Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Gæstekantinen, rådhuset Grenaa Dato: Tirsdag den 4. marts 2014 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 18:30 Medlemmer: Olaf Krogh Madsen (L) Lars Sørensen (V) Inger K. Andersen (O) Pia Bjerregaard (A) Lars Møller (A) Lars Pedersen (A) Helle Kierkegaard Plougmann (Ø) Fraværende: Norddjurs Kommune

Voksen- og plejeudvalget 04-03-2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Brugertilfredshedsundersøgelse på sundheds- og omsorgsområdet...1 2. Hovedprojekt for nyt aktivitetscenter i Ørsted...3 3. Forslag til ny sundhedsberedskabsplan...6 4. Vedtægter og forretningsorden for handicaprådet...8 5. Kvalitetsstandard for sundhedsfremme og forebyggelse...9 6. Status på anvendelsen af midler fra udviklingspuljen i 2013...12 7. Voksen- og plejeudvalgets udviklingspulje i 2014...13 8. Status på anvendelsen af midler fra sundhedspuljen i 2013...14 9. Voksen- og plejeudvalgets sundhedspulje i 2014...15 10. Ferieordning for beboere i botilbud på handicap- og psykiatriområdet...16 11. Forslag til styrkelse af indsatsen i de særlige demensenheder...19 12. Arbejdsopgaver og organisatorisk tilhørsforhold for frivilligkonsulent...22 13. Vedtægter for afdelingsbestyrelser i pleje-, ældre- og handicapboliger...24 14. Udpegning til afdelingsbestyrelser i pleje-, ældre- og handicapboliger...26 15. Budgetopfølgning på voksen- og plejevalgets område ultimo januar 2014...28 16. Sundhedsstrategisk ledelse af det nære sundhedsvæsen...30 17. Kommunalt tilsyn med botilbud på socialområdet...33 18. Kvartalsvis statistik over magtanvendelse...34 19. Kvartalsvis statistik på hjemmeplejen 4. kvartal...36 20. Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan 2014...37 21. Orientering...38 22. Norddjurs Kommunes handicappris 2013...39 Bilagsoversigt...40 Norddjurs Kommune

Voksen- og plejeudvalget 04-03-2014 1. Brugertilfredshedsundersøgelse på sundheds- og omsorgsområdet 85.02.01.A00 12/18758 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU, ØK, KB Sagsfremstilling Voksen- og plejeudvalget besluttede på sit møde den 19. december 2012, at der skal gennemføres en brugertilfredshedsundersøgelse på sundheds- og omsorgsområdet. Desuden godkendte voksen- og plejeudvalget på et møde den 23. maj 2013, at brugertilfredshedsundersøgelsen skal tage udgangspunkt i det nye nationale koncept for gennemførelsen af denne type undersøgelser, der er udarbejdet i et samarbejde mellem KL og 10 kommuner. På denne baggrund har forvaltningen i samarbejde med analyseinstituttet Epinion gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse, hvor der spørges både til tilfredsheden med de ydelser, som Norddjurs Kommune leverer til modtagere af hjemmepleje, og til tilfredsheden blandt kommunens beboere på plejecentre. Der har i perioden oktober 2013 til november 2013 været forsøgt gennemført telefoninterviews med samtlige modtagere af hjemmepleje, dvs. 1.127 visiterede borgere. Det har været muligt at få besvarelser fra 816 respondenter, hvilket giver en svarprocent på 72,4 pct. Ifølge Epinion er der tale om en meget høj svarprocent set i forhold til målgruppen. Desuden har der været forsøgt gennemført interviews med alle beboere i kommunens plejeboliger, dvs. 385 personer. Det har været muligt at gennemføre 168 interviews, hvilket giver en svarprocent på 43,7 pct. Set i forhold til beboernes helbredstilstand vurderes svarprocenten ifølge Epinion at være på et forventeligt niveau. På voksen- og plejeudvalgets møde vil undersøgelsens hovedresultater blive præsenteret og medlemmerne vil få den samlede brugertilfredshedsundersøgelse udleveret. Brugertilfredshedsundersøgelsen skal sendes til høring i ældrerådet og handicaprådet. Høringsfristen er den 24. marts 2014. 1

Voksen- og plejeudvalget 04-03-2014 Økonomiske konsekvenser Udgiften til gennemførelse af brugertilfredshedsundersøgelsen er på ca. 225.000 kr., der skal finansieres via det samlede driftsbudget på sundheds- og omsorgsområdet. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at brugertilfredshedsundersøgelsen på sundheds- og omsorgsområdet sendes til høring i ældrerådet og handicaprådet. Bilag: 1 Åben Brugertilfredshedsundersøgelse i hjemmeplejen og på plejecentre 34780/14 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den 04-03-2014 Godkendt. Brugerundersøgelsen er vedlagt som bilag til referatet. 2

Voksen- og plejeudvalget 04-03-2014 2. Hovedprojekt for nyt aktivitetscenter i Ørsted 02.00.00.A00 13/5703 Åben sag Sagsgang: VPU, ØK, KB Sagsfremstilling Voksen- og plejeudvalget godkendte på sit møde den 12. december 2013 dispositionsforslaget for et nyt aktivitetscenter i Ørsted. Norddjurs Kommunes byggerådgivere, Arkikon A/S og arkitektfirmaet Vintov, har i samarbejde med det nedsatte byggeudvalg nu udarbejdet et hovedprojekt for etableringen af det nye aktivitetscenter. En udbudsannonce for udbud af håndværkerydelserne, tegninger af det nye aktivitetscenter og et foreløbigt budget er vedlagt som bilag. Det endelige budget vil foreligge efter afholdt licitation, hvor der skal tages stilling til tildeling af håndværkerydelserne. I slutningen af projekteringsfasen er det blevet klarlagt, at der må forventes en betragtelig udgift til miljøsanering i forbindelse med nedbrydning af de eksisterende bygninger i Ørsted. Med henblik på at sikre muligheden for fortsat at overholde det afsatte anlægsbudget er der udarbejdet to scenarier for byggeriets udformning. Begge scenarier er beskrevet i det vedlagte tegningsmateriale. Scenarie 1: Der etableres et aktivitetscenter på 485 m 2. Aktivitetscentret indeholder udover personale-, toilet- og køkkenfaciliteter et fælles opholdsareal på 93 m 2, 3 aktivitetsrum på i alt 116 m 2 samt 5 disponible opholdsrum rum på i alt 56 m 2. Scenarie 2: Der etableres et aktivitetscenter på 549 m 2. Aktivitetscentret indeholder udover personale-, toilet- og køkkenfaciliteter et fælles opholdsareal på 100 m 2, 3 aktivitetsrum på i alt 155 m 2 samt 6 disponible opholdsrum rum på i alt 67 m 2. Det skal bemærkes, at en gennemførelse af byggeriet medfører, at de eksisterende bygninger på Sygehusvej 27 E (den tidligere lægebolig), Sygehusvej 27 F (den tidligere hovedbygning) og Sygehusvej 27 G (det tidligere epidemihospital) nedrives. 3

Voksen- og plejeudvalget 04-03-2014 Det skal ligeledes bemærkes, at kommunalbestyrelsen på sit møde den 23. april 2013 har besluttet, at håndværkerydelserne skal udbydes offentligt i fagentrepriser med laveste pris som tildelingskriterium. Den endelige beslutning om aktivitetscentrets størrelse samt tildeling af håndværkerydelserne forventes truffet på kommunalbestyrelsens møde den 17. juni 2014, således at byggeriet kan starte primo juli 2014 med forventet ibrugtagning i april 2015. Økonomiske konsekvenser Der er afsat i alt 8,520 mio. kr. (netto) til byggeriet. Hertil skal lægges et servicearealtilskud på 40.000 kr. pr. bolig i Skovvang og Kærvang svarende til i alt 1,280 mio. kr. Bruttobudgettet udgør således 9,800 mio. kr. Kommunalbestyrelsen frigav på sit møde den 23. april 2013 et rådighedsbeløb på 0,600 mio. til afholdelse af udgifter til rådgivning mv. Den resterende del af nettobevillingen, som udgør 7.920 mio. kr., søges nu frigivet. For at opnå servicearealtilskuddet på 1,280 mio. kr. skal der godkendes et skema A og skema B, som skal indberettes til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. I forbindelse med kommunalbestyrelsens behandling af skema A og skema B den 17. juni 2014 søges der om en frigivelse af rådighedsbeløb på 1,280 mio. og en tilsvarende indtægtsbevilling. Det skal bemærkes, at Teknik og Drift finansierer udgiften til nedrivning af den tidligere lægebolig (Sygehusvej 27 E). Det skal desuden bemærkes, at der pågår en forhandling med Region Midtjylland om regionens overtagelse af to udendørs skure og en fordelingsgang inkl. enkelte mindre indendørs lokaler, som forbinder Region Midtjyllands socialpsykiatriske botilbud Tangkærcentret og hovedbygningen af det tidligere sygehus, som nedrives. Forhandlingen forventes afsluttet, inden kommunalbestyrelsen træffer beslutning om igangsætning af 4

Voksen- og plejeudvalget 04-03-2014 byggeriet af det nye aktivitetscenter. En eventuel indtægt i forbindelse med denne forhandling er ikke indregnet i bruttobudgettet for byggeriet. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller: 1. at hovedprojektet for det nye aktivitetscenter i Ørsted godkendes. 2. at byggeriet sendes i udbud. 3. at rådighedsbeløbet på 7,920 mio. kr. på konto XA-0004820001 frigives, og at der gives en anlægsbevilling på 7,920 mio. kr. Bilag: 1 Åben Budget for nyt aktivitetscenter i Ørsted. Hovedprojekt - før licitation. 30459/14 2 Åben Udbudsannonce for håndværkerydelser vedr. nyt aktivitetscenter i Ørsted 31194/14 3 Åben Tegninger for scenarie 1 31271/14 4 Åben Tegninger for scenarie 2 31272/14 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den 04-03-2014 Tiltrådt. 5

Voksen- og plejeudvalget 04-03-2014 3. Forslag til ny sundhedsberedskabsplan 29.30.10.P15 13/20418 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU, ØK, KB Sagsfremstilling Sundhedsberedskabsplanen fungerer som en delplan under den generelle beredskabsplan i Norddjurs Kommune og beskriver den sundhedsmæssige håndtering af beredskabsrelaterede hændelser. Planen blev senest godkendt i 2009. Forvaltningen har nu udarbejdet et forslag til en revideret udgave af sundhedsberedskabsplanen, der er bygget op over en fælles skabelon for kommunale sundhedsberedskabsplaner. Skabelonen er udarbejdet af sundhedskoordinationsudvalget i Region Midtjylland i 2013 og skal sikre, at alle aspekter i sundhedsberedskabet medtages samt at der opnås en større ensartethed på tværs af kommunerne. Alle kommuner skal ifølge Sundhedsloven planlægge således, at sundhedsvæsenet vil kunne udvide og omstille den daglige behandlings- og plejekapacitet i forbindelse med større ulykker, katastrofer, udbrud af smitsomme sygdomme, terror- eller krigshandlinger. Sundhedsberedskabsplanen beskriver, hvordan sundhedsberedskabets indsats i kommunen skal organiseres og koordineres i tilfælde af sådanne hændelser. Planen indeholder indsatsplaner/actioncards for: Pandemi, masseudskrivelser, massevaccinationer, voldsomt vejrlig, genhusning af ældre borgere eller ekstraordinært udskrevne patienter, støtte ved CBRNE-hændelser, krisestøttende beredskab og lægemiddelberedskab. Et udkast til den nye sundhedsberedskabsplan har været sendt til kommentering i nabokommuner, region og sundhedsstyrelsen. I kommentarerne har der været enkelte forslag til praktiske justeringer, der er indarbejdet i planen. Sundhedsberedskabsplanen har ligeledes været sendt til høring i ældrerådet og handicaprådet. Sundhedsberedskabsplanen med tilhørende høringssvar er vedlagt som bilag. 6

Voksen- og plejeudvalget 04-03-2014 Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til en ny sundhedsberedskabsplan godkendes. Bilag: 1 Åben Sundhedsberedskabsplan 2013 145826/13 2 Åben Høringssvar - ældrerådet 12190/14 3 Åben Høringssvar - handicaprådet 27975/14 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den 04-03-2014 Tiltrådt. 7

Voksen- og plejeudvalget 04-03-2014 4. Vedtægter og forretningsorden for handicaprådet 27.69.48.G01 07/20553 Åben sag Sagsgang: VPU, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 9. januar 2007 vedtægter og forretningsorden for handicaprådet. Handicaprådet har på sit møde den 6. februar 2014 behandlet både vedtægter og forretningsorden og foreslår, at der foretages en række mindre redaktionelle ændringer. Vedtægter og forretningsorden med foreslåede ændringer markeret med rødt er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til tilrettede vedtægter og forretningsordning for handicaprådet godkendes. Bilag: 1 Åben Vedtægter - ændringsforslag 31477/14 2 Åben Forretningsorden - ændringsforslag 31472/14 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den 04-03-2014 Tiltrådt. 8

Voksen- og plejeudvalget 04-03-2014 5. Kvalitetsstandard for sundhedsfremme og forebyggelse 29.09.00.A00 11/22414 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU, KB Sagsfremstilling Sundheds- og omsorgsområdet har udarbejdet et forslag til en revideret kvalitetsstandard for sundhedsfremme og forebyggelse. Kvalitetsstandarden er ændret betydeligt siden 2012. I det følgende oplistes ændringerne inden for en række hovedkategorier: Eksternt finansierede projekter som er afsluttet Projekt Sundere mad i idrætshaller (SMIL). Sundhedskonsulenter er ikke længere repræsenteret i projektet Projekt Ny Kurs er afsluttet Projekt Sluk smøgen ud med røgen er afsluttet Projekt Sunde alkoholvaner blandt unge er afsluttet Projekt Fritidspas med Fritidsvejledning er overgået til UngNorddjurs Projekt Operation K.R.A.M er afsluttet Projekt Forstærket kronikerindsats er afsluttet. Nye projekter Projekt Behandling af svært overvægtige børn mellem 3-18 år i Randersklyngen (s. 7-9 i 2014-udgaven). Indsatsen er rettet mod en målgruppe, som har et stort behov for en særlig indsats jfr. målgruppeinddeling i sundhedspolitikken Projekt Ung uden røg (s. 11 i 2014-udgaven) 9

Voksen- og plejeudvalget 04-03-2014 Projekt fritidspas for voksne (s. 15 i 2014 udgaven). Indsatsen indgår i strategiområdet for udvikling af patientuddannelse ved kronisk sygdom, og formålet er fastholdelse af sunde vaner. Afsluttede indsatser Familier med overvægtige børn. Indsatsen er erstattet af Projekt Behandling af svært overvægtige børn mellem 3-18 år (se ovenfor) Seksuel sundhed Sunde solvaner. Nye indsatser Lær at tackle angst og depression (s. 19 i 2014 udgaven). Indsatsen indgår i forløbsprogrammet for angst og depression, som er politisk besluttet Knogleskørhed/osteoporose (s. 16 i 2014 udgaven). Indsatsen er ikke ny, men har ikke været beskrevet særskilt i 2012 udgaven. I kvalitetsstandarden 2012 indgår der to generelle beskrivelser (lovgrundlag, politik som grundlag for indsatsen mv.) en for den borgerrettede og en for den patientrettede. I kvalitetsstandarden 2014 er de sammenskrevet (s. 3-6 i 2014 udgaven), og alle tekstrubrikker er tilpasset retning og prioritering i sundhedspolitikken. Derudover er kvalitetsmål opdaterede. Beskrivelse af indsatsen Håndtering af livet med en kronisk sygdom eller kræft (s. 12-14 i 2014 udgaven) er opdateret i forhold til retning og prioritering i sundhedspolitikken. Begrundelsen for, at kronisk sygdom og kræft beskrives samlet i 2014 udgaven, er, at det jfr. sundhedspolitikken ikke længere er diagnosen, der udløser en bestemt indsats, men en 10

Voksen- og plejeudvalget 04-03-2014 systematisk screening af borgernes behov. Det medfører yderligere, at indsatserne er opdelt i 3 kategorier dvs. de differentieres og tildeles i forhold borgerens behov. Den reviderede kvalitetsstandard er vedlagt som bilag. Kvalitetstandarden skal sendes til høring i ældrerådet og handicaprådet. Høringsfristen er den 24. marts 2014. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at den reviderede kvalitetsstandard for sundhedsfremme og forebyggelse sendes til høring i ældrerådet og handicaprådet. Bilag: 1 Åben Kvalitetsstandard for sundhedsfremme og forebyggelse 30387/14 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den 04-03-2014 Godkendt. 11

Voksen- og plejeudvalget 04-03-2014 6. Status på anvendelsen af midler fra udviklingspuljen i 2013 00.16.02.P20 13/252 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Voksen- og plejeudvalget besluttede i 2013 at anvende udvalgets udviklingspulje til følgende projekter: Aktivitetsareal ved Ørum Bo- og Aktivitetscenter Projekt om det gode hverdagsliv i boenheden Nøddebo Rehabilitering på socialområdet Elektronisk tolkebistand Markedsføring af den nye demenspolitik Fritidspas til udsatte unge i alderen 18-25 år. De enkelte modtagere af midler fra puljen har efterfølgende udarbejdet statusbeskrivelser over midlernes anvendelse. En kort sammenfatning af statusbeskrivelserne er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen om anvendelsen af midlerne fra udviklingspuljen i 2013 tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Voksen- og plejeudvalgets udviklingspulje 2013 - status 28900/14 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den 04-03-2014 Godkendt. 12

Voksen- og plejeudvalget 04-03-2014 7. Voksen- og plejeudvalgets udviklingspulje i 2014 00.16.02.G01 14/4138 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling På voksen- og plejeudvalgets område er der afsat et fast årligt puljebeløb til særlige udviklingsaktiviteter. Det foreslås, at voksen- og plejeudvalget fastlægger principperne for anvendelsen af midlerne i udviklingspuljen og tager stilling til forløbet for den videre proces vedrørende udmøntningen af puljen. Økonomiske konsekvenser I budgettet for 2014 er der afsat 0,2 mio. kr. i udviklingspuljen. Hertil kommer, at der overføres 50.000 kr. i uforbrugte midler fra 2013, der kan fordeles til nye aktiviteter i 2014. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller: 1. at voksen- og plejeudvalget tager stilling til hvilke principper, der skal være for anvendelsen af midlerne i udviklingspuljen. 2. at voksen- og plejeudvalget tager stilling til forløbet for den videre proces. Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den 04-03-2014 Voksen- og plejeudvalget beslutter, at alle institutioner får mulighed for at ansøge om midler til udviklingsprojekter fra udvalgets udviklingspulje. Voksen- og plejeudvalget beslutter, at udviklingspuljen udmøntes på baggrund af de indkomne ansøgninger på udvalgsmødet den 6. maj 2014. 13

Voksen- og plejeudvalget 04-03-2014 8. Status på anvendelsen af midler fra sundhedspuljen i 2013 29.00.00.Ø39 13/1153 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Voksen- og plejeudvalget besluttede i 2013 at anvende udvalgets sundhedspulje til følgende projekter: Tobaksforebyggelsesindsats Sundhedsugen Indsats for overvægtige børn og deres familier Koordineret/sammenhængende indsats på misbrugsområdet Tandsundhed for udsatte grupper Markedsføring af den nye sundhedspolitik. De enkelte modtagere af midler fra puljen har efterfølgende udarbejdet statusbeskrivelser over midlernes anvendelse. En kort sammenfatning af statusbeskrivelserne er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen om anvendelsen af midlerne fra sundhedspuljen i 2013 tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Voksen- og plejeudvalgets sundhedspulje 2013 - status 28908/14 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den 04-03-2014 Godkendt. 14

Voksen- og plejeudvalget 04-03-2014 9. Voksen- og plejeudvalgets sundhedspulje i 2014 29.09.00.Ø40 14/3910 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling På voksen- og plejeudvalgets område er der afsat en fast årlig sundhedspulje til støtte af særlige sundhedsaktiviteter. Det foreslås, at voksen- og plejeudvalget fastlægger principperne for anvendelsen af midlerne i sundhedspuljen, og tager stilling til forløbet for den videre proces vedrørende udmøntningen af puljen. Økonomiske konsekvenser I budgettet for 2014 er der afsat 0,41 mio. kr. i sundhedspuljen. Hertil kommer, at der overføres 32.000 kr. i forbrugte midler fra 2013, der kan fordeles til nye aktiviteter i 2014. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller: 1. at voksen- og plejeudvalget tager stilling til hvilke principper, der skal være for anvendelsen af midlerne i sundhedspuljen. 2. at voksen- og plejeudvalget tager stilling til forløbet for den videre proces. Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den 04-03-2014 Voksen- og plejeudvalget beslutter, at alle kommunens institutioner får mulighed for at ansøge om midler til sundhedsprojekter fra sundhedspuljen. Udvalget ønsker, at ansøgningerne skal understøtte den nye sundhedspolitik. Voksen- og plejeudvalget beslutter, at sundhedspuljen udmøntes på baggrund af de indkomne ansøgninger på udvalgsmødet den 6. maj 2014. 15

Voksen- og plejeudvalget 04-03-2014 10. Ferieordning for beboere i botilbud på handicap- og psykiatriområdet 00.01.00.A00 14/4317 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU, ØK, KB Sagsfremstilling På voksen handicap- og psykiatriområdet har det indtil 2013 været fast praksis i en række kommuner herunder Norddjurs Kommune at det har været muligt for beboere i kommunale botilbud at tilkøbe ekstra pædagogisk ledsagelse i forbindelse med ferierejser o.lign. arrangementer. Ifølge Socialministeriet og KL er der ikke lovhjemmel til denne praksis, og kommunalbestyrelsen har derfor i forbindelse med vedtagelsen af budget 2014 besluttet at afsætte 2,140 mio. kr. årligt til etablering af en ferieordning for beboerne i botilbuddene. På nuværende tidspunkt fordeles de samlede ressourcer til kommunens botilbud ud fra en model, hvor der tages højde for beboernes forskellige behov for pædagogisk bistand og pleje. I modellen opereres der med fem forskellige niveauer for tyngden af hjælpen. Det vurderes, at beboernes nuværende inddeling i de fem tyngdekategorier i store træk også afspejler behovet for pædagogisk ledsagelse i forbindelse med ferierejser o.lign. arrangementer. Forvaltningen foreslår på denne baggrund: At den nuværende ressourcefordelingsmodel på botilbudsområdet ligeledes anvendes ved fordelingen af de afsatte midler til etablering af en ferieordning for beboerne i de forskellige botilbud. At det sikres, at de afsatte midler til ferieordningen kun må anvendes til dækning af udgifter i forbindelse med medarbejdernes ledsagelse af beboerne i forbindelse med ferierejer o.lign. arrangementer. At de enkelte botilbud hvert år skal redegøre for anvendelsen af midlerne. 16

Voksen- og plejeudvalget 04-03-2014 At uforbrugte midler i de enkelte botilbud skal tilbageføres med henblik på fordeling blandt de øvrige botilbud. Ved anvendelse af den nuværende ressourcefordelingsmodel vil de forskellige botilbud få tilført følgende beløb: Kærvang/Skovvang Skovstjernen Bofællesskaberne på Centervej Kornvænget/Åparken Nøddebo Broagervej Stadionparken Ålunden Dolmer Have Bofællesskaberne i Glesborg I alt 352.000 kr. 487.000 kr. 275.000 kr. 125.000 kr. 146.000 kr. 75.000 kr. 100.000 kr. 125.000 kr. 237.000 kr. 175.000 kr. 2.100.000 kr. De resterende 40.000 kr. forslås anvendt i forbindelse med udflugter, ture mv. for beboere i særlige 108 enkeltmandsprojekter i Ørum Bo- og Aktivitetscenter. På nuværende tidspunkt er der 5 beboere i disse tilbud heraf 3 domsanbragte. Forslaget til fordeling af midlerne til en ferieordning i botilbuddene skal sendes til høring i handicaprådet og ældrerådet. Høringsfristen er den 24. marts 2014. Økonomiske konsekvenser I budgettet for 2014 og overslagsårene er der afsat et årligt beløb på 2,140 mio. kr. til etablering af en ferieordning for beboerne i Norddjurs Kommunes botilbud på voksen handicap- og psykiatriområdet. Det skal bemærkes, at ferieordningen vil medføre en stigning i Norddjurs Kommunes takster for fremmede kommuners betaling for borgeres ophold i botilbuddene. Ifølge rammeaftalen for 2014 mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen skal der være fokus på at udvikle omkostningseffektive tilbud, der kan muliggøre en 17

Voksen- og plejeudvalget 04-03-2014 takstreduktion. Der er dog mulighed for i særlige situationer som f.eks. ved lovændringer o.lign. at forhøje driftsbudgettet i de forskellige tilbud. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til fordeling af de afsatte ressourcer til etablering af en ferieordning for beboere i Norddjurs Kommunes botilbud på voksen handicap- og psykiatriområdet sendes til høring i handicaprådet og ældrerådet. Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den 04-03-2014 Godkendt. 18

Voksen- og plejeudvalget 04-03-2014 11. Forslag til styrkelse af indsatsen i de særlige demensenheder 00.01.00.A00 13/3850 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 17. september 2013 forslaget til en demenspolitik i Norddjurs Kommune. Samtidig med godkendelsen af demenspolitikken godkendte kommunalbestyrelsen et forslag til anvendelse af 1,0 mio. kr. til en styrkelse af demensindsatsen i Norddjurs Kommune, som blev afsat i forbindelse med vedtagelsen af budget 2013. På voksen- og plejeudvalgets møde vil der blive givet en status på arbejdet med implementering af demenspolitikken og anvendelsen af midlerne til en styrkelse af indsatsen på området. Demenspolitikken og den udarbejdede plan for en styrkelse af demensindsatsen er vedlagt som bilag til orientering. I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2014 besluttede kommunalbestyrelsen at afsætte yderligere 0,5 mio. kr. til demensområdet med henblik på at styrke indsatsen i de nye særlige demensenheder. De særlige demensenheder er placeret to steder i kommunen: Fuglsanggården, Grenaa med 20 specialiserede boliger, o o o 10 skærmede boliger (flyttes fra Violskrænten) 5 midlertidige boliger (NY) 6 boliger målrettet svært udad reagerende borgere (NY) Møllehjemmet, Auning med 6 skærmede boliger (4 flyttes fra Violskrænten, 2 NY). 19

Voksen- og plejeudvalget 04-03-2014 Ud over den praktiske udvidelse af antallet af boliger målrettet borgere med demens er der også tale om et markant fagligt løft af indsatsen, som skal medvirke til at indfri intentionerne i demenspolitikken. Tilpasningen forventes at foregå glidende, men der er aktuelt visitationsstop til de berørte enheder, så der kan ske den nødvendige opkvalificering af rammer, kompetencer og normering. Det foreslås, at de øgede ressourcer til demensområdet i budget 2014 anvendes på følgende måde: Møllehjemmet, Auning Der er tale om 6 skærmede boliger, der ligger i den ældre del af Møllehjemmet. Afstanden til øvrige dele af centeret gør, at der altid skal være personale i selve afdelingen. Det anbefales, at afdelingen styrkes på følgende områder: En af de nuværende medarbejdere uddannes til demenskonsulent. Hermed styrkes den faglige rådgivning og pleje i forhold til de 6 beboere og deres pårørende, og der sikres en stabil og innovativ udvikling af tilbuddet. Der sker en meget stor udvikling i plejen og behandlingen af borgere med demens. Samtidig opleves stadig yngre og mere udad reagerende borgere, der er aktive over hele døgnet. Denne udvikling stiller højere krav til de faglige kompetencer døgnet igennem. Derfor konverteres 3 hjælperstillinger til assistentstillinger. Fuglsanggården, Grenaa Der er tale om 20 skærmede boliger, hvoraf de 10 er stærkt specialiserede og et nyt tilbud. Afdelingen er placeret i den ene fløj af Fuglsanggården. Der er en demenskonsulent på Fuglsanggården. Borgergruppen vil være præget af såvel svære psykiske som somatiske lidelser. Der vil være et tæt samarbejde med gerontopsykiatrisk afdeling i Aarhus. 20

Voksen- og plejeudvalget 04-03-2014 Det anbefales, at afdelingen styrkes på følgende områder: Der ansættes en sygeplejerske i den nye demensenhed. Sygeplejersken skal styrke såvel udredning som behandling og pleje. Som et generelt løft af fagligheden i forhold til den svært syge gruppe borgere og deres pårørende over hele døgnet konverteres 3 hjælperstillinger til assistentstillinger. Forslaget til styrkelse af indsatsen i de særlige demensenheder skal sendes til høring i ældrerådet og handicaprådet. Høringsfristen er den 24. marts 2014. Økonomiske konsekvenser Indsats Årlig udgift i kr. Demenskonsulent på Møllehjemmet (øget lønudgift) 10.000 Opkvalificering af 6 personer til SOSU assistent (øget lønudgift) 150.000 Ansættelse af sygeplejerske på Fuglsanggårdens demensafsnit (nye 340.000 ressourcer) I alt 500.000 Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til anvendelse af 0,5 mio. kr. til en styrkelse af indsatsen i de særlige demensenheder på Fuglsanggården og Møllehjemmet sendes til høring i ældrerådet og handicaprådet. Bilag: 1 Åben Demenspolitik i Norddjurs Kommune 79399/13 2 Åben Plan for styrkelse af demensindsatsen 125547/13 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den 04-03-2014 Godkendt. 21

Voksen- og plejeudvalget 04-03-2014 12. Arbejdsopgaver og organisatorisk tilhørsforhold for frivilligkonsulent 27.15.12.A00 14/4045 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU, ØK, KB Sagsfremstilling I forbindelse med vedtagelsen af budget 2014 besluttede kommunalbestyrelsen, at der skal ansættes en frivilligkonsulent i en toårig forsøgsperiode. På denne baggrund har forvaltningen udarbejdet et forslag til hvilke arbejdsopgave, den kommende frivilligkonsulent skal løse, og hvor frivilligkonsulentens organisatoriske tilhørsforhold skal være. Forslaget er vedlagt som bilag. Forslaget skal sendes til høring i frivilligrådet, handicaprådet, integrationsrådet og ældrerådet. Høringsfristen er mandag den 24. marts 2014. Økonomiske konsekvenser Der er i budgettet afsat 0,3 mio. kr. i 2014 og 2015 til ansættelse af en frivilligkonsulent svarende til ca. 2/3 årsværk. For at skabe en attraktiv fuldtidsstilling lægges der op til, at stillingen også skal indeholde sekretariatslignende opgaver i forbindelse med betjeningen af fritidsrådet og handicaprådet. Denne del finansieres af eksisterende budgetmidler på kto. 6. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til fritidskonsulentens arbejdsopgaver og organisatorisk tilhørsforhold sendes til høring i frivilligrådet, handicaprådet, integrationsrådet og ældrerådet. Bilag: 1 Åben Forslag til arbejdsopgaver og organisatorisk tilhørsforhold for 29144/14 22

Voksen- og plejeudvalget 04-03-2014 frivilligkonsulent Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den 04-03-2014 Godkendt. 23

Voksen- og plejeudvalget 04-03-2014 13. Vedtægter for afdelingsbestyrelser i pleje-, ældre- og handicapboliger 03.02.00.A00 14/3958 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU, ØK, KB Sagsfremstilling Norddjurs Kommune har 629 pleje-, ældre- og handicapboliger fordelt på 25 afdelinger. Alle boliger er opført efter lovgivningen om almene boliger. I henhold til lovgivningen kan boligtagerne i pleje-, ældre- og handicapboliger udpege en afdelingsbestyrelse til at udøve medindflydelse på områder, der vedrører afdelingens boliger. Afdelingsbestyrelsen har en række konkrete opgaver, som f.eks. at godkende afdelingens driftsbudget og årsregnskab. Der er i den forbindelse udarbejdet et forslag til vedtægter for afdelingsbestyrelser i Norddjurs Kommunes pleje-, ældre- og handicapboliger. Vedtægterne omhandler bl.a. bestemmelser om afdelingsbestyrelsens størrelse og sammensætning, valgperiode, afholdelse af afdelingsmøder, godkendelse af driftsbudget og årsregnskab, adgang til afdelingsmødet, stemmeret samt fastsættelse af ordens- og vedligeholdelsesreglement for den enkelte afdeling. Et forslag til vedtægter for afdelingsbestyrelser i Norddjurs Kommunes pleje-, ældre- og handicapboliger er vedlagt som bilag. Forslaget til vedtægter skal sendes til høring i ældrerådet, handicaprådet samt bruger- og pårørenderådene på sundheds- og omsorgsområdet og socialområdet. Høringsfristen er den 24. marts 2014. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling 24

Voksen- og plejeudvalget 04-03-2014 Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til vedtægter for afdelingsbestyrelser i Norddjurs Kommunes pleje-, ældre- og handicapboliger sendes til høring i ældrerådet, handicaprådet samt bruger- og pårørenderådene. Bilag: 1 Åben Vedtægter for afdelingernes ledelse af pleje-, ældre- og handicapboliger i Norddjurs Kommune 28549/14 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den 04-03-2014 Godkendt. 25

Voksen- og plejeudvalget 04-03-2014 14. Udpegning til afdelingsbestyrelser i pleje-, ældre- og handicapboliger 03.02.00.A00 14/3958 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU, ØK, KB Sagsfremstilling Norddjurs Kommune har 629 pleje-, ældre- og handicapboliger fordelt på 25 afdelinger. Alle boliger er opført efter lovgivningen om almene boliger. Boligtagerne på et plejecenter, i en ældrebolig eller i et botilbud kan i henhold til lovgivningen udpege en afdelingsbestyrelse til at udøve medindflydelse på områder, der vedrører afdelingens boliger. Består en afdeling udelukkende af pleje-, ældre- og handicapboliger, der bebos af svage og plejekrævende beboere, og der ikke er valgt en afdelingsbestyrelse, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at afdelingsbestyrelsen udpeges af kommunalbestyrelsen blandt beboere, pårørende eller andre, der vil kunne varetage beboernes interesse. Hvis kommunalbestyrelsen ønsker at benytte sig af ovenstående mulighed, skal der til 4 i forslag til Vedtægter for afdelingsbestyrelser i Norddjurs Kommunes pleje-, ældre- og handicapboliger, tilføjes et stk. 3. med følgende indhold: 4 Stk. 3. Består afdelingen udelukkende af pleje-, ældre- og handicapboliger, der bebos af svage og plejekrævende borgere, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at afdelingsbestyrelsen udpeges af kommunalbestyrelsen blandt beboere, pårørende eller andre, der vil kunne varetage beboernes interesse. Ændring af vedtægterne skal sendes til høring i ældrerådet, handicaprådet samt bruger- og pårørenderådene på sundheds- og omsorgsområdet og socialområdet. Høringsfristen er den 24. marts 2014. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. 26

Voksen- og plejeudvalget 04-03-2014 Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at tilføjelsen til 4 i forslag til Vedtægter for afdelingsbestyrelser i Norddjurs Kommunes pleje-, ældre- og handicapboliger sendes til høring i ældrerådet, handicaprådet samt bruger- og pårørenderådene. Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den 04-03-2014 Godkendt. 27

Voksen- og plejeudvalget 04-03-2014 15. Budgetopfølgning på voksen- og plejevalgets område ultimo januar 2014 00.30.14.S00 14/2702 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling På voksen- og plejeudvalgets område forventes der følgende budgetafvigelser: Drift På driften forventes et merforbrug på ca. 5,2 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget ekskl. overførte midler. Merforbruget vedrører en væsentlig udgiftsstigning til STUuddannelser. Anlæg På anlæg forventes et mindreforbrug på ca. 7,7 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget inkl. overførte midler fra 2013. Mindreforbruget vedrører byggeriet af det nye aktivitetscenter i Ørsted og etableringen af Djurs Mad I/S. En uddybende redegørelse for budgetopfølgningen er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Korrigeret Forventet Afvigelse* budget regnskab (Mio. kr.) Drift i alt 626,6 631,8 5,2 Anlæg (inkl. overførte midler) 14,1 6,4-7,7 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at voksen- og plejeudvalget drøfter mulighederne for at finansiere det forventede merforbrug på ca. 5,2 mio. kr. på driftsområdet. Bilag: 1 Åben Bilag til budgetopfølgning - januar 2014 20437/14 28

Voksen- og plejeudvalget 04-03-2014 2 Åben Notat om STU - baggrund, udvikling og tiltag 23763/14 3 Åben Anlæg ult. januar 2014 31401/14 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den 04-03-2014 Voksen- og plejeudvalget drøftede merforbruget til STU og vil følge udviklingen i udgifterne tæt i 2014. 29

Voksen- og plejeudvalget 04-03-2014 16. Sundhedsstrategisk ledelse af det nære sundhedsvæsen 29.00.00.A00 13/696 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Randersklyngen (Syddjurs, Favrskov, Randers og Norddjurs kommuner, praktiserende læger og Randers Regionshospital) har i perioden august 2011 til og med december 2013 samarbejdet om projektet Sundhedsstrategisk ledelse af det nære sundhedsvæsen, hvor der bl.a. er formuleret en fælles vision om Et sundhedsvæsen uden knaster. Baggrunden for visionen/projektet Et sundhedsvæsen uden knaster har været at markere et fælles ledelsesmæssigt fokus på samarbejde om og udvikling af patientforløb og opgaver, der går på tværs af hospital, kommuner og almen praksis. Forløb i sundhedsvæsenet er ofte sammensat af ydelser på tværs af sektorerne, som involverer forskellige fagpersoner fra henholdsvis praksissektor, hospital og kommune. Det er derfor en stående udfordring er at skabe sammenhængende patientforløb, hvor borgeren oplever kvalitet, tryghed og samarbejde i det samlede sundhedsvæsen. Denne udfordring er forstærket i disse år, da udviklingen af sundhedsområdet er under forandring og pres på flere måder. Det er vurderingen, at projektet i gennem de 2½ år, som det har kørt, har været med til at bane vejen for udviklingen af fælles løsninger på tværs af sektorerne, hvor målet er at skabe endnu mere kvalitet i de enkelte forløb. Konkret har projektet udviklet og igangsat nye indsatser og samarbejdsrelationer i forhold til: Behandling i eget hjem med udgangspunkt i IV-behandling Forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser via tidlig opsporing af begyndende sygdom (TOBS) Sårbehandling i borgerens nærmiljø Forebyggelse af hospitalskontakter blandt børn med inkontinens (enuesis) Tværsektorielt pakkeforløb for borgere med hoftebrud. 30

Voksen- og plejeudvalget 04-03-2014 De fælles løsninger adresserer relevante udfordringer i sundhedsvæsenet og er anvendelige i praksis og fokuserer på forskellig vis på: vidensdeling mellem sektorerne koordinering af behandlingsindsatser potentialer for forebyggelse arbejdsdeling mellem de involverede aktører organisering af de udviklede indsatser monitorering af de udviklede indsatser. På baggrund af ovenstående projekterfaringer er det besluttet at fortsætte arbejdet i styregruppen for sundhedsstrategisk ledelse med det formål at have særlig fokus på ledelse på tværs af sektorerne. En evalueringsrapport og et kort resumé er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller at orienteringen om projektet Sundhedsstrategisk ledelse af det nære sundhedsvæsen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Status projekt sundhedsstrategisk ledelse 27481/14 2 Åben Evaueringsrapport SSL 27602/14 31

Voksen- og plejeudvalget 04-03-2014 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den 04-03-2014 Godkendt. 32

Voksen- og plejeudvalget 04-03-2014 17. Kommunalt tilsyn med botilbud på socialområdet 00.01.00.A00 14/4116 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Norddjurs Kommunes tilsynsgruppe på socialområdet har aflagt et anmeldt besøg den 25. oktober 2013 hos boenheden Nøddebo, der indgår som en del af Ørum Bo- og Aktivitetscenter. Tilsynsrapporten inkl. høringssvar fra handicaprådet og ældrerådet er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at tilsynsrapporten tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Tilsynsrapport - Nøddebo den 25. oktober 2013 29626/14 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den 04-03-2014 Godkendt. 33

Voksen- og plejeudvalget 04-03-2014 18. Kvartalsvis statistik over magtanvendelse 27.66.00.G00 13/19809 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling I henhold til gældende retningslinjer skal voksen- og plejeudvalget kvartalsvis orienteres om magtanvendelsen på sundheds- og omsorgsområdet samt socialområdet. Som udgangspunkt er al magtanvendelse i forhold til den enkelte borger forbudt. Der kan imidlertid opstå lejlighedsvise situationer, hvor en særlig foranstaltning er nødvendig for at undgå omsorgssvigt. Såfremt en borger giver sit samtykke til en given foranstaltning, er der ikke tale om magtanvendelse, men i de situationer, hvor borgeren modsætter sig eller er passiv, gælder reglerne om magtanvendelse. Når der er udøvet magtanvendelse, har de enkelte institutioner pligt til at indberette hændelsen til henholdsvis visitationsenheden på sundheds- og omsorgsområdet og myndighedsafdelingen. Magtanvendelsen indgår efterfølgende som en del af dialogen i forbindelse med udarbejdelsen af handleplaner og tilsyn. Oversigter over indberettede magtanvendelser i 4. kvartal 2013 er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen om magtanvendelsen i 4. kvartal 2013 på sundheds- og omsorgsområdet samt socialområdet tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Magtanvendelse 4. kvartal - sundheds- og omsorgsområdet 28973/14 34

Voksen- og plejeudvalget 04-03-2014 2 Åben Magtanvendelse 4. kvartal - handicap- og psykiatriområdet 30785/14 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den 04-03-2014 Godkendt. 35

Voksen- og plejeudvalget 04-03-2014 19. Kvartalsvis statistik på hjemmeplejen 4. kvartal 29.18.00.P05 13/22278 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Visitationsenheden på sundheds- og omsorgsområdet har udarbejdet den kvartalsvise statistik over antallet af visiterede brugere og timer i hjemmeplejen for 4. kvartal 2013. Statistikken er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at statistikken tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Statistik hjemmehjælp 4. kvartal 2013 27090/14 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den 04-03-2014 Godkendt. 36

Voksen- og plejeudvalget 04-03-2014 20. Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan 2014 00.01.00.A00 14/1 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Velfærdsforvaltningen har udarbejdet et forslag til en revideret arbejdsplan for voksen- og plejeudvalget i 2014. Det bemærkes, at tidspunktet for voksen- og plejeudvalgets besøg på Digterparken og den efterfølgende kunstindvielse den 20. maj 2014 er fremrykket fra kl. 13.30-15.00 til kl. 11.00-12.30 pga. kommunalbestyrelsens temamøde kl. 13.00-15.00. Arbejdsplanen er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at voksen- og plejeudvalgets reviderede arbejdsplan for 2014 godkendes. Bilag: 1 Åben Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan 2014 150769/13 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den 04-03-2014 Godkendt. 37

Voksen- og plejeudvalget 04-03-2014 21. Orientering 00.01.00.A00 14/1711 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling På voksen- og plejeudvalgets møde vil der blive orienteret om følgende: Pilotprojekt vedrørende hjemmesygeplejens mulighed for direkte kontakt til bagvagten i det palliative team. I projektet deltager sygehusene i Randers, Aarhus og Horsens samt Silkeborg, Holstebro og Norddjurs Kommuner. Sundhedsstyrelsens tema for plejehjemstilsynene i 2014 Behandling af plejehjemsbeboere med antipsykotiske lægemidler. Et orienteringsbrev fra Sundhedsstyrelsen er vedlagt som bilag. Henvendelse vedrørende oprettelse af friplejehjem i Norddjurs Kommune. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Brev fra Sundhedsstyrelsen - tema for plejehjemstilsyn 2014 28576/14 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den 04-03-2014 Godkendt. 38

Voksen- og plejeudvalget 04-03-2014 22. Norddjurs Kommunes handicappris 2013 27.69.48.G01 13/1748 Lukket sag Sagsgang: VPU 39

Voksen- og plejeudvalget 04-03-2014 Bilagsoversigt 1. Brugertilfredshedsundersøgelse på sundheds- og omsorgsområdet 1. Brugertilfredshedsundersøgelse i hjemmeplejen og på plejecentre (34780/14) 2. Hovedprojekt for nyt aktivitetscenter i Ørsted 1. Budget for nyt aktivitetscenter i Ørsted. Hovedprojekt - før licitation. (30459/14) 2. Udbudsannonce for håndværkerydelser vedr. nyt aktivitetscenter i Ørsted (31194/14) 3. Tegninger for scenarie 1 (31271/14) 4. Tegninger for scenarie 2 (31272/14) 3. Forslag til ny sundhedsberedskabsplan 1. Sundhedsberedskabsplan 2013 (145826/13) 2. Høringssvar - ældrerådet (12190/14) 3. Høringssvar - handicaprådet (27975/14) 4. Vedtægter og forretningsorden for handicaprådet 1. Vedtægter - ændringsforslag (31477/14) 2. Forretningsorden - ændringsforslag (31472/14) 5. Kvalitetsstandard for sundhedsfremme og forebyggelse 1. Kvalitetsstandard for sundhedsfremme og forebyggelse (30387/14) 6. Status på anvendelsen af midler fra udviklingspuljen i 2013 1. Voksen- og plejeudvalgets udviklingspulje 2013 - status (28900/14) 8. Status på anvendelsen af midler fra sundhedspuljen i 2013 1. Voksen- og plejeudvalgets sundhedspulje 2013 - status (28908/14) 11. Forslag til styrkelse af indsatsen i de særlige demensenheder 1. Demenspolitik i Norddjurs Kommune (79399/13) 2. Plan for styrkelse af demensindsatsen (125547/13) 12. Arbejdsopgaver og organisatorisk tilhørsforhold for frivilligkonsulent 1. Forslag til arbejdsopgaver og organisatorisk tilhørsforhold for frivilligkonsulent (29144/14) 13. Vedtægter for afdelingsbestyrelser i pleje-, ældre- og handicapboliger 1. Vedtægter for afdelingernes ledelse af pleje-, ældre- og handicapboliger i Norddjurs Kommune (28549/14) 15. Budgetopfølgning på voksen- og plejevalgets område ultimo januar 2014 1. Bilag til budgetopfølgning - januar 2014 (20437/14) 2. Notat om STU - baggrund, udvikling og tiltag (23763/14) 3. Anlæg ult. januar 2014 (31401/14) 16. Sundhedsstrategisk ledelse af det nære sundhedsvæsen 40

Voksen- og plejeudvalget 04-03-2014 1. Status projekt sundhedsstrategisk ledelse (27481/14) 2. Evaueringsrapport SSL (27602/14) 17. Kommunalt tilsyn med botilbud på socialområdet 1. Tilsynsrapport - Nøddebo den 25. oktober 2013 (29626/14) 18. Kvartalsvis statistik over magtanvendelse 1. Magtanvendelse 4. kvartal - sundheds- og omsorgsområdet (28973/14) 2. Magtanvendelse 4. kvartal - handicap- og psykiatriområdet (30785/14) 19. Kvartalsvis statistik på hjemmeplejen 4. kvartal 1. Statistik hjemmehjælp 4. kvartal 2013 (27090/14) 20. Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan 2014 1. Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan 2014 (150769/13) 21. Orientering 1. Brev fra Sundhedsstyrelsen - tema for plejehjemstilsyn 2014 (28576/14) 41

Voksen- og plejeudvalget 04-03-2014 Underskriftsside Olaf Krogh Madsen (L) Lars Sørensen (V) Inger K. Andersen (O) Pia Bjerregaard (A) Lars Møller (A) Lars Pedersen (A) Helle Kierkegaard Plougmann (Ø) 42

Bilag: 1.1. Brugertilfredshedsundersøgelse i hjemmeplejen og på plejecentre Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 04. marts 2014 - Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 34780/14

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE NORDDJURS KOMMUNE 6. marts 2014

INDHOLD 1. Om rapporten 2. Tilfredsheden med hjemmeplejen i Norddjurs Kommune 3. Leverandører af hjemmepleje 4. Prioriteringskort 5. Baggrundsoplysninger 6. Tilfredshed blandt borgere i plejeboliger i Norddjurs Kommune 7. Prioriteringskort 8. Baggrundsoplysninger SIDE 3 5 34 39 42 45 68 71

1 Om rapporten I denne sektion vil baggrunden for og udførelsen af brugertilfredshedsundersøgelsen blive præsenteret. Herudover indeholder denne sektion en læsevejledning til rapporten. 3

Læsevejledning Denne rapport indeholder resultaterne fra den undersøgelse af brugertilfredsheden i hjemmeplejen og på plejecentrene i Norddjurs Kommune, der blev gennemført i oktober og november 2013. Resultaterne kommenteres hele vejen igennem rapporten. Populationen for undersøgelsen af alle borgere, der modtager hjemmehjælp af den ene eller anden slags, der bor i Norddjurs Kommune. Deltagerne i undersøgelsen er fra Norddjurs Kommunes register over borgere, der modtager hjemmehjælp. Der er i alt blevet ringet til 1127 borgere, hvoraf 816 borgere valgte at deltage i undersøgelsen. Det giver en svarprocent på 72,4%, hvilket må siges at være særdeles højt. Desuden har der været forsøgt gennemført interviews med alle beboere i kommunens plejeboliger, det vil sige 385 personer. Det har været muligt at gennemføre 168 interviews, hvilket giver en svarprocent på cirka 43,6%. Set i forhold til beboernes helbredstilstand vurderes svarprocenten at være på et forventeligt niveau. Der er i rapporten fokus på resultaterne relateret til kvaliteten af hjemmeplejen og plejecentrene i Norddjurs Kommune. Således er tilfredsheden med den personlige pleje, den praktiske hjælp og den samlede tilfredshed med hjemmeplejen og plejecentrene inddraget i rapporten. Brugernes vurdering af kvaliteten af maden og kontakten til kontaktpersonen i kommunen er også inddraget. En lav værdi på spørgsmålene indikerer en negativ vurdering eller lav betydning, mens en høj værdi indikerer en positiv vurdering eller høj betydning. Den anvendte skala i spørgsmålenegårfra1til5. I forhold til resultaterne, der er fordelt på lokalområder og private leverandører, så er antallet af respondenter i kategorien Private meget lav. Det vil sige, at der ikke skal særlig meget til at ændre i svarprocenterne. Ud fra hvert spørgsmål er herudover angivet antal besvarelser samt fordelingen på den enkelte skala. Der er i rapporten lavet signifikanstest de steder, hvor der er lavet fordelinger på køn for at sikre, at resultaterne er forskellige fra hinanden. Opdelingen på køn er kun medtaget i de tilfælde, hvor der er en signifikant forskel mellem mænd og kvinder. Udover resultater relateret til kvaliteten af hjemmeplejen og plejecentrene i Norddjurs Kommune, omhandler en af sektionerne det frie valg af leverandører af hjemmepleje. Sektionen omhandler kendskabet til det frie valg samt resultaterne af, hvor vigtigt dette valg er for brugerne. Her skal det nævnes, at det frie valg ikke har været en mulighed, for borgerne i den vestlige del af kommunen, idet der på interviewtidspunktet ikke har været andre leverandører i Norddjurs Kommune. 4

2 Tilfredsheden med hjemmeplejen i Norddjurs Kommune I denne sektion vil tilfredsheden med den personlige pleje, den praktiske hjælp og hjemmeplejen samlet set blive belyst. Herudover inddrages vurderingen af kvaliteten af maden og kontakten til kontaktpersonen i kommunen også. 5

Den samlede vurdering af hjemmeplejen 6

Den samlede tilfredshed med hjemmeplejen Hvad synes du samlet set om den hjemmepleje, du modtager? Den gennemsnitlige, samlede tilfredshed med hjemmeplejen er høj, også når man sammenligner med tilfredsheden på de forskellige delelementer af hjemmeplejen. Således er den gennemsnitlige, samlede tilfredshed med hjemmeplejen kun overgået af den gennemsnitlige tilfredshed med den personlige pleje. Kontaktperson (N = 812) 25% 65% 9% 1% 90% er enten tilfredse eller meget tilfredse med hjemmeplejen. Det er værd at bemærke, at 25% er meget tilfredse med hjemmeplejen samlet set, mens kun 1% er meget utilfredse med hjemmeplejen. Der er altså en langt større andel, der er meget tilfredse ift. andelen af meget utilfredse. 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget god God Hverken god/dårlig Dårlig Meget dårlig 7

Den samlede vurdering af hjemmeplejen fordelt på lokalområder og private leverandører 8

Personlig pleje Her bliver resultaterne omhandlende personlig pleje gennemgået. 100% Modtager du hjælp til personlig pleje? 80% 60% 58% Nej (N = 474) 40% Ja (N = 342) 20% 42% 0% 9

Tilfredshed med den personlige pleje Hvad synes du om den hjælp du får til? Der er stor tilfredshed blandt brugerne med den personlige pleje. Således er 94% meget tilfredse eller tilfredse med den personlige pleje samlet set. Den personlige pleje, samlet set (N=283) 36% 58% 5% 1% Ses der på de enkelte dele af den personlige pleje, er der størst gennemsnitlig tilfredshed med hjælpen til at gå i bad og mindst gennemsnitlig tilfredshed med hjælpen til af- og påklædning. Toiletbesøg (N=57) Af- og påklædning (N=171) 38% 52% 52% 33% 11% 8% 4% 2% Ses der på procentdelen, der er tilfredse eller meget tilfredse, er brugerne mindst tilfredse med hjælpen til toiletbesøg. Dog ses den største andel, der er meget tilfredse, også ved denne ydelse, hvilket øger den gennemsnitlige tilfredshed med denne ydelse. At vaske sig? (N=146) 47% 43% 8% 1% At gå i bad? (N=244) 44% 52% 3% 1% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Utilfreds Meget utilfreds 10

Praktisk hjælp 11

Tilfredshed med den praktiske hjælp Hvad synes du om den hjælp du får til? Den praktiske hjælp omfatter ud over rengøring f.eks. også hjælp til tøjvask og hjælp til indkøb. Ligesom ved den personlige pleje er der stor tilfredshed blandt brugerne med den praktiske hjælp, hvilket også ses ved den høje gennemsnitlige tilfredshed. Den praktiske hjælp, samlet set (N=723) 26% 55% 15% 3% 1% Dog er den andel, der er tilfreds eller meget tilfreds, mindre sammenlignet med den personlige pleje. Dette er en del af forklaringen på, at den gennemsnitlige tilfredshed er lavere sammenlignet med tilfredsheden med den personlige pleje. Ses der på et delelement af den praktiske hjælp, nemlig hjælpen til rengøring, er lidt over ¼ af brugerne meget tilfredse med denne ydelse, mens ca. halvdelen er tilfredse med denne. Hjælpen til rengøring? (N=748) 27% 51% 17% 4% 1% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Utilfreds Meget utilfreds 12

Hjælp til personlig pleje fordelt på lokalområder og private leverandører 100% 7% 80% 44% Privat (N=57) 60% Vest (N=359) 40% 20% 49% Øst (N=400) 0% Hvorfra modtager du hjælp til den personlige pleje? (N = 816) 13

Praktisk hjælp tilfredshed med den praktisk hjælp samlet set Ses der på den samlede tilfredshed med den praktiske hjælp, er der igen meget stor tilfredshed at finde blandt brugerne. Vest (N=330) 23% 55% 17% 4% 1% Der er flere brugere, der er meget tilfredse med den praktiske hjælp samlet set blandt borgere, der har private udbydere ift. offentlige udbydere. Dog er der væsentlig færre respondenter, der har private udbydere, hvorfor forskelle mellem offentlige og private udbydere skal tolkes forsigtigt. Privat (N=63) 39% 43% 10% 6% 2% Uanset om der er tale om private eller offentlige udbydere, er mindst ¾ meget tilfredse eller tilfredse med den praktiske hjælp samlet set. Øst (N=319) 26% 53% 16% 3% 2% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Utilfreds Meget utilfreds 14

Praktisk hjælp hjælp til rengøring Der er generelt stor tilfredshed med den praktiske hjælp, når det drejer sig om hjælpen til rengøring. Vest (N=339) 25% 52% 18% 4% 1% Således er ca. 80% enten meget tilfredse eller tilfreds med hjælpen til rengøring. Skelnes der mellem udbydere, er der størst tilfredshed med de private udbydere, men der er meget lidt forskel på de private og offentlige udbydere. Privat (N=66) 39% 41% 12% 6% 2% Der er kun omkring 2 procent, der er meget utilfredse med hjælpen til rengøring. Øst (N=329) 27% 53% 16% 3% 1% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Utilfreds Meget utilfreds 15

Maden 16

Vurdering af kvaliteten af maden Hvad synes du om maden du får leveret? Ligesom ved den personlige pleje og praktiske pleje er der stor tilfredshed blandt brugerne af maden, hvilket ses i en høj gennemsnitlig vurdering af madens kvalitet. ¾ er tilfreds eller meget tilfreds med maden. Dog er den andel, der er tilfredse, mindre sammenlignet med den personlige pleje og den praktiske hjælp. Ca. en femtedel er hverken tilfredse eller utilfredse med maden. Det er værd at bemærke, at kun 5% er utilfredse eller meget utilfredse med maden. Maden (N = 189) 21% 55% 19% 4% 1% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Utilfreds Meget utilfreds 17

Maden fordelt på lokalområder 18

Tilfredshed med maden fordelt på lokalområder Der er ikke signifikant forskel mellem område Øst og område Vest. Vest (N=88) 23% 51% 20% 5% 1% Ivest er74%ententilfredseeller meget tilfredse med maden. 6% er meget utilfredse eller utilfredse med maden. I øst er 79% enten tilfredse eller meget tilfredse med maden. 5% er meget utilfredse eller Øst utilfredse med maden. 19% (N=101) 60% 16% 4% 1% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Utilfreds Meget utilfreds N=189 Note: Der er kun to respondenter, der har private udbydere. Der kan derfor ikke tolkes på ydelsen. 19

Maden fordelt på alder 20

Maden fordelt på alder Der er stor tilfredshed med maden i alle aldersgrupper. 85 eller ældre (N= 106) 22% 52% 22% 3% 1% Den største utilfredshed findes blandt aldersgrupperne 55-64 årigeog65-74årige,hvor10%er utilfredse med maden. Dette skal dog tolkes med forsigtighed, da der er få respondenter. 75-84 årige (N= 48) 29% 56% 12% 2% 1% 65-74 årgie (N= 17) 10% 65% 15% 10% 0% 55-64 årige (N= 11) 20% 50% 20% 10% 0% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Utilfreds Meget utilfreds N =182. Der er ikke vist data i aldrene under 55, da der ikke var flere end to respondenter i disse grupper 21

Praktiske forhold 22

Vurdering af praktiske forhold De næste spørgsmål handler om nogle praktiske forhold omkring hjælperne 85% mener, at hjælperne generelt kommer på de aftalte tidspunkter. Kommer hjælperne generelt på de aftalte tidspunkter? (N=812) 85% 10% 5% 68% mener, at den hjælp de får, er lige god uanset hvilken hjælper, der kommer i deres hjem, mens 17% mener, at hjælpen ikke er lige god uanset hvilken hjælper, der kommer i deres hjem. Er den hjælp du får lige god uanset hvilken hjælper der kommer i dit hjem? (N=813) 68% 16% 17% Et flertal på 40% mener ikke, at det oftest er de samme hjælpere, der kommer hos dem. Mens 37% mener, at det oftest er de samme hjælpere, der kommer hos dem. Er det oftest de samme hjælpere, der kommer hos dig? (N=822) 37% 23% 40% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ja Både og Nej 23

Praktiske forhold fordelt på lokalområder og private leverandører 24

Praktiske forhold fordelt på lokalområder og private leverandører Erdetoftestden sammehjælperder kommerhos dig? Der vil helt naturligt være forskel på den offentlige leverandør og den private leverandør, i det den kommunale leverandør leverer ydelsen døgnet rundt, mens den private leverandør som udgangspunkt kun kommer hos borgeren i dagtimerne og på hverdage. Vest (N=381) 20% 25% 55% I lokalområde Vest, er der 20%, der mener, at det er den samme hjælper der kommer hos dem, mens 55% mener, at det ikke er den samme hjælper, der kommer hos dem. Privat (N=66) 88% 10% 2% 88% med privat leverandør mener, at det er den samme hjælper, der kommer hos dem. Øst (N=362) 47% 24% 29% Hos lokalområde Øst, mener 47%, at det er den samme hjælper der kommer hos dem, mens 29% ikke mener, at det er den samme hjælper der kommer hos dem. 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ja Både og Nej 25

Praktiske forhold fordelt på lokalområder og private leverandører Er den hjælp du får, lige god, uanset hvilken hjælper, der kommer i dit hjem? Et flertal i lokalområde Vest på 56% mener, at de får en lige god hjælp uanset hvilken hjælper, der kommer, mens 23% ikke mener, atdeikkefårligegodhjælp. Vest (N=381) 56% 21% 23% 75% med privat leverandør mener, at den hjælp de får, er lige god uanset hvilken hjælper, der kommer i deres hjem, mens 9%mener,athjælpenikkeerlige god uanset hvilken hjælper, der kommer i deres hjem. Privat (N=60) 75% 6% 9% 72% i lokalområde Øst mener, at det er lige god hjælp de får, uanset hvilken hjælper, der kommer, mens 14% ikke mener at de får lige så god hjælp, uanset hvilken hjælper, der kommer. Øst (N=359) 72% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ja Både og Nej 14% 14% 26

Praktiske forhold fordelt på lokalområder og private leverandører Hjemmehjælper kommer som regel på det aftalte tidspunkt? 80% i lokalområde Vest er enige i, at hjælperne som regel kommer på det aftalte tidspunkt, mens8%ikkeerenige. Vest (N=373) 80% 12% 8% 94% med privat leverandør er enige i, at hjælperne som regel kommer på det aftalte tidspunkt, mens3%ikkeerenige. 87%ilokalområdeØst erenigei, at hjælperne som regel kommer på det aftalte tidspunkt, mens 5%ikkeerenige. Privat (N=66) 94% 3% 3% Øst (N=361) 87% 8% 5% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ja Både og Nej 27

Kontaktperson i kommunen 28

Vurdering af kontakten til kontaktperson i kommunen Hvordan er kontakten til din kontaktperson i kommunen? Ca. ¾ af brugerne synes, at kontakten til kontaktpersonen i kommunen er enten meget god eller god. Den gennemsnitlige vurdering af kontaktpersonen ved kommunen blandt brugerne er dog lavere end gennemsnittene på de hidtil berørte tilfreds- og kvalitetsparametre. 4% af brugerne synes, at kontakten til kontaktpersonen ved kommunen er meget dårlig. Dette er betydeligt lavere end andelen, der synes, at kontakten er megetgod,denneandelerpå18%. Andelen, der vurderer kontakten til kontaktpersonen i kommunen til at være meget god, er lavere end andelen af meget tilfredse ift. personlig pleje, praktisk hjælp samt andelen, der synes, at maden er meget god. Dette er noget af forklaringen på det lavere gennemsnit set ift. de hidtil berørte parametre. Cirka 2/3 af de adspurgte ved ikke, hvordan kontakten til kontaktpersonen i kommunen er. Kontaktperson (N = 269) 18% 56% 14% 7% 4% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget god God Hverken god/dårlig Dårlig Meget dårlig 2% 1% Kontaktperson (N = 816) 6% 19% 5% 67% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget god God Hverken god/dårlig Dårlig Meget dårlig Ved ikke 29

Kontaktperson i kommunen fordelt på lokalområder og private leverandører 30

Hvordan er kontakten til din kontaktperson fordelt på lokalområder og private leverandører Hvordan er kontakten til din kontaktperson i kommunen? Det vurderes generelt set, at borgerne ikke ved hvordan kontakten til deres kontaktperson i kommunen er, uanset leverandør. Øst (N=364) 6% 19% 5% 2% 1% 67% Privat (N=66) 7% 18% 4% 1% 69% Vest (N=386) 5% 19% 5% 3% 2% 67% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget god God Hverken god eller dårlig Dårlig Meget dårlig Ved ikke 31

Hjælperne 32

Vurdering af hjælperne De næste spørgsmål handler om de hjælpere, som yder hjælpen Der er meget stor tilfredshed med hjælperne. Udviser hjælperne respekt overfor dig? (N=816) 95% 3% 2% 95% mener, at hjælperne udviser respekt for dem, mens 2% ikke mener, de viser respekt. 95% mener, at hjælperne er omsorgsfulde over for dem, mens 2% ikke er enige i, at hjælperne er omsorgsfulde over for dem. Er hjælperne omsorgsfulde overfor dig? (N=816) 95% 3% 2% 96% mener, at hjælperne er venlige over for dem og 1% mener ikke, at hjælperne er venlige overfor dem. Er hjælperne venlige overfor dig? (N=816) 96% 3% 1% 80% 100% Ja Både og Nej 33

3 Leverandører af hjemmepleje I denne sektion vil kendskabet til og vigtigheden af det frie valg mellem leverandører af hjemmepleje blive belyst. 34

Kendskabet til det frie valg af leverandør af hjemmepleje Ved du, at du kan vælge frit mellem kommunale og private leverandører? Ikkeallekendertil,atderermulighed for at vælge mellem kommunale og private leverandører af hjemmepleje. Det oplyses, at der i område Vest i perioden, hvor undersøgelsen er blevet gennemført, ikke har været en fritvalgsleverandør. Visitationen i Norddjurs Kommune, har derfor ikke kunnet oplyse borgerne om muligheden for fritvalg. Det kan forklare de 32%, der ikke kender til ordningen. Leverandør (N = 816) 68% 32% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ja Nej 35

Vigtigheden af at kunne vælge mellem kommunale og private leverandører Hvor vigtigt er det for dig at kunne vælge mellem kommunale og private leverandører? For størstedelen er det ikke vigtigt, at kunne vælge mellem kommunale og private leverandører af hjemmepleje. For lidt under ¼ er det meget vigtigt eller vigtigt at kunne vælge mellem private og kommunale leverandører. For lidt under ¾ er det ikke vigtigt eller slet ikke vigtigt at kunne vælge mellem disse. Ser man på yderpunkterne, svarer 5 % af brugerne, at det ermeget vigtigt at kunne vælge mellem kommunale og private leverandører. 17% svarer, at det slet ikke er vigtigt at kunne vælge mellem disse. Vigtighed af leverenadør (N = 734) 5% 18% 6% 55% 17% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget vigtigt Vigtigt Hverken vigtigt/ikke vigtigt Ikke vigtigt Slet ikke vigtigt 36

Leverandør af hjemmepleje fordelt på hjælpere 37

Hvor tit kommer der hjælpere hos dig, fordelt på lokalområder og private leverandører 25% i lokalområde Vest får hjælp flere gange om dagen, mens 46% får hjælp hver 3. uge eller mindre. Vest (N=387) 25% 12% 6% 6% 5% 46% 4% med privat leverandør får hjælp flere gange om dagen, mens 64% får hjælp hver 3. uge eller mindre. 22% i lokalområde Øst får hjælp flere gangeomdagen,mens40% fårhjælp hver 3. uge eller mindre. Privat (N=66) 1% 4% 4% 25% 64% Øst (N=363) 22% 15% 6% 9% 8% 40% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Flere gange om dagen 1 gang hver dag Flere gange om ugen 1 gang om ugen hver 2. uge Hver 3. uge eller mindre 38

4 Prioriteringskort I denne sektion vil resultaterne for baggrundsspørgsmålene blive præsenteret. 39

Lille betydning Læsevejledning til prioriteringskort Positiv vurdering af hjemmeplejen i Norddjurs Kommune I prioriteringen af forskellige mulige TILPAS FASTHOLD indsatsområder er det relevant at se på deres betydning for, borgerens samlede tilfredshed med hjemmeplejen i Norddjurs Kommune. Vurdering: Høj Betydning: Lav Elementer placeret i dette felt kan nedprioriteres uden store konsekvenser for den samlede tilfredshed med hjemmeplejen i Norddjurs Kommune Vurdering: Lav Betydning: Lav Elementer placeret i dette felt kan med fordel overvåges, og prioriteres, hvis betydningen stiger. OVERVÅG Vurdering: Høj Betydning: Høj Elementer placeret i dette felt kan med fordel fastholdes, da et fald forventes at have stor betydning for den samlede tilfredshed med hjemmeplejen i Norddjurs Kommune Vurdering: Lav Betydning: Høj En stigning i vurderingen af elementer placeret i dette felt forventes at give betydelig stigning i samlede tilfredshed med hjemmeplejen i Norddjurs Kommune PRIORITÉR Stor betydning Prioriteringskortet ordner de forskellige elementer i fire kasser efter den gennemsnitlige vurdering, og hvor stor betydning den enkelte faktor har for borgernes samlede tilfredshed med hjemmeplejen i Norddjurs Kommune. Punkter i kasserne til venstre har lav betydning for borgernes samlede tilfredshed med hjemmeplejen i Norddjurs Kommune. En stigning eller et fald i vurderingen af disse elementer forventes ikke at have særlig stor betydning for den samlede tilfredshed. Punkter i kasserne til højre har stor betydning for borgernes samlede tilfredshed med hjemmeplejen i Norddjurs Kommune. Et fald eller en stigning i et af disse punkter forventes derfor at medføre et fald eller en stigning i borgernes samlede tilfredshed med hjemmeplejen i Norddjurs Kommune. Negativ vurdering af hjemmeplejen i Norddjurs Kommune 40

Prioriteringskortet viser, at tilfredsheden med hjælp til toiletbesøg, hjælp til at gå i bad, hjælp til at vaske sig og hjælp til af-og påklædning er høj. De områder, hvor tilfredsheden er lavest, men som stadig prioriteres højt, er indenfor Praktisk hjælp samlet set og hjælp til rengøring. Vurdering af tilfredsheden med de enkelte ydelser i Norddjurs Kommune Meget tilfreds Tilfreds 4,5 4,4 4,3 4,2 4,1 4,0 3,9 3,8 Den leverede mad Kontakten til kommunen Praktisk hjælp samlet set Hjælp til rengøring Hjælp til toiletbesøg Hjælp med at gå i bad Hjælp med at vaske sig Personlig pleje samlet set Hjælp til af- og påklædning 3,7 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 Lille betydning Stor betydning Betydning for den samlede tilfredshed med hjemmeplejen i Norddjurs kommune 41

5 Baggrundsoplysninger I denne sektion resultaterne for baggrundsspørgsmålene blive præsenteret. 42

Baggrundsoplysninger Køn (N = 816) 31% 69% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Mand Kvinde Civilstand (N = 815) 78% 22% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Enlig/Enke/Enkemand Gift/samboende 1% 1% Alder (N = 799) 4% 9% 14% 37% 34% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75-84 over 85 år 43

Baggrundsoplysninger Hvor ofte er du sammen med dine pårørende (familie og venner)? (N = 816) 37% 31% 22% 9% 1% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Cirka 2 gange om ugen eller oftere Cirka 1 gang om ugen Cirka 1-3 gange om måenden Sjældnere Aldrig Hvordan vil du vurdere dit nuværende helbred? (N = 816) 5% 33% 31% 27% 4% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget godt Godt Både godt og dårligt Dårligt Meget dårligt 44

6 Tilfredsheden blandt borgere i plejeboliger i Norddjurs Kommune I denne sektion vil tilfredsheden med den personlige pleje, den praktiske hjælp og personalet samlet set blive belyst. 45

Samlet tilfredshed 46

Samlet tilfredshed Hvortilfredserdu samletset med at boher? 83% er tilfredse eller meget tilfredse med at bo, hvor de bor, mens 2% er utilfredse eller meget utilfredse med atbo,hvordebor. Hvor tilfreds er du samlet set med at bo her? (N=165) 51% 32% 15% 1% 1% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Utilfreds Meget utilfreds 47

Din bolig 48

Din bolig Hvortilfredserdu samletset med din bolig? Der er overordnet stor tilfredshed med boligen. 88% er tilfredse eller meget tilfredse, mens kun 3% er utilfredse eller meget utilfredse med boligen. Bolig (N=159) 53% 35% 10%2% 1% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Utilfreds Meget utilfreds 49

Din bolig Hvor tilfreds er du med jeres fælles områder? 89% er enten tilfredse eller meget tilfredse med fællesområderne, mens 2% er utilfredse med fællesområderne. Fælles områder (N=135) 39% 50% 10% 2% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Utilfreds Meget utilfreds 50

Din bolig Hvor tilfreds er du med de udendørs områder? 86% er enten tilfredse eller meget tilfredse med udendørsområderne, mens 1% er utilfredse med udendørsområderne. Udendørs områder (N=127) 43% 43% 13% 1% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Utilfreds Meget utilfreds 51

Din bolig Hvortilfredserdu med de aktiviteterder tilbydesher påstedet? 73% er enten tilfredse eller meget tilfredse med de aktiviteter, der tilbydes, mens 10% er utilfredse eller meget utilfredse med de aktiviteter der tilbydes. Aktiviteter (N=105) 34% 39% 17% 7% 3% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Utilfreds Meget utilfreds 52

Din bolig Hvor tilfreds er du med de arrangementer, der tilbydes her på stedet? 85% er enten tilfredse eller meget tilfredse med de arrangementer der tilbydes, mens 4% er utilfredse med de tilbudte arrangementer. Fælles arrangementer (N=115) 55% 30% 12% 4% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Utilfreds Meget utilfreds 53

Din bolig fordelt på alder 54

Bolig fordelt på alder Hvor tilfreds er du samlet set med din bolig? / Alderskategorier Ved at fordele den samlede tilfredshed på alder kan det ses, hvilken aldersgruppe der er mest tilfredse og utilfredse. 85 eller ældre (N=88) 51% 38% 11% Det ses, at 89% af de 75 årige eller ældre, er tilfredse eller meget tilfredse samlet set med deres bolig. 75-84 årige (N=45) 55% 34% 8% 3% 67% af de 55-64 årige er meget tilfredse med deres bolig samlet set, mens33%afde55-64årigeersamlet set utilfredse med deres bolig. Det er altså i denne aldersgruppe, at man finder den største utilfredshed. 65-74 årgie (N=19) 50% 25% 15% 10% 55-64 årige (N=4) 67% 33% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Utilfreds Meget utilfreds N =156. Der er ikke vist data i aldrene under 55, da der kun var to respondenter i hver af disse grupper 55

Arrangementer fordelt på alder Hvor tilfreds er du med de arrangementer, der tilbydes her på stedet? / Alderkategorier Ved at opdele tilfredsheden med arrangementerne, der tilbydes, fordelt på alder, kan det ses, at den største tilfredshed findes blandt de 65-74 årige, hvor 94% er tilfredse eller meget tilfredse med arrangementerne. 85 eller ældre (N=87) 57% 29% 10% 4% Det ses også, at den laveste tilfredshed findes hos de 75-84 årige, hvor 80% er tilfredse eller meget tilfredse. 75-84 årige (N=47) 32% 48% 16% 4% 65-74 årige (N=22) 81% 13% 6% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Utilfreds Meget utilfreds N =156 56

Personlig pleje 57

Personlig pleje Den personlige pleje samlet set? 95% er tilfredse eller meget tilfredse med den personlige pleje samlet set, mens 5% er hverken tilfredse, eller utilfredse med den personlige pleje samlet set. Den personlige pleje samlet set (N=115) 52% 43% 5% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Utilfreds Meget utilfreds 58

Personlig pleje Hvortilfredserdu med hjælpentilat kommeibad? 92% er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen til at komme i bad, mens 7% hverken er tilfredse eller utilfredse med hjælpen til at komme i bad. 1% er utilfredse med hjælpen til atkommeibad. Bad (N = 118) 55% 37% 7% 1% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Utilfreds Meget utilfreds 59

Personlig pleje Hvortilfredserdu med hjælpentilat blivevasket? 94% er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen til at blive vasket, mens 6% hverken er tilfredse eller utilfredse med hjælpen til at blive vasket. Blive vasket (N = 79) 56% 38% 6% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Utilfreds Meget utilfreds 60

Personlig pleje Hvortilfredserdu med hjælpentilat kommepåtoilettet? 80% er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen til at komme på toilettet, mens 3% er utilfredse med hjælpen til at komme på toilettet. Komme på toilettet (N = 49) 48% 32% 8% 3% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Utilfreds Meget utilfreds 61

Personlig pleje Hvortilfredserdu med hjælpentilat fåtøjpå? 97% er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen til at fåtøjpå, mens 3% er utilfredse med hjælpen til at få tøj på. Hjælpen til at få tøj på (N = 71) 45% 52% 3% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Utilfreds Meget utilfreds 62

Praktisk hjælp 63

Praktisk hjælp Tilfredshed med den praktiske hjælp? 82% er tilfredse eller meget tilfredse med den praktiske hjælp de får, samlet set. 14% er utilfredse med denhjælpdefår. Den praktiske hjælp, samlet set (N=162) 41% 41% 14% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Utilfreds Meget utilfreds 64

Praktisk hjælp Tilfredshed med den praktiske hjælp? 77% er tilfredse eller meget tilfredse med den rengøring de får. 5% er utilfredse eller meget utilfredse med rengøringen. Rengøringen (N=158) 42% 35% 12% 4% 1% 79% er tilfredse eller meget tilfredse med den tøjvask de får. 4% er utilfredse med den tøjvask de får. Tøjvasken (N=71) 42% 37% 4% 70% er tilfredse eller meget tilfredse med den mad de får. 9% er utilfredse eller meget utilfredse med den mad de får. Maden (N=162) 39% 31% 17% 4% 5% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Utilfreds Meget utilfreds 65

Personalet 66

Personalet Tilfredshed med personalet? 93% mener, at personalet udviser respekt for dem, mens 2% mener, at personalet ikke udviser respekt for dem. Personalet udviser respekt overfor dig (N=158) 93% 5% 2% 91% mener, at personalet er omsorgsfulde, mens 1% ikke mener, at personalet er omsorgsfulde. Personalet er omsorgsfulde (N=165) 91% 9% 1% 94% mener, at personalet venlige overfor dem, mens 1% ikke mener, at personalet er venlige overfor dem. Personalet er venlige (N=167) 94% 5% 1% 79% mener, at personalet kommer hurtigt, hvis der kaldes på hjælp. 2% mener ikke, at personalet kommer hurtigt nok, hvis der kaldes på hjælp. Dem der arbejder her, kommer hurtigt, når du kalder på hjælp (N=133) 79% 19% 2% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ja Både og Nej 67

7 Prioriteringskort I denne sektion vil resultaterne for baggrundsspørgsmålene blive præsenteret. 68

Lille betydning Læsevejledning til prioriteringskort TILPAS Vurdering: Høj Betydning: Lav Elementer placeret i dette felt kan nedprioriteres uden store konsekvenser for den samlede tilfredshed med plejeboligen i Norddjurs Kommune Vurdering: Lav Betydning: Lav Elementer placeret i dette felt kan med fordel overvåges, og prioriteres, hvis betydningen stiger. OVERVÅG Positiv vurdering af plejeboligen i Norddjurs Kommune Vurdering: Høj Betydning: Høj FASTHOLD Elementer placeret i dette felt kan med fordel fastholdes, da et fald forventes at have stor betydning for den samlede tilfredshed med plejeboligen i Norddjurs Kommune Vurdering: Lav Betydning: Høj En stigning i vurderingen af elementer placeret i dette felt forventes at give betydelig stigning i samlede tilfredshed med plejeboligen i Norddjurs Kommune PRIORITÉR Stor betydning I prioriteringen af forskellige mulige indsatsområder er det relevant at se på deres betydning for, borgerens samlede tilfredshed med plejeboligen i Norddjurs Kommune. Prioriteringskortet ordner de forskellige elementer i fire kasser efter den gennemsnitlige vurdering, og hvor stor betydning den enkelte faktor har for borgernes samlede tilfredshed med plejeboligen i Norddjurs Kommune. Punkter i kasserne til venstre har lav betydning for borgernes samlede tilfredshed med plejeboligen i Norddjurs Kommune.En stigning eller et fald i vurderingen af disse elementer forventes ikke at have særlig stor betydning for den samlede tilfredshed. Punkter i kasserne til højre har stor betydning for borgernes samlede tilfredshed med plejeboligens i Norddjurs Kommune. Et fald eller en stigning i et af disse punkter forventes derfor at medføre et fald eller en stigning i borgernes samlede tilfredshed med plejeboligen i Norddjurs Kommune. Negativ vurdering af plejeboligen i Norddjurs Kommune 69

Prioriteringskortet viser, at tilfredsheden med bolig, tøjvasken, hjælp til at komme på toilettet og den personlige pleje samlet set er høj. De områder, hvor tilfredsheden og som er vigtige for borgerne, er indenfor udendørsområder, daglige aktiviteter, og fælleslokaler. Vurdering af tilfredsheden med de enkelte områder i Norddjurs kommune Meget tilfreds Tilfreds 4,7 4,6 4,5 4,4 4,3 4,2 4,1 4,0 3,9 Hjælp til at få tøj på Hjælp til at blive vasket Hjælp til at komme i bad Praktisk hjælp samlet set Rengøringen Arrangementer Maden Hjælp til at komme på toilettet Personlig pleje samlet set Udendørsområder Daglige aktiviteter Fælles lokaler Tøjvasken 3,8 0,0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 Lille betydning Bolig Stor betydning Betydning for den samlede tilfreds med hjemmeplejen I Norddjurs kommune 70

8 Baggrundsoplysninger I denne sektion resultaterne for baggrundsspørgsmålene blive præsenteret. 71

Baggrundsoplysninger Hvordan vil du vurdere dit nuværende helbred? (N = 165) 14% 33% 36% 13% 4% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget godt Godt Både godt og dårligt Dårligt Meget dårligt Hvor ofte er du sammen med dine pårørende (familie og venner)? (N = 167) 38% 27% 24% 8% 3% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Cirka 2 gange om ugen eller oftere Cirka 1 gang om ugen Cirka 1-3 gange om måenden Sjældnere Aldrig 72

Baggrundsoplysninger Køn (N = 168) 35% 65% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Mand Kvinde Alder (N = 168) 2% 2% 15% 27% 54% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75-84 over 85 år 73

EPINION AARHUS NORDHAVNSGADE 1-3 DK - 8000 AARHUS C T: +45 87 30 95 00 E: TV@EPINION.DK W: WWW.EPINION.DK EPINION COPENHAGEN RYESGADE 3F DK - 2200 COPENHAGEN T: +45 87 30 95 00 E: TYA@EPINION.DK W: WWW.EPINION.DK AUSTRIA DENMARK NORWAY SWEDEN VIETNAM

Bilag: 2.1. Budget for nyt aktivitetscenter i Ørsted. Hovedprojekt - før licitation. Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 04. marts 2014 - Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 30459/14

Budget for etablering af nyt aktivitetscenter i Ørsted Håndværkerudgifter, inkl. nedbrydning 7.559.100 Løst inventar 500.000 Uforudsete udgifter og vinterforanstaltninger 550.000 Rådgivning (arkitekt, ingeniør og revision) 780.000 Omkostninger (bl.a. forbrugsudgifter i byggeperioden, forsikring, landinspektør, afvikling af udbud mv.) 410.000 Servicearealtilskud -1.280.000 Udgifter i alt 8.519.100 Budget 8.520.000

Bilag: 2.2. Udbudsannonce for håndværkerydelser vedr. nyt aktivitetscenter i Ørsted Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 04. marts 2014 - Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 31194/14

UDBUDSBREV 02-01Udbudsbrev DATO: 27.02.2014 SAGSNR: 13.050 ANSVAR:MS SAG: aktivitetscenter Ørsted KONTROL: ENTREPRISE: Fagentreprise 1.1 Orientering På vegne af bygherre, Norddjurs Kommune, udbydes håndværkerydelser vedr. opførelse af aktivitetscenter i Ørsted, i offentligt udbud i følgende fagentrepriser. A. Nedbrydningsentreprisen B. Murerentreprisen C. Tømrerentreprisen D. Gulventreprisen E. Malerentreprisen F. VVS-entreprisen G. EL-entreprisen Der gøres opmærksom på, at der ved licitationen skal afleveres to udfyldte tilbudslister: en udfyldt tilbudsliste for scenarie 1 en udfyldt tilbudsliste for scenarie 2 Det er kun det ene af de to scenarier, der skal udføres. Beslutningen om, hvor vidt håndværkerydelser vedrørende senarie 1 eller håndværkerydelser vedrørende etape 2 skal udføres, træffes af kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune på et møde den 17. juni 2014. Såfremt kun den ene af de to tilbudslister udfyldes og afleveres, anses det afleverede tilbud som ukonditionsmæssigt. 1.2 Udbudsmaterialet: Udbudsmaterialet hentes via www.byggeweb.dk under sagsnr. XXX Det er nødvendigt, at være oprettet som bruger af Byggeweb, for at kunne tilgå udbudsmaterialet. Brugeroprettelse er gratis. Såfremt der er tekniske spørgsmål til udbuddet i Byggeweb, kan Byggeweb Support kontaktes på tlf.: +45 35 245 250 eller support@byggeweb.dk Det er den bydendes eget ansvar, at kontrollere, at de har det fulde udbudsmateriale i henhold til oversigten. Udbudsbrev dateret d. xx.xx.2014 og nedenstående materiale Nærværende fællesbetingelser, inkl. afvigelser eller tilføjelser fra AB 92. dateret d. xx.xx.2014 Tilbudslister med evt. bilag. dateret xx.xx.2014 Tegningsmateriale dateret d. xx.xx.2014 Evt. rettelsesblade der udsendes i tilbudsperioden. Overordnet tidsplan iht. nærværende udbudsbrev. Udgifter til printning / plotning af udbudsmaterialet afholdes af de bydende, og er bygherren uvedkommende. 1.2.1 Tildelingskriterier Tildelingskriteriet er laveste pris.

UDBUDSBREV Udbudsbrev DATO: 27.02.2014 1.2.2 Besigtigelse: De bydende må selv gøre sig bekendt med arbejdsvilkårene på stedet og foretage de supplerende undersøgelser, der anses for nødvendige for tilbudsgivningen. Bemærk at der kun adgang til byggepladserne efter nærmere aftale med Arkikon. Krav som følge af manglende kendskab til lokale forhold, vil ikke blive anerkendt. 1.2.3 Tidsplan: Byggeriet skal udføres i henhold til nedenstående tidsterminer. Efter tildeling af ordren skal de vindende entreprenør senest en uge efter kontraktunderskrift udarbejde en detaljeret arbejdstidsplan i samråd med bygherrerådgiveren. Arbejdet forventes påbegyndt primo juli 2014 Arbejdet forventes afleveret primo marts 2015 Prisen skal være fast i hele byggeperioden. 1.2.4 Spørgsmål: Alle spørgsmål til udbudsmaterialet skal fremsættes senest d. xx.xx.2014 kl. 12.00 hvorefter der vil blive udsendt rettelsesblad. Henvendelser bedes rettes til: Arkikon ApS Fornæsvej 9 8500 Grenaa Att.: Mark Simonsen Via E-mail: mark@arkikon.dk Underentreprenør skal rette deres henvendelse til deres bydende entreprenør. Der vil ikke blive udsendt rettelsesbreve senere end d. 2.5.2014. 1.2.5 Fremsendelse af tilbud: Tilbud afgives i henhold til Byggestyrelsens cirkulære om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder, samt lov om begrænsning af skyldnerens muligheder for at deltage i offentlige udbudsforretninger. Tilbud skal afgives på de aktuelle tilbudsblanketter i 1 eksemplar, hvor alle positioner er udfyldt og afleveres i underskrevet stand. Positioner som ikke er udfyldt, ansættes til 0 kr. og betragtes som indeholdt i tilbuddet. Tilbud skal indeholde alle beskrevne opgaver og samlet pris for samtlige opgaver skal fremgå af udfyldt tilbudsliste. Såfremt tilbudsgiveren finder, at der er ydelser beskrevet i tegninger og beskrivelser, som ikke er fuldt dækket af tilbudsspecifikationerne, tilføjes manglende ydelser under øvrige arbejder i tilbudsspecifikationen under det pågældende arbejde. Tilbuddet skal desuden indeholde dateret og underskrevet tro og love erklæring om ubetalt forfalden gæld til det offentlige. Side 2 af 3

UDBUDSBREV Udbudsbrev DATO: 27.02.2014 Såfremt dokumentation for gyldig erhvervsansvarsforsikring ikke er vedlagt tilbuddet, skal denne dokumentation være fremsendt senest 5 arbejdsdage efter anmodning. Der kræves sikkerhedsstillelse i henhold til AB 92, dog således, at den tilbudsgiver, der afgiver den konditionsmæssige laveste pris, umiddelbart efter tilbudsåbning vil blive anmodet om, at fremsende en erklæring fra pengeinstitut eller lignende om, at der kan gives en sikkerhedsstillelse på 15 % af tilbudssummen ekskl. moms. Såfremt bygherre ikke har modtaget denne erklæring senest 5 arbejdsdage efter anmodningen, forbeholder bygherren sig ret til at kassere tilbuddet. Alternative tilbud modtages ikke. Der accepteres ikke forbehold, heller ikke faglige forbehold. Et tilbud anført forbehold kasseres derfor som ukonditionsmæssigt 1.2.6 Licitation: Licitationen afholdes fredag d. 09.05.2014 kl.10.00 i mødelokale 1 (Gæstekantinen) på Rådhuset i Grenaa, Torvet 3, 8500 Grenå, i overværelse af de bydende. Tilbuddet skal afleveres i lukket kuvert mærket: Nyt aktivitetscenter Ørsted samt entreprisenummer og navn. Tilbuddet kan fremsendes anbefalet til: Arkikon Fornæsvej 9 8500 Grenå, som skal have det i hænde senest torsdag d. 8.5.2014 ved normal postomdeling. 1.2.7 Klausul: Tilbudsgivere gøres opmærksom på, at kontrakten for hver entreprise indeholder nedenstående klausul om, at de medarbejdere der udfører den pågældende opgave, skal arbejde under løn- og arbejdsvilkår, som mindst svarer til, hvad der er aftalt i gældende dansk overenskomst på området. Entreprenørens - og evt.- underentreprenørers medarbejdere arbejder i forbindelse med udførelsen af denne opgave under løn- og arbejdsvilkår, som mindst svarer til, hvad der er aftalt i gældende dansk overenskomst på området. Bygherren kan til enhver tid udbede sig relevant dokumentation for at løn- og arbejdsvilkår for arbejdstagere lever op til denne forpligtigelse. Entreprenøren skal efter skriftligt påkrav, fremskaffe relevant dokumentation fra såvel egne som underentreprenørers arbejdstagere. Dokumentation skal være bygherren i hænde senest to arbejdsdage efter påkravets modtagelse. Relevant dokumentation kan f.eks. være lønsedler, lønregnskab, opholdstilladelser og ansættelseskontrakter eller ansættelsesbeviser. Såfremt entreprenøren ikke senest to arbejdsdage efter påkravets modtagelse har dokumenteret de ovennævnte krav er bygherren berettiget til at tilbageholde alle betalinger, uden at entreprenøren har ret til at standse arbejdet, indtil dokumentationen er tilvejebragt og / eller forholdet er bragt i orden. Bygherren er herudover berettiget til at anse entreprenørens manglende overholdelse af denne bestemmelse som hæveberettigende misligholdelse. 1.2.8 Vedståelse Tilbudsgiver skal vedstå tilbuddet i 12 uger efter tilbudsdagen. Side 3 af 3

Bilag: 2.3. Tegninger for scenarie 1 Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 04. marts 2014 - Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 31271/14

Bilag: 2.4. Tegninger for scenarie 2 Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 04. marts 2014 - Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 31272/14

Bilag: 3.1. Sundhedsberedskabsplan 2013 Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 04. marts 2014 - Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 145826/13

Sundhedsberedskabsplan for Norddjurs Kommune Revideret december 2013

Sundhedsberedskabsplan Indholdsfortegnelse Indledning...4 Opbygning af Sundhedsberedskabsplanen...4 1. Krisestyringsorganiseringen...5 1. Indledning...5 1. 1 Overordnede opgaver...6 1.2 Organisering og ledelse af sundhedsberedskabet...6 1.3 Aktivering og drift af kommunens sundhedsberedskab...7 1.4 Informationshåndtering...9 1.5 Koordination og samarbejde...10 1.6 Krisekommunikation...11 2. Indsatsplaner, instrukser og actioncards...12 2.1 Actioncard 1. Aktivering af sundhedsberedskabet...12 2.2 Action card 2 Pandemi...13 2.3 Actioncard 3. Masseudskrivelse, aflastning af sygehuse, anden omsorg for særligt udsatte...15 2.4 Actioncard 4 Massevaccinationer...18 2.5 Action card 5. Voldsomt vejrlig...19 2.6 Actioncard 6. Genhusning af evakuerede ældre borgere eller ekstraordinært udskrevne patienter...21 2.7 Action card 7. Støtte ved CBRNE-hændelser...22 2.7 Krisestøttende beredskab og etablering af psykosociale støttecentre...25 2.8 Lægemiddelberedskab (herunder medicinsk udstyr, utensilier, forbindsstoffer mv.)...26 3. Supplerende aktiviteter...27 3.1 Uddannelsesaktiviteter...27 3.2 Øvelsesaktivitet...27 2

Sundhedsberedskabsplan 3.3 Evalueringskoncept...27 3.4 Risiko- og sårbarhedsvurdering...28 Risiko- og sårbarhedsanalyse...29 Bilag 1. Kontaktoplysninger...30 Sundhedskrisestaben...30 Andre relevante nøglepersoner...30 Ekstern bistand til sundhedskrisestaben...31 Oversigt over pladser i tilfælde af genhusning...35 Bilag 2. Blanket til Status- og situationsrapporter...36 Bilag 3. Logbog...37 3

Sundhedsberedskabsplan Indledning Sundhedsberedskabet skal ses i sammenhæng med det øvrige beredskab i kommunen. Sundhedsberedskabsplanen skal sikre, at Norddjurs Kommune kan udvide og omstille sine forebyggelses-, behandlings-, og omsorgsopgaver ved ulykker, katastrofer og krig. Endvidere skal det sikres, at de daglige opgaver videreføres. Sundhedsberedskabet skal effektivt og fleksibelt kunne håndtere større ulykker og katastrofer med udgangspunkt i den daglige drift, og dermed hurtigst muligt genoprette kommunens normale funktioner. Opbygning af Sundhedsberedskabsplanen Sundhedsberedskabsplanen er overordnet inddelt i tre dele: 1) Krisestyringsorganiseringen, der indeholder en overordnet og generel beskrivelse af formål, organisering af kommunens sundhedsberedskab, kerneopgaver, samt rolle- og ansvarsfordeling 2) Indsatsplaner, herunder instrukser og Action Cards, der udgør den operative del af planen med konkrete procedurer for håndtering af specifikke opgaver/funktioner mv. 3) Appendiks, der indeholder beskrivelse af de elementer, der jf. loven skal indgå i planlægningen, men som ikke anvendes i akutte situationer (fx plan for uddannelses- og øvelsesaktivitet, evalueringer samt risiko- og sårbarhedsvurdering) 4

Sundhedsberedskabsplan 1. Krisestyringsorganiseringen 1. Indledning Emne Beskrivelse af den kommunale indsats Bemærkninger Formål med Sundhedsberedskabet skal sikre, at Norddjurs Kommune kan udvide og sundhedsberedskabsplanen omstille sine forebyggelses-, behandlings, og omsorgsopgaver ved ulykker, katastrofer og krig. Endvidere skal det sikres, at de daglige opgaver under sådanne omstændigheder kan videreføres. Planens præmisser Gyldighedsområde Ajourføring og afprøvning Sundhedsberedskabet skal effektivt og fleksibelt kunne håndtere større ulykker og katastrofer med udgangspunkt i den daglige drift, og dermed hurtigst muligt genoprette kommunens normale funktioner. Beredskabsplanen bygger på sektoransvarsprincippet. Princippet indebærer, at den forvaltning, der har ansvaret for en funktion i det daglige, også har ansvaret i ulykker og krisesituationer. Derudover indebærer nærhedsprincippet, at beredskabsopgaverne bør løses så tæt på borgerne som muligt, så længe den pågældende myndighed er relevant og egnet til opgaven. Planen er gældende for alle ansatte i Norddjurs Kommune. Chefen for sundheds- og omsorgsområdet er ansvarlig for, at sundhedsberedskabsplanen med tilhørende operative indsatsplaner, instrukser, kontaktoplysninger og bilag holdes ajour. Planen skal revideres af kommunalbestyrelsen sammen med den samlede beredskabsplan, og derudover skal planen ajourføres eller revideres når: - Lovgivningen stiller krav om det - Der er indikationer på, at trusselsbilledet forandrer sig væsentligt - Erfaringer fra hændelser, øvelser eller risiko- og sårbarhedsanalyse tilsiger det - Ændring af forvaltningens organisation eller ansvarsområder Planen skal revideres i hver valgperiode. 5

Sundhedsberedskabsplan 1. 1 Overordnede opgaver Emne Beskrivelse af den kommunale indsats Bemærkninger Kort oplistning af de overordnede situationer og opgavetyper, der er planlagt for på baggrund af risikoog sårbarhedsvurderingen Modtagelse, pleje og behandling af ekstraordinært udskrevne patienter samt andre syge, tilskadekomne og smittede ved masseudskrivelser. Samarbejde med regionen i krisesituationer omkring sundhedsfaglige opgaver. Samarbejde med omkringliggende kommuner i krisesituationer. Evakuering, indkvartering og pleje i forbindelse med voldsomt vejrlig (herunder også hedebølge). Varetagelse af hygiejniske foranstaltninger og begrænsning af smitte. Varetagelse af massevaccinationer Støtte ved CBRNE-hændelser 1.2 Organisering og ledelse af sundhedsberedskabet Emne Beskrivelse af den kommunale indsats Bemærkninger Beskrivelse af organiseringen af kommunens sundhedsberedskab Sundhedsberedskabet ledes af sundhedskrisestaben. Velfærdsdirektøren (eller det medlem af sundhedskrisestaben, der først alarmeres) indkalder sundhedskrisestaben, som er ansvarlig for at koordinere arbejdet i en sundhedsberedskabssituation, herunder samarbejde med andre aktører som politi, brand og redning, Region Midt, Sundhedskrisestaben består af: Velfærdsdirektøren Velfærdssekretariatschefen Sundheds- og omsorgschefen Skole- og dagtilbudschefen Socialchefen 6

Sundhedsberedskabsplan Sundhedsstyrelsen, praksiskonsulenterne og nabokommunerne. Ledere, der har ansvar for den daglige drift i kommunen, har også ansvaret i en ekstraordinær situation. Chefer for berørte områder som for eksempel centerledere, institutionsledere eller skoleledere er vigtige nøglepersoner i forhold til ressourcer. Sundhedsberedskabet er sammenhængende med det øvrige beredskab i kommunen og koordinerer arbejdet med ledelsen af det generelle beredskab, som består af borgmesteren, kommunaldirektøren, involverede direktører, direktionssekretær og beredskabschefen. Beredskabschefen Myndighedschefen Mulige støttefunktioner til sundhedskrisestaben: kommunikationsmedarbejder IT-medarbejdere miljø/teknik- medarbejdere sikret kommunikation (indsatsleder fra beredskabet) logistik (holdleder fra beredskabet) 1.3 Aktivering og drift af kommunens sundhedsberedskab Emne Beskrivelse af den kommunale indsats Bemærkninger Modtagelse af varsler og alarmer Varsler og alarmer kan komme fra flere forskellige steder. Det kan bl.a. indgå mv. fra borgere, praktiserende læger, embedslæger eller sundhedsstyrelsen. Aktivering af sundhedsberedskabet Planen aktiveres af én af følgende instanser: Sundhedsstyrelsen, herunder embedslægerne, regionens Beredskabs-AMK-funktion (Akut Medicinsk Koordinationscenter, herefter AMK), eller internt af borgmesteren, et medlem af krisestaben for den generelle beredskabsplan eller et medlem af sundhedskrisestaben. Udløsende årsager: Planen skal aktiveres Når der indtræder ekstraordinære, varslede eller uvarslede hændelser, der kan sætte kommunens sundhedstjeneste under pres. Eksempler på dette er svigt i strømforsyning, plejeopgaver ved hedebølge, aflastning af hospitaler ved ekstraordinære udskrivelser mm. Når Sundhedsstyrelsen eller en anden national myndighed erklærer Danmark for pandemisk ramt område. (se desuden actioncard 1. Aktivering af sundhedsberedskabet) 7

Sundhedsberedskabsplan Planen kan aktiveres Når større, udefrakommende, varslede eller uvarslede sygdomsudløsende hændelser rammer kommunen Hvordan finder aktivering konkret sted? Indledende opgaver i aktiveringsfasen Samarbejde med regionen og andre samarbejdspartnere i relation til aktivering Gennemførelse af møder, sundhedsberedskabets ledelse Afløsning Aktivering af sundhedsberedskabet vil kunne ske med kort varsel, f.eks. ved hedebølge eller akut masseudskrivning fra hospitalerne. Der vil være tale om længere varsel ved f.eks. pandemisk relaterede hændelser. Sundhedsstyrelsen, herunder embedslægerne, AMK, borgmester eller et medlem af den generelle krisestab kontakter enten beredskabschefen (akut, ved pludselig opståede situationer eller ulykker) eller Sundhedskrisestaben Sundhedskrisestaben er ansvarlig for at træffe de nødvendige beslutninger vedrørende indsatsen på det berørte område med henblik på, at den pågældende beredskabssituation afhjælpes bedst muligt. Uanset hvilken sundhedsberedskabsmæssig situation eller hændelse som måtte forekomme, er kommandovejen ens. Kommandovejen ligger forud for alle operative indsatsplaner. Se ovenstående samt actioncard 1 Orientering og opretholdelse af kontakt til følgende parter bør iværksættes hurtigst muligt alt efter krisens omfang og karakter: Østjyllands Politi (alarmcentral) Region Midtjylland Embedslægeinstitutionen. Sundhedskrisestaben afholder møder i henhold til den aktuelle situation, dog mindst en gang i døgnet. Sundhedskrisestaben kan udøve sin funktion fra Velfærdsdirektørens kontor/velfærdssekretariatet på rådhuset i Grenaa (adresse: Torvet 3, 8500 Grenaa). Sundhedskrisestaben vurderer selv, hvorvidt der skal iværksættes en afløsnings- og/eller vagtordning, såfremt krisen er langvarig. (se bilag 1: numre til nøglepersoner i prioriteret rækkefølge) 8

Sundhedsberedskabsplan 1.4 Informationshåndtering Emne Beskrivelse af den kommunale indsats Bemærkninger At opstille og holde situationsbilledet ajourført kan være omfattende. Lederen af sundhedskrisestaben skal afsætte de fornødne ressourcer til denne opgave. Opretholdelse af situationsbillede inden for sundhedsberedskabet og bidrage til fælles situationsbillede tværsektorielt Indhentning af informationer om hændelsen/situationen Situationsbilledet bør: tage udgangspunkt i informationer fra interne og eksterne kilder. være så kortfattet som muligt samtidig med at der fokuseres på den konkrete krise. evt. beskrive, hvad der ikke bør offentliggøres. være klar til brug ved planlagte møder i sundhedskrisestaben. vurdere kommunens særlig risikobetonede anlæg, institutioner og virksomheder. Sundhedskrisestaben kan forvente at modtage informationer fra: den lokale beredskabsstab ved politiet Beredskabsstyrelsen kommunens forvaltninger, afdelinger og institutioner direkte fra indsatsstederne kommunens borgere nationale og internationale medier sundhedssektoren Informationerne kan tilgå i form af f.eks. : telefon mail SMS personlig henvendelse pressen (tv, radio, trykte medier, web og lign.). sociale medier (facebook, twitter etc.) Det anbefales at ét medlem af sundhedskrisestaben (eller støttefunktion til sundhedskrisestaben) udpeges til at besvare telefonopkald, overvåge medier etc. Relevante informationer noteres i logbog og vises på storskærm, således alle i sundhedskrisestaben modtager samme informationer. Fordeling af information internt i Indkomne informationer til kommunens officielle kontaktmuligheder (hovednummer samt mail), sendes videre til sundhedskrisestaben, hvor de vurderes. Interne informationer videregives fra sundhedskrisestaben gennem de 9

Sundhedsberedskabsplan kommunen og ift. eksterne samarbejdspartnere Dokumentation (logføring) relevante chefer inden for de enkelte områder. Personalet holdes informeret om situationen ved orientering enten i form af en skriftlig situationsmelding eller ved en mundtlig orientering. Der oprettes og fastholdes kontakt med relevante eksterne samarbejdspartnere (Region Midtjylland, AMK, politi mv.) Alle relevante ind- og udgående informationer samt sundhedskrisestabens beslutninger registreres i en logbog. 1.5 Koordination og samarbejde Emne Beskrivelse af den kommunale indsats Bemærkninger Det tilstræbes, at normale ledelses- og samarbejdsrelationer bevares i videst mulig omfang Det bør fremgå af planen, at og hvordan der er koordineret med samarbejdspartnere internt og eksternt og hvilke overordnede procedure, der er aftalt for samarbejdet. Akut medicinsk koordinationscenter (Beredskabs-AMK) har det overordnede ansvar for den medicinske kommunikation og koordination ved større ulykker samt katastrofe- og beredskabsmæssige situationer i Region Midtjylland. AMK vil alarmere Norddjurs Kommune, hvis der er behov for at inddrage de praktiserende læger eller pleje- og omsorgsområdet i forbindelse med større hændelser eller katastrofer med mange tilskadekomne Embedslægerne kontaktes ved brug for rådgivning om eksempelvis smitsomme sygdomme, hygiejneprocedurer, anvisninger til plejepersonale m.v. Jf. Ramme- og hensigtserklæring for samarbejdet mellem Region Midtjylland, kommunerne i regionen og Praktiserende lægers organisation i regionen Norddjurs Kommune har klyngesamarbejde med følgende kommuner: Syddjurs, Randers og Favrskov. I en aktuel situation koordineres det med nabokommunerne, hvordan den optimale hjælp sikres. Kommunerne er hinanden behjælpelige i det omfang, det er muligt. Det vil særligt relatere sig til følgende hændelser: Ekstraordinære udskrivelser CBRNE-hændelser 10

Sundhedsberedskabsplan Genhusning af ældre medborgere Ved en ekstraordinær udskrivning af et større antal patienter fra hospitalerne til plejecentre, plejehjem eller eget hjem er det de praktiserende læger i plejecentret/plejehjemmets lokalområde eller den hjemmeboende borgers lokalområde, der har til opgave at varetage behandlingen af patienterne. Fordeling af opgaver planlægges af praksiskonsulenterne i kommunen, og plejecentrene og plejehjemmene informeres i forbindelse med modtagelsen af patienterne om, hvilken læge de kan benytte. 1.6 Krisekommunikation Emne Beskrivelse af den kommunale indsats Bemærkninger Hvordan sikres sundhedsfaglig Det er vigtigt, at informationen koordineres, således at borgere og personale information ift. kommunens modtager ensartet information. Sundhedskrisestaben kan inddrage kommunikationsafdelingen til denne opgave. krisekommunikation? Koordination af udmeldinger til offentligheden Umiddelbart efter sundhedskrisestabens oprettelse gives der besked til involverede forvaltninger og/eller til skadestederne om, at der snarest skal indsendes en statusrapport. Efterfølgende skal der indsendes en situationsrapport hver 3. time eller efter aftale. Den eksterne information varetages af én fra sundhedsberedskabsplanens krisestab, som bliver udvalgt til at udtale sig. For at undgå misforståelser er det vigtigt, at så få personer som muligt udtaler sig. Se evt. bilag vedr. pressestrategi i den generelle beredskabsplan. 11

Sundhedsberedskabsplan 2. Indsatsplaner, instrukser og actioncards 2.1 Actioncard 1. Aktivering af sundhedsberedskabet Aktivering af Sundhedsberedskabsplanen: de første timer Nr. HANDLING ANSVARLIG UDFØRT (tidspunkt, udfører) 1 Aktiver Sundhedskrisestaben for sundhedsberedskabet: (Sundheds- og omsorgschefen, Velfærdsdirektøren, Velfærdssekretariatschefen, Skole- og dagtilbudschefen, Socialchefen, Beredskabschefen, Myndighedschefen) se bilag 1: kontaktoplysninger. Opret logbog 2 Møde i sundhedskrisestaben. Mødestedet er altid på velfærdsdirektørens kontor/velfærdssekretariatet i Grenaa (adresse: Torvet 3, 8500 Grenaa), hvis ikke andet bliver oplyst. Det medlem af sundhedskrisestaben, der modtager meldingen Sundhedskrisestaben 3 Underret og indkald kommunens kommunikationsmedarbejdere. Sundhedskrisestaben 4 Kontakt relevante områdeledere. Orienter dem kort og bed dem indkalde relevant mandskab. Sundhedskrisestaben Møde i sundhedskrisestaben 5 Skab overblik over situationen og den forestående opgave, så alle har samme opfattelse af situationen Sundhedskrisestaben 6 Vurder om der er behov for at mødes med kommunens kriseledelse fra det generelle beredskab Sundhedskrisestaben 7 Orienter borgmester og kommunaldirektør Sundhedskrisestaben 8 Vurder, om der er behov for, at politiet orienteres om aktivering af sundhedsberedskabet Sundhedskrisestaben 9 Orienter Region Midtjylland om aktivering af indsatsen (med mindre Region Midtjylland har foretaget aktiveringen) Situationsbedømmelse og prioritering Sundhedskrisestaben 10 Fremskaf flest mulige informationer om hændelsen og dermed opgaven Sundhedskrisestaben 11 Fasthold løbende kontakt med AMK mhp. informationsindsamling og opdatering af opgaver Sundhedskrisestaben 12 Opdater hjemmesiden med relevante oplysninger til borgerne Sundhedskrisestaben Operative indsatsplaner 13 Slå op på hændelsesspecifik operativ indsatsplan/actioncard og følg denne Sundhedskrisestaben 12

Sundhedsberedskabsplan 2.2 Action card 2 Pandemi En pandemi er en epidemi, der rammer store dele af verdens befolkning. Den kan bryde ud, når der f.eks. opstår en type influenzavirus, som ikke er set før hos mennesker. Pandemi siger noget om udbredelsen og ikke noget om alvorligheden. Norddjurs Kommunes opgaver i forbindelse med en pandemi er vurderet til at omfatte følgende: Modtagelse af masseudskrevne patienter fra sygehus (se actioncard 3) Pleje og omsorg til smittede og raske ældre i eget hjem Pleje og omsorg til smittede og raske ældre på lokalcentre m.v. Faciliteter til massevaccination (se actioncard 4) Beskyttelse af børn og unge Sikre værnemidler i forbindelse med pandemisk influenza Sundheds- og omsorgsområdet varetager den overordnede koordinering ved pandemi. Kort beskrivelse af scenariet Sundhedsstyrelsen vurderer, at der også i fremtiden vil komme pandemier til Danmark. Ingen vaccine beskytter på forhånd mod influenzaepidemi, da en vaccine først kan udvikles, når den nye virus er blevet identificeret. Sundhedsmyndighederne modtager et kort varsel på ca. 2 uger fra World Health Organisation (WHO), før de første tilfælde ses i Danmark. Vigtige oplysninger om beredskab og håndtering af pandemisk influenza kan findes på: www.sst.dk, Sundhedsstyrelsens hjemmeside, hvor der er bl.a. i bilag til håndbog om sundhedsberedskab findes en vejledning til kommunernes sundhedspersonale i håndtering af pandemisk influenza. www.beredskabsstyrelsen.dk, hvor der bl.a. findes en vigtig vejledning for aktører udenfor sundhedsvæsenet. Hvordan har eller Pandemisk influenza udgør en direkte trussel mod de personer, som bliver syge. Smittede personer er syge i nogle uger, dog ikke alle på samme tid. Endvidere udgør pandemisk influenza en indirekte trussel i forhold til at opretholde og videreføre samfundets kritiske funktioner (f.eks. ældrepleje, skoler, dagpasning mv.) på grund af udbredt personalefravær, særligt når antallet af sygdomstilfælde er på højeste niveau. Det kan bl.a. medføre et stort personalefravær på børn- og ældreområdet. På ældreområdet kan det betyde, at ældre og svækkede personer, der i forvejen får hjælp af hjemmeplejen, vil have et større behov for pleje under influenzapandemien, og dermed er hjemmeplejen udsat for et endnu større pres fra brugerne. Sundhedsstyrelsen vurderer i en plan Beredskab for pandemisk influenza, at ca. hver 4. dansker vil blive smittet under en pandemi. Der vil kunne forekomme dødsfald under en influenzapandemi, ligesom der er dødsfald under en almindelig influenzaepidemi. Sundheds- og omsorgsområdet samt børn- og ungeområdet: 13

Sundhedsberedskabsplan vil organisationen forberede sig på scenariet Med mindre der er tale om en helt konkret hændelse foregår den overordnede koordinering forsat på sundheds- og omsorgsområdet. Håndtering af ekstraordinære situationer med smitsomme sygdomme: Personale (herunder private leverandører) med direkte borgerkontakt i hjemmeplejen, i sundhedsplejen, i skoler, i daginstitutioner og den kommunale administration orienteres om den ekstraordinære situation. Ledelse af sundhedsberedskabet sikrer, at den nødvendige orientering foretages. Orienteringen indeholder vejledning om hygiejniske foranstaltninger, herunder håndhygiejne og forebyggelse af yderligere smitsom sygdom i forhold til de gældende instrukser vedrørende sygdommen. Håndhygiejne mv. fremgår af hygiejnehåndbogen http://gammel.norddjurs.dk/media/hygiejnehåndbog_maj_2010.pdf Actioncard HANDLING ANSVARLIG Sundhedskrisestaben orienteres Opstart af log (bilag 2 og 3) Følg udviklingen på www.sst.dk Hygiejneansvarlige medarbejdere inddrages og orienteres om situationen samt mulige forholdsregler Ved behov indkaldes ekstra personale Områdelederne 14

Sundhedsberedskabsplan 2.3 Actioncard 3. Masseudskrivelse, aflastning af sygehuse, anden omsorg for særligt udsatte I beredskabsmæssig sammenhæng er der for alle ovenstående hændelser tale om at aktivere de samme funktioner. Dog kan antal involverede lokalområder variere fra hændelse til hændelse. I Norddjurs Kommune anvendes de 16 midlertidige boliger i Digterparken som omdrejningspunkt for disse sundhedsberedskabsrelaterede ydelser. I Digterparken er der sundhedsfagligt personale og fornuftige rammer i form af lys, varme, vand m.v. De beboere, der evt. måtte flyttes fra boligerne i Digterparken, sendes hjem, hvis det er muligt eller genhuses på de øvrige plejecentre i kommunen. I skemaerne nedenfor har Norddjurs Kommune udelukkende valgt at beskrive ledelsesrelaterede opgaver. Det er en klar forventning til lederne at mest muligt uddelegeres. Det overordnede ansvar for opgavernes udførelse er placeret ved Sundheds- og omsorgschefen. Nr. HANDLING ANSVARLIG UDFØRT (tidspunkt, udfører) 1 Sygehusledelsen kontakter Digterparken og informerer om masseudskrivelse Den medarbejder, der tager telefonen i Digterparken 2 Når meldingen indløber, registreres: Hvad er der sket Antal forventede patienter Forventet ankomsttidspunkt for hver enkelt patient Den medarbejder, der tager telefonen i Digterparken 3 Registrer meldingen og opret log (bilag 2 og 3) Den medarbejder, der tager telefonen i Digterparken 4 Sundhedskrisestaben orienteres (se prioriteret kontaktliste, bilag 1) Plejecenterleder informeres og indkaldes (jf. intern kontaktliste i Digterparken) Områdeleder informeres og indkaldes 5 Følg eventuelle anbefalinger fra AMK (Akut Medicinsk Koordinering, Region Midtjylland) eller www.sst.dk, ift. behov for sektionsopdeling af borgerne i forskellige grupperinger af hensyn til fare for smittespredning mv. 6 Opdater overblik over personalesituationen og indkald personale i fornødent omfang (orienter områdeleder) Plejecenterleder i Digterparken (eller ansvarshavende vagt indtil lederen ankommer) Plejecenterleder i Digterparken (eller ansvarshavende vagt indtil lederen ankommer) Plejecenterleder i Digterparken (eller ansvarshavende vagt indtil lederen ankommer) 7 Opdater overblik over ledige boliger Plejecenterleder i Digterparken 15

Sundhedsberedskabsplan 8 Ved pladsmangel: vurder om nuværende borgere i de midlertidige boliger kan komme hjem eller overflyttes til andet plejecenter 9 Kontakt områdelederen, som tager kontakt til samtlige plejecentre: - orienter om situation - noter antal ledige pladser og dan et samlet overblik - aftal hvor mange af Digterparkens nuværende borgere, hvert plejecenter skal modtage 10 Hvis borgere hjemsendes fra de midlertidige boliger: Vurder behov for pleje og praktisk hjælp i borgernes eget hjem Fremskaf det fornødne tilbehør i forbindelse med hjemsendelse 11 Kontakt teamlederne i hjemmeplejen og orienter om: - Hvilke borgere hjemsendes - Hvordan sikres tilstrækkelig hjælp Visitationen inddrages ved behov for koordinering (eller ansvarshavende vagt indtil lederen ankommer) Plejecenterleder i Digterparken (eller ansvarshavende vagt indtil lederen ankommer) Plejecenterleder i Digterparken (eller ansvarshavende vagt indtil lederen ankommer)/områdelederen Plejecenterleder i Digterparken (eller ansvarshavende vagt indtil lederen ankommer) Plejecenterleder i Digterparken (eller ansvarshavende vagt indtil lederen ankommer) 12 Planlæg transport til flytning af borgerne (taxa eller benyt plejecentrenes busser) Plejecenterleder i Digterparken (eller ansvarshavende vagt indtil lederen ankommer) Opgaver for alle plejecentre (Digterparken: 1-4) 1 Når meldingen indløber: Registrer meldingen og opret log (bilag: 2 og 3) Den medarbejder, der tager telefonen i plejecentret 2 Indkald plejecenterleder Den medarbejder, der tager telefonen i plejecentret 3 Indkald personale i fornødent omfang Plejecenterlederne 4 Opdater overblik over mulige lokaler til indkvartering på plejecentret Plejecenterlederne 5 Vurder behov for senge med madrasser, sengelinned og beklædning Plejecenterlederne 6 Fremskaf senge, sengelinned og beklædning ved hjælpemiddeldepotet/berendsen Plejecenterlederne 7 Klargør lokaler til modtagelse Plejecenterlederne 16

Sundhedsberedskabsplan 8 Udarbejd nødvagtplan for første uge, så der tidligst muligt bliver overblik over personaleknaphed 9 Orienter områdelederen om personaleknaphed. Områdelederen skaffer yderligere personale, hvis det er muligt 10 Når der foreligger oplysninger fra det udskrivende sygehus/digterparken, registreres særlige behov for pleje, lægeligt tilsyn, hjælpemidler eller andet for hver enkelt patient Plejecenterlederne Plejecenterlederne/områdelederen Plejecenterlederne 11 Når opgavens omfang er erkendt; revurder og prioriter indsats for både nytilkomne og nuværende borgere på plejecentret 12 Vurder behov for medicin, forbindinger o.l. til nytilkomne jf. sygehusets/digterparkens instrukser (hospitalet sørger for medicin til de første 48 timer) Plejecenterlederne Plejecenterlederen 13 Fremskaf medicin, forbindinger o.l. ved kontakt til apoteket/sygeplejedepotet Plejecenterlederne 14 Vurder behov for krisehjælp og fremskaf krisepsykolog Plejecenterlederne 15 Planlæg forplejning af personale og borgere Plejecenterlederne Ressourcer til rådighed: Eget personale Eget køkken Hjælpemiddeldepotet Djurs Mad Berendsen Transport: egne busser / Taxa 17

Sundhedsberedskabsplan 2.4 Actioncard 4 Massevaccinationer Ansvar for vaccination af borgere, f.eks. i tilfælde af pandemi, påhviler Region Midtjylland. Norddjurs Kommune er imidlertid forpligtet til at sørge for de fysiske vaccinationssteder. Kommunens plejecentre og plejehjem vil indledningsvist blive anvendt som vaccinationssteder og det sundhedsfaglige personale må påregne at skulle vaccinere på delegation fra enten kommunens læger eller anden praktiserende læge. Nr. HANDLING ANSVARLIG UDFØRT (tidspunkt, udfører) 1 Orienter sundhedskrisestaben og opret log (bilag 2) Den medarbejder, der modtager information om hændelsen 2 På baggrund af situationsbedømmelsen fra AMK (Akut Medicinsk Koordinering, Region Midtjylland) og de prioriterede opgaver orienteres relevante områdeledere om antal af forventede patienter til vaccination i det specifikke område 3 Følg eventuelle anbefalinger fra AMK eller www.sst.dk, fx ift. behov for sektionsopdeling af borgerne i forskellige grupperinger af hensyn til fare for smittespredning mv. 4 Kontakt de udvalgte vaccinationssteder (Møllehjemmet og Sundhedscenteret) (indtil åbning af Sundhedscentret: Posthaven) og orienter om situationen Sundheds- og Omsorgschefen Områdelederne for Hjemmepleje Øst og Hjemmepleje Vest Områdelederne for Hjemmepleje Øst og Hjemmepleje Vest 5 Koordiner med de afdelinger, der har behov for vaccination af personale Områdelederne for Hjemmepleje Øst og Hjemmepleje Vest Praktisk planlægning af vaccinationer 5 Indretning af lokaler til vaccinationer Plejecenterlederen 6 Planlæg forplejning af personale og patienter Plejecenterlederen Ressourcer til rådighed: Hjemmesygeplejen 18

Sundhedsberedskabsplan 2.5 Action card 5. Voldsomt vejrlig Voldsomme vejrlig forstås som en varslet hændelse, der udsendes gennem de nationale og lokale nyhedsmedier. Sundhedsberedskabet aktiveres på baggrund af disse vejrvarsler. I Danmark vil det ofte dreje sig om relativ kort tid, inden offentlige veje igen er farbare efter snefald og isslag. Det samme gør sig gældende under storme og lignende. På trods af dette vil der være borgere, for hvem det vil være af væsentlig betydning at skulle undvære hjælp i kort tid. Det bør overvejes om der er borgere, der skal tilbydes evakuering, enten fordi de ikke selv kan komme væk fra faren og/eller fordi de vil være i fare, hvis plejepersonalet hindres i at gennemføre den sædvanlige pleje og omsorg. Hvis hjemmesygeplejersker, medicin eller mad ikke kan komme frem til patienter/klienter vil teknik og drift samt brand og redning stå til rådighed med transport. Samtidig må det forventes, at et stort antal medarbejdere ikke kan komme frem til deres arbejdspladser. Sundhedskrisestaben aktiveres af kommunens beredskabsafdeling. Sundheds- og Omsorgschefen kontakter områdelederne i hjemmeplejen med henblik på at aktivere handleplanen. For mere konkrete procedurer under hedebølge, henvises til Sundhedsstyrelsens hjemmeside: www.sst.dk under gode råd i varmen. Nr. HANDLING ANSVARLIG UDFØRT (tidspunkt, udfører) Ved varsel om voldsomt vejrlig: instrukser vedr. borgere 1 Kontakt sundhedskrisestaben og opret log (bilag 2 og 3) Relevante områdeledere 2 Identificer udsatte borgere i området Relevante områdeledere 3 Vurder behov for pleje og praktisk hjælp i eget hjem: 1. Borgere, der kan klare sig uden besøg i en periode, underrettes om, at de evt. ikke får besøg 2. Borgere, der vil kunne klare sig ved andres hjælp, kontaktes for at sikre, at denne hjælp er til rådighed. Der laves aftale herom med borgerne. 3. Borgere, der ikke kan klare sig uden hjælp, og som ikke har mulighed for at få hjælp fra andre, tilbydes ophold på et plejecenter Relevante områdeledere 4 Der sørges for konserves/ekstra måltider til de borgere, der modtager madservice Relevante områdeledere Instrukser for medarbejdere 19

Sundhedsberedskabsplan 5 Opdater overblik over personalesituationen: - Vurder om der er medarbejdere, der ikke vil kunne komme frem til deres arbejdsplads - Udarbejd nødvagtplan, således der bliver overblik over personaleknaphed Relevante områdeledere 6 Hjemmeplejebiler tjekkes for benzin og udstyr Relevante områdeledere 7 Personalet anbefales at medbringe varmt tøj o.l. Relevante områdeledere Når uvejret rammer uden varsel og vejene er svært fremkommelige; instrukser vedr. borgere 1 Kontakt sundhedskrisestaben og opret log Relevante områdeledere 2 Weekendkøreplan aktiveres, således der ikke køres unødigt Orienter berørte borgere eller pårørende om evt. aflysning af besøg 3 Borgere, der ikke kan klare sig selv uden besøg sikres hjælpen efter den sunde fornufts princip dvs. at man kører to personer i bilerne. Hvis vejene er ufremkommelige kontaktes beredskabsafdelingen, der vurderer om Vej og Park eller Falck skal kontaktes 4 Borgere der evakueres kan om nødvendigt placeres på genhusningspladser (se actioncard 6 vedr. genhusning) Instrukser for medarbejdere Relevante områdeledere Relevante områdeledere Relevante områdeledere 5 Weekendbemanding aktiveres Relevante områdeledere 6 Personale, der bor i nærheden af konkrete borgere kan anmodes om at yde den fornødne hjælp Relevante områdeledere 20

Sundhedsberedskabsplan 2.6 Actioncard 6. Genhusning af evakuerede ældre borgere eller ekstraordinært udskrevne patienter Som udgangspunkt anvendes Norddjurs Kommunes skoler, haller og idrætscentre i tilfælde af behov for genhusning af evakuerede. Imidlertid vil en række ældre borgere have særlige behov, hvorfor indkvartering på et plejecenter eller plejehjem kan være nødvendigt. Indkvartering kan ske i plejecentrene og plejehjemmenes aktivitets- og møderum, samt i boliger til korttidsophold. Ved genhusning forstås indkvartering på feltmanér i få dage, f.eks. under en snestorm, hvor færdsel ikke er mulig. Ekstraordinær udskrivelse af patienter omfatter modtagelse, pleje og behandling af patienter fra sygehusene i krisesituationer. Det kan være en krigs- eller terrorsituation eller i forbindelse med større sygdomsudbrud. Indkvarteringen vil i disse tilfælde ske under sygehuslignende forhold i det omfang dette er muligt i den aktuelle situation. 21

Sundhedsberedskabsplan 2.7 Action card 7. Støtte ved CBRNE-hændelser Med CBRNE-hændelser forstås hændelser, som er forårsaget af kemisk, biologisk, radiologisk og/eller nukleart materiale. Sådanne hændelser kan eksempelvis opstå som følge af større ulykker, naturlige epidemier eller terrorangreb. Akut medicinsk koordinationscenter og embedslægen skal altid kontaktes ved CBRNE-relaterede hændelser eller mistanke om sygdom forårsaget af en sådan. Embedslægens opgave er kontakt og smitteopsporing, samt at informere læger i primærsektoren om smitstoffets natur og forebyggende tiltag. Embedslægens information kan anvendes til rådgivning af borgere, der henvender sig, men som ikke har været udsat for smitte. Embedslægen aftaler med Akut medicinsk koordinationscenter og videregiver informationen til primærsektoren, om hvilke undersøgelsesmuligheder der kan etableres, og hvortil personer, der oplever sygdomstegn, skal henvende sig. Centralt for det samlede beredskab på området er de landsdækkende ekspertfunktioner, som kan yde rådgivning og bistand til både centrale og lokale myndigheder. Disse ekspertfunktioner udgøres af: C Kemisk Beredskab, http://kemi.brs.dk /, Beredskabsstyrelsen, tlf: 45906000 og Giftlinjen www.giftlinjen.dk tlf: 35315555, Bispebjerg Hospital B Center for Biosikring og -Beredskab www.biosikring.dk R/N Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS) http://www.sst.dk/sundhed%20og%20forebyggelse/straalebeskyttelse.aspx, Sundhedsstyrelsen E Forsvaret, ammunitionsrydningstjenesten, www.forsvaret.dk Kommunens opgave vil primært være at aflaste og støtte sygehusvæsenet. Der kan være en risiko for, at de praktiserende læger og evt. hjemmeplejen kan komme i direkte kontakt med patienter, som har været udsat for CBRNE-eksponering. Der skal derfor opsættes skilte med adgang forbudt uden henvendelse ved indgangsdøre til administrationsbygninger, plejecentre og plejehjem, såfremt selvhenvendere kan udgøre en trussel for de ansatte og beboere i den givende situation. Kommunens ansatte skal forholde sig i ro og ikke møde op på skadesstedet, før sundhedskrisestaben har modtaget besked om, hvad de ansatte skal foretage sig i den givne situation. Opgaverne for kommunens sundhedsberedskab består i: At stille ekstra personale til rådighed At indkvartere og drage omsorg for lettere påvirkede patienter på skoler, plejecentre og plejehjem At drage omsorg for smittede i eget hjem At oprette skadeklinikfunktion på plejecenter/plejehjem til aflastning af skadestuerne Sundhedsberedskabet vil i tilfælde af CBRNE-hændelser primært fungere som støttefunktion til det generelle beredskab. 22

Sundhedsberedskabsplan Nr. HANDLING ANSVARLIG UDFØRT 1 Ved mistanke om terror: kontakt politi Den medarbejder, der modtager meldingen 2 Orienter sundhedskrisestaben Den medarbejder, der modtager meldingen 3 Orienter embedslægen Sundhedskrisestaben 4 Følg eventuelle anbefalinger fra AMK eller www.sst.dk, fx ift. behov for sektionsopdeling af borgerne i forskellige grupperinger af hensyn til fare for smittespredning mv. 5 På baggrund af situationsbedømmelsen og de prioriterede opgaver orienteres relevante områdeledere om følgende: Antal forventede patienter Behov for karantænefaciliteter Særlige behov for pleje, lægetilsyn, hjælpemidler eller andet for hver enkelt patient Områdelederen og visitationskontoret opgør personalebehovet i fællesskab. Plejecenterlederen indkalder personale i eget område Områdeledere og sundheds- og omsorgschefen opgør personalebehovet i fællesskab. Områdeledere indkalder personale i eget område Ved personaleknaphed skaffes yderligere bemanding, hvis det er muligt Sundhedskrisestaben Relevante chefer 6 Vurder behovet for en skadeklinikfunktion orienter relevante områdeledere Relevante chefer Opgaver for relevante plejecenterledere og områdeledere 1 Registrer alle informationer om opgaven, opret log (bilag 3) Plejecenterleder 2 Indkald personale i fornødent omfang Plejecenterleder 3 Udarbejd nødvagtplan for den første uge, så der tidligst muligt bliver overblik over personaleknaphed Plejecenterleder 4 Opdater overblik over mulige lokaler til indkvartering og karantænefaciliteter Relevante områdeledere 5 Underret visitationskontor om evt. ledig kapacitet Relevante områdeledere 6 Overvej hvor eventuel skadeklinikfunktion kan placeres orienter den relevante plejecenterleder Ressourcer til rådighed: eget personale Opgaver for hvert plejecenter og plejehjem Relevante områdeledere 1 Registrer antal patienter og alle øvrige tilgængelige oplysninger om opgavens omfang Plejecenterleder 23

Sundhedsberedskabsplan og om hver enkelt ny patient; opret log 2 Vurder behov for senge med madrasser, sengelinned og beklædning Plejecenterleder 3 Vurder behov for medicin, forbindinger o.l. Plejecenterleder 4 Vurder behov for krisehjælp Plejecenterleder 5 Vurder behov for pleje og praktisk hjælp i eget hjem, hvis relevant Plejecenterleder 6 Vurder personalebehov og rapporter evt. personaleknaphed til plejechefen (løbende) Plejecenterleder 7 Indkald personale til plejen Plejecenterleder 8 Klargør lokaler til modtagelse Plejecenterleder 9 Fremskaf senge, sengelinned og beklædning Plejecenterleder 10 Fremskaf medicin, forbindinger o.l. Plejecenterleder 11 Planlæg forplejning af personale og patienter Plejecenterleder 12 Klargør lokaler til skadeklinikfunktion, hvis denne placeres på det pågældende sted Plejecenterleder 13 Klargør lokaler til karantænefunktion, hvis denne placeres på det pågældende sted Plejecenterleder Ressourcer til rådighed: Eget personale Eget køkken Hjælpemiddeldepotet Sædvanlige leverandører Brand og redning Ressourcer til transport af materiel: Vejvæsenets personale og materiel Private vognmænd og entreprenørfirmaer Personale og materiel fra brand og redning Hjemmeværnets personel og materiel 24

Sundhedsberedskabsplan 2.7 Krisestøttende beredskab og etablering af psykosociale støttecentre Opgaver Procedurer Emne Beskrivelse af den kommunale indsats Bemærkninger Opgaven er at foretage en vurdering af det aktuelle behov for ressourcer og herefter iværksætte, gennemføre og afslutte det krisestøttende beredskab i kommunen. Indsatsen koordineres med regionen. Sundhedskrisestaben etablerer kontakt til relevante interne ressourcer. Det kan være: Hjemmeplejen, præster, læger, sundhedsplejen, psykiatrien (se intern kontaktliste) Se i øvrigt relevante action cards Kommunen er ansvarlig for praktiske funktioner i form af indkvartering og forplejning. Der kan etableres psykosociale støttecentre følgende steder: Vest: Møllehjemmet i Auning, Elme Allé 6, 8963 Auning (mulighed for udvidelse til Auning Skole, Sdr. Fælledvej 4, 8963 Auning) Øst: Rehabiliteringscenter Posthaven i Grenaa, Posthaven 48, 8500 Grenaa (mulighed for udvidelse til Vestre Skole, Vestergade 7, 8500 Grenaa) Jf. Ramme- og hensigtserklæring for samarbejdet mellem Region Midtjylland, kommunerne i regionen og Praktiserende lægers organisation i regionen Afklaring af forplejning: Der etableres kontakt til Djurs Mad, Fuglsanggården og caféerne i hhv. Posthaven og Møllehjemmet. 25

Sundhedsberedskabsplan 2.8 Lægemiddelberedskab (herunder medicinsk udstyr, utensilier, forbindsstoffer mv.) Opgaver Bemanding og udstyr Emne Beskrivelse af den kommunale indsats Bemærkninger Kommunen skal forholde sig til følgende opgaver i planlægningsfasen og i en akut situation: Vurdering af behov for medicinsk udstyr i hjemmeplejen, på plejecentre, i relevante døgninstitutioner samt den kommunale tandpleje, både hvad angår type og mængde Forsyning af medicinsk udstyr, herunder udstyr der ikke eller kun sjældent anvendes i dagligdagen Aftale med regionen omkring lægemidler og medicinsk udstyr ved ekstraordinær udskrivning Samarbejde med omkringliggende kommuner, herunder aftale om gensidig assistance i tilfælde af akut behov for supplerende medicinsk udstyr Samarbejde med lokale apoteker, herunder dosisdispensering og bortskaffelse af medicinaffald mv. Distribution til hjemmeplejen, plejecentre og øvrige relevante kommunale institutioner mv. Kontakt til Lægemiddelstyrelsen ved forsyningsmæssige nødsituationer. Alle relevante medarbejdere i kommunen vil indgå i indsatsen Der tages udgangspunkt i den grundlæggende forudsætning, at de eksisterende forsyninger af lægemidler og medicinsk udstyr på hospitaler ville være tilstrækkelige til at kunne dække behovet ved ulykker og hændelser med endog mange tilskadekomne. Behov for ekstra forsyninger kan dækkes af andre hospitaler eller fremskaffes via apoteker/hospitalsapoteker. Ved ekstraordinære udskrivelser forsyner hospitalet borgerne med den fornødne medicin i op til 48 timers forbrug (ud fra en individuel vurdering af særlige behov, eller som private apoteker ikke vurderes at ligge inde med) 26

Sundhedsberedskabsplan 3. Supplerende aktiviteter 3.1 Uddannelsesaktiviteter Emne Beskrivelse af den kommunale indsats Bemærkninger Konkret program for uddannelse af personer, som indgår i sundhedsberedskabet. Sundhedsberedskabsplanen skal indgå i introduktionen af nye medarbejdere, der har mulighed for at skulle tage del i sundhedsberedskabet. Kurser og øvelser planlægges og afholdes i de enkelte sektorer efter behov, f.eks. kurser i hygiejne, brandbekæmpelse og førstehjælp. Undervisning i håndhygiejne/ hygiejne udbydes jævnligt til ansatte indenfor kommunes ældreområde. 3.2 Øvelsesaktivitet Emne Beskrivelse af den kommunale indsats Bemærkninger Konkrete planer for øvelser evt. i samarbejde med tilstødende kommuner, region og øvrige aktører. Hvert andet år gennemføres en skrivebordsøvelse. Live-øvelser og kurser kan i relevant omfang foregå med inddragelse beredskabsafdelingen og samarbejdspartnere i Region Midtjylland og klyngekommunerne. 3.3 Evalueringskoncept Emne Beskrivelse af den kommunale indsats Bemærkninger Plan for evaluering af stedfundne hændelser og Planlægningen af Norddjurs Kommunes sundhedsberedskab øvelser. evalueres løbende i forbindelse med sundhedsberedskabshændelser eller ved øvelser. Evalueringen varetages i disse situationer i samarbejde mellem de involverede direktørområder samt 27

Sundhedsberedskabsplan beredskabschefen. Enhver øvelse tager udgangspunkt i sundhedsberedskabsplanen. 3.4 Risiko- og sårbarhedsvurdering Emne Beskrivelse af den kommunale indsats Bemærkninger Der gennemføres en risiko- og sårbarhedsvurdering. Denne kan med fordel vedlægges sundhedsberedskabsplanen som bilag. Sundhedsberedskabsplanen er bl.a. udarbejdet på baggrund af en lokal risiko- og sårbarhedsanalyse. Det overordnede formål med en risiko- og sårbarhedsvurdering er at skabe grundlag for en målrettet og prioriteret beredskabsplanlægning. Formålet er at afdække meget sandsynlige og særligt sårbare indsatsområder med store konsekvenser som grundlag for den videre udarbejdelse af lokale handleplaner. I risiko- og sårbarhedsanalysen er der identificeret forskellige trusler, som kan påvirke de kritiske funktioner, dvs. omsorg og pleje til svage ældre og børn. 28

Sundhedsberedskabsplan Risiko- og sårbarhedsanalyse Meget sandsynlig Voldsomt vejrlig Overvejende Genhusning af Massevaccinati Pandemi sandsynlig evakuerede oner Sandsynlighed Sandsynlig Overvejende usandsynlig borgere Masseudskrivel ser Meget usandsynlig CBRNEhændelser Begrænsede Moderate Alvorlige Meget alvorlige Kritiske konsekvenser konsekvenser konsekvenser konsekvenser konsekvenser Konsekvenser Hændelse Actioncard for Masseudskrivelser Masseudskrivelser Genhusning Voldsomt vejrlig (skybrud, hedebølge snestorm, orkan m.m.) Genhusning Voldsomt vejrlig Pandemi Pandemi: Begrænsning af smitte, hygiejne Massevaccinationer Massevaccinationer CBRNE-hændelser Støtte ved CBRNE-hændelser Genhusning af evakuerede borgere Genhusning 29

Sundhedsberedskabsplan Bilag 1. Kontaktoplysninger Sundhedskrisestaben Indkaldelsesr ækkefølge Betegnelse Navn Telefonnummer/Mobilnummer/e-mail 1 Velfærdsdirektør Kenneth Koed Nielsen 89591006 / 21375617 / kkn@norddjurs.dk 2 Sundheds- og omsorgschef Søs Fuglsang 89592100 / 20431173 /86805774 abskf@norddjurs.dk 3 Sekretariatschef Anders Blæsbjerg Baun 89591043 / 40124854 abb@norddjurs.dk 4 Skole- og dagtilbudschef Finn Nørskov Mikkelsen 89593225 / 21725316 / fnm@norddjurs.dk 5 Socialchef Hanne Nielsen 21661403 / hann@norddjurs.dk 6 Myndighedschef Helle Støve 89591850 / 29173432 / hevs@norddjurs.dk 7 Beredskabschef Leif Bang 89592794 / 60123870 / leib@norddjurs.dk Andre relevante nøglepersoner Betegnelse Navn Telefonnummer/e-mail Borgmester Jan Petersen 89591001 / jp@norddjurs.dk Kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt 89591002 / 22243342 / jeks@norddjurs.dk Sekretariatschef, direktionssekretariatet Kim Bruun Nielsen 89591041 / kbn@norddjurs.dk Områdeleder hjemmepleje Vest Anne Birthe Kajhøj 89593901 / 25264199 / anbk@norddjurs.dk Områdeleder hjemmepleje Øst Ninna Thomsen 89592920 / 20209905 / nt@norddjurs.dk Områdeleder for visitation og hjælpemidler Dorthe Milthers 89592125 / 29676703 / dm@norddjurs.dk Områdeleder Sundhed, administration og udvikling Anne Aastrup 89593209 / 23227293 / anne@norddjurs.dk Plejecenterleder Fuglsanggården Helle Thomsen 89592412 / ht@norddjurs.dk Plejecenterleder Digterparken Inge Bukhart 89592882 / 51481458 / ingb@norddjurs.dk Plejecenterleder Violskrænten Anette O. Eriksen 89592433 / 30564388 / aoe@norddjurs.dk Plejecenterleder Bakkely Karina Kreutzfeldt 89594380 / 29622176 / kak@norddjurs.dk 30

Sundhedsberedskabsplan Plejecenterleder Farsøhthus Karina Kreutzfeldt 89594391 / 29622176 / kak@norddjurs.dk Plejecenterleder Glesborg Birthe Holst Sørensen 89594462 / 30543432 / bihs@norddjurs.dk Plejecenterleder Møllehjemmet Birgit Appel 89592171 / 29179813 / bala@norddjurs.dk Teamleder, hjemmepleje Øst Anette Hjelm 21198372 / ah@norddjurs.dk Teamleder, hjemmepleje Øst Bo Bendtsen 21198387 / bob@norddjurs.dk Teamleder, hjemmepleje Vest Lone Thorup Juncher 21198034 / loj@norddjurs.dk Teamleder, træning vest Dorte Bitsch 89592177 / 29367107 / dortb@norddjurs.dk Teamleder, træning øst Grete Ølgaard 89592900 / 30785771 / goe@norddjurs.dk Teamleder, hjælpemidler Ellen Keller 89592151 / 21375365 / ehk@norddjurs.dk Djurs Mad 87535950 / djursmad@djursmad.dk Køkkenet i Fuglsanggården 89592411 / koekkenfuglsanggaerden@norddjurs.dk Møllehjemmets café 89592168 Posthavens café 89593011 Ekstern bistand til sundhedskrisestaben Myndighed/virksomhed Opgave Telefonnummer/e-mail Beredskabs-AMK (Akut Medicinsk Koordineringscenter, Region Midtjylland) Operativ indgang til regionens sundhedsberedskab. AMK har det overordnede ansvar for den medicinske kommunikation og koordination ved større ulykker samt katastrofe- og beredskabsmæssige situationer i Region Midtjylland. Regionshospitalet, Randers Koordinering (fx ved masseudskrivelser) 89102000 Østjyllands Politi Support 87311448 Kemisk beredskab, beredskabsstyrelsen Support 45906000 Giftlinjen Support 35315555 78410000 / 87284420 / rmberedskabamk@rm.dk 31

Sundhedsberedskabsplan Embedslægerne, Region Midtjylland 72227970 / Døgntelefon: 70220268 / 70220269 Kontaktperson i klyngekommunerne Favrskov Kommune, Syddjurs Kommune, Randers Kommune, Relevante links : Beredskabsstyrelsen: http://www.brs.dk/ Politiet: https://www.politi.dk/da/servicemenu/forside/ Region Midtjylland: http://www.regionmidtjylland.dk/ Norddjurs Kommune: www.norddjurs.dk Sundhedsstyrelsen: www.sst.dk Nyhedsindeks http://www.ni.dk/ Sundhedsportal www.sundhed.dk Brand og Redning www.brdjursland.dk Øvrige kontaktområder Kontaktperson Telefonnummer/e-mail Rusmiddelcentret Centerleder, Helle Christensen 89594250 / 29330127 / hc@norddjurs.dk Psykiatriområde Auning Ole Svinth 29246587 / obs@norddjurs.dk Psykiatriområde Grenaa Jan Hoel 25395374 / jth@norddjurs.dk Sundhedsplejen, Glesborg Dagtilbud Leder af Sundhedsplejen og Familiehuset, Annette Kristensen 89594270 / 20784112 / annetk@norddjurs.dk Vuggestuen Åboulevarden, Grenaa Leder, Solveig Tybjerg Havmand 89592695 / soth@norddjurs.dk Vores Hus, Grenaa Leder, Solveig Tybjerg Havmand 89592705 / soth@norddjurs.dk Bette-Bo, Øster Alling Leder Dorthe Karlsen 86492120 / dok@norddjurs.dk Fjellerup Børnehave, Fjellerup Leder Palle Dausell 86317151 / pd@norddjurs.dk Bønnerup Børnehave, Bønnerup Leder, Lone Kauzski 86386344 / lonek@norddjurs.dk Savværket, Gjerrild Leder, Lone Kauzski 86384355 / lonek@norddjurs.dk 32

Sundhedsberedskabsplan Nørager Børnehave, Nørager Leder Inge F Pedersen 86487080 / ip@norddjurs.dk Toubro Børnehave, Trustrup Leder Birgitte Chalmer Rasmussen 89592750 / bcr@norddjurs.dk Glesborg Børnehave, Glesborg Leder Lone Kauzski 89592329 / lonek@norddjurs.dk Skovsprutten, Ørsted Leder Marianne Boje 89594335 / marib@norddjurs.dk Anholt skole og børnehave, Anholt Leder Kisten Rasmussen 89592863 / kir@norddjurs.dk Skovbørnehaven, Grenaa Leder, Pernille Ege Nielsen 89592760 / pen@norddjurs.dk Regnbuen, Grenaa Leder, Solveig Tybjerg Havmand 89592727 / soth@norddjurs.dk Møllehaven, Ålsø Leder, Ulla Hansen 89592740 / uh@norddjurs.dk Gymnasievej, Grenaa Leder, Pernille Ege Nielsen 89592685 / pen@norddjurs.dk Landsbyen, Grenaa Leder, Pernille Ege Nielsen 89592717 / pen@norddjurs.dk Frihedslyst, Voldby Leder, Bente Have 24927018 / beh@norddjurs.dk Åparkens Børnehave, Ørum Leder, Palle Dausell 86381541 / pd@norddjurs.dk Skovvang, Auning Leder, Dorthe Karlsen 86483237 / dok@norddjurs.dk Nyvang, Auning Leder Dorthe Karlsen 86483611 / dok@norddjurs.dk Allingåbro Børnecenter, Allingåbro Leder, Bente Laursen 86481525 / bentl@norddjurs.dk Blinklyset, Vivild Leder, Gitte Voetmann Johansen 86486363 / gvj@norddjurs.dk Børnehaven Glentereden, Grenaa Leder, Vinnie Madsen 86322190 / madsenvk@glentereden.dk Børnehaven ved skolen.com, Grenaa Leder, Kristina Holt 86331071 / 51211275 / kontakt@skolen.com Børnehaven Høgereden, Ørsted Leder, Henriette Madsen 27215129 / rydalsgaard@gmail.com Skoler Vestre skole, Grenaa Skoleleder, Jacob Hørlyk 89594250 / 21733569 / vestreskole@norddjurs.dk Auning skole Skoleleder, Henrik Schou 87951400 / auning-skole@norddjurs.dk Kattegatskolen, Grenaa Skoleleder, Allan Vestrup 89592520 / kattegatskolen@norddjurs.dk Børneby Mølle, Grenaa Skoleleder, Erik Vedelsbo 89592600 / evf@norddjurs.dk 10.klasse-center Djursland, Grenaa Skoleleder, Lissi Pedersen 89592200 / lissi@10kcd.dk Toubro Børneby, Trustrup Skoleleder, Martin B Bak 89592570 / toubroskolen@norddjurs.dk Børneby Glesborg Skoleleder, Helle Bruun Poulsen 89592290 / hbp@norddjurs.dk Distrikt Ørum Skoleleder, Karsten Refsgaard 89592310 / distriktoerum@norddjurs.dk 33

Sundhedsberedskabsplan Vivild børneby Skoleleder, Jonna Nielsen 89594370 / langhoejskolen@norddjurs.dk Allingåbro børneby Skoleleder, Christian Sloth 89594350 / allingaabroskolen@norddjurs.dk Ørsted børneby Skoleleder, Henning Hansen 89594343 / oerstedboerneby@norddjurs.dk Djurslandsskolen, Ørum Skoleleder, Jesper Juul Pedersen 89592230 / kimb@norddjurs.dk Anholt skole og børnehave, Anholt Skoleleder, Helene Hennings 89 59 28 60 / heleh@norddjurs.dk Praktiserende læger Lægepraksis By Kontaktinformation Auning Lægecenter v/ læge Jes Krarup og læge Jesper Østergaard Auning 86484800 Læge Bjarne Jensen Ørsted 86488150 Læge Henrik Willemoes Larsen Ørsted 86488595 Læge Lene Krogh Grenaa 86320707 Læge Camilla Sand Grenaa 86320835 Læge Preben Dissing Grenaa 86309933 Lægehuset ved lægerne Birgitte Borup, Henrik Fendinge Olsen og Eva Rasbak Trustrup 86334211 Lægehuset Allingåbro ved lægerne Johannes Brockstedt og Ib Fræmohs Allingåbro 86481500 Lægehuset i Glesborg ved lægerne Helene Gram Larsson, Gitte Funding Husum og Hans Jørgen Bysted Glesborg 86387122 Læge Niels Frederik Pedersen Grenaa 86320433 Læge Søren Dujardin Grenaa 86320967 Læge Toni Aa. Moeskjær Grenaa 86321022 Læge Tyge Ingerslev Grenaa 86320185 Vivild Lægehus ved lægerne Carsten Lykke Hansen og Birthe Bang Vivild 86487711 Ø-lægen på Anholt ved Anders Fjendbo Jørgensen Anholt 86319005 Åbylægerne ved lægerne Thyge Traulsen, Anne Weibull og Dorte Bojer Grenaa 86309944 Liste over sognepræster i Norddjurs Kommune: http://www.norddjursprovsti.dk/kirker-gaard/ 34

Sundhedsberedskabsplan Oversigt over pladser i tilfælde af genhusning Plejecenter Fuglsanggå rden Plejecenter Digterparken Plejecenter Violskrænten Plejecenter Bakkely Plejecenter Farsøhthus Plejecenter Glesborg Normal kapacitet, antal boliger 40 86 84 18 53 60 36 Heraf værelser med eget toilet/bad Nødhusning, antal ekstra pladser ud over normal kapacitet (fx i stuer, kontorer mv.) 40 86 2 18 53 60 36 10 23 senge til plejekrævende hvor der kræves plads til pleje. Derudover er der cafe samt evt tomme lejligheder og korttidspladser. 84 9 6 8 5 Ekstra badeværelser 4 2 3 0 2 2 2 Ekstra toiletter 8 2 3 2 5 3 2 Sikringsrumspladser? 0 110?? 1 1 Køkkenkapacitet. Mad til antal personer Yderligere køkkenkapacitet med ekstra personel 200 Leveres af djursmad 110 30 70 70 40 300 + - 100 Køkkenkapacitet ved døgndrift 200-110 x x x X Bemærkninger Der findes desuden et dagcenter med muligheder. Der er på etagerne 5 mindre køkkener med almindelig komfur samt ovn. Der forefindes stor samlingssal som kan opdeles i 2 Plejecenter Møllehjem met 35

Sundhedsberedskabsplan mindre sale Bilag 2. Blanket til Status- og situationsrapporter (udfyldes når opgaven indløber) Blanketten er udfyldt af: Institution: Dato: Kl.: 1. Fra (hvem har du været i kontakt med) 2. Tidpunkt for hændelsen 3. Hvad er der sket? 4. Hvor er det sket? 5. Hvordan er situationen? 6. Hvad er iværksat? 7. Tidsplan for udførelse og godkendelse 8. Bemærkninger 36

Sundhedsberedskabsplan Bilag 3. Logbog Hændelse: Dato/tidspunkt Bemærkninger Logbogsfører 37

Sundhedsberedskabsplan 38

Bilag: 3.2. Høringssvar - ældrerådet Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 04. marts 2014 - Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 12190/14

Voksen- og plejeudvalget Direktionssekretariatet Dato: 23. januar 2014 Reference: Kirsten Hansen Direkte telefon: 89 59 10 46 E-mail: kirh@norddjurs.dk Journalnr.: Forslag til ny sundhedsberedskabsplan Ældrerådet behandlede ovennævnte sag i sit møde den 23. januar 2014. Ældrerådet anbefaler, at der skrives i et tydeligere sprogbrug, og at man undgår alle forkortelser. Ældrerådets sagkyndige på området deltager gerne i et samråd om forskellige forslag til forbedringer af teksten. Med venlig hilsen på ældrerådets vegne Kirsten Hansen fuldmægtig Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk CVR nr. 29 18 99 86 Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: 8.30-15.00 Torsdag: 8.30-17.00 Fredag: 8.30-12.00

Bilag: 3.3. Høringssvar - handicaprådet Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 04. marts 2014 - Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 27975/14

Norddjurs Kommune Rådhuset Torvet 3 8500 Grenaa ATT: Velfærdsdirektør Kenneth Koed Nielsen Grenaa D. 20.02.2014 Høringssvar Forslag til ny sundhedsberedskabsplan Handicaprådet har på ordinært møde D. 20.02.2014, behandlet ovenstående emne. Handicaprådet tog materialet til efterretning. Og har spørgsmål til udvalget om den bevilligede og kompenserende hjælp der aflyses, udføres efterfølgende når beredskabet er normaliseret..?? Med venlig hilsen Jens Holst Formand Handicaprådet

Bilag: 4.1. Vedtægter - ændringsforslag Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 04. marts 2014 - Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 31477/14

Vedtægter for Handicaprådet i Norddjurs Kommune 1

VEDTÆGTER FOR HANDICAPRÅDET I NORDDJURS KOMMUNE Stk. 1: 1 NAVN Norddjurs Handicaprådet i Norddjurs Kommune er valgt efter reglerne i Lov om Retssikkerhed og Administration på det Sociale Område. Stk. 1: Stk. 2: 2 FORMÅL Handicaprådet rådgiver kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål og formidler synspunkter mellem borgere og kkommunalbestyrelsen om kan behandle de lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører som har betydning for mennesker med handicap. Handicaprådet kan tage spørgsmål af mere generel karakter op til drøftelse og komme med forslag til initiativer. Stk. 1: Stk. 2: Stk. 3: Stk. 4: Stk. 5: 3 OPGAVER Kommunalbestyrelsen hører Handicaprådet om initiativer, som har betydning for mennesker med handicap, herunder bl.a. byggeri- og anlægsopgaver samt lovpligtige tilsyn på handicapområdet. Handicaprådet kan behandle lokalpolitiske spørgsmål, som vedrører mennesker med handicap. Handicaprådet kan tage spørgsmål af mere generael karakter op til drøftelse og komme med forslag til såvel politiske som administrative initiativer. Handicaprådet kan ikke behandle spørgsmål om enkeltpersoners forhold, herunder personalesager eller konkrete klagesager. Handicaprådet afgiver årligt en beretning til kkommunalbestyrelsen eller giver på anden måde kkommunalbestyrelsen en orientering om rådets arbejde og virke. Beretningen afgives senest 31. marts i det efterfølgende år. 2

Stk. 6: Stk. 7: Handicaprådet kan tage kontakt til andre handicapråd eller organisationer mv. Handicaprådet kan rette henvendelse til Det Centrale Handicapråd for at få belyst særlige temaer ud fra et landsdækkende perspektiv. Stk. 1: Stk. 2: Stk. 3: Stk. 4: 4 SAMMENSÆTNING Handicaprådet i Norddjurs Kommune består af 3-7 medlemmer fra handicaporganisationerne i kommunen udpeget af Kkommunalbestyrelsen efter indstilling fra De Samvirkende Invalideorganisationer Danske Handicaporganisationer (DSIDH). Handicaprådet består desuden af 3-7 medlemmer udpeget af Kkommunalbestyrelsen. Et antal af de medlemmer, der udpeges af kommunalbestyrelsen, skal være medlem af kommunalbestyrelsen. De øvrige repræsentanter for kommunalbestyrelsen udpeges blandt ansatte i kommunen, ansatte i selvejende institutioner eller ansatte hos andre private leverandører, som udfører relevante opgaver for kommunen. Myndighedssiden skal være repræsenteret af mindst ét medlem af Kommunalbestyrelsen. DSI DH kan kun indstille personer, som har bopæl i kommunen. Flytter et medlem af Handicaprådet fra kommunen inden udløb af Handicaprådets funktionsperiode, indtræder stedfortræder i handicaprådet, og der udpeges en ny stedfortræder. Der udpeges en personlig stedfortræder for hvert medlem af Handicaprådet, som deltager i rådets møder ved det ordinære medlems frafald. Handicaprådet skal sammensættes, så medlemmerne repræsenterer forskellige handicapgrupper og forskellige sektorer i den kommunale forvaltning, herunder som minimum børne- og voksen området. Stk. 1: Stk. 2: 5 VALG AF FORMAND Handicaprådet vælger sin formand blandt medlemmerne af rådet. Handicaprådet vælger tillige en næstformand. 3

Stk. 3: Stk. 4: Handicaprådets formand har bemyndigelse til at udtale sig på rådets vegne. Handicaprådets formand udarbejder, med bistand fra sekretariatet, dagsorden for handicaprådets møder. Stk. 1: 6 FUNKTIONSPERIODE Handicaprådet virker for en 4 årig periode, som svarer til kommunalbestyrelsens de kommunale råds valgperiode. Medlemmerne fungerer, indtil nye medlemmer indstilles eller udpeges. Stk. 1: 7 KOMPETENCER Handicaprådet fastsætter selv sin forretningsorden. Stk. 1: Stk. 2: Stk. 3: Stk. 4: 8 MØDEVIRKSOMHED Kommunalbestyrelsen indkalder til det første møde i Handicaprådet efter kommunalvalget. Handicaprådet fastsætter selvstændigt i forretningsordenen, hvor ofte rådet mødes. Indkaldelse til ekstraordinære møder kan kun ske på formandens, på to medlemmers eller på Kkommunalbestyrelsens initiativ. Den personlige stedfortræder for et medlem, jf. 4, kan indkaldes til at deltage i Handicaprådets møder i alle tilfælde, hvor det ordinære medlem har frafald. Stk. 1: Stk. 2: Stk. 3: 9 SEKRETARIATSBISTAND Kommunalbestyrelsen yder sekretariatsmæssig bistand til Handicaprådet, samt afholder de udgifter, som er forbundet med Handicaprådets virke. Rådet udarbejder, på baggrund af den ramme som kkommunalbestyrelsen udmelder, et budget for rådets arbejde i det kommende år. Medlemmer af Handicaprådet modtager diæter og godtgørelse i henhold til gældende regler. Sekretariatet udarbejder, i samarbejde med formanden, dagsorden for hvert møde i Handicaprådet. 4

Stk. 3: Sekretariatet udarbejder beslutningsreferat af hvert møde i rådet. Godkendt den 9. januar 2007 X februar 2014 Norddjurs Kommune 5

Bilag: 4.2. Forretningsorden - ændringsforslag Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 04. marts 2014 - Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 31472/14

Forretningsorden for Handicaprådet i Norddjurs Kommune

FORRETNINGSORDEN FOR HANDICAPRÅDET I NORDDJURS KOMMUNE Stk. 1: Stk. 2: Stk. 3: Stk. 1: Stk. 2: Stk. 3: Stk. 4: Stk. 1: Stk. 2: 1 Mødehyppighed m.v. Der afholdes årligt ca. 10 6 ordinære møder i Handicaprådet. Ekstraordinære møder afholdes i henhold til vedtægter for hhandicaprådet. På årets første møde i Handicaprådet fastsættes datoer, mødested samt evt. temaer for årets ordinære møder i rådet. Det tilstræbes, at møderne afholdes på kommunens handicapinstitutioner. Såfremt et medlem af Handicaprådet er forhindret i at deltage i et berammet møde, sørger medlemmet selv for at indkalde suppleanten. 2 Dagsordener og referater Dagsorden for et kommende møde i Handicaprådet offentliggøres på kommunens hjemmeside senest 5 arbejdsdage før afholdelsen af det berammede møde. Referater udformes som beslutningsreferater, dog således at det er muligt at få indført mindretalsindstillinger i referatet. Referater fra Handicaprådets møder offentliggøres på kommunens hjemmeside senest 10 arbejdsdage efter afholdelsen af det pågældende møde. På møde i rådet godkendes referat fra seneste møde. Godkendelse af referat fra sidste møde er således første punkt på enhver dagsorden for et ordinært møde i Handicaprådet. 3 Andet Handicaprådet fastsætter ved et af årets første møder en plan, der anfører, hvilke områder Handicaprådet ønsker at sætte fokus på i det kommende år. Ved stemmelighed i Handicaprådet er formandens stemme afgørende. Godkendt den 9. januar 2007x februar 2014 Norddjurs Kommune

Bilag: 5.1. Kvalitetsstandard for sundhedsfremme og forebyggelse Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 04. marts 2014 - Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 30387/14

Kvalitetsstandard Sundhedsskolen Sundhedsfremme & forebyggelse Revideret den 19. februar 2014

Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Generelt om indsatser og projekter på Sundhedsskolen...3 Projekt: Behandling af svært overvægtige børn mellem 3-18 år i Randersklyngen...8 Tobaksforebyggelse...11 Projekt: Ung uden røg...13 Håndtering af livet med en kronisk sygdom eller kræft...14 Projekt: Fritidspas for voksne...18 Knogleskørhed/osteoporose...20 Selvhjælpskursus: Lær at tackle kronisk sygdom...21 Selvhjælpskursus: Lær at tackle kroniske smerter...22 Selvhjælpskursus: Lær at tackle angst og depression...23 2

1. Indledning Denne kvalitetsstandard omhandler Sundhedsskolens sundhedsfremmende og forebyggende indsatser samt projekter. Projekterne er delvist eksternt finansierede, og en række af indsatserne er baseret på viden og erfaringer fra tidligere gennemførte projekter, fx Kræftrehabiliteringsprojektet 2007-2009, Projekt forstærket kronikerindsats 2010-2012, Evaluering af projekt Sundhedsskolen 2007-2011 og Norddjurs en røgfri kommune 2007-2008. En del af indsatserne er baseret på anbefalinger i de implementerede forløbsprogrammer for borgere med hjertesygdom, lungesygdom, sukkersyge, kræft og depression. Sundhedsskolens koordinerings-, udviklings- og analyseopgaver indgår ikke i kvalitetsstandarden. Formålet med kvalitetsstandarden er: At sikre høj kvalitet i indsatserne og sammenhængende forløb At sikre sammenhæng mellem serviceniveau, sundhedspolitik og sundhedsaftalen At skabe synlighed omkring Sundhedsskolens sundhedsfremmende og forebyggende tilbud. Kvalitetsstandarden er dynamisk og revideres en gang årligt i forhold til nye aktiviteter, udvikling af indhold i allerede igangsatte aktiviteter og forandringer, som opstår på baggrund af ændringer i økonomiske forudsætninger, personalemæssige ressourcer og borgernes efterspørgsel. 3

2. Generelt om indsatser og projekter på Sundhedsskolen Lovgrundlag Sundhedsloven Kommunen har ansvaret for at skabe rammer for sund levevis for borgerne. Kommunen skal etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Kommunen har ansvaret for den patientrettede forebyggelse / rehabilitering, der finder sted uden for hospitaler og almen praksis. Region Midtjylland og kommunalbestyrelserne i regionen indgår aftaler om varetagelsen af opgaver på sundhedsområdet. Politik som grundlag for indsatsen Sundhedspolitikken i Norddjurs Kommune. Videreudvikling af patientuddannelse ved kronisk sygdom er et strategiområde. I 2014 udarbejdes en kronikerstrategi i Norddjurs Kommune. Sundhedsaftaler i Region Midtjylland. Forløbsprogrammer i Region Midtjylland. Formål Det er Norddjurs Kommunes vision, at alle borgere har et sundt, meningsfyldt og aktivt liv. Kommunen og borgerne arbejder i fællesskab for, at sundhed bliver en naturlig del af alle borgeres hverdag (vision i sundhedspolitikken). Et centralt formål med Sundhedsskolens indsatser er derfor at styrke borgernes mestringsvne og livskvalitet, dvs. at gøre dem i stand til på bedst mulig måde at tage hånd om egen sundhed, herunder at udvikle og fastholde sunde vaner. Endvidere har det til formål at fremme lighed i sundhed. Målgruppe Sundhedsskolen tilbyder rådgivning, vejledning og indsatser til 4

borgere, der har brug for hjælp og borgere, der har brug for en særlig indsats jf. målgruppeopdelingen i Norddjurs Kommunes sundhedspolitik. Behovet for hjælp vurderes på baggrund af borgerens mestringsevne, herunder evnen til at varetage egen sundhed pga. kronisk sygdom, kræftsygdom, risikoadfærd eller sårbarhed. Størstedelen af indsatserne er til borgere over 18 år. Krav til borgeren for at modtage ydelsen Borgeren kan selv tilmelde sig til nogle indsatser. Til andre indsatser kræves henvisning af egen læge eller hospital for at sikre, at den rette borger befinder sig på rette sted til rette tid. Dette gælder indsatser, der er omfattet af forløbsprogrammer, hvor stratificering i forhold til sværhedsgraden af en kronisk sygdom er afgørende for, hvem der har ansvaret. Borgeren skal være motiveret for aktiv deltagelse. Borgeren skal selv sørge for transport. Indsats og omfang Rådgivning, vejledning og indsatser tilbydes på Sundhedsskolen i Grenaa Sundhedshus, på Møllehjemmet i Auning og på ad hoc lokaliteter. Rådgivning, vejledning og indsatser er relateret til: KRAM-faktorerne: Kost, rygning og motion samt mental sundhed/trivsel og seksuel sundhed. Rådgivning, vejledning og indsatser er baseret på anbefalinger i forebyggelsespakker og/eller i forløbsprogrammer. Varighed og omfang tildeles på baggrund af borgerens behov for hjælp. Hvem udfører indsatsen Sundhedskonsulenter på Sundhedsskolen, som har forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, fx sygeplejerske, fysioterapeut, diætist, idræt og human ernæring. Sundhedskonsulenterne 5

samarbejder med en række aktører i og uden for kommunen. Frivillige, som er uddannede instruktører af Komiteen for Sundhedsoplysning, varetager selvhjælpskurser. Farmaceut fra apoteket og patientforeninger. Brugerbetaling Leverandør Kommunens kvalitetsmål Ingen brugerbetaling. Sundheds- og omsorgsområdet, Norddjurs Kommune og Regionshospitalet Randers. Kvalitetsmålene relaterer sig både til Norddjurs Kommunes sundhedsprofil og sundhedspolitik samt sundhedsaftalerne. Kvalitetsmål i forhold til sundhedsprofilen: Kronisk sygdom: Forekomsten af kroniske sygdomme er lavere end 1,08 sygdomme pr. borger. Kost: Andelen af personer med et sundt kostmønster er over 19 %. Andelen af personer med et usundt kostmønster er under 14 %. Rygning: Andelen af dagligrygere er under 28 %. Andelen af personer, der bor sammen med børn på 0-15 år, hvor der bliver røget indendørs i hjemmet hver dag, er under 31 %. Andelen af rygere, der er holdt op inden for de seneste 5 år, er over 20 %. Motion: Antallet af dage med mindst 30 minutters fysisk aktivitet er over 4,3 dage om ugen. 6

Andelen af personer, der dyrker idræt eller får anden regelmæssig motion i fritiden, er over 45 %. Andelen af moderat overvægtige er under 39 %. Andelen af svært overvægtige er under 17 %. Kvalitetsmål i forhold til sundhedsaftaler/forløbsprogrammer: At Sundhedsskolens tilbud er kendte og anvendes af borgere, læger, hospital og kommunale forvaltninger. At borgerne oplever sammenhæng i forløb på tværs af sektorer. Kvalitetsmål i forhold til sundhedspolitikken At borgere, der påbegynder et forløb, gennemfører forløbet. At borgere, der har deltaget i et forløb får øget mestringsevne og livskvalitet. At borgere, der har deltaget i et forløb har forbedret sine sundhedsvaner og fastholder disse på lang sigt. At behovet for det specialiserede sundhedsvæsen reduceres. At tværfagligt samarbejde og koordination mellem kommune, almen praksis og Region Midtjylland skaber helhedsorienterede og sammenhængende rehabiliteringsindsatser. Hvordan evalueres indsatsen Der følges op på kvalitetsmål i forhold til sundhedsprofilen hvert 4. år. Undersøgelsen udføres af Center for Folkesundhed og kvalitetsudvikling i Region Midtjylland (ny profil udkommer i 2014) I Region Midtjylland er der igangsat en række 7

monitoreringsinitiativer i forhold til forløbsprogrammer, fx registrering af antal henvisninger fra almen praksis og hospital, borgernes oplevelse af sammenhæng i forløbene. Sundhedsvaner, mestringsevne mv. evalueres på baggrund af spørgeskemaer, tests mv. under forløbet på Sundhedsskolen (se under de enkelte beskrivelser af indsatser) Klagemulighed Klager over personalet og udførelse af indsatserne kan sendes til: Sundheds- og omsorgsområdet i Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Att.: Sundheds- og omsorgschef Der er ingen klageadgang til andre instanser. Kontaktinformation Sundhedsskolen Sygehusvej 6 8500 Grenaa Tlf.: 30632704 8

Projekt: Behandling af svært overvægtige børn mellem 3-18 år i Randersklyngen Målgruppe Indsats og omfang Familier i Norddjurs Kommune med svært overvægtige børn mellem 3-18 år. Norddjurs Kommune, Randers Kommune, Syddjurs Kommune, Favrskov Kommune og Regionshospitalet Randers har fået bevilliget midler til et fælles projekt for svært overvægtige børn. Projektet forløber over 4 år (2014-2017) og er i opstartsfasen. Norddjurs Kommune har fået tildelt 15 pladser til svært overvægtige børn i projektperioden. Der skal etableres en overvægtsklinik i hver af de 4 kommuner. Projektets metoder er Holbækmodellen, som er en veldokumenteret familieorienteret metode. Alle aktører i projektet får kompetenceudvikling i denne metode. Behandlingsperioden for et svært overvægtigt barn og familie vil typisk strække sig over 2 år. Forløbet starter med samtale og undersøgelse på hospitalet. Barnet og familien får udarbejdet en handleplan i forhold til motion, kost mv., som der i det 1. år følges op på ved 4 efterfølgende besøg i kommunens overvægtsklinik. Parallelt gøres en særlig indsats for, at barnet inkluderes i motions- og foreningslivet. I slutningen af det 1. år foretages et lægetjek på hospitalet. 2. år har barnet og familien 5 besøg i overvægtsklinikken i kommunen. Afslutningsvis er der igen samtale og undersøgelse på hospitalet. Finansiering Kvalitetsmål Ministeriet for Sundhed og forebyggelse. At reducere vægten blandt børn med svær overvægt i alderen 3-18 år ved at udvikle et effektivt regionalt/kommunalt familieorienteret shared care behandlingstilbud, som har opnået 9

den bedste evidens og de bedste resultater i forhold til behandling af børn med svær overvægt. Succeskriterier: At minimum 65 % af de deltagende børn har tabt sig og holdt vægttabet efter en 2 årig behandlingsperiode. At der er udviklet et succesfuldt tilbud og erfaring med at fastholde sårbare børn og familier i behandlingstilbuddet. At 90 % af børn i behandling deltager regelmæssigt i motions- og fritidsaktiviteter. At børneafdelingen og de 4 kommuner efter projektperioden har udviklet et effektivt behandlingstilbud til børn med svær overvægt, der fortsætter som en integreret del af den daglige drift på børneafdelingen og i kommunerne, og som børneafdelingen kan tilbyde til andre interesserede kommuner i Østjylland. At projektet bidrager med ny viden og erfaringer om behandling af svær overvægt, og som kommer til at indgå i børneafdelingens samt kommunernes udvikling af strategier og indsatser til behandling samt forebyggelse af svær overvægt. Hvem udfører indsatsen Hvordan evalueres indsatsen Samtale og undersøgelse på hospitalet varetages af læge, sygeplejerske og sundhedsplejerske. Opfølgning på handleplan og samtaler i overvægtsklinik på Sundhedsskolen varetages af sundhedskonsulent og sundhedsplejerske. Der er indgået en samarbejdsaftale med børneafdelingen på Holbæk Sygehus for at dokumentere projektets succeskriterier, målsætninger og resultater, således de kan sammenlignes med resultaterne fra andre børneafdelinger og kommuner, der anvender 10

Holbækmodellen. Børneafdelingen på Holbæk Sygehus har udviklet skemaer og en database til dokumentation af de enkelte behandlingsgange i Holbækmodellen. Behandlingsskemaerne indeholder registrering af forløb med mål på vægt og højde samt barnets/familiens opfyldelse af handleplaner vedr. bl.a. kost, motion og fritidsaktiviteter m.m. Behandlingsresultaterne analyseres ved hjælp af body mass index (BMI) standard deviations scores (SDS) i forhold til det enkelte barns alder, køn og udvikling. Børneafdelingen på Holbæk Sygehus bistår med databearbejdning og statistisk analyse i samarbejde med Institut for Sygdomsforebyggelse på Frederiksbjerg Hospital. Analyserne vil omfatte graden af vægttab, antal børn der taber sig, og antal børn der forbliver i behandling samt analyse og beskrivelse af målopfyldelse. Hvordan undersøges borgerens oplevelse af indsatsen Det er endnu ikke besluttet, idet projektet er i opstartsfasen. 11

Tobaksforebyggelse Målgruppe Alle elever i 5. eller 6. klasse i Norddjurs Kommune (social pejling). Voksne borgere i Norddjurs Kommune. Indsats og omfang Temadag à 4 timers varighed i alle 5. eller 6. klasser omhandlende rygning og forebyggelse af rygestart (social pejling). Rygestoptilbud: Individuel rådgivning med fem møder (i alt ca. 2 timer). Gruppekursus med 30-45 minutters individuel samtale efterfulgt af valgfrie temamøder à 1,5 times varighed. Finansiering Kvalitetsmål Sundhedspuljen. At forebygge rygestart samt flertalsmisforståelser og sociale overdrivelser (5. eller 6. klasserne). At borgere i Norddjurs Kommune bliver røgfrie (rygestoptilbud). Hvem udfører indsatsen UngNorddjurs planlægger og udfører forebyggelsesindsatsen i 5. eller 6. klasserne. Der tages udgangspunkt i metoden omkring flertalsmisforståelser og sociale overdrivelser. Sundhedsfaglig konsulent på Sundheds- og omsorgsområdet koordinerer indsatsen omkring rygestoptilbud for kommunens borgere. Rygestoprådgivere på hhv. Grenaa og Auning Apotek står for udførelsen. Hvis der er yderligere behov for rygestopkurser ud over de planlagte i samarbejdsaftalerne med apotekerne, udføres de af uddannede rygestoprådgivere fra Sundheds- og omsorgsområdet. Hvordan evalueres indsatsen UngNorddjurs evaluerer indsatsen ud fra spørgeskemaer. Rygestoprådgiverne indberetter data til Rygestopbasen ved start, 12

og der følges op på borgerne telefonisk efter seks måneder. Der kan udtrækkes rapporter efter behov. Hvordan undersøges borgerens oplevelse af indsatsen Til Rygestopbasen udfyldes registreringsskema og opfølgningsskema, hvor der bl.a. spørges ind til borgerens tilfredshed med rygestopinstruktørens indsats og kurset generelt. 13

Projekt: Ung uden røg Målgruppe Alle elever i 7., 8. og 9. klasse på Auning Skole samt alle elever på Efterskolen Helle. Elever, der ryger på 10kcd, Efterskolen Helle, Sosu-skolen og Produktionsskolen. Indsats og omfang Undervisning i X:IT (forebyggelse af rygestart) 10 lektioner om året. Xhale-events, som består af oplevelsesorienterede øvelser, tilbydes på de fire ovennævnte uddannelsesinstitutioner, samt efterfølgende Xhale-tilbud (rygestop) 1 lektion om ugen. Finansiering Kvalitetsmål Sundhedsstyrelsen, sundhedspuljen og samarbejdsparterne i projektet. At forebygge rygestart (7.-9. klasse). At unge bliver røgfrie (rygestoptilbud). Hvem udfører indsatsen Lærerne på Auning Skole underviser 7.-9. klasserne, og lærer på Efterskolen Helle underviser eleverne. Undervisere på de fire uddannelsesinstitutioner afholder rygestoptilbud 1 gang ugentligt. Hvordan evalueres indsatsen X:IT-undervisningen evalueres ifm. satspuljeprojektet. Xhale-tilbuddene evalueres ifm. satspuljeprojektet. Hvordan undersøges borgerens oplevelse af indsatsen Til Rygestopbasen udfyldes registreringsskema og opfølgningsskema, hvor der bl.a. spørges ind til borgerens tilfredshed med rygestopinstruktørens indsats og rygestoptilbuddet generelt. 14

Håndtering af livet med en kronisk sygdom eller kræft Målgruppe Voksne i Norddjurs Kommune over 18 år som har / eller har haft én eller flere af følgende sygdomme: sukkersyge, hjertesygdom, lungesygdom, kræft, muskel-, led- og skeletlidelser samt overvægt i forbindelse med samtidig forekomst af kronisk sygdom. Ovennævnte målgrupper er omfattet af forløbsprogrammer. Indsats og omfang Indledende individuel samtale med afsæt i en systematisk guide, hvor borgerens behov, forventninger og motivation afdækkes. Der udarbejdes en sundhedsprofil på baggrund af samtalen, tests og et spørgeskema om sundhedsvaner. På baggrund af de afdækkede behov tildeles borgeren hjælp i forskelligt omfang: Råd og vejledning (behov for hjælp i mindre omfang = kategori 1) Deltagelse i et grundforløb og selvvalgte temaer (behov for hjælp over tid = kategori 2) Deltagelse i et grundforløb og individuelle tiltag (behov for en særlig indsats = kategori 2 og 3). Kategori 1: Råd og vejledning er forholdsvis kortvarig og kan fx være i forhold til ændring af sundhedsvaner, hvor borgeren har en forholdsvis god mestringsevne. Det kan også være råd og vejledning samt koordinering i forhold til tilbud i andre forvaltningsområder. Kategori 2: Alle borgere med behov for hjælp og borgere med behov for en særlig indsats tilbydes et 5 ugers grundforløb på hold og på tværs 15

af diagnoser. På grundforløbet er der undervisning 2 gange om ugen i grundlæggende sundhedstemaer som sund mad, motion, mestring og trivsel i alt 30 timer. Efter grundforløbet forstætter motion i 3 uger med træning 2 gange om ugen. Parallelt deltager borgeren i selvvalgte temaer, som matcher borgerens behov. Valgfrie temaer: Vægttab Vægtøgning Diabetesmad Senfølger ved kræft Seksualitet Arbejdsliv Det nye liv Rygestop Efter grundforløbet, motion og de selvvalgte temaer (8 uger i alt) gentages tests. Derudover tilbydes disse borgere diagnosespecifik undervisning på hold i forhold til hjertesygdom, lungesygdom, diabetes og kræft. Det udbydes hvert halve år og omfatter sundhedsfaglig opfølgning på sygdom og behandling, medicinhåndtering og information om tilbud ved den pågældende patientforening i alt 3 timer. Kategori 3: Parallelt med grundforløbet, motion og de valgfrie temaer får borgere med et behov for en særlig hjælp individuel støtte. Opfølgning: 16

Borgere, som har deltaget i et forløb (kategori 2 og 3) tilbydes opfølgning á 3 timer efter 6 og 12 måneder. Opfølgning består af tests og gentagelse af spørgeskema om sundhedsvaner mv. Der udarbejdes en ny sundhedsprofil, som sammenholdt med borgerens oplevelse af egen situation danner baggrund for en samtale. Finansiering Kvalitetsmål Sundheds- og omsorgsområdet, Norddjurs Kommune og Regionshospitalet Randers. At borgerens mestringsevne og livskvalitet øges. At borgeren udvikler og fastholder gode sundhedsvaner. Hvem udfører indsatsen Sundhedskonsulenter på Sundhedsskolen; sygeplejerske, fysioterapeut og diætist. Eksterne undervisere; seksualvejleder, præst, jobkonsulent og farmaceut. Repræsentanter fra patientforeninger. Hvordan evalueres indsatsen Ved start, efter afsluttet forløb og ved opfølgning efter 6 og 12 måneder foretages følgende tests: BMI, vægt, fedtmasse, taljemål og kondition. Status til egen læge efter afsluttet forløb og efter 12 måneder. (kategori 2 og 3) Evaluering af patientuddannelse foretages via et spørgeskema udarbejdet af Center for Folkesundhed. Skemaet udleveres ved start, efter 6 og 12 måneder. Spørgeskemaet omhandler sundhedsvaner, social baggrund, mestringsevne, selvvurderet helbred mv. Hvordan undersøges patienternes oplevelse af Via spørgeskema udarbejdet af Center for Folkesundhed. 17

indsatsen Projekt: Fritidspas for voksne Målgruppe Borgere, som har afsluttet forløbet Håndtering af livet med en kronisk sygdom eller kræft, og som opfylder kriterier for 18

tildeling af et fritidspas fx begrænsede økonomiske ressourcer, ensomme mv. Indsats og omfang Et 2-årigt projekt (2013-2014) i et samarbejde mellem Sundhedsskolen, kultur og udvikling, Norddjurs Idrætsråd samt forbundene FOF, LOF og AOF. Der er indgået et samarbejde med foreninger og forbund samt udpeget nøglepersoner i disse. Efter endt forløb på Sundhedsskolen informeres borgere inden for målgruppen om muligheden for et fritidspas. Interesserede borgere henvises derefter til et tilbud i et forbund eller i de foreninger, som er med i projektet. Borgeren kan benytte fritidspasset i 4 måneder. Finansiering Kultur- og udviklingsudvalgets udviklingspulje og folkeoplysningens udviklingspulje. Borgerens skal selv betale 25 % af udgiften til en aktivitet. Projektet finansierer de resterende 75 %. Kvalitetsmål At inkludere borgere med få ressourcer i fritids- og foreningslivet. At udvikle og fastholde sunde vaner. Hvem udfører indsatsen Sundhedskonsulent på Sundhedsskolen. Foreninger, forbund mv. Hvordan evalueres indsatsen Registrering af antal borgere, der informeres om fritidspastilbuddet. Registrering af antal borgere, der takker ja til tilbuddet. Registrering af antal borgere, der efter ophør af fritidspasset, fornyer sit medlemskab i den pågældende forening eller i et 19

forbund. Hvordan undersøges borgerens oplevelse af indsatsen Når borgeren møder op til 6 og 12 måneders opfølgning. Alternativt via telefonopringning. Knogleskørhed/osteoporose Målgruppe Borgere som har knogleskørhed/osteoporose. 20

Indsats og omfang Træningsanbefalinger i forhold til sygdommen (15-20 timer). Madanbefalinger i forhold til sygdommen (2 timer). Medicin, kalk og vitaminer. Osteoporoseforeningens tilbud. Finansiering Sundheds- og omsorgsområdet, Norddjurs Kommune og Regionshospitalet Randers. Posthaven i Grenaa og Møllehjemmet i Auning. Kvalitetsmål At borgeren udvikler en bred forståelse af, hvad osteoporose er. At borgeren har en knoglevenlig livsstil. Hvem udfører indsatsen Diætist på Sundhedsskolen. Fysio- og ergoterapeuter i Posthaven i Grenaa og på Møllehjemmet i Auning. Farmaceut fra apoteket. Repræsentant fra patientforeningen. Hvordan evalueres indsatsen Hvordan undersøges borgerens oplevelse af indsatsen Registrering af antal deltagere. Det undersøges fortløbende og mundtligt. 21

Selvhjælpskursus: Lær at tackle kronisk sygdom Målgruppe Indsats og omfang Voksne og pårørende over 18 år med en kronisk sygdom. Borgeren får redskaber og inspiration til at leve et godt liv og få mere ud af hverdagen med en kronisk sygdom. Kurset følger et standardiseret nationalt koncept, som udbydes af Komiteen for Sundhedsoplysning. Kurset varer 6 uger med én undervisningsgang á 2,5 timer om ugen. Finansiering Kvalitetsmål Hvem udfører indsatsen Hvordan evalueres indsatsen Kurset er gratis. Det anbefales at købe bogen med selvhjælpsredskaber, som anvendes på kurset. At lære at tackle en kronisk sygdom. 2 frivillige instruktører, som selv har en kronisk sygdom, og som har en instruktøruddannelse. De frivillige instruktører får back-up og feed-back af en sundhedskonsulent. Borgeren udfylder et spørgeskema ved 2. kursusgang samt i slutningen af forløbet. Borgere, som har tilmeldt sig kurset, bliver registreret hver gang de kommer. Hvis en borger ikke gennemfører kurset, udleveres et spørgeskema om årsager hertil. Data indtastes i survey excact. Hvordan undersøges borgerens oplevelse af indsatsen Via de spørgeskemaer som borgeren udfylder. 22

Selvhjælpskursus: Lær at tackle kroniske smerter Målgruppe Indsats og omfang Voksne og pårørende over 18 år med kroniske smerter. Borgeren får redskaber og inspiration til at leve et godt liv og få mere ud af hverdagen med kroniske smerter. Kurset følger et standardiseret nationalt koncept, som udbydes af Komiteen for Sundhedsoplysning. Kurset varer 6 uger med én undervisningsgang á 2,5 timer om ugen. Finansiering Kvalitetsmål Hvem udfører indsatsen Hvordan evalueres indsatsen Kurset er gratis. Det anbefales at købe bogen med selvhjælpsredskaber, som anvendes på kurset. At lære at tackle kroniske smerter. 2 frivillige instruktører, som selv har en kronisk sygdom, og som har en instruktøruddannelse. De frivillige instruktører får back-up og feed-back af en sundhedskonsulent. Borgeren udfylder et spørgeskema ved 2. kursusgang samt i slutningen af forløbet. Borgere, som har tilmeldt sig kurset, bliver registreret hver gang de kommer. Hvis en borger ikke gennemfører kurset, udleveres et spørgeskema om årsager hertil. Data indtastes i survey excact. Hvordan undersøges borgerens oplevelse af indsatsen Via de spørgeskemaer som borgeren udfylder. 23

Selvhjælpskursus: Lær at tackle angst og depression Målgruppe Indsats og omfang Voksne og pårørende over 18 år med angst og/eller depression (let til moderat) Indsatsen indgår i forløbsprogrammet for angst og depression. Individuel samtale. Borgeren får redskaber og inspiration til at leve et godt liv og få større psykisk frihed, når man lider af angst og/eller depression. Kurset følger et standardiseret nationalt koncept, som udbydes af Komiteen for Sundhedsoplysning. Kurset varer 7 uger med én undervisningsgang á 2,5 timer om ugen. Parallelt med kurset tilbydes motion 2 gange om ugen. Finansiering Kvalitetsmål Hvem udfører indsatsen Hvordan evalueres indsatsen Kurset er gratis. Det anbefales at købe bogen med selvhjælpsredskaber, som anvendes på kurset. At lære at tackle angst og/eller depression. 2 frivillige instruktører, som selv har haft angst og/eller depression, og som har en instruktøruddannelse. De frivillige instruktører får back-up og feed-back af en sundhedskonsulent. Borgeren udfylder et spørgeskema ved 2. kursusgang samt i slutningen af forløbet. Borgere, som har tilmeldt sig kurset, bliver registreret hver gang de kommer. Hvis en borger ikke gennemfører kurset, udleveres et spørgeskema om årsager hertil. Data indtastes i survey excact. 24

Hvordan undersøges borgerens oplevelse af indsatsen Via de spørgeskemaer som borgeren udfylder. 25

Bilag: 6.1. Voksen- og plejeudvalgets udviklingspulje 2013 - status Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 04. marts 2014 - Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 28900/14

Voksen- og plejeudvalgets udviklingspulje i 2013 I 2013 er voksen- og plejeudvalgets udviklingspulje blevet anvendt til følgende: Aktivitetsareal ved Ørum Bo- og Aktivitetscenter I forbindelse med erhvervelsen af nabogrunden til Ørum Bo- og Aktivitetscenter er der blevet indrettet et aktivitetsareal for de beboere, der har et stort behov for fysisk udfoldelse og udendørs aktiviteter, men som samtidig har behov for at være i umiddelbar nærhed af institutionen. Nøddebo Der er ydet støtte til udviklingen af et tværorganisatorisk samarbejde mellem Plejecenter Glesborg og Ørum Bo- og Aktivitetscenter mhp. gennemførelsen af et projekt om det gode hverdagsliv i boenheden Nøddebo. Rehabilitering på socialområdet På baggrund af de positive erfaringer med rehabiliteringsindsatsen på sundheds- og omsorgsområdet er der anvendt et beløb til at understøtte opstarten af lignende indsatser på socialområdet. Midlerne er bl.a. blevet anvendt til kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere og gennemførelsen af forsøgsprojekter. Elektronisk tolkebistand Der er blevet afsat et beløb til undersøgelse og afprøvning af elektroniske tolkebistandsløsninger. Det er målet, at løsningerne på sigt kan medvirke til Beløb Status 25.000 kr. Beløbet er anvendt til formålet 47.000 kr. Projektet det gode hverdagsliv er gennemført som planlagt 60.000 kr. Beløbet er anvendt til fælles kompetenceudvikling, med deltagelse af medarbejdere og ledere i myndighedsafdelingen og på socialområdet 30.000 kr. Beløbet er anvendt til løsning af opgaven.

at reducere de stigende udgifter til tolkning. Markedsføring af den nye demenspolitik I forbindelse med godkendelsen af demenspolitikken er der afsat midler til trykning af en pjece med politikken samt til andre markedsførings- /formidlingstiltag. Fritidspas til udsatte unge i alderen 18-25 år I 2013 er der opstartet et tilbud om fritidspas til udsatte unge i alderen 18-25 år. Bruger- og pårørendedag I 2012 blev der afsat 30.000 kr. til formålet. Beløbet er endnu ikke blevet anvendt. Beløbet overføres til 2013 og foreslås fortsat anvendt til formålet. Frivilligdag I 2012 blev der afsat 30.000 kr. til formålet. Beløbet er endnu ikke blevet anvendt. Beløbet overføres til 2013 og foreslås fortsat anvendt til formålet. Klubaktiviteter for beboere på Skovstjernen og STU-elever I 2012 blev der afsat 50.000 kr. til formålet. Beløbet er endnu ikke blevet anvendt. Beløbet overføres til 2013 og foreslås fortsat anvendt til opstart af klubaktiviteter. 25.000 kr. Politikken sendes i trykken forår 2014 (afventer den nye designmanual). Midlerne overføres til 2014. 40.000 kr. Beløbet er anvendt til løsning af opgaven. 0 Ikke afholdt endnu. Det afsatte beløb overføres til 2014 med henblik på, at socialchefen og sundhedsog omsorgschefen arrangerer en bruger- og pårørendedag. Forslag til program præsenteres på det årlige møde med formænd og næstformænd for brugerog pårørenderådene i foråret 2014. 0 Ikke afholdt endnu. Det afsatte beløb overføres til 2014 med henblik på, at frivilligkonsulenten kan arrangere frivilligdagen. 0 Beløbet er anvendt til løsning af opgaven, og en klub er etableret og igangsat i forbindelse med STU kollegiet.

Frivilligcenter I 2012 blev der afsat 50.000 kr. til etablering af et frivilligcenter. Beløbet er endnu ikke blevet anvendt. Beløbet overføres til 2013 og foreslås fortsat reserveret til formålet, indtil mulighederne for etablering af et frivilligcenter er endelig afklaret. I alt 0 Ikke oprettet, da der i budget 2014 er afsat midler til en frivilligkonsulent i stedet for et frivilligcenter. Det afsatte beløb overføres til 2014 og indgår i udviklingspuljen med henblik på en ny fordeling af midlerne. 227.000 kr.

Bilag: 8.1. Voksen- og plejeudvalgets sundhedspulje 2013 - status Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 04. marts 2014 - Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 28908/14

Voksen- og plejeudvalgets sundhedspulje i 2013 I 2013 er voksen- og plejeudvalgets sundhedspulje blevet anvendt til følgende: Tobaksforebyggelsesindsats En af de basale sundhedsindsatser. Opgaven løses dels af Grenaa Apotek, og dels af sundhedsskolen. Sundhedsugen Årligt tilbagevendende arrangement, som sætter sundhed på dagsordenen i uge 23. Et tværorganisatorisk team planlægger ugens aktiviteter. Ansvaret for sundhedsugen er placeret på sundheds- og omsorgsområdet. Indsats for overvægtige børn og deres familier Overvægt blandt børn er en stor udfordring. Indsatsen retter sig mod hele familien. Der er tale om en langvarig indsats. Opgaven løses af sundhedsskolen. Koordineret/sammenhængende indsats på misbrugsområdet Der er afholdt en temadag mhp. fælles Beløb Status 190.000 kr. Midlerne er anvendt til indsatser som beskrevet i ansøgning. Der er uforbrugte midler på 26.000 kr. 25.000 kr. Midlerne er anvendt til markedsføring af sundhedsugen, der blev afholdt i uge 23. Der er uforbrugte midler på 6.000 kr. 85.000 kr. Midlerne er reserveret til et projekt med klyngekommunerne og Regionshospitalet i Randers. Projektstart blev forsinket og udsat til 2014. Midlerne overføres derfor til 2014. 50.000 kr. Fælles tværfaglig kompetenceudvikling er afviklet med

kompetenceudvikling / undervisning af medarbejdere, der arbejder med misbrugere. Tandsundhed for udsatte grupper Tandsundhed er en betydelig udfordring på såvel handicapsom psykiatriområdet. Midlerne er anvendt til udarbejdelsen af et nyt undervisningsmateriale samt konkret undervisning af medarbejdere på handicap- og psykiatriområdet omkring tandsundhed. Markedsføring af den nye sundhedspolitik Der er afsat midler til trykning af en pjece med sundhedspolitikken samt til andre markedsførings- /formidlingstiltag. I alt rusmiddelcentret som initiativtager. 35.000 kr. Projektet er gennemført som beskrevet. 25.000 kr. Politikken sendes i trykken forår 2014 afventer den nye designmanual. Midlerne overføres til 2014. 410.000 kr.

Bilag: 11.1. Demenspolitik i Norddjurs Kommune Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 04. marts 2014 - Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 79399/13

Sundhed og Omsorg FORSLAG TIL DEMENSPOLITIK NORDDJURS KOMMUNE 2013 Godkendt 17. oktober 2013 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk

Norddjurs Kommune Demenspolitik i Norddjurs Kommune DEMENSPOLITIK I NORDDJURS KOMMUNE Indhold INDLEDNING...2 MÅLGRUPPEN...3 VISION...3 ETIK...3 INDSATSOMRÅDER...4 1. Tidlig opsporing og udredning...4 2. Borgerens hverdagsliv...6 3. Familie og netværk...7 4. Bolig...8 5. Viden og samarbejde internt og eksternt...10 6. Velfærdsteknologi...12 7. Frivillige...13 IMPLEMENTERING...14 1

Norddjurs Kommune Demenspolitik i Norddjurs Kommune INDLEDNING Med demenspolitikken ønsker Norddjurs Kommune at sætte yderligere fokus på demensområdet og styrke indsatsen for demensramte borgere og deres pårørende. Demens er en sygdom, som ikke på nuværende tidspunkt kan kureres, men der er mulighed for at afhjælpe, lindre og udsætte demenssymptomerne. I sammenligning med andre sygdomme indebærer demens særlige udfordringer for såvel den sygdomsramte, som for de pårørende og for de medarbejdere, som yder behandling og pleje. Demens er betegnelsen for en række kendetegn, der opstår som følge af aftagende hjernefunktioner. Sygdommen viser sig først og fremmest ved dårlig hukommelse og nedsat evne til at fungere i hverdagen. Sygdommen kommer ofte snigende, og i begyndelsen kan det være svært at afgøre, om der er tale om en demenssygdom. Risikoen for at udvikle demens stiger med alderen, og det antages, at hver tredje borger over 85 år har demens. Prognoserne viser, at antallet af borgere, der lever med demenssygdomme i Norddjurs Kommune, vil stige fra knap 700 borgere i 2011 til ca. 850 i 2020 1. Norddjurs Kommune vil med demenspolitikken tage højde for udfordringerne på området. Det er Norddjurs Kommunes ønske, at tilværelsen bliver så god som mulig, både for den enkelte borger med demens og for de pårørende til demente, og at der skabes en sammenhængende indsats på tværs af faggrænser og sektorer med et fælles værdisæt og udgangspunkt. I det følgende præsenteres Norddjurs Kommunes demenspolitik. Politikken indeholder en beskrivelse af målgruppen og den overordnede vision for demensindsatsen. Derefter præsenteres syv indsatsområder, der beskriver, hvad Norddjurs Kommune vil sætte særlig fokus på. 1 Nationalt Videnscenter for demens prognose for forekomst af demens i Danmark. 2

Norddjurs Kommune Demenspolitik i Norddjurs Kommune MÅLGRUPPEN Målgruppen for politikken er: Ældre borgere med demens eller demenslignende adfærd og deres pårørende Yngre borgere med demens eller demenslignende adfærd og deres pårørende Borgere med psykisk og/eller mental funktionsnedsættelse, der samtidig har demens eller demenslignende adfærd og deres pårørende VISION Det er Norddjurs Kommunes vision, at demenspolitikken skal sikre et aktivt, trygt og værdigt liv for borgere med demens eller demenslignende adfærd og for deres pårørende. Indsatsen skal ske med udgangspunkt i det enkelte menneskes baggrund, ressourcer og behov. ETIK Den centrale værdi er respekten for det enkelte menneske, så borgeren sikres et trygt, aktivt og værdigt liv på egne præmisser. Det enkelte menneskes frihed og retten til selvbestemmelse skal bevares, så længe det er muligt. Såfremt borgeren ikke er i stand til at tage vare på sig selv, skal enhver indgriben ske med respekt for det levede liv og borgerens retssikkerhed. I indsatsen vægtes samarbejde med pårørende og borgerens netværk højt. 3

Norddjurs Kommune Demenspolitik i Norddjurs Kommune INDSATSOMRÅDER 1. Tidlig opsporing og udredning I Norddjurs Kommune har sundheds- og omsorgsområdet samt socialområdet samlet kendskab til 191 borgere, der er diagnosticeret med demens 2. Dette svarer til, at kommunen kender 25 pct. af de borgere, der ifølge den nationale prognose har en demenssygdom. Mange borgere har dermed endnu ikke adgang til den specialiserede behandling og pleje, som kan gøre en væsentlig forskel for dem resten af livet. Derfor er det vigtigt at arbejde målrettet med at identificere og opspore borgere med tegn på demens så tidligt som muligt 3. Mange borgere har i starten svært ved at tale om de forandringer, der sker hos dem selv eller deres pårørende. Dette tabu er en barriere for den tidlige indsats, fordi det kan afholde folk fra at få undersøgt en mistanke om begyndende demens Derfor er der behov for større åbenhed samt for at fremme viden om demens og kommunens tilbud. En tidlig diagnose giver borgeren og de pårørende større mulighed for at forberede sig på de forandringer, den nye situation bringer med sig. Samtidig bliver der bedre mulighed for at udelukke eller behandle for andre sygdomme, som giver demenssymptomer og for at træffe de rigtige valg vedrørende behandling og støtte. En tidlig diagnose øger muligheden for at anvende medicin, der kan udsætte symptomerne. Desuden giver samarbejdet med de praktiserende læger om f.eks. forebyggende hjemmebesøg mulighed for større kvalitet i den samlede behandling. Indsats Der sættes fokus på: Alle borgere med begyndende demenssymptomer skal udredes, så de får tilbud om rette behandling. Den demente borger og de pårørende skal have let ved at finde frem til hvor, der er hjælp at hente. Der skal være adgang til en bred og let tilgængelig information, viden og rådgivning om demens og symptomer på tidlig demens til alle borgere i Norddjurs Kommune. Dette gælder også for medarbejdere på tværs af de kommunale afdelinger og tilbud som f.eks. bo- og aktivitetstilbud, hjemmepleje og bostøtte samt arbejds-markedsområdet. Der skal være særlig opmærksomhed på tidlig opspring hos borgere med psykisk eller mental funktionsnedsættelse, hvor behandlingen af anden sygdom eller adfærden i forbindelse med et handicap kan skjule de tidlige signaler på demens. 2 Opgørelsen er foretaget i Norddjurs Kommune i efteråret/vinter 2012. 3 Sundhedsstyrelsens MTV om demens fra 2008 og www.videnscenterfordemens.dk 4

Norddjurs Kommune Demenspolitik i Norddjurs Kommune Fagpersonale skal have kendskab til advarselssignaler vedrørende begyndende demens samt diagnoser, der kan forveksles med demens, og skal vide, hvordan de skal handle. Fagpersonalet skal arbejde opsøgende, forebyggende og medvirke til, at der hurtig tilbydes udredning, for at sikre borgeren en korrekt og effektiv medicinsk- og sundhedsfaglig behandling. Indsatsen i Norddjurs Kommune er tværfaglig og hænger sammen med den indsats, der sker andre steder, bl.a. ved den praktiserende læge, gerontopsykiatrisk team (teamet beskæftiger sig primært med ældres psykiatriske lidelser), demensklinikken og oligofreniklinikken (ambulatorium med særlig ekspertise i psykiatrisk undersøgelse og behandling af mennesker med udviklingshæmning). Der skal være konstant fokus på rette behandling og løbende medicingennemgang. Det skal sikres tidligt i demensforløbet, at borgeren selv er med til at tage stilling til fremtiden, herunder bl.a. afklaring af værgemål. Fremme viden og forståelse samt nedbringe tabu og uvidenhed omkring demens. 5

Norddjurs Kommune Demenspolitik i Norddjurs Kommune 2. Borgerens hverdagsliv Hverdagens aktiviteter skaber roller og vaner, som er med til at give tryghed og identitet. Hverdagslivet er i størstedelen af voksenlivet aktiviteter relateret til: Arbejdsliv, familie- og fritidsliv og egenomsorg. Alle har brug for meningsfulde aktiviteter i hverdagen, men borgere, som har demens, er i stor risiko for at miste dette. Demens ændrer menneskets betingelser for et hverdagsliv både på det individuelle plan og i relation til omgivelserne. Samtidig ændres evnen til at håndtere de nye betingelser. Omsorg, pleje og behandling sigter ikke mod helbredelse, men mod et værdigt livsforløb, rettet mod borgerens ønsker og behov. For mange er især arbejdslivet en vigtig del af identiteten. I tilfælde, hvor borgeren mister evnen til at strukturere hverdagen, skal indsatsen medvirke til, at det kendte hverdagsliv med en meningsfuld og overskuelig hverdag så vidt mulig fastholdes. Indsatsen skal imødekomme de udfordringer, borgeren oplever, så borgerens kompetencer og ressourcer bevares længst mulig, og udviklingen i sygdommen forebygges. En styrket indsats er med til at skabe rammer for et godt hverdagsliv for borgere, som har demens. Indsats Der sættes fokus på: Borgeren støttes i muligheden for at bevare og genoptage selvstændige funktioner i hverdagen, som f.eks. personlige omsorgsopgaver Hvor det er muligt skal yngre borgere fastholdes på arbejdsmarkedet i samarbejde med jobcenter og arbejdsplads. Antallet af yngre med en demensdiagnose forventes at stige og for denne målgruppe skal der gøres en særlig indsats. At fastholde fritidsaktiviteter i samarbejde med foreningslivet Støtte til hverdagslivet tilstræbes at begynde tidligt i forløbet. Der skal være kommunale aktivitetstilbud, der kan tage over, når øvrige tilbud ikke længere er dækkende. Tilbuddene skal være dækkende for de forskellige målgrupper som f.eks. yngre borgere med demens, pårørende med behov for aflastning, bevægelseshæmmede borgere, meget fysisk aktive borgere osv. Der skal desuden være tilbud om aktiviteter, der vedligeholder og styrker både de fysiske, psykiske og sociale/kulturelle kompetencer og den kognitive funktion (kognitive funktioner vedrører funktioner med erkendelse, opfattelse og tænkning). Demenskonsulenter sikrer den nødvendig specialviden, så der er mulighed for i tilstrækkelig grad at være opsøgende og tilgængelig i forhold til råd, vejledning, udredning og undervisning. Demenskonsulentens arbejde er rettet mod såvel borgere som medarbejdere. Borgeren mødes i alle kommunale sammenhænge af medarbejdere med den nødvendige viden om demens. Der er tilbud om passende hjælp, uanset om borgeren bor i eget hjem, almen bolig, på et plejecenter eller et bosted. Kontinuerlig justering af indsats og tilbud i forhold til hverdagslivets aktiviteter, så de tilgodeser den aktuelle livssituation. 6

Norddjurs Kommune Demenspolitik i Norddjurs Kommune 3. Familie og netværk Familien er medvirkende til, at borgeren oplever omsorg, tilhørsforhold, tryghed, stabilitet og ro. Familien og de nære relationer har stor betydning for selvopfattelsen og identitetsfølelsen. Når demens bliver en del af familiens liv, ændrer rollerne sig, og samværet skifter karakter under sygdommens udvikling. Demens ændrer den personlighed, der var hos borgeren, og skaber samtidig en ny, som kan være markant anderledes i adfærd og sprogbrug. Dette kan påvirke balancen i familien og give udfordringer i samlivet. Mange pårørende yder en betydelig og vigtig omsorgsindsats overfor borgere med demens. Derfor er det ikke kun borgeren med demens, der berøres af sygdommen. Ved at støtte og hjælpe de pårørende findes der løsninger på de udfordringer, som opstår. Dermed skabes der mulighed for et trygt, aktivt og værdigt liv for borgere med demens. I de tilfælde, hvor borgeren ingen familie og netværk har, eller hvor kontakten er svigtende, er det vigtigt at være opmærksom på, at kommunen har en særlig rolle i indsatsen for disse borgere. Indsats Der sættes fokus på: De pårørende sikres en bred og let tilgængelig information, viden og vejledning til mestring af de forandringer og nye vilkår, der følger med demenssygdommen. De pårørende anerkendes for deres vigtige indsats, og de tilbydes individuel støtte, der hjælper dem til at klare den nye situation. Det skal sikres, at tilbuddene er målrettet den enkeltes families behov og starter tidligt i forløbet. Inddragelse og samarbejde med familie og netværk vægtes højt. Der skal være fokus på de pårørende, som en væsentlig ressource og samarbejdspartner. De pårørende sikres fleksible muligheder for aflastning, der kan hjælpe dem i rollen som omsorgsgiver. 7

Norddjurs Kommune Demenspolitik i Norddjurs Kommune 4. Bolig En styrket indsats på boligområdet er med til at sikre et trygt, aktivt og værdigt liv for borgeren. Boligen er rammen om den enkeltes liv og er fyldt med minder. Boligen er forbundet med mange dagligdags aktiviteter og vaner. Ved en demenssygdom påvirkes hukommelsen og ofte også sanser, så tingene opfattes anderledes. Rum- og retningsforstyrrelser kan for eksempel gøre, at borgeren har svært ved at orientere sig. Dette gør, at flytning til en ny bolig kan være specielt vanskelig for borgere i denne situation. I indsatsen er det vigtigt at være opmærksom på, at indretning af omgivelserne har betydning for borgerens evne til at mestre hverdagssituationen og til at færdes sikkert. Borgeren og de pårørende skal have mulighed for en boligform, der imødekommer den enkeltes behov og ønsker, og hvis indretning og placering tilgodeser borgerens behov. Mange demensramte familiers første kontakt med det offentlige sker, når situationen i hjemmet er kørt fast, familien er slidt, og borgeren med demens har en markant anderledes og ofte urolig adfærd. Her er der brug for akut aflastning af familien, samt udredning og behandling af borgeren med demens. Under de rette vilkår vil der oftest komme ro over situationen og nogle kan vende hjem med passende hjælp og støtte. Mange vil imidlertid have behov for at bo på et plejecenter i nærmiljøet, og enkelte vil på grund af deres adfærd have behov for et særligt skærmet botilbud eller et specialtilbud. Komplekse sygdomsforløb, hvor adfærden hos borgeren påvirkes i særlig grad, kræver særlige faglige kompetencer, hvis borgeren skal sikres et forløb og tilbud af høj kvalitet. Den specialiserede indsats bør samles og koordineres i et fagligt bæredygtigt demenscenter. Indsats Der sættes fokus på: Det sikres, at der er relevante boligtilbud til borgere med demenssygdom. Dette gælder såvel i forhold til udredning og aflastning som til varig bolig. Det skal sikres, at der er fleksibilitet i forhold til boligtilbud. Borgeren skal have mulighed for at bo i selvvalgt bolig længst mulig. Som udgangspunkt skal alle botilbud i Norddjurs Kommune kunne rumme og skabe trygge rammer for borgere med demens. Dette tilbud retter sig mod de fleste borgere med en udredt demenssygdom. Der skal oprettes botilbud til de borgere, hvis adfærd medfører særlige behov for at blive skærmet og beskyttet, og som ikke forsvarligt kan bo i et almindeligt plejecenter. Der oprettes et særligt, fagligt bæredygtigt botilbud, der retter sig mod: 8

Norddjurs Kommune Demenspolitik i Norddjurs Kommune o de borgere, som har brug for en midlertidig bolig i forbindelse med aflastning, udredning og stabilisering. o De meget få borgere, hvis adfærd er voldsomt udadreagerende og skaber utryghed Betydningen af nærmiljøet og det at være tæt på familie, pårørende og netværk inkluderes i overvejelserne ved et boligtilbud. Skift af bolig skal være baseret på rettidighed. Det tilstræbes, at der bliver så få boligskift som muligt. Skift af bolig skal ske i tæt samarbejde med familie og relevant fagpersonale. De fysiske rammer skal være trygge, og boligerne skal være indrettet, så de forebygger behovet for magtanvendelse. 9

Norddjurs Kommune Demenspolitik i Norddjurs Kommune 5. Viden og samarbejde internt og eksternt Borger med demenssygdom har forskellige behov for støtte, pleje og omsorg. Indsatsen foregår ofte over lang tid, og flere sektorer er ofte involveret. I et demensforløb består de centrale samarbejdspartnere ofte af forskellige kommunale afdelinger og tilbud, den praktiserende læge og hospitalet. Omsorg for borgere med demens forudsætter pleje og behandling på et højt fagligt niveau. Det indebærer, at det faglige personale har de nødvendige kompetencer. Det er vigtigt, at ny og dokumenteret viden og erfaring anvendes og indgår aktivt i udviklingen af omsorgen. Demensområdet er på denne måde et komplekst område, der kræver et tværfagligt arbejde omkring borgerens forløb. Borgeren skal opleve sig inkluderet samtidig med, at det tætte tværfaglige samarbejde danner grundlag for sammenhæng og kontinuitet i sygdomsforløbet. Som en del af den koordinerede tværfaglige indsats er gennemsigtighed og tilgængelighed vigtige elementer for borgerne, så de igennem hele forløbet ved, hvad der sker, og hvilke tilbud, der eksisterer og tilrettelægges efter. Organiseringen af omsorgen og plejen skal rumme den særlige situation, som borgere med demens kan være i. Det kan være vanskeligt for borgere og/eller de pårørende at have overblikket, og det er derfor nødvendigt, at medarbejderne kan koordinere forløbet for borgeren. En styrket indsats i forhold til det interne og eksterne samarbejde er med til at skabe tryghed for borgerne. Samtidig vil det være med til at øge kvaliteten af omsorgen og give bedre resultater. Herved kan unødige vanskeligheder og barrierer, der naturligt kan forekomme i et samarbejde, undgås eller nedbrydes, og energien kan i stedet bruges på at skabe nye løsninger i fællesskab. Regionen og kommunerne i Region Midtjylland har i fællesskab indgået en sundhedsaftale på demensområdet. Aftalen beskriver samarbejdet mellem praktiserende læger, sygehus (demensklinikker) og kommunale hjemmeplejeordninger. Sundhedsaftalen skal sikre en klar og entydig ansvars- og rollefordeling mellem de forskellige fagpersoner og instanser, som borgeren og familien kommer i kontakt med. Norddjurs Kommune har etableret et videns netværk (videns center) for demens. Netværkets hovedopgave er at være videns ansvarlige på demensområdet. Netværket består af demenskonsulenter fra plejecentrene og hjemmepleje samt medarbejdere fra socialområdet. Indsats Der sættes fokus på: Borgere med demens og de pårørende skal vide, hvor de kan henvende sig om hjælp og behandling. 10

Norddjurs Kommune Demenspolitik i Norddjurs Kommune Borgeren skal opleve en sammenhængende indsats med så få personer involveret som muligt. Medarbejderne skal have de rette kompetencer til at yde omsorg og pleje til borgeren, og medarbejderne skal have mulighed for at inddrage specialkompetencer fra andre aktører. Medarbejderne skal have en pædagogisk tilgang, som er forudseende og minimerer brugen af tvang. Der skal etableres erfaringsudveksling og vidensdeling mellem alle kommunale tilbud. Der skal være adgang til ressourcepersoner i kommunen med øget viden om demens og velfærdsteknologiske muligheder. Norddjurs Kommune skal i overensstemmelse med sundhedsaftalerne bidrage til at styrke samarbejdet med praktiserende læger og sygehus samt bidrage til at sikre en ensartet høj kvalitet og sammenhæng i forløbene. 11

Norddjurs Kommune Demenspolitik i Norddjurs Kommune 6. Velfærdsteknologi En demenssygdom kan ikke helbredes, men der er mange muligheder for at afhjælpe, lindre og udsætte demenssymptomerne. Udviklingen af teknologiske hjælpemidler går stærkt, og der findes mange hjælpemidler, der kan kompensere for færdigheder som f.eks. glemsomhed eller svigtende orienteringssans. Teknologien kan være med til at støtte borgeren med demens i et selvstændigt liv og skabe tryghed og sikkerhed for såvel den demensramte som dennes pårørende med f.eks. GPS systemer, faldalarmer og lysledere. Teknologien kan støtte borgerens hukommelse med f.eks. husketavler, klokkealarmer og talende ure. Kropsopfattelsen kan fremmes og sanser kan stimuleres med specielle madrasser, dyner og veste. Anvendes velfærdsteknologiske hjælpemidler med omtanke, kan de bidrage til et trygt, aktivt og værdigt liv for borgeren. Borgerne vil have forskellige behov, og deres forudsætninger for at udnytte mulighederne vil være afhængig af det levede liv. Den yngre generation vil sandsynligvis have nemmere ved at anvende Informationsteknologiske løsninger. Indsats Der sættes fokus på: Det skal i alle situationer overvejes, om der er velfærdsteknologiske løsninger, der kan støtte borgeren i at leve et trygt, aktivt og værdigt liv. Der skal være de nødvendige velfærdsteknologiske løsninger til rådighed for de demente borgere. Den nyeste forskning og teknologi skal danne grundlag for kommunens indsats og tilbud på demensområdet. 12

Norddjurs Kommune Demenspolitik i Norddjurs Kommune 7. Frivillige Inddragelse af frivillige giver et ekstra tilbud til borgere med demens og deres pårørende. Den tid, som de frivillige investerer, kan være med til at øge livskvaliteten hos borgerne. Det stiller særlige krav til de frivillige at hjælpe borgere med en demenssygdom. Fokus på udvikling af frivillighedsområdet kan bidrage til at sikre gode og fleksible tilbud til borgerene. Indsats/strategi Der sættes fokus på: Samarbejdet med de frivillige skal fortsat styrkes og udvikles. De frivillige skal inddrages i aktiviteter og tilbud, hvor det giver mening. De frivillige skal tilbydes den nødvendige støtte og information, så de ikke stilles i urimelige situationer. Der skal arbejdes på at understøtte udviklingen af frivillige aktiviteter og tilbud, der kan supplere de kommunale tilbud. 13

Norddjurs Kommune Demenspolitik i Norddjurs Kommune IMPLEMENTERING Demenspolitikken beskriver de indsatsområder, der skal sættes særlig fokus på, og som skal realiseres. Demenspolitikken er starten på en vedvarende udviklings- og kvalitetssikringsproces. I tilslutning til demenspolitikken skal der udarbejdes en overordnet handleplan, som skal sikre, at politikken omsættes til handling. Indsatsen forankres i ledergruppen på socialområdet samt sundheds- og omsorgsområdet. Implementeringen af politikken skal planlægges, gennemføres og evalueres som en del af kommunens generelle aftalestyring med aftaleholderne. Hver enkel institution med berøring til demente og deres pårørende skal på baggrund af en dialog mellem ledere, medarbejder og borgere udarbejde en lokal og konkret handleplan for indsatsen på demensområdet. 14

Bilag: 11.2. Plan for styrkelse af demensindsatsen Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 04. marts 2014 - Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 125547/13

Sundhed og Omsorg FORSLAG TIL ANVENDELSE AF MIDLER TIL STYRKELSE AF DEMENSINDSATSEN Redigeret 13.06.13 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk

Forslag til anvendelse af midler til en styrkelse af demensindsatsen Indhold INDLEDNING...2 FORSLAG TIL FORBEDRING AF INDSATSEN...2 1.1 Inden for indsatsområdet Tidlig opsporing og udredning foreslås det:...2 1.2 Inden for indsatsområdet Borgerens hverdagsliv foreslås det:...4 1.3 Inden for indsatsområdet Bolig foreslås det:...6 1.4 Inden for indsatsområdet Viden og velfærdsteknologi foreslås det:...8 1.5 Inden for indsatsområdet Frivillige forslås det:...10 OPSUMMERING...11 1

Indledning Kommunalbestyrelsen har i forbindelse med vedtagelsen af budget 2013 besluttet at afsætte 0,5 mio. kr. i 2013 og 1,0 mio. kr. i overslagsårene til en styrkelse af demensindsatsen i Norddjurs Kommune. I forbindelse med udarbejdelse af forslag til en demenspolitik i Norddjurs Kommune har projektgruppen og styregruppen samtidig udarbejdet et konkret forslag til anvendelsen af de afsatte midler. I dette notat beskrives et forslag til anvendelse af midlerne. Under hvert forslag er der en begrundelse for anbefalingen samt en uddybende beskrivelse. Forslagene relaterer sig til de særlige indsatsområder, der er beskrevet i demenspolitikken. Forslag til forbedring af indsatsen 1.1 Inden for indsatsområdet Tidlig opsporing og udredning foreslås det: Titel: Tidlig opsporing og udredning Nr. - at de afsættes midler til løbende oplysning og dialog. Udgifter (1000 kr.) 2013 2014 2015 2016 Iværksættelsestidspunkt: Pulje til information, oplysning og dialog 15 50 50 50 2013 Beskrivelse En generel højnelse af informations- og vidensniveauet skal medvirke til, at der bliver øget opmærksomhed på de begyndende symptomer på en demenssygdom, og de relevante handlemuligheder. Informationen skal omhandle: viden om demens viden om den hjælp borgere og pårørende kan få, herunder velfærdsteknologiske hjælpemidler viden om, hvordan demens påvirker adfærden. Målgruppen for informationen er både borgere og medarbejdere. Der afholdes en temadag for medarbejdere og to til tre temadage for borgere og pårørende. Der vil ske en udbygning af informationen 2

på Norddjurs Kommunes hjemmeside samt information via avisannoncer under Norddjurs Kommune informerer. Demenskonsulenterne bidrager til dette arbejde. Begrundelse for forslaget Oplysning og dialog fremmer viden og modvirker tabu. Derved bliver det nemmere at søge hjælp. Familierne sikres hjælp, inden det bliver for meget for dem at håndtere selv. Samtidig vil en øget åbenhed generelt gøre det nemmere at drøfte demensforløbet. Et øget informationsniveau er med til at styrke en tidlig opsporing og en rettidig behandling. Ønsket om mere information er fremkommet fra alle interessenter i forbindelse med udarbejdelse af forslaget til demenspolitikken. Der er brug for løbende kompetenceudvikling af medarbejdere, bl.a. basisinformation om tidlige tegn på demenssygdom til f.eks. medarbejdere i jobcentret, borgerservice, bostøtten og hjemmeplejen. 3

1.2 Inden for indsatsområdet Borgerens hverdagsliv foreslås det: Titel: Borgerens hverdagsliv Nr. - at der anvendes midler til opnormering af demenskoordinatorer/konsulenter, således at der samlet for hjemmeplejen øst og vest opnormeres svarende til en fuldtidsstilling. Udgifter (i hele 1000 kr.) 2013 2014 2015 2016 Iværksættelsestidspunkt: Opnormering af demenskoordinatorer/konsulenter 160 450 450 450 2013 Beskrivelse Med forslaget øges det nuværende timetal til demenskoordinator og -konsulenter. Demenskoordinatorerne/konsulenternes opgave vedrører bl.a.: Tidlig opsporing af demens Samtale, støtte og vejledning Samarbejde og koordinering af det sammenhængende forløb med hjemmesygeplejen og andre samarbejdspartnere Fokus på retssikkerheden, herunder værgemål og evt. indberetninger omkring magtanvendelse Bindeled til kommunens videns netværk for demens og medvirke til, at specialet udvikles på tværs af faggrupper og sektorgrænser Pårørendegrupper Undervisning af frivillige Kvalitetssikring i forhold til sundhedsaftalen for demens. Begrundelsen for forslaget Antallet af borgere med demens stiger og samtidig forventes det, at indsatserne inden for tidlig opsporing og udredning vil føre til, at der opspores flere borgere med demens. Opnormering af demenskoordinatorerne/konsulenterne kan gøre en positiv forskel for den enkelte borgers situation og medvirke til at sikre et aktivt, trygt og værdigt liv for borgeren. Forebygge at situationen i den enkelte familie bliver for vanskelig. Opnormeringen skal understøtte, at Norddjurs Kommune lever op til den fælles sundhedsaftale på demensområdet i Region Midtjylland. Det er her aftalt, at kommunerne har ansvaret for, at der findes forskellige behandlings-, pleje-, omsorgstilbud, som dels kan støtte op om hverdagen for 4

borgere med demens og deres pårørendes, dels bidrage til at løse de problemstillinger, som kan opstå undervejs i demensforløbet. Det er vurderingen, at behovet for demenskonsulenter på selve plejecentrene er dækket. 5

1.3 Inden for indsatsområdet Bolig foreslås det: Titel: Bolig Nr. - at der anvendes midler således, at der sikres det rette boligtilbud til borgere med demenssygdom Udgifter (i hele 1000 kr.) 2013 2014 2015 2016 Iværksættelsestidspunkt: Tomgangshusleje ifm. oprettelse af 5 midlertidige boliger 0 323 323 323 2014 Indskud ifm. oprettelse af 5 midlertidige boliger 100 0 0 0 2013 Medarbejder opnormering i de 5 midlertidige boliger. Merudgifter ift. almindelig plejebolig 1 0 177 177 177 2014 Beskrivelse Der oprettes særlige botilbud til de borgere, hvis adfærd medfører behov for at blive skærmet og beskyttet, og som ikke forsvarligt kan bo i et almindeligt plejecenter. Det eksisterende botilbud til borgere med svært demens, som har behov for et særligt skærmet botilbud, flyttes fra Violskrænten til Fuglsanggården, Grenaa (10 boliger) og Møllehjemmet, Auning (6 boliger). Der oprettes et særligt, fagligt bæredygtigt botilbud på Fuglsanggården, der retter sig mod: o De borgere, som har brug for en midlertidig bolig i forbindelse med aflastning, udredning og stabilisering (5 boliger) o De få borgere, hvis adfærd desuden er voldsomt udadreagerende og skaber utryghed (5 boliger) Det skal bemærkes, at for enkeltstående borgere kan der fortsat være behov for helt særlige specialtilbud udenfor kommunen. Normering og kompetencer tilpasses til den nye opgave. Der kan være afledte udgifter til indretning af boliger (afhængig af den endelige placering). 1 Fordelingsnøgle alm. plejebolig 330.00kr./år=faktor 1. Midlertidig bolig er her vægtet med faktor 1,25 6

Begrundelsen for forslaget Omsorg for borgere med demens forudsætter pleje og behandling på et højt fagligt niveau, og dette stiller særlige krav til medarbejdernes kompetencer. Der anbefales koordinering og faglig sammenhæng. En koordineret og sammenhængende indsats på demensområdet vil øge den faglige bæredygtighed. Dette er nødvendigt for at sikre den nødvendige kvalitet i tilbuddet. Helhedstanken i forhold til boligtilbud vil give større mulighed for fleksibilitet. Der tænkes sammenhæng og synergi mellem botilbud og dagtilbud. Bygningernes indretning har betydning for kvaliteten i tilbuddet. Faktorer, der fremmer indsatsen og anbefales for denne målgruppe, er: o Mindre enheder med mulighed for skærmning af borgeren og mulighed for at bo i små grupper. o Adgang til udendørsarealer, hvor der ikke er trafikeret vej. o Den konkrete indretning med farver, planter etableres med anbefalinger for demensindsatsen. 7

1.4 Inden for indsatsområdet Viden og velfærdsteknologi foreslås det: Titel: Viden og velfærdsteknologi Nr. - At der anvendes midler til køb velfærdsteknologiske hjælpemidler Udgifter (i hele 1000 kr.) 2013 2014 2015 2016 Iværksættelsestidspunkt: Indkøb af velfærdsteknologiske hjælpemidler 200 2013 Beskrivelse Der er behov for indkøb af et basislager af særlige velfærdteknologiske hjælpemidler på demensområdet. Der vil blive udarbejdet en konkret, målrettet og prioriteret liste. Indkøb af eksempelvis: MEMO dayplanner elektronisk tavle som hjælper med at huske aftaler og strukturere dagen. Kan anvendes af borgeren eller pårørende. MEMO messenger talende ur med huskeseddel funktion. Klokkealarm eksempelvis til påmindelse om medicinindtag. Tale eller tekstbesked. Dørtaler eksempelvis husk at låse døren og det er nat, det er bedre at være inde nu. Kugledyner - sansestimulerende/beroligende hjælpemidler. Mikrostimulerende madraser - forbedrer kropsopfattelsen. Styrker den gode nattesøvn. GPS. Indkøb af velfærdsteknologiske hjælpemidler er tænkt som basis udstyr, der fremadrettet kan holdes ved lige via hjælpemiddeldepot eller en evt. velfærdsteknologipulje. Begrundelse for forslaget Anvendelsen af velfærdsteknologiske hjælpemidler kan være med til at støtte borgeren i et selvstændigt liv og skabe tryghed og sikkerhed for såvel den demensramte som dennes pårørende med f.eks. GPS systemer, faldalarmer og lysledere. Teknologien kan støtte borgerens hukommelse med f.eks. husketavler, klokkealarmer og talende ure. Kropsopfattelsen kan fremmes, og sanser kan stimuleres med specielle madrasser, dyner og veste. Anvendes velfærdsteknologiske hjælpemidler med omtanke, kan de bidrage til et trygt, aktivt og værdigt liv for borgeren. 8

Borgerne vil have forskellige behov, og deres forudsætninger for at udnytte mulighederne vil være afhængige af det levede liv. Den yngre generation vil sandsynligvis have nemmere ved at anvende Informationsteknologiske løsninger. Det overvejes i alle situationer, om der er velfærdsteknologiske løsninger, der kan støtte borgeren i at leve et trygt, aktivt og værdigt liv. Norddjurs kommune råder i dag over meget få velfærdsteknologiske hjælpemidler på demensområdet. 9

1.5 Inden for indsatsområdet Frivillige forslås det: Titel: Frivillige Nr. - At der anvendes midler til undervisning af frivillige indenfor demensområdet. Udgifter (i hele 1000 kr.) 2013 2014 2015 2016 Iværksættelsestidspunkt: Udgifter til undervisning 25 2013 Beskrivelse Undervisning af frivillige således, at de tilbydes den nødvendige støtte og information. Den konkrete undervisning foretages af demenskonsulenterne. Begrundelse for forslaget Inddragelse af frivillige er med til at give et ekstra tilbud til borgere med demens og deres pårørende. At være frivillig på demensområdet kræver særlig viden om demens, adfærd, lovgivning mv. Som frivillig vil der være behov for særlig støtte for at være tryg i funktionen og for at kunne give et tilbud, som både borgeren og den frivillige oplever som berigende. 10

Opsummering Opsummerende indstilles følgende: I hele 1000 kr. årligt. Indsatsområde Indsats 2013 2014-16 Tidlig opsporing og udredning Højnelse af det generelle informationsniveau 15 50 Borgerens hverdagsliv Opnormering af demenskoordinatorerne 160 450 Bolig Tomgangshusleje i forbindelse med oprettelse af 5 midlertidige boliger 323 Bolig Indskud i forbindelse med oprettelse af 5 midlertidige boliger Bolig Medarbejderopnormering ifm. oprettelse af 5 midlertidige boliger (øvrige ressourcer er inden for rammen) 100 0 0 177 Viden og velfærdsteknologi Indkøb af velfærdsteknologiske hjælpemidler 200 0 Frivillige Undervisning af frivillige 25 0 I alt 500 1.000 11

Bilag: 12.1. Forslag til arbejdsopgaver og organisatorisk tilhørsforhold for frivilligkonsulent Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 04. marts 2014 - Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 29144/14

27. februar 2014 Forslag til arbejdsopgaver og organisatorisk tilhørsforhold for frivilligkonsulent Arbejdsopgaver Med oprettelsen af en stilling som frivilligkonsulent søges det frivillige sociale arbejde i Norddjurs Kommune styrket. Frivilligkonsulenten skal således være med til at understøtte de mange frivillige, som allerede i dag yder en stor frivillig social indsats samtidig med, at det frivillige sociale arbejde i Norddjurs Kommune udvides. Frivilligkonsulentens opgaver vil bl.a. være: Skabe overblik over og sammenhæng mellem det eksisterende frivilligt sociale arbejde Sikre erfaringsudveksling og videnopbygning omkring, hvad der virker i forhold til frivilligt socialt arbejde, så samarbejdet mellem frivillige og de kommunale institutioner kan udvikles og udvides Koordinere tværgående aktiviteter, der kan styrke synligheden og udviklingen af det lokale frivillige sociale arbejde Være de frivilliges indgang til kommunen i forhold til frivillige sociale tiltag Yde konsulentstøtte til frivillige foreninger og til nye projekter og initiativer f.eks. sparring i forbindelse med projektbeskrivelser, foreningsdrift, frivilligpleje og samarbejde Afdække behov og ønsker hos de kommunale institutioner i forhold til oprettelse og udvidelse af samarbejde med frivillige Skabe sammenhæng til det etablerede foreningslivs aktiviteter på kultur- og fritidsområdet Kontaktskabelse mellem frivillige foreninger og nye frivillige. I løsningen af arbejdsopgaverne vil det være centralt, at konsulenten indtager en koordinerende og konsulentlignende rolle, så det frivillige arbejde drives af frivillige ildsjæle og ikke af konsulenten. Konsulenten skal i stedet understøtte, kvalificere og afhjælpe eventuelle barrierer for frivilliges arbejde.

Organisatorisk tilhørsforhold Frivilligt socialt arbejde i Norddjurs Kommune spænder bredt og fungerer på flere forskellige fagområder. Det være sig f.eks. aktiviteter på sundheds- og omsorgsområdet, socialområdet og skole- og dagtilbudsområdet. Da frivilligkonsulentens overordnede opgave bliver at støtte frivilligt socialt arbejde på flere fagområder, foreslås frivilligkonsulenten organisatorisk placeret i velfærdssekretariatet. Frivilligkonsulenten skal i høj grad ud i marken, men vil i velfærdssekretariatet kunne have det organisatoriske fundament for arbejdet. Derudover vil placeringen gøre det naturligt, at konsulenten varetager sekretariatslignende opgaver for frivilligrådet. For at sikre en stærk sammenhæng til de enkelte fagområder, vil der blive udpeget kontaktpersoner for de enkelte chefområder, så det sikres, at frivilligkonsulent hurtigt kan opbygge et stærkt netværk i organisationen. I budget 2014 er der afsat 0,3 mio. kr. i 2014 og 2015, hvilket svarer til ca. 2/3 årsværk. For at skabe en fuldtidsstilling lægges der op til, at stillingen også skal omfatte sekretariatslignende opgaver i forbindelse med betjeningen af frivilligrådet og handicaprådet. Frivilligrådet og handicaprådet har naturlig sammenhæng til hele området for frivilligt socialt arbejde, ligesom sekretariatsbetjeningen af de to råd naturligt kan placeres i velfærdssekretariatet. Den del af stillingen, der vedrører sekretariatsfunktioner, finansieres via eksisterende budgetmidler på kto. 6.

Bilag: 13.1. Vedtægter for afdelingernes ledelse af pleje-, ældre- og handicapboliger i Norddjurs Kommune Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 04. marts 2014 - Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 28549/14

Vedtægter for afdelingsbestyrelser i Norddjurs Kommunes pleje-, ældre- og handicapboliger Norddjurs Kommune 28. februar 2014

Vedtægter for afdelingsbestyrelser i Norddjurs Kommunes pleje-, ældre- og handicapboliger 1 Hvert år afholdes inden 3 måneder før næste regnskabsårs begyndelse ordinært, obligatorisk afdelingsmøde i boligafdelingen. I en ny selvejende institution afholdes afdelingsmøde første gang inden 6 måneder, efter indflytning har fundet sted. Dagsordenen for afdelingsmødet skal, jf. dog stk. 3, omfatte følgende punkter: 1. Valg af dirigent. 2. Fremlæggelse af beretning for perioden siden sidste møde samt godkendelse af afdelingens driftsbudget for det kommende år. 3. Behandling af eventuelt indkomne forslag. 4. Valg af medlemmer til afdelingsbestyrelsen og suppleanter. 5. Eventuelt. Stk. 2. Stk. 3. Stk. 4. Stk. 5. Stk. 6. Fremsætter mindst 25 pct. af afdelingsmødets stemmeberettigede deltagere krav herom, skal godkendelse af afdelingens driftsbudget ske ved urafstemning blandt afdelingens lejere efter reglerne i 3, stk. 3. Afdelingsmødet kan beslutte, at årsregnskab skal forelægges afdelingsmødet til godkendelse. Er dette tilfældet, skal der inden 5 måneder efter regnskabsårets afslutning afholdes yderligere et ordinært afdelingsmøde (regnskabsmødet). Afdelingsmødet træffer i sådanne tilfælde tillige beslutning om, på hvilket af de to ordinære afdelingsmøder valg af afdelingsbestyrelse skal finde sted (valgmødet). Afholdes der to ordinære afdelingsmøder, sker fremlæggelse af årsberetning på regnskabsmødet. På det afdelingsmøde, hvor der vælges bestyrelsesmedlemmer, træffes der ligeledes en beslutning om hvorvidt der skal vælges en formand for afdelingsbestyrelsen. Formanden for afdelingsbestyrelsen vælges på mødet af afdelingens bestyrelsesmedlemmer. Ekstraordinært afdelingsmøde afholdes, når afdelingsbestyrelsen finder anledning til det, eller når mindst 25 pct. af husstandene i afdelingen ønsker et angivet emne behandlet, eller når der på et tidligere tidspunkt er truffet beslutning herom, eller når Norddjurs Kommune anmoder afdelingsbestyrelsen herom. Indkaldelse til ekstraordinært afdelingsmøde skal ske med mindst 2 ugers varsel. Indkaldelsen skal angive tid og sted for afdelingsmødet samt dagsorden. Efterkommer afdelingsbestyrelsen ikke inden 2 uger en anmodning om indkaldelse til ekstraordinært afdelingsmøde, foretages indkaldelsen af Norddjurs Kommune. Når ekstraordinært afdelingsmøde har været afholdt, kan nyt ekstraordinært afdelingsmøde om samme emne først finde sted efter afholdelse af et ordinært, obligatorisk afdelingsmøde. Tager lejerne i en ny selvejende institution ikke inden 6 måneder efter indflytningen - om nødvendig efter opfordring fra Norddjurs Kommune - initiativ til indkaldelse af et afdelingsmøde, påhviler det Norddjurs Kommune at indkalde til det første afdelingsmøde. De følgende afdelingsmøder indkaldes af afdelingens bestyrelse. Indkaldelsen skal ske med mindst 4 ugers varsel ved brev til samtlige husstande i afdelingen. Indkaldelsen skal angive tid og sted for afdelingsmødet samt dagsorden. Stk. 2. Stk. 3. 2 Budget for det kommende år for vedkommende afdeling udsendes til samtlige husstande i afdelingen senest 1 uge forud for det ordinære, obligatoriske afdelingsmøde. Afholdes der ikke regnskabsmøde, jf. 1, stk. 3, udsendes endvidere det sidst godkendte årsregnskab. Har afdelingsmødet besluttet, jf. 1, stk. 3, at afdelingens regnskab skal forelægges afdelingsmødet til godkendelse, udsendes regnskabet for boligafdelingen til samtlige husstande i afdelingen senest 1 uge forud for det ordinære afdelingsmøde, hvor regnskabet skal godkendes. Er der udarbejdet skriftlig årsberetning, skal denne ligeledes udsendes til samtlige husstande i afdelingen senest 1 uge forud for afdelingsmødet. 2

Stk. 2. Stk. 3. Stk. 4. 3 Adgang til afdelingsmødet og stemmeret på dette har lejere i afdelingen, disses ægtefæller eller hermed sidestillede personer. Hver husstand har 2 stemmer uanset husstandens størrelse. Adgang har tillige - men uden stemmeret - repræsentanter for Norddjurs Kommune. Afdelingsmødet kan beslutte, at andre deltager i mødet, ligeledes uden stemmeret. Norddjurs Kommune kan beslutte, at andre deltager i mødet med taleret. Enhver, der ifølge stk. 1, 1. og 3. punktum, har adgang til afdelingsmødet, har ret til at få et angivet emne behandlet på mødet og til at tage ordet. Forslag, der ønskes behandlet på det ordinære afdelingsmøde, skal være afdelingsbestyrelsen i hænde senest 2 uger før mødet. Forslag bekendtgøres for afdelingens lejere senest 1 uge før mødet. Afdelingsmødets beslutninger træffes på grundlag af almindeligt stemmeflertal blandt de tilstedeværende stemmeberettigede. Afdelingsmødet kan beslutte, at den endelige afgørelse af emner, der er til behandling på afdelingsmødet, skal træffes ved efterfølgende urafstemning blandt afdelingens lejere, hvor hver husstand ligeledes har 2 stemmer uanset størrelse. Når et forslag har været undergivet urafstemning, kan ny urafstemning om samme forslag først finde sted efter afholdelse af ordinært, obligatorisk afdelingsmøde. I en protokol optages et kort referat af afdelingsmødet. Referatet underskrives af dirigenten og formanden for afdelingsbestyrelsen. En udskrift af protokollen skal gøres tilgængelig senest 4 uger efter mødets afholdelse. Stk. 2. 4 Afdelingsmødet træffer beslutning om afdelingsbestyrelsens størrelse. Afdelingsbestyrelsen skal bestå af et ulige antal medlemmer. Valgbare som medlemmer til afdelingsbestyrelsen er lejere i afdelingen, disses ægtefæller samt hermed sidestillede personer. Hvert andet år afgår afdelingsbestyrelsens formand. Af afdelingsbestyrelsens øvrige medlemmer afgår halvdelen hvert år. Afgangsordenen bestemmes for samtidig valgte medlemmer ved lodtrækning og ellers ved den rækkefølge, som medlemmerne er valgt i. Genvalg kan finde sted. Stk. 2. 5 Er der i en afdeling ikke valgt afdelingsbestyrelse, eller har en afdelingsbestyrelse nedlagt sit hverv, uden at en ny afdelingsbestyrelse er valgt, varetager Norddjurs Kommune de funktioner, der er henlagt til afdelingsbestyrelsen. Afdelingen afholder rimelige udgifter i forbindelse med afdelingsbestyrelsens arbejde. Hvervet som medlem af afdelingsbestyrelsen er ulønnet. Stk. 2. Stk. 3. Stk. 4. Stk. 5. Stk. 6. Afdelingsbestyrelsen godkender driftsbudget og årsregnskab for afdelingen. Afdelingsbestyrelsen forelægger driftsbudget for afdelingsmødet til godkendelse. 6 Afdelingsbestyrelsen forelægger de overordnede rammer for iværksættelse af arbejder og aktiviteter i afdelingen for afdelingsmødet til godkendelse, forinden disse iværksættes. Afdelingsmødet kan herunder træffe beslutning om iværksættelse af forebyggende arbejder rettet mod boligområdet og de enkelte beboere med henblik på at styrke det sociale liv og netværk i boligområdet, såfremt afdelingsmødet samtidig tiltræder den nødvendige lejeforhøjelse. Afdelingsmødet kan endvidere træffe beslutning om beboernes ret til at udføre forbedringer m.v. af boligerne ud over den fastsatte positivliste, jf. 69 og 70 i lov om almene boliger m.v. Medfører et arbejde eller en aktivitet en lejeforhøjelse, der overstiger 15 pct. af den gældende årsleje, skal godkendelse ske ved urafstemning blandt afdelingens lejere, hvis mindst 25 pct. af afdelingsmødets stemmeberettigede deltagere fremsætter krav herom. Afdelingsmødet fastsætter et ordensreglement og vedligeholdelsesreglement for afdelingen. Afdelingsbestyrelsen påser, at der er god orden i afdelingen. Eventuel påtale sker til Norddjurs Kommune. 3

Stk. 7. Stk. 8. Stk. 9. Afdelingsmødet kan beslutte at uddelegere afdelingsbestyrelsens og afdelingsmødets kompetence på en række områder til en eller flere beboergrupper. Afdelingsbestyrelsen skal orienteres om Norddjurs Kommunes ansættelse og afskedigelse af ejendomsfunktionærer. Afdelingsbestyrelsen kan være til stede ved 5 års eftersynet, jf. 154 i lov om almene boliger m.v., og skal orienteres om den rapport, der udfærdiges på baggrund af eftersynet. Stk. 10. Afdelingsbestyrelsen kan beslutte, at den endelige afgørelse af spørgsmål, der henhører under afdelingsbestyrelsen, skal træffes ved urafstemning blandt afdelingens lejere. Stk. 11. Norddjurs Kommune skal yde afdelingsbestyrelsen nødvendig bistand i forbindelse med udøvelsen af dennes funktioner. Stk. 12. Afdelingsbestyrelsen kan i en forretningsorden træffe nærmere bestemmelser om udførelsen af sit hverv. 4

Bilag: 15.1. Bilag til budgetopfølgning - januar 2014 Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 04. marts 2014 - Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 20437/14

Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo januar 2014 for voksen- og plejeudvalget Samlet oversigt Korrigeret Forventet Afvigelse* budget regnskab (Mio. kr.) Drift ekskl. overførte midler 626,6 631,8 5,2 Overførte driftsmidler 0,0 0,0 0,0 Drift i alt 626,6 631,8 5,2 Anlæg 14,1 6,4-7,7 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Budget 2014 (Mio. Oprindeligt kr.) budget Tillægsbevilling Korrigeret budget Drift ekskl. overførte midler 626,6 0,0 626,6 Anlæg inkl. overførte driftsmidler 8,8 5,3 14,1 Drift (Mio. kr.) Korrigeret vedtaget budget eksklusiv overførsler 2014 Forbrug ultimo januar 2014 Forventet regnskab 2014 Afvigelse ekskl. forbrug af overførsler* Socialområdet 130,6 11,4 130,6 0,0 Myndighedsområdet 28,6 1,2 33,8 5,2 Sundheds- og omsorgsområdet 467,3 18,9 467,3 0,0 I alt 626,6 31,4 631,8 5,2 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Socialområdet

På nuværende tidspunkt forventes det, at det samlede budget på socialområdet overholdes i 2014. Myndighedsafdelingen På myndighedsafdelingens område forventes et samlet merforbrug på ca. 5,2 mio. kr. på området indenfor servicerammen. Merforbruget skyldes primært, at der er en stigning i udgifterne til STU-uddannelser. Merforbruget forventes ikke at kunne finansieres indenfor myndighedsafdelingens budget i 2014. Der vedlægges et særskilt notat om udviklingen i udgifterne til STU-uddannelserne. Sundheds- og omsorgsområdet På nuværende tidspunkt forventes det, at det samlede budget på sundheds- og omsorgsområdet overholdes i 2014. Opmærksomhedspunkter Myndighedsafdelingen Det bemærkes, at der på myndighedsafdelingens område verserer 4 uafklarede ankesager, der vedrører spørgsmålet om, hvem der er betalingskommune. På området udenfor servicerammen er myndighedsafdelingen og økonomi og indkøb i færd med at beregne størrelsen af den forventede statsrefusion for 2013 vedrørende særligt dyre enkeltsager. Den endelige beregning foreligger først efter regnskabsafslutningen for 2013 og korrektionerne i forhold til den refusion, der hjemtages á conto i løbet af året, kan komme til at påvirke udgifterne i 2014. Sundheds- og omsorgsområdet Regionshospitalet Randers konverterer i stigende grad specialiseret genoptræning, der foregår på hospitalet, til almen genoptræning efter sundhedslovens 140, der foregår i kommunalt regi. Dette medfører et udgiftspres på genoptræningsområdet. Der forventes en merudgift på kommunens genoptræningscentre på ca. 0,2 mio. kr. som følge heraf. Merudgiften forventes finansieret af et tilsvarende mindreforbrug på den aktivitetsbestemte medfinansiering, hvor udgiften til specialiseret genoptræning afholdes.

Anlæg Der forventes et samlet mindreforbrug på ca. 7,7 mio. kr. i 2014. I budgetopfølgningen er det forudsat, at uforbrugte midler fra 2013 overføres til 2014. (Mio. kr.) Korrigeret vedtaget budget 2014 inkl. overførte midler Forbrug ultimo januar 2014 Forventet regnskab 2014 Afvigelse* Voksen- og plejeområdet 14,1 0,028 6,4-7,7 I alt 14,1 0,028 6,4-7,7 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Det forventede mindreforbrug på anlæg skyldes, at byggeriet af det nye aktivitetscenter i Ørsted først forventes påbegyndt juni 2014 med et forventet ibrugtagningstidspunkt april 2015. Desuden forventes et mindreforbrug på ca. 3,8 mio. kr. i forbindelse med etableringen af Djurs Mad I/S. Det endelige byggeregnskab er endnu ikke afsluttet, som følge af den igangværende syn- og skønsag. Mindreforbruget på ca. 7,7 mio. kr. der skal overføres til 2015. En oversigt over det forventede forbrug på anlægsprojekter i Norddjurs Kommune er vedlagt som separat bilag.

Bilag: 15.2. Notat om STU - baggrund, udvikling og tiltag Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 04. marts 2014 - Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 23763/14

27. februar 2014 Emnesag 08/14891 Dokument nr. 23763-14 Særlig tilrettelagt uddannelse baggrund, udvikling og tiltag Baggrund Der er i forbindelse med myndighedsafdelingens budgetopfølgning i efteråret 2013 konstateret en betragtelig stigning i forbruget på området for særligt tilrettelagt uddannelse (STU). På den bagrund har myndighedschefen og borger- og arbejdsmarkedschefen i efteråret 2013 iværksat en nærmere undersøgelse af årsagen til udgiftsstigningen og udarbejdet en prognose for det fremtidige udgiftsniveau. STU-uddannelsen er 3-årig og en stigning som følge af flere elever i skoleåret 2012/2013 vil derfor påvirke udgifterne i de efterfølgende år. Målgruppen for STU Målgruppen for STU er unge, som ikke kan gennemføre en ordinær uddannelse selv med væsentlig støtte. Det er typisk udviklingshæmmede unge med særlige behov eller unge som har omfattende indlæringsevner, på grund af fysiske og psykiske problemstillinger. Uddannelsen kan bevilges umiddelbart efter undervisningspligtens ophør og indtil det fyldte 25 år. Uddannelsen tilrettelægges under hensyntagen til den unges kvalifikationer, modenhed og interesser. Det fremgår af lovgrundlaget, at ungdomsuddannelsen skal udgøre et planlagt og koordineret forløb, og der skal sigtes mod progression i den enkeltes udvikling. Der skal fokuseres på den unges potentialer i forhold til eventuel videre uddannelse og beskæftigelse. Ungdomsuddannelsen består af elementer af undervisning, træning og praktiske aktiviteter, herunder praktik i virksomheder og institutioner. Budget og forbrug til STU Norddjurs Kommune etablerede i 2009 Ravnholtskolen, som skulle optage hovedparten af STU-eleverne i kommunen. I særlige tilfælde har det derudover været muligt at købe STU-pladser andre steder. Budgettet til STU er i 2013 (og 2014) på ca. 6,6 mio. kr. og er fordelt på: Budget i socialområdet - grundbudget til Ravnholtskolen på ca. 5,3 mio. kr. Budget i myndighedsafdelingen til køb af pladser i andre tilbud/kommuner på ca.1,3 mio. kr. Ravnholtskolen tilføres midler, når udgiften til egne indskrevne/visiterede borgere overskrider grundbudgettet. I 2013 overførte myndighedsafdelingen ca. 0,8 mio. kr., som følge af merindskrivninger. 1

I forhold til køb af pladser i andre tilbud/kommuner har myndighedsafdelingen i 2013 anvendt 3,5 mio. kr. mod 1,5 mio. kr. i 2012. Der har således i 2013 været et samlet forbrug på ca. 9,6 mio. kr. til STU-forløb, hvor der var budgetteret med 6,6 mio. kr. Det betyder et samlet merforbrug på 3,0 mio. kr. i 2013. Det nuværende takst- eller afregningsgrundlag er baseret på den udgift på 213.600 kr. pr. plads, der var forudsat i det oprindelige lovforslag til STU-uddannelsen. Ændring af udgangspunktet for budgetrammen Efter etablering af Ravnholtskolen blev der i forbindelse med budget 2010 lavet en teknisk budgetkorrektion, som siden har dannet grundlaget for budgettet til STU-uddannelsen. Der var budgetteret med en forventet årlig tilgang på 10-11 helårselever. Det fremgår af bemærkningerne til budgetkorrektionen, at STU eleverne var forventet at komme fra Djurslandsskolen, Firkløverskolen o. lign. specialtilbud. I 2013 har der været budgetteret med 33,0 helårselever. I forbindelse med analysen af området er det undersøgt, hvor de elever, som er blevet visiteret siden 2009 (i alt 116 elever) er kommet fra. Tilgangen af elever fra forskellige områder fordeler sig således: Djurslandsskolen 39 stk. Firkløverskolen 6 stk. Specialklasser på kommunale skoler 14 stk. Efterskoler 7 stk. Højskole 2 stk. Friskoler/frie fagskoler 6 stk. Bo- og opholdssted 4 stk. EGU 2 stk. Jobcenteret 20 stk. Produktionsskolerne 12 stk. Selvhenvendelser 4 stk. Med udgangspunkt i den forventede målgruppe tilbage fra 2010 viser det sig, at tilgangen af elever til STUtilbud ikke alene kommer fra kommunale specialundervisningstilbud. Det fremgår, at STU-eleverne i høj grad kommer fra Jobcentret. Årsagen hertil er, dels at der i de seneste år er blevet stillet stadig større lovgivningsmæssige krav til unge om at være i et uddannelses- eller beskæftigelsesforløb, og dels at Jobcentret har deltaget i projekter under Arbejdsmarkedsstyrelsen med henblik på også at få unge med forskellige barrierer i gang med uddannelse eller beskæftigelse. De unge under 25 år, som har været på kontanthjælp og som har vist sig at være i målgruppen for STU har hidtil haft tilbud om anden aktivitet under Lov om aktivbeskæftigelsesindsats. Indsatsen, der tilbydes disse unge, har f.eks. være virksomhedspraktik i et virksomhedscenter, mentor, ordblindeforløb eller Forberedende Voksenundervisningen (FVU eller tale læse-stave kursus) med henblik på en afklaring af arbejdsevnen og dermed fremtidig forsørgelsesgrundlag. Indsatser/tiltag som Jobperronen, Unge Kompasset og Brug for alle har således medvirket til en afklaring af en svag gruppe unge, som falder indenfor STU-målgruppen og derfor er blevet visiteret til uddannelsen. Derudover viser det sig, at en del af stigningen skyldes, at der er et større antal elever på Grenaa Produktionsskole, der efter opstart i et almindeligt produktionsskoleforløb er overgået til et STU-tilbud. 2

Endelig har der været en tilgang af STU-elever fra særlige specialefterskoler/opholdssteder som f.eks. Gødvad, Helle og Horne. Udvikling i antal STU elever I den følgende tabel ses udviklingen i antallet af Norddjurs Kommunes STU-elever i perioden 2011 til februar 2014. Nuværende /kendte STU elever Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Årselever 2011 31,8 31,0 30,0 30,0 31,0 31,0 28,0 34,9 35,0 33,0 33,0 31,0 31,6 2012 30,3 31,0 34,4 36,0 34,1 33,0 25,0 32,5 36,7 35,0 36,0 39,0 33,6 2013 39,7 38,9 38,0 40,5 43,0 40,0 35,4 48,6 53,9 54,4 54,0 54,0 45,0 2014 53,0 53,0 53,0 I 2011 og 2012 svarede det faktiske antal helårselever til det budgetterede antal på ca. 33 STU-elever. Siden efteråret 2012 har der imidlertid været en betydelig stigning i antallet af STU-elever således at det gennemsnitlige antal elever i 2013 er nået op på 45. Da uddannelsen er 3-årig, akkumuleres tallene. Merindskrivningerne op gennem 2012 og 2013 vil således have en effekt på elevtallet i 2014, 2015 og 2016. Prognose antal helårselever Der er udarbejdet en prognose for antallet af helårselever i perioden 2014 til 2018. Udgangspunktet for prognosen er en fremskrivning af det nuværende antal STU-elever og en forventet fremtidig tilgang på 16 årspersoner. Stigningen fra 10/11 til 16 årspersoner skyldes primært, at unge kontanthjælpsmodtagere med den nye lovgivning fremover vil blive afklaret hurtigere og at der vil være en del af de unge, der vil blive visiteret til en STUuddannelse. På nuværende tidspunkt er der blandt unge kontanthjælpsmodtagere 27 18- til 25-årige, som kan forventes at tilhøre målgruppen for STU. På den baggrund vurderes det, at der vil være en tilgang til STU på 4 elever fra Jobcentret. Derudover forventes en øget tilgang på 2 elever fra efterskoler og produktionsskoler. På den følgende side er der vist en oversigt over det forventede antal STU-elever i perioden 2014-2018. 3

Forventede fremtidige STU-elever Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Årselever 2014 53 53 53 53 53 53 48 64 64 64 62 62 56,8 2015 71 71 68 67 67 67 61 61 61 61 61 57 64,4 2016 66 66 66 65 63 63 53 52 48 48 48 48 57,2 2017 58 58 58 58 58 58 58 48 48 48 48 48 53,8 2018 48 48 48 48 48 48 48 48 48 48 48 48 48,0 Det fremgår af prognosen, at der forventes at være en stigning i antallet af STU-elever frem til og med 2015. Fra 2016 vil antallet falde, blandt andet som følge af en forventning om, at toppen i antallet af elever fra Jobcentret er nået. Samlet udgiftsudvikling til STU Der er på Ravnholtskolen fire takstgrupper. Der er ved beregning af den fremtidige udgift til STU taget udgangspunkt i den laveste takst, som er på 202.000 kr. Hertil kommer en årlig udgift til køb af et enkelt eksternt specialtilbud på 300.000 kr. På Ravnholtskolen er der derudover en takst 2 på 150 pct., en takst 3 på 200 pct. og en takst 4, som er individuelt vurderet i forhold til helt ekstraordinært behov for dækning og afskærmning. Merudgiften til elever i takstgruppe 2-4 er i beregningen forudsat finansieret via budgettet til støttekontaktpersoner. Det skyldes, at de unge uden deltagelse i et STU-forløb ville have haft et behov for en større indsats med støtte-kontaktpersoner. Samlet set forventes der følgende udgift til STU i perioden 2014-2018: I 1.000 kr. 2014 2015 2016 2017 2018 Nuværende budget til STU Forventet udgift til STU Samlet merforbrug/ finansieringsbehov Ka 6.550 6.550 6.550 6.550 6.550 11.774 13.309 11.854 11.168 9.996 5.224 6.759 5.304 4.618 3.446 Karen Skau og Helle Støve 4

Bilag: 15.3. Anlæg ult. januar 2014 Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 04. marts 2014 - Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 31401/14

Anlægsbudget ult. januar 2014 excl. ældrebolighandlingsplan (1.000 kr.) Korr. budget Forventet regnskab 2014 Forventet regnskab 2014 Rækkenavne Forbrug Afvigelse i alt* ØKU Anlæg Arealerhvervelser 1.000 1.000 0 Byggemodning, pulje 2.816 2.816 0 Flytning af mole i Bønnerup 625 625 0 Handicaprådets tilgængelighedspulje 100 100 0 Hestehaven, færdiggørelse af stamvej 721 721 0 Implementering af ESDH 1.290 1.290 0 Indtægter jordforsyning boligformål -3.537-3.537 0 Indtægter jordforsyning erhvervsformål -1.000-1.000 0 IT-administration 1.000 1.000 0 IT-pulje 1.000 1.000 0 Renovering adm.bygn. arbejdsmiljørelater -1 1.000 1.000 0 Åbyen - etape 2 0 1 1 ØKU Anlæg Total -1 5.015 5.016 1 BU - Anlæg** Børnebyer Rougsø- og Toubroskolen 500 1.148 648 Daginstitution i Allingåbro 7.439 6.999-440 Etabl. af ventilationsanlæg Auning skole 253 494 9.133 8.639 Forbedringer Djurslandsskolen 100 100 0 It-dagtilbudsområdet 750 1.095 345 It-folkeskolen -760 2.500 1.795-705 Legestuen i Grenaa 500 500 0 Ny daginstitution (Auning) 1 12.300 13.040 740 Ombygning køkkener - madordning 750 1.685 935 Overbygning Auning 5 2.820 2.505-315 Overbygning Søndre Skole 276 1.235 1.126-109 Renovering af Frihedslyst 100 100 0 Udvidelse af juniorklubordningen 90 90 0 Ung Norddjurs Allingåbroskolen 4.688 2.075-2.613 Vivild børneby 500 425-75 Ny daginstitution (Kattegatskolen) 12.500 12.190-310 Dræn af legeplads 45 45 Indretning af tandklinik 50 50 Tandplejen - nyt it system 200 200 BU - Anlæg** Total -225 47.266 54.300 7.034 KUU - Anlæg Multihus ved Nørre Djurs Hallen 585 585 0 Museum Østjylland tilgængelighedsprojekt 495 495 0 Ny boldbane v. Auning idræts- og kunturc 0 0 0 Områdefornyelse Grenaa - medfinansiering 2.000 2.000 0 P-plads ved Grenaa Idrætscenter 1.933 1.933 0 Renovering haller og idrætsanlæg mv 2012 24 0 0 Renovering haller og idrætsanlæg mv 2013 239 239 0 Renovering haller og idrætsanlæg mv 2014 883 883 0

Rækkenavne Forbrug Korr. budget Forventet regnskab 2014 Afvigelse i alt* Ungdomsunivers, Arresten 500 500 0 Ørsted Rideklub 1.500 1.500 0 KUU - Anlæg Total 25 8.135 8.135 0 MTU - Anlæg Asfaltbelægninger 2014 2.338 2.338 0 Belysningsplan + investering i LED-lys 500 500 0 Bygningsrenoveringspulje 2014 3.000 3.000 0 Cykelpendler pladser 5 500 500 0 Cykelsti Auning -Ø. Alling -Tårup 1.119 1.119 0 Cykelsti pulje 2014 1.000 1.000 0 Div. belægninger 2014-fortove, vejvedlig 54 11.175 11.175 0 Dokning Grenaa-Anholtfærgen 2014 1.800 1.800 0 Energiinvesteringspulje 4.000 4.000 0 Hjælpemiddeldepotet - nyt tag 594 594 0 Hovedgaden Allingåbro asfaltbelægning 1.000 1.000 0 Indsats tomme boliger 2011 222 1.334 1.334 0 Indsats tomme boliger 2012 719 719 0 Kabellægning 2014 500 500 0 Klimahandlingsplan 1.000 1.000 0 Kommunale legepladser 2014 500 500 0 Letbane - forlængelse til Grenaa Havn 1.250 1.250 0 Nordkystvejen - ny belægning 2.000 2.000 0 Omfartsvej nord for Grenaa 1.090 1.090 0 Renovering af det gamle rådhus i Grenaa 0 425 425 0 Revision af vandløbsregulativer mv. 396 396 0 Sti mellem Fjellerup og Skovgårde 800 800 0 Stiforbindelse ml. Sygehusvej-Skyttevej 100 100 0 Trafikafvikling ny daginst. Kattegatskol 1.700 1.700 0 Turiststi vest for Fjellerup 150 150 0 Vejføring i Glesborg 2.350 2.350 0 MTU - Anlæg Total 281 41.340 41.340 0 VPU - Anlæg Hjemmeplejen i Glesborg 100 100 0 Nyt aktivitetscenter i Ørsted 28 8.324 6.078-2.246 Pulje til velfærdsteknologi 750 750 0 VPU - Anlæg Total 28 9.174 6.928-2.246 EU - Anlæg Kattegatcentret - renovering 1.000 1.000 0 Viden Djurs-investering i nye uddannelse 1.000 1.000 0 EU - Anlæg Total 2.000 2.000 0 Hovedtotal 108 112.930 117.719 4.789 * +=mindreforbrug/merindtægt, -=merforbrug/mindreindtægt ** Det forventede regnskab på BUU er incl. forbrug af forventede overførsler fra 2013, samt forbrug på bevillinger, der er på vej igennem det politiske system.

Bilag: 16.1. Status projekt sundhedsstrategisk ledelse Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 04. marts 2014 - Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 27481/14

Afdeling: Sundhed og Omsorg Dato: 20-02-2014 Status på projekt Sundhedsstrategisk ledelse af det nære sundhedsvæsen Norddjurs Kommune har i samarbejde med Regionshospitalet Randers, kommunerne Syddjurs, Favrskov og Randers samt repræsentanter fra de praktiserende læger gennemført projekt Sundhedsstrategisk Ledelse af det nære sundhedsvæsen. Projektet er gennemført med støtte fra Viden center for Velfærdsledelse i perioden 1. august 2011 31. december 2013, og indgår som en del af de tiltag, der er sat i gang i Norddjurs Kommune med henblik på at styrke og udvikle det nære sundhedsvæsen Projektledelsen har gennem hele projektperioden været forankret i Favrskov Kommune. Gennemførelsen af projektet har betydet, at det ledelsesmæssige samarbejde på tværs af hospital, kommuner og almen praksis er blevet styrket, og det har banet vejen for udvikling af fælles løsninger, hvor målet er at skabe endnu mere kvalitet i de enkelte borgerforløb. Det har været gennemgående for projektet, at det har indeholdt en konkret metodeudvikling for samspillet. Metoden er baseret på innovation og arbejdsform i laboratorier, hvor indsatsen foregår i koncentrerede tempi, så der hurtigt fremstår resultater. Konkret er der gennemført fem laboratorier, hvor ledere fra hospital, kommuner og repræsentanter fra almen praksis i et samarbejde har udviklet nye tiltag, der kan give en mere sammenhængende sundhedsindsats for borgerne. Fokus har været på forebyggelse af indlæggelser og indsatser i borgerens nærmiljø. Resultater i de fem laboratorier Laboratorium 1: Behandling i eget hjem af KOL-patienter. Der er udarbejdet fælles arbejdsgangsbeskrivelser til brug ved IV-behandling i eget hjem. Materialet er efterfølgende anvendt i aftale mellem kommuner og hospital om IV-behandling i eget hjem. Laboratorium 2: Forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser. Der er udviklet et fælles screeningsredskab og handlevejledning til tidlig opsporing af begyndende sygdom (TOBS). TOBS er taget i brug i Syddjurs,

Norddjurs og Favrskov siden 1. juni 2013, og er ved at blive afprøvet i Randers Kommune. Endvidere er der udarbejdet fælles information til praktiserende læger/vagtlæger og akutmodtagelsen på hospitalet over akuttilbud i kommunerne. Laboratorium 3: Den gode sårbehandling. Der er udviklet et redskab til hjemmeplejen til tidlig opsporing af sår og igangsat kompetenceudvikling af sårsygeplejersker i samarbejde med VIA og Center for telemedicin. I forlængelse heraf er der udarbejdet fælles kompetence- og funktionsbeskrivelse for sårsygeplejersker (uanset sektor). 4. Laboratorium 4: Behandling af børn med enuresis (vådliggere). Der er udarbejdet en model for styrket indsats i forhold til forebyggelse og behandling af børn med inkontinens (enuesis), herunder at børnene og deres familier også kan få behandling lokalt via sundhedsplejen fremfor et forløb på hospital. Modellen er under afprøvning i Norddjurs, Syddjurs, Randers og Favrskov Kommune. I forlængelse heraf er der udarbejdet fælles informationsmateriale til forældre til børn med enuesis. Laboratorium 5: Forbedret indsats for borgere med akut hoftebrud. Der er udarbejdet et pakkeforløb for borgere med akut hoftebrud, hvor der blandt er fokus på tidligere koordinering af udskrivelsen fra hospitalet og rehabilitering i borgeren eget hjem. Pilottest er igangsat 1. november 2013. Udover udviklingsarbejdet i laboratorierne har 110 ledere fra kommuner og hospitalet deltaget i fælles kompetenceudvikling, og der er via projektet udviklet en fælles metode (laboratoriemodellen), der også fremadrettet kan anvendes til at udvikle nye, fælles løsninger på sundhedsområdet. Erfaringerne fra projektet viser, at det generelt giver stor værdi for ledere på sundhedsområdet, at mødes på tværs i laboratorierne og videndele og få nye perspektiver på opgaveløsningen. Gennem laboratoriearbejdet får lederne indsigt i hinandens hverdag og ledelsesmæssige udfordringer, og der opbygges relationer og tillid på tværs i ledergrupperne. Disse relationer udgør et vigtigt fundament for videreudviklingen af det tværsektorielle samarbejde også efter projektets afslutning. Det videre arbejde: Med henblik på at forankre de gode resultater fra projektet og fortsat udbygge det tværsektorielle samarbejde er der nu etableret en fast styregruppe for sundhedsstrategisk ledelse mellem Regionshospitalet Randers, kommunerne Favrskov, Syddjurs, Randers og Norddjurs samt repræsentanter fra de praktiserende læger. Styregruppen sekretariatsbetjenes af Favrskov Kommune. Der er udarbejdet følgende kommissorium for det videre arbejde: SSL (styregruppen for sundhedsstrategisk ledelse) Randers skal være et forum for løbende idéudvikling, og kan tage initiativ til og gennemføre fælles udviklingstiltag, fx i forhold til emner som Ansættelser på tværs

Implementering Borgerperspektivet Desuden skal SSL Randers være med til at understøtte netværk blandt ledere i klyngen. Styregruppen kan igangsætte udviklingsprojekter og efterfølgende beslutte om tiltagene skal afprøves og implementeres i praksis. Klyngestyregruppen orienteres løbende om nye initiativer i regi af SSL Randers. I forbindelse med konkrete projekter og initiativer udpeges 2 sponsorer fra styregruppen, som har særligt ansvar for projektet. Deltagerkreds: I SSL-Randers deltager repræsentanter fra hospitalsledelsen samt repræsentanter fra kommunerne på direktør- og chefniveau. Desuden deltager praksiskoordinator i styregruppen. Fælles koordinator: Der er en fælles koordinator til at varetage de løbende planlægnings- og koordineringsopgaver, der vil være i forbindelse med styregruppens møder og faste aktiviteter. Derudover inddrager styregruppen relevante ressourcepersoner i forhold til at kunne gennemføre de aftalte opgaver. Der kan enten være tale om frikøb af medarbejdere fra hospital eller kommuner eller køb af ekstern konsulentbistand. Møder: Af praktiske hensyn holdes møderne i SSL-Randers i forbindelse med møderne i klyngestyregruppen. Derudover kan der aftales møder efter behov. Årlige seminarer: Der holdes et årligt 12-12 seminar for styregruppen. På seminaret tages udvalgte temaer op til drøftelse og sættes fælles mål for det videre arbejde i styregruppen. Til seminaret inviteres også alle direktører med ansvar sundhedsområdet i kommunerne. Ligeledes holdes et fælles seminar for lederne på hospitalet, i kommunerne og repræsentanter fra almen praksis.

Bilag: 16.2. Evaueringsrapport SSL Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 04. marts 2014 - Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 27602/14

Et sundhedsvæsen uden knaster Evaluering af projekt Sundhedsstrategisk ledelse af det nære sundhedsvæsen December 2013 strategisk ledelse af det nære sundhedsvæsen

Et sundhedsvæsen uden knaster Det er fantastisk at opleve, hvad der kan opnås, når ledere på det strategiske niveau på sundhedsområdet går sammen på tværs og er enige om, at den tværgående indsats skal have høj prioritet. kommunal leder Side 2

strategisk ledelse af det nære sundhedsvæsen 1. Et sundhedsvæsen uden knaster... 4 2. Baggrund... 6 Fokus på det nære sundhedsvæsen... 7 Den ledelsesmæssige udfordring... 7 3. Formål... 8 4. Hovedaktiviteter... 8 5. Målgruppe... 10 Vision...13 6. Evaluering af projektet... 10 7. Opfølgning på succeskriterier... 10 8. Visions- og strategiproces... 13 Resultater og læringspunkter...14 9. På skolebænken... 15 Resultater og læringspunkter...15 10. I laboratoriet... 16 De fem laboratorier...16 Laboratoriemodellen...18 11. Fokusgruppeinterview med laboratoriegrupperne... 21 Erfaringer med forløbet som helhed...21 Højest energi...22 Lavest energi...23 Rammer for laboratoriearbejdet...23 Arbejdsmetode...25 Laboratoriegruppen som et tværsektorielt lederteam...25 Vision...27 Fælles mål og fokus...28 12. Læringspunkter i forhold til laboratoriemodellen... 29 14. Forankring af projektets resultater... 30 13. Tværsektorielle lederfora... 30 15. Perspektivering - Nye rum for ledelse i sundhedsvæsnet... 31 16. Bilag Styregruppe og projektledelse... 32 Side 3

Et sundhedsvæsen uden knaster 1. Et sundhedsvæsen uden knaster Et sundhedsvæsen uden knaster; sådan lyder den fælles vision for Randersklyngen, der består af Regionshospitalet Randers, Norddjurs, Syddjurs, Randers og Favrskov Kommune samt repræsentanter fra de praktiserende læger. Visionen markerer et fælles ledelsesmæssigt fokus på samarbejde om og udvikling af patientforløb og opgaver, der går på tværs af hospital, kommuner og almen praksis. Og netop et styrket, tværsektorielt ledelsessamarbejde er et af hovedresultaterne i projekt Sundhedsstrategisk ledelse af det nære sundhedsvæsen, som er gennemført i Randersklyngen. Det har banet vejen for udvikling af fælles løsninger på tværs af sektorerne, hvor målet er at skabe endnu mere kvalitet i de enkelte forløb. Konkret har Randersklyngen udviklet og igangsat nye indsatser og samarbejdsrelationer i forhold til:»» Behandling i eget hjem med udgangspunkt i IV-behandling»» Forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser via tidlig opsporing af begyndende sygdom»» Sårbehandling i borgerens nærmiljø»» Forebyggelse af hospitalskontakter blandt børn med inkontinens (enuesis)»» Tværsektorielt pakkeforløb for borgere med hoftebrud Indsatserne er udviklet i fem såkaldte laboratorier, hvor de er blevet til i et tværsektorielt og -fagligt samspil. De fælles løsninger adresserer relevante udfordringer i sundhedsvæsnet, er anvendelige i praksis og fokuserer på forskellig vis på:»» vidensdeling mellem sektorerne»» koordinering af behandlingsindsatser»» potentialer for forebyggelse»» arbejdsdeling mellem de involverede aktører»» organisering af de udviklede indsatser»» monitorering af de udviklede indsatser Til trods for de forskellige styringsrationaler og incitamentsstrukturer, der gør sig gældende i de enkelte sektorer på sundhedsområdet, er det i projektet lykkedes at etablere et forpligtende ledelsessamarbejde baseret på gensidig tillid, et fornyet fokus på borgeren/patienten og et mere samfundsøkonomisk perspektiv med udgangspunkt i laveste effektive omkostningsniveau (LEON). Endvidere har 110 ledere på tværs af kommune og hospital deltaget i fælles kompetenceudvikling, og der er udviklet en laboratoriemodel, der udgør en ramme for tværsektorielle udviklingsforløb, hvor ledere fra hospital, kommuner og repræsentanter fra de praktiserende læger samarbejder om at udvikle nye, fælles løsninger. Erfaringerne fra projektet viser, at det generelt giver stor værdi for ledere på sundhedsområdet, at mødes på tværs og videndele og få nye perspektiver på opgaveløsningen. Gennem laboratoriearbejdet får lederne indsigt i hinandens hverdag og ledelsesmæssige udfordringer, og der opbygges relationer og tillid på tværs i ledergrupperne. Disse relationer udgør et vigtigt fundament for videreudvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde også efter projektets afslutning. En central læring i projektet er, at et stærkt, tværsektorielt ledelsessamarbejde på relativt kort tid kan bane vejen for fælles løsninger til gavn for borgerne. En vigtig forudsætning for dette er, at der skabes nye fælles rum for ledere i sundhedsvæsnet, hvor fokus er på fælles løsninger. Det kræver et vedvarende ledelsesmæssigt fokus på det strategiske niveau at give rum og mulighed for dette. Side 4

strategisk ledelse af det nære sundhedsvæsen De fem laboratorier, som der er arbejdet med i projektet, er gode eksempler på sådanne nye, fælles rum. Det lykkes ikke hele tiden og ikke hver gang i laboratorierne. Men når det lykkes, så skabes der et særligt rum, hvor fokus er på»» Borgeren/patienten»» Hele forløbet»» Samfundsøkonomi fremfor kassetænkning»» Praksisnære løsninger»» Tillid til de andre Fælles ledelsesmæssigt fokus på: Borger/patient Helhedssyn LEON Tillid Relationer Nye fælles løsninger Figur 1: Hovedresultater i projektet Projekt Sundhedsstrategisk ledelse af det nære sundhedsvæsen er gennemført med støtte fra Videncenter for Velfærdsledelse i perioden 1. august 2011 31. december 2013. Projektledelsen har gennem hele projektperioden været forankret i Favrskov Kommune. I det følgende beskrives og vurderes projektets resultater samt de aktiviteter og metoder, der har været bragt i spil undervejs i projektet. Side 5

Et sundhedsvæsen uden knaster 2. Baggrund Et forløb i sundhedsvæsnet vil ofte være sammensat af forskelige behandlingsydelser, der involverer forskelige fagpersoner og sektorer. Fx vil behandling af alvorlig sygdom ofte omfatte behandling hos egen læge, indlæggelse på hospital og efterfølgende pleje og rehabilitering i kommunalt regi. Men også behandling af mindre alvorlige skader som fx et brækket ben kan indebære behandling både hos egen læge og hospital samt kommunal genoptræning. En stående udfordring på sundhedsområdet er derfor at sikre sammenhængende patientforløb, hvor borgeren/patienten oplever kvalitet, tryghed og samarbejde mellem fagpersoner på tværs af sektorerne. Denne udfordring forstærkes i disse år, da udviklingen på sundhedsområdet betyder, at der er behov for at udvikle nye bæredygtige løsninger, der indebærer et ændret samspil mellem kommuner, hospitaler og praksissektoren. For det første kan der i sundhedsvæsenet fremover forventes en ændret efterspørgsel efter sundhedsydelser som følge af den demografiske udvikling, der betyder flere ældre, samt udviklingen i sygdomsmønstre, hvor livsstilssygdomme og kroniske sygdomme er i vækst. For det andet står sundhedsvæsenet overfor en række udfordringer på udbudssiden, da efterspørgslen efter sundhedsydelser skal håndteres indenfor en ramme med:»» Manglende viden om hvilke indsatser der skaber mest værdi for pengene indenfor en række områder som fx forebyggelse, rehabilitering, velfærdsteknologi osv.»» Stram udgiftsstyring og besparelser blandt både kommuner og region.»» Stigende efterspørgsel efter specialiserede sundhedsydelser. På den baggrund ses en udvikling i sundhedsvæsnet i retning af en stadig mere specialiseret opgaveløsning på hospitalerne, mens kommuner og almen praksis i højere grad skal løse en række almene sundhedsopgaver. De praktiserende læger vil skulle håndtere et stort patient-flow og pres for flere akutte indsatser, mens kommunerne især vil være udfordret af sundheds- og omsorgsindsatsen i forhold borgere med kronisk sygdom og ældre borgere. Side 6

strategisk ledelse af det nære sundhedsvæsen Fokus på det nære sundhedsvæsen Projektet tager afsæt i den præmis, at håndteringen af disse udfordringer kræver, at potentialet i det nære sundhedsvæsen realiseres. Det vil i denne sammenhæng sige et sundhedsvæsen, som har fokus på og er i stand til at:»» Forebygge sygdom og indlæggelser og sikre tidlig opsporing af sygdomme.»» Udføre behandlingen der, hvor det giver bedst mening.»» Styrke borgernes egenomsorg»» Sikre en sammenhængende opfølgning og rehabilitering i forbindelse med udskrivning fra sygehuse. Der er med andre ord behov for at skabe en øget sammenhæng i indsatsen på tværs af opgavetyper og sektorer, jf. figur 2: Behandling og pleje REGION Genoptræning KOMMUNE Forebyggelse og sundhedsfremme Rehabilitering ALMEN PRAKSIS Hjælpemidler Figur 2: Øget sammenhæng i indsatsen Den ledelsesmæssige udfordring Ledelsesopgaven i forbindelse med udviklingen af det nære sundhedsvæsen er kompleks men afgørende, da det nære sundhedsvæsen hviler på en række forudsætninger:»» Færre hænder men alligevel flere kompetencer til rådighed»» Øget inddragelse og udnyttelse af borgeres og civilsamfundet ressourcer»» Identificering og realisering af mulighederne i velfærdsteknologi»» Fælles opfattelse af mål og indsats på trods af forskellige styringsrationaler og incitamentsstrukturer hos kommuner, region og praktiserende læger Realiseringen af disse forudsætninger kalder på sundhedsstrategisk ledelse. Udover at sikre den daglige drift i egen organisation, mestrer den sundhedsstrategiske leder at være i front, når det gælder udviklingen af holdbare løsninger på tværs af sektor- og fagskel. Side 7

Et sundhedsvæsen uden knaster 3. Formål Formålet med projektet er på denne baggrund at udvikle, afprøve og formidle modeller for sundhedsstrategisk ledelse af det nære sundhedsvæsen. Det indebærer, at der igennem projektet udvikles sundhedsstrategiske ledere, som skaber og forankrer konkrete modeller for bedre samarbejde, koordination og decideret opgaveoverdragelse. Dvs. fokus i projektet er på at fremme og udvikle ledelsesroller og måder at samarbejde på, der fremmer kvaliteten i patientforløb på tværs af hospital, kommune og almen praksis. Det langsigtede mål er at sikre, at sundhedsindsatsen, med de kommende udfordringer in mente, udføres der, hvor det giver mest mening både økonomisk, fagligt og organisatorisk. 4. Hovedaktiviteter Med henblik på at udvikle sundhedsstrategiske ledere er der i projektet arbejdet med at tilvejebringe en række ledelsesmæssige forudsætninger for udvikling af et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen i form af:»» Fælles strategisk forståelse af det nære sundhedsvæsen, der skal bane vejen for udvikling og afprøvning af konkrete modeller for samarbejde og opgaveoverdragelse»» Ledelsesrum for udvikling og afprøvning af nye samarbejdsformer. Dvs. at projektet skal etablere en række laboratorier, som gør det muligt at udvikle, afprøve og lære af nye modeller for samarbejde og opgaveoverdragelse parterne imellem.»» Etablering af fælles tværsektorielle lederfora for ledelse af det nære sundhedsvæsen. Dvs. at der med afsæt i det eksisterende klyngesamarbejde skal etableres fælles mødefora for ledere på tværs af sektorer og fagligheder. Projektets aktiviteter har i forlængelse heraf taget afsæt i tre overordnede spor: Spor 1: Udvikling af sundhedsstrategisk udsyn»» Visions- og strategiproces samt fælles kompetenceudvikling (fælles skolebænk) Spor 2: Laboratorier for udvikling og afprøvning af nye samarbejdsformer»» Etablering af fem praksisnære laboratorier, hvor modeller for samarbejde, koordination og opgaveoverdragelse udvikles og afprøves. Spor 3: Tværsektorielle lederfora»» Skabe muligheder for, at ledere kan mødes på tværs af sektorer og faglighed. Projektets aktiviteter har således været en kombination af visionsudvikling, lederudvikling og laboratoriearbejde, hvor modeller for samarbejde skabes på tværs af sektorer og fag. I praksis har arbejdet med de tre hovedspor været integreret på tværs af projektets aktiviteter. Fx har det strategiske fokus på at fastsætte fælles mål været en fortløbende proces, hvor projektets strategiske ledelse (styregruppe) i dialog med de involverede ledergrupper har konkretiseret fælles mål og bærende principper for indsatsen inden for udvalgte udviklingsområder i laboratorierne. Samtidig har der i alle projektets aktiviteter været fokus på etablering af netværk og relationer mellem ledergrupperne. Det gælder både i forhold til projektets strategiske ledelse (direktør- og chefniveau) og i forhold til deltagerne på den fælles skolebænk og i laboratorierne (ledere på niveau 3 og 4). Arbejdet med spor 3 har således også indgået som en integreret del af aktiviteterne i spor 1 og 2. Side 8

strategisk ledelse af det nære sundhedsvæsen Tidslinje strategisk ledelse af det nære sundhedsvæsen Fælles skolebænk 1. Laboratorium Afprøvning Visionsseminar & Kick-off Fælles skolebænk 2. Laboratorium Fælles skolebænk 3. Laboratorium Fælles skolebænk 4. Laboratorium Afprøvning Fælles skolebænk Afprøvning 5. Laboratorium Afprøvning Afprøvning Læringsseminar Evaluering DEC 2011 DEC 2013 Figur 3: Hovedaktiviteter i projektet Side 9

Et sundhedsvæsen uden knaster 5. Målgruppe På det strategiske niveau har projektet omfattet social- og sundhedsdirektører og/eller ældre- og sundhedschefer i kommunerne, hospitalsledelsen på regionshospitalet samt praksiskoordinator i Randersklyngen. Den strategiske ledelse har samtidig udgjort projektets styregruppe. Derudover har målgruppen for projektet været kommunale ledere på ældre- og sundhedsområdet (niveau 3 og 4), ledere på udvalgte afdelinger på regionshospitalet (afdelingsledelserne, afdelingssygeplejersker og overlæger) samt repræsentanter fra de praktiserende læger. I alt ca. 150 personer. 6. Evaluering af projektet Der er gennemført en evaluering af projektet. Evalueringen er baseret på forskellige typer af data, der er indsamlet løbende i projektperioden, herunder:»» Beskrivelse og dokumentation af de gennemførte aktiviteter»» Spørgeskemaundersøgelse blandt deltagere i fælles skolebænk»» Fokusgruppeinterview med ledere, der har deltaget i et laboratorium»» Evalueringsmøder med laboratoriegrupperne undervejs i forløbet»» Evalueringsseminar for projektets styregruppe»» Læringsseminar for ledere på hospital og i kommunerne samt praktiserende læger Evalueringen er gennemført af projektledelsen samt intern evaluator for projektet. 7. Opfølgning på succeskriterier Projektets formål blev i forbindelse med den indledende projektbeskrivelse konkretiseret i SMARTe succeskriterier. Det vil sige succeskriterier, som er specifikke, målbare, anvendelige, relevante og tidsbestemte og evaluerbare. De formulerede succeskriteriet samt opfølgning på disse fremgår af oversigten på næste side: Side 10

strategisk ledelse af det nære sundhedsvæsen SMARTe succeskriterier (jf. projektansøgning) Opfølgning på succeskriterier 1. Fælles strategisk forståelse af det nære sundhedsvæsen I efteråret 2011 udvikles i regi af klyngesamarbejdet en fælles vision og strategiske målsætninger for udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Senest ultimo 2012 er der gennemført et lederudviklingsforløb for målgruppen af ledere i forhold til at drive udviklingen frem mod det nære sundhedsvæsen. Der er udviklet en fælles vision for Randersklyngen og strategiske målsætninger i form af en række fælles udviklingsområder og bærende principper. Visionen blev udarbejdet i efteråret 2011 og er efterfølgende blevet konkretiseret i forhold til fælles mål og tilgange til opgaveløsningen, som kommer til udtryk i udviklingsarbejdet i de fem laboratorier. Flere af deltagerne i laboratorierne peger bl.a. på, at der via projektet er blevet etableret et fornyet, fælles fokus på borgeren/patienten samt gensidig tillid i det tværsektorielle samarbejde. Der er gennemført lederudviklingsforløb i form af fælles skolebænk for målgruppen af ledere i projektet. Fokus har været på kompetencer i forhold til at kunne skabe nye løsninger i forhold til den tværgående opgaveløsning på sundhedsområdet. Der er gennemført en fælles skolebænk forud for opstarten af hvert af de fem laboratorier. Formålet med dette har været, at metoder m.v. fra skolebænken med det samme har kunnet omsættes i praksis i de enkelte laboratorier. Laboratorierne er blevet startet op forskudt, så læring fra de første forløb har kunnet anvendes i de efterfølgende. Skolebænkene er derfor blevet gennemført af fem omgange i perioden april 2012 april 2013. 2. Ledelsesrum for udvikling og afprøvning af nye samarbejdsformer Der etableres i projektperioden 5 laboratorier, som hver udvikler og afprøver forskellige nye modeller for samarbejde og opgaveoverdragelse indenfor (i) borgere i den erhvervsaktive alder, (ii) borgere med kronisk sygdom samt (iii) ældre borgere. Der er i projektperioden etableret fem laboratorier, som alle har udviklet og igangsat forskellige nye modeller for samarbejde og opgaveoverdragelse til gavn for borgerne. Fokus har været på målgrupper, der er karakteriseret ved, at de på forskellig vis har kontakt til alle sektorer på sundhedsområdet, og hvor det er vurderet, at der er et potentiale i at gentænke den tværgående opgaveløsning. Konkret har fokus været på:»» Borgere med KOL»» Ældre der får hjemmesygepleje»» Sårpatienter»» Børn med inkontinens»» Borgere med akut hoftebrud Fokus har således været på både ældre borgere og borgere med kronisk sygdom, men kun i mindre grad borgere i den erhvervsaktive alder. Samtidig blev det tydeligt i den indledende visions- og strategiproces, at også børneområdet er et væsentligt udviklingsområde i det tværsektorielle samarbejde. Udover de målgrupper, som er nævnt i den indledende projektbeskrivelse er der derfor også gennemført et laboratorium, hvor målgruppen er børn. I alle laboratorierne er der udviklet relevante og anvendelige tiltag, hvor fokus er på et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen. Karakteristisk for tiltagene er også, at én sektor ikke ville have kunnet udvikle dem alene. Endvidere er der i forbindelse med laboratorierne udviklet en metode, der kan bruges som en ramme for tværsektorielle udviklingsforløb. Side 11

Et sundhedsvæsen uden knaster SMARTe succeskriterier (jf. projektansøgning) Opfølgning på succeskriterier Ved afslutningen af projektperioden er effekten af alle afprøvede modeller evalueret i forhold til udvalgte effektmål i forhold til omkostningseffektivitet sat faglig, brugeroplevet samt faglig kvalitet. Effekterne af de udviklede modeller i laboratorierne vil først kunne dokumenteres på længere sigt. Der er derfor efter aftale med Videncenter for Velfærdsledelse ikke gennemført en evaluering af effekten af de udviklede modeller. Overvejelser vedr. effekt indgår dog som et væsentligt element i alle laboratorierne, herunder udvikling af målepunkter for afprøvningen af de udviklede modeller. Erfaringerne med de afprøvede modeller er ved afslutningen af projektperioden formidlet både internt blandt de deltagende parter, og eksternt i forhold til øvrige kommuner og regioner. 3. Etablering af fælles tværsektorielle ledelsesfora Projektet er igennem hele projektperioden strategisk forankret på direktørniveau gennem både selvstændig styregruppe, samt de eksisterende samarbejdsrelationer i klyngesamarbejdet. Erfaringerne fra projektet og de enkelte laboratorier er løbende blevet formidlet internt og eksternt gennem artikler i bl.a. Danske Kommuner, FORKANT, DSR Midt og Tidsskrift for Dansk Sygehusvæsen, oplæg på konferencer og temadage, aktiviteter i Videncenter for Velfærdsledelse, stand på KL Ledertræf, nyhedsbreve, projekthjemmesiden www. sundhedsledere.dk og fælles læringsseminar med 110 deltagere. Særligt er resultaterne af laboratoriet om forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser blevet formidlet til en lang række kommuner m.fl. via indslag i radio, TV, studiebesøg og fælles kommunal temadag om tidlig opsporing arrangeret af Sundhedsstyrelsen og KL. Projektet har gennem hele perioden været forankret på direktør- og chefniveau blandt parterne i klyngen. Der er etableret en bred styregruppe med repræsentanter fra hospitalsledelsen, direktører og chefer fra ældre- og sundhedsområdet i kommunerne samt praksiskoordinator fra almen praksis. Projektet har indgået som en naturlig del af det eksisterende klyngesamarbejde mellem parterne. Udover styregruppen har også de fælles skolebænke og laboratorierne fungeret som tværsektorielle ledelsesfora, hvor ledere i Randersklyngen har fået rum og mulighed for at mødes og udvikle praksis på tværs. Side 12

strategisk ledelse af det nære sundhedsvæsen 8. Visions- og strategiproces Projektet blev indledt med en fælles visions-og strategiproces, der blev gennemført i samarbejde med Udviklingskonsulenterne A/S. Der blev afholdt et 2-dags visionsseminar for projektets strategiske ledelse (styregruppe), der omfatter hospitalsledelsen, repræsentanter på direktør- og chefniveau kommunerne samt praksiskoordinator i klyngen. På seminaret blev der arbejdet med at skabe»» en stærk fælles referenceramme for de efterfølgende aktiviteter i projektet»» en fælles vision»» en fælles forståelse af den strategiske ledelses rolle og samarbejde i projektet Gennem en række faciliterede processer blev der sat fokus på forskellige perspektiver og udfordringer i den tværgående ledelsesmæssige opgave. På seminaret blev der etableret fælles engagement og gensidig accept af en række pejlemærker for det strategiske samarbejde. Især skal følgende fremhæves:»» Det tværsektorielle samarbejde er en fælles forpligtigelse og skal prioriteres højt.»» At skabe gode borge-/patientforløb er en fælles ambition.»» Der skal være fokus på helhedstænkning dvs. de gode løsninger og borgeren som det fælles mål fremfor kassetænkning.»» Der skal være plads til at eksperimentere.»» Åbenhed i forhold til, at sundhedsopgaverne fremover ikke nødvendigvis skal organiseres og løses på samme måde som det sker nu. Der blev desuden lagt vægt på en inkrementalistisk tilgang i samarbejdet. Den overordnede tilgang til det fælles udviklingsarbejde har således været, at de enkelte aktiviteter løbende tilpasses og justeres på baggrund af den læring, der opstår undervejs. På samme vis blev der i den videre proces valgt at arbejde med en rummelig vision og brede faglige mål. Der blev således heller ikke på forhånd udvalgt strategiske fokusområder for de fem laboratorier. Men disse blev formuleret løbende i projektperioden, således at der var mulighed for at få input fra næste ledelseslag og tage højde for de udviklingsbehov, der måtte vise sig undervejs i projektperioden. En central læring på seminaret var endvidere, at hvis man som leder på det strategiske niveau skal facilitere løsninger på tværs, så er der helt konkret behov for at bruge tid sammen med sine lederkollegaer på tværs af sektorerne. Dels for at etablere og vedligeholde samarbejdsrelationer og dels for at skabe tid og rum til, at fælles løsninger kan udvikles og prioriteres. Gennem hele projektet har det derfor også være prioriteret, at styregruppen løbende har mødtes både til styregruppemøder og til forskellige workshops og seminarer. Vision På det indledende seminar formulerede styregruppen en fælles vision; Randersklyngen et sundhedsvæsen uden knaster. Visionen er udtryk for en fælles ambition om at skabe et sundhedsvæsen, som borgeren/patienten oplever som sammenhængende og sektorløst samt en fælles forståelse af, at det på én gang en ledelsesmæssig fordring og udfordring at realisere visionen. I forlængelse af visionsseminaret blev det næste ledelseslag involveret via et kick-off seminar for ledere fra hospitalet og fra ældreog sundhedsområdet i kommunerne samt repræsentanter for de praktiserende læger. Dvs. den samlede ledergruppe, der udgør projektets målgruppe (150 ledere). På seminaret deltog ledergruppen aktivt i en kvalificering af den fælles vision for samarbejdet i Randersklyngen samt generering af idéer til det fælles udviklingsarbejde i forhold til det nære sundhedsvæsen. Omdrejningspunktet for seminaret var at få sat fokus på muligheder og udfordringer for udviklingen af det nære sundhedsvæsen i Randersklyngen, og de ledelsesmæssige behov dette rejser. Blandt andet blev der lavet en markedsplads for de gode idéer til videreudvikling af samarbejdet mellem kommuner, hospital og praktiserende læger. Idéerne blev samlet i et idékatalog, som styregruppen efterfølgende har taget afsæt i udvælgelsen af temaer for laboratorier. Side 13

Et sundhedsvæsen uden knaster Resultater og læringspunkter Samlet set er der gennem den indledende visions- og strategiproces etableret et forpligtende samarbejde på det strategiske niveau, der er baseret på tillid samt en fælles ledelsesmæssig referenceramme. Dette har været et vigtigt fundament for gennemførelsen af projektets øvrige aktiviteter, og har således banet vejen for en fælles indsats i forhold til at udvikle et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen i Randersklyngen. I juni 2013 blev der gennemført et evalueringsseminar for projektets styregruppe, hvor det blandt andet blev drøftet hvilke ledelsesmæssige principper og valg, der har bidraget til projektets resultater. Styregruppen pegede i denne forbindelse på følgende forhold:»» At der via visions- og strategiprocessen blev etableret en musketér-ed om, at alle parter står sammen om opgaven med at udvikle sundhedsvæsnet til trods for de forskellige styringsrationaler og incitamentsstrukturer, der er hos kommuner, region og praktiserende læger.»» At der tidligt i processen blev etableret et samarbejde baseret på tillid og følgeskab på tværs.»» At der blev defineret en vision som et fælles referencepunkt og brede faglige mål»» At der var mod og risikovillighed til at eksperimentere og søge nye veje, og at det har været tilladt også at fejle undervejs»» At der har været rum og mulighed for at udvikle undervejs gennem korte, praksisnære delprojekter (laboratorier)»» At de faglige ledere har været aktivt involveret i udviklingen af nye løsninger»» At der har været en velfungerende, fælles projektledelse, der har sikret fremdrift og koordinering undervejs Side 14

strategisk ledelse af det nære sundhedsvæsen 9. På skolebænken For at omsætte visionen om et sundhedsvæsen uden knaster til praksis, kræver det sundhedsstrategiske ledere, der skaber løsninger på tværs af sektor- og fagskel og baner vejen for, at opgaverne løses, så det er bedst for borgerne. For at fremme dette er der i 2012-2013 gennemført fælles lederudvikling i Randersklyngen i form af fælles skolebænk for ledere og laboratorier. Den fælles skolebænk og laboratorierne er gennemført i samarbejde med COK Center for Offentlig Kompetenceudvikling. Målet med den fælles skolebænk har for det første været at give ledergruppen kompetencer til at rammesætte og drive kreative processer med effekt for borgere og organisation. For det andet har målet været at give mulighed for netværksdannelse på tværs og øget indsigt i de vilkår og udfordringer, som gør sig gældende hos de andre. Fx har lederne i forbindelse med skolebænken fået til opgave at besøge en lederkollega i en anden organisation. På baggrund af besøget er der efterfølgende blevet arbejdet med at formulere innovationsspørgsmål og ideér til ny praksis. For det tredje har skolebænkene haft til formål at klæde deltagerne i laboratorierne på til det efterfølgende udviklingsarbejde i laboratorierne. Konkret har fokus været på kompetencetilegnelse i forhold til innovation, agil projektledelse (herunder scrum-metoden) samt effekt- og forandringsforståelse. På den fælles skolebænk er der også på forskellig vis blevet sat fokus på visionen for det tværsektorielle samarbejde i klyngen, og hvad der skal til for at omsætte visionen til praksis. Den fælles skolebænk har omfattet to dages undervisning, hvor der mellem undervisningsdagene har været mulighed for et besøg hos en anden leder i klyngen. Der er gennemført i alt fem fælles skolebænke med i alt 125 ledere fra Regionshospitalet Randers samt Norddjurs, Syddjurs, Randers og Favrskov Kommuner. Resultater og læringspunkter Der er gennemført deltagerevaluering i forbindelse med skolebænkene. Evalueringen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse. 79 har deltaet i evalueringen svarende til en svarprocent på 63 %. Evalueringen viser, at de fleste af deltagerne generelt er tilfredse med det samlede forløb. På en skala fra 1-5, hvor 5 er den højeste score, fremhæver deltagerne især følgende:»» Kendskab til ledere på tværs af klyngen er forbedret (score 4,01)»» Det samlede forløbs faglige indhold (score 3,90)»» De værktøjer, som blev præsenteret (score 3,83) Evalueringen viser også, at det er forskelligt, hvilket udbytte deltagerne har haft af den fælles skolebænk. Nogle vægter de metoder, som der er blevet undervist højest, mens andre fremhæver netværk med andre ledere i klyngen. En mindre gruppe har været utilfredse med skolebænken og angiver blandt andet, at det faglige niveau ikke har været det rigtige. Nogle deltagere peger også på, at det har været uklart for dem, hvad formålet var med at deltage på den skolebænk. Målgruppen for fælles skolebænk har været bred, idet alle ledere på hospitalet og på ældre- og sundhedsområdet i kommunerne er blevet opfordret til at deltage. Det har været en styrke i forhold til at skabe mulighed for at få sat ansigt på og øge kendskabet til hinanden på tværs. Samtidig har det dog været vanskeligt at tilrettelægge et forløb, hvor det faglige indhold matcher alle deltagerne, da deltagernes har været forskellige med hensyn til ledelseserfaring og -uddannelse. Side 15

Et sundhedsvæsen uden knaster Samlet set har ledergrupperne via de fælles skolebænke fået en introduktion til en række metoder, der efterfølgende kan blive en del af et fælles sprog og arbejdsmetoder i forbindelse med udvikling af den tværsektorielle opgaveløsning. Konkret er der således blevet gjort brug af metoder fra skolebænkene i laboratorierne. Endvidere har deltagerne fået mulighed for at få et øget kendskab til hinanden på tværs af sektor- og fagskel. Hvis der fremadrette skal tilbydes fælles kompetenceforløb vil det dog være hensigtsmæssigt i højere grad at lave forløb, der er mere målrettet de enkeltes lederes erfarings- og uddannelsesniveau. Endelig kan det overvejes i højere grad at skelne mellem, hvornår der er tale om netværksaktiviteter, og hvornår der er tale om kompetencetilegnelse, således at formålet bliver mere tydeligt for den enkelte deltager. 10. I laboratoriet De fem laboratorier I forlængelse af det indledende visions- og strategiarbejde har projektets styregruppe udvalgt fem udviklingsområder, der har strategisk betydning for udviklingen af det tværsektorielle samarbejde. Fælles for udviklingsområderne er, at det vurderes, at der er et potentiale i at udvikle det tværsektorielle samarbejde og fremme et mere nært sundhedsvæsen med fokus på forebyggelse og indsatser i borgerens nærmiljø. Udviklingsområderne er»» Behandling i eget hjem med udgangspunkt i borgere med KOL»» Forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser»» Den gode sårbehandling»» Sammenhængende forløb for børn med inkontinens»» Forbedrede forløb på det ortopædkirurgiske område Inden for hvert af de fem områder er der etableret et laboratorium, hvor 7-8 ledere har arbejdet sammen om at finde løsninger og udvikle fælles tiltag. I laboratorierne er metoderne fra skolebænken blevet prøvet af i praksis, og fokus har været på at omsætte den gode idé til konkrete prototyper, der kan afprøves i praksis. Den overordnede ramme for udviklingsarbejdet i laboratorierne er visionen om et sundhedsvæsen uden knaster. Hertil kommer en række fælles, strategiske pejlemærker, som har givet retning for de enkelte laboratorier:»» så meget som muligt skal forebygges»» indlæggelser skal så vidt muligt undgås»» borgeren/patienten skal være en aktiv medspiller»» fokus på lavest effektive omkostningsniveau (LEON) Resultaterne af laboratorierne er blandt andet»» tilbud om IV-behandling i eget hjem»» en fælles model for tidlig opsporing af begyndende sygdom (TOBS)»» uddannelse samt fælles kompetenceprofil og kompetencebeskrivelse for sårsygeplejersker»» tilbud om behandling af inkontinens blandt børn via sundhedsplejen med fokus på forebyggende indsatser»» tværsektorielt pakkeforløb for borgere med akut hoftebrud Side 16

strategisk ledelse af det nære sundhedsvæsen Nedestående oversigt viser de forskellige initiativer, som er sat i gang i laboratorierne: Laboratorium 1: Behandling i eget hjem af borgere med KOL»» Pilotprojekt, hvor KOL- patienter har fået mulighed for at få lungefysioterapi og IV-behandling i eget hjem.»» Arbejdsgangsbeskrivelser til brug ved IV-behandling i eget hjem. Materialet er efterfølgende anvendt i klyngens aftale om IV-behandling i eget hjem. Laboratorium 2: Forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser»» Udviklet fælles screeningsredskab og handlevejledning til tidlig opsporing af begyndende sygdom (TOBS). TOBS har været under afprøvning i Syddjurs, Norddjurs og Favrskov siden 1. juni 2013, og er ved at blive taget i brug i Randers Kommune.»» Fælles information til praktiserende læger/vagtlæger og akutmodtagelsen om alternativer til indlæggelse. Laboratorium 3: Den gode sårbehandling»» Udviklet et redskab til hjemmeplejen til tidlig opsporing af sår»» Fælles kompetence- og funktionsbeskrivelse for sårsygeplejersker (uanset sektor)»» Aftaler om udveksling af patientinformation i forbindelse med ambulant behandling»» Fælles kompetenceudvikling af sårsygeplejersker i et samarbejde mellem Randers Klyngen, VIA, Center for telemedicin og støttes fagligt af bl.a. dr. med Karsten Fogh.»» Målepunkter til monitorering på sårområdet. Laboratorium 4: Sammenhængende forløb for børn med inkontinens»» Model for styrket indsats i forhold til forebyggelse og behandling af børn med inkontinens (enuesis), herunder at børnene og deres familier også kan få behandling lokalt via sundhedsplejen fremfor et forløb på hospital»» Fælles informationsmateriale til forældre til børn med enuesis.»» Målepunkter til monitorering i forhold til børn med enuesis.»» Afprøvning af indsatsen er igangsat i hele klyngen. Laboratorium 5: Forbedrede forløb for borgere med hoftebrud»» Der er udarbejdet et tværsektorielt pakkeforløb for borgere med akut hoftebrud.»» Pilottest er igangsat 1. november 2013.»» Udarbejdet auditskema og skema til patientinterview. Karakteristisk for de udviklede indsatser er, at der er tale om løsninger, der er blevet mulige, fordi udviklingen af dem er sket i et tværsektorielt og -fagligt samspil. Et eksempel på dette er udvikling af det redskab til tidlig opsporing af begyndende sygdom (TOBS), der er udviklet i laboratorium 2. Dette redskab bygger på viden om og erfaringer med tidlig opsporing af kritisk sygdom (TOKS) på regionshospitalet. Dette redskab er blevet videreudviklet, så det er relevant og anvendeligt i den kommunale sygepleje. Side 17

Et sundhedsvæsen uden knaster Et andet eksempel er pakkeforløbet for akutte hoftebrud, som er udviklet i laboratorium 5. Målet er her, at kvaliteten i forløbet styrkes blandt andet gennem kortere indlæggelsesforløb. I dette laboratorium har parterne gentænkt og koordineret alle arbejdsprocedurer i forhold til hoftebrudspatienter, og det muliggør en ny, forbedret indsats. Fælles for laboratorierne er også, at der er udviklet indsatser og modeller for samarbejde, der adresserer relevante udfordringer i sundhedsvæsnet, og som kan gennemføres i praksis. Laboratorierne har på forskellig vis forholdt sig til løsninger i forhold til»» vidensdeling mellem sektorerne»» koordinering af behandlingsindsatserne»» potentialer for forebyggelse»» arbejdsdeling mellem de involverede aktører»» organisering af de udviklede indsatser»» monitorering af de udviklede indsatser Laboratoriemodellen Laboratorierne danner rammen om tværsektorielle udviklingsforløb, og for at understøtte denne proces er der gennem projektet udviklet en laboratoriemodel. Tankegangen bag modellen er, at hvis vi gør det, vi plejer, så sker der også det, der plejer. I tilrettelæggelsen af laboratorierne er der derfor blevet lagt vægt på at anvende relevante metoder og principper, der har været nye for deltagerne og på denne måde skabe en anden ramme for arbejdet i laboratoriet. Konkret tager modellen udgangspunkt i principperne bag agil projektledelse og scrum. Indenfor scrum arbejder man med serier af korte, eksperimentelle projekter indenfor en overordnet ramme af strategiske intentioner. Et scrum-projekt skal skabe en bevægelse i den rigtige retning for så derefter at lære af dem og sætte nye i gang. Der arbejdes ud fra en lærende udviklingstilgang, som bevæger sigi den strategiske retning, der er sat for forandringen. De agile principper kan med fordel anvendes i komplekse projekter, hvor løsningen og vejen dertil ikke er kendt på forhånd. Tilgangen er produktorienteret og understøtter, at fokus i processen er på det fælles produkt og fælles løsninger. Deltagerne i laboratorierne har været ledere fra hospital og kommuner samt 1-2 praktiserende læger. Laboratoriegruppen fungerer som et tværsektorielt lederteam, der får til opgave at udvikle fælles løsninger inden for et udvalgt område. Laboratoriegruppen er tværsektorielt og- fagligt sammensat, som forskellige perspektiver kan komme i spil i udviklingsarbejdet. Til laboratoriegruppen tilknyttes desuden to repræsentanter fra projektets styregruppe, der fungerer som sponsorer for laboratoriet. Sponsorernes rolle er at støtte op om laboratoriet, sætte retningen for udviklingsarbejdet og deltage i laboratoriegruppen, hvor gruppens ideer og forslag drøftes (mini-demonstrationer). Sponsorerne spiller en vigtig rolle i forhold til at sætte scenen i laboratoriet, så det bliver legitimt at tænke i nye løsninger samtidig med, at det fælles fokus på fx LEON fastholdes. På denne måde har styregruppen fået en mere aktiv projektrolle end traditionelt i projekter, og der skabes et mere direkte samspil mellem projektets strategiske ledelse og det næste ledelseslag, som har været drivende i laboratorierne. Endvidere indgår der en såkaldt scrum-master i laboratoriegruppen. Scrum-masteren faciliterer møderne i gruppen, sikrer dialog med sponsorerne fra styregruppen og hjælper gruppen med at fjerne evt. forhindringerne for deres arbejde undervejs. Konkret har projektets projektleder fungeret som scrum-master i alle laboratorierne. Side 18

strategisk ledelse af det nære sundhedsvæsen Laboratoriemodellen er gennem projektet blevet justeret og tilpasset, så den fungerer i en tværsektoriel sammenhæng. Modellen kom til at omfatte følgende aktiviteter: Idémøde Laboratoriegruppen mødes med sponsorerne for at drøfte mulige udviklingsområder og idéer inden for det overordnede tema for laboratoriet. Forud for idémødet har laboratoriegruppen på forskellig vis haft mulighed for at lade sig inspirere i forhold hvilke idéer, der kan arbejdes videre med i laboratoriet. Fx via drøftelserne på den fælles skolebænk og besøg hos en lederkollega. I forbindelse med et af laboratorierne blev der også arrangeret et fælles studiebesøg på et hospital i en anden region. Laboratoriedag På baggrund af idémødet prioriterer sponsorerne de forskellige idéer, som er kommet frem. Herefter mødes sponsorer og laboratoriegruppe igen til en laboratoriedag. Her foretages den endelige afgrænsning af emnet for laboratoriet, og laboratoriegruppen og sponsorerne aftaler mål og konkrete leverancer for laboratoriet. Udvikling af prototype (periode på max. 30 dage). Efter laboratoriedagen arbejder laboratoriegruppen med at udvikle nye modeller og redskaber. Gruppen har relativt frie hænder til at bestemme, hvordan de løser den opgave, som blev aftalt på laboratoriedagen. Gruppen skal dog være færdig efter max. 30 dage. Undervejs holder gruppen møder med sponsorerne, hvor gruppens idéer og forslag præsenteres og drøftes. Reviewmøde Laboratoriegruppen præsenterer deres leverancer for repræsentanter fra styregruppen og andre ledere fra Randersklyngen. Endvidere kan eksterne reviewere inddrages enten på eller umiddelbart efter reviewmødet. Gruppen får direkte feedback fra deltagerne, og viden og idéer deles på tværs. Retrospektivt møde Efter reviewmødet evaluerer laboratoriegruppe, sponsorer og scrum-master proces og samarbejde i laboratoriet. Fokus er her på at forbedre og optimere processen, og at få eventuelle problemer frem og italesat. Endvidere har lederne på disse møder fået mulighed for at reflektere over, hvad laboratoriet har betydet for dem som ledere. I projektet er inputtene fra de retrospektive møder blevet anvendt til løbende at tilpasse metode og arbejdsform i laboratorierne. Styregruppemøde Projektets strategiske ledelse mødes og beslutter hvilke leverancer fra laboratoriet, der skal afprøves i praksis, og hvordan afprøvningen skal foregå. Afprøvning af leverancer Leverancer afprøves. Der etableres en projektorganisering, der tilpasses de konkrete leverancer, der skal afprøves. Side 19

Et sundhedsvæsen uden knaster Vores model Review Kontrakt Mini-demo Fælles skolebænk Prototype Besøg hos hinanden Studietur Idémøde Laboratoriedag Gruppen arbejder Afprøvning Borgerinterview Gruppen arbejder Andet Retrospektivt møde Scrum Master Figur 4: Laboratoriemodellen Side 20

strategisk ledelse af det nære sundhedsvæsen 11. Fokusgruppeinterview med laboratoriegrupperne Som et led i evalueringen er der gennemført fokusgruppeinterview med hver af de fem laboratoriegrupper. De ledere og praktiserende læger, der har deltaget i laboratorierne, har været tæt involveret i projektets aktiviteter, og interviewene kan på denne baggrund give et billede af styrker og udfordringer ved laboratoriemodellen specifikt og forløbet i projektet som helhed. I et fokusgruppeinterview produceres data gennem gruppeinteraktion omkring et emne, som intervieweren har bestemt. Det betyder, at intervieweren har styringen over emnet, men ud over dette er det gruppens eget sammenspil, som giver resultatet. I alt er der gennemført 5 fokusgruppeinterview med 22 deltagere. Derudover er der gennemført telefoninterviews med to deltagere, der ikke har kunnet deltage i fokusgruppeinterviewene. 12 deltagere fra laboratoriegrupperne har hverken deltaget i fokusgruppeinterview eller telefoninterview. Årsagerne til, at der ikke er gennemført interview med alle er følgende:»» Nogle deltagere var på interviewtidspunktet fratrådt deres stillinger»» Nogle deltagere ønskede ikke at deltage men vurderede, at deres synspunkter ville blive dækket ind af de øvrige i gruppen.»» I nogle tilfælde har det ikke været praktisk muligt at finde et tidspunkt for telefoninterview indenfor evalueringsperioden. Endelig har der været enkelte deltagere i nogle af laboratoriegrupperne, som af forskellige årsager kun har været tilknyttet gruppen i en kort periode. Fx deltagere som er blevet inddraget i gruppen i forbindelse med den konkrete afprøvning, men som ikke har været en del af den øvrige proces. Her er det vurderet, at det ikke er relevant at gennemføre særskilte telefoninterviews. Interviewene er gennemført i september-december 2013. På interviewtidspunktet har alle laboratoriegrupperne været i gang med en afprøvning af de udviklede tiltag. Men det er forskelligt, hvor langt grupperne har været med afprøvningen på interviewtidspunktet. Udover fokusgruppeinterviewene har laboratoriegrupperne også evalueret proces og resultater i laboratorierne i forbindelse med de retrospektive møder i laboratorierne. De generelle pointer fra disse møder fremgår også af fokusgruppeinterviewene. Der er derfor ikke lavet en særskilt analyse af evalueringerne på de retrospektive møder. Erfaringer med forløbet som helhed Alle fokusgruppeinterviewene blev startet med, at grupperne skulle forholde sig til projektet som helhed fra kick-off mødet i december 2011 og frem til, hvor grupperne stod på interviewdagen. De blev bedt om at finde det tidspunkt, hvor de oplevede, at energien i projektet var lavest, samt hvor energien i projektet var højest. Deltagerne placerede herefter post-its på en planche. Formålet med denne øvelse var indledningsvist at give et billede af hvilke dele af projektet, som ifølge laboratoriegrupperne, har virket bedst samt hvilke områder, der fremadrettet kan forbedres. Figur 5 viser, hvorledes respondenterne placerede deres post-its. Hver respondent kunne placere én blå post-it, der hvor energien havde været lavest, og én grøn post-it, der hvor energi var højest. Dog har enkelte respondenter valgt kun at sætte én post-it (enten blå eller grøn). Side 21

Et sundhedsvæsen uden knaster Figur 5: Planche med post-its fra fokusgruppeinterview Som det ses af figur 5 er det generelle billede, at respondenterne har oplevet den største energi i projektet i perioden fra idémødet og frem til reviewmødet, mens energien er lavest enten før eller efter den intensive den af laboratoriearbejdet. Højest energi Alle grupper peger på, at energien var højest i den intensive del af laboratoriearbejdet fra idémødet og frem til og med reviewmødet. Respondenterne begrunder dette med, at der her hurtigt kunne skabes nogle resultater og fælles produkter i laboratorierne. Respondenterne formulerede det fx på denne måde: Det flyttede noget, der skete noget i en fart (Kommunal leder) Vi har en masse møder her i mellem, og det er på de møder, man virkelig inspirerer hinanden. (Kommunal leder) Det var intensivt arbejde, hvor man på meget kort tid flyttede noget. Det der med at mødes så tit, så intet er glemt til næste møde, var fantastisk. (Leder på hospital) Side 22

strategisk ledelse af det nære sundhedsvæsen Respondenterne var generelt positive i forhold til, at laboratorierne blev gennemført som en intensiv proces med hyppige møder. Det har været med til at sikre, at engagementet blev fastholdt, og at tiden kunne bruges fokuseret på at videreudvikle de produkter, som der blev arbejdet med i laboratoriet. Flere af respondenterne begrunder også den høje energi med, at man i laboratoriearbejdet lærte af hinanden, og at alle tre sektorer var samlet om samme bord. Nogle af respondenterne fremhævede også det afsluttende reviewmøde som en positiv oplevelse, da det gav en stor tilfredsstillelse at fremlægge det produkt, som gruppen var kommet frem til for styregruppen, som havde givet opgaven. En respondent peger derimod på, at reviewmødet blot var en gentagelse af de drøftelser, der løbende havde været i laboratoriet med sponsorerne fra styregruppen. Flere af grupperne giver også udtryk for, at de er stolte af deres arbejde, og at engagementet i gruppen har været højt. En af de kommunale ledere udtrykker det på denne måde: Jeg synes, energien kommer tilbage med det samme, vi sidder her sammen igen (Kommunal leder) Lavest energi Når respondenterne ser tilbage på forløbet som helhed, fremhæver flere perioden frem til laboratoriet som der, hvor de har oplevet den laveste energi. Dette begrundes blandt andet med, at formålet med at deltage i den fælles skolebænk forud for laboratoriet var uklart, og undervisningen blev for nogle meget teoretisk. Flere af grupperne giver i forlængelse heraf udtryk for, at tiden på skolebænken kunne have været brugt bedre. Nogle peger også på, at de ikke deltog i kick-off seminaret, og derfor allerede fra start følte sig sat tilbage i projektet. Af interviewene fremgår det, at opstarten af projektet generelt er blevet grebet forskelligt an i de enkelte kommuner, på hospitalet og de praktiserende læger. Nogle respondenter fortæller således, at de deltagende ledere i deres organisation blev grundigt informeret om projektet og herunder vigtighed og omfang, mens projektet andre steder kun blev omtalt kort og ikke specifikt. Endelig peger nogle på, at det kan være vanskeligt at opretholde energien fra laboratoriet i afprøvningsfasen. Begrundelserne for dette er forskellige. En begrunder det med, at vedkommende ikke var direkte involveret i afprøvningen, mens en anden peger på, at arbejdspresset i denne fase samlet set var for stort. Rammer for laboratoriearbejdet Karakteristisk for alle laboratorierne er, at der er arbejdet med at sikre en stærk, ledelsesmæssig ramme omkring arbejdet i laboratorierne. Dels er laboratorierne sammensat af personer med ledelseskompetence på forskellige niveauer, og dels er der undervejs blevet eksperimenteret med at koble et sponsorpar fra projektets strategiske ledelse til den enkelte laboratoriegruppe. Som tidligere beskrevet fungerer sponsorerne blandt andet som opgavestillere og sparringspartnere for laboratoriet. For at få viden om, hvad denne arbejdsform kan bidrage med, er der i interviewene spurgt ind til gruppernes oplevelse af de ledelsesmæssige rammer for laboratoriearbejdet. Interviewene viser, at det er forskelligt, hvordan grupperne oplever samspillet med styregruppe og sponsorer undervejs. Nogle af grupperne giver udtryk for, at de oplevede, at der stod en styregruppe bag deres arbejde i laboratoriet, og at det havde været med til at fjerne det snævre fokus på økonomi, som kan gøre det vanskeligt at arbejde sammen i udviklingsgrupper. Side 23

Et sundhedsvæsen uden knaster Andre i laboratoriegrupperne giver udtryk for, at det har været er uklart for dem, hvem der sidder i styregruppen og hvilken rolle, de har haft i projektet. Interviewene viser også, at det konkrete samspil med sponsorerne opleves forskelligt i grupperne. En af grupperne peger på, at de ikke synes, at sponsorerne har bidraget med noget i processen, mens andre af grupperne har oplevet, at sponsorerne har spillet en vigtig rolle ved at bakke op om projektet og stå til rådighed for gruppen, så fx tvivlsspørgsmål hurtigt kan afklares og processen forløbe effektivt. En af laboratoriegrupperne fremhæver, at projektet ikke kun har knyttet deltagerne i laboratoriegrupperne tættere sammen, men at de også oplever, at direktører og chefer på tværs af organisationerne nu står mere sammen: Jeg tror da også projektet har medvirket til, at chefer og direktører er blevet tættere, altså det er jo et projekt, de står sammen om. Det havde nok været ligegyldigt, hvem der havde været sponsorer på vores laboratorium, for de står jo sammen. (Leder på hospital) Generelt lægger respondenterne også vægt på, at laboratoriegrupperne har været sammensat af ledere fra kommuner og hospital samt praktiserende læger. Flere peger i denne forbindelse på, at der på denne måde sikres høj beslutningskompetence i grupperne. Endvidere fremhæver nogle, at det bidrager til en lettere afprøvnings- og implementeringsproces. Dette styrkes yderligere af, at alle sektorer har været inddraget i arbejdet. En af lederne fra hospitalet og en praktiserende læge udtrykker det på denne måde: Det har været en rigtig god sammensætning, hvor alle sektorer har været med. Så kommer man ikke til at beslutte noget, som ikke kan lade sig gøre i virkeligheden, fordi man ikke lige har spurgt sidste led (Leder på hospital) Jeg føler, vi som praktiserende læger har været med for at kvalitetssikre. Altså jeg mener, vi er måske ikke så meget en del af afprøvningsperioderne, da meget af arbejdet ligger i kommunalt og hospitalsregi, men vi har været der til at sikre en kvalitet fra borgeren. Så det der blev aftalt også kunne ske i virkeligheden. (Praktiserende læge) Respondenterne er generelt enige om, at det har været vigtigt, at alle sektorer har været repræsenteret, så de forskellige perspektiver kan komme i spil, og der udvikles holdbare løsninger. Samtidig peger flere dog også på, at det er en begrænsning, at de praktiserende læger ikke kan forpligte sig i forhold til at afprøve et nyt tiltag på samme måde, som lederne fra kommunerne og hospitalet kan. Det er vigtigt at pointere, at det for mange af lederne ikke er første gang, at de skal samarbejde på tværs i forskellige typer af arbejdsgrupper. Dog fremhæver flere af respondenterne, at laboratoriegruppen adskiller sig fra den typiske arbejdsgruppe ved, at alle tre sektorer er med, at det er et meget intensivt forløb, og at gruppen fra start af får at vide fra styregruppe/sponsorerne, at de skal parkere kassetænkningen og i stedet fokusere på de gode løsninger for borgerne. Side 24

strategisk ledelse af det nære sundhedsvæsen Arbejdsmetode I alle interviews bliver arbejdsmetoden omtalt undervejs. De overordnede tilkendegivelser er generelt positive. De positive tilbagemeldinger omhandler for det første, at man ved at arbejde intensivt og koncentreret hurtigt kan komme frem til synlige resultater. For det andet fremhæver grupperne generelt, at det var vigtigt, der var tilknyttet en SCRUM-master til gruppen, som havde overblikket over hele forløbet: Det er uden tvivl projektlederens skyld, at tingene også er gledet så nemt. At der har været en, som har tænkt alle de praktiske ting omkring forløbet, så vi kunne fokusere på det faglige. (Kommunal leder) Det, at der har været en projektleder har været det letter os jo i det daglige arbejde. At vi ikke skal tænke på, hvem der indkalder, og hvem skal næste gang. Alt skrivearbejdet og lignende. Det har været en kæmpe hjælp (Leder på hospital) Enkelte af respondenterne er så begejstrede for metoden, at de ønsker at bruge den i deres hverdag til at få løst mindre opgaver på en hurtigere og effektiv måde. Flere af respondenterne mener dog, at de sagtens kunne have været en del af laboratoriegruppen uden at kende teorien bag metoden. Dvs. at de ikke har haft brug for den teoretiske del af de fælles skolebænke. En af laboratoriegrupperne gør opmærksom på, at de synes det har været en rigtig god måde at arbejde på, men at man fra ledelsens side skal være varsom med at trække metoden ned over alle udviklingsgrupper. De peger på, at arbejdsbyrden kan hurtig blive for stor, hvis alle arbejdsgrupper skal igennem denne proces. Laboratoriegruppen som et tværsektorielt lederteam Alle laboratoriegrupper giver på forskellig vis udtryk for, at det har været givende at være en del af et tværsektorielt team, der sammen skal løse en opgave. I de følgende afsnit beskrives de succeser og udfordringer, som grupperne har oplevet undervejs. Succeser undervejs Det var generelt meget nemt for respondenterne at pege på, hvad der havde været en succes undervejs i forløbet. Alle grupperne var enige om, at samarbejdet i gruppen havde været meget givende, og at det gode samarbejde havde været medvirkende til at sikre gode produkter i laboratorierne. Respondenterne udviste typisk igennem hele interviewet stor glæde og engagement for deres projekt og det udbytte, de havde fået af at arbejde sammen. Eller som en af de kommunale ledere formulerede det: Jeg følte, jeg fik mere ud af det, end jeg kastede ind i det (Kommunal leder) Alle grupperne blev bedt om at uddybe, hvorfor de fandt, at samarbejdet var en succes. Flere peger i denne forbindelse på, at laboratoriearbejdet har givet dem en øget indsigt i, hvad der foregår i de andre sektorer samt mulighed for at udveksle erfaringer. To af respondenterne fortæller fx: Men noget af det sjove har jo været, at vi er blevet udfordret lidt på vores procedurer. Jeg har i hvert fald også haft stor glæde af at få indsigt i sygehusets procedurer og de praktiserendes lægers procedurer. Hvad er det for nogle vilkår vi arbejder under. Den der forståelse, man opnår på den måde. Det har i hvert fald bidraget meget, og det er jo nærmest en sekundær gevinst kan man sige, at man har fået forståelsen for vilkårene (Kommunal leder) Side 25

Et sundhedsvæsen uden knaster Det er sjældent at sidde i små tætte grupper, hvor alle sektorer er repræsenteret. Der har været møder på tværs før med sygehuset og kommunerne, men ikke sådan fokuseret, hvor vi kan trække på hinandens erfaringer (Leder på hospital) Respondenterne giver generelt udtryk for, at det at de har fået et bedre kendskab til hinanden også kan gøre samarbejdet mellem sektorerne lettere efter projektet: Vi er blevet meget kendt med hinanden, så det gør det nemmere at ringe til hinanden, hvis man lige har et spørgsmål. Det er projektet sundhedsstrategisk ledelse, der har gjort det. (Kommunal leder) Det gør det da nemmere lige at ringe ud til kommunerne, hvis der er tvivl om en patient, når de når herind til os. Nu kender vi jo hinanden. (Leder på hospital) Jeg har fået meget bedre indblik i hvad der foregår ude i kommunerne, og det ærgrer mig, at det ikke er kommet før. (Leder på hospital) I forlængelse heraf peger nogle dog også på, at relationerne skal udvides og vedligeholdes for vedvarende at fremme det tværsektorielle samarbejde: Samarbejdet er til en vis grænse bundet op på de relationer, vi har skabt, så derfor bliver det også vigtigt efterfølgende at skubbe medarbejderne til at ringe til hospital og de andre kommuner, så man kan fastholde et godt samarbejde. (Kommunal leder) Jeg tror, det er meget bygget op på relationen, så hvis man ikke fortsætter i arbejdsgrupper, så kan det godt løbe lidt ud, fordi de nye ved jo ikke, hvem de lige skal ringe til ved bestemte ting. Men det kommer an på, hvem der kommer ind, og hvordan de kommer ind i det. (Kommunal leder) Endelig peger nogle af respondenterne også på, at det ikke kun er de konkrete relationer men også arbejdsmetoden og de udviklede produkter, der fremmer det gode samarbejde. To af respondenterne udtrykker det således: Jeg tror ikke, det er relationen, som er bindeledet, men mere arbejdsmetoden. (Praktiserende læge) Vores produkt lever jo videre uanset, om jeg er her eller ej. De ledelsesmæssige relationer er kommet for at blive, fordi det er en anden kultur vi har skabt gennem det her. Altså ledere ringer til ledere ved spørgsmål. Det skal blot overføres, hvis nye kommer til. (Kommunal leder) Side 26

strategisk ledelse af det nære sundhedsvæsen Udfordringer undervejs Respondenterne blev i interviewene spurgt ind til, hvilke udfordringer de er stødt på undervejs i samarbejdet. Grupperne havde svært ved at pege på andre udfordringer end dem, som kom frem i drøftelsen af, hvor energien var lavest i forløbet. De udfordringer, som respondenterne efter overvejelser alligevel kommer frem til, er af mere praktisk karakter. Alle grupper nævner fx, at tidsog arbejdspres under projektet er markant og kræver planlægning: Man kan godt hive en måned ud af kalenderen, hvis det skal til, men heller ikke mere for så bliver de øvrige arbejdsopgaver for store og uoverskuelige. Det er bare vigtigt, at det bliver meldt tidligt nok ud. (Kommunal leder) Altså vores arbejdsopgaver forsvinder jo ikke bare, så man kan sige, alt det her er jo en opgave oven i alle de andre, men det kan jo godt gå i en periode. (Leder på hospital) Udover tids- og arbejdspresset er grupperne også enige om, at implementeringen af produkterne fra laboratorierne kan være en udfordring blandt andet fordi mange forskellige personer skal inddrages, og fordi arbejdsopgaverne er organiseret forskelligt i kommunerne, på hospitalet og i almen praksis. Nogle af respondenterne peger desuden på, at det i praksis kan være vanskeligt at parkere kassetænkningen. De oplever, at det bliver nemmere, når det indgår i styregruppens opdrag til laboratorierne at kassetænkning skal undgås, men de økonomiske overvejelser har alligevel spillet en rolle for arbejdet i laboratoriet. Vision I interviewene fik respondenterne muligheden for at give deres syn på, hvad visionen om Randersklyngen som et sundhedsvæsen uden knaster betyder for dem. Respondenterne udtrykker visionen forskelligt, men har overordnet en fælles forståelse og indgang til visionen. Citaterne nedenfor viser en række af de tanker, respondenterne gør sig, når de høre visionen: Jeg ser det lidt som, at den kløft der før var der, nu er fyldt op med jord (Leder på hospital) Det er et håb, at vilkårene bliver en lille smule mere ens for borgerne uanset kommune. Der har været ting, vi har gjort meget forskelligt i kommunerne, og der tror jeg, vi er kommet tættere på hinanden, eller det er vi. (Kommunal leder) Jeg så et knudret træ for mig med en masser store knaster, og ved at italesætte problemet og finde fælles mål og fokus, ville vi følge den samme vej. Vi ville rydde de her knaster af vejen, vi ville være på den samme gren uden at gå ud af en masse sideveje. (Kommunal leder) Vi tænker det samme, vi siger samme, vi mener det samme. (Leder på hospital) For mig handler det om tilgængelighed. At der er tilgængelighed mellem os, at det er nemt for os at ringe ud og sige; prøv at hør jeg har en på den og den her måde. Det er et sundhedsvæsen uden knaster, når det lykkes. (Leder på hospital) Side 27

Et sundhedsvæsen uden knaster At samle ledere fra de tre sektorer i et fagligt samarbejde til gavn for borgeren (Kommunal leder) Fælles mål og fokus Alle laboratoriegrupper giver udtryk for, at de har oplevet, at fokus på borgeren i opgaveløsningen er blevet forbedret eller har fået nyt liv gennem projektet. De peger fx på, at de enkelte modeller i laboratorierne er udviklet med borgeren i centrum. Det skal dog ikke forstås sådan, at der før projektet ikke har været fokus på borgeren. Forskellen ligger ifølge respondenterne i, at det igennem projektet er blevet nemmere at fastholde fokus på borgeren også i sektorrovergangene, idet der er skabt større tillid på tværs. Relationerne mellem deltagerne gør fx, at de hurtigere vil tage kontakt til hinanden omkring et borgerforløb, hvis der opleves problemer. Desuden bidrager den øgede forståelse for hinandens organisationer til, at fokus på borgeren i højere grad fastholdes i stedet for at lade sig irritere over de andre organisationernes arbejdsgange m.v. På spørgsmålet om, hvad grupperne mener, er de fælles mål i klyngerne nu, svares der fx følgende: Borgeren er i fokus, men kassetænkningen er stadig problematisk, og det kan sætte bremsen i. Det gælder både kommune, sygehus og praktiserende læger. (Leder på hospital) Tilliden er blevet større til, at det er ud fra et borgerperspektiv, vi gør tingene, og ikke et spørgsmål om, hvad der er bedst for mig. Det vi frygtelig gerne vil er, at vi har tillid til, at vi gør, det der er bedst for borgeren, og ikke så meget kassetænkning. At man så en gang i mellem får en lille djævel, det er så hvad det er, men som udgangspunkt er, at vi gør det bedste for borgeren. At det er blevet mere i fokus. (Kommunal leder) Vi har haft borgeren i centrum fra start, men vi er nogle gange faldet i økonomikassen (smiler). (Leder på hospital) I forlængelse heraf peger flere af respondenterne på, at de synes, at der er kommet et mere nært sundhedsvæsen i Randersklyngen sammenlignet med for 2 år siden. De nedestående citater er eksempler på, hvordan respondenterne mener, at et mere nært sundhedsvæsen i Randersklyngen kommer til udtryk. Tre af respondenterne formulerer det således: Projektet er en rigtig god måde at videreudvikle det nære sundhedsvæsen på, så kommuner, region og praktiserende læger får et mere flydende samarbejde. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at det uden tvivl er en succeshistorie. (Kommunal leder) Hele tankegangen om, hvornår vi kommer på sygehuset, har ændret sig. (Kommunal leder) Man skal ikke altid tro at sygehuset bare skal have tømt sengene op til en weekend, men at de faktisk tror på, at borgeren har bedst af at komme hjem, og dermed bliver passet af os. (Kommunal leder) Et gennemgående tema i respondenternes reflektioner omkring fælles mål og fokus er gensidig tillid i løsningen af opgaver på tværs af sektorerne. En respondent udtrykker direkte, at den største læring af projektet har været: Tillid og respekt for samarbejde omkring den enkelte borger på tværs af sektorerne. Tillid til at vi gør det bedste alle steder. Respekten for at det vi gør, er det bedste, vi kan gøre. Samarbejde om, at den enkelte borger får det bedste tilbud. (Kommunal leder) Side 28

strategisk ledelse af det nære sundhedsvæsen 12. Læringspunkter i forhold til laboratoriemodellen Erfaringerne fra projektperioden viser, at det via tværsektorielle laboratorier er muligt på relativ kort tid at udvikle fælles løsninger, der er både relevante og anvendelige i praksis. Centrale elementer i den arbejdsform, der danner rammen om laboratorierne er:»» at der arbejdes i korte, intensive forløb»» at alle tre sektorer er med»» at gruppen fra start får at vide fra deres sponsorer fra styregruppen, at de skal parkere kassetænkningen og i stedet fokusere på de gode løsninger for borgerne Deltagerne i laboratorierne oplever typisk arbejdsformen som effektiv og dynamisk, samt at fokus er på det fælles produkt, hvilket fremmer samarbejdet på tværs. Erfaringerne viser også, at fælles koordinering og facilitering undervejs er afgørende for forløbet i laboratorierne. En tilbagevendende udfordring i laboratoriearbejdet er at skabe rum til, at lederne kan bruge tilstrækkeligt med tid på det tværsektorielle udviklingsarbejde ved siden af deres øvrige ledelsesopgaver i egen organisation. I praksis kan samspillet mellem laboratoriegruppen og styregruppen i nogle tilfælde være vanskeligt at få til at fungere. Fx kræver det, at der er synlighed omkring og fælles accept af, at det ikke altid er en direktør eller chef fra ens egen organisation, der optræder som opgavestiller i laboratoriegrupperne. Men når det lykkes, så giver det en anden ramme for samarbejdet, der bidrager til hurtig fremdrift og beslutningskompetence i laboratorierne, og som kan være med til at understøtte oplevelsen af, at det kan lade sig gøre at skabe forandringer på tværs. Udover de konkrete produkter, der kommer ud af laboratorierne, er et vigtigt resultat af laboratoriearbejdet, at det fælles fokus på borgeren/patienten har fået fornyet liv. Laboratorierne har på denne måde været med til at fremme fælles mål og retning i den tværsektorielle opgaveløsning. Endelig giver det stor værdi for lederne, at mødes på tværs i laboratorierne og videndele og få nye perspektiver på opgaveløsningen. Gennem laboratoriearbejdet får lederne indsigt i hinandens hverdag og ledelsesmæssige udfordringer, og der opbygges relationer og tillid på tværs i ledergrupperne. Relationerne og den gensidige tillid udgør et vigtigt fundament for videreudviklingen og forankringen af det tværsektorielle samarbejde efter projektperioden. Det forudsætter dog, at relationerne mellem kommuner, hospital og praktiserende læger til stadighed vedligeholdes og udvikles. Side 29

Et sundhedsvæsen uden knaster 13. Tværsektorielle lederfora Som beskrevet har der i alle projektets aktiviteter været fokus på at give ledere i sundhedsvæsenet mulighed for at mødes på tværs af fag- og sektorskel med henblik på at understøtte dannelsen af netværk og relationer. Det gælder både i forhold til projektets strategiske ledelse (direktør- og chefniveau) og i forhold til deltagerne på skolebænken og i laboratorierne (ledere på niveau 3 og 4). På det strategiske niveau har projektet været forankret i en bred styregruppe med repræsentanter fra hospitalsledelsen, direktører og chefer fra ældre- og sundhedsområdet i kommunerne samt praksiskoordinator fra almen praksis. Udover egentlige styregruppemøder har projektets strategiske ledelse løbende deltaget i de øvrige aktiviteter i projektet fx som sponsorer i laboratorierne. Også de fælles skolebænke og laboratorierne har fungeret som tværsektorielle ledelsesfora, hvor ledere i Randersklyngen har fået rum og mulighed for at mødes og udvikle praksis på tværs. Endvidere har der i projektperioden løbende været fokus på mulighederne for at styrke kendskabet til hinanden på tværs via fx jobrotation, delestillinger og studiebesøg. I forbindelse med nogle af laboratorierne er der i mindre omfang gennemført studiebesøg på tværs af kommuner og hospital. Det er dog ikke lykkedes at etablere delestillinger eller jobrotation i projektperioden. 14. Forankring af projektets resultater Der er enighed blandt parterne i Randersklyngen om at fortsætte ledelsessamarbejdet også efter, at projektet afsluttes. Der er derfor etableret en fast styregruppe for sundhedsstrategisk ledelse i Randersklyngen. Styregruppen skal være et udviklingsforum for den strategiske ledelse i klyngen, der har særlig fokus på ledelse på tværs af sektorerne. Målet er fortsat at kunne igangsætte fælles udviklingstiltag og understøtte netværk på tværs af sektorerne i klyngen. Side 30

strategisk ledelse af det nære sundhedsvæsen 15. Perspektivering - Nye rum for ledelse i sundhedsvæsnet I projekt Sundhedsstrategisk ledelse af det nære sundhedsvæsen er der på forskellig vis arbejdet med at fremme og udvikle ledelsesroller og måder at samarbejde på, der øger kvaliteten i patientforløb på tværs af hospital, kommune og almen praksis. Det er sket ved at etablere et tæt ledelsesmæssigt samarbejde både på det strategiske niveau og på driftsniveau, hvor fokus har været på fælles mål, fælles løsninger og netværk. En central læring i projektet er, at et stærkt, tværsektorielt ledelsessamarbejde på relativt kort tid kan bane vejen for fælles løsninger til gavn for borgerne. En vigtig forudsætning for dette er, at der skabes nye fælles rum for ledere i sundhedsvæsnet, hvor fokus er på fælles løsninger. Det kræver et vedvarende ledelsesmæssigt fokus på det strategiske niveau at give rum og mulighed for dette. Et godt eksempel på dette er laboratorierne, som der er arbejdet med i dette projekt. Laboratoriet kan betragtes som et øverum for tværsektoriel ledelse. Som deltager i et laboratorium skal den enkelte leder agerer i et felt af forskellige og til tider modsatrettede hensyn. Den enkelte leder skal på én gang anlægge et helhedsperspektiv på opgaven og være ansvarlig for eget budget og organisation og kunne håndtere denne ambivalens. Samtidig skal lederen kunne handle sammen med andre ledere i et rum, hvor der ikke sidder en fælles, formel leder for bordenden, og hvor de beslutninger, der tages, også kan få betydning for andre lederkollegaer og medarbejdere i egen organisation. Det lykkes ikke hele tiden og ikke hver gang i laboratorierne. Men når det lykkes, så skabes der et særligt rum, hvor fokus er på»» Borgeren/patienten»» Hele forløbet»» Samfundsøkonomi fremfor kassetænkning»» Praksisnære løsninger»» Tillid til de andre Disse rum kan med fordel fremmes som et supplement til de eksisterende forhandlingsrum, hvor parterne i sundhedsvæsnet mødes som interessevaretagere for en specifik sektor. For at understøtte dette tegner der på baggrund af projektet disse gode råd og anbefalinger til ledere på sundhedsområdet:»» Brug tid sammen og byg bro»» Etablér og hold fast i en stærk, fælles referenceramme med borgeren/patienten som det fælles mål»» Mobilisér mod til at se på hele forløbet også når det gælder økonomien»» Tag alle sektorer med fra starten af»» Sæt struktur på udviklingsarbejdet det frigiver kræfter til at udvikle. Side 31

Et sundhedsvæsen uden knaster 16. Bilag Styregruppe og projektledelse Projektet har været forankret i en tværsektoriel styregruppe med følgende deltagere:»» Kate Bøgh, direktør Favrskov Kommune»» Peter Mikkelsen, ældrechef Favrskov Kommune»» Birgitte Holm Andersen, sundhedschef Favrskov Kommune»» Marianne Jensen, chefsygeplejerske Regionshospitalet Randers»» Thomas Pazyj, direktør Regionshospitalet Randers»» Lone Winther Jensen, cheflæge Regionshospitalet Randers»» Kenneth Koed Nielsen, direktør Norddjurs Kommune»» Søs Fuglsang, sundheds- og omsorgschef, Norddjurs Kommune»» Jørgen Andersen, direktør Syddjurs Kommune»» Ingelise Juhl, chef for Sundhed og Omsorg Syddjurs Kommune»» Jens Kjær, vicekontorchef Randers Kommune»» Lene Jensen, sundhedschef Randers Kommune»» Svend Kier, praksiskoordinator Favrskov Kommune har varetaget projektledelsen i projektet ved projektleder Sine Møller Sørensen, Sekretariatet for Social og Sundhed. Side 32

Bilag: 17.1. Tilsynsrapport - Nøddebo den 25. oktober 2013 Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 04. marts 2014 - Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 29626/14

MYNDIGHEDSAFDELINGEN Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget Vedrørende anmeldt kommunalt tilsyn på Nøddebo den 25. oktober 2013. November 2013 Adresse: Telefon: 89 59 10 00 E-mail: Åbningstid: Torvet 3 norddjurs@norddjurs.dk Man-onsdag: kl. 8.30-15.00 Torsdag: kl. 8.30-17.00 8500 Grenaa Fredag: kl. 8.30-12.00

- 2 - Den 25. oktober 2013 blev der afviklet anmeldt tilsyn på Nøddebo Konklusion og opsamling fra det anmeldte tilsyn Nøddebo er på kort tid nået langt med at lave helhedsplaner og udvikle dokumentationen. Der er dog stadig behov for at lave konkrete målbare mål for den indsats, der skal til, for at beboerne bevarer og udvikler færdigheder med det formål at give beboerne kvalitet i hverdagslivet. Tilsynet har følgende anbefalinger/påbud: Der er ikke anbefalinger eller påbud. Områdelederen har følgende kommentarer til tilsynet Som udgangspunkt har Nøddebo fundet sit leje efter flytningen fra Voldby Plejehjem, hvad der ikke mindst beror på personalet indsats og Nøddebos fremadrettede udviklingspunkter. Der er således ingen yderligere kommentarer. Høring Tilsynsrapporten har været sendt til høring Ældrerådet og Handicaprådet (Nøddebo har ingen bruger- og pårørenderåd). Der er modtaget følgende høringssvar: Ældrerådets møde den 20. februar 2014: Ældrerådet konstaterer, at anbefalingerne, der er givet i det uanmeldte tilsyn, ses at være taget op. Handicaprådets møde den 20. februar 2014: Til efterretning. Indstilling Det indstilles, at rapporterne fra det anmeldte tilsyn tages til efterretning. Helle Støve myndighedschef

- 3 - Mødedeltagere Deltog Inge Laursen, pårørende Knud Jensen, beboer Bjarne Kristensen, beboer Jens Peter Sørensen, beboer Bent Madsen, beboer Lars Rasmussen, beboer Grete Sørensen, pårørende Susanne Hougaard, medarbejder Nina Kristensen, medarbejder Susan Jensen, medarbejder Birte Kousted, leder Nødebo Ena Udengaard, Socialkonsulent, Myndighedsafdelingen X X X X X X X X X X X X Dorthe Milthers, områdeleder visitation og hjælpemidler, sundhed og omsorg 1. Præsentationsrunde og kort gennemgang af formålet med dialogmødet ved Dorthe Milthers X 2. Statusoplæg ved Birte Kousted Der er gået et år siden flytningen fra Voldby til Nøddebo. Hverdagen foregår i to grupper, en i stueetagen og en på 1. sal, men beboerne er tit sammen i weekenderne og til aftenkaffe. I sommeren var der planlagt flere udflugtsdage på kryds og tværs, og for de, der ønskede det, var der mulighed for sommerhustur til Sønderjylland. Flere beboere søger mod beskæftigelsen. De kan godt lide det mandeliv, der er med Nyvangs beboere, og der er derfor flere, der har haft flere praktikaftaler.

- 4 - Livet leves i det lille fællesskab, men også i det store fællesskab med øvrige borgere i Ørum området. Der er mange gode traditioner. Stuen på Nøddebo ligger centralt og lægger lokale til fælles arrangementer og klubaftener. Der inviteres til musik og danseaften. Nøddebo fungerer som et socialt samlingssted for store og små arrangementer. Beboerne deltager, når andre tager initiativer til f.eks. markedsdag og havedag. I starten var der stor skeptisk i lokalområdet, men nu er der åbenhed og plads i området i forhold Nøddebo. Det er stadig svært at finde frivillige, men der er mange gode kontakter. 3. Opfølgning på sidste års anbefalinger og udviklingsområder ved Birthe Kousted At der udvikles arbejdsgange og holdninger, så der frigives tid og overskud til samvær og aktivitet for beboerne: Der sker løbende justeringer i tilrettelæggelse af arbejdet og arbejdsgangene. Det er en vigtig og vedvarende proces. Drøftes på teammøde eller i udvalg, og af medarbejdere i hverdagen. Der er ikke lang vej fra justering til handling. At der udarbejdes en voldspolitik: Der er udarbejdet ny voldspolitik. At der udvikles en kultur, hvor personalet ikke gør tingene for, men sammen med beboerne, så beboernes ressourcer vedligeholdes og udvikles og at der er de nødvendige faglige kompetencer i forhold til træning og vedligeholdelse af beboerne: Rehabilitering er i fokus. Blandt andet i samarbejde med Glesborg Plejecenter. Nøddebo har udarbejdet et 3 måneders projekt med fokus på rehabilitering resten af året. Der er ansat en tovholder/inspirator hertil. At der i løbet af indeværende år er lavet handleplaner for alle beboerne: Alle planer var færdige februar 2013. Opfølgning på det uanmeldte tilsyn 14. august 2013 Anbefalinger Indsats Tidsramme & ansvarlig Konkrete målbare mål for indsatsen der skal til, for at beboerne bevarer og udvikler færdigheder med det formål at give beboerne kvalitet i hverdagslivet. Opkvalificere helhedsplanerne ved brug af redskabet: S.M.A.R.T.E. mål. Bl.a. via intern undervisning. Ressourcepersoner og kontaktpersoner. Sættes i system sammen med vagtplanlægger i forbindelse med næste aktuelle gennemgang af helhedsplanerne. Starter november 2013. Sparring på teammøder er i

- 5 - gang. Lettes ved indførelse af det nye fælles digitale beboersystem implementeringsplan udmeldes senere fælles for socialområdet. Rehabiliteringsfokus er i gang ved ansættelse af tovholder. 4. Kort gennemgang af konklusion på det uanmeldte besøg ved Dorthe Milthers Konklusionen fremgår af rapporten fra det uanmeldte besøg. 5. Orientering om fokusområder og udviklingstiltag for de kommende år ved Birte Kousted Et samlet kompetenceløft via rotationskurserne og medicinkurser. Fokus på implementering af de nye kompetencer fra kurser. Fortsat fokus på et godt hverdagsliv for beboerne, herunder fokus på rehabilitering. Aktivitet og liv, tilbud om oplevelser, deltagelse i dagbeskæftigelsen for de, der ønsker det. Implementering af det nye beboersystem for dokumentation og udvikling. Udvikling af specialer vedr. ældre psykiatriske og borgere med demens. Projektet Kollegial sparring fortsætter. Fokus på samarbejde med lokalområdet og frivillige fortsætter. Vidensdeling og et fagligt fællesskab i Ørum. Temadag om holdninger og tilgange til borgeren Gentle teaching den. 13. november 2013. Dorthe Milthers Områdeleder Sundhed og omsorg

Bilag: 18.1. Magtanvendelse 4. kvartal - sundheds- og omsorgsområdet Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 04. marts 2014 - Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 28973/14

Sundhed og Omsorg SUNDHED OG OMSORG MAGTANVENDELSE KVARTALSVIS OPGØRELSE 2013

Vejledning til oversigten: Hver kolonne angiver antal indberetninger om magtanvendelse indenfor ét kvartal. Tallene kan ikke lægges sammen på tværs af de fire kvartaler, da der fra det ene kvartal til det næste, kan være magtanvendelser der ikke længere er gældende. 125 Pejle og alarmsystemer skal ikke godkendes, hvis borgeren ikke aktivt modsætter sig det. Områdelederen for visitationen orienteres, når der etableres et pejle eller alarmsystem, og følger udviklingen på området. Den sidste kolonne, akut fastholdelse, er enkeltstående akutte situationer som er uopsættelige, eller hvor magtanvendelsen er foretaget i nødværge. Dorthe Milthers Områdeleder Visitation og hjælpemidler, Sundhed og omsorg

Fastholdelse omsorgspligten 126 a Sundhed og omsorg Oversigt magtanvendelser i 2013 Tilbageholdelse i bolig 127 Beskyttelsesmidler 128 Personlig alarm og Pejlesystemer, uden Borgerens accept 125 Sted 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt Møllehjemmet 1 Bakkely Farsøhthus 1 1 2 Glesborg 2 1 Fuglsanggården 4 3 2 2 Violskrænten Digterparken Hjemmepleje øst Hjemmepleje vest I alt 6 5 4 4 Oversigt over magtanvendelser i 2013, der ikke skal godkendes Personlig alarm og pejlesystemer 125 Akut fastholdelse 126 Sted 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt Møllehjemmet 6 5 4 4 1 1 Bakkely 3 3 0 1 Farsøhthus 5 9 11 11 2 1 Glesborg 3 7 7 7 Fuglsanggården 8 5 6 6 2 2 Violskrænten 5 6 7 9 1 Digterparken 5 3 4 5 2 Hjemmepleje øst 2 3 4 4 1 1 Hjemmepleje vest 3 5 6 7 1 I alt 40 46 49 53 8 3 1 4

Bilag: 18.2. Magtanvendelse 4. kvartal - handicap- og psykiatriområdet Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 04. marts 2014 - Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 30785/14

Kommunale tilbud: Handicap- og psykiatriområdet. Oversigt over indberettede magtanvendelser i 2013: Akut fastholdelse Ikke forud godkendt magtanvendelse. Eksempelvis personlig alarm og pejlesystem. 2. 1. kvt 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt kvt. Godkendte magtanvendelser. Eksempelvis døralarm. Andre tilfælde af magtanvendelse som ikke er beskrevet i Serviceloven. Eksempelvis nødværge. 10/17850 I alt: 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. Skovstjernen 1 2 2 1 1 2 3 Rougsø Bo- og Aktivitetscenter 3 3 3 3 Auning Bo- og Aktivitetscenter Ørum Bo - og Aktivitetscenter 2 2 Kærvang 2 2 Dolmerhave 1 1 Nyvang 3 1 3 1 Skovvang Rusmiddelcenter Ålunden Team Nærheden 1 1 1 1 Mellemgården 1 1 Ravnholtskolen Regions tilbud: Granbakken Nørholm Kollegiet 1 1 3 1 1 1 Pilebakken 1 1 1 2 1 2 1 1 Svalevej, Assentoft 1 1 Sødisbakke 1 4 2 1 1 5 1 Tangkær 1 1 BO Hedensted 1 1 Solhøj 1 1 Private tilbud: Reflex Kommentarer til indberetning for 4. kvartal 2013: Der er et fortsat fald i akutte fastholdelser jf. 126 i forhold til 1., 2. og 3. kvartal.

Bilag: 19.1. Statistik hjemmehjælp 4. kvartal 2013 Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 04. marts 2014 - Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 27090/14

Sundhed og Omsorg STATISTIK HJEMMEHJÆLP OG HVERDAGSREHABILITERING 4. KVARTAL 2013 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 0

KVARTALSVIS STATISTIK Indhold INDLEDNING...3 1. Antal borgere der modtager hjælp...3 2. Praktisk hjælp antal timer pr. uge...4 3. Personlig pleje antal timer pr. uge...4 4. I alt antal timer pr. uge til praktisk bistand og personlig pleje...5 1

INDLEDNING Visitationsenheden har udarbejdet nedenstående statistik for hjemmehjælp og rehabilitering for 4. kvartal 2013. Statistikken viser antal borgere der modtager hjælp efter servicelovens 83 1 og 95 2 samt det antal timer der er bevilget, fordelt på praktisk hjælp og personlig pleje. Af statistikken fremgår desuden det samlede antal timer, der i alt ydes efter 86 3, hverdagsrehabilitering. Statistikken trækkes for den første uge i hver måned. Status er derfor et situationsbillede på den uge/måned, hvor statistikken er trukket. 1. Antal borgere der modtager hjælp Måned Hjemmeplejen Vest Hjemmeplejen Øst Privatplejen Øst Privatplejen Vest Kristiane Madsen 4 Ophørt 01.10.13 95 Ialt Januar 555 597 134 11 3 10 1310 Februar 548 588 131 10 3 10 1290 Marts 540 589 129 11 3 10 1282 April 529 579 125 10 3 11 1257 Maj 531 583 122 10 3 11 1260 Juni 534 575 111 11 3 12 1246 Juli 537 573 113 12 3 12 1250 August 555 577 114 12 3 12 1273 September 538 573 114 12 3 12 1252 Oktober 558 566 116 12 0 12 1265 November 541 559 106 12 0 11 1230 December 499 547 105 11 0 11 1173 1 Hjemmehjælp ydes efter Servicelovens 83 2 Borgerstyret personlig assistance (BPA) efter servicelovens 95. Formålet med BPA er, at skabe grundlag for en fleksibel ordning for borgere, der ønsker og kan modtage tilskud til selv, at ansætte hjælpere. Ordningen kan tilpasses borgernes ønsker og behov, så personer som har en omfattende funktionsnedsættelser, kan fastholde et selvstændigt liv. 3 Genoptræning og vedligeholdelses træning efter serviceloven 86. Formålet med 86 er grundlæggende at se og møde borgeren med nye øjne. Borgere, der efterspørger hjemmehjælp og samtidig har et træningspotentiale, vil blive visiteret til aktiv hjælp i form af træning frem for passiv hjemmehjælp. 4 Privat leverandør 2

2. Praktisk hjælp antal timer pr. uge Måned Hjemmeplejen Vest Hjemmeplejen Øst Privatplejen Øst Privatplejen Vest Kristiane Madsen 95 Ialt Januar 190 225 63 6 1 7 492 Februar 182 215 62 6 1 7 473 Marts 183 212 54 6 1 7 463 April 180 210 52 5 1 7 455 Maj 177 210 53 5 1 7 423 Juni 175 208 47 5 1 8 444 Juli 206 223 53 6 1 8 497 August 211 222 54 6 1 8 502 September 201 211 54 6 1 8 481 Oktober 204 207 52 5 0 8 476 November 206 208 47 6 0 8 475 December 190 199 47 6 0 8 450 3. Personlig pleje antal timer pr. uge Måned Hjemmeplejen Vest Hjemmeplejen Øst Privatplejen Øst Privatplejen Vest Kristiane Madsen 95 Ialt Januar 1547 1574 7 1 0 335 3464 Februar 1414 1647 7 0 0 346 3414 Marts 1456 1623 7 0 0 346 3432 April 1479 1596 7 0 0 444 3526 Maj 1586 1603 7 0 0 444 3640 Juni 1626 1651 7 0 0 486 3770 Juli 1678 1637 0 0 0 486 3801 3

August 1617 1774 0 0 0 486 3877 September 1518 1614 0 0 0 486 3618 Oktober 1606 1588 0 0 0 486 3680 November 1556 1690 0 0 0 461 3707 December 1344 1627 0 0 0 461 3432 4. I alt antal timer pr. uge til praktisk bistand og personlig pleje Hjemmeplejeplejeplejeplejen Hjemme- Privat- Privat- Måned Kristiane 95 Ialt Madsen Vest Øst Øst Vest Januar 1737 1799 71 6 1 342 3956 Februar 1596 1862 69 6 1 353 3887 Marts 1639 1835 62 6 1 353 3896 April 1659 1806 60 5 1 451 3982 Maj 1764 1814 61 5 1 451 4096 Juni 1801 1859 54 5 1 493 4213 Juli 1884 1861 53 6 1 493 4298 August 1828 1995 54 6 1 493 4377 September 1719 1825 54 6 1 493 4098 Oktober 1809 1795 52 5 0 493 4154 November 1761 1898 47 6 0 469 4181 December 1534 1826 47 6 0 469 3882 Af ovenstående tal udgør 86 per 1. december 2013 som vist i nedenstående 86 Antal borgere Praktisk hjælp Personlig pleje I alt Vest 86 10:36 184:00 194:36 Øst 93 15:08 269:50 284:58 I alt 179 25:44 453:50 479:34 4

5

Bilag: 20.1. Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan 2014 Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 04. marts 2014 - Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 150769/13

Norddjurs Kommune 4. marts 2014 AC Voksen- og plejeudvalget arbejdsplan 2014 4. februar 2014 kl. 14.00-16.00 Mødet afholdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa Introduktionsmøde for kommunalbestyrelsen vedrørende voksen- og plejeudvalgets område 4. februar 2014 kl. 16.10-18.00 Mødet afholdes i mødelokale i Jobcentret på rådhuset i Grenaa Konstituerende møde i voksen- og plejeudvalget Valg af formand og næstformand 4. februar 2014 kl. 16.10-18.00 Mødet afholdes i mødelokale i Jobcentret på rådhuset i Grenaa Møde i voksen- og plejeudvalget Voksen- og plejeudvalgets mødeplan for 2014 Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan for 2014 (inkl. plan for institutionsbesøg) Oversigt over politikker, planer og kvalitetsstandarder på voksenog plejeudvalgets område Behandling af forslag til anvendelse af Norddjurs Kommunes andel af de statslige puljemidler til løft af serviceniveauet på ældreområdet Behandling af bevilling af midler fra Socialstyrelsens 19M-pulje Budgetkontrol for december 2013 / forventet regnskab 2013 Omplacering af budget som følge af ny styrelsesvedtægt Status på arbejdet med etablering af et nyt aktivitetscenter i Ørsted 1

Tilsynsrapporter fra visitationsenhedens uanmeldte og anmeldte tilsynsbesøg på plejecentre på sundheds- og omsorgsområdet Orientering o Bevilling af midler til fælleskommunalt projekt vedrørende intermediære omsorgs- og behandlingstilbud o Ansættelse af nye ledere på Møllehjemmet og i hjemmeplejen vest o Invitation til konference den 13. marts 2014 vedrørende Region Midtjyllands seneste sundhedsprofilundersøgelse Hvordan har du det? o Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionens arbejde Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) 4. marts 2014 kl. 14.00-16.00 Mødet afholdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa Introduktionsmøde for kommunalbestyrelsen vedrørende voksen- og plejeudvalgets område 4. marts 2014 kl. 16.00-18.00 Mødet afholdes i mødelokale 3 på rådhuset i Grenaa Møde i voksen- og plejeudvalget Drøftelse af resultater af gennemført brugertilfredshedsundersøgelse på sundheds- og omsorgsområdet (sendes efterfølgende til høring i ældrerådet og handicaprådet) Behandling af forslag til hovedprojekt for det nye aktivitetscenter i Ørsted Behandling af forslag til revideret sundhedsberedskabsplan (inkl. høringssvar fra ældrerådet og handicaprådet) Behandling af forslag til reviderede vedtægter for handicaprådet Drøftelse af forslag til kvalitetsstandarder på sundhedsområdet (sendes efterfølgende til høring i ældrerådet, handicaprådet, integrationsrådet, ungdomsrådet samt børne- og ungdomsudvalget) Status på anvendelsen af midler fra voksen- og plejeudvalgets udviklingspulje i 2013 og stillingtagen til principper for anvendelsen af evt. restbeløb 2

Behandling af principper for anvendelsen af midlerne i voksen- og plejeudvalgets udviklingspulje i 2014 (inkl. anvendelsen af midler til fritidspas for voksne) herunder forløbet for den videre proces Status på anvendelsen af midler fra voksen- og plejeudvalgets sundhedspulje i 2013 og stillingtagen til principper for anvendelsen af evt. restbeløb Behandling af principper for anvendelsen af midlerne i voksen- og plejeudvalgets sundhedspulje herunder forløbet for den videre proces Drøftelse af forslag til etablering af en ferieordning for beboere i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (sendes efterfølgende til høring i handicaprådet og ældrerådet) Drøftelse af forslag til en styrkelse af de nye, særlige demensenheder (sendes efterfølgende til høring i ældrerådet og handicaprådet) Drøftelse af forslag til arbejdsopgaver og organisatorisk tilhørsforhold for en ny frivilligkonsulent i en toårig forsøgsperiode (sendes efterfølgende til høring i frivilligrådet, handicaprådet, integrationsrådet og ældrerådet) Drøftelse af forslag til vedtægter for afdelingsbestyrelser i kommunale pleje- og ældreboliger (sendes efterfølgende til høring i ældrerådet, handicaprådet samt bruger- og pårørenderåd) Drøftelse af forslag til sammensætningen af afdelingsbestyrelser i kommunale pleje- og ældreboliger (sendes efterfølgende til høring i ældrerådet, handicaprådet samt bruger- og pårørenderåd) Budgetkontrol for januar 2014 Status på projekt om sundhedsstrategisk ledelse af det nære sundhedsvæsen Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt s tilsynsbesøg i institutioner på socialområdet Kvartalsvis redegørelse om magtanvendelse på sundheds- og omsorgsområdet 3

Kvartalsvis statistik vedr. sundheds- og omsorgsområdet Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan for 2014 Orientering o Pilotprojekt - hjemmesygeplejens mulighed for direkte kontakt til bagvagten i det palliative team o Sundhedsstyrelsens tema for plejehjemstilsynene i 2014 o Henvendelse vedr. oprettelse af friplejehjem Behandling af forslag til tildeling af Norddjurs Kommunes handicappris (lukket dagsorden) 10. marts 2014 kl. 14.00-18.00 Institutionsbesøg Besøg på Ravnholtskolen og STU-kollegiet (kl. 14.00-15.30) Besøg på Violskrænten og Grønnegården (kl. 15.30-17.00) Besøg på hjælpemiddeldepotet (kl. 17.00-18.00) 1. april 2014 kl. 14.00-17.00 Mødet afholdes på Skovstjernen, Tove Ditlevsens Vej 4, Grenaa Møde i voksen- og plejeudvalget Besøg på Skovstjernen (kl. 14.00-15.00) Behandling af resultater af gennemført brugertilfredshedsundersøgelse på sundheds- og omsorgsområdet (inkl. høringssvar fra ældrerådet og handicaprådet) Behandling af forslag til etablering af en ferieordning for beboere i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (inkl. høringssvar fra handicaprådet og ældrerådet) Behandling af forslag til en styrkelse af de nye, særlige demensenheder (inkl. høringssvar fra ældrerådet og handicaprådet) Behandling af forslag til arbejdsopgaver og organisatorisk tilhørsforhold for en ny frivilligkonsulent i en toårig forsøgsperiode (inkl. høringssvar fra frivilligrådet, handicaprådet, integrationsrådet og ældrerådet) Behandling af forslag til Norddjurs Kommunes kompetence- 4

fordelingsplan Drøftelse af forslag til etablering af tilbud i aktivitetscentrene i Posthaven, på Violskrænten og på Møllehjemmet, som borgerne ikke skal visiteres til (sendes efterfølgende til høring i ældrerådet, handicaprådet og integrationsrådet) Drøftelse af forslag til forbedring af servicetilbuddene på psykiatriområdet (sendes efterfølgende til høring i handicaprådet og ældrerådet) Behandling af regnskab 2013 for Djurs Mad I/S Behandling af sektorbeskrivelser i regnskab 2013 på voksen- og plejeudvalgets område Orientering om kontrolberegning af priskrav for 2013 til leverandører af madservice Orientering om kontrolberegning af priskrav for 2013 til leverandører af praktisk bistand til rengøring Status på ansøgning vedrørende Norddjurs Kommunes andel af de statslige puljemidler til løft af serviceniveauet på ældreområdet Budgetkontrol for februar 2014 Tilsynsrapporter fra visitationsenhedens uanmeldte og anmeldte tilsynsbesøg på plejecentre på sundheds- og omsorgsområdet Tilsynsrapporter fra embedslægeinstitutionens tilsynsbesøg på plejecentre Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt s tilsynsbesøg i institutioner på socialområdet Drøftelse af årsrapporter for 2013 om magtanvendelse på sundheds- og omsorgsområdet samt socialområdet (sendes efterfølgende til høring i handicaprådet, ældrerådet samt brugerog pårørenderådene) Drøftelse af årsrapporter for 2013 om gennemførte tilsynsbesøg på sundheds- og omsorgsområdet samt socialområdet (sendes efterfølgende til høring i handicaprådet, ældrerådet samt bruger- 5

og pårørenderådene) Drøftelse af årsrapport for 2013 om utilsigtede hændelser på sundheds- og omsorgsområdet samt socialområdet (sendes efterfølgende til høring i ældrerådet og handicaprådet) Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan for 2014 Orientering o Status på de regionale, ambulante hospitalsfunktioner i Sundhedshuset i Grenaa. o Ny overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Praktiserende Lægers Organisation. Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) 1. april 2014 kl. 17.00-18.00 Uddeling af Norddjurs Kommunes handicappris 10. april 2014 kl. 14.00-18.00 Institutionsbesøg Besøg på Glesborg Plejecenter (kl. 14.00-15.00) Besøg i botilbud i Glesborg psykiatri (kl. 15.00-15.30) Besøg i Dolmer Have psykiatri (kl. 15.30-16.30) Besøg hos rusmiddelcentret (kl. 16.30-17.00) Besøg hos AUC, Team 68, Neuropædagogisk team (kl. 17.00-18.00) 29. april 2014 kl. 14.00-18.00 Dialogmøderne afholdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa Institutionsbesøg og dialogmøder Besøg hos sundheds- og omsorgsområdet i Østergade 36 (kl. 14.00-14.45) Dialogmøde med ældrerådet (kl. 15.00-16.00) Dialogmøde med handicaprådet (kl. 16.00-17.00) 6

Dialogmøde med integrationsrådet (kl. 17.00-17.45) 6. maj 2014 kl. 14.00-18.00 Mødet afholdes i Hjemmeplejen ØST, Sygehusvej 12, Grenaa Møde i voksen- og plejeudvalget Besøg hos hjemmeplejen ØST og besigtigelse af lokaler til nyt sundhedshus i Grenaa (kl. 14.00-15.15) Behandling af forslag til udbudsform for totalrådgivning og håndværkerydelser i forbindelse med etableringen af nye lokaler til hjemmeplejen i Glesborg Behandling af forslag til etablering af tilbud i aktivitetscentrene i Posthaven, på Violskrænten og på Møllehjemmet, som borgerne ikke skal visiteres til (inkl. høringssvar fra ældrerådet, handicaprådet og integrationsrådet) Behandling af forslag til forbedring af servicetilbuddene på psykiatriområdet (inkl. høringssvar fra handicaprådet og ældrerådet) Behandling af frivilligrådets forslag til fordeling af midler til frivilligt socialt arbejde ( 18) og til aktiverende og forebyggende tilbud ( 79) Behandling af forslag til kvalitetsstandard på sundhedsområdet (incl. høringssvar fra handicaprådet, ældrerådet, integrationsrådet, ungdomsrådet samt børne- og ungdomsudvalget) Behandling af forslag til vedtægter for afdelingsbestyrelser i kommunale pleje- og ældreboliger (inkl. høringssvar fra ældrerådet, handicaprådet samt bruger- og pårørenderåd) Behandling af forslag til sammensætningen af afdelingsbestyrelser i kommunale pleje- og ældreboliger (inkl. høringssvar fra ældrerådet, handicaprådet samt bruger- og pårørenderåd) Drøftelse af forslag til en styrkelse af vedligeholdelsestræningen og rehabiliteringsindsatsten for beboerne på plejecentrene (sendes efterfølgende til høring i ældrerådet og handicaprådet) Drøftelse af forslag til anvendelse af puljen til velfærdsteknologi (sendes efterfølgende til høring i ældrerådet og handicaprådet) 7

Budgetkontrol for marts 2014 Tilsynsrapporter fra visitationsenhedens uanmeldte og anmeldte tilsynsbesøg på plejecentre på sundheds- og omsorgsområdet Tilsynsrapporter fra embedslægeinstitutionens tilsynsbesøg på plejecentre Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt s tilsynsbesøg i institutioner på socialområdet Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan for 2014 Orientering Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) 20. maj 2014 kl. 13.30-15.00 Tove Ditlevsens Vej 2, Grenaa Institutionsbesøg Besøg på Digterparken (kl. 11.00-11.30) Indvielse af kunst på Digterparken (kl. 11.30-12.30) (forud for KB-temamøde, gruppemøder og KB-møde kl. 13.00->) 22.-23. maj 2014 KL s sociale topmøde i Aalborg 3. juni 2014 kl. 14.00-15.45 Institutionsbesøg Besøg på Bakkely (kl. 14.00-14.45) Besøg på Farsøhthus og hos hjemmeplejen VEST (kl. 14.45-15.45) 3. juni 2014 kl. 16.00-18.00 Mødet afholdes på Farsøhthus, I. P. Farsøhthus Allé 4, Allingåbro Møde i voksen- og plejeudvalget Behandling af forslag til tildeling af håndværkerydelser i forbindelse med byggeri af nyt aktivitetscenter i Ørsted Behandling af forslag til en styrkelse af vedligeholdelsestræningen 8

og rehabiliteringsindsatsten for beboerne på plejecentrene (inkl. høringssvar fra ældrerådet og handicaprådet) Behandling af forslag til anvendelse af puljen til velfærdsteknologi (inkl. høringssvar fra ældrerådet og handicaprådet) Budget 2015 o Behandling og prioritering af forslag til anlægsønsker på voksen- og plejeudvalgets område o Behandling af forslag til udvidelse af servicearealerne på Plejecenter farsøhthus Behandling af forslag til rammeaftale 2015 for social- og specialundervisningsområdet (den del der vedrører udviklingsstrategien) Behandling af statusrapport for anvendelsen af voksen- og plejeudvalgets puljemidler til sundheds- og idrætsaktiviteter for handicappede i 2013 Behandling af forslag til anvendelsen af voksen- og plejeudvalgets midler til sundheds- og idrætsaktiviteter for handicappede i 2014 herunder anvendelsen af evt. restbeløb fra 2013 Drøftelse af forslag til en ny integrationspolitik i Norddjurs Kommune (sendes efterfølgende til høring i integrationsrådet, handicaprådet, ældrerådet, ungdomsrådet LBR, bestyrelser og øvrige politiske fagudvalg) Drøftelse af forslag til indhold / kommunale aktiviteter i det nye sundhedshus i Grenaa (sendes efterfølgende til høring i ældrerådet og handicaprådet) Budgetkontrol for april 2014 Tilsynsrapporter fra visitationsenhedens uanmeldte og anmeldte tilsynsbesøg på plejecentre på sundheds- og omsorgsområdet Tilsynsrapporter fra embedslægeinstitutionens tilsynsbesøg på plejecentre Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt s tilsynsbesøg i institutioner på socialområdet Behandling af årsrapporter for 2013 om magtanvendelse på 9

sundheds- og omsorgsområdet samt socialområdet (inkl. høringssvar fra handicaprådet, ældrerådet samt bruger- og pårørenderådene) Behandling af årsrapporter for 2013 om gennemførte tilsynsbesøg på sundheds- og omsorgsområdet samt socialområdet (inkl. høringssvar fra handicaprådet, ældrerådet samt bruger- og pårørenderådene) Behandling af årsrapport 2013 om utilsigtede hændelser på sundheds- og omsorgsområdet samt socialområdet (inkl. høringssvar fra ældrerådet og handicaprådet) Kvartalsvis redegørelse om magtanvendelse på sundheds- og omsorgsområdet samt socialområdet Kvartalsvis statistik vedr. sundheds- og omsorgsområdet samt socialområdet Orientering Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan for 2014 Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) 16. juni 2014 kl. 15.00-18.00 17. juni 2014 kl. 14.00-15.00 Violskrænten 13, Grenaa Dialogmøde med bruger- og pårørenderåd Eventuelt Indvielse af kunst på Violskrænten (kl. 14.00-15.00) (forud for gruppemøder og KB-møde kl. 15.00->) 26. juni 2014 kl. 14.00-18.00 Mødet afholdes på Møllehjemmet, Elme Allé 6, Auning Møde i voksen- og plejeudvalget Besøg på Møllehjemmet og træningscenter VEST (kl. 14.00-15.15) Behandling af forslag til indhold / kommunale aktiviteter i det nye sundhedshus i Grenaa (inkl. høringssvar fra ældrerådet og handicaprådet) Behandling af forslag til en plan for det kommende arbejde med 10

en ny overordnet socialpolitik og en revideret servicepolitik på handicap- og psykiatriområdet herunder hvordan politikere, borgere, råd, medarbejdere og ledere i højere grad kan blive aktivt involveret i udarbejdelsen af politikkerne, og hvordan det sikres, at politikkerne bliver mere anvendelige og et reelt afsæt for nye initiativer Behandling af forslag til hvordan fremtidige kvalitetsstandarder skal udformes, så de bliver mere sammenhængende og helhedsorienterede og bidrager til at skabe en tættere integration mellem de enkelte serviceydelser og aktiviteter på velfærdsområdet Budgetkontrol for maj 2014 Tilsynsrapporter fra visitationsenhedens uanmeldte og anmeldte tilsynsbesøg på plejecentre på sundheds- og omsorgsområdet Tilsynsrapporter fra embedslægeinstitutionens tilsynsbesøg på plejecentre Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt s tilsynsbesøg i institutioner på socialområdet Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan for 2014 Orientering Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) 19. august 2014 kl. 13.30-14.15 Sygehusvej 27B, Ørsted Institutionsbesøg Besøg hos Kærvang/Skovvang og midlertidigt aktivitetscenter i Ørsted (kl. 12.30-13.30) spadestik til nyt aktivitetscenter i Ørsted (kl. 13.30-14.15) (forud for gruppemøder og KB-møde kl. 15.00->) 21. august 2014 kl. 14.00-15.30 Institutionsbesøg Besøg i aktivitetstilbud på Gl. Estrup (kl. 14.00-15.00) 11

Besøg i Damhuset (kl. 15.00-15.30) 21. august 2014 kl. 15.30-17.00 Mødet afholdes på Farsøhthus, I. P. Farsøhts Allé 4, Allingåbro Ekstraordinært møde i voksen- og plejeudvalget Budget 2015 3. september 2014 kl. 14.00-18.00 Mødet afholdes på Fuglsanggården, Trekanten 1 i Grenaa Møde i voksen- og plejeudvalget Besøg på Fuglsanggården og aktivitetscenter Hytten (kl. 14.00-15.00) Behandling af forslag til tildeling af totalrådgivningsopgaven i forbindelse med etableringen af nye lokaler til hjemmeplejen i Glesborg Behandling af forslag til ny sundhedsaftale for 2015-2018 Behandling af forslag til en ny integrationspolitik i Norddjurs Kommune (inkl. høringssvar fra integrationsrådet, handicaprådet, ældrerådet, ungdomsrådet LBR, bestyrelser og øvrige politiske fagudvalg) Budgetkontrol for juni-juli 2014 Tilsynsrapporter fra visitationsenhedens uanmeldte og anmeldte tilsynsbesøg på plejecentre på sundheds- og omsorgsområdet Tilsynsrapporter fra embedslægeinstitutionens tilsynsbesøg på plejecentre Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt s tilsynsbesøg i institutioner på socialområdet Kvartalsvis redegørelse om magtanvendelse på sundheds- og omsorgsområdet samt socialområdet Kvartalsvis statistik vedr. sundheds- og omsorgsområdet samt socialområdet Orientering 12

Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan for 2014 Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) 9. september 2014 kl. 14.00-18.00 Dialogmøderne afholdes på Møllehjemmet, Elme Allé 6, Auning Institutionsbesøg og dialogmøder Besøg hos Djurs Mad, Industrivej 27, Auning (kl. 14.00-15.00) Dialogmøde med ældrerådet (kl. 15.00-16.00) Dialogmøde med handicaprådet (kl. 16.00-17.00) Dialogmøde med integrationsrådet (kl. 17.00-17.30) 1. oktober 2014 kl. 14.00-18.00 Mødet afholdes i Ørum Bo- og Aktivitetscenter, Dystrupvej 4, Ørum Møde i voksen- og plejeudvalget Besøg på Ørum Bo- og Aktivitetscenter og boenhederne Kornvænget og Åparken (kl. 14.00-15.30) Behandling af forslag til rammeaftale 2015 for social- og specialundervisningsområdet (den del der vedrører styringsaftalen) Drøftelse af forslag til kvalitetskrav til leverandører af praktisk bistand (sendes efterfølgende til høring i ældrerådet og handicaprådet) Drøftelse af forslag til kvalitetskrav til leverandører af madservice (sendes efterfølgende til høring i ældrerådet og handicaprådet) Drøftelse af forslag til reviderede, overordnede retningslinier for fastlæggelsen af den valgfrie servicebetaling i 2015 i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (sendes efterfølgende til høring i handicaprådet og ældrerådet) Budgetkontrol for august 2014 Tilsynsrapporter fra visitationsenhedens uanmeldte og anmeldte tilsynsbesøg på plejecentre på sundheds- og omsorgsområdet Tilsynsrapporter fra embedslægeinstitutionens tilsynsbesøg på plejecentre 13

Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt s tilsynsbesøg i institutioner på socialområdet Halvårlig statistik vedr. utilsigtede hændelser Halvårsrapport om visitationsafdelingens tilsynsbesøg i hjemmeplejen Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan for 2014 Orientering Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) Ultimo oktober Indvielse af sundhedshuset i Grenaa 4. november 2014 kl. 14.00-18.00 Mødet afholdes i Posthaven 48 i Grenaa Møde i voksen- og plejeudvalget Besøg i Posthaven / træningscenter ØST (kl. 14.00-15.00) Behandling af forslag til pris- og kvalitetskrav til leverandører af praktisk bistand (inkl. høringssvar fra ældrerådet og handicaprådet) Behandling af forslag til pris- og kvalitetskrav til leverandører af madservice (inkl. høringssvar fra ældrerådet og handicaprådet) Behandling af principper for udmøntning af voksen- og plejeudvalgets udviklingspulje i 2015 herunder forløbet for den videre proces Behandling af principper for udmøntning af voksen- og plejeudvalgets sundhedspulje i 2015 herunder forløbet for den videre proces Budgetkontrol for september 2014 Tilsynsrapporter fra visitationsenhedens uanmeldte og anmeldte tilsynsbesøg på plejecentre på sundheds- og omsorgsområdet Tilsynsrapporter fra embedslægeinstitutionens tilsynsbesøg på 14

plejecentre Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt s tilsynsbesøg i institutioner på socialområdet Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan for 2014 Orientering Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) 20. november 2014 kl. 14.00-16.00 Institutionsbesøg Besøg på Mellemgården Besøg hos Nærheden Besøg i Ålunden 20. november 2014 kl. 16.00-18.00 Mødet afholdes i gæstekantinen på rådhuset i Grenaa Møde i voksen- og plejeudvalget Behandling af forslag til reviderede, overordnede retningslinier for fastlæggelsen af den valgfrie servicebetaling i 2015 i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (inkl. høringssvar fra handicaprådet og ældrerådet) Behandling af forslag til aftaleholdere på voksen- og plejeudvalgets område i 2015 Budgetkontrol for oktober 2014 Tilsynsrapporter fra visitationsenhedens uanmeldte og anmeldte tilsynsbesøg på plejecentre på sundheds- og omsorgsområdet Tilsynsrapporter fra embedslægeinstitutionens tilsynsbesøg på plejecentre Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt s tilsynsbesøg i institutioner på socialområdet Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan for 2014 15

Orientering Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) 4. december 2014 kl. 14.00-18.00 Institutionsbesøg Besøg på Centervej 18-20 og aktivitetscenter på Centervej Besøg i Nr. 17 og psykiatriboliger i Auning Besøg i rusmiddelcentrets lokaler i Allingåbro Besøg på Rougsøcentret i Allingåbro Besøg i botilbuddene på Broagervej og Stadionparken i Allingåbro 18. december 2014 kl. 14.00-18.00 Mødet afholdes i gæstekantinen på rådhuset i Grenaa Møde i voksen- og plejeudvalget Evaluering af sundheds- og omsorgsområdets betjening af Anholt Budgetkontrol for november 2014 Tilsynsrapporter fra visitationsenhedens uanmeldte og anmeldte tilsynsbesøg på plejecentre på sundheds- og omsorgsområdet Tilsynsrapporter fra embedslægeinstitutionens tilsynsbesøg på plejecentre Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt s tilsynsbesøg i institutioner på socialområdet Kvartalsvis redegørelse om magtanvendelse på sundheds- og omsorgsområdet samt socialområdet Kvartalsvis statistik vedr. sundheds- og omsorgsområdet samt socialområdet Orientering Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan for 2014 16

Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) Juleafslutning Øvrige dagsordenpunkter i 2014/2015 Behandling af det endelige byggeregnskab for det nye produktionskøkken til Djurs Mad I/S Status på arbejdet med etablering af jobrotationsforløb Status på udgifter til tomgangshusleje Nedrivning af tomme ældreboliger i Holbæk Drøftelse af forslag til den fremtidige kronikerindsats i Norddjurs Kommune og herunder anvendelse af midler til styrkelse af kronikerindsatsen (sendes efterfølgende til høring i handicaprådet og ældrerådet) Behandling af forslag til den fremtidige kronikerindsats i Norddjurs Kommune og herunder anvendelse af midler til styrkelse af kronikerindsatsen (inkl. høringssvar fra handicaprådet og ældrerådet) Drøftelse af forslag til indhold i og organisering af den fremtidige, sammenhængende indsats på kommunikationsområdet (sendes efterfølgende til høring hos ældrerådet og handicaprådet) Behandling af forslag til indhold i og organisering af den fremtidige, sammenhængende indsats på kommunikationsområdet (inkl. høringssvar fra ældrerådet og handicaprådet) Drøftelse af fase 3 i politikken for forebyggelse af sygehusindlæggelser (sendes efterfølgende i høring i ældrerådet og handicaprådet) Behandling af fase 3 i politikken for forebyggelse af sygehusindlæggelser (inkl. høringssvar fra ældrerådet og handicaprådet) Drøftelse af forslag til en politik for det nære sundhedsvæsen (sendes efterfølgende til høring i handicaprådet, ældrerådet, ungdomsrådet, integrationsrådet og øvrige politiske fagudvalg) 17

Behandling af forslag til en politik for det nære sundhedsvæsen (inkl. høringssvar fra handicaprådet, ældrerådet, ungdomsrådet, integrationsrådet og øvrige politiske fagudvalg) Drøftelse af forslag til indhold i og organisering af den fremtidige sammenhængende indsats på senhjernesskadeområdet (sendes efterfølgende i høring i ældrerådet og handicaprådet) Behandling af forslag til indhold i og organisering af den fremtidige sammenhængende indsats på senhjernesskadeområdet (inkl. høringssvar fra ældrerådet og handicaprådet) Drøftelse af forslag til brugertilfredshedsundersøgelse på madserviceområdet, der skal gennemføres i samarbejde med Syddjurs Kommune (sendes efterfølgende til høring i ældrerådet og handicaprådet) Behandling af forslag til brugertilfredshedsundersøgelse på madserviceområdet, der skal gennemføres i samarbejde med Syddjurs Kommune (inkl. høringssvar fra ældrerådet og handicaprådet) Behandling af forslag til hovedprojekt i forbindelse med etableringen af nye lokaler til hjemmeplejen i Glesborg (maj 2015) Behandling af forslag til tildeling af håndværkerydelser i forbindelse med etableringen af nye lokaler til hjemmeplejen i Glesborg (sep. 2015) Behandling af resultater af gennemført brugertilfredshedsundersøgelse på sundheds- og omsorgsområdet (foråret 2017) 18

Bilag: 21.1. Brev fra Sundhedsstyrelsen - tema for plejehjemstilsyn 2014 Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 04. marts 2014 - Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 28576/14

Orientering om særligt tema for plejehjemstilsynet i 2014 Til kommunerne I forbindelse med de lovpligtige plejehjemstilsyn, har embedslægerne i en årrække haft særlig fokus på et afgrænset område af den sundhedsfaglige virksomhed. I 2014 vil temaet være Behandling af plejehjemsbeboere med antipsykotiske lægemidler. 7. februar 2014 Sundhedsstyrelsen har i undersøgelser haft fokus på behandling med antipsykotiske lægemidler på landets bosteder og plejecentre 1. Undersøgelserne blev igangsat, fordi der var behov for at øge patientsikkerheden for psykisk syge patienter, der var i medicinsk behandling på landets bosteder og plejehjem/plejecentre. Undersøgelserne viste blandt andet, at behandling med antipsykotiske lægemidler til ældre stiller særlige krav til omhyggelighed, fordi ældre er mere følsomme for lægemidlers virkning, og fordi de kan have vanskeligt ved at gøre opmærksom på eventuelle bivirkninger 2. Som en del af opfølgningen på de tidligere undersøgelser har Sundhedsstyrelsen besluttet, at det faglige tema ved plejehjemstilsynet i 2014 skal belyse om de sygeplejefaglige optegnelser dokumenterer forholdsregler, observationer og evaluering i forbindelse med behandling af ældre med antipsykotika 3. I forbindelse med plejehjemstilsynet i 2014 vil den tilsynsførende derfor med hjælp af nogle få målepunkter og ved gennemgang af de sundhedsfaglige optegnelser belyse, hvilke aftaler plejehjemmet har indgået med den ordinerende læge om observation af virkning og evt. bivirkninger eller komplikationer i de tilfælde, hvor beboere behandles med antipsykotiske lægemidler. Tema undersøgelsen betyder ikke, at plejehjemmet skal anmode om særlige oplysninger fra lægen. Normalt vil den ordinerende læge give mundtlig vejledning og instruktion i forbindelse med behandlingen. Oplysningerne kan også gives skriftligt. Når personalet deltager i medicinadministration, må det forventes, at lægen giver den relevante information, og at plejepersonalet indhenter de nødvendige oplysninger, hvis de er i tvivl 4. 1 Sundhedsstyrelsen: Forbruget af Antipsykotiske Lægemidler blandt Ældre (2005); Behandling med Antipsykotiske Lægemidler på Bosteder og Plejeboliger (2010); Tilsyn med Medicineringen på Landets Botilbud, Plejecentre og Plejehjem (2012). 2 Sundhedsstyrelsen: Nyt om bivirkninger april 2012/Medicinsk behandling af ældre. 3 Sundhedsstyrelsens Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år (2007) 4 Sundhedsstyrelsens vejledning om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (2009).

Observation af beboerens tilstand og af effekten af en given behandling er en del af det sundhedsfaglige arbejde, ligesom det at beskrive og vurdere ændringer i beboerens tilstand, herunder observation og vurdering af eventuelle bivirkninger. Temaundersøgelsen retter derfor opmærksomheden mod arbejdsprocedurer og retningslinjer, som allerede skal findes på plejehjemmene 5. Der vedlægges et eksempel på spørgeskemaet. Resultatet af temaundersøgelsen vil ikke indgå i den samlede vurdering af det enkelte plejehjem, men resultatet vil blive præsenteret i et særskilt afsnit i tilsynsrapporten. Med venlig hilsen Embedslægeinstitution Nord 5 Sundhedsstyrelsens Vejledning om Sygeplejefaglige optegnelser (2013) Side 2

TEMA 2014 Tema 2014 målepunkter, hvor oplysningerne findes i de sygeplejefaglige optegnelser fra stikprøve hos beboer, der er i fast behandling med antipsykotisk medicin: JA NEJ IKKE AKTUELT 1. Indikationen for behandling med antipsykotisk medicin fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser 2. Det fremgår af de sygeplejefagl. optegnelser, at den behandlingsansvarlige læge har givet anvisninger om observation af: A. B. A. behandlingens effekt B. vigtigste bivirkninger 3. Det fremgår af de sygeplejefagl. optegnelser, at den behandlingsansvarlige læge har truffet aftale om: A. opfølgning A. B. B. registrering af kontrolparametre 4. Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser, at behandlingens effekt er evalueret i overensstemmelse med planen for behandlingen Side 3

Side 4