STRATEGI FOR GRØN VÆKST HORSENS GRØN VÆKST HORSENS

Relaterede dokumenter
Klimastrategi Politiske målsætninger

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

Klimastrategi Politiske målsætninger

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN

Energikonference den 1. december 2015

Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune

Klimarådet d

POLITIK FOR KLIMA OG ENERGI UDKAST

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

Energi- og klimahandlingsplan

Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Grøn omstilling katalog over indsatser

Klimaplan Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg

Energipolitik Vision

Status og perspektiver Åben Land. Opstartsmøde Åben Land 23. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Fremtidens smarte fjernvarme

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Klimastrategi vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

Klima- og energipolitik

Energi. Indledning. Ressourcer, energikilder og samarbejde

Bæredygtighedsstrategi og revision af klima og energipolitikken

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job

Grønt Regnskab Fredericia Kommune. Som virksomhed

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Kommuneplantillæg nr. 23

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO

Det politiske arbejde med strategiske energiprojekter. Niels Hörup Borgmester i Solrød Kommune

Lokal Agenda 21-strategi

Århus CO2 neutral i Århus. CO2 neutral Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december Århus Kommune

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden Tjørnevej Uldum T:

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Lokal Agenda 21-strategi FORSLAG Offentlig høring 21. juni september 2011

Ny bæredygtighedspolitik for Syddjurs

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

Godkendelse af Ældre- og Handicapforvaltningens mål og indsatser Bæredygtighedsstrategi

STRATEGIPLAN

DET LANGE, SEJE TRÆK

UDVIKLINGSPOLITIK

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

STRATEGISK. Kort fortalt energiplan. Strategisk udvikling

Grøn energi til område fire

Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013

Politisk vision for omstilling til vedvarende energi i hovedstadsregionen. Borgermøde i Furesø Kommune d. 15. juni 2015

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Lokal Agenda 21-strategi FORSLAG Offentlig høring 21. juni oktober 2011

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Projektet "Energi på tværs",

Struktur og omstilling, der fremmer verdensmål

Biogassens rolle i det danske energimiks - nu og fremover

2029 ENERGI / BÆREDYGTIGHED / STRATEGI

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Status og orientering Energi på Tværs

BORNHOLMERMÅL? HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG

Energiregnskab Skanderborg Kommune 2009

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Biogas. Fælles mål. Strategi

Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune

Briefing VækstHimmerland

Hvor kommer varmen fra

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

HVIDOVRE KOMMUNE STRATEGISK ENERGIPLAN 2019

Grønt Regnskab Fredericia Kommune. Som virksomhed

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget

Transkript:

STRATEGI FOR GRØN VÆKST HORSENS 2015-2017 GRØN VÆKST HORSENS

FORORD Horsens Kommune er kendetegnet af en løbende og markant udvikling. Vi har i flok løftet kommunen til at være et dynamisk og levende sted, hvor stort set alt er muligt. Nye virksomheder kommer til og tilflyttere slår rødder her samfundet udvikler sig. Og vi skal fortsætte med at løfte os. Vi er hele tiden på udkig efter områder, hvor vi kan udvikle os og blive bedre sådan et område er miljø og bæredygtighed. Horsens Kommune skal markere sig på landkortet som en kommune, der arbejder dedikeret med at skabe vækst og arbejdspladser gennem ambitiøse og visionære grønne projekter. Det kan vi, fordi vi allerede har unikke styrker inden for grøn omstilling. Vi går forrest ved at have et af Danmarks største solvarmeanlæg med et sæsonvarmelager i jorden, der lagrer solvarmen til vinteren. Vi går forrest ved at udvide fjernvarmenettet med rigtig mange kilometer, og vi går forrest ved at skabe fremsynede uddannelser og ved at arbejde sammen i nytænkende projekter. Vi gør allerede meget i Horsens. Men vi kan gøre endnu mere og gøre det smartere. Grøn Vækst Horsens er en ny, vigtig politisk satsning i Horsens Kommune. Vi skal nytænke grøn omstilling og bæredygtighed på en kreativ måde. Grøn Vækst Horsens sætter rammen, og sammen finder vi de bedste grønne løsninger, som sikrer vækst i Horsens Kommune. Du sidder med strategien for Grøn Vækst Horsens, som viser, hvordan Horsens Kommune vil gribe Grøn Vækst Horsens an. Den rummer mål og indsatser, der skal føres ud i livet for at gøre Grøn Vækst Horsens til en succes. Løfter vi i flok, vækster Horsens grønnere. God læselyst! På byrådets vegne Peter Sørensen Borgmester i Horsens Kommune 2

INDHOLD SAMMENFATNING Sammenfatning...3 Indledning...4 Strategiens formål...4 Sammenhæng med andre planer...5 Mission, Vision og Mål...6 Det grønne netværk... 8 Grøn Vækst Horsens... 8 Indsatsområder...10 Byggeri og renovering...11 Transport og trafik...11 Forsyning og vedvarende energi...12 Produktion og handel...12 Borgere...13 Formidling af Grøn Vækst Horsens...13 Afslutning...14 Grøn Vækst Horsens er et politisk vedtaget strategisk indsatsområde i Horsens Kommune, som skaber vækst i erhvervslivet og arbejdspladser gennem visionære grønne omstillingstiltag. Grøn Vækst Horsens arbejde vil gøre Horsens Kommune attraktiv for innovative virksomheder, uddannelser og tilflyttere og placere Horsens blandt de bedste af de kommuner, der har succes med bæredygtig vækst. Grøn Vækst Horsens har i strategiperioden fra 2015-2017 fokus på indsatsområderne: BYGGERI OG RENOVERING TRANSPORT OG TRAFIK FORSYNING OG VEDVARENDE ENERGI PRODUKTION OG HANDEL BORGERE FORMIDLING AF GRØN VÆKST HORSENS 3

INDLEDNING Horsens Kommune har et stort potentiale for grøn vækst inden for energi, produktion, transport, forsyning og byggeri. Potentialet er i virksomheder som Insero og Horsens Vand og i uddannelser såsom diplomingeniør i forsyningsteknik. Men alle virksomheder i Horsens kommune har potentiale for at opleve vækst ved at tænke i grønne løsninger. Grøn Vækst Horsens formål er derfor at skabe vækst, udvikling og flere arbejdspladser i erhvervslivet gennem visionære og ambitiøse grønne tiltag i et samarbejde mellem de forskellige aktører i kommunen, så Horsens bliver kendt som en attraktiv placering af nye virksomheder. STRATEGIENS FORMÅL Denne strategi sætter rammen og retningen for Grøn Vækst Horsens prioriterede indsatsområder og er dermed grundlaget for, at der er troværdighed, synergi og sammenhæng i vores indsats. Strategien er grundlag for Handleplanskatalog for Grøn Vækst Horsens 2015-2016. Handleplanen indeholder et katalog af mulige grønne aktiviteter, initiativer og projekter, som kan sættes i værk afhængig af samspillet med vores omverden. HVAD ER FOSSILT BRÆNDSTOF? Fossilt brændstof er en samlet betegnelse for kul, mineralolie og naturgas. Fossile brændsler frigør CO 2, når de afbrændes, hvilket er problematisk, da det medfører en atmosfærisk ophobning af CO 2, som i millioner af år har været bundet i jorden. Fordi CO 2 -balancen rykkes, øges drivhus effekten. HVAD ER VEDVARENDE ENERGI? Vedvarende energi (VE) er en fælles betegnelse for energikilder, der ikke kan opbruges, såsom solenergi, bølgeenergi og vindenergi. Vedvarende energikilder udleder generelt ikke CO 2. Hensigten med strategien og handleplanskataloget er, at virksomheder, borgere, organisationer og medarbejdere i kommunen kan finde deres egen rolle i indsatsområderne og selv være med til at skabe grønne initiativer, ideer og projekter. 4

SAMMENHÆNG MED ANDRE PLANER Grøn Vækst Horsens er et selvstændigt, kommunalt initiativ for at skabe udvikling gennem grøn vækst i tæt relation med erhvervslivet, organisationer og borgerne. Grøn Vækst Horsens bidrager til, at Horsens Kommune kan opnå sine klimaaftaler og -mål. Strategien for Grøn Vækst Horsens er baseret på budgetaftalen for 2015 og 2016, kommissorium for grøn erhvervssatsning, klimakommuneaftale, Borgmesterpagten og den Strategiske Energiplan. Disse planer og aftaler er vedtaget af Horsens Kommune og kan læses på klimaportalen (horsens. dk/klima). BUDGETAFTALE 2015 OG 2016 Budgetaftalerne understreger det politiske fokus på grøn vækst og omstilling og lægger an til tværgående samarbejde. KOMMISSORIUM FOR GRØN ERHVERVSSATSNING Kommissoriet er politisk vedtaget på baggrund af budgetaftalen 2015 og beskriver Grøn Vækst Horsens orga nisering og mål for 2015-2018. KLIMAKOMMUNE, DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING Horsens Kommune har som Klimakommune forpligtet sig til at reducere sin CO 2 -udledning med 2 % per år i sit eget virke frem til 2025. Aftalen blev indgået i 2010. Aftalen fører til energieffektivisering og fokus på omlægning til vedvarende energi inden for kommunens drift og indkøb. HVAD ER DRIVHUSGASSER? Drivhusgasser er gasarter som kuldioxid (CO 2 ), metan og lattergas som forhindrer solens varme i at forlade atmosfæren. Når andelen af drivhusgasser stiger i atmosfæren stiger temperaturen, hvilket giver global opvarmning. HVAD ER CO 2? CO 2 (kuldioxid) er en naturligt forekommende drivhusgas. Balancen af CO 2 i atmos færen forrykkes ved at regnskoven fældes og ved udledning af fossilt CO 2. Dette medfører global opvarmning. BORGMESTERPAGTEN Horsens Kommune har i Borgmesterpagten forpligtet sig til som geografisk område at reducere sin CO 2 -udledning med 20 % i 2020 i forhold til 2007. Aftalen blev indgået i 2012. 5

Besparelsen skal komme fra alle med adresse eller aktivi teter i Horsens Kommune. STRATEGISK ENERGIPLAN Den strategiske energiplan giver overordnede retningslinjer for planlægningen af et fleksibelt energisystem i Horsens Kommune for at sikre en vedvarende energi forsyning, som er stabil, rentabel og effektiv. Aftalen blev politisk vedtaget i 2013. KLIMAMÅLSÆTNINGER I HORSENS KOMMUNE Horsens Kommune har to klimamålsætninger på baggrund af den strategiske energiplan og kommissorium for grøn erhvervssatsning. Første målsætning er, at el- og varmeforsyningen i Horsens Kommune skal basere sig fuldstændigt på vedvarende energi i 2035. Dette indebærer udfasning af oliefyr og omlægning af naturgasområder til fjernvarme, jordvarme med mere. Fossilt brændstof kan stadig bruges til transport. Anden målsætning er, at fossile brændsler skal være fuldstændig udfaset i 2050, hvilket betyder, at al transport også skal være baseret på vedvarende energi. KLIMA- OG ENERGISTRATEGI Den strategiske energiplan revideres og skrives sammen med næste strate gi for Grøn Vækst Horsens i indeværende strategiperiode. Det fælles dokument bliver kommunens fremtidige Klima- og Energistrategi, der sætter ambitiøse mål og rammer for at markere Horsens Kommunes position blandt de førende kommuner i Danmark på det grønne vækstområde. HVAD ER ENERGIEFFEKTIVISERING? Energieffektivisering indebærer at reducere energi forbruget. Det kan gøres ved at vælge mindre energikrævende udstyr (f.eks. energimærkede hårde hvidevarer) og ved at isolere. Det medfører, at CO 2 -udslippet reduceres, og at en større andel af samfundets energibehov kan dækkes tidligere af vedvarende energi. HVAD ER BÆREDYGTIGHED? Bæredygtighed betyder at opfylde de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov i fare. 6

MISSION, VISION OG MÅL MISSION Vi skaber vækst og arbejdspladser i samfundet ved at etablere nytænkende netværk og understøtte ambitiøse og visionære samarbejdsprojekter, som gør Horsens grønnere. Grøn Vækst Horsens prioriterer visionære tiltag, der skaber vækst og arbejdspladser med grøn omstilling som løftestang. Vi faciliterer et dynamisk netværk, som skaber vækst i det lokale samfund gennem inspiration og samarbejde om uddannelse, aktiviteter og projekter med fokus på bæredygtighed og klima. VISION Vi vil være blandt de førende kommuner indenfor grøn vækst og kendes som en kommune, der udvikler og tiltrækker innovative virksomheder og uddannelser samt tilflyttere på baggrund af vores dedikerede og ambitiøse arbejde med grøn vækst. MÅL Grøn Vækst Horsens skaber vækst i erhverv og beskæftigelsen gennem grøn omstilling. Grøn Vækst Horsens skaber vækst, udvikling og arbejdspladser i eksisterende virksomheder samt tiltrækker nye virksomheder og medarbejdere fra ind- og udland til Horsens Kommune. Grøn Vækst Horsens mål har sit udspring i Horsens Kommunes grønne vækstpotentiale. Vi omsætter de grønne mål til grøn vækst gennem engagement og samarbejde mellem kommunen, virksomheder, uddannelsesinstitutioner, organisationer og borgere i lokalsamfundet. Hovedmålet er beskrevet i Budgetaftalen for 2015, kommissoriet fra 2015 og i Budgetaftalen for 2016. Horsens Kommune kendes på grund af Grøn Vækst Horsens arbejde som en grøn forgangskommune, der har succes med bæredygtig vækst. Grøn Vækst Horsens inspirerer til grøn tankegang, innovation, vækst og beskæftigelse, som vil afspejle sig i en grøn adfærd hos kommuner, borgere, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og organisationer i og uden for Horsens Kommune. 7

GRØN VÆKST HORSENS Et enigt byråd besluttede med budgettekst 2015 at støtte en grøn erhvervssatsning som strategisk indsatsområde i Horsens Kommune. Erhvervssatsningen markedsføres under navnet Grøn Vækst Horsens og viser sig i forskellige indsatser, herunder et grønt netværk. Grøn Vækst Horsens fremmer samarbejdet om grønne løsninger, der fører til vækst og udvikling i kommunen, virksomheder og lokalsamfundet og placerer Horsens blandt de kommuner med størst succes inden for grøn vækst. Det grønne netværk består af forskellige deltagere, f.eks. virksomheder og uddannelsesinstitutioner. DET GRØNNE NETVÆRK Det grønne netværk (figur 1) er for virksomheder, organi sationer, institutioner og på sigt borgere i Horsens Kommune og omegn. Deltagerne mødes til års mødet, der er fælles for alle. Netværket er dynamisk, uforpligtende og åbent for alle og samles til et årsmøde, der sætter fokus på aktuelle emner af bred interesse for netværkets deltagere. I årets løb samarbejder interesserede deltagere om konkrete problemstillinger og udfordringer inden for hvert tema. Når udfordringerne løses, og der ikke er nye problemstillinger inden for et tema, mister temaet sin aktuali tet, og arbejdet med det afsluttes. Nye temaer kan tages op efter behov. Der udpeges forskellige faglige temaer, der arbejdes med i årets løb. Hvert år til årsmødet kan der ske vidensdeling fra temaerne. Netværkets mål er at skabe lokal udvikling og vækst gennem grønne løsninger samt at tiltrække virksom heder og medarbejdere fra ind- og udland. Deltagerne vælger selv hvilke temaer og aktiviteter de vil deltage i i løbet af året. 8

MODEL OVER DET GRØNNE NETVÆRK I GRØN VÆKST HORSENS FORSYNING BRANDING UDDANNELSER INNOVATIV VÆKST (EFTER)UDDANNELSE INTERESSE- ORGANISATIONER BORGERE PRODUKTION ÅRSMØDE TRANSPORT OG TRAFIK TURISME BYG OG RENOVERING VIRKSOMHEDER FORSYNINGS- SELSKABER Figur 1: Det grønne netværk i Grøn Vækst Horsens > 9

INDSATSOMRÅDER Grøn Vækst Horsens har i indeværende strategiperiode seks indsatsområder, som er: BYGGERI OG RENOVERING TRANSPORT OG TRAFIK FORSYNING OG VEDVARENDE ENERGI PRODUKTION OG HANDEL BORGERE FORMIDLING AF GRØN VÆKST HORSENS Gennem aktiviteter og projekter i indsatsområderne skabes vækst og arbejdspladser i erhvervslivet sam tidig med, at udslippet af drivhusgasser nedbringes, for bruget af ressourcer formindskes, og andelen af vedvarende energi øges. HVAD ER BÆREDYGTIGT BYGGERI? Bæredygtigt byggeri handler om at samtænke hele byggeriet og dets livscyklus i forhold til miljø venlighed, ressourceeffektivitet og materiale valg. Bæredygtigt byggeri kan være udstyret med energiteknologi, der gør det til et hus, hvor der produceres mere energi, end der forbruges. HVAD ER CIRKULÆR ØKONOMI? I en cirkulær økonomi tænkes produktion og forbrug ind i en bæredygtig cyklus med fokus på genanvendelse og genbrug. Ligesom naturens cyklus, hvor intet går til spilde, indgår produktion og forbrug i en genanvendelsescyklus, hvor fremtidens råstoffer hentes fra nutidens restprodukter. 10

BYGGERI OG RENOVERING Den største energipost i Horsens Kommune er bolig og fritidshusområdet, som udgør en tredjedel af energiforbruget. Fokus for indsatsområdet er at inspirere arkitekter, tegnestuer, typehusfirmaer, entreprenører, ingeniører, håndværkere og borgere til at have et bæredygtigt perspektiv på renovering og nybyg ved valg af blandt andet materialer, energiteknologi og forsyningskilder. Indsatsområdet fremmer bæredygtigt byggeri ved tiltag, som nedsætter ressourceforbrug og giver mindre klimabelastning. Indsatsen dækker både offentlige og private byggerier. TRANSPORT OG TRAFIK Transport udgør knap en tredjedel af energiforbruget og er den andenstørste energipost i Horsens Kommune. Indsatsområdet dækker offentlig og privat transport og trafik. Grøn Vækst Horsens sætter fokus på omstillingen af transport til vedvarende energi ved at arbejde med cykler, elcykler, elbiler og biogasdrevne køretøjer i ambitiøse og nytænkende projekter. Elbiler og gaskøretøjer skåner nærmiljøet for partikel- og støjforurening og har neutral CO 2 -udledning. HVAD ER INDUSTRIEL SYMBIOSE? Industriel symbiose er et samarbejde mellem virksomheder, f. eks. hvor den ene virksomheds restprodukt bliver den andens virksomheds ressource. HVAD ER BIOGAS? Biogas kommer fra biomasse, såsom gylle, flis, slagteriaffald og husholdningsaffald. Biogas er en vedvarende energi. Biogas kan bruges til transport og på naturgasnettet, hvilket reducerer udledning af drivhusgasser fra benzin og diesel og fra landbrugets håndtering af husdyrgødning. Fokus for indsatsområdet er at fremme miljøvenlig trafik gennem smart trafikplanlægning, der giver mindre trængsel, nye parkeringsmuligheder og mindre brug af private motorkøretøjer til gengæld for højere brug af offentlig transport eller cykler. 11

FORSYNING OG VEDVARENDE ENERGI Forsyning udgør mere end halvdelen af CO 2 -udledningen i Horsens Kommune. Grøn Vækst Horsens fokus for indsatsområdet er energieffektivisering og omlægning af forsyning til vedvarende energikilder. Mængden af biogas produceret i Horsens Kommune kan fremmes ved en udvidelse af eksisterende anlæg og ved etablering af et nyt biogasanlæg i den vestlige del af kommunen. Hvis det er rentabelt, vil gasproduktionen desuden øges ved at omdanne biogassens ikke-brændbare dele til brændstof. Grøn Vækst Horsens har i forsyning og vedvarende energi særlig opmærksomhed på området uden for den kollektive varmeforsyning, det såkaldte område fire, hvor særlige tiltag vil fremme omstillingen til vedvarende energi. PRODUKTION OG HANDEL Produktion og handel udgør cirka en fjerdedel af energiforbruget og er den tredjestørste energipost i Horsens Kommune. Indsatsområdet fremmer bæredygtig produktion og handel blandt andet med et fokus på at mindske forbruget af energi, vand, råvarer og andre ressourcer samt med et fokus på industrielle symbioser. 12

BORGERE Borgerdeltagelse vægtes højt af Horsens Kommune. Borgernes inddrages i den grønne vækst gennem aktiviteter om bæredygtighed, ressourcebesparelser, energieffektivitet, deleøkonomi og andre grønne tiltag til gavn for både økonomi og miljø. Ligeledes vil vi arbejde med offentlig transport, delebiler, delecykler samt bredere, bedre og flere cykelstier. FORMIDLING AF GRØN VÆKST HORSENS Grøn Vækst Horsens arbejder vedvarende på at være synlige for virksomheder, borgere, politikere og foreninger i og omkring Horsens Kommune. Grøn Vækst Horsens har fokus på at udarbejde en kommunikationsplatform, hvor aktuelle tiltag i lokalsamfundet kan formidles til det grønne netværks deltagere. Forskelligartede beretninger om vækst gennem grøn omstilling skal inspirere virksomheder, borgere og andre til at handle grønnere og bidrage til Horsens image som en succesfuld grøn vækstkommune, der tiltrækker tilflyttere, skaber grønne arbejdspladser og laver vækst i erhvervslivet på et niveau, der placerer Horsens blandt de bedste. 13

AFSLUTNING Grøn Vækst Horsens har i indeværende strategiperiode som fokus at skabe netværk og udvikling i ovenstående indsatsområder i samarbejde med aktører i Horsens Kommune og omegn. Grøn Vækst Horsens inspirerer til bæredygtighed ved at vise, hvordan vækst opnås ved hjælp af nytænkende, visionære og ambitiøse grønne projekter og aktiviteter. Det er centralt, at der er en fælles forståelse for, at grøn omstilling kan være løftestang for vækst og arbejdspladser. Øget vækst og flere arbejdspladser med baggrund i grøn omstilling i Horsens Kommune vil gøre Horsens kendt som en grøn kommune til inspiration for andre. Dette vil tiltrække tilflyttere, innovative virksomheder og uddannelser til gavn for samfund og erhvervsliv. 14

horsens.dk/klima groenvaekst@horsens.dk GRØN VÆKST HORSENS