus. Det var både Bahir ser kun et par år ud i fremtiden, og lige nu planlægger familien at blive i Danmark. Sønnen Arvinder afslutter snart gymnasiet, og de har besluttet, at han skal læse på universitet i England. Det, at hans skolegang i Danmark har været på engelsk, er en del af denne beslutning. Desuden vil en international universitetsuddannelse give ham gode muligheder i fremtiden. Da de ankom hertil, fandt de hurtigt frem til foreningen Indians in Denmark. Deres bekendtskabs-kreds er langsomt vokset i de nu to år, som de har været i Danmark, og inkluderer både Bahirs kollegaer på hospitalet og andre newcomers i den indiske koloni i København. De er glade for Indisk læge Navn: Bahir Alder: 43 Køn: Mand Uddannelse: Har læst medicin i New Delhi Land: Indien Civilstand: Gift, en teenager søn Bolig: Har lejet 4 -værelses lejlighed i København Sprog: Hindi, engelsk. Forstår en del dansk og snakker lidt Arbejde: Speciallæge i kirurgi og kirurgisk mave-tarm sygdomme på Rigshospitalet Ophold i Danmark: 2 år for at bedre kommunikationen mellem patient og læge og for at fremme Bahir s generelle muligheder i Danmark. I forbindelse med ansættelsen fik Bahir også en anden læge på hospitalet som mentor. Det var Christian, der som Bahir, har en baggrund indenfor kirurgi og kirurgiske mavetarm sygdomme. Ansættelsen var i første omgang som 1. reserve læge, da Sundhedsstyrelsen har en prøvetid, hvor udenlandske læger skal lære sproget og få erfaringer med arbejdsgange og procedurer på de danske hospitaler. Bahir var i starten skuffet over, at han ikke kunne gå direkte ind i jobbet som speciallæge, men var samtidig glad for forløbet på Rigshospitalet, som gav en tryg indføring i den danske medicinske praksis. at være i Danmark, især da Bahirs dansk er blevet bedre, og han er blevet ansat som speciallæge indenfor sit oprindelige medicinske felt. Hans kone Padma har forsøgt at lære en smule dansk, men hun kommunikerer mest på engelsk med de folk som de omgås. Hun arbejder ikke, men er engageret i den Ladies Club, der hører under Indians in Denmark. Bahir sætter pris på den korte og fleksible arbejdstid, hvor han har fritid til at dyrke sine interesser blandt andet cricket, litteratur og klassisk musik. De har meget kontakt til familien hjemme i Indien igennem Skype og e-mail. Sønnen Arvinder har sin egen computer, og bruger en del tid på spil og på kontakten med sine gamle venner i Indien. Det asiatiske segment tæller ikke voldsomt meget i det samlede billede, men det har været støt stigende siden 2004. Dengang blev der givet 851 arbejdstilladelser og opholdsbeviser. I 2009 var tallet 3.593. Det samlede omfang af asiater var i samme år 5.036, heraf stammede de 1.548, eller tæt på 30 procent, fra Indien. Inderne udgør, tæt forfulgt af kineserne, den største gruppe i segmentet.

International business med stop i Danmark Ulrikke har mange års erfaring i bagagen som både Product Manager og selvstændig konsulent i store internationale virksomheder som Procter & Gamble og Carat i både Tyskland, Schweiz og Frankrig. Igennem de sidste 25 år har det været en del af hendes liv at bosætte sig i forskellige lande i Europa i forbindelse med spændende jobmuligheder. engelsk indbyrdes, så Ulrikke vælger ikke at fokusere særlig meget på at lære dansk. De fleste snakker jo også tysk i området, så der er ingen problemer med at gøre sig forståelig i dagligdagen. Ulrikke s perspektiv på bosættelsen i Danmark er, at det er et midlertidigt stop, der kan vare fire-fem år, alt efter hvilke andre Tysk Strategy Manager Navn: Ulrikke Alder: 52 Køn: Kvinde Uddannelse: MBA fra Munich Business School Land: Tyskland Civilstand: Single. Har 2 voksne børn fra et tidligere ægteskab, som bor og studerer i Tyskland Bolig: Har lejet et hus i Sønderborg Sprog: Tysk, engelsk og fransk Arbejde: Danfoss Ophold i Danmark: 1 år Som en del af dette karriereforløb har hun løbende været i kontakt med et headhunterfirma, som kontaktede hende, når der var spændende jobs, som passede til hendes profil. Det var også derigennem, at Ulrikke blev kontaktet i forbindelse med jobbet som Strategy Manager hos Danfoss i Sønderjylland. Da hun havde været bosat i Frankfurt de sidste fem år, var hun åben overfor at flytte igen. Efter en samtale i Danfoss hovedkvarter, stod det klart, at det var et godt match, og hun besluttede at sige ja til jobbet. Inden ankomsten til Sønderborg fik Ulrikke hjælp fra sin nye arbejdsplads til at finde et sted at bo. Hun bestemte sig for at leje et hus i Sønderborg, da denne by er meget større end Nordborg, hvor Danfoss er placeret. Kollegaerne på arbejdspladsen taler jobmuligheder, der viser sig. Ulrikke savner storbyen og de mange kulturelle tilbud, men sætter også pris på den flotte natur i området og er begyndt at sejle havkajak med nogle af sine nye kollegaer. Det er dog svært at få kontakt til andre singler, nu da hun bor i en mindre by. Hun kan godt lide at læse og diskutere filosofi, selvom hun ikke så ofte har mulighed for det med lange arbejdsdage og mange rejser. Ulrikke har taget den nye teknologi til sig, og er online det meste af tiden på sin smartphone, så hun er i konstant kontakt med både arbejde, familie og venner. Ulrikke tilhører gruppen af udenlandsk arbejdskraft i Danmark som stammer fra de gamle EU-lande. I 2009 var der knap 15.000 i denne gruppe, heraf kom næsten 7.000 af dem fra Tyskland. Som EU-borger hører Ulrikke under reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed indenfor EU s grænser.

Muligheden for en anden fremtid Det var kusinen Therese, som kontaktede Tamira omkring jobbet som au pair-pige i Danmark. Kusinen havde selv taget den lange vej fra provinsen Catanduanes på Filippinerne til Danmark for et års tid siden, og Tamira så hvor mange penge, hendes moster modtog hver måned. Hun blev derfor glad, da kusinen skrev til hende. Det var venner af kusinens værtsfamilie, der stod og manglede en ny au pair-pige om et par måneder. Tamira arbejdede som skolelærer på den lokale skole, og boede hjemme hos forældrene sammen med sin lillebror og to søstre. Selvom hun var glad for jobbet som lærer, og holdt af børnene, som hun underviste, var hun klar over, at dette var en enestående mulighed for at komme ud at rejse og samtidig tjene penge, der ville kunne hjælpe hendes forældre. På vej til Danmark var Tamira ret spændt. Hun havde aldrig været uden for Filippinerne og vidste ikke, hvad hun skal forvente sig af opholdet i dette nye og anderledes land. Kusinen hentede hende i lufthavnen, da hun ankom til København. Det var blevet aftalt, at Tamira skulle bo sammen med hende de først par dage, inden hun skulle flytte ind hos sin værtsfamilie. Familien bestod af far og mor, som begge arbejdede og tre børn på fem, syv og ti år. Der blev hurtig lagt en rytme for hverda- gen i familien, hvor Tamira blandt andet skulle købe ind flere gange om ugen, stå for vasketøj og hente og passe børnene om eftermiddagen. De havde tidligere haft en anden au pair boende, så der var nogle klare grænser for, hvad Tamira skulle lave i familien, hvilket passede hende godt. For at lære dansk går Tamira et par gange om ugen på sprogskole. Det er svært at lære, men det er samtidig hyggeligt at gå i skole og se nogle af de andre au pair-piger, der bor i området. Ud af den løn som Tamira får, sender hun en del tilbage til sin familie, men forsøger også at spare nogle penge op, så hun kan starte sin egen cafe, når hun engang vender tilbage til Filippinerne. Tamira bruger gerne sin fritid sammen med andre au pairs. De mødes ofte hos hinanden, da der er flere, som gerne vil spare penge sammen. Tamira kommer også i Pinsekirken inde i København - det var herigennem, at hun kom i kontakt med flere af de andre filippinske au pair-piger. Hun har sin egen mobiltelefon og har mulighed for at låne familiens computer til at ringe over Skype og maile familien hjemme på Filippinerne. Filippinsk au pair Navn: Tamira Alder: 25 Køn: Kvinde Uddannelse: Uddannet som skolelærer Land: Filippinerne Civilstand: Single Bolig: Bor hos værtsfamilien i Charlottenlund Sprog: Filippinsk, engelsk Arbejde: Hos en dansk familie med far, mor og tre børn Ophold i Danmark: 4 måneder Au pair-ordningen giver udlændinge mellem 17 og 30 år mulighed for at bo hos en værtsfamilie med børn i op til 18 måneder. Udgangspunktet er forbedring af sprogkundskaber og kulturel udveksling, hvor au pairen deltager i de huslige pligter som en modydelse til kost, logi og 3.000 kr. i lommepenge om måneden. Trods denne specialordning har au pair-ordningen udviklet sig til at være et egentligt arbejdsmarked frem for den kulturelle udveksling, som det oprindelig var tiltænkt. Ofte har de tilrejsende en eller anden form for uddannelse, og ønsker at videreuddanne sig i Europa. Der er sket mere end en fordobling i au pair-opholdstilladelser de sidste fem år, og i dag er omkring 80 % på ordningen kvinder, der kommer fra Fillipinerne.

Mødet med en dansk pige Beslutningen om at flytte til Danmark var taget året før, men det tog alligevel nogen tid at finde et job i Københavnsområdet, der passede til hans kompetencer, og som foregik på engelsk. Andrew havde mødt Kirstine to år tidligere, da hun læste i London et halvt år i forbindelse med sit arkitektstudie. Da Kirstine var taget tilbage til Danmark, kørte de et langdistanceforhold i et års tid, men besluttede sig så for, at Andrew skulle flytte ind hos Kirstine i København. Han blev kaldt til samtale hos Novo Nordisk til et job som IT-konsulent i deres hovedkvarter i Bagsværd. Han havde et godt indtryk var nødvendigt at lære dansk, men efterhånden som tiden gik, og han fik kendskab til sproget, besluttede han at starte på et sprogkursus og lære det ordentligt. Han forsøger også at læse dansk litteratur for at lære sprogets nuancer bedre at kende. Andrew ser sin fremtid sammen med Kirstine, og de overvejer at få børn inden længe. De vil begge gerne have, at deres børn skal vokse op Danmark. Han har igennem de seneste fem år opbygget sin egen vennekreds med kollegaer, og folk som han har mødt igennem sin interesse for musik. Andrew spiller bas i et band, som øver hver anden uge. Engelsk it-konsulent Navn: Andrew Alder: 36 år Køn: Mand Uddannelse: Uddannet i Computer Science fra University of Nottingham Land: England Civilstand: Kæreste Bolig: Bor sammen med dansk kæreste i hendes ejerlejlighed i Region Hovedstaden Sprog: Engelsk, forstår og snakker en del dansk Arbejde: Ansat som IT-konsulent ved Novo Nordisk Ophold i Danmark: 5 år Andrew har som EU- borger mulighed for at arbejde og opholde sig i Danmark efter aftalen om fri bevægelighed indenfor EU s grænser. Der var i 2009 2.600 britiske statsborgere, som havde opholdsgrundlag og som arbejdede i Danmark. Den udenlandske arbejdskraft fra Storbritannien udgør den anden største gruppe fra de gamle EU-lande. af stedet efter samtalen, og blev glad, da de kontaktede ham for at fortælle, at han havde fået jobbet. Andrew kendte en del til Danmark, da han jo havde rejst frem og tilbage mellem London og København de sidste par år. Han kendte efterhånden også de fleste af Kirstines venner. Det føltes derfor som en glidende overgang at få sig en ny base i Danmark. På arbejdet var der et godt introduktionsforløb, og praktisk hjælp til nye udenlandske medarbejdere. Her havde Kirstine dog allerede hjulpet ham med at skaffe de nødvendige papirer og blanketter. I starten oplevede Andrew ikke, at det Andrew og Kirstine rejser en del på ferie sammen, og især går turen til London på forlænget weekend. Andrew bruger mange af de kulturelle tilbud, som der er i København om koncerter, gratis film i det fri og forskellige, årligt tilbagevendende festivaler. De holder en dansk avis, Andrew abonnerer på flere engelske musikblade, og de har trådløst netværk til deres to bærbare computere. Her bruger Andrew blandt andet Facebook rigtigt meget, så han kan holde kontakten med vennerne hjemme i England.

De fem mennesker i denne folder er fiktive personer, der repræsenterer forskellige grupper af newcomers nye arbejdsmigranter i Danmark. De er skabt på grundlag af en kombination af statistik, undersøgelser, artikler med interviews, personlige beskrivelser, blogs og andre relevante hjemmesider. De er placeret i en bestemt geografisk kontekst, nyttet til konkrete virksomheder og institutioner for at skabe et realistisk og fyldestgørende billede af, hvorledes den enkelte newcomers liv og arbejde kan se ud. (Se Personas: Brugerfokuseret udvikling, Ringsted Bibliotek og Roskilde Bibliotekerne, 2007). De fem fiktive person-profiler ( personas ) er udarbejdet af Sofie Skovdal Mouritzen og Anika Liversage fra SFI det Nationale Forskningscenter for Velfærd, i samarbejde med Statsbiblioteket ; Bibliotekscenter for Integration. Rapporten er en del af det nationale projekt Newcomers og de nye udfordringer Bibliotekerne på forkant, der ledes af Bibliotekscenter for Integration og Greve Bibliotek. Projektet er støttet af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Mere information om projektet findes på hjemmesiden www.newcomers.dk.