Fyrtøjet Af H. C. Andersen På landevejen Der kom en soldat marcherende hen ad landevejen: En, to! En, to! Han havde sin rygsæk på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krig, og nu skulle han hjem. Så mødte han en gammel heks på landevejen. Hun var så ækel. Hendes underlæbe hang helt ned på brystet. Hun sagde: Godaften, soldat! Du har en pæn sabel og en stor rygsæk. Du er en rigtig soldat! Nu skal du få så mange penge, du vil have! Tak skal du have, din gamle heks! sagde soldaten. Kan du se det store træ? sagde heksen, og pegede på et træ, der stod ved landevejen. Det er hult indeni. Du skal kravle op i toppen af træet, så ser du et hul, som du kan kravle ned i. Jeg binder et reb om livet på dig, for så kan jeg hejse dig op igen, når du råber på mig. Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten. Hente penge! sagde heksen. Når du kommer ned i bunden af træet, så er der en stor gang. Der er helt lyst, for der brænder over 100 lamper. Så ser du tre døre. Du kan lukke dem op, for nøglen sidder i. Går du ind i det første kammer, så ser du en stor kiste midt på gulvet. Oven på kisten sidder der en hund. Den har øjne så store som tekopper. Men du skal ikke være bange. Jeg giver dig mit blåternede forklæde. Det kan du lægge på gulvet. Gå så hurtigt hen og tag hunden, sæt den på mit forklæde, luk kisten op og tag lige så mange mønter, du vil have. De er alle sammen lavet af kobber. 1
Vil du hellere have sølv, så skal du gå ind i det næste værelse. Der sidder en hund med øjne så store som møllehjul. Men du skal ikke være bange. Sæt den på mit forklæde og tag mønterne. Går du ind i det tredje værelse, kan du også få guldmønter, lige så mange du kan bære. Men hunden, som sidder på kisten her, har øjne så store som Rundetårn. Det er en rigtig hund. Men du skal ikke være bange. Sæt den på mit forklæde, så gør den ikke noget. Så kan du tage så mange guldmønter, du vil have. Det er ikke så dårligt! sagde soldaten. Men hvad skal jeg give dig, din gamle heks? Jeg skal ikke have en eneste mønt, sagde heksen. Du skal bare tage et gammelt fyrtøj til mig. Min bedstemor glemte det, sidste gang hun var nede i træet. Nå, lad mig få rebet om livet! sagde soldaten. Her er det! sagde heksen. Og her er mit blåternede forklæde. Nede i træet Så kravlede soldaten op i træet og ned i hullet. Nu stod han nede i den store gang, hvor de over 100 lamper brændte. Han lukkede den første dør op. Uh! Der sad hunden med øjne så store som tekopper og gloede på ham. Du er en pæn fyr! sagde soldaten. Han satte hunden på heksens forklæde og tog lige så mange kobbermønter, som han kunne have i sin lomme. Så lukkede han kisten og gik ind i det andet værelse. Ej! Der sad hunden med øjne så store som møllehjul. Du skal ikke se så meget på mig! sagde soldaten. Du får bare ondt i øjnene. Og så satte han hunden på heksens forklæde. Men da han så de mange sølvmønter i kisten, smed han alle sine kobbermønter ud og fyldte sine lommer og sin rygsæk med sølv. Nu gik han ind i det tredje værelse Nej, det var ækelt! Hunden derinde havde virkelig øjne så store som Rundetårn. Og så løb øjnene rundt i hovedet som hjul. Godaften! sagde soldaten og tog kasketten af, for sådan en hund havde han aldrig set før. Han så kun lidt på den. Så løftede han den ned på gulvet og lukkede kisten op. Åh Gud! Så meget guld! Nu kunne han købe hele København eller alle sukkergrise i hele verden. Jo, det var rigtige penge! Nu kastede soldaten alle sølvmønterne væk og fyldte sine lommer og sin rygsæk med guldmønter. Ja, han fyldte også kasketten og støvlerne, så han næsten ikke kunne gå. Nu havde han penge! Hunden satte han op på kisten, lukkede døren og råbte op gennem træet. Hejs mig op nu, din gamle heks! 2
Har du fyrtøjet med? spurgte heksen. Det er rigtigt, sagde soldaten. Det havde jeg helt glemt. Han hentede fyrtøjet, og heksen hejsede ham op af træet. Nu stod han igen på landevejen med lommer, rygsæk, kasket og støvler fyldt med mønter. Hvad vil du med det fyrtøj? spurgte soldaten. Det kommer ikke dig ved! sagde heksen. Nu har du fået dine penge. Så giv mig bare fyrtøjet! Snik, snak! sagde soldaten. Hvis du ikke siger, hvad du vil med fyrtøjet, så hugger jeg hovedet af dig. Nej, sagde heksen. Så huggede soldaten hovedet af heksen. Der lå hun! Han tog alle mønterne og lagde dem på heksens forklæde. Han bandt forklædet sammen og tog det på ryggen, puttede fyrtøjet i lommen og gik ind til byen. I byen Det var en dejlig by. Soldaten gik ind på den dejligste kro. Han forlangte de bedste værelser og den bedste mad, som han kunne lide. For nu var han rig, og han havde så mange penge. Tjeneren, som skulle pudse hans støvler, syntes det var nogle mærkelige gamle støvler, sådan en rig mand havde. Men han havde endnu ikke købt nye støvler. Den næste dag købte soldaten støvler og pænt tøj. Nu var han en fin herre, og folk fortalte ham om alle de fine steder i byen, og om deres konge, og om kongens datter, som var den dejligste prinsesse. Hvor kan jeg se hende? spurgte soldaten. Hende kan du ikke se! sagde de alle sammen. Hun bor på et stort kobberslot med mange mure og tårne omkring. Kun kongen må gå ind til hende. Hun er blevet spået, at hun skal giftes med en simpel soldat, og det kan kongen ikke lide. Hende vil jeg gerne se! tænkte soldaten. Men det måtte han jo ikke. Nu levede soldaten i sus og dus. Han gik i teatret, kørte i Kongens Have og gav de fattige så mange penge. Jo, det var smukt. Han vidste, at det var hårdt at være fattig, for han havde selv været fattig engang. Han var nu rig, havde fint tøj, og han fik mange venner. De sagde alle sammen, at han var en rar mand, en rigtig gentleman, og det kunne soldaten godt lide. Men hver dag gav han penge ud, og han fik ikke nogen igen, så til sidst havde han ikke mere end to mønter tilbage. 3
Han måtte flytte fra de smukke værelser og op på et lille bitte værelse, helt oppe under taget. Han måtte selv pudse sine støvler, og ingen af hans venner kom og besøgte ham. Der var alt for mange trapper at gå op ad. Prinsessen Det var en meget mørk aften. Soldaten kunne ikke engang købe et lys. Så huskede han, at der lå et lille lys i det fyrtøj, som han havde taget fra heksen. Han tog fyrtøjet frem og tændte det, og i samme øjeblik sprang døren op. Ind kom hunden med øjne så store som tekopper og sagde: Hvad ønsker du, min herre? Hvad for noget! sagde soldaten. Det er et sjovt fyrtøj. Kan jeg få, hvad jeg vil have? Så kom med nogle penge, sagde han til hunden. Vips var hunden væk, og vips kom den tilbage igen med en stor pose mønter i sin mund. Nu vidste soldaten, at det var et dejligt fyrtøj. Tændte han det én gang, kom hunden, som sad på kisten med kobberpenge. Tændte han det to gange, kom hunden, som havde sølvpenge. Og tændte han tre gange, kom den hund, som havde guld. Nu flyttede soldaten ned i de smukke værelser igen, og han fik fint tøj, og straks kendte alle hans venner ham igen, og de holdt så meget af ham. Så tænkte soldaten: Det er mærkeligt, at man ikke må se prinsessen. Hun er så dejlig, siger de alle sammen. Men hvad hjælper det, når hun altid skal sidde inde i det store kobberslot med de mange tårne. Må jeg slet ikke se hende? Hvor er nu mit fyrtøj? Soldaten tændte fyrtøjet, og vips kom hunden med øjne så store som tekopper. Det er midt om natten, sagde han. Men jeg vil så gerne se prinsessen, bare et lille øjeblik. Hunden løb ud af døren og kom straks tilbage igen med prinsessen. Hun sad og sov på hundens ryg, og hun var så dejlig. Alle kunne se, at det var en rigtig prinsesse. Og soldaten måtte kysse hende, for han var en rigtig soldat. Drømmen Hunden løb tilbage med prinsessen. Men om morgenen, da prinsessen drak te med dronningen og kongen, sagde hun: Jeg har drømt en mærkelig drøm i nat om en hund og en soldat. Jeg sad på hunden, og soldaten kyssede mig. Det er en pæn historie, sagde dronningen. Næste nat sad der en gammel hofdame ved prinsessens seng. Hun skulle se, om prinsessen drømte, eller hvad det kunne være. 4
Midt om natten ville soldaten så gerne se den dejlige prinsesse igen, og så kom hunden og tog hende og løb så hurtigt den kunne. Men den gamle hofdame tog gummistøvler på og løb lige så hurtigt efter hunden. Da hofdamen så, at hunden løb ind i et stort hus med prinsessen, tænkte hun: Nu ved jeg, hvor det er. Hun tegnede et stort kryds på porten ind til huset. Så gik hun hjem og ventede, og lidt senere kom hunden tilbage med prinsessen. Men hunden havde set, at der var tegnet et kryds på porten til soldatens hus. Så den tegnede et kryds på alle portene i byen. Og det var klogt. For nu kunne hofdamen jo ikke finde den rigtige port. Om morgenen ville kongen og dronningen, den gamle hofdame og alle officererne se, hvor det var, prinsessen havde været. Der er det! sagde kongen, da han så den første port med kryds på. Nej, der er det, min søde mand! sagde dronningen, der så en anden port med kryds på. Men der er ét, og der er ét! sagde de alle sammen. De så, at der var kryds på alle portene, og nu vidste de, at de ikke kunne finde det rigtige hus. I fængsel Dronningen var en meget klog kone, der kunne mere end at køre i karet. Hun tog sin store guldsaks og et stykke silke. Så syede hun en fin lille pose. Hun fyldte posen med ris og bandt den på ryggen af prinsessen. Til sidst klippede hun et lille hul på posen, så risene kunne drysse ud af posen. Om natten kom hunden igen, tog prinsessen på ryggen og løb med hende hen til soldaten, der holdt så meget af hende og gerne ville være prins, så han kunne få hende til kone. Hunden mærkede ikke, at risene dryssede lige fra slottet hen til soldatens hus. Om morgenen så kongen og dronningen, hvor deres datter havde været henne, så de tog soldaten og satte ham i fængsel. Der sad han. Uh, hvor der var mørkt og kedeligt. Og så sagde de til ham: I morgen skal du hænges. Det var ikke sjovt at høre, og fyrtøjet havde han glemt hjemme på kroen. Om morgenen kiggede soldaten ud gennem jernstængerne i sit lille vindue. Han så en masse mennesker, som skyndte sig ud af byen. De skulle se ham blive hængt. Han hørte også trommerne, og han så soldaterne marchere. Alle mennesker løb af sted. Der var også en skomagerdreng med sutsko på. Han løb så hurtigt, at hans sutsko fløj af og landede lige foran vinduet, hvor soldaten sad og kiggede ud gennem jernstængerne. 5
Hej, skomagerdreng! Tag det roligt, sagde soldaten til ham. Der sker ikke noget, før jeg kommer! Men vil du ikke løbe hen til kroen og hente mit fyrtøj? Så skal du få fire kobbermønter. Men du skal skynde dig! Skomagerdrengen ville gerne have fire kobbermønter, så han løb hen efter fyrtøjet, gav det til soldaten, og ja, nu skal du høre! Ved galgen Uden for byen var der en stor galge. Rundt om stod soldaterne og mange hundrede tusinde mennesker. Kongen og dronningen sad på en dejlig trone lige over for dommerne. Soldaten stod allerede oppe på stigen til galgen, men da de ville binde rebet om hans hals, sagde han: Jeg har et sidste ønske. Jeg vil så gerne ryge en pibe tobak. Det er jo den sidste pibe, jeg får i denne verden. Det kunne kongen ikke sige nej til. Så tog soldaten sit fyrtøj og tændte det: én, to, tre! Og der stod alle hundene, den med øjne så store som tekopper, den med øjne som møllehjul og den, der havde øjne så store som Rundetårn. Hjælp, de vil hænge mig! sagde soldaten. Og så for hundene på dommerne. Tog én ved benene og én ved næsen og kastede dem op i luften, så de faldt ned og gik helt i stykker. Jeg vil ikke! sagde kongen. Men den største hund tog både ham og dronningen og kastede dem op i luften. Nu blev soldaterne bange, og alle folk råbte: Lille soldat. Du skal være konge, og du skal have den dejlige prinsesse! Så gik alle op til slottet, og hundene dansede foran og råbte Hurra! Prinsessen kom ud af kobberslottet og blev dronning, og det kunne hun godt lide. Brylluppet varede i otte dage, og hundene sad med ved bordet og lavede store øjne. Eventyret Fyrtøjet er omskrevet til nudansk af Dorte Nielsen. www.andersenstories.com Fyrtøjet og 19 andre eventyr af H. C. Andersen er oversat til tysk, engelsk, spansk, fransk, italiensk og hollandsk www.kb.dk Søg: H. C. Andersen for indvandrere Fyrtøjet og 5 andre eventyr er oversat til arabisk, tyrkisk, somali, bosnisk, farsi/persisk og urdu www.filmstriben.dk Fyrtøjet. Dukkefilm, 35 min. Instruktør: Mihail Badica 6