EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.3.2016 COM(2016) 108 final 2016/0061 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse til at indføre et forstærket samarbejde for så vidt angår kompetence, lovvalg og anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i sager vedrørende formueforholdet mellem internationale par, som omfatter både formueforholdet mellem ægtefæller og de formueretlige virkninger af registrerede partnerskaber DA DA
1. INDLEDNING BEGRUNDELSE 1. Den 16. marts 2011 vedtog Kommissionen et forslag 1 til en rådsforordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller og et forslag 2 til en rådsforordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende de formueretlige virkninger af registrerede partnerskaber 3. 2. Retsgrundlaget for forslaget til Rådsforordning er artikel 81, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Forslagene vedrører civilretligt samarbejde med "familieretlige aspekter". I retsgrundlaget er det anført, at foranstaltninger på dette område træffes af Rådet med enstemmighed efter høring af Europa- Parlamentet. 3. Fra december 2012 blev Kommissionens forslag drøftet i Rådets arbejdsgruppe vedrørende civilretlige spørgsmål (formueforholdet mellem ægtefæller og de formueretlige virkninger af registrerede partnerskaber). I december 2012 blev forslagene drøftet på Rådets møde i Luxembourg, og ministrene blev enige om visse retningslinjer for at lette forhandlingerne om de to forslag. 4. Europa-Parlamentet afgav en positiv udtalelse og fremsatte sine bemærkninger til de to forslag den 10. september 2013 4. Europa-Parlamentets bemærkninger blev taget til efterretning, især med hensyn til at fastholde eksekvaturproceduren i begge forslag og med hensyn til at indsætte bestemmelser om fuldbyrdelse svarende til dem, der er fastsat i forordningen om arv 5, så vel som bestemmelser om kompetence baseret på sagsøgtes fremmøde. På Europa-Parlamentets opfordring indsatte man bestemmelser om lovvalg og valg af værneting i forslaget om de formueretlige retsvirkninger af registrerede partnerskaber. 5. I december 2014 var de fleste lovtekniske spørgsmål blevet løst, og sagen var klar til, at der kunne indgås en politisk aftale. På daværende tidspunkt var de fleste medlemsstater indstillet på at vedtage forslagene. Nogle medlemsstater havde dog visse vanskeligheder henset til forslagenes sensitive politiske karakter. Det italienske formandskab forelagde sagen for Rådet for Retlige og Indre Anliggender (RIA- Rådet), der besluttede at indrømme en betænkningstid indtil december 2015 til de medlemsstater, der stadig havde vanskeligheder. Disse vanskeligheder var hovedsageligt knyttet til den omstændighed, at ægteskaber mellem personer af samme køn og/eller registrerede partnerskaber som institution ikke fandtes i en række medlemsstater. Nogle af disse medlemsstater var af den opfattelse, at det kompromis, der blev fremlagt for Rådet, indeholdt tilstrækkelig sikkerhed for, at 1 COM(2011) 126. 2 COM(2011) 127. 3 I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaterne, deltog Danmark ikke i vedtagelsen af forslaget til forordning, som derfor ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. I overensstemmelse med artikel 1 og 2 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaterne, havde Irland og Det Forenede Kongerige ikke givet meddelelse om, at de ønsker at deltage i vedtagelse og anvendelsen af den foreslåede forordning. 4 4 A7-0253/2013 og A7-0254/2013A7-0253/2013 og A7-0254/2013. 5 5 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 650/2012 af 4. juli 2012 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende arv, og om accept og fuldbyrdelse af officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis. DA 2 DA
deres domstole ikke ville komme til at beskæftige sig med sager vedrørende institutioner, der ikke findes i deres retsorden. Andre medlemsstater udtrykte imidlertid bekymring for, at selv hvis de fremtidige retsforskrifter ikke vil pålægge dem at indføre ukendte institutioner i deres nationale retsorden, vil en anerkendelse i deres land af de formueretlige konsekvenser af sådanne institutioner have en indirekte virkning på deres nationale familieretlige lovgivning og familiepolitik. For de fleste medlemsstater var det vigtigt at vedtage begge forslag som en pakke for at sikre ligebehandling af par i hele EU. 6. Intensive høringer fandt sted i løbet af 2015 især under det luxembourgske formandskab. Der blev indført ændringer i forslagene for at gøre dem acceptable for alle medlemsstaterne. Efter at have gennemgået de reviderede kompromiser konkluderede Rådet ikke desto mindre på sit møde den 3. december 2015, at det ikke ville være muligt at nå frem til en aftale på EU-plan om vedtagelse af de to forordninger inden for en rimelig frist 6. Mange delegationer gav imidlertid udtryk, at de var villige til at indføre et forstærket samarbejde på de områder, der er omfattet af forordningerne. 7. Fra december 2015 til februar 2016 rettede 17 medlemsstater (Sverige, Belgien, Grækenland, Kroatien, Slovenien, Spanien, Portugal, Italien, Malta, Luxembourg, Tyskland, Tjekkiet, Nederlandene, Østrig, Bulgarien og Finland) en anmodning til Kommissionen, hvori de angav, at de ønskede at indføre et forstærket indbyrdes samarbejde for så vidt angår kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller og om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende de formueretlige virkninger af registrerede partnerskaber og opfordrede Kommissionen til at forelægge Rådet et forslag herom. 8. Nærværende forslag er Kommissionens svar på disse opfordringer. 2. RETSGRUNDLAGET FOR DET FORSTÆRKEDE SAMARBEJDE 9. Forstærket samarbejde er reguleret i artikel 20 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 326-334 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. 10. Kommissionens forslag til en rådsafgørelse om bemyndigelse til at indføre et forstærket samarbejde for så vidt angår kompetence, lovvalg og anerkendelse og virkninger af registrerede partnerskaber, har hjemmel i artikel 329, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. 3. FORANSTALTNINGER TIL GENNEMFØRELSE AF DET FORSTÆRKEDE SAMARBEJDE 11. Kommissionens forslag til en rådsafgørelse indeholder en bemyndigelse til at indføre et forstærket samarbejde specifikt for så vidt angår kompetence, lovvalg og anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i sager vedrørende formueforholdet mellem internationale par, som omfatter både formueforholdet mellem ægtefæller og de formueretlige virkninger af registrerede partnerskaber. Forslag til særlige foranstaltninger til gennemførelse af det forstærkede samarbejde fremlægges 6 CS-PRES/2015/14937. DA 3 DA
sammen med dette forslag. Hovedpunkterne i disse foranstaltninger er beskrevet nedenfor. 12. Henset til Rådets konklusioner af 3. december 2015 og anmodningerne fra de medlemsstater, der ønsker at indføre et forstærket indbyrdes samarbejde på dette område, bør de foranstaltninger, hvorved det forstærkede samarbejde gennemføres, omfatte følgende tiltag: a) et forslag til en rådsforordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager, der vedrører formueforholdet mellem ægtefæller. Forslaget bør tage udgangspunkt i det kompromis, der blev fremlagt for RIA-Rådet den 3. december 2015 7, b) et forslag til en rådsforordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende de formueretlige virkninger af registrerede partnerskaber. Dette forslag bør ligeledes tage udgangspunkt i det kompromis, der blev fremlagt for RIA-Rådet den 3. december 2015 8. 13. De formål, der forfølges med bestemmelserne om henholdsvis formueforholdet mellem ægtefæller og de formueretlige virkninger af registrerede partnerskaber, er de samme. Disse bestemmelser kan dog ikke være enslydende henset til de særlige forhold, der gælder for hver af disse retlige institutioner, og navnlig den omstændighed, at registrerede partnerskaber ikke findes i alle medlemsstater. I denne forbindelse bemærkes, at det i den konsekvensanalyse, der ledsagede Kommissionens forslag fra 2011 9, var anført, at par i registrerede partnerskaber, der går på tværs af de nationale grænser, står over for særlige vanskeligheder, da det registrerede partnerskab ikke er kendt i alle medlemsstater. Der skal derfor fastsættes skræddersyede regler for henholdsvis ægteskaber og registrerede partnerskaber, hvilket gør det vanskeligt at regulere begge institutioner i én enkelt retsakt. For at lette medlemsstaternes myndigheders fortolkning og anvendelse af forordningerne behandles de to institutioner i to forslag til gennemførelse af et forstærket samarbejde for så vidt angår kompetence, lovvalg og anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i sager vedrørende formueforholdet mellem internationale par, som omfatter både formueforholdet mellem ægtefæller og de formueretlige virkninger af registrerede partnerskaber. Denne løsning er også i overensstemmelse med medlemsstaternes ønske om, at det forstærkede samarbejde i det væsentlige svarer til de to kompromiser, der blev fremlagt for Rådet den 3. december 2015 med henblik på at sikre deltagelse af så mange medlemsstater som muligt. 14. I den meddelelse, der ledsagede Kommissionens forslag fra 2011, blev der allerede lagt vægt på, at genstanden for det omhandlede civilretlige samarbejde er formueforholdet mellem internationale par. Rådet og Europa-Parlamentet behandlede også Kommissionens to oprindelige forslag som en pakke. De berørte medlemsstater anførte endelig, i overensstemmelse med artikel 329, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvori det er fastsat, at de nærmere skal angive anvendelsesområdet for et sådant forstærket samarbejde, at de ønskede at indføre et forstærket samarbejde for så vidt angår kompetence, lovvalg og anerkendelse og virkninger af registrerede partnerskaber. 7 8 9 Rådsdokument 14651/15 + COR1 REV1 Rådsdokument 14652/15. SEK(2011) 327 endelig. DA 4 DA
15. Henset til ovenstående gennemføres der ved de foreslåede forordninger et forstærket samarbejde specifikt for så vidt angår kompetence, lovvalg og anerkendelse og virkninger af registrerede partnerskaber. For at sikre at borgerne ikke forskelsbehandles, bør de foreslåede forordninger derfor vedtages samtidigt og behandles som en pakke med henblik på indførelsen af og den fremtidige deltagelse i det forstærkede samarbejde. 4. DE RETLIGE BETINGELSER FOR FORSTÆRKET SAMARBEJDE 4.1. Afgørelse om bemyndigelse som en sidste udvej og deltagelse af mindst ni medlemsstater 16. Det bestemmes i artikel 20, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union, at afgørelsen om bemyndigelse til et forstærket samarbejde kan vedtages af Rådet som en sidste udvej, når det har fastslået, at de tilstræbte mål ikke kan nås inden for en rimelig frist af Unionen som helhed, og på den betingelse, at mindst ni medlemsstater deltager deri. 17. Som nævnt ovenfor konkluderede Rådet på mødet den 3. december 2015, at det ikke ville være muligt at nå frem til en aftale på EU-plan om begge forordninger inden for en rimelig frist 10. Rådet noterede sig derfor, at der ikke kunne findes en løsning for Unionen som helhed, og at et forstærket samarbejde kunne anvendes som en sidste udvej. 18. Kommissionen har indtil dags dato modtaget anmodninger fra 17 medlemsstater (Sverige, Belgien, Grækenland, Kroatien, Slovenien, Spanien, Portugal, Italien, Malta, Luxembourg, Tyskland, Tjekkiet, Nederlandene, Østrig, Bulgarien og Finland) med ønske om, at der indføres et forstærket indbyrdes samarbejde for så vidt angår kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller og de formueretlige virkninger af registrerede partnerskaber. 4.2. Et område, der er nævnt i traktaterne 19. I artikel 20, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union bestemmes det, at et forstærket samarbejde kun kan indføres "inden for rammerne af Unionens ikkeeksklusive kompetencer", og i artikel 329, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er det fastsat, at et forstærket samarbejde kan indføres "på et af de områder, der er nævnt i traktaterne, dog med undtagelse af områder med enekompetence". 20. De omhandlede 17 medlemsstater har anmodet om bemyndigelse til at indføre et forstærket samarbejde indbyrdes for så vidt angår kompetence, lovvalg og anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i sager vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller og de formueretlige virkninger af registrerede partnerskaber, hvorved der fastsættes lovvalgsregler på dette område. Lovvalgsregler er ikke omfattet af listen over Unionens enekompetencer i artikel 3, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. De nævnes specifikt i listen over foranstaltninger i artikel 81, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, idet der i artikel 81, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions 10 CS-PRES/2015/14937. DA 5 DA
funktionsmåde sondres mellem lovvalgsregler på det civil- og handelsretlige område generelt og sådanne regler på det familieretlige område. 21. Lovvalgsregler på det familieretlige område udgør således et veldefineret område, der falder uden for Unionens enekompetence i traktaternes forstand, og på hvilket der kan indføres et forstærket samarbejde. 4.3. Fremme af Unionens mål, beskyttelse og varetagelse af dens interesser og styrkelse af integrationsprocessen 4.3.1. Generel baggrund 22. Henset til den konsekvensanalyse og den begrundelse, der ledsagede Kommissionens forslag fra 2011 er formålet med det forstærkede samarbejde at tilvejebringe et klart og forståeligt regelsæt for så vidt angår kompetence, lovvalg og anerkendelse og virkninger af registrerede partnerskaber. Forslagene sigter, i overensstemmelse med den nuværende tendens på det familieretlige område, navnlig på at give parterne en vis grad af frihed til at vælge den lovgivning, der skal anvendes. 23. I 2003 foranstaltede Kommissionen en undersøgelse af formueforholdet mellem ægtefæller og formueforholdet mellem ugifte par i international privatret og national ret 11, som viste, at der er problemer på dette område. Disse problemer opstår navnlig, når borgerne gør brug af deres ret til fri bevægelighed i Den Europæiske Union, hvorved deres formueforhold kommer i berøring med potentielt modstridende love. Den 17. juli 2006 vedtog Kommissionen en grønbog 12 om lovvalgsregler vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller, herunder spørgsmålet om retlig kompetence og gensidig anerkendelse, der yderligere identificerede problematiske forhold ved den aktuelle situation. 24. Kommissionen nedsatte også en ekspertgruppe til at bistå den i udarbejdelsen af fremtidige forslag til ny lovgivning bestående af eksperter, som optræder uafhængigt af medlemsstaterne. Der blev holdt en offentlig høring den 28. september 2009 med 99 deltagere fra medlemsstaterne. Ekspertgruppen, sagkyndige, advokater, notarer og almindelige borgere deltog i dette forum for at drøfte behovet for EU-forskrifter om formueforholdet mellem internationale par. 25. Endelig indeholder Stockholmprogrammet 13 en opfordring til, at princippet om gensidig anerkendelse "udvides til områder, der endnu ikke er omfattet, men som er væsentlige for dagliglivet, f.eks. ejendomsrettigheder mellem ægtefæller og de ejendomsretlige følger af separation". 26. Kommissionens forslag fra 2011 blev generelt betragtet som nødvendige for at sikre en konsekvent behandling af formueforholdet mellem par efter et enkelt lands lovgivning og af en enkelt myndighed; for at gøre det muligt for internationale par at vælge den lovgivning, der skal finde anvendelse på deres formueforhold; for at øge retssikkerheden for registrerede partnere med forskellig nationalitet ved som udgangspunkt at anvende lovgivningen i den stat, hvor partnerskabet blev indgået, på parrets formueforhold; for at gøre det muligt for borgerne at få forskellige retlige 11 12 13 Consortium ASSER-UCL: Undersøgelse om formueforholdet mellem ægtefæller og mellem ugifte par i international privatret og i EU-medlemsstaternes nationale ret. Se: http://europa.eu.int/comm/justice_home/doc_centre/civil/studies/doc_civil_studies_en.htm KOM(2006) 400 endelig. De Europæiske Fællesskabers Tidende C 115 af 4.5. 2010. DA 6 DA
anliggender behandlet ved den samme ret og derved undgå parallelle sager og modstridende retsafgørelser, og for at gøre forløbet mere overskueligt for internationale par, idet der indføres forenklede procedurer for anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser og for officielt bekræftede dokumenters cirkulation overalt i Den Europæiske Union. 27. Forslagene udgør ligeledes et vigtigt supplement til forordning (EU) nr. 650/2012 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende arv, og om accept og fuldbyrdelse af officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis. Dette skyldes, at opløsningen af formueforholdet mellem parterne meget ofte går forud for skifte af boet, når en af parterne dør. Det europæiske arvebevis' effektivitet vil blive væsentligt forbedret, hvis der anvendes ensartede lovvalgsregler på formueforholdet mellem par i hele Den Europæiske Union. 28. Kommissionens forslag fra 2011 var vigtige, eftersom de berørte omkring 16 millioner internationale ægtepar i EU, der eksempelvis bor i en anden medlemsstat end deres egen, eller har aktiver i en anden medlemsstat. 29. I 2007 blev der indgået ca. 300 000 internationale ægteskaber i EU og omkring 500 000 internationale ægteskaber blev opløst (ved skilsmisse eller ved en af ægtefællernes død). Over 460 mio. EUR skal hvert år fordeles, når internationale ægteskaber opløses. I 2007 havde over 41 000 registrerede partnerskaber i EU en "international dimension" med hensyn til deres formue. Ca. 10 000 registrerede partnerskaber opløses ved separation eller dødsfald hvert år. Dertil kommer, at antallet af registrerede partnerskaber stiger støt, navnlig fordi antallet af medlemsstater, som har indført registrerede partnerskaber, er steget fra 17 medlemsstater i 2011 til 20 i dag. Derfor er antallet af tilfælde, hvor parternes aktiver fordeles som følge af partnerskabets opløsning eller en af parternes død, stigende. 4.3.2. Den nuværende situation for så vidt angår kompetence, lovvalg og anerkendelse og virkninger af registrerede partnerskaber. 30. Som det er nu, støder borgerne på forskellige praktiske problemer med hensyn til forvaltning af deres aktiver, når de er i et internationalt ægteskab eller partnerskab. Unionsborgerne flytter i stigende grad på tværs af nationale grænser, og det fører til et større antal internationale par eller par med en international dimension: ægtefæller med forskellig nationalitet, par, der bor i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere, par, der har aktiver i forskellige medlemsstater, eller som bliver skilt eller dør i et andet land end deres eget. Problemet er, at det er meget vanskeligt for disse mennesker at vide, hvilke domstole der har kompetence i sådanne tilfælde, og hvilke love der gælder med hensyn til deres personlige situation og formueforhold. Det kan derfor få uventede og uhensigtsmæssige konsekvenser for dem ikke bare i den daglige råden over deres aktiver, men også i det tilfælde hvor et par beslutter at blive skilt, eller hvor én af parterne dør. 31. Selv om der allerede findes EU-regler om kompetence og lovvalgsregler på det civilog handelsretlige område og på visse familieretlige områder, gælder der i øjeblikket ingen sådanne regler for internationale pars formueforhold. Området er derfor underlagt den internationale privatret eller - i begrænset omfang - internationale overenskomster mellem medlemsstaterne. DA 7 DA
32. Årsagerne til de problemer, som registrerede partnerskaber støder på, er de samme som for ægtefæller. Der er dog nogle betydelige ekstra vanskeligheder for par i et registreret partnerskab, da begrebet registreret partnerskab kun findes i 20 medlemsstater, ikke alle medlemsstater har materielle retsregler, der regulerer parternes formueforhold, og endnu færre har vedtaget regler om domstolenes kompetence og lovvalgsregler. 33. De foreslåede forordninger vil gælde for par, der formelt har indgået et samlivsforhold, navnlig et ægteskab eller et registreret partnerskab. "De factosamlivsforhold", dvs. papirløse forhold, er ikke omfattet. 34. Formålet med dette forstærkede samarbejde er at indføre et klar retlig ramme i de deltagende medlemsstater, der skal gælde ved fastlæggelsen af de kompetente retter og den lovgivning, der finder anvendelse på internationale pars formueforhold, og som både gælder for formueforholdet mellem ægtefæller og de formueretlige virkninger af registrerede partnerskaber, og at lette udvekslingen mellem medlemsstaterne af afgørelser og offentlig bekræftede dokumenter vedrørende disse spørgsmål. 4.3.3. Fordelene ved det forstærkede samarbejde for så vidt angår kompetence, lovvalg og anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i sager vedrørende formueforholdet mellem internationale par, som omfatter både formueforholdet mellem ægtefæller og de formueretlige virkninger af registrerede partnerskaber. 35. 17 medlemsstater har anmodet om et forstærket samarbejde for så vidt angår formueforholdet mellem internationale par, som omfatter både formueforholdet mellem ægtefæller og de formueretlige virkninger af registrerede partnerskaber: Sverige, Belgien, Grækenland, Kroatien, Slovenien, Spanien, Frankrig, Portugal, Italien, Malta, Luxembourg, Tyskland, Tjekkiet, Nederlandene, Østrig, Bulgarien og Finland. Den samlede befolkning i disse 17 medlemsstater er på 340,6 millioner. Det svarer il 67 % af EU s befolkning 14, hvilket indebærer, at en stor del af de anslåede 16 mio. internationale ægteskaber i EU 15 vil drage fordel af det tættere samarbejde. Jo flere medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde, jo større er antallet af borgere, der får gavn af det. 36. Det forstærkede samarbejde for så vidt angår kompetence, lovvalg og anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i sager vedrørende formueforholdet mellem internationale par, som omfatter både formueforholdet mellem ægtefæller og de formueretlige virkninger af registrerede partnerskaber, vil bibringe borgerne følgende fordele: a) ægtefællers og registrerede partneres formueforhold vil konsekvent blive behandlet efter et enkelt lands lovgivning og af en enkelt myndighed b) internationale par får mulighed for at vælge den lovgivning, der skal finde anvendelse på deres formueforhold c) retssikkerheden for internationale par øges, idet lovgivningen i den stat, hvortil parret har den tætteste tilknytning, som udgangspunkt vil blive anvendt 14 15 Oplysninger hidrørende fra Eurostat pr. 1. januar 2015 (http://ec.europa.eu/eurostat/tgm/table.do?tab=table&language=en&pcode=tps00001&tableselection= 1&footnotes=yes&labeling=labels&plugin=1). Oplysningerne i disse afsnit er baseret på den endelige rapport i konsekvensanalysen "Community Instruments concerning matrimonial property regimes and property of unmarried couples with transnational elements" udarbejdet af European Policy Evaluation Consortium (EPEC), 2010. DA 8 DA
d) borgerne får mulighed for at få forskellige retlige anliggender behandlet ved den samme ret og derved undgå parallelle sager og modstridende retsafgørelser, og e) retsstillingen gøres mere overskuelig for internationale par, idet der indføres forenklede procedurer for anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser og for officielt bekræftede dokumenters cirkulation overalt i EU. 4.3.4. Opfyldelse af kravene i artikel 20, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde 37. Ifølge artikel 20, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde tager et forstærket samarbejde sigte på at fremme Unionens mål, beskytte dens interesser og styrke integrationsprocessen. 38. En af Unionens opgaver er at sikre borgerne et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed uden indre grænser, hvor der er fri bevægelighed for personer (artikel 3, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union). Det retlige område omfatter etablering af et samarbejde om civilretlige spørgsmål med grænseoverskridende virkninger, der bygger på princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser (artikel 81, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde). Med henblik herpå kan Unionen vedtage foranstaltninger, der for det første skal sikre gensidig anerkendelse mellem medlemsstaterne af retsafgørelser og fuldbyrdelse heraf, og for det andet forenelighed mellem medlemsstaternes regler om lovvalg og om retternes kompetence (artikel 81, stk. 2, litra a) og c), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. 39. En harmonisering af reglerne om lovvalg og om retternes kompetence vil lette den gensidige anerkendelse af domme. Den omstændighed, at retterne i forskellige medlemsstater anvender de samme regler på kompetence- og lovkonflikter for at afgøre, hvilken domstol der har kompetence til at behandle en sag, og hvilken lovgivning der skal anvendes på denne, styrker den gensidige tillid til retsafgørelser, der er truffet i andre medlemsstater 16. 40. Et forstærket samarbejde mellem de omhandlede medlemsstater for så vidt angår kompetence, lovvalg og anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i sager vedrørende formueforholdet mellem internationale par, som omfatter både formueforholdet mellem ægtefæller og de formueretlige virkninger af registrerede partnerskaber, vil fremme Unionens mål om at sikre, at medlemsstaternes regler om lovvalgs- og kompetencekonflikter er forenelige. Et forstærket samarbejde på dette område vil øge foreneligheden af medlemsstaternes regler om, hvilken ret der er kompetent til at behandle en sag om internationale pars formueforhold, og hvilken lovgivning retten skal lægge til grund for sagen, så vel som om anerkendelse og fuldbyrdelse i en medlemsstat af retsafgørelser, der inden for dette område er truffet i en anden medlemsstat, set i forhold til den aktuelle situation, hvor der ikke er nogen harmoniserede regler om lovvalg og retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende internationale pars formueforhold. 4.4. Overholdelse af traktaterne og gældende EU-ret 41. Som foreskrevet i artikel 326 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal et forstærket samarbejde overholde traktaterne og EU-retten. 16 Program med foranstaltninger med henblik på gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område, vedtaget den 30. november 2000, EFT C 12 af 15.1.2001, s. 1. DA 9 DA
42. Det forstærkede samarbejde vil ikke påvirke gældende EU-ret. Det indføres på et område, der falder inden for rammerne af Unionens delte kompetence, men hvor der endnu ikke er fastsat fælles EU-regler. Den første EU-retsakt, der blev vedtaget på det familieretlige område, nemlig Rådets forordning (EF) nr. 1347/2000 17, indeholdt regler om stedlig kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af domme i ægteskabssager og i sager vedrørende forældremyndighed over ægtefællernes fælles børn afsagt inden for rammerne af en ægteskabssag. Den indeholdt imidlertid ingen lovvalgsregler i forbindelse med skilsmisse eller parternes formueforhold. Vedtagelsen af forordning (EF) nr. 2201/2003 18, der pr. 1. marts 2005 ophævede og erstattede forordning (EF) nr. 1347/2000, ændrede ikke noget herved. Lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation blev vedtaget i forordning (EU) nr. 1259/2010 19 inden for rammerne af et forstærket samarbejde mellem 16 medlemsstater. Lovvalgsreglerne i forbindelse med arv og testamenter blev vedtaget i form af forordning (EU) nr. 650/2012 20. Lovvalgsregler i forbindelse med formueforholdet mellem internationale par, som omfatter både formueforholdet mellem ægtefæller og de formueretlige virkninger af registrerede partnerskaber, vil fuldstændiggøre det regelsæt, der gælder for internationale par i Unionen. 43. Et forstærket samarbejde for så vidt angår kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende internationale pars formueforhold, som omfatter både formueforholdet mellem ægtefæller og de formueretlige virkninger af registrerede partnerskaber, giver ikke anledning til forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, som i henhold til artikel 18 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er forbudt, fordi de foreslåede lovvalgsregler vil være universelle og finde anvendelse på alle sager, der indbringes for de deltagende medlemsstaters domstole, uanset parternes nationalitet eller opholdssted. Domstolene i de ikke-deltagende lande vil derimod fortsat anvende deres nationale lovvalgsregler inden for rammerne af deres internationale privatret. 4.5. Ingen skade i forhold til det indre marked eller den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed, ingen begrænsning af eller forskelsbehandling i samhandelen mellem medlemsstaterne, ingen fordrejning af konkurrencevilkårene 44. I artikel 326, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er det fastsat, at det forstærkede samarbejde ikke må skade det indre marked eller den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed og ikke må indebære begrænsning af eller forskelsbehandling i samhandelen mellem medlemsstaterne eller fordreje konkurrencevilkårene mellem dem. 45. Et forstærket samarbejde om internationale pars formueforhold, som omfatter både formueforholdet mellem ægtefæller og de formueretlige virkninger af registrerede partnerskaber, vil ikke være i strid med disse retlige betingelser. Forslagene om 17 18 19 20 Rådets forordning (EF) nr. 1347/2000 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager samt i sager vedrørende forældremyndighed over ægtefællernes fælles børn, EFT L 160 af 30.6.2000, s. 19. Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000. Forordning (EU) nr. 1259/2010 af 20. december 2010 om indførelse af et forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 650/2012 af 4. juli 2012 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende arv, og om accept og fuldbyrdelse af officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis. DA 10 DA
indførelse af et forstærket samarbejde på dette område vil nemlig tjene til at lette selve det indre markeds funktion ved at fjerne hindringer for den frie bevægelighed for personer, der i dag støder på problemer som følge af forskellene mellem de nationale love om de formueretlige virkninger af pars formueforhold. Den øgede retssikkerhed, der følger af harmoniserede lovvalgsregler på dette område, vil således have en positiv effekt på par, der udøver deres ret til at færdes frit mellem de deltagende medlemsstater. 46. Da de foreslåede forordninger kun vedrører forbindelserne mellem to enkeltpersoner, påvirker det forstærkede samarbejde hverken virksomhederne, retsforholdene på markedet, samhandelen mellem medlemsstaterne eller konkurrencen i Unionen. Endelig vil det forstærkede samarbejde ikke påvirke den territoriale samhørighed mellem regionerne i Unionen. 47. I kraft af harmoniseringen af lovvalgsreglerne vil forslagene indebære betydelige lettelser for borgerne (og for retsvæsenets aktører), eftersom de i de deltagende medlemsstater bliver i stand til at udpege den kompetente domstol og til at afgøre hvilken lovgivning der finder anvendelse på deres formueordninger, og de vil drage fordel af en forenklet cirkulation af afgørelser og officielt bekræftede dokumenter på dette område. 48. Selv om ikke alle internationale par i Unionen vil drage nytte af den retssikkerhed og den forenkling, der følger af det forstærkede samarbejde, vil situationen for par, der indbringer en sag for domstolene i ikke-deltagende medlemsstater, ikke blive forringet i forhold til situationen i dag. Ikke-deltagende medlemsstater vil nemlig opretholde status quo, da de fortsat vil anvende deres nationale lovgivning (herunder deres reglerne om international privatret) i tilfælde, der går på tværs af grænserne, og som vedrører formueforholdet mellem ægtefæller og de formueretlige virkninger af registrerede partnerskaber, med henblik på at afgøre, hvilken domstol der skal pådømme en sag på dette område, og hvilken lovgivning denne domstol skal lægge til grund for sagen. Ikke-deltagende medlemsstater vil også fortsat anvende deres nationale lovgivning (herunder deres regler om international privatret) på anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser, der er truffet i en af de deltagende medlemsstater. Deltagende medlemsstater vil fortsat anvende deres nationale lovgivning (herunder deres regler om international privatret) på anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser, der er truffet i en af de ikke-deltagende medlemsstater. Situationen vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller og de formueretlige virkninger af registrerede partnerskaber vil således svare til situationen vedrørende andre civilretlige retsakter, som ikke alle medlemsstaterne deltager i, såsom forordning (EU) nr. 1259/2010 om indførelse af et forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation og forordning (EU) nr. 650/2012 om arv og testamenter. 49. Anvendelsen af forordningerne om formueforholdet mellem ægtefæller og de formueretlige virkninger af registrerede partnerskaber, hvorved der indføres et forstærket samarbejde, vil desuden ikke afhænge af parternes nationalitet, dvs. af spørgsmålet om, hvorvidt parterne er statsborgere i en deltagende medlemsstat. De myndigheder i de deltagende medlemsstater (eksempelvis en notar eller en domstol), der er forpligtet til at anvende forordningerne, vil anvende dem på alle borgere, der indbringer en sag for dem, der vedrører ægtefællers formueforhold eller de formueretlige virkninger af deres registrerede partnerskab, uanset hvilken nationalitet disse borgere har. På samme måde gælder, at hvis et par bestående af en eller to statsborgere i en deltagende medlemsstat indbringer deres sag for en myndighed i en DA 11 DA
ikke-deltagende medlemsstat, vil myndighederne i en sådan ikke-deltagende medlemsstat ikke anvende forordningerne, men deres nationale lovgivning (herunder deres internationale privatret) for at behandle de internationale aspekter af formueforholdet mellem to ægtefæller eller de formueretlige virkninger af det registrerede partnerskab. 50. Det forstærkede samarbejde vil således ikke føre til nogen uberettiget forskelsbehandling af borgerne. 4.6. Respekt for ikke-deltagende medlemsstaters rettigheder, beføjelser og forpligtelser 51. Det foreskrives i artikel 327 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, at et forstærket samarbejde skal respektere ikke-deltagende medlemsstaters beføjelser, rettigheder og forpligtelser. 52. Vedtagelsen af fælles lovvalgsregler i de 17 deltagende medlemsstater påvirker ikke reglerne i de ikke-deltagende medlemsstater. Ikke-deltagende medlemsstater vil fortsat anvende deres egne internationale privatretlige regler om domstolenes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser, der berører internationale pars formueordning. 53. På det folkeretlige område er der ingen internationale overenskomster om kompetence, lovvalg og anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i sager vedrørende internationale pars formueforhold (som omfatter både formueforholdet mellem ægtefæller og de formueretlige virkninger af registrerede partnerskaber) mellem de deltagende og de ikke deltagende medlemsstater, der vil blive påvirket af det forstærkede samarbejde. 4.7. Konklusion om opfyldelse af de retlige betingelser 54. På grundlag af ovenstående bemærkninger konkluderer Kommissionen, at alle de retlige betingelser i traktaterne vedrørende et forstærket samarbejde er opfyldt. 4.8. Overholdelse af grundlæggende rettigheder 55. Et forstærket samarbejde på det område, der vedrører formueforholdet mellem internationale par, som omfatter både formueforholdet mellem ægtefæller og de formueretlige virkninger af registrerede partnerskaber, overholder de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder, navnlig artikel 9 om retten til at indgå ægteskab og artikel 21 om ikke-forskelsbehandling. De lovvalgsregler, der foreslås i de to forordninger, hvorved det forstærkede samarbejde bliver gennemført, vil blive anvendt uden nogen form for forskelsbehandling på alle internationale par, der har indgået et formelt samlivsforhold, såsom et ægteskab eller registreret partnerskab, i en af de deltagende medlemsstater. 4.9. Konklusion om et forstærket samarbejde 56. Kommissionen er af den opfattelse, at fordelene ved at indføre et forstærket samarbejde for så vidt angår kompetence, lovvalg og anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i sager vedrørende formueforholdet mellem internationale par, som omfatter både formueforholdet mellem ægtefæller og de formueretlige virkninger af registrerede partnerskaber, er mangfoldige sammenlignet med en opretholdelse af status quo, og at fordelene ved at indføre et forstærket samarbejde på dette område opvejer enhver mulig ulempe. DA 12 DA
57. Fælles lovvalgsregler i forbindelse med internationale pars formueforhold vil bidrage væsentligt til at lette tilværelsen for mange par i de deltagende medlemsstater. Det er på linje med Stockholmprogrammet, hvori Det Europæiske Råd fastslog, "at harmoniseringen af lovvalgsreglerne på EU-plan bør fortsætte på de områder, hvor det er nødvendigt, såsom ejendomsrettigheder mellem ægtefæller og de ejendomsretlige følger af separation" 21. 58. Kommissionen foreslår derfor, at der gives bemyndigelse til indførelse af et forstærket samarbejde mellem de omhandlede medlemsstater. Kommissionen fremhæver, at det forstærkede samarbejde for så vidt angår kompetence, lovvalg og anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i sager vedrørende formueforholdet mellem internationale par, som omfatter både formueforholdet mellem ægtefæller og de formueretlige virkninger af registrerede partnerskaber, til enhver tid er åbent for alle medlemsstater, jf. artikel 328 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og den opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har anmodet om at deltage i det forstærkede samarbejde, til at deltage og derved øge fordelene ved det. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE 2016/0061 (NLE) om bemyndigelse til at indføre et forstærket samarbejde for så vidt angår kompetence, lovvalg og anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i sager vedrørende formueforholdet mellem internationale par, som omfatter både formueforholdet mellem ægtefæller og de formueretlige virkninger af registrerede partnerskaber RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 329, stk. 1, under henvisning til anmodninger fra Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Tyskland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Kroatien, Italien, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Østrig, Portugal, Slovenien, Finland og Sverige, under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet 22, og ud fra følgende betragtninger: (1) Unionen har sat sig som mål at bevare og udbygge et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor der er fri bevægelighed for personer. Med henblik på gradvis at 21 22 De Europæiske Fællesskabers Tidende C 115 af 4. maj 2010. EUT C [ ] af [ ], s. [ ]. DA 13 DA
etablere et sådant område skal Unionen vedtage foranstaltninger vedrørende samarbejde om civilretlige spørgsmål med grænseoverskridende virkninger. (2) I henhold til artikel 81 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal disse foranstaltninger sikre forenelighed mellem medlemsstaternes regler om lovvalg, herunder foranstaltninger vedrørende familieret med grænseoverskridende virkninger. (3) Den 16. marts 2011 vedtog Kommissionen et forslag til en rådsforordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller og et forslag til en rådsforordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende de formueretlige retsvirkninger af registrerede partnerskaber. (4) På mødet den 3. december 2015 konkluderede Rådet, at det ikke ville være muligt at nå frem til en aftale på EU-plan om vedtagelse af forordningerne inden for en rimelig frist. (5) Under disse omstændigheder rettede Malta, Kroatien og Belgien efterfølgende anmodninger til Kommissionen ved skrivelser af henholdsvis 14. december 2015, 15. december 2015 og 17. december 2015, og Sverige, Grækenland, Spanien, Frankrig, Portugal, Italien, Luxembourg og Tyskland ved skrivelser af 18. december 2015, hvori de meddelte, at de ønsker at indføre et forstærket indbyrdes samarbejde for så vidt angår kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller og de formueretlige retsvirkninger af registrerede partnerskaber, og at Kommissionen bør fremsætte et forslag til Rådet med henblik herpå. Tjekkiet, Nederlandene, Bulgarien, Østrig og Finland rettede en tilsvarende anmodning til Kommissionen ved skrivelser af henholdsvis 28. januar 2016, 2. februar 2016, 9. februar 2016, 16. februar 2016 og 26. februar 2016. I alt 17 medlemsstater har anmodet om et forstærket samarbejde. (6) Det forstærkede samarbejde bør skabe klare og fuldstændige retlige rammer om formueforholdet mellem internationale par, som omfatter både formueforholdet mellem ægtefæller og de formueretlige virkninger af registrerede partnerskaber i de deltagende medlemsstater, og sikre borgerne passende løsninger med hensyn til retssikkerhed, forudsigelighed og fleksibilitet samt lette cirkulationen af afgørelser og officielt bekræftede dokumenter i de deltagende medlemsstater. (7) Som opfølgning på medlemsstaternes opfordring til, at der indføres et forstærket samarbejde, foreslår Kommissionen to retsakter indeholdende materielle regler, hvorved det forstærkede samarbejde gennemføres, nemlig en vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller og en vedrørende de formueretlige virkninger af registrerede partnerskaber. For at kunne omfatte hele anvendelsesområdet for det forstærkede samarbejde for så vidt angår formueforholdet mellem internationale par og for at undgå forskelsbehandling mellem borgerne skal de to retsakter indeholdende de materielle gennemførelsesregler vedtages samtidigt. (8) Betingelserne i artikel 20 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 326-329 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er opfyldt. (9) Området for det forstærkede samarbejde nemlig kompetence, lovvalg og anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i sager vedrørende formueforholdet mellem internationale par, som omfatter både formueforholdet mellem ægtefæller og de formueretlige virkninger af registrerede partnerskaber, er i artikel 81, stk. 2, litra a) og litra c), samt i artikel 81, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde DA 14 DA
udpeget som et af de områder, der er omfattet af traktaterne. Der er ikke tale om et område, hvor Unionen har enekompetence. (10) Betingelsen i artikel 20, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union om, at et forstærket samarbejde skal være den sidste udvej, er opfyldt, idet Rådet den 3. december 2015 konkluderede, at målet for forordningsforslagene ikke kunne nås inden for en rimelig frist af Unionen som helhed. (11) Det forstærkede samarbejde for så vidt angår kompetence, lovvalg og anerkendelse og virkninger af registrerede partnerskaber, har til formål at udvikle samarbejdet i civile sager, der har virkninger på tværs af grænserne, efter princippet om gensidig anerkendelse af domme, og at sikre foreneligheden af de gældende regler i medlemsstaterne om international privatret. Det fremmer således Unionens mål, beskytter og varetager dens interesser og styrker integrationsprocessen som foreskrevet i artikel 20, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union. (12) Det forstærkede samarbejde for så vidt angår kompetence, lovvalg og anerkendelse og virkninger af registrerede partnerskaber, er foreneligt med traktaterne og EU-retten, og det skader ikke det indre marked eller den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed. Det indebærer ikke begrænsning af eller forskelsbehandling i samhandelen mellem medlemsstaterne og fordrejer ikke konkurrencevilkårene mellem dem. (13) Det forstærkede samarbejde for så vidt angår kompetence, lovvalg og anerkendelse og virkninger af registrerede partnerskaber, er navnlig foreneligt med de EU-retlige regler om det civilretlige samarbejde derved, at det forstærkede samarbejde ikke berører det gældende regelsæt. (14) Det forstærkede samarbejde for så vidt angår kompetence, lovvalg og anerkendelse og virkninger af registrerede partnerskaber, respekterer de ikke-deltagende medlemsstaters beføjelser, rettigheder og forpligtelser. De fælles regler om domstolenes kompetence, lovvalgsreglerne og reglerne om anerkendelse og fuldbyrdelse i de deltagende medlemsstater påvirker ikke reglerne i de ikke-deltagende medlemsstater. Retterne i de ikke-deltagende medlemsstater vil fortsat anvende de gældende nationale regler for at afgøre, hvilken ret der er kompetent, og hvilken stats lovgivning der skal finde anvendelse, herunder på anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i sager vedrørende formueforholdet mellem internationale par, som omfatter både formueforholdet mellem ægtefæller og de formueretlige virkninger af registrerede partnerskaber. (15) I denne afgørelse overholdes principperne i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig dennes artikel 9 og 21. (16) Det forstærkede samarbejde for så vidt angår kompetence, lovvalg og anerkendelse og DA 15 DA
virkninger af registrerede partnerskaber, står til enhver tid åbent for alle medlemsstater, jf. artikel 328 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde VEDTAGET DENNE AFGØRELSE: Artikel 1 Kongeriget Belgien, Republikken Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Forbundsrepublikken Tyskland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Republikken Kroatien, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Republikken Malta, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Den Portugisiske Republik, Republikken Slovenien, Republikken Finland og Kongeriget Sverige bemyndiges herved til at indføre et forstærket indbyrdes samarbejde for så vidt angår kompetence, lovvalg og anerkendelse og par, som omfatter både formueforholdet mellem ægtefæller og de formueretlige virkninger af registrerede partnerskaber, ved anvendelse af de relevante bestemmelser i traktaterne. Artikel 2 Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen. Udfærdiget i Bruxelles, den. På Rådets vegne Formand DA 16 DA