Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Transkript

1 Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når de levende og bærbærende hegn barberes ned for ikke siden at få lov til at vokse sig store igen. Hvor skal de vinterfouragerende drosselfugle og de kroneynglende småfugle finde fodfæste i en ændret drift af de levende hegn ude i det åbne land? Endnu en fuglefjendsk praksis blandt landmænd vinder frem ude i det åbne land. Det er fødegrundlaget for de overvintrende småfugle, der er på spil. Og det er redemulighederne for de pressede arter, der yngler i de kronerne på de levende hegn, det kunne være Stillits, Tornirisk, Gærdesanger, der alle i forvejen viser nedadgående bestandstal. I takt med strukturændringer i landbruget er nemlig en ny naturfjendsk tendens på hastig fremfærd: De levende hegn forvandles til hække. Det sker ud fra et ønske om at kunne ordne hegnene i et hug, så at sige. Efter at hegnene maskinelt hårdhændet og uden pietetsfølelse bliver fjernet, får de ikke lov til at vokse op igen. Hvert år bliver årsskuddene nemlig flået af og træer og buske får aldrig lov til at vokse i vejret igen. Tilbage står hækkelignende adskillelser mellem markerne uden den variation, som vores højt priste kulturlandskabet med de mange levende hegn ellers var garant for. Hegnene står som hække i landskabet. Væk er variationen. I gamle dage, og det er blot få år siden, indgik hegnene ofte i gårdenes brændselsforsyning og det var skik at løbe over dem ca. hvert 7-9. år. Træerne blev behandlet individuelt, når de om vinteren blev fældet og skåret op. Enkelte overstande blev ofte tilbage. Resultatet var et varietet billede, som kunne give mange småfugle, duer og kragefugle redemuligheder.

2 Nu saves hegnene ned én gang for alle og holdes nede ved at årsskuddene flænses maskinelt af både i højde og i bredde. I modsætning til tidligere, får træer og buske altså ingen pause til at gro i vejret og sætte krone. Kedelige hække som resultat skiller nu markerne. Kedelige, fordi indtrykket er monotont og fordi artsudvalget i hegnene slet ikke egner sig til denne årlige og hårdhændede beskæring. Naturstyrelsen anbefaler i pjecen Levende hegn - til gavn for dyr og planter fra 2012, at ikke alle hegn bliver stævnet samme år, og at arbejdet af hensyn til dyrelivet sker i vintermånederne. Ensretningen betyder for fuglelivet, at de frugt- og bærbærende trækroner bliver fjernet om sommeren i forbindelse med høsten når marken ligger uden afgrøde og altså ikke kan komme de efterårs- og vinterfouragerende fugleflokke til gode. Her tænkes fx på sjagger, vindrosler, solsorter, silkehale, grønirisk og gulspurv. Næste forår mangler trækronerne til gengæld til ynglefuglene som fæste for rederne og selvfølgelig også som fourageringshabitat. Hegnene bliver holdt nede og klippes hvert år efter høst og før marken atter tilsås. Det er en udvikling, jeg ikke har set beskrevet før, men på Sydfyn, hvor jeg har min daglige gang ude i agerlandet, vinder denne driftsform frem. Jeg gætter på det skyldes, at alt nu kan ordnes fra et traktorsæde med maskinkraft og at hegnene er til gene for de store maskiner når de manøvrerer tæt på markens kanter. Samtidig kan landmanden i første omgang samle stammer og

3 kroner sammen og få snittet det hele til flis. Udviklingen i prisen for biobrændsel sammen med teknologiudviklingen gør stævning mere og mere økonomisk attraktiv for lodsejeren. Der er altså penge i det i øjeblikket, kort sagt, de levende hegn er ved at blive kapitaliseret uden nogen naturhensyn tilgodeses. Stammer og kroner samles i store bunker og er klar til at blive hugget til flis. Tilbage står de levende hegn fremover som kedelige hække. Landmændene går atter lige til stregen, uden at loven bliver overtrådt. Selve diget må jo ikke fjernes, ellers blev markerne lagt sammen i større omfang end tilfældet er. Diget er fredet efter museumslovens 29 og må ikke nedlægges, der må ikke ske ændringer i form af indgreb i selve diget, rødder og stubbe må ikke fjernes. Jorddiger er vigtige biotoper i det intensivt opdyrkede agerland. Digerne har også stor værdi som såkaldte spredningskorridorer for planter og dyr, de bidrager til oplevelsen af et varieret landskab, og de giver kulturhistoriske oplysninger om ejendomsskel, sogneskel, udskiftninger, jordfordeling m.m. Det sker åbenbart alligevel, for over 10 år er markernes størrelse blevet 7 % større. Og nedenstående figur fra Danmarks miljøundersøgelser fortæller jo også en anden historie.

4 Forekomsten af levende hegn i et kortudsnit ved Billund i Jylland. Kortet viser ændringer mellem 1994 og Samlet er der fjernet 6,5 % af de levende hegn (målt i areal) fra 1994 til Tilsvarende optællinger på landsplan findes ikke. Kilde Danmarks miljøundersøgelser. Det går simpelthen ikke i en tid, hvor vi arbejder os hen mod 2020 og hvor tabet af biodiversitet skal være stoppet. Vi må råbe vagt i gevær, førend endnu et landskabselement ude i det åbne land monotoniseres, kapitaliseres og produktionsoptimeres. Endnu et eksempel på et nålestik til naturen, efterfulgt af den daglige fattiggørelse for fugle og dermed også for os mennesker. Med venlig hilsen Niels Andersen, DOF s kommunerepræsentant i Svendborg

5 Landskabet ændrer karakter, når hegnene erstattes af hække Her er det endnu ikke gået galt, men jorden inde bag ved er reserveret til hegnsmassakre.