Afrapportering af innovationslovsprojekt: Vildtafværgning, elektronisk vildtafværgning og adfærdsmonitering Journal nr. 3412-08-02225 Mogens Rosengaard, Nimtofte, august 2010
Indhold Anico-konceptet... 4 Registrering... 4 Afværgning... 4 Projektets varighed og gennemførelse... 5 Etablering af demonstrationslokaliteter/forsøgsopstillinger... 6 Anlæggets komponenter... 6 Sensorsystem... 6 Cirkulære vildtsystemer... 9 Forsøgopstilling 1 i bøgekultur... 9 Bevoksning:... 9 Vildtsystemet... 9 Resultatet:... 9 Konklusion... 10 Forsøgsopstilling 2 i rødelbevoksning... 10 Bevoksning... 10 Vildtsystemet... 10 Resultat... 11 Konklusion... 11 Trådløst System... 12 Bevoksning... 12 Vildtsystemet... 12 Resultat... 12 Konklusion... 12 Retningsbestemt vildtregistrering... 13 Opstilling 1... 13 Resultat.... 14 Konklusion... 14 Opstilling 2... 15 Konklusion:... 15 Selvtømmende og overvåget kulturindhegning... 17 Resultat... 18 SMS-overvågning... 18 Resultat:... 18 Test af vildtafværgeteknologi... 19 Side 2 af 27
Lydbibliotek, SMS-funktion, kamerateknologi, IR-lys, foderstriber... 19 Beskrivelse af arealet... 19 Testopstilling... 19 Stimuli... 22 Stimuli og flugtafstande... 23 Konklusion.... 24 1. Oversigt over systemets funktioner og delkomponenter... 25 2. Teknisk rapport... 26 3. Eksempel på logfil fra controller... 26 4. Videosekvenser... 27 5. TV-indslag... 27 6. Billedgalleri... 27 Side 3 af 27
Anico-konceptet Anico udvikler og producerer økonomisk attraktive etiske forsvarlige, vidensbaserede produkter og koncepter til vildtregistrering og imødegåelse af gener og skader forårsaget af vildtlevende pattedyr og fugle. Der arbejdes ud fra en tese om sameksistens mellem vildt og jord- og skovbrug, hvor anicoanlægget er et omkostningssvagt og fleksibelt/flytbart alternativ til traditionelle, faste indhegninger. Udviklingen af systemet og virksomheden er sket i nært samarbejde med Innovation MidtVest og elektronik-udviklingsfirmaet Amfitech. Anlægget, der er patentbeskyttet, er gået fra prototypestadiet til egentlig serieproduktion i projektperioden. Registrering Anlægget opererer som et registreringsystem, der dels omfatter sensorer og IR-stråler og dels en kamerakomponent. Registreringen giver en række data, herunder dato og klokkeslæt for trigningen, trigningsretningen (hvilken sensor, der udløses), dyrenes opholdstid og for det langtrækkende anlægs vedkommende mulighed for at skelne mellem dyr af forskellig højde (f.eks. krondyr vs. rådyr). Se bilag 1 ( den blå ) Afværgning Derudover opererer det som et afværgesystem, idet registrering kan kombineres med udløsning af forskellige stimuli med henblik på at bortskræmme vildt. Systemet er således udviklet til afværgning af skader forårsaget af hjortevildt i forhold til landbrug, skovbrug og trafik, men kan i princippet anvendes i forhold til alle større pattedyr og fugle. I forhold til traditionelle afværgeanlæg, der typisk er timer-styrede, bygger Anico på det koncept, at dyr ved at trigge systemet, selv udløser stimuli. Samtidig styres stimuli i Anico, således at der er tale om uforudsigelige kombinationer af impulser af lyd. Hermed repræsenterer anlægget betydelig nytænkning i forhold til at undgå at dyrene tilvænnes stimuli. Kombinationen af registrering og afværgning giver desuden gode muligheder for at evaluere dyrenes reaktion på og dermed effekten af afværgningen. Side 4 af 27
Projektets varighed og gennemførelse Projektet er gennemført i 3 faser: 1. Etablering af demonstrationslokaliteter/forsøgsopstillinger 2. Test af teknologi 3. Dokumentation og resultatbearbejdning I det følgende er forsøgsopstillinger og resultater for overskuelighedens skyld skrevet sammen. Dokumentation i form af eksempler på logfiler, referencer til filmsekvenser etc. findes under Bilag. Side 5 af 27
Etablering af demonstrationslokaliteter/forsøgsopstillinger Anlæggets komponenter Anlægget består af følgende grundkomponenter: Sensorsystem 1. Et cirkulært anlæg med flere retningsbestemte sensorer, der dækker et cirkelformet areal på op til 300 m i diameter omkring sensoreren, eller 2. et lineært langtrækkende IR-baseret sensorersystem med en rækkevidde på op til 700 m Controller Controlleren er anlæggets styreenhed og harddisk. Den registrerer og lagrer oplysninger om anlæggets funktioner, der kan aflogges elektronisk på selve anlægget eller over mobilnettet. Controllerens bundkort er monteret beskyttende kasse af vejrbestandigt materiale. I kassens låg er der monteret en vandtæt højtaler. Sensorer Pir-sensor med rækkevidde på 25 m. Anvendes til beskyttelse af planter i lysbrønde Side 6 af 27
Langtrækkende pir-sensor med rækkevidde op til 150 m, dvs. real beskyttelse af cirkel med diameter på 300 m Anvendes til beskyttelse at større arealer og strækninger. Lineær laserstråle sensor monteret med sender og modtager. Rækkevidde på 200 m. Anvendes i lyshegn. Stimuli Et stimulussystem, der afgiver lyde eller kombinationer af lyde. Der er hidtil primært arbejdet med højfrekvente syntetiske lyde, men stimuli kan være andre (naturlige) lydsignaler, lysimpulser, mekanisk bevægelser, lugt m.v. Kamera Forskellige kameratyper til dag- og natoptagelser med rækkevidder op til 500 m. Kameraerne kan kombineres med IRprojektører i forbindelse med natoptagelser. Kombineret med server og tilhørende software er det muligt at lagre og gense billedsekvenser, der er op til 3 uger gamle. Der arbejdes fortsat med udvikling af kameraløsning med intern harddisk. Side 7 af 27
Energi Energiforsyningen til anlæggene bygger grundlæggende på et 12 V-solcelleanlæg med effekter fra 25 til 75 watt. Nyere anlæg er leveret med brændelsceller som primære strømforsyning. Brændselsceller har den fordel i forhold til solceller, at de er driftssikre året rundt, omkostningssvage og vedligeholdelsesfrie i lange perioder. Side 8 af 27
Cirkulære vildtsystemer Forsøgopstilling 1 i bøgekultur Bevoksning: De 2 vildtanlæg er placeret i en bøgekultur som er etableret under 10-15 m høje nåletræer som står med 10 ca m af sand og fungerer som en klimaskærme over bøgetræerne. Der har ikke tidligere været fortaget beskyttelse af bøgekulturen mod vildtbid. Bøgetræerne har efter 8 år en gennemsnitshøjde på ca. 50 60 cm. Løvtræerne bærer kraftigt præg af vildtbid i topskudene. Træerne har derfor ikke nået den alderssvarende højde efter 8 år. Når bøgene kommer over hjortevildtets gnavhøjde er det planen at fjerne nåletræerne. Vildtsystemet Blå cirkel: Cirkulære vildtsystemer. Der anvendes i hvert af de 2 cirkulære vildtsystemer 3 bevægelsessensorer som dækker et cirkelfelt med en diameter på ca. 60 m. Vildtsystemet forsynes med 230 volt energi fra huset umiddelbart nord for testopstillingen. Der anvendes et lydbibliotek med både højfrekvente- og lavfrekvente lyde. Resultatet: Efter første vækstsæson hvor der har været anvendt elektroniske vildtsystemer registreres der væsentlig længere topskud på bøgetræerne, som beskyttes af det elektroniske vildtsystem, end i årene forud. Vildtsystemet har kørt fejlfrit og fungeret efter hensigten. Der har undervejs været nogle tekniske udfordringer med logfilerne. Side 9 af 27
Konklusion Der er målbar forskel på længden af bøgetræernes topskud målt på planter i og uden for det det elektroniske vildtafværgesystems rækkevidde. Det elektroniske vildtafværgesystem har haft den forventede effekt, og har her kunne erstatte traditionelt vildthegn. Forsøgsopstilling 2 i rødelbevoksning Sensor 1 Sensor 2 Bevoksning De 2 vildtanlæg er placeret i en rødelbevoksning, hvor de nye stødskud ønskes beskyttet mod vildtbid og fejeskader. Rødel danner efter stævning nye stødskud som kan bliver 1 m eller mere på første vækstår. I et forsøg på at skabe dækning til vildtet stævnes de gamle rødel, netop med henblik på at anvende rødellens evne til at danne nye stødskud og dækning til vildtet. I traditionelt skovbrug anvendes indhegning med stålhegn til beskyttelses af kulturer mod vildtbid. Som alternativ til den traditionelle indhegning blev her opsat elektroniske vildtanlæg til beskyttelse af stødskudene mod vildtbid og fejeskader den første vækstssæson. I det tidlige forår ses det af og til at kronvildtet først i vækstsæsonen kan æder de unge rødelstødskud. I juli/august fejer kronvildtet også gerne gevir på stødskud fra rødel, hvorved de kan forvolde en del skade på de nye skud. Forud for opstillingen blev der registreret 12-14 kronvildtveksler på tværs af rødelkulturen. Vildtsystemet Der blev i foråret 2009 opsat 2 cirkulære vildtanlæg i rødelbevoksningen. På hvert af de 2 cirkulære vildtsystemer anvendes 3 bevægelsessensorer som hvert dækker et cirkulært felt Side 10 af 27
med en diameter på ca. 60 m. Vildtsystemet forsynes med energi fra 75 w solceller tilsluttet 35 Ah gelebatteri. Der anvendes et lydbibliotek med både højfrekvente- og lavfrekvente lyde suppleret med lys. Der blev forsøgt anvendt gult blinklys, som supplerende stimuli. Til registrering af vildtaktiviteten blev der i en periode forsøgsvis opsat et mobilnets-baseret kamera i sensorfelt 1. Resultat Efter at de 2 vildtanlæg blev sat op faldt aktiviteten af kronvildt i kulturen betydeligt. Antallet af kronvildtveksler gennem rødelkulturen var reduceret fra 12-14 stk. til 0. Kronvildtet passerede ikke længere rødelkuturen i de sensordækkede områder. Kronvildtet anvendte veksler umiddelbart uden for sensorernes rækkevidde. Blinklys anvendt som stimuli blev af energimæssige grunde opgivet på denne lokalitet, da lyset hurtigt tappede batterikapaciteten. Solindfaldet på solcellerne var ikke optimal. Der kunne ikke opsamles solenergi nok til at blinklyset også kunne fungere. Der blev opsat mobilnetbaseret kamera til optagelse af vildtaktivitet i sensorfelt 1. Kameraet optog kun billeder når der var bevægelse i kamerafeltet. Der var i perioden hvor kameraet var tilsluttet ingen vildtaktivitet i sensorfelt 1. Mobildækningen på lokaliteten var meget svingende, og det var derfor ikke muligt at optage kontinuerlige billedoptagelser. Der blev registreret vildtaktivitet uden for sensorfeltet 1 på vekslen umiddelbart nord for sensorfeltet 1. Sensorfelt 1 blev i en periode slukket med henblik på at registrere i hvilket omfang kronvildtet frekventerede rødelkulturen, uden brug af stimuli. I en periode på ca. 1 måned blev det nordligste vildtsystems (sensor 1) slukket. Efter ca. 1 uge blev der registreret stigende aktivitet af kronvildt i sensorfelt 1. Aktiviteten blev blandt andet registreret ved at 3 af de tidligere anvendte vildtveksler som gik gennem sensorfelt 1 igen blev anvendt af kronvildtet. Lydstimuli i sensorfelt 1 blev igen tilsluttet efter ca. 1 måned, hvorefter brugen af vildtvekslerne ophørte. Sensorfelt 2 var som kontrolfelt stadig tilsluttet stimuli. Her blev der ikke registreret kronvildtaktivitet. Konklusion Forsøgsopstillingen blev gennemført succesfuldt. Det blev påvist at vildtkonceptet ved brug af høj- og lavfrekvente lyde var i stand til at reducere kronvildtaktiviteten i de sensordækkede områder. Lysstimuli blev opgivet på grund af energimæssige problemer. Kamerateknologien blev testet. Der blev når mobildækningen var optimalt sendt billeder til en server. Side 11 af 27
Trådløst System Sensor 1 med trådløs opkobling til controller Sensor 2 med trådløs opkobling til controller Sensor 3. Controller med modtager og lydbibliotek controller I et forsøg på at gøre systemet mere fleksibelt og ufahængig af ledninger mellem de enkelte enheder, blev der udviklet og testet et trådløst system. Bevoksning Der blev opsat 3 trådløse vildtsystemer i en ca. 7 år gammel rødgrankultur, som siden nyplantningen har været bidt hårdt af kronvildt. Træerne har en højde på 75 100 cm. Kulturen har aldrig været beskyttet med vildthegn e.l. Vildtsystemet Gul og blå: Trådløse vildtsystemer tilsluttet bevægelsessensorer. Hvert sensorfelt er tilsluttet en trådløs sender, der sender signal til controllerens lydbibliotek. Rød: Controllerenhed med trådløs opkobling til sensorfelt 1 & 2. Controllerenenheden har højtaler og bevægelsessensorer tilsluttet. Energi: Alle 3 enheder er tilsluttet solceller. Funktion: Når vildtet aktiverer en sensor sendes via trådløs opkobling til controlleren, en besked om at der er aktivitet i et sensorfelt, hvorefter stimuli aktiveres. Resultat Der blev gennemført en succesfuld test af et trådløst system som sender trådløs besked til controlleren når der er aktivitet i et sensorfelt. Sensorerne var placeret med ca. 50 m afstand. Der blev anvendt sendere med en rækkevidde på ca. 300 m, men på grund af lokalitetens størrelse var der ikke her behov for at placere sensorerne med større afstand. Konklusion Der blev udviklet og testet et trådløst system som åbner op for utrolig mange anvendelsesmuligheder. Systemet er blevet væsentligt mere fleksibelt, da flere sensorer kan tilsluttes samme controller uden brug af ledninger, som er fordyrende og tidskrævende at Side 12 af 27
anvende. Det trådløse system gør det muligt at flytte rundt på sensorerne i takt med at vildtpresset ændrer sig. Yderligere vil prisen på systemet blive reduceret, da der kun skal anvendes en controller og et lydbibliotek til eksempelvis 4 sensorerenheder. Retningsbestemt vildtregistrering Opstilling 1 Sensor 2B Sensor 2A Vildtveksel Controller 2 Kamera Sensor 2 B Sensor 1 A Controller 1 Kulturhegn. Der blev foretaget en række forsøgsopstillinger med henblik på at udvikle og teste det retningsbestemte vildtregistreringssystem. Ovenstående er således en skildring af 2 af flere forsøgsopstillinger. Til controller 1 er anvendt 2 stk. lineære IR-baserede sensorer Til controller 2 er anvendt 2 stk. bevægelses-sensorer Gul streg: Traditionelt 180 cm højt stål-vildthegn opsat omkring løvtræskulturer. Mellem kulturerne er der etableret 20-30 m brede passager således at vildtet kan passere de indhegnede kulturer uden at skulle springe ind i kulturhegnet. Side 13 af 27
Lyseblå streg: Der ses en tydelig vildtveksel i afgrøden som går gennem Controller 1 systemets vildtpassage mellem de to kulturindhegninger Rød streg: Til dækning af passagen mellem de 2 kulturindhegningerne blev der opsat IR-baserede sensorer til registrering af hvilken retning dyrene har bevæget sig. Lilla: IR-kamera opsat med henblik på at filme dyr som passerer vildtsensorerne. Lyserød: 2 stk. bevægelsessensorer Resultat. Formål: At teste om vildtsystemet er i stand til at registrere hvilken retning dyrene har bevæget sig. I felt-forsøgsopstilling blev det i første omgang ikke muligt at logge informationerne i controlleren i et format som gjorde dem egnet til umiddelbart at arbejde videre med. Softwaren der blev anvendt til lagring af loginfo om aktivitetsniveau i sensorfelterne kunne ikke anvendes i praksis. Årsagen skyldtes bl.a. at batterispændingen var for svingende til at dette kunne gennemføres. Det viste sig bl.a. også at almindelige 12 volts blyakumulatorer gav større problemer end gelebatterier,som bedre kan tåle at blive op- og afladet. I testopstillinger med konstant spænding var der ikke de samme problemer. Denne fejl gav os kæmpestore udfordringer, som tog rigtig lang tid at isolere. Efterfølgende blev der ændret i controllerens hardware således at controlleren kan logge info selv om der er varierende spænding. Det blev muligt at lagre loginfo i controllerens hardware i spændingsintervallet 13 9 volt. Aflogning af controlleren. Undervejs foretages yerligere justeringer af aflogningsmetoden, som bl.a. foretages med et USB kabel fra controlleren til computeren. Dette er problematisk eksempelvis i regn og fugtigt vejr. Derfor blev der undervejs foretaget hardware- softwaretilpasninger, som gjorde det muligt at lagre loginformationerne på SD-kortet, hvorpå stimulibiblioteket også er placeret. Ved aflogning af controlleren skiftes SD-kortet blot ud med et nyt SD-kort. Der anvendes ikke længere USB-kabel og PC i felten. Konklusion Det blev muligt sidst i projektperioden at få styr på logfilerne som kan vise hvilken vej vildtet har bevæget sig. Aflogningsmetoden er blevet mere brugervenlig, da der ikke længere skal anvendes USB-kabel og PC til aflogning af data. Disse placeres direkte på SD-kort som forholdsvis let kan udskiftes. Systemet kan nu anvendes til optimering af natur- og vildtpleje, da det nu er muligt at tilvejebringe ny og hidtil ukendt viden om i hvilket omfang vildt eksempelvis frekventerer forskellige afgrøder, eller bruger landskabet. Side 14 af 27
Opstilling 2 Sensor A Sensor B Der blev testet langtrækkende sensorer til registrering af hvilken vej vildtet har bevæget sig. Lokalitet: I en forholdsvis stor lysning i en nåletræsbevoksning blev det retningsbestemtevildtsystem testet. Opstilling: Der blev anvendt 2 langtrækkende sensorer, placeret med 10 m afstand. Energi: 75 w solceller blev anvendt som energiforsyning. Resultat: Hardwaren kunne registrere vildtaktiviteten i sensorerne. Softwaren til registrering af vildtaktiviten fungerede ikke optimalt, da formatet i logfilen ikke var anvendeligt. Det var også muligt at aktivere stimuli når vildtet esempelvis passerede sensor A Før sensor B. Hvis vildtet aktiverede sensor B før A blev stimuli ikke aktiveret. Konklusion: Hardwaren fungerede perfekt, men der var problemer med at håndtere logfilerne. Dette er blevet løst senere i projektforløbet. Det retningsbestemte vildtregistreringssystem vil være muligt at anvende eksempelvis i forbindelse med beskyttelse af højværdiafgrøder, hvor vildtsystemet kun går i gang når vildtet bevæger sig ind i afgrøden og ikke når de går ud. Systemet kan eksempelvis også anvendes til at registrere hvordan mennesker anvender Side 15 af 27
naturen. Det vil være muligt dels at registrere hvor mange mennesker der anvender eksempelvis et bestemt stiforløb dels registrere hvilken vej de har bevæget sig. Der har været interesse fra en kommune om at leje et system til registrering af antallet af hesteryttere på udvalgte lokaliteter. Side 16 af 27
Selvtømmende og overvåget kulturindhegning Der blev udvalgt en indhegnet løvtræskultur, hvor råvildt hyppig sprang over kulturhegnet og ind i kulturen hvor de forårsagede bidskader på planterne. Råvildtet har vanskeligt ved selv at springe ud af kulturen, men søger rundt langs hegnets inderside for at finde en åbning, hvor de kan søge ud. Det var muligt på afstand af kulturen at overvåge om der var hjortevildt inden for hegnet. Kulturhegn (rød streg) Rundt om kulturen var opsat et ca. 1, 60 m højt traditionelt kulturhegn placeret på træpæle med ca. 5 m afstand. Åbning (blå pil) I kulturens ene hjørne var etableret en ca. 4 m bred åbning/låge til maskiner m.m. Denne blev anvendt som åbning i testopstillingen. Åbningen overvåges af en sensor. Kontrol af systemet. Lågen blev i en periode åbnet som gjorde det muligt for vildtet at gå på ud og ind af åbningen. Side 17 af 27
Sensorfelt (gul streg) Bevægelsessensorer med en rækkevidde på ca. 25 30 m blev placeret inde i kulturen, således at åbningen i kulturhegnet blev dækket af sensorfeltet. Sensorfeltet dækkede også et område på ca. 5 10 m uden for åbningen, for at sikre at vildtet ikke fik adgang til kulturen udefra via åbningen. Når vildtet søger rundt langs kulturhegnets inderside vil de erfaringsmæssigt på et eller andet tidspunkt også bevæge sig ind i sensorfeltet, og aktivere sensor og controllerens lydbibliotekt. Sensorfeltet var tilpasset åbningen således at når dyr aktiverede sensoren/stimuli ville de være ud for åbningen i kulturhegnet, og let søge ud af kulturen via åbningen. Controller (hvid/rød cirkel) Controller og sensor blev placeret på en ca. 2,5 m høj stander ca. 20 m inde i kulturindhegningen. I controllens lydbibliotek var der var placeret 10 forskellige hørbare lyde som blev afspillet i rækkefølgen 1 til 10. Hvis dyret blev stående i sensorfeltet efter at lyd nr. 1 var aktiveret ville lyd nr. 2 blive afspillet osv. og fortsætte indtil dyret var ude af sensorfeltet. Resultat I testperioden blev der med succes udviklet og testet et system som dels kunne overvåge dels automatisk tømme kulturindhegningen for hjortevildt. Der blev ikke registret vildt som fik adgang til kulturen via åbningen når anlægget var aktiveret. Dette kunne konstateres ved at der umiddelbart uden for kulturen blev revet et 1 m bredt felt rent for blade og ukrudt, således at der i dette felt var muligt at registrere på fodaftryk i hvilket omfang hjortevildt gik ud eller ind af indhegningen. Der blev registret 6 situationer hvor råvildt var gået ud, men ingen ind i hegningen når anlægget var aktiveret. I perioder hvor anlægget var slukket men hvor dyrene kunne søge ind i indhegningen via åbningen, blev der ved hjælp af fodspor i det rengjorte areal registreret aktivitet ind i hegningen 18 gange. Det blev af tekniske grunde opgivet at anvende kamera til overvågning af kulturen, da det energimæssigt ikke var muligt at få tilstrækkelig energi til IR-projektørerne, som var nødvendige for at optage billeder i en fornuftig og anvendelig kvalitet. SMS-overvågning Der er i tilknytning til controlleren forsøgt integreret en SMS-funktion, som skulle automatisk skulle sende SMS-besked til den tilsynsførende om uønsket aktivitet i kulturindhegningen. Dette blev opgivet pga tekniske problemer mellem controlleren og SMS-modemet som ikke kunne løses. Det var ikke teknisk muligt at afsende SMS-er fra Controlleren til den tilsynsførende når sensoren blev aktiveret. Derfor blev der udviklet et SMS-overvågnings-metode hvor den tilsynsførende sender SMSbesked til controlleren om at sende statusinformationer om seneste vildtaktivitet i sensorfeltet. Det viste sig at denne løsning kunne være en fordel for den tilsynsførende som netop selv kunne bestemme hvornår han ønskede at få informationer om vildtaktivitet i kulturen, hvorimode den oprindelige løsning ville sende SMS-beskeder automatisk. Resultat: Det blev muligt at fjernovervåge kulturindhegningen via SMS-informationer. Side 18 af 27
Test af vildtafværgeteknologi Kamera felt 1 4 Foderstriber Fodermarker Kamera felt 2 1 2 3 4 Elektronisk sensor med lydstimuli Kamera og server Elhestebånd Græs Hvede Byg Raps Lydbibliotek, SMS-funktion, kamerateknologi, IR-lys, foderstriber Der blev udvalgt et testområde som erfarringsmæssigt gennem en lang årrække årligt er blevet opsøgt af kronvildt. Gennem de seneste 5-10 år har der været hyppige og store markskader på arealet hvor 50% eller mere af afgrøden er blevet ædt og skadet af kronvildt. Beskrivelse af arealet Testområdet omfatter et landbrugsareal med traditionelle afgrøder i et traditionelt sædskifte. I 2009 var der 4 forskelllige afgrøder på lokaliteten. Afgrøderne omfattede græs, hvede, byg, raps. Landbrugsarealet støder direkte op til skov med fast kronvildtbestand mod nord og øst. Testopstilling Da området netop gennem en årræke dels har været velbesøgt af kronvildt dels har haft voldsomme markskader, blev der designet et setup hvor flest mulige af teknologierne netop kunne testes herunder Lydbibliotek Side 19 af 27
SMS-funktion Kamerateknologi, IR-lys Vildtstriber 4 vildtstriber (1,2,3,4) I forsøgsfeltet nodlige del langs skovkanten blev en 20 m bred stribe af hver afgrødetype græs, hvede, byg raps udlagt som vildtstribe, som dyrene kunne opsøge uden at udløse stimulier. Der blev udlagt 4 forskellige vildtstriber ca 20 m brede over en strækning på ca 500 m. Sensorfelt og lydbibliotek (rød pil) En langtrækkende sensorer blev placeret i hvedemarken ca 30 m fra skovbrynet, da det erfarringsmæssigt har vist sig at de største vildtskader ofte ses i hvedemarker, som kronvildtet tilsyneladende foretrækker frem for andre afgrøder. Her blev anvendt 150 m langtrækkende sensor tilsluttet lydbibliotek med 10 lyde, og SMSmodem til transmussion af SMS-info om vildtaktiviteten i sensorfeltet. Kamerafelter (gule pile) Der blev anvendt 2 langtrækkende IR-baserede kameraer med en linsevinkel på ca. 40 grader, som dækkede både foderstriber og et stykke af hvede- og bygmarken, således at det via billederne vil muligt at få et indtryk af kronvildtets adfærd i kamerafeltet. Det er praktisk afprøvet og testet at der ude fra terrænet er teknisk muligt at sende live billeder af vildt via mobilnettet hjem til en PC, hvis hastighed og mobildækning er på plads. Den forholdsvis ringe mobildækning på lokaliteten resulterede dels i nedsat billedetransmissionshastighed dels i nedsat billedkvaliet. Derfor blev det opgivet at sende billeder via mobilnettet pga manglende og svingende mobildækning i området. Der blev valgt en alternativ løsning til lagring af billederne. Billederne blev lagret på en server opstillet i vandtæt boks i terrænet tæt ved kameraerne. Billederne blev her hentet hjem via en USB-harddisk. Denne løsning gav mulighed for at optage billeder i meget høj kvalitet. IR-lys Der blev over kameraerne opsat 4 IR-projektører med henblik på at optage natbilleder af vildtaktiviteten og dyrenes adfærd i sensor- og kamerafelterne. De 2 projektører lyste ud over hvedemarken og sensorfeltet. 2 projektører lyste ud over bygmarken for at teste om dyrenes adfærd. Det var ikke muligt ved hjælp af IR-lyset at oplyse hele kamerafeltet. IR-lyset kunne række ca. 80 m ud i en bredde på 5-10 m. Side 20 af 27
Lydbibliotek (Rød pil) Sensorfeltet blev placeret i hvedemarken, da det erfaringsmæssigt netop har vist sig at kronvildtet gerne opsøger hvede frem for andre afgrøder. I tilknytning til sensoren blev der placeret en controller med et lydbibliotek indeholdende 10 forskellige lyde. Lydnr. Lyd art 1 Højfrekvent 22 khz sweep 2 Hundeglam 3 Tågehorn 4 Skud Hørbar lyd 14 khz sinus 5 Højfrekvent 18 khz 6 Motorlarm fra bil 7 Menneskestemmer 8 Højfrekvent 18 khz 9 Udrykningshorn 10 Højfrekvent 20 khz Når et dyr detekterer sensoren starter lyd nr. 1 og afspilles i 10 sekunder. Hvis sensoren aktiveres igen inden for 1 minut aktiveres lyd nr. 2 - og fortsætter med at afspille de næste lyde indtil dyrene forsvinder. Af hensyn til evt. naboer er der valgt en højfrekvent lyd som første og sidste lyd i lydbiblioteket som afspilles i tilfælde af at systemet skulle gå i selvsving på grund af fejltrigninger og køre uafbrudt.. SMS-funktion Fjernovervågning via SMS. Til registrering af vildtaktiviteten i sensorfeltet blev der integreret en SMS-funktion i controlleren. SMS-enheden sendte info om vildtaktiviteten til den tilsynsførende, som kan fjernovervåge systemet. Der blev testet en SMS-funktion. Der blev undervejs sendt et par SMS-informationer dels om vildtaktivitet dels når vandingsmaskinen og servicepersonale passerede sensorfelt. Hestebånd (Lyseblå pile) Umiddelbart syd for for fodermarkerne ca 25 m fra skovbrynet blev der undervejs forsøgsvist også opsat heste-elbånd. Da el-hestebånd netop ofte bliver bragt i spil som vildtafværgemetode, blev der valgt et set up som også gjorde det muligt at iværksætte en mindre test af effekten af el-hestebånd anvendt som vildtafværgning. Formålet var via kameraovervågningen at filme el-hestebåndets vildtafværgeeffekt. Hestebåndet blev først opsat efter at kronvildtet var begyndt at opsøge vildtstriberne og landbrugsafgrøderne. Efter få dage kunne det registreres at kronvildtet gik under eller uden om el-hestebåndet. Resultat Erfaringsmæssigt har det vist sig at vildtskaderne på kornafgrøderne som regel begynder et par måneder før høst, når aksene er skredet igennem og kernerne stadig er bløde. På den valgte testlokalitet er det ikke udsædvanligt at se 30 50 krondyr fouragere i afgrøderne hver nat. Side 21 af 27
I testperioden viste der sig væsenligt færre dyr på marken end de tidligere år. I perioden medio juni til medio august blev der i alt filmet og registreret ca. 50 krondyr på lokaliteten, fordelt på i alt ca. 10 observationer. Det højeste antal dyr der er registret i afgrøderne i kamerafelterne er 5-6 dyr. Det var på baggrund af de få dyr ikke muligt at lave en test af dyrenes reaktion på forskellige stimuli og anvendelse af fodermarkerne. Der blev stort set ikke registreret vildtskader i afgrøderne. Testen af teknologien blev stort set succesflyldt gennemført. Det kan ikke udelukkes at forklaringen på dyrenes udeblivelse fra en ellers tidligere velbesøgt kronvildtlokalitet kan dels skyldes vildtafværgesystemet. Stimuli Der er i projektperioden arbejdet med ca. 30 forskellige lyde, der er blevet kombineret frit, og som er anvendt enten som pitch-lyde eller sweeplyde. Ovenstående figur viser antal trigninger ved lyd nr. 1, 2, 3 osv. fordelt på måneder. Grafen er typisk for de forsøgsopstillinger, der er arbejdet med i projektet. Efter afspilning af lyd 1 (der altid er højfrekvent), er størstedelen af vildtaktiviteten i det sensordækkede areal reduceret med ca. 50 %. Efter afspilning af lyd 3 er vildtaktiviteten reduceret med 80 %. Side 22 af 27
Stimuli og flugtafstande I samarbejde med DMU og Skov og Land er der udført forsøg for at tilvejebringe viden om, hvor langt dyrs flugtafstand er, når de har aktiveret systemet. 10 krondyr blev gpshalsbåndmærkede på St. Hjøllund. Det blev forsøgt at sammenligne anlæggenes gpspositioner med de mærkede krondyrs positioner. I forsøgsperioden har der ikke været halsbåndmærkede krondyr i sensorfelterne. Observationer i felten peger dog på, at dyrenes flugtafstand er begrænset, da det har vist sig, at når anlægget er slukket, går der kun få dage, før dyrene er tilbage i samme antal som før systemets ibrugtagen. Side 23 af 27
Konklusion. Via tilskud fra Innovations-, udviklings-, og forskningsprojekter Innovationsloven (lov nr. 421 af 31. maj 2000) har det i projektet Vildtafvægning, elektronisk vildtafværgning og adfærdsmonitorering været muligt at videreudvikle og teste vildtkonceptet, som har udviklet sig fra at omfatte et forholdsvist primitivt set up til at være et avanceret højteknologisk IT-baseret koncept. I projektperioden har det være muligt via dialog og samarbejde med en række aktuelle fagpersoner at løfte vildtkonceptet lysår fremad. Teknisk er konceptet udviklet fra at være et garagekoncept til at blive et højteknologisk avanceret IT-baseret produkt. Der har undervejs i projektperioden været stor medieinteresse for projektet. I 2009 og 2010 har anico været eksponeret henholdsvis 64 og 22 gange i medierne. Målsætningen Nærværende projekt har til formål at videreudvikle teknologi til elektronisk afværgning og monitorering af vildt. Projektet udvikler således en skånsom afværgemetode til vildtfølsomme områder med f.eks. højværdiafgrøder og giver mulighed for at monitorere dyrene og foretage en optimal vildtpleje. Endelig giver teknologien mulighed for at foretage elektronisk dataindsamling og via GPRS at sende oplysninger til en PC hvorved værdifuld viden om vildtets adfærd registreres. Der er således udviklet et etisk højteknologisk vildtkoncept som kan anvendes til vildtafværgning, vildtregistrering og vildtovervågning. Systemet har bl.a. dels været testet i en række forskellige landbrugsarealer dels i forskellige skovkulturer med gode resultater. Erfaringerne med testresultaterne åbner også op for nye muligheder for at tilvejebringe ny og hidtil ukendt viden om vildtet på højt niveau, dels via kamerateknologi dels via indsamling af logfiler om vildtaktivteten. Supplerende informationer om projektet kan ses på www.anico.dk Kort og godt: Kanonsucces! Jeg vil meget gerne takke for den økonomiske støtte fra Innovationsloven, som har gjort det muligt at skabe et nyt innovativt produkt og virksomhed. Med venlig hilsen Mogens Rosengaard Anico www.anico.dk Side 24 af 27
Bilag 1. Oversigt over systemets funktioner og delkomponenter Side 25 af 27
2. Teknisk rapport Elektronisk vildtregistrering og afværgning. - erfaringer og perspektivering Rapport fra workshop, 29. oktober 2008 St. Hjøllund Rapporten kan hentes på: http://www.anico.dk/innovationsprojekt/tekniskrapport.pdf 3. Eksempel på logfil fra controller Side 26 af 27
4. Videosekvenser Flere optagelser af vildtets reaktion på stimuli, kameraovervågning af foderplads mv. kan hentes på http://www.anico.dk/innovationsprojekt.html 5. TV-indslag Indslag fra TV Midt-Vest om succesfuld afværgning af markskader vha Anico-systemer Indslag fra TV2 Østjylland om anvendelse af Anicosystem til varsling af vildtaktivitet langs veje Begge tv-indslag kan ses på http://www.anico.dk/innovationsprojekt.html 6. Billedgalleri Anicosystemer: http://www.anico.dk/innovationsprojekt/anicosystemer/index.html Anicokomponenter: http://www.anico.dk/innovationsprojekt/anicokomponenter/index.html Side 27 af 27